Alle indlæg af DenStoreKrig

Aviser

31. december 1916 – Ribe Stiftstidende: orlov og damestøvler

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Orlovsbevillinger

Det meddeles, at samtlige troppedel paany er bleven anmodede om med al eftertryk at virke hen til, at de mandskaber, der et aar eller længere har ligget uafbrudt i felten og i denne tid ingen orlov har haft – særlig de gifte – faar orlov. Der arbejdes hen paa, at disse folk faar en kort orlov – saavidt de militære interesser paa nogen maade tillader dette – ogsaa uden officielt bevis.

Hvad skal man tage med sig paa rejse

I Schleswiger Nachrichten mindes der om, at personer, som forbigaaende rejser til et andet sted (paa besøg osv.) bør faa et rejsebrødkort med sig fra deres hjemstedskommune. Ligeledes bør de medtage deres rigs-kød-, sæbe og sukker-kort paa rejse, naar de ønsker at faa noget af disse rare ting.

Skafterne paa damestøvler

maa paa størrelse nr. 38 ikke være højere end 18,5 centimeter, og for andre størrelser gælder en tilsvarende højde. Der skal nemlig spares paa læderet.

Faldne

Landstormsmand Heinrich Petersen fra Aabenraa er falden i Rumænien; han, der efterlader hustru og voksne børn, blev 45 aar gl.

Jes Hansen Holm. søn af Svenne Holm og hustru i Nørre Hostrup, er falden i Frankrig den 13. november, 35 aar gl.

Saarede

Ifølge tabslisten er Henrik Kruse fra Stenderup, der før har været opført som haardt saaret, død og Chr. Christensen fra Tandslet paa Als haardt saaret.

Savnede

Vicefeldwebel Klaus Tiedemann fra Sønderborg er savnet og Karl Lassen fra Sønderballe, der før har været opført som haardt saaret, er ligeledes savnet.

I fangenskab

Arbejdsmand Chr. Egtved fra Lunding ved Haderslev er i russisk fangenskab.

 

Krigens forløb, Sønderjyder

31. december 1916. Claus Eskildsen: Store kontraster mellem Øst– og Vestfronten

Skriv en kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I december 1916 blev regimentet flyttet fra østfronten til vestfronten.

Det kan nok være, at vi russiske Barbarer spiler Øjnene op, da det bliver lyst! Vi ligger i et smukt Slot med marmortavlede Sale, udsøgt smagfuldt og pragtfuldt udstyret, med baade elektrisk Lys og Centralvarme, midt i en vidunderlig Park med Broer, Fontæner og Pavilloner. 

Nytaarsaften faar vi som Festmaaltid igen den uundgaaelige, skidne, graa Byggrynssuppe. Saa tager vi os en Udflugt ind til Somain, en lille By med en halv Snes Tusinde Indbyggere. Vi finder her det typiske Etappeliv, som vi hidtil kun kender af Omtale. Her er Knejpe ved Knejpe, og overalt opvarter vævre, sorthaarede Damer i fikse Kjoler.

Drikken er overalt den samme, Cognac, stærkt fortyndet med Vand. Kl. 9 er der Fyraften i alle Lokaler. Vi finder paa Hjemvejen tæt ved Slottet en lille, rolig Estaminet (Værtshus), hvor en pæn Kone serverer os Kaal, medens hendes stille, unge Datter Claire giver os Undervisning i de vigtigste franske Gloser. 

Vi har i de følgende Dage rig Lejlighed til at drage Sammenligninger mellem Øst og Vestfront. Hvor er Forskellen stor!

I Rusland havde vi kun mødt Sand, Sump, Fyrreskove, tyndt befolkede Egne med usigelig fattige og snavsede Blokhytter. Her gemmer den lerede Jord rige Skatte af Kul, og Hus ligger ved Hus, By ved By.

I Rusland levede Soldaten godt, og Befolkningen sultede. Her i Frankrig faar vi daarlig og fordærvet Mad, mens Befolkningen har rigeligt med Madvarer, som den amerikanske Hjælpekomité leverer. I Rusland kunde selv den værste Ødeland ikke slippe af med Penge. Her i Frankrig kan man købe alt, rigtignok i dyre Domme, og det er altid, som om Portemonnæen er et eneste stort Hul.

Over Østfronten laa der en skær og skarp Luft. Her i Vest er alt sunket ned i Krigens fordærvede Pest og Synd. Her viser Krigen sit sande, urene, grimme, væmmelige Aasyn.

Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront (1929).

Hjemmefronten, Sønderjyder

31. december 1916. Unyttigt pilleri eller et indblik i hvad der sker på hjemmefronten. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Nytårsaftensdag 1916

Min egen kære Jørgen!
… Agnete fik en lille »belle« i går ved juletræet, hun var så glad ved den. Jens og Marie og børnene var der også. De havde fået brev fra dig, som var skrevet juledag, så Marie kunne fortælle mig lidt om, hvordan din juleaften havde været. Det har nok ikke været rosværdigt. Nej, det forstår de folk nok ikke, at fejre jul på kristelig måde. Jeg fik lige brev fra Hans Jacob. Han er kommet bort fra Somme nu og ligger i en god stilling vest for Soissons. Franskmænd og tyskere ligger på hver sin side Aisne, men det går meget fredeligt til. De hilser til hinanden i stedet for at skyde…

2. nytårsdag 1917

I dag kom der fire breve og et kort fra dig, fra 1. juledag og så hver dag indtil den 30. dec. Å, hvor det lettede. Jeg var ved at blive bange for, at du var kommen fra B., da jeg i 3 dage ikke havde hørt fra dig…

Fredag d. 5. Jan. 1917

…Jeg er ellers så urolig på dine vegne, kære, så der er ikke så megen glæde ved at have fremmede; men tiden skal gå med noget, og den går næsten bedst, når jeg har rigtig travlt. I eftermiddag har jeg hængt nye gardiner op her i dagligstuen. Jeg fik dem købt i går i Haderslev, både stænger og gardiner. Det ser pænt ud, og det hele blev slet ikke så galt, et par og fyrre Mark. Snedkersvenden var her og sætte stængene op, så nu er det solidt. Det er næsten synd at fortælle dig sådan noget. Du synes kanske, at det er noget unyttigt pilleri, men du skal jo da også følge lidt med herhjemme, ellers kunne det næsten blive fremmed for dig. Nej, det er der vel ellers ingen fare for, for jeg ved, du tænker os mange gange om dagen, og det går mig ligeså…

Der er kommet 10 sække klid mere til os. Det står på stationen, og Mathias Johansen var i dag efter lidt penge for tærskningen. Han ville have 200 M., så blir det hele ordnet, når vi tærsker igen. Det er rigtig godt, at have en sådan flink formand, for ellers var det ikke altid så let for vi koner, som jo ikke altid er så praktiske »landmænd«. Smedens søn, Peter, ham vi talte med en dag i Haderslev, er savnet nu, der menes at hele hans batteri er kommet i fangenskab. De lå ved Verdun. Hans mor tar sig det så nært. Nu kærlig hilsen fra børnene og din Inger

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Krigens forløb, Sønderjyder

29. december 1916. Claus Eskildsen: “Næsten fem Døgn har vi siddet i Toget: Alles aussteigen!”

Skriv en kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I december 1916 blev regimentet flyttet fra østfronten til vestfronten.

Toget snegler af Sted. Den halve Tid holder vi for at lade de ordinære Tog passere forbi. Men vi holder kun ved Stationerne, naar vi skal have Forplejning, ellers altid ude paa Strækningen, saa man undgaar med pinlig Nøjagtighed al Berøring med Publikum.

Anden Juledags Morgen er vi kun naaet til Konitz i Vestpreussen, Morgenen efter vaagner vi og opdager, at vi ikke er kommet videre end til Güstrow i Meklenborg.

Vi passerer Lübeck. Det er en forrykt Vej! — Vi skal da vel ikke føre Krig mod Danmark? Macedonien kan der ikke mere være Tale om.

Saa forandres Retningen. I en Bue kører vi uden om Hamborg. Det var drøjt for vore mange ”Hummel-Hummel”, de lystige Hamborgere.

Da vi den 28. Kl. 7 Morgen purres ud til Forplejning — man serverer for syvende Gang de græsselige, graa Gryn — opdager vi, at vi allerede har naaet Crefeld og altsaa om Natten har Passeret Rhinen.

Nu går det hurtigt. Vi hilser i Forbikørslen paa Aachens stejle Bjergkegle og smukke Taarne og kører fra Liege til Namur i den vidunderlige Meuse-Dal, hvor By ved By slutter Kæde, saa man ikke kan sige, hvor den ene hører op og den anden begynder; mørke Tunneller veksler med pragtfuld Udsigt til stejle Kalkklipper og grønne Marker.

I Rusland laa alt under det hvide Snetæppe, her i Belgien er Markerne grønne, og vi ser Kreaturer gaa paa Græs!

