Alle indlæg af DenStoreKrig

2. februar 1917. Hvis Tommy beder os følge med skal vi snart blive færdige. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Fredag, d. 2.2. 1917

 I dag fik jeg pakke No 31 fra dig, hvorfor jeg siger mange tak. Endvidere fik jeg to pakker fra søster Stine, en med frikadeller og en dåse med pebernødder. Det er alt meget velkommen, hvad I sender mig. I sørger godt for, at jeg ingen sult lider. Din pakke indeholdt stegt skinke og pølse. Der er kun få, der får så mange pakker som jeg, og jeg kan nok hjælpe de andre kammerater med lidt mad. De fleste har det jo meget småt, da der ikke er mange, som får noget sendt. Der er smalhans i Tyskland. For nogen tid siden skrev du, at du havde sendt en pakke med fedt, men den har har jeg ikke fået endnu, og det er vel også vanskeligt, at jeg får den nu. Nogle pakker bliver der nok borte undervejs. Til jul skrev Andreas fra Skovbølling, at han havde sendt cigarer til mig i Beverloo, men dem har jeg aldrig modtaget. De er nok røget af en anden. Nu skal du høre lidt om, hvordan jeg lever her i hulen. Det er en temmelig stor hule, som har 5 eller 6 udgange, så hvis den ene skulle blive skudt sammen, kan vi komme ud af de andre. Det er en dårlig ræv, som kun har en udgang fra hulen. Da vi kom hertil, var der ikke det mindste at ligge på, så da måtte vi ligge på jorden. Men så lavede jeg en køje af mit telt, og det er helt udmærket, i det mindste bedre end at ligge på jorden. En lille kakkelovn har vi også, som nok kan varme lejligheden op. Vi er 10 mand i et rum, og megen plads er der ikke. Mørkt er der også hernede, så vi må brænde lys hele dagen. Du kan nok se på skriften, at jeg ikke sidder ved et bord, samt at det er lidt mørkt hernede. Vor middagsmad bliver bragt ud til os om natten Kl. 2 eller 3., og da får vi også brød og kaffebønner udleveret samt et lille bitte stykke pølse eller ost. Det er småt for hvem, der ikke får andet. Vand henter vi i et granathul i nærheden, og så bliver der kogt kaffe 2 eller 3 gange om dagen enten på kakkelovnen eller på nogle små spritapparater, som vi får leverede. Det er sprit i fast tilstand, en rød masse. Vi 10 mand har ikke andet at bestille end at stå vagt ved kompagniføreren som alarmpost, men der er vi heller ingen fare i, da vi står inde i hulen. Vi er kun på vagt en gang i døgnet, et meget let arbejde. Vi ligger ikke i forreste grav, men er dog ikke langt borte fra »Tommy«. Vi taler om, at hvis han skulle komme og sige, om vi nu ville følge med, så skulle vi snart gøre os færdige til at gå med ham. Forleden dag er der en soldat fra 8. komp. løbet over til englænderne. Det var en nordslesviger, som hedder Jensen, men jeg kendte ham ikke, da han kun havde været her i nogle få dage. Det var en ung mand. Hvor mange dage vi bliver herude i stillingen, ved jeg ikke, men nu er det tredje dag, så jeg tænker vi har været den halve tid her. Så kommer vi igen 6 dage tilbage i ro…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

 

1. februar 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

H. Voigt og hustru i Ris-Hjarup ved Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Henrik Voigt er død i Komat i distriktet Vilna den 18. januar, 25 aar gl.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Hans Lorenzen fra Dynt Mark haardt saaret er i fangenskab; endvidere at Johannes Øesberg fra Aabenraa er let saaret og i fangenskab og at Chr. Heiselberg fra Over Jerstal og Ebbe Jørgensen fra Sønder Ønlev er i fangenskab.

Savnede

Arbejdsmand Thomas Smidt fra Løjtkirkeby er savnet; man haaber, at han er i russisk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Chr. Jepsen fra Ullerup er savnet.

30. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: Landraaderne dekoreres

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Jernkors i hvidt baand

Landraad Schønberg i Sønderborg, Landraad Siemon i Aabenraa og Landraad Friherre von Løw i Haderslev har faaet jernkorset i hvidt baand. Det hvide baand betyder, at de dekorerede ikke har deltaget i krigen, men maa have gjort sin fortjent paa anden maade; formodentlig er det paa ernæringens omraade, de har indlagt sig store fortjenester.

Faldne lærere

I Slesvig-Holsten er der i det forløbne aar faldne 66 lærere og 81 præparander og seminarister. Desuden savnes 11.

Mælk for børn  fra 7 til 12 aar

I en henvendelse fra bestyrelsen for de tyske byers sammenslutning til formanden for Krigsernæringskontoret søger man at opnaa en forbedring med hensyn til sødmælksforsyningen. I henvendelsen siges: Som nødvendig forholdsregel forekommer det os, at der ogsaa stilles mælk til raadighed for børn fra 7 til 12 aar. Den nuværende tilstand, under hvilken vel de fleste byer slet ingen mælk har til disse børn og andre kun har det ved at knappe af paa fedtmængden, er efter erfaringerne i byerne uholdbar i længden.