I Liege faar vi Forplejning, rent Vand kogt med rene Kaalroer, ikke saa ilde en Afveksling. Kl. 11 Aften faar vi i Mons den sidste Forplejning, for ottende Gang Byggrynssuppen.

Næsten fem Døgn har vi siddet i Toget, da det den 29. Kl. 3 om Morgenen hedder: ”Alles aussteigen!”

Vi er i Somain, to Stationer foran den lille By Douai, som ligger fire Mil Syd for Lille. I Mørke og i strømmende Regn famler vi os frem til vort første Kvarter paa fransk Jord, Slottet Villers-Campeau.

Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront (1929).

Aviser

28. december 1916 – Ribe Stiftstidende: skærpede krav og rettigheder

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

De 17-aarige til session

I løbet af januar maaned ventes de 17-aarige at skulle møde til session, og sandsynligheden taler for, at de saa senere vil blive indkaldt og efter en kortere uddannelse vil afgaa til krigsskuepladserne.

 

Hjemløse med dansk indfødsret og den tyske krigstjeneste

Wolffs Bureau meddeler: Efter en i det officielle blad for hæren offentliggjort anordning skal hjemløse personer, som ved den danske indfødsretlov af 27. november d. A. har faaet tildelt dansk indfødsret, øjeblikkeligt overføres til hærens reservetroppeafdelinger, for at de kan blive hjemsendt. I tvivlstilfælde skal de nævnte reserveafdelinger hidføre en undersøgelse af spørgsmaalet om undersaatsforholdet. Skulde saadanne personer ønske at blive i hæren, kan dette ønske opfyldes, og der skal i saadanne tilfælde fremsendes indstilling om tilstaaelse af tysk indfødsret.

 

Politiopsynet i grænsedistrikterne udvides

I en den 12 ds. udstedt ordre fra Generalkommandoen i Altona bestemmes i den offentlige sikkerheds tarv, at de forstembedsmænd og bestillingsmænd samt toldmænd, som er ansatte i grænsetjeneste, har en politibetjents rettigheder, og at de i grænsedistrikterne virksomme gendarmer og de efter ciffer 1 med politibetjentes rettigheder forsynede personer maa skyde paa personer, der er løbne fra dem, for at forhindre deres flugtforsøg, og paa saadanne personer, der ved flugt forsøger at unddrage en dem truende anholdelse.

 

Faldne

Kommuneforstander Lund i Fol har modtaget meddelelse om, at hans søn Johannes der ved Vestfronten var bleven dødeligt saaret, er død af sine saar, 30 aar gl.

Thomas Andersen fra Skovby, før opført som haardt saaret, er død.

 

Saarede

I tabslisten opføres Evald Kruse fra Sønderborg som haardt saaret.

 

I fangenskab

Landboelsmand Andreas Petersens søn i Jernhyt, Georg, der har været savnet siden kampene ved Verdun, har nu skrevet hjem, at han er i fransk fangenskab.

Ifølge tabslisten er Erik Paulsen fra Skovby ved Hovslund bleven kvæstet og Jørgen Christiansen fra Maugstrup, Andreas Hansen fra Bovrup samt Hans Jørgensen fra Tyrstrup, der før har været opført som savnet, i fangenskab.

Aviser, Ikke kategoriseret

27. december 1916 – Ribe Stiftstidende: brevcensur

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Rygter om den militære brevcensur

I Schleswigsche Grenzpost læses blandt andet: Den militære brevcensur, der er bleven indrettet i Haderslev for nogle maaneder siden, er en ubehagelig følgesvend af krigen; men den kan bæres. Utaalelige bliver ligefrem de rygter, der gaar rundt blandt folk om censurens haandhævelse, dobbelt utaalelige, fordi det ikke i et eneste tilfælde hidtil har kunnet fastslaas, at der endog kun ligger noget som helst til grund for snakken.

Det kompetente sted har fra grunden af de til dets kendskab komne tilfælde, hvor der er rejst bebrejdelse mod krænkelse af brevhemmeligheden, og bestandig har det drejet sig om løs snak.

Læsningen af brevene ved tilsynsstedet sker bestandig under tilsyn af en officer og udelukkende af fuldstændig uinteresserede, der er forpligtede til at overholde strengeste tavshed om det læstes indhold. Det er fuldstændig udelukket, at til eksempel det ved censurstedet kun til mekanisk haandsrækning sysselsatte kvindelige hjælpepersonale kan faa noget som helst indblik i brevene. Vi advarer indtrængende mod at sprede rygter, om hvis paalidelighed man ikke selv er overbevist.

Hjemmefronten, Sønderjyder

25. december 1916. Hvem skal fylde hullerne efter de unge mænd der falder. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

1. Juledag 1916

Min egen kære Inger!
Der kom en pakke i dag, som du havde afsendt den 12. Men hvad der er i den, ved jeg ikke endnu, for det var lige, da vi skulle på vagt, at jeg fik den. Jeg er på vagt i lazarettet og står og passer på den gamle belgier, som jeg skrev om sidst. Han er ellers helt gemytlig og vil meget gerne fortælle, men jeg kan ikke godt forstå ham. Han fortæller, at han havde ikke opgivet sit kartoffelforråd rigtigt, og da der så kom en soldat og skulle se efter, smækkede belgieren døren i for ham og gik ind i stalden, hvor han tog en kniv og ville til at skære roer til sin ko. Da soldaten så kom derind, troede han, at han ville stikke ham med kniven og skød ham derfor en kugle i benet. Om det nu passer, ved jeg ikke, men hvis det er sandt, så skulle vedkommende rigtignok hjælpes. Den gamle mand havde besøg af sin datter i formiddags, og hun havde en pibe og tobak med til ham, så nu får han sig en pibe tobak i sengen. Han er ikke tilfreds med kosten, og det kan jeg godt forstå. Han får ellers samme kost som de andre patienter. Nu skal du høre, hvordan jeg fejrede juleaften.

Kl. 5 begyndte festen i gymnastikhuset. Det var pyntet med grønt og flag, og der stod 4 lange borde, som var dækkede med lagener istedet for duge, og hele traktementet, vi fik, var øl. Så blev der sunget nogle flerstemmige sange og løjtnanten holdt en tale eller rettere læste den op. Siden blev der uddelt nogle gaver, jeg fik en lille chagpibe og lidt tobak, og andre fik skrivepapir eller lommeknive og forskellige andre ting. Jeg var der ikke længe, for jeg syntes ikke om at holde jul på denne måde. Og så gik jeg op på stuen og tændte det lille juletræ, du og børnene havde sendt. Jeg tænkte på, at det var vist ved den tid, I var oppe ved juletræet hjemme. Ja, det havde været noget andet, om jeg kunne have fejret jul sammen med Jer, mine kære. Petersen og jeg gik derpå hen på soldaterhjemmet og fik os lidt kaffe med en honningkage til. Det var da lidt mere hjemligt end at sidde og drikke øl. Hjemme får vi da også kaffe på juleaften…

2. Juledag 1916 …

I går har I altså været i Skovbølling. Jeg tænkte meget på jer, da jeg var på vagt. Sådan at stå i ensomhed i to timer ad gangen kan nok give tankerne noget at sysle med. Og så kom jeg også til at tænke på, hvordan det vil komme til at se ud i Fjelstrup, når krigen er endt, og vi som endnu er bleven bevarede kommer hjem. Så vil der savnes en hel del unge mænd, både på gårdene og i husene. Hvem skal fylde hullerne, når de som endnu sidder på gårdene ikke kan længere. Og vi vil få to nye naboer. Nå, det er jo kun tanker. Vi vil håbe, at det kan gå meget bedre. I går sendte jeg en del af dine breve hjem. Jeg kan ikke nænne at brænde dem, for du er så flittig til at skrive og opmuntre mig, og det kunne jo også tænkes, at vore små piger engang nok vil læse brevene. Det er et sørgmodigt brev, kære Inger, men du vil nok bære over med mig. Det lille juletræ, du sendte mig, har vi stående på et lille bord i stuen. Det står i et blækhus, det var en af kammeraterne, som kom på den tanke. Vi tænder lysene lidt om aftenen, det minder lidt om julen hjemme…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Sønderjyder

24. december 1916. Claus Eskildsen: ” Midt i den hellige Julenat smider man os ud i Kulden”

Skriv en kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I december 1916 blev regimentet flyttet fra østfronten til vestfronten.

Den 20. December forlader vi Narocz-Søen. Det er russisk Vinter, Snefog, bidende Kulde. Vi har en March paa 25 Kilometer. For første Gang siden Masurslaget faar jeg Hul paa Fødderne, inden vi naar Maalet, Godset Komorrovsczisna.

Skrivere, Oppassere, Telefonister faar her anvist to tomme Stuer. Saa kan vi heller ikke arbejde. Vi spiller ”Mauschel” og ”Gottes Segen bei Cohn” i to Dage.

Juleaftensdag Kl. 1 ½ om Morgenen staar vi ude i Sneen. Vi marcherer til Konstantinov, hvor vi faar Plads i en kold Kreaturvogn. En Flaske Brændevin gaar rundt, en Mundharmonika spiller op, to Mand danser i Vognen for at holde Varmen.

I Lyntupy staar vi fire Timer ude i Sneen og fylder saa det Transporttog, som skal være vort Hjem denne Jul. Nogle Grangrene og et lille Grantræ tager vi med ind i Vognen. De skal fremtrylle en fattig Julestemning.

Det er allerede mørkt, da vi kører gennem Vilna. Vi prøver lidt forsagte paa at synge Julesalmer. Kl. 6 holder vi i Landvarovo.

– ”Alle Mand ud til Forplejning!”

– Nu skal vi have vor Juleaftensnadver!

Den blev en af vort Livs bitreste Skuffelser. Vi træder ind i en Bølgebliksbarak og faar her tynd Vandsuppe med nogle Byggryn, og ser vi nøje til, opdager vi enkelte udkogte Kødtrævler. Det er alt!

Henne i et Hjørne staar der et lille forpjusket Juletræ med et — eet — Lys. Hvorfor kan man ikke denne ene Gang om Aaret give et gennemrejsende Frontregiment ordentlig Mad, en Cigar, et Glas varm Punch?

Officererne kommer ud af Barakken ved Siden af, med Cigarer i Munden. *Udmærket Mad!” siger de og stryger sig over Maven. Stemningen er bitter.

Kl. 7½ lægger vi os til at sove i vor Jernbanevogn.

Midt i den hellige Julenat smider man os ud i Kulden. Vi har naaet Grænsestationen Eydtkuhnen og skal nu gennemgaa den store Lyskningsproces [aflysning, red.] , der tager Resten af Natten!

Vi afleverer vort Tøj, kommer splitternøgne ind i Styrtebadet, faar ved Siden af udleveret ny Vask og skubbes saa i den bare Skjorte ind i en Spisesal, hvor vi Kl. 5½ om Morgenen faar vort næste Julemaaltid.

Det er igen tynd Vandsuppe med nogle Byggryn og enkelte udkogte Kødtrævler. Men lidt forandring er der dog: den er endnu mere sveden end Forgangeren i Landvarovo.

Vort Tøj kommer varmt ud af Ovnen, og vi kastes ud i kulden, hvor vi fryser nogle timer. Kl. 12 middag damper Toget videre.

Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront (1929).

 

Aviser

22. december 1916 – Ribe Stiftstidende: et budskab der kom for sent

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Et budskab der kom for sent

Den hjemløse Julius Wittrup fra Kamp søndenaa søgte for nogen tid siden som ikke-uddannet landstormspligtig over grænsen, fordi han mente, at en ordning af hjemløshedspørgsmålet ikke vilde komme tidsnok til at fritage ham for at blive indkaldt. Hans flugtforsøg mislykkedes imidlertid, og han blev sendt til uddannelse og efter en kort uddannelse sendt til fronten, hvor han nu er falden i den første træfning, han deltog i. Dagen efter, at han var falden, kom der underretning til hans afdeling om, at han var løst fra sit militærforhold og kunne hjemsendes.

Efterlyste

Følgende efterlyses for at være deserterede eller for at have fjernet sig fra deres troppeafdeling uden tilladelse: forstærkningsmand Jens Marius Nissen, f. 1. juni 1890 i Sverdrup; landmand Rasmus Holm, f. 7. februar 1892 i Neder Jersdal; ikke-uddannet landstormspligtig Otto Bertel Petersen, f. 22. december 1898 i Hvidding; ikke-uddannet landstormspligtig August Slot, f. 25. 1898 i Hjerting, sidst i Hygum; ikke-uddannet landstormspligtig Peter Hansen Nielsen, f.  8. februar 1897 i Rangstrup; ikke-uddannet landstormspligtig Peter Jensen Petersen, f. 1. november 1898 i Hygum; ikke-uddannet landstormspligtig Elias Marinus Johansen, f. 3. august 1898 i Ribe, sidst i Hvidding; landeværnsmand Christian Paulsen Schmidt, f. 13. oktober 1880 i Kirkeby, sidst bosat i Kolding; Niels Sørensen Hansen, f. 1. februar 1887 i Friskmark, sidst bosat i Danmark; ikke-uddannet landstormspligtig Christian Jacobsen, f. 18. november 1897 i Sottrup skov, sidst i Raahede; landeværnsmand Hans Peter Madsen, f. 2. februar 1887 i Fjelstrup. Endvidere efterlyses for samme overtrædelse 11 personer, som er fødte sydpaa.

Faldne

Rasmus Møller og hustru, Klosteret i Haderslev, har faaet meddelelse om, at deres anden søn, Rasmus Møller, 24 aar gl., er falden. Broderen faldt i august maaned.

Christian Duus fra Hørup paa Als, der før har været opført som savnet, er falden.

I tabslisten meddeles, at Christian Mortensen fra Strandelhjørn er død paa et lazaret.

Chr. Christensen, søn af J. Christensen i Brøns, er død paa St. Franciskus-sygehuset i Flensborg, 23 aar gl.

Tidligere landmand Knud Clausen i Aabenraa har nu faaet vished for, at hans søn Peter er død.

Cand. Min. Christian Høck, søn af pastor Høck i Hamborg, tidligere i Rinkenæs, er falden.

Ifølge tabslisten er Waldemar Hansen fra Haderslev falden og Gustav Madsen fra Hvinderup ved Kristiansfelt død i fangenskab.

Ifølge tabslisten er Jørgen Schmidt 9.  fra Sønder Vilstrup falden.

Pens. lærer Carl Sørensen paa Damager ved Haderslev har modtaget budskab om, at hans søn Waldemar er død paa et feltlazaret den 14. december, 23 aar gl.

P. Sandberg i Allerup ved Toftlund har modtaget meddelelse om, at hans søn Jes den 8. december er død paa et lazaret i Frankrig, 30 aar gl.

Saarede

Karl Jensen fra Gøtterup ved Toftlund er bleven saaret.

Otto Paarsch fra Rejsby er ifølge tabslisten haardt saaret.

I fangenskab

Hans Duus fra Lysabildskov paa Als er i fangenskab.

Savnede

Ifølge tabslisten er Jørgen Bodum fra Halk, Jens Jørgensen fra Bjerndrup og Jens Møller fra Købingsmark paa Als savnede.

Jørgen Schmidt fra Arnum, der før har været savnet, er vendt tilbage til sin troppeafdeling.

I tabslisten meddeles, at Peter Bojsen fra Store Nustrup, Jes Bunde fra Felsted og Søren Sørensen fra Gestrup er savnede.

 

Aviser

20. december 1916 – Ribe Stiftstidende: i kvindeklæder over grænsen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Mere begrænsning i jernbanefærdslen

Som følge af mangel paa personer vil jernbanefærdslen blive endnu mere begrænset; saaledes vil nedsættelsen af billetpriserne paa udflugter blive ophævet, og søndagsbilletter til lavere priser vil blive ophævede fra den 20. december. Der vil heller ikke blive givet orlov til saa mange soldater; dette gælder dog ikke for dem, som ligger ved fronten. Som aarsag hertil angives, at der stilles store krav til jernbanerne for at føre de i Rumænien erhvervede forraad bort!

Spar paa brændsel paa lys!

Magistraten i Haderslev har udstedt en anordning om at spare paa brændsel og lys. Alle lysreklamer er forbudte. Forlystelseslokaler, spisehuse, værtshuse og kafeer skal lukke kl. 10 om aftenen, ogsaa forenings- og selskabslokaler, hvor der nydes spise- og drikkevarer – Belysning af butikker og butiksvinduer skal begrænses. Belysning udefra af butikker og bygninger i industrielle øjemed er forbudt. Lyset paa trapper og fælles forstuer skal slukkes kl. 9. Gadelygterne slukkes kl. 10.

I kvindeklæder over grænsen

Landsretten i Flensborg forhandlede ifølge Flensborg Avis i fredags blandt andet følgende sager: For medhjælp til faneflugt var anklaget frøken Adele B. fra Jels. Hun sigtedes for i oktober maaned at have gjort forsøg paa at hjælpe sin broder, der var paa orlov fra Vestfronten, over grænsen. Hun udtalte, at hun i førstningen havde fraraadet ham at flygte; men da broderen blev ved med at plage hende om at hjælpe ham, havde hun til sidst givet efter, og paa hendes raad fik broderen noget af hendes tøj paa, da hun var af den mening, at det nok var lettere at komme over grænsen i kvindeklæder. Hun gik saa sammen med ham til grænsen, men en 20 minutters gang fra denne blev de stoppede af vagten. Medens broderen blev anholdt, lykkedes det hende at flygte, dog blev hun arresteret næste dag. Statsadvokaten androg paa 5 maaneders fængsel. Dommen lød dog paa 6 maaneder, da et saadant foretagende burde straffes haardere i krigen. Af denne straf fraregnes 1 maaned for udstaaet varetægtsarrest.