En advarsel fra Landraaden

Landraaden i Sønderborg offentliggør følgende advarsel i kredsbladet: Efter forlydende gaar det rygte, at jeg for min person skal have faaet kartofler ved forretningsføreren for kredscentralen fra den berygtede waggon “Brussel” nr. 10.276. Dette rygte, ved hvis udbredelse blandt andre købmand List i Løngang 8 har taget del, er fuldstændig usandt, da jeg i det løbende høstaar overhovedet ingen fremmede kartofler har faaet.

Standsede forretninger

Fra Kegnæs skrives der til Hejmdal: Kolonialvareforretningerne lukkes efterhaanden herovre, da de ikke har noget at sælge. Siden krigens begyndelse har Hans Rasmussen i Østerby, Hans Schmidt i Damkobbel og nu sidst Hans Schmidt i Gaasvig ophørt at sælge kolonialvarer.

Faldne

Familien Duus i Hørup paa Als har modtaget underretning om, at sønnen Hans er falden allerede den 25. september i fjor.

Peter Feldtstedt og hustru i Sønderborg, tidligere i Nybølnor, har modtaget efterretning om, at deres søn Mathias er død paa et hospital i russisk fangenskab den 4. december, 25 aar gl.

Gaardejer Johan Andersen i Snogbæk i Sundeved har faaet meddelelse om, at hans søn er død paa et lazaret i felttoget i Rumænien.

Over-artilleri-Mat Johannes Lund fra Fol er død paa feltlazaret 2 i Ostende den 17. december 1916.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Ernst Hansen fra Sottrup er i fangenskab.

29. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Faldne

I tabslisten meddeles, at Lydik Brodersen fra Rejsby, Chr. Petersen fra Bovrup og Meyer fra Skrydstrup er falden.

Enke Nielsen i Lunding i Starup sogn har modtaget budskab om, at hendes eneste søn, Svend Nielsen, er død i et østrigsk lazaret den 6. juli 1916, 22 aar gl.

 

I fangenskab

I tabslisten meddeles at Peter Jørgensen fra Bjerndrup i Aabenraa kreds den 12. oktober 1914 haardt saaret er i fangenskab, at Søren Ferslev fra Arnum og Hans Christiansen fra Skærbæk, der begge tidligere har været savnede, er i fangenskab, og ligesaa Hans Lyk fra Dybbøl og Herman Foged fra Aastrup, der tidligere har været meldt haardt saaret.

27. januar 1917. I Østafrika: ”Alt var nu bitter Alvor.”

Nis Kock fra Sønderborg deltog i det tyske forsvar af Østafrika. Efter en stund ved Utungisøen, begyndte den lange march sydpå mod byen Livale, hvor der skulle leveres ammunition.

Vi gik mod Syd under grønne Trækroner. Bærerne gik for sig selv i en lang, lang højtidelig Procession med deres forskelligt formede Byrder paa Hovedet og Armene oprakt for at give Byrderne den nødvendige Afstivning.

Nogle af dem bar dobbelte Byrder, der var surret fast til et Par Bærestænger, som to Mænd bar paa Skuldrene.

Det var Dele af Drejebænken eller sværere Granater, der var surret sammen med Bast.

De sang ikke mere.

Regnen var begyndt og gjorde Jorden blød og glat og Luften saa tung og dampmættet, at den føltes som en flydende Masse.

Bagefter fulgte Stache og jeg, der som Regel gik ved Siden af hinanden, og efter os fulgte vore Bærere med vore personlige Ejendele.

Den lille Ali holdt sig trofast i mit Kølvand, og Ramasan vandrede værdigt og alvorligt gennem Junglen med sin Høne paa Hovedet.

Den levede endnu, var blevet tyk og fed, og den Dag i Dag er det mig en Gaade, hvad der bevægede Ramasan til at tage dette Dyr med paa den lange Rejse.

Han havde i Tidernes Lob købt mange Høns til mig og havde slagtet dem omgaaende uden Ceremonier, men denne havde han slæbt rundt med i over to Maaneder uden nogen fornuftig Begrundelse.

Og langt bagefter fulgte Kvinderne — unge og gamle imellem hinanden. Ramasans unge Kone holdt stadig Trit, mens andre havde vanskeligere ved det. En af dem forsvandt en Dag fra Safarien, men indhentede os igen nogle Dage efter — bærende et lille nyfødt Barn paa Ryggen.

Det var ikke længere en Safari, man gjorde for sin Fornøjelses Skyld.

Alt var nu blevet bitter Alvor.

Selv de, der næppe anede noget om Stillingen ved Fronten, følte det instinktmæssigt, og det var nu fuldbyrdet i Østafrika som paa alle Skæbnevandringer, at de svage klamrede sig til de stærkere og opbød alle deres Kræfter for ikke at blive ladt ene tilbage.

Jo længere det gik mod Syd, jo mere fortvivlet Stillingen blev for de tyske Tropper, jo flere hagede sig i Fortvivlelse fast til Hæren.

I øvrigt sivede og plaskede Regnen ned, alt efter som Skyerne var til Sinds.