Aviser

19. december 1916 – Ribe Stiftstidende: levnedsmidler i denne uge

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Levnedsmidler i Aabenraa i denne uge

Landraaden i Aabenraa bekendtgør, at der i kredsens udsalgssted i denne uge kan faas følgende varer: 1 pund byggryn eller grubber. 1/2 pund majsgries eller majsmel. Saavidt forraadet rækker 1 eller 2 punds riskonserver, sagomel, 1/2 pund marmelade eller 1 pund sirup. Kødpølse. Salget sker kun mod kødmærker. Klipfisk. 1 stykke saltet makrel eller 3 spegesild. Krydderier, citroner, korender, surkaal og suppetærninger. 1 pund hvedegries. Mod forelæggelse af børnekort 1 pund havregryn. Levnedsmiddelkortene maa forelægges.

 

Faldne

I tabslisten meddeles, at Peter Clausen fra Hjartbro, Hans Damm fra Holm ved Kliplev og gefreiter Peter Jacobsen fra Branderup er faldne.

Sporskifter Andreas Peter Lorenzen i Haderslev er den 13. november falden i krigen, 35 aar gl. Foruden en sørgende hustru og en gammel moder efterlader han sig 4 børn.

Landmand Chr. Jørgensen Schmidt fra Kettingskov er død paa lazarettet i Flensborg, 34 aar gl.

Gæstgiver Hans Norn i Ullerup har faaet meddelt, at en søn, fra hvem der ingen efterretning var kommen i henved et aar, for lang tid siden er død.

 

Saarede

Mads Lund fra Porsgeil ved Gramby ligger i et lazaret i Lybeck.

 

I fangenskab

Mads Schlyter fra Harreby har nu skrevet hjem, at han er i fransk fangenskab.  

Aviser

18. december 1916 – Ribe Stiftstidende: forbud og beslaglæggelser

3 kommentarer

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Forbud mod, at udlændinge gaar paa jagt og fiskeri

Generalkommandoen i Altona har udstedt en forordning, hvori det forbydes udlændinge at gaa paa jagt og fiskeri indenfor korpsdistriktets omraade, for saa vidt de ikke hører til en stat, der er i forbund med det Tyske Rige. Forbudet omfatter ikke fiskeri i kystfarvandene. Dersom en jagt- eller fiskeriforpagter fra en neutral stat har forpagtet et omraade, der paa et lille stykke gaar ind i Tyskland, kan han af Generalkommandoen faa tilladelse til at overskride grænsen.

 

Pakker med levnedsmidler kommer ikke adressaterne tilgode

Wolffs bureau meddeler: I de sidste dage har der været offentliggjort en advarsel mod at lade sende pakker med levnedsmidler fra udlandet, da de fleste varer slet ikke kommer modtageren tilgode, men er centraliseret og skal afleveres til Central-indkøbsselskabet i Berlin, som lægger beslag paa varerne. Afleveres skal smør, ost, æg, margarine, fedt, bælgfrugter, kød, kødvarer, sild, kaffe, te, kakao, kondenseret mælk og en hel del andre ting, hvoriblandt alle tilberedte fisk og fiskeprodukter saasom saltede eller røgede fisk, fiskeboller, fiskekonserves og andet, der kommer fra udlandet, selvom det sendes til privatfolk. Der er derfor kun ærgrelse og tab ved, naar venner eller slægtninge i Danmark sender større partier af disse varer herover, eftersom de ikke kommer dem tilgode, de er bestemte til. Pakker indtil et halvt pund beslaglægges endnu ikke.

 

Skole-eleverne til aflæsning ved jernbanerne. Sporvogne til fragttrafik

Generalkommandoen i Altona – 9de Armékorps distrikt – har udstedt en ordre, hvorefter skolernes elever skal organiseres som hjælpekommandoer til brug ved banerne m.m. Det hedder i ordren, at da banernes rullende materiel er stærkt optaget og der er mangel paa kul, er enhver modtager af en jernbanevogn forpligtet til snarest muligt at sørge for, at vognen bliver aflæsset. Staar vognen ud over den fastsatte frist, sker der en tvangsaflæsning paa modtagerens bekostning. For at denne kan finde sted straks, skal der saa vidt muligt i alle garnisoner oprettes aflæsningskommandoer. Der skal dog arbejdes hen til, at disse saa snart som muligt afløses af hjælpetjenstpligtige, af elever fra de højere skoler eller medlemmer af ungdomsværnene. Hvor der ingen garnison er, skal baneledelsen henvende sig til politiet, der saa maa sørge for en aflæsningskommando af skoleelever, hjælpetjenstpligtige eller lignende. Banegaarde, hvor dette heller ikke kan stilles, skal telegrafisk henvende sig til den nærmeste garnisonsby, hvor der sørges for, at der holdes en flyvende aflæs-kommando.

  

Faldne

Chr. Christiansen 2. fra Sønder Hostrup ved Felsted, reserve-løjtnant Jebsen fra Aabenraa og Hans Sønnichsen fra Kassø ved Jordkær er ifølge tabslisten faldne.

Chr. Friis og hustru i Haderslev har modtaget budskab om, at deres søn Jens den 30. november er død paa et krigslazaret, næppe 22 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Peter Jørgensen fra Pøl paa Als er død af sine saar.

Slagter Jørgen Dau fra Augustenborg er falden paa Vestfronten den 2. dec. Hans tre smaa børn er nu forældreløse, da moderen døde for halvandet aar siden.

I tabslisten meddeles, at Hans Christensen fra Hagenbjerg paa Als, Jes Holm fra Nørre Hostrup og Peter Iversen fra Nybøl er faldne.

A. P. Sørensen og hustru i Rødding har modtaget budskab om, at deres søn Peter er død paa et feltlazaret.

 

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Witt fra Nordborg, Hans Jacobsen fra Sottrupskov og Niels Prinds fra Haderslev opføres som haardt saarede.

Herman Thomsen fra Lert, der før har været opført som savnet, er saaret.

 

I fangenskab

Anton Callesen fra Gramby har skrevet hjem, at han er i fangenskab og har det godt.

Ifølge tabslisten er Hans Æbelø fra Alnor ved Graasten, Hans Hansen 7. fra Dyndved paa Als, Christian Jørgensen fra Lysabildskov paa Als, Viktor Petersen 2. fra Sønderborg, Hans Schmidt 5. fra Sebbelev paa Als og Hans Schmidt 5. fra Vollerup i fangenskab.

Hans Lorenzen fra Hygum er under kampene ved Somme bleven let saaret og kommen i fransk fangenskab.

 

Savnede

Nicolai Hansen 3. fra Sebbelev paa Als, Peter Jørgensen fra Rødding, Iver Lydiksen fra Lunding, Martin Martensen fra Rødekro og Hans Thomsen fra Gammel Haderslev er ifølge tabslisten savnede.

Jens Thomsen, søn af A. Thomsen i Kelstrupskov, der har deltaget i kampene paa Balkan savnes.

Ifølge tabslisten er Hans Hansen 1. fra Egen paa Als og Peter Hansen 2. fra Kettingskov savnede.

 

Andreas Fabricius fra Toftlund er bleven hjemsendt som uduelig til krigstjeneste.

Krigens forløb

18. december 1916 – Johannes Christensen: Det gik som en elektrisk strøm gennem graven

Skriv en kommentar

20-årige Johannes Christensen skriver et julebrev hjem fra en skyttegrav ved Thiacourt sydøst for Verdun, hvor han er i stilling med Regiment 84.

Kære allesammen!

En lille hilsen skal I have inden jul.

Mange tak for det lille julebrev, som jeg modtog i går. Jeg har også glædet mig til det i lang tid. Jeg har det stadig godt og alting går sin daglige gang med at stå på posten og arbejde.

Hvordan tror I ellers det skulle gå med freden nu? Tror I ikke den snart skulle komme? Hvad skriver Ribe Stifttidende?

Ja, gid vi kunne få vished for det her til jul, så fredsklokkerne kunne lyde sammen med juleklokkerne. Om det så ville vare lidt inden vi fik løbepas, så ville glæden være ubeskrivelig, når det lyder fra den ene post til den anden her i graven – freden er kommet. Du kan forlade din post. Det gik som en elektrisk strøm igennem graven den anden dag, at kejseren har tilbudt fred. Nu fortælles det at alle har taget der imod på nær England, men det ville vi heller ikke forhindre dem, når alle andre blev enige, men om det passer noget af det hele, er jo et spørgsmål.

Vi går jo i stærk spænding hernede, kan I nok tænke jer, da vi ved, at når det ikke bliver til noget med freden nu, så har vi stadig det værste tilbage. Vi vil stadig håbe det bedste.

Kommer Thorvald hjem til jul eller hvordan går det? Alfred kommer da forhåbentlig. Bare han er hjemme, når I får disse linier. Ellers går det ligesom sidste år, at I slet ingen har hjemme juleaften. Bare det nu er den sidste jul, der skal opleves under disse trange tider.

Jeg vil så ønske alle derhjemme en dejlig velsignet julefest.  Mine tanker vil jo være hos jer den aften, når jeg står derude og stirrer op mod Guds stjernefulde himmel, da vil tankerne stadig dvæle ved alle de dejlige juleaftener, som vi har oplevet derhjemme som børn, hvor ingen havde anelser om den forfærdelige krig, der forestod, dengang.

Ja, til slut vil jeg håbe at vi alle snart vil opleve gensynsglæden under en lykkelig og god fred.

I har vel ikke noget derhjemme, der kunne bruges til fodlapper, for her er næsten umuligt at få sådan noget? Noget sandpapir kunne jeg også nok bruge igen.

Har jeg sagt tak for smørpakken, jeg modtog i forgårs? Med hjertelig hilsen

Eders hengivne søn og bror, som har det godt.

Du kan læse mere om Johannes Christensens oplevelser i tysk tjeneste i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ . Bogen kan bl.a. købes på Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Hjemmefronten, Sønderjyder

17. december 1916. Danmark stemmer om salget af de Vestindiske øer. Brev fra Inger til Jørgen

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Søndag aften d. 17.12.16

Min kæreste Jørgen!
Nu er der ro i huset. Mor og børnene er i seng, og så kan jeg så dejligt få skrevet til dig. Du har jo ellers sagt, at jeg ikke må sidde oppe om aftenen for at skrive. Men det er nu mine bedste timer, når jeg sidder helt alene ved et brev til dig. Så kan jeg bedst holde tankerne samlede. Skjold holder mig ved selskab, han ligger foran kakkelovnen og snorker. Jeg morer mig tit over ham, når han skal ud i køkkenet, for så er han så stivbenet, så han kan næsten ikke gå. Han vil jo ikke fra kakkelovnen… I dag har børnene sendt dig en pakke med kage til jul, jeg lagde et lommetørklæde ved, for kassen var knap helt fuld. Det med at få fred nu kan vi vist godt lade være med at tænke på foreløbig. Tilbudet har ingen god modtagelse fået i de andre lande. Man kunne næsten tænke det, men når de blot kunne få begyndt med at forhandle, eller endda tænke på det, det var da altid noget. I torsdags stemtes der i Danmark om de vestindiske øers salg. Der står i de danske aviser, at 64 pct. stemte ja og 36 pct. nej. Men ellers var deltagelsen nok ikke særlig stor. Man forstår det ikke, men der er så meget, vi ikke forstår i denne onde tid, og det er som om man taber kærligheden og agtelsen for dette folk; de er småtskårne i mange retninger.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

 

Krigens forløb, Sønderjyder

15. december 1916. Claus Eskildsen: Udsigt til fred? Nej, udsigt til Vestfronten!

Skriv en kommentar

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I december 1916 blev regimentet flyttet fra østfronten til vestfronten.

Den 12. December kommer jeg tilbage til Pronki efter min tredje Orlov. Premierløjtnanten byder mig velkommen med Jubelraabet: ”Der kommer Fredsenglen!” Kejseren har lige ladet meddele sine Soldater, at han har udsendt sit Fredstilbud til Fjenderne.

Hele Fronten er ved at revne af Spænding og Glæde. Løjtnant v. Oven indgaar Væddemaal paa, at vi allerede i Morgen har Vaabenstilstand. Major Huck, det gamle Fæ, er ved at pakke sin Kuffert, og da han naturligvis ikke har Plads til sine Ting, forærer den gamle Fedtebasse alt det overflødige bort. Skidt med det, nu kommer Freden!

Oberstløjtnanten er allerede rejst hjem paa sin fjerde Orlov. Det er Juleorlov, og den er paa hele fire Uger!

Den lykkelige Kobarg har altid samme Orlov som sin Herre. 12 Officerer og mange Mænd er glade rejst hjem til deres kære. Aldrig har Regimentet haft saa mange paa Orlov som op til denne Jul.

Vi andre skal nu til at holde Jul derude. Der er købt rigeligt ind, og fra Bremen kommer der en hel Jernbanevogn, fyldt med ”Kærlighedsgaver” til Regimentet.

To Dage varede den stakkede Glæde! Den 15. meddeles der om Formiddagen, at Frankrig og England har afvist Kejserens Fredstilbud, — ingen Fred!

Om Eftermiddagen kommer Befalingen, at Regimentet skal gøre sig rede til at blive transporteret bort — ingen Jul!

Der følger nogle travle Dage. Alt Materiel bringes i Orden, alle de Stakler, der glade rejste paa Juleorlov, telegraferes tilbage.

Vi ventede at se Oberstløjtnanten i vildt Raseri; men det gik helt godt. Han havde lige faaet et smukt Ridderkors med Sværd og haaber nu, at vi skal til Macedonien, hvor der vanker baade bulgarske Kors og tyrkiske Halvmaaner. Der var ellers nappe en fri Plads mere paa hans Bryst.

Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront (1929).

 

Aviser

14. december 1916 – Ribe Stiftstidende: glem ikke passet…

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Naar man glemmer passet!

I fredags middags var gaardejer Christiansen fra Filipsborg ved Ullerup paa banegaarden i Avnbøl for at hente en datter. Da toget kom, viste datteren sig i døren og raabte i følge Hejmdal ned til faderen: Ja, har er jeg far, men jeg maa ikke komme ud, da jeg har glemt mit pas. Hun maatte følge med til Sønderborg.

 

En advarsel mod at forskrive varer fra udlandet,

især fra Danmark og Holland, er bleven udsendt fra Berlin. For det første er det ofte svindlerfirmaer, der tilbyder, særlige spisevarer, i postpakker; de forlanger forudbetaling, men varerne udebliver. Desuden bliver alle fødevarer, som ankommer fra udlandet, selv om det kun er i ringe mængder i postpakker, beslaglagte, og den pris, der ydes for dem, er langtfra saa høj som den, der har maattet betales i udlandet. 

Aviser

13. december 1916 – Ribe Stiftstidende: tungsind og kaalrabi

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

En krigsfanges tungsind gik over til raseri

En russisk krigsfange, der er sysselsat hos gaardejer Klaus Torré i Stevning paa Als, blev ifølge Hejmdal i fredags pludselig grebet af et raserianfald, angreb husbonden med en kniv og saarede ham med et stik i underlivet. Russeren tilføjede derefter sig selv fem stik i underlivet, saa han maatte indlægges paa et lazaret i Sønderborg. Russeren, der er omkring 40 aar gammel, led af tungsind, da han i lang tid ikke har hørt fra sit hjemland. Gaardejer Torré, som var bleven indlagt paa sygehuset i Sønderborg, hvor der forsøgtes en operation, afgik i lørdags ved døden.

 

Kaalrabi i brødet

En husmoder i Aabenraa, fru Tøgesen, har meddelt Apenrader Tageblatt, at hun tilsætter sin brøddejg revne roer i raa tilstand og ælter det godt sammen, derved forbliver det i roerne indeholdte sukker fuldtud i brødet, medens det ikke er tilfældet, naar roerne først koges. Man kan – fortæller fruen – uden betænkning sætte 20-30 procent roer til brødet, enten det er rug- eller hvedebrød. Selv hvedebrød blandet med 30 procent kaalrabi har ikke mistet noget i lugt eller smag; det ser tværtimod frisk og appetitlig ud og smager fortrinlig. Heller ikke rugbrødet bliver daarligere, men skal endog vinde i selvsmag.

Aviser

11. december 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Tychsen fra Mommark paa Als er falden.

I marinens tabsliste meddeles, at matros August Petersen fra Stepping, maskinistmatros Broder Hansen fra Nordborg paa Als og Overmaskinist-Ekspektant Peter Petersen fra Aabenraa, der før har været opført som savnede, er døde.

Saarede

Ifølge den sidste prøjsiske tabsliste er Nis Suurballe fra Vandling haardt saaret.

Peter Dollerup, søn af Martin D. i Storlund ved Fol, er haardt saaret og ligger paa et lazaret i Frankrig.

I fangenskab

Peter Christensen fra Nybøl i Sundeved, en søn af købmand P. Christensen sammesteds er i fangenskab.

Andreas Clausen fra Ullerup er i fangenskab.

Daniel Otzen, søn af afdøde lærer Otzen i Haderslev er i fransk fangenskab. 

Christian Asmussen fra Mastrup ved Hellevad er i fangenskab.

Savnede

Som savnet opføres matros Andreas Christensen fra Uge.