Der kunde være enkelte tørre Timer denne Dag, de følgende Dage, de følgende Uger, men det normale var den uopholdelige Regn. Den gennemblødte vort Tøj, da vi ikke havde nogen Beskyttelse modden, den gjorde det yderst vanskeligt at skaffe tort Brændseltil Baalene om Aftenen, og den skabte smaa Søer i Lavninger i Skovene og paa Sletterne og fik tørrede Flodlejer til at svulme op med brunt mudret Vand, der skummede af Sted mod Rufiji eller mod Syd.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)

27. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: husk at feje skorstene

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fjendtlige udlændinge skal deltage i det tvungne pligtarbejde

Den øverstbefalende for byen Berlin og provinsen Brandenborg har udstedt en ordre, hvorefter det forbydes ikke-militære undersaatter af fjendtlige stater at nægte at forrette arbejdsydelser, som retslig paahviler dem. Forvaltningsmyndighederne – i bykredse de stedlige politimyndigheder, i landkredsene Landraaden – afgør, om nægtelsen er tilstrækkelig begrundet. Overtrædelser straffes med fængsel indtil et aar, foreligger der formildende omstændigheder med arrest eller pengebøder op til 1500 mark.

Skorstene, kakkelovne og krigen

Regeringspræsidenten i Slesvig har bekendtgjort følgende: Paa grund af de store krav til de i indlandet værende transportmidler og arbejdskræfter i hærens og ammunitionsproduktionens interesse er en tilstrækkelig fremskaffelse af brændemateriale i rette tid overordentlig vanskeliggjort. Under disse omstændigheder er det nødvendigt at omgaas de forhaandenværende brændstoffer med den største sparsommelighed. Ødslen med brændsel foraarsages ofte ved mangelfuld renholdelse af ildstederne. Derfor opfordres enhver til foruden de lovmæssigt foreskrevne fejninger af skorstenene ogsaa at lade kakkelovne og komfurer regelmæssigt og grundigt rense, efterse og holde i orden af en sagkyndig. 

Faldne

Enkefru Andresen i Haderslev har modtaget budskab om, at hendes søn Andreas er falden den 10. januar, 20 aar gl.

Postbud Bjørn, som i flere aar har været ansat ved postvæsenet i Skærbæk, men under krigen blev forflyttet til Tønder, er falden paa Balkan. Bjørn efterlader sig hustru og en lille plejedatter.

I tabslisten meddeles, at Emil Jørgensen fra Stenderup i Haderslev kreds er falden.

Saarede

Bager A. Hansen i Skærbæk, som i oktober fik meddelelse om, at sønnen Jonathan var bleven saaret, har siden da ikke kunnet faa den mindste efterretning om, hvad der er blevet af hans søn.

Løjtnant i reserven J. Wrang, søn af bogholder ved Flensborg Avis J. Wrang, der blev saaret den 4. september i fjor og har ligget paa et lazaret i Mainz, er i disse bleven udskreven og vendt tilbage til Forstærknings-bataillonen i Flensborg.

I tabslisten meddeles, at Karl Hundevadt fra Haderslev, der har været savnet, er saaret og at Jakob Petersen fra Holbæk i Aabenraa kreds og Wilhelm Rose fra Varnæs er komne til skade ved ulykkestilfælde.

I fangenskab

Arbejdsmand Nis Jepsen fra Barsmark ved Løjtkirkeby kom for over et aar siden i russisk fangenskab; men først i den senere tid har hans paarørende modtaget efterretning fra ham.

23. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: sorte kopper i Gram

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Skræddermester Hansen i Dynt har modtaget budskab om, at hans ældste søn, købmand Johannes Hansen, er falden.

I fangenskab

Landmand Hans M. Bojsen i Store Nustrup har faaet efterretning om, at hans søn er i engelsk fangenskab.

Sorte kopper i Gram

Sorte kopper er af kredslægen blevet fastslaaet hos en landstryger, der fra fattiggaarden i Kastrup er bleven ført til kredssygehuset i Gram. De nødvendige forsigtighedsforholdsregler er trufne.

22. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: raseri over ægpriserne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Karl Jensen 1 fra Gøtterup er haardt saaret.

Savnede

Valdemar Grand fra Nustrup, Martin Johansen fra Aabenraa og Hans Madsen fra Frørup ved Kristiansfelt er savnede.

Da konen blev vred over ægprisen

En soldaterkone fra Haderslev stod i torsdags anklaget for Bisidderretten i Haderslev for beskadigelse af ting, fornærmelse og modstand mod politiet. En mandag i september kom hun op på torvet og spurgte efter ægprisen. Æggekonen forlangte 5,80 mk. snesen. Dette bragte konen i den grad i harnisk, at hun sparkede til kurven, saa indholdet, 3 snese æg, rullede ind paa stenbroen og knustes paa 3 nær. Politiet førte saa konen paa raadhuset, for, som politibetjenten sagde, at forebygge yderligere skandale. Da konen var bosiddende i byen, blev hun straks igen frigivet. Retten idømte hende ifølge Dannevirke 15 mark i bøde. Man havde behandlet den anklagede overordentligt mildt, udtalte retsformanden, da man havde taget hensyn til den ophidselse, som de høje ægpriser havde sat hende i.