 

Aviser

8. december 1916 – Ribe Stiftstidende: fisk og fedt

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Fangsten skal afleveres

Den fisk, som fanges i Østersøen og bringes i land inden ofr regeringsdistriktet Slesvig med undtagelse af aal, laks og havørreder, samt den fisk, der fanges med dampere og sildeluggere, der har hjemme i Vesterhavet, maa af fiskerne kun afsættes til Schleswig-holsteinische Fischhandelsgesellschaft  m. b. h. i Kiel eller dem, det har givet dette hverv. Uberørt bliver fiskernes ret til at tilbageholde og anvende den fisk, som de behøver til deres egen føde samt forsyning af deres husdholdningspaarørende.

 

Indsamling af fedt

Landbrugskontoret i Kiel har besluttet at indrette et Provins-centralsted under navnet Hindenburg-samlested for frivillig aflevering af fedt til den haardt arbejdende industribefolkning.  

Aviser

7. december 1916 – Ribe Stiftstidende: smør i havnen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Smør i havnen

I Husum havn fandt en fisker ifølge Hejmdal forleden en sæk med 100 pund smør i en drittel. Adressen viste, at en smørforretning i Husum var afsenderen. Smørdritlen er sikkert bleven kastet ud af jernbanevognen for senere at blive afhentet. Det har sikkert ikke været meningen, at den skulde til havs.

 

Faldne

Thomas Andersen fra Augustenborg er falden i Rumænien, 20 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste, at Christian Bau Jacobsen fra Haderslev er falden.

Barber Julius Auerbach fra Graasten, er død af lungebetændelse. En søn af den afdøde er i russisk fangenskab.

Gdr. Jørgen Hansen i Dybbøl er død paa et feltlazaret efter at være bleven haardt saaret den 28. oktober. Jørgen Hansen, som blev 35 aar gl., var fader til 4 børn.

 

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Caspersen fra Rangstrup, Otto Stenger fra Vester-Gasse ved Skærbæk, gefreiter Andreas Festersen fra Bolderslev, vicefeldwebel Peter Feddersen fra Riisgaard ved Aabenraa og Christian Nicolajsen fra Oksbøl paa Als er let saarede, medens Gottlieb Hafertorn fra Gammelgaard ved Ketting opføres som haardt saaret.

 

I fangenskab

Tømrer Marius Riis fra Haderslev er i russisk fangenskab og har det godt.

Otto Aabling, yngste søn af enkefrue Aabling i Skærbæk, som i lange tider har været savnet, er sammen med flere nordslesvigere falden i russisk fangenskab og har det godt.

Ifølge den sidste prøjsiske tabsliste er Peter Christensen fra Fjelstrup i fangenskab.

  

Savnede

Jørgen Jørgensen fra Bolderslev er ifølge den sidste prøjsiske tabsliste savnet.

Aviser

6. december 1916 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Kontorist Valdemar Hansen, søn af afdøde købmand P. P. Hansen, er falden, 20 aar gl.

Ifølge den sidste tabsliste er Villads Sønnichsen fra Løjtkirkeby falden.

 

Saarede

Jens Lassen fra Sønderballe har faaet meddelelse om, at hans søn Karl er bleven saaret, men lazarettet ubekendt.

Snedkermester Hans Hansen fra Blæsborg ved Augustenborg har ved en minesprængning fuldstændig mistet hørelsen. Hansen, som var med i Champagne, havde kun været ved fronten en lille uges tid. 

 

Savnede

I den sidste tabsliste meddeles, at Hans Clausen fra Bodum er savnet.

Aviser

5. december 1916 – Ribe Stiftstidende: er fødevarerne knappe?

1 kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Er fødevarerne knappe?
Saaledes spørger ifølge Dannevirke en læser i Flensburger Norddeutsche Zeitung og forklarer: Kartofler er det ikke rigeligt med, og tillige er mange raadne. Det er derfor en fædrelandspligt allerede nu at begrænse forbruget, stille de gode fra og gemme dem til senere. Saa længe man har kaalrabi, skal disse koges sammen med kartofler(husmandskost). Naar vi tre gange ugentlig spiser den ret til middag og aften, saa vil vi kunne holde ud med brød og kartofler. Kød er der ogsaa nok af, naar man sparer paa det. Man skal ikke spise sig mæt, kun bruge det som tilsætning, ja det kan anvendes som pålæg til brød. Efter at kødet er kogt med t. eks. kaalrabi, kan man hakke det med løg, man koger mindre gode husholdningsæbler, blander det med smør, mel og salt til en grød, der kan bruges til at smøre paa brød, saa ingen behøver at spise tørt brød eller sulte. Man bør i tide forsyne sig rigelig med kaalrabi, før de fodres op. Saaledes er altsaa den nøjsomme flensborgers gode til os i de knappe tider.

Begrænsningen af post- og telegrafforbindelsen
Efter hvad Berliner Tageblatt meddeler, skal der ligesom i jernebanefærdslen indtræde en begrænsning i post- og telegrafforbindelsen. Paa mindre postkontorer vil ekspeditionslokalerne blive lukkede noget før, og brevene skal i store byer kun uddeles 3 gange daglig, i mellemstore kun 2 gange. Brevkasserne vil ikke blive tømt saa ofte, og brevforsendelsen med jernbanen ikke ske saa hyppigt. I store byer vil pakke- og pengeposten kun blive besørget én gang daglig. I telefon- og telegraftjenesten vil begrænsningen blive næppe saa omfattende. 

Saarede
Ewald Kruse, søn af murer Kruse i Sønderborg, er bleven haardt saaret i Rumænien. 

Hans Andersen fra Hajstrup er ifølge den sidste tabsliste let saaret, Jørgen Clausen fra Lundsgaardsmark paa Sundeved er let saaret.

I fangenskab
Gaardejer Hans Clausen i Ullerup har modtaget den efterretning, at hans ældste søn Andreas er i fransk fangenskab.

Jens Lund fra Vojens er i fransk fangenskab.

Gaardejer Thomas Thomsen i Tandsry er i russisk fangenskab.

Mathias Fisker i Stenderup ved Rødding er i russisk fangenskab.

I den sidste tabslisten meddeles, at underofficer Lorenz Johannsen fra Røllum, Jørgen Lyck fra Vester Sottrup  og Johann Thomsen fra Bolderslev er i fangenskab.

Savnede
En broder til Ewald Kruse har været savnet siden kampene ved Somme den 20. juli.

I den sidste tabsliste meddeles, at Jørgen Frost fra Asserballeskov, Andreas Bertelsen fra Vester Sottrup, Marius Petersen 2. fra Skrydstrup ved Vojens, gefreiter Karl Kersten fra Sønderborg, Klaus Rick fra Mjøls ved Rødekro og Otto Nolte fra Haderslev er savnede.

Aviser

4. december 1916 – Ribe Stiftstidende: begrænsninger i persontrafikken

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Om begrænsningen af persontrafikken paa jernbanen fra Tyskland

fra igaar, 1. december, skrives i Hamburgischer Correspondent, at den vil blive af meget gennemgribende natur og begrænse rejsetrafikken til nødvendige forretningsrejser. Der kan ventes en betydelig begrænsning af togene, og det saaledes fritblevne jernbanemateriel skal anvendes til hærens gavn. Den indføres ogsaa for at spare paa kul. Ligeledes vil man gøre togene saa korte som muligt, for at det ikke skal slide for stærkt paa maskinerne, og i det øjemed har man allerede delvis udrangeret spise- og sovevogne. I persontog, som kun løber kortere strækninger, skal første klasses vogne omtrent falde bort. Dette vil ogsaa ske i D-tog, hvor det kan lade sig gøre. En videregaaende begrænsning af persontrafikken er planlagt i januar, endvidere skal togene(fra Hamborg) paa hovedstrækningen til Køln, Frankfurt og Berlin have længere køretid af sparsommelighedshensyn.

 

Faldne

I tabslisten meddeles, at Hans Hansen fra Aabenraa, Peter Hansen fra Ørsted, August Christensen fra Sønderborg, Nis Nissen fra Skodsbøl ved Broager og Peter Iversen fra Nybøl i Sundeved er faldne og Nicolai Clausen fra Kettingskov paa Als og Hans Andersen 1. fra Lysabild paa Als er døde paa lazaret.

I tabslisten meddeles, at Jørgen Vonsild fra Knud ved Fjelstrup og Christian Hansen fra Sønderborg er faldne.

 

Saarede

Peter Hansen fra Dybbøl er bleven haardt kvæstet.

Som haardt saaret opføres Hans Post, kaldt Hansen fra Dybbøl, Andreas Røper fra Vojens og Peter Lorenzen fra Bolderslev.

Magnus Ebbesen, søn af landmand Ebbesen i Haderslev, er indlagt paa et lazaret i Tyskland.

I tabslisten meddeles, at Peter Jessen fra Gaaskær er haardt saaret.