 

22. januar 1917. Orlov er standset til 2. februar. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Mandag d. 22.1.1917

I dag er det sidste dag, vi er her i ro, vi har været her i 6 dage. Derfor skal du ikke være urolig for mig, for Vorherre vil nok bevare mig også der, og vi skal heller ikke ud i første linje. Jeg ved ikke, om jeg kan få lejlighed til at skrive breve til dig derfra, men så får du nøjes med kort. Skulle der også skride en dag over, behøver du ikke at ængstes…

Jeg finder kun enkelte af de grå*. Det var dagen efter, at vi var bleven renset, at L. sådan havde taget overhånd. Dem har jeg nok hentet i anstalten. Badeanstalten var indrettet i en klædefabrik, der stod en hel mængde vævestole og andre redskaber. Det er et slemt tab for ejeren, at en sådan stor fabrik må stå stille, men sådan går det jo så mange. Der fortælles nu lige, at orloven her er standset indtil den 3. febr. Det er fordi, at vi skal afløses og et andet sted hen. Nu håber jeg, at du har fået mine breve, hvori jeg bad dig om at sende en ansøgning…

*lus

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

20. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Faldne

Peter Beck, søn af kaadner H. P. Beck i Sønderborg, er den 13. januar død paa et lazarettet i Hamborg.

I tabslisten meddeles, at Klaus Lund fra Højrup 2, der tidligere har været meldt saaret, er død.

Paulsen fra Tyrstrup er død af sine saar.

Enke Karoline Nissen i Bosbüll ved Klixbüll har modtaget budskab om, at hendes søn Karl den 3. januar er falden foran Riga, 23 aar gl.

Andreas Matzen, ældste søn af byggehaandværker Math. Matzen i Sæd ved Tønder, er falden paa Vestfronten den 8. januar, 20 aar gl.

 

 Saarede

Jens Lambertsen fra Vester Lindet er bleven saaret. Lambertsen er søn af gæstgiver L. i Tiset.

Thomas Johansen fra Skjoldager ved Gram ligger syg af lungebetændelse paa lazaret i Gnesen.

Jørgen Jørgensen fra Pøl er saaret og savnet.

 

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Karl Dicksen fra Simmersted, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Løjtnant H. Christiansen, søn af pastor C.  i Tyrstrup, har nu meddelt sine forældre, at han befinder sig i fransk fangenskab. Samme dag kom ogsaa en søn af kommuneforstander Høj i Tyrstrup i fransk fangenskab.

 

Savnede

Otto Jørgensen fra Hjerndrup er savnet.

Johannes Gerhardt fra Stenderup, der tidligere har været savnet, er vendt tilbage til sin troppeafdeling.

19. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: pas paa den danske fløde

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

14 millioner centner kaalrabi skal skaffes

Overpræsidenten for Slesvig-Holsten v. Moltke har ifølge Husumer Nachrichten meddelt, at Rigskartoffelstedet har bestemt, at der til slutningen af februar skal tilvejebringes 14 millioner centner kaalrabi i Slesvig-Holsten. Provinskartoffelstedet skal sørge for, at dette sker, og Provinskartoffelstedet har givet foreningen af kornhandlere i provinsen det hverv ved fri handel at skaffe dette kvantum til veje.

Dansk fløde

I et indsendt brev til Schleswiger Nachrichten læses følgende: Den i nogle herværende(slesvigske) butikker falbudte danske fløde i smaa flasker paa henved 2/3 liter med følgende adresse (paa tysk) “Steriliseret og homogeniseret, 10-12 procent fedtindhold. Fyns flødeeksport co., Faaborg, Danmark (pris 1 mark 20 pfennig.)” har ved et forsøg umiddelbart efter indkøbet vist sig at være en stærk gæret, tyk, skarp, æddikesur, hvid væske. Vær altsaa forsigtig ved indkøb!

Efterlyste

I regeringens amtsblatt fra 12. januar efterlyses følgende personer, som beskyldes for at være deserterede: Landstormsmand Jørgen Asmus Jørgensen, f. 25 september 1873 i Felsted; overgefreiter Jens Peter Larsen, f. 12. december 1883 i Hjerndrup, sidst i Jegerup; militærfange Christian Olesen, f. 32. maj 1877 i Rødding; landstormsmand Jes Jeppe Hansen, f. 8. juni 1887 i Fjelstrup; ikke-uddannet landstormspligtig Niels Jakobsen, f. 19. november 1898 i Døstrup;  ikke-uddannet landstormspligtig Anders Jensen, f. 22. april 1898 i Agerskov, sidst i Frørup.

Faldne

Ifølge tabslisten er Karl Andersen fra Frørup, der hidtil har været meldt savnet, og Mathias Møller fra Sønderballe faldne.

I fangenskab

Jens Hansen fra Randerup og Klaus Goltebæk fra Nybøl, som hidtil har været meldt savnede, er i fangenskab.

 

18. januar 1917. Claus Eskildsen: “Det viste sig hurtigt, at Vandet var den værste Fjende…”

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I januar 1917 blev regimentet indsat ved La Bassée.

Den 18. Januar afløste vor Division den 11. bajerske Division i Stillingen ved La Bassée, omtrent 20 Kilometer Sydvest for Lille, ved den af franske Popler indrammede La Bassée-Kanal, som forbinder Lille med Béthune. Vort første Frontafsnit i Vest kom altsaa til at ligge paa Grænsen mellem det fransksflanderske Sletteland og Artois’ store Kulfelter. 

Det viste sig hurtigt, at Vandet var den værste Fjende i den nye Stilling. Englænderne øste, og Tyskerne maatte øse med dobbelt Flid. I Følge Naturens Lov skulde alt Vandet have Afløb mod Vest, men Englænderne havde dæmmet op for baade Kanal og Aaer. Efter et vældigt Arbejde med store Pumpeanlæg havde Tyskerne nu faaet Vandet vendt, saa det flød »op ad Bakke«. Det kunde dog ikke forhindre, at baade Skyttegrave og Hulrum undertiden oversvømmedes helt, saa Frontstaklerne bogstaveligt stod i Vand til Halsen. 

Den forreste Skyttegrav gik 2-3 Kilometer Vest for La Bassée. Omtrent lige saa langt bag Byen laa Regimentsstaben i Byen le Marais-Salomé. Midt imellem laa Dødens grufulde By. 

En Søndag Morgen Kl. 7 gaar jeg ind i denne døde By. I Fredens lykkelige Tider havde 5000 Mennesker her deres Hjem. Nu hersker Dødens tavse Gru i de stille Gader mellem de sammenskudte Huse. Der staar ikke et eneste helt Hus.

En stor Del af Byen er en trøstesløs Ruindynge, en vild Hob af Sten og Kalk, hvor man ikke engang kan skelne de tidligere Huse. En anden Del af Byen virker endnu forfærdeligere. Her staar Husene med tomme Vindues– og Døraabninger, uden Tag, uden Loft, uden Bjælker, udbrændt af Krigens fortærende Luer, der ikke faar Rist eller Ro, før alt er ødelagt, hvad flittige Hænder formaar at skabe. Det virker grufuldtsgrotesk, naar man paa Husene læser »Café moderne«, »Estaminet«, eller naar man paa Torvet midt i Byen staar ved den sammenskudte Musikpavillon.

Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront (1929).

 

18. januar 1917. Forhåbentlig er Jørgensen gået fejl og endt hos englænderne. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Frankrig d. 18.1.1917

Min kære, kære Inger!  Idag fik jeg en hel del breve fra dig… Du kan tro, jeg blev glad ved at høre hjemmefra. Å, hvor det glæder mig, at I alle har det godt. Hvor har vi da meget at takke for. I går skrev jeg et brev til dig, som var lidt sørgmodigt. Vi havde nemlig kort før faet ordre til at holde os parat til at rykke ud med kort varsel. Gudskelov blev det ikke til noget. Kompagniføreren meddelte os kort efter, at alarmen var ophævet, og vi kunne tage det med ro. Hvor blev jeg da glad, for det er ikke rart at skulle afsted over hals og hoved, for så er der gerne noget på færde.

Jeg var i går henne at spørge efter Jørgensen i 4. komp., og da fortalte hans kammerater, at han var savnet. Han var blevet syg ude i stillingen og skulle tilbage, og siden havde ingen set ham. Men de troede helt bestemt, at han var gået fejl vej og havnet hos englænderne. Det kunne meget let lade sig gøre, sagde de, for det var en ny og ukendt stilling, de lå i. Hvis Jørgensen er kommet godt over, så er det rigtignok glædeligt…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

17. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: spis kaalrabien først…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kartoffelrationen sættes ned

Officielt meddeles: Kartoffelknapheden gør den størst mulige benyttelse af kaalrabi uundgaelig nødvendig, kaalrabi holder sig i modsætning til kartofler kun til midt hen i marts som duelige til menneskeføde. Derfor maa der, for at der senere kan være kartofler nok, eftertrykkeligt virkes til en saa rigelig anvendelse af kaalrabi som mulig i de første maaneder.

I Prøjsen er der blevet udstedt en forordning om, at kartoffelrationen skal sættes ned til 3 pund pro mand om ugen alle steder, hvor der er kaalrabi nok, og at den bortfaldende kartoffelration skal erstattes af mindst det dobbelte kvantum kaalrabi. Kartoffel-tillægget for haardtarbejdende bliver bestaaende. I de øvrige forbundstater er der anbefalet en lignende fremgangsmaade, saavidt forholdene tillader det.

Udsmugling af breve

Generalkommandoen i Altona bekendtgør: Hvem der tager imod breve og skriftstykker fra krigsfanger og forsøger paa en eller anden maade at ekspedere dem videre til udlandet – f.eks. i breve og pakker til krigsfangne tyskere i udlandet – straffes med fængsel indtil 1 aar og, naar der foreligger formildende omstændigheder, med pengebøder paa indtil 1500 mark.

16. januar 1917. Kvinder dømt for ulovlig omgang med krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

For ulovlig omgang med krigsfanger 

stod en tjenestepige Katrine Otte fra Løjt Kirkeby. født 1898, og en i 1893 født kone fra Hamborg Dora Hansen, født Quast i fredags anklaget for landsretten i Flensborg. Sidste aar i august maaned var konen Hansen i besøg paa Løjt Vestermark, hvor hun sluttede venskab med den anklagede tjenestepige Otte. Begge anklagede sigtedes for i denne tid at have haft ulovlig omgang med en paa en nabogaard sysselsat russisk krigsfange. Statsadvokaten androg for konens vedkommende med hensyn til, at hun er gift, paa 2 maaneders fængsel og for pigen Otte 1 maaneds fængsel. Dommen lød paa henholdsvis 3 og 2 maaneders fængsel.

Faldne

Ifølge tabslisten er Peter Nielsen fra Hørup paa Als, der før har været opført som saaret, falden; Christian Petersen fra Branderup død paa et lazaret af sygdom.

Saarede

Laurits Peter Andersen fra Brorsbøl ved Haderslev er saaret.

14. januar 1917. Claus Eskildsen: “Med haard Haand skrabede man alt sammen, der kunde sendes ud til Fronten”

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I januar 1917 blev regimentet indsat ved La Bassée.