Købmand Lauritzen fra Gramby ligger for tiden syg paa et lazaret i Altona.

 

I fangenskab

Jørgen Clausen fra Aabenraa har sendt sin moder efterretning om, at han er i russisk fangenskab.

Marius Petersen, søn af gaardejer H.H. Petersen i Jegerup Mark, er i fransk fangenskab og paa lazaret.

Tidligere postbud Nielsen i Gramby har faaet meddelelse om, at hans søn er i russisk fangenskab.

Rasmus Heisel fra Alslev er ogsaa kommen i russisk fangenskab.

Aksel Jørgensen og Christian Hansen fra Sønderborg, der før har været savnede, er i fangenskab.

Aviser

1. december 1916 – Ribe Stiftstidende: stærk svind undervejs

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Mange sønner med i felten

Bagermester Peter Jensen i Haderslev har 5 sønner og 2 svigersønner indkaldt. Sidste fredag blev der i Kegnæs kirke holdt sørgegudstjeneste over Christian Iversen fra Vestermark. Iversen var med ved den russiske grænse. Foruden ham er der syv brødre med i krigen.

 

Stærk svind undervejs

Fra Mellemals skrives til Flensborg Avis. Der klages almindelig over, at roerne som sendes bort pr. bane her fra Als, svinder for meget under transporten i Sønderborg. Saaledes lod en gaardejer en vognladning veje paa smaabanens vægt og atter ovre paa statsbanen, og den svandt 1800 pund af 10.000. Værre gik det med en vognladning kartofler til Guderup kommune. Der svandt over 4.000 pund. Men hvor kartoflerne var blevne af, forstod man paa forhaand, da man ved at aabne vognen i Guderup fandt en tom sæk og en, der var halvfyldt, som vedkommende har maattet rende fra.

 

Faldne

Rasmus Nielsen fra Kværs ved Graasten, Frederik Weitling fra Haderslev, Ludvig Hansen fra Maarbæk, Christian Petersen 2. fra Avnbøl og Christian Clausen fra Stepping er ifølge tabslisten faldne og Peter Wolff fra Viby paa Als død af sine saar.

Claus Rettmer i Augustenborg er den 17. august død paa et feltlazaret i Frankrig.

 

Saarede

Christen Hansen, søn af aftægtsmand Hansen i Østerby paa Kegnæs, er bleven saaret paa Vestfronten.

Som haardt saaret opføres i tabslisten Søren Johannsen fra Haderslev, Lorenz Petersen 2. fra Dybbøl, underofficer Hans Dueholm fra Styrtom ved Aabenraa og Christian Philipsen fra Rinkenæs.

Slagter Hamkens fra Gramby, der har faaet alle tæerne amputeret for koldbrand, er fra Rumænien kommen tilbage paa et lazaret i Tyskland.

 

I fangenskab

Jørgen Hansen fra Lillekobbel ved Gaasvig paa Kegnæs, er i russisk fangenskab.

Mathias Fogt, en søn af landmand F. i Vestermark paa Kegnæs, er i engelsk fangenskab.

Tømrer Marius Riis, søn af forarbejder R. i Haderslev, er i russisk fangenskab.

 

Savnede

Thomas Thomsen, søn af gaardejer Chr. Th. i Kabdrup ved Haderslev, har været savnet siden den 4. september.

Ifølge tabslisten er Georg Thuesen fra Halk, Lauritz Thomsen fra Hajstrup, Peter Christensen fra Bøjskovskov ved Graasten, Henrik Jessen fra Jordkær og Martin Petersen fra Bevtoft i Haderslev kreds savnede.

Aviser

29. november 1916 – Ribe Stiftstidende: hjælp til trængende

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Marconitelegrafist Frands Callsen,

Søn af kaptajn Callsen og hustru, senere gift Junggreen i Aabenraa, er død i Colombo paa Ceylon. Fr. Callsen var om bord paa et Hamborgsk skib, der ved krigens udbrud søgte ind til Colombo, og har saaledes været interneret i godt to år.

 

Hjælp til trængende

Paa Toftlund Mejeris generalforsamling i torsdags blev det vedtaget, at der herefter skal uddeles gratis mælk til trængende familier. De fleste landmænd i Møgeltønder sogn har til velfærdsforeningen gratis leveret et kvantum byg eller havre, som nu bliver malet og fordelt til sognets mindrebemidlede.

 

Faldne

Landmand Henrik Tølle i Skelle er falden, 41 aar gl.; han efterlader hustru og tre børn.

I tabslisten meddeles, at Hans Petersen fra Avnbøl er falden.

 

Saarede

Bagermester Andersens søn i Augustenborg er bleven haardt saaret i Rumænien.

Ifølge tabslisten er Peter Krogh fra Egen paa Als haardt saaret.

Gaardejer Chr. Schmidt i Sebbelev har faaet kort fra sin søn Hans, der ligger paa et lazaret i Frankrig.

 

I fangenskab

Ole Olesen, søn af skatteopkræver O. i Haderslev, befinder sig i fransk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Andreas Lund fra Hyrup i Haderslev kreds er i fangenskab.

Fra Otto Aabling af Skærbæk, som blev savnet i Galizien den 31. august, indløb i fredags meddelelse om, at han arbejder sammen med 20 andre fanger, deriblandt 13 nordslesvigere, i en stor skov ved Sarapul. Blandt nordslesvigerne er Hans Christiansen fra Toftlund og Nicolai Jensen fra Spandet.

Hjemmefronten, Sønderjyder

29. november 1916. Opskrift på roekaffe. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Beverloo d. 29.11.1916, onsdag aften

Min egen kære Inger!
… Det var dumt af mig, at jeg ikke fik skrevet op og sagt dig besked om, hvor meget korn vi havde tærsket, for vi skal jo betale for tærskningen. Der må være et kort i den indvendige lomme i det sæt tøj, hvortil vesten mangler. På det kort har jeg skrevet op, hvor mange sække det er ialt. Jeg tror, det er 361 å 200 pund. Vil du prøve og se om du kan finde kortet. I samme lomme er den liste også, som vi fik fra kommuneforstanderen. Men den behøver du vist ikke at fylde ud. Nu har I jo vel også fået svinet oppe fra N. Thuesens. Vil du fortælle, hvor meget det vejede. Så kan jeg regne ud, hvad det skal koste.

I dag har jeg været ved at skære roer i stykker. De bruges til at koge kaffe af. Roerne skæres i flade skiver på en brødmaskine, og så sidder vi og skærer dem i små terninger. Disse bliver derpå tørrede i bageriet og bagefter brændt ligesom kaffebønner. Jeg måtte også trække kaffebrænderen en lille tid. Der blev brændt byg, for bønner har de nok ikke flere af. Du kan nok forstå at det kan give noget velsmagende kaffe. Det er en stor kaffebrænder. Den kan tage 40 pund ad gangen, og det tager 3 kvarter for at brænde en sådan portion…

Jeg har truffet et ungt menneske fra Christiansfeld. Det er en søn af Missionær Petersen. Nu bor de i Flensborg. Han og jeg er i aften oppe i soldaterhjemmet. Jeg skal nok selv bestille Modersmålet. På lørdag er det min fødselsdag, så det ville ikke være rart, hvis jeg netop skulle flytte denne dag.

Tirsdag d. 5.12.1916

…Jeg kan da trøste dig med, at jeg endnu er her i lejren, men jeg ved rigtignok ikke hvor længe, men før på lørdag kommer jeg ikke bort. Der går transporter bort hver onsdag og lørdag. Jeg har ventet at komme bort både sidste lørdag og nu i morgen. Men det er godt, at jeg kan slippe så længe som muligt. I går fortalte vor kompagnifører os, at »vi« havde vundet en stor sejr over rumænerne og taget 45000 mand til fange. Det vakte slet ingen begejstring imellem soldaterne, og nu i dag er antallet på fangerne svundet ind til 7000. Det er endda en lille forskel. Nej, her længes de allesammen efter fred.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Aviser

27. november 1916 – Ribe Stiftstidende: kritikken skal holdes nede

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Kritikken skal holdes nede. Censuren med krigsbilleder skærpes.

Generalkommandoen i Altona har udstedt en forordning, ifølge hvilken det er forbudt at udbrede flyveblade eller flyveskrifter i hvilke der øves kritik mod de i anledning af krigen trufne foranstaltninger eller af ernæringsforholdene. Samtidig har Generalkommandoen skærpet censuren med udsendelsen af krigs-postkort, krigsbilled-ark og reklameplakater.

 

Faldne

Heinrich Johnsen fra Haderslev, Evald Krøhnke fra Frørup ved Stepping og Jes Hymøller fra Blans er ifølge tabslisten faldne og Otto Hansen fra Sønderborg er død paa et lazaret.

 

Saarede

Emil Heinsen af Hostrupskov ved Aabenraa er bleven saaret i Rumænien og Fritz Køhler fra Skelle ved Broager opføres som haardt saaret.