Ny Front, nye Modstandere, nye Kampmetoder — det var let at se, at Omflytningen fra Øst til Vest for Regimentet og hver enkelt af os betød et Vendepunkt. Derimod vilde ingen af os dengang have troet, at dette Vendepunkt nøjagtigt faldt sammen med Midtpunktet i Regimentets korte Historie. Det faldt ogsaa sammen med det vigtigste Vendepunkt i hele Krigen. Kejserens Fredstilbud var blevet afvist, og det stod nu klart for alle, at denne Krig ikke vilde ende uafgjort, men at der ved Freden vilde findes sejrende og besejrede.

Tyskland foretog et vældigt Tag for at rive Sejren til sig. Den 1. Februar proklamerede man den hensynsløse, uindskrænkede Ubaadskrig — og tabte derved Krigen, idet den afgørende Magt, Amerika, traadte ind i Modstandernes Rækker.

Med haard Haand skrabede man alt sammen, der kunde sendes ud til Fronten. Hjemmefra fik hvert Regiment, ogsaa vort, 300 frontuduelige (»gv.« = garnisonsverwendungsfähig) Folk, der bestemtes til Afløsning af »kv.« (kriegsverwendungsfähig) Mandskab ved Trainet. Mange trofaste, gamle Folk maatte nu fra Bagage Trainet ud i Skyttegravene; men Officererne holdt Haanden over deres Oppassere og Skrivere, af dem afløstes ingen. Regimentet sendte til Gengæld 300 stærke og krigsvante Mand til Erstatningsbataillonerne, hvor de benyttedes som Kærne til nye Regimenter. Snart hørte vi, at der fandtes et Regiment med det høje Nummer 464.

Det politiske Vendepunkt faldt ogsaa sammen med et taktisk. Den stive Kamp om den forreste Skyttegrav afløstes helt af den bevægelige i et bredt Bælte af Pigtraadskrydsninger, Skyttegrave, Støttepunkter, Maskingevær»Reder« og snildt indrettede Fælder.

Man regnede med, at enhver større Patrouille vilde trænge ind i den forreste Linie, og Kampens Tyngdepunkt kom til at hvile paa »Stødgrupperne«, hvis Hovedvaaben var Haandgranaterne, hvormed de skulde rydde op i Stillingen, naar Fjenden havde sat sig fast. Den mere bevægelige Kamp medførte, at de »lette« Minekastere og »lette« Maskingeværer, kom stærkt i Brug, og at der lagdes større Vægt paa en sikker Forbindelse.

Hvert Regiment fik sin særlige »Efterretnings-Afdeling«, der arbejdede med Telefon, Brevduer, Lyssignaler, Vinketegn og Signalering ved Hjælp af Maskingeværer.

De gamle Vestfrontregimenter saa — absolut uden Grund — med Ringeagt ned paa os russiske Barbarer, og man gik langt uden om vort Train med de skurvede Heste. »Latrinparolen« lød allerede paa, at vi skulde over til Østfronten igen, og at hele Transporten kun havde været et genialt Kneb af Hindenburg. Men vi var alligevel gode nok til at komme i Fronten, inden vi endnu havde faaet os vænnet til de nye Forhold.

Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront (1929).

14. januar 1917. Stærene fløjter hernede som hjemme hos os om foråret. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Søndag d. 14. januar 1917

I dag slap jeg for at bære middagsmad ud til komp., men så skal jeg til gengæld hen at grave skyttegrave i eftermiddag fra 2-4. Her ved fronten er søndag ikke hviledag, den ene dag er som den anden. Det er nu omtrent middag hos os, men vor middagsmad spiste vi, da vi stod op. Den får vi jo, når køkkenet kommer med maden til de andre. De to sidste dage har det givet kold mad, da vi først spiser efter at vi har bragt maden ud til komp. Du husker nok, at Hans Fink har fortalt om da han var ved køkkenet, skulle de bære maden langt frem. Det er nu et lignende arbejde, jeg har fået. Vi har spande lignende vore mejerispande, og så bærer to mand en sådan spand på en stang på skuldrene. Du må huske på, at det er en meget dårlig vej vi færdes på, så man kan nok blive træt af turen. I går da vi gik hjem, mødte vi en beruset soldat, som kom sejlende igennem pløret med en spade på nakken. Det var morsomt at se på, for han gik ikke af vejen for det værste mudder, skidtet sprøjtede ham om ørerne, men det brød han sig ikke om. I den tilstand han var, kunne han nok se sit udkomme. Jeg kan godt forstå, at hvis der var spiritus nok at få, var der mange som ville drikke sig fra sans og samling over al den elendighed her er.

Ellers er det meget roligt i disse dage, men det er vel på grund af årstiden. Når foråret kommer, bliver det nok anderledes. Stærene fløjter hernede som hjemme hos os om foråret. Selv ude i stillingen, hvor der står et enkelt træ, kan man træffe stærene. Hvor det ser forfærdeligt ud derude. Du kan slet ingen forestilling gøre dig derom. Avlsredskaber og ituskudte vogne træffer man overalt på. Om det så er et lokomobil, står det ene og forladt derude. Folkene har måske været i færd med at tærske, da krigen har overrasket dem, og så er gården bleven fuldstændig nedskudt. Ja, sådan er det derude, murbrokker og bjælker og tagsten ligger og flyder overalt, og jorden oprodet hvor man ser. Der ligger en stor granat ude i skyttegraven, den er tykkere end jeg er. Det er en af englændernes, som ikke er eksploderet. En sådan fyr gør hul, hvor den slår ned…

Mandag d. 15.1.1917

Nu har jeg for tredje gang været ude i stillingen med middagsmad og er gudskelov kommet godt tilbage igen. Det er jo ikke så farligt at gå derud nu i denne tid, da det er roligt, men rigtig glad er man da ikke, før man er vendt tilbage. I morgen bliver vi så afløste og kommer lidt tilbage i ro. Først blev der sagt, at vi skulle tilbage i 12 dage. Men nu tales der om, at det kun bliver 6 dage. Nu får vi se, hvordan det går…

Frankrig d. 17.1.1917

Nu er det ellers længe siden, jeg har hørt fra dig. Det sidste brev, jeg fik i Beverloo, har du skrevet nytårsaften, og idag er det den 17… Der er faldet sne hernede i nat, men i dag er det tøvejr, så det bliver ikke liggende ret længe. Hjemme har I jo også haft sne og storm har jeg læst i aviserne. Det sker, at jeg får fat i en eller anden avis, hvori der står lidt hjemmefra. Vi bor i nogle træbarakker, og det er just ikke hyggeligt, for da der nu er faldet sne, drypper det næsten overalt herinde. Så du forstår nok, at der er søle på gulvet. Vi slæber jo også sne med ude fra, men det er da bedre at være her end i skyttegraven. Hvor mange dage, vi bliver her, er meget ubestemt, da vi ligger i alarm…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

13. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: krigens omkostninger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Artilleri-terrænskydning fra den nye skyttegravslinie

Tirsdagen den 16. januar afholdes igen en artilleri-terrænskydning, som begynder om formiddagen kl. 10 og vil være til ende om eftermiddagen kl. 2. Skudomraadet begrænses af den omtrentlige linie Galsted-Bevtoft hegn – Skrydstrup – Gabøl – Tirslund – Hyrup 2. – Galsted. Et antal af de til denne linie grænsende byer og gaarde skal rømmes for mennesker og, for saa vidt det er nødvendigt, ogsaa for dyr. I andre byer maa man under skydningen ikke forlade husene.  Nærmere bekendtgøres af Gendarmeriet og af Kommuneforstanderne.

 

Haardt ramt

I onsdags jordedes  paa Bov kirkegaard postbud Lorens Petersens kone fra Krusaa. Konen, der lige var nedkommen med et barn, blev angreben af difteritis og ført til hospitalet i Flensborg, hvor hun efter tre dages forløb udaandede, efterladende 5 moderløse børn, det ældste i en alder af 8 aar; den lille er bleven paa sygehuset. Det er et haardt slag for Petersen, der i begyndelsen af krigen blev meget haardt kvæstet og siden den tid er helt uarbejdsdygtig og næppe altid formaar at hjælpe sig selv.

12. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: ny æresborger i Sønderborg by

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Udnævnt til æresborger

Kaptajnløjtnant Valentiner, der fornylig paa grund af sine store fortjenester til søs blev hædret med ordenen Pour Le Merite, er af byraadet i Sønderborg bleven udnævnt til æresborger i Sønderborg by.

Max Valentiner (Foto: Erik Hansen)
Max Valentiner (Foto: Erik Hansen)

Skoleungdommen og ukrudtet

Det tyske Landbrugsraad har hos kultusministrene og landbrugsministrene i Prøjsen og alle forbundstater anmodet om, at hele skoleungdommen, piger saa vel som drenge, især paa landet maa faa lov til at hjælpe til med ukrudtets ødelæggelse, eftersom kornudbyttet aar efter aar under krigen er blevet mindre som følge af ukrudtet.

Efterlyste

I regeringens Amtsblatt for den 6. januar 1917 efterlyses følgende personer, der er beskyldte for at være deserterede eller at have forladt deres afdeling uden tilladelse: forstærkningsreservist Jørgen Beck, f. 10. maj 1885 i Vonsbæk; pioner Christian Sørensen, f. 2 marts 1888 i Daler, sidst tjenestekarl i Østerby; ikke-uddannet landstormspligtig Lorens Christian Hansen, f. 22. juni 1897 i Gabøl, sidst i Rangstrup; ikke-uddannet landstormspligtig Fredrik Slothus, f. 22. april 1898 i Hjerting, sidst i Møgelmose; ikke-uddannet landstormspligtig Niels Andresen Schack, f. 5. januar 1871 i Stenderup, sidst i Rødding; musketer Mathias Jepsen, f. 3. juli 1877 i Frørup; musketer Christian Kissow, f. 13. december 1891 i Hyrup, sidst i Stenderup. Endvidere efterlyses for samme forseelse 9 personer, fødte sydpaa. Desuden efterlyses gaardejer Iver Hansen Hellesø, f. 18. april 1865 i Hjerndrup, sidst i Moltrup, for overtrædelse af paragraf 141 i straffelovbogen(ydet hjælp til at desertere).

Faldne

Gaardejer Mads Schmidts hustru i Arnum ved Højrup har modtaget budskab om, at hendes mand er falden juleaften.

Hendrich Sønderskov fra Hammelev er den 19. december falden i Rusland.