I marinens tabslisten meddeles, at marinesoldat Karl Jæger fra Skærbæk er haardt saaret.

 

I fangenskab

I lørdags modtog landmand D. Petersen i Bevtoft meddelelse om, at hans søn Maks var saaret og formentlig i fangenskab.

Enkefru From har modtaget et kort fra sin søn, Hans From, hvori han meddeler, at han er i russisk fangenskab og har det godt.

Hans Damm fra Bovrup og Chr. Christensen fra Tombøl, der før har været opførte som savnede, er i fangenskab.

 

Savnede

I tabslisten meddeles, at Jørgen Hansen fra Asserballe paa Als er savnet.

Hjemmefronten, Sønderjyder

27. november 1916. Går jeg tidligt i seng, kan jeg ikke sove hele natten. Brev fra Inger til Jørgen

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Mandag aften d. 27.11.16

Min kære Jørgen!
… I aften har jeg været hos postens. Det er så trist om aftenen her i dagligstuen, så savner jeg dig meget mere; og går jeg tidligt i seng, kan jeg ikke sove hele natten. Det er også så rart at sidde og få en lille samtale med Marie og Gellert. Svinet vejede 346 pd., nu tager Gellert vejesedlen med og viser N. Thuesen den. Jeg har ikke fået tilladelsen endnu, men den kommer vel nok. I dag har her været det dejligste vejr med blå himmel og solskin. Det er godt for Jep Hansens, hvis det vil give bedre vejr herefter, de har fået maskinen i dag. Jep og Vilhelm var her i formiddag efter vandtønden, og så fik han 7 nøgler garn med, de vejede nok 20 pd. Vi skal vaske i morgen og på onsdag, så jeg vil også være glad ved lidt solskin og blæst. Margrete Skrøder kommer på onsdag. Hun mener næsten, at Johannes kommer hjem igen, men meget skriver han ikke, for det skal være på tysk…

Jeg er så glad ved dit billede. Sådan et kabinetsbillede er alligevel meget mere levende end et mindre, og du ser helt glad og godt tilfreds ud. Det kommer vel nok af, at vi begge kom til at le, men den dag var det jo da også lidt at glæde sig over og lidt at håbe på.

Hvordan går det med tænderne, er de under behandling igen, eller tygger du endnu uden. Agnete har et par gange spurgt efter dig, og de andre da også, men de tænker alligevel ikke så meget over det. Vi har været ved at friske historien om de tre møllersvende og den lille kat op, og Kirstine og Louise kan den meget bedre end jeg kan, især Louise husker den helt rigtig.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Hjemmefronten, Sønderjyder

27. november 1916. Kan du ikke sørge lidt mindre, for jeg skal jo nok komme hjem igen. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Beverloo d. 27.11.1916

Min egen kære Inger!
Allerførst skal du have mange tak for de gode dage, vi tilbragte sammen. Det er noget, vi liar erfaret så ofte, at dagene går for hurtigt, og så er det tungere at få begyndt, og det er det vist også for dig, min kære gode hustru. Jeg synes ellers, at det var værre for mig sidste gang, da jeg måtte så hurtigt bort fra jer. Rigtignok længes jeg meget efter jer alle fire, men det var lettere at tage afsked med børnene, da de havde noget andet at tænke på. Jeg tænker tit på lille Agnete, hun ville så gerne have, at jeg skulle »tæl en større«. Jeg kan ikke sige, hvem jeg længes mest efter, for I er mig lige kære alle fire. Det gør mig ondt for dig, at du er falmet så meget, for du lider meget i det stille, min egen kære Inger. Kan du ikke sørge lidt mindre, for jeg skal jo nok komme hjem igen.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Aviser

24. november 1916 – Ribe Stiftstidende: dødsmærket

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hvor der hersker nød

I fredagsnummeret af det tyske blad i Sønderborg Sonderburger Zeitung, skriver en bekymret moder: Byens varer er for længst udsolgt. Der er intet at faa hos nogen købmand. Hvor kan der nu købes hvedegryn, havreflokker eller byggryn? Man bliver afvist hos enhver købmand. Hvormed skal vi ernære vore smaa børn? Det er absolut nødvendigt, at der stilles havreflokker og hvedegryn til raadighed for børn. Kunde der ikke her (i Sønderborg), som i andre byer, hver uge blive bekendtgjort, hvad enhver kan faa, og i hvilke forretninger det kan faas?

En vigtig anordning

Det tyske krigsministerium har anordnet, at der ved mandskabets anvendelse skal tages hensyn til familieforholdene i familier, som allerede er bleven haardt ramt af tunge blodofre, og at familiefædre, som har mange børn, saa vidt muligt ikke maa anvendes varigt i forreste linie.

Jernbanemyndighederne

har anordnet, at kvindekupeerne skal bortfalde i persontog. Pladsen skal derved bedre udnyttes, da det har vist sig, at kvindekupeerne ofte er tomme eller kun lidet benyttet. Af samme grund skal der heller ikke indrettes kupeer med rejsende med hunde.

Seminariet i Tønder

har maattet bringe meget tunge krigsofre; over 50 seminarister har fundet døden i krigen.

Dødsmærket

For at kunde genkende de faldne er der nu blevet indført et nyt dødsmærke. som ved en gennemhullet linie er delt i 2 halvdele, der bærer samme nummer og indskrift. Den nederste halvdel afrives og indleveres til regimentet, medens den øvre halvdel forbliver paa den faldne, som saaledes altid kan genkendes.

Faldne

Christian Iversen, søn af enke Iversen i Tørsthoved paa Kegnæs er falden i Makedonien, 23 aar gl. Fru Iversen har endnu otte sønner med i krigen. En af dem var hjemme og holdt bryllup. Da moderen kom fra brylluppet, ventede dødsbudskabet hende i hjemmet.

Gaardejer M. Madsen og hustru i Rejsby har efter to aars uvished modtaget budskab om, at deres søn Holden er falden i Rusland den 19. november 1914, 23 aar gl.

Ifølge tabslisten er Chr. Thomsen fra Frederikshof paa Als, Th. Petersen fra Skovby paa Als, Nis Bruun fra Arrild, Lauritz Licht fra Kastrup ved Gram, Peter Tychsen fra Dynt Mark ved Broager, Frederik Sivertsen fra Sønderborg, Peter Hansen fra Bøjskovskov ved Graasten og Theodor Ottsen fra Løjtkirkeby, faldne.

Brøndborer og maskinsmed Hans Skade fra Kliplev er død paa lazaret i Stettin.

Ifølge tabslisten er Emil Struve fra Stursbøl ved Oksenvad og Andreas Christensen fra Vollerup paa Als faldne.

Snedker Andreas Schumacher i Aabenraa er død paa et feltlazaret.

Saarede

Thomas Hoier fra Nordby(?), Theodor Madsen fra Hjerting og underofficer Hermann Hollsteiner fra Sønderborg, der alle har været opført som savnede, opføres i tabslisten som saarede, medens Pari Paulsen fra Rinkenæs, Jørgen Petersen 8. fra Skrydstrup ved Vojens og Hans Chr. Frandsen fra Kastrup Mark ved Gram opføres som haardt saarede.

Gardist Chr. Thomsen, søn af landmand H. Thomsen i Bodum bed Aabenraa, ligger saaret paa et lazaret i Bonn.

I tabslisten meddeles, at Iver Nissen Bendiks fra Lintrup er haardt saaret.

 

I fangenskab

Peter Maag fra Gennerstrand er i fangenskab.

Jep Chr. Petersen fra Søst Mark ved Aabenraa har meddelt at han er i engelsk fangenskab.

Landmand Hans Jasper i Gabøl er i engelsk fangenskab.

Chr. Petersens søn Peter fra Bylderup er i russisk fangenskab tillige med Bonnik Nicolajsen fra Sottrup og Rasmus Heisel fra Bolderslev.

 

Savnede

Som savnede opføres i tabslisten bl.a. Ebbe Jørgensen fra Sønder-Ønlev ved Rødekro, Hans Lorenzen fra Dynt Mark ved Broager, Johannes Desbjerg fra Aabenraa, Fritz Rosenwold fra Aabenraa, Lorenz Johannsen fra Røllum, Hans Lock fra Felsted Mark, Mathias Foder fra Agerskov, Jørgen Lyck fra Vester Sottrup, Philip Thomsen fra Bolderslev, Hans Wilhelmsen fra Bjerndrup og Peter Christensen 2. fra Varnæs.

Joakim Rosenwold, søn af slagter R. i Aabenraa savnes; ligesaa snedker Fr. Rossen fra Rurup, der deltog i kampene ved Somme, og Hans Midtgaard i Mejlby.

 

Jens Hansen fra Friskmark ved Gram, der under krigen er bleven saaret i den ene arm, er bleven hjempermitteret med pension.