Kaadner L. Lorenzen fra Gjelstoft Mark ved Gram er død paa Vestfronten af sygdom. Den afdøde efterlader hustru og 10 børn.

I fangenskab

P. Christiansen i Nybøl har faaet efterretning om,  at hans søn er i fangenskab.

Landmand Andreas Andersens paarørende i Snogbæk har faaet efterretning fra ham om, at han er i russisk fangenskab.

Otto Nolde fra Haderslev,  der før har været opført som savnet, er i fangenskab.

Ifølge tabslisten er Jørgen Blohm fra Hundslev paa Als og Underofficer Peter Sønnichsen fra Røllum ved Aabenraa, der har været i fransk fangenskab, bleven udvekslede.

 

12. januar 1917. Inger undgår med nød og næppe at aflevere den ene hest til hæren. Brev fra Inger til Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Fredag aften d. 12. jan. 17

Min kære, kære Jørgen!
I går fik jeg dit brev fra søndag eftermiddag. I dag har der ingenting været fra dig, ellers har jeg næsten haft brev eller kort fra dig hver dag i denne uge. Bare du også kunne få et lille livstegn fra mig eller her hjemmefra, men den opmuntring har du jo heller ikke på turen. Det er nu anden gang, du rejser til fronten, det gør os alle så ondt for dig, kære. Nu er du så ene igen, og nu var det vel først, at du rigtig havde dig nogle venner i Beverloo…

I går aftes fik vi igen en stor rød kalv. Nu er der ikke plads til flere derude, men i svinestalden kan der jo være mange. Endnu har vi ikke mærket til kreaturhandlere, men det er vist også tidlig nok endnu. Der har ellers været røre blandt folk i de sidste dage, der er bleven udskrevet en hel del heste. Her fra kommunen skulle der stilles 7. De blev så enige om at trække lod, for der er jo egentlig ingen, som har for mange heste. Loddet traf så Jens Friis, Jep Hansen, Kr. Vildfang, Jes Hansen, Peter Ravn, Hans From og os. Vi var tvivlrådige, om det skulle være Prins eller Lise. Men da kommunerådet så dem, mente de, at det helst måtte være Prins. Den blev takseret til 4000. Og det var så ordnet på den måde, at de, der var fri for at stille med heste, skulle erstatte vi andre det, som militæret gir mindre. Prins biir imidlertid for ung, og de tog heller ingen af de andre, jo, en hoppe hos Simon Froms, og i stedet for blev Fjelstrup ordret til at stille med alle heste mellem 5 og 15 år i dag. Det var et held for os, da vi så helt slap. I dag ville de nemlig ingen hopper se. Men ellers er det jo slemt for mange. Du kan tro, jeg var glad, da Prins kom igen. Det var synd, om den skulle ha’ været af sted, og vi kan heller ikke undvære den…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

12. januar 1917. Gensidig forståelse mellem Fritz og Tommy sikrer få tab. Brev fra Jørgen til Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Fredag d. 12.1.1917

Min egen kære Inger!
I går skrev jeg et kort, hvori jeg fortalte dig, at jeg nu var kommet nærmere til fronten. Vi ligger ca. 20 mand i en by, som hedder Achiet le Petit og bringer hver morgen kl. 6 middagsmad og forplejning ud til komp., som ligger i stilling i en by som hedder Grancourt. Den er fuldstændig nedskudt, så man næsten ikke kan se, hvor husene har stået. For at komme derud, må vi gå et stykke vej omtrent så langt som fra Fjelstrup til Feid
[må være en fejllæsning for “Feld” – forkortelse for “Christiansfeld”] og det er en meget dårlig vej – opkørt og pløret. Vi binder noget tøj om benene fra støvleskafterne og op til knæet. Det hjælper en hel del foldet værste smadder. Da vi i morges var derude for første gang, i det mindste jeg, var det så roligt, så man næsten ikke kunne forstå, at det var lerig. Jo, det tyske artilleri skød lidt. Ude i stillingen var de godt tilfredse. De bor i temmelig gode dækninger og »Tommy«, som de kalder englænderne, skyder slet ikke på dem, selv om de går oven for graven. Der er gensidig forståelse. I den tid komp. har været der, er der kun blevet såret 3 mand af granaterne, og det var af vore egne. Graven bliver ikke beskudt af det engelske artilleri…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

10. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: forbud og belgisk arbejdskraft

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Ikke uden videre forlade arbejdet

Den stedfortrædende kommanderende general i Altona har udstedt følgende bekendtgørelse: Arbejdere, som er hjemsendte fra hæren eller satte tilbage, bliver indkaldte til militærtjeneste, hvis de uden afgangsattest og uden at paakalde Forligsudvalget forlader arbejdet i den bedrift, for hvilken de er blevne trukne tilbage.

 

Belgisk arbejdskraft

Den først transport af belgiske karle, piger og arbejderfamilier ventes at ville ankomme til Nordslesvig sidst i januar eller først i februar.

 

Ingen skriftlige meddelelser i postpakkerne til krigsfanger

Overkommandoen i “Marken”(Brandenburg) har udstedt følgende advarsel: Som følge af en forordning fra postmyndighederne er det strengt forbudt skjult at vedlægge skriftlige meddelelser i postpakker til tyske krigsfanger i udlandet. Det er kommet til mit kendskab, at der bestandig sker forseelser, mod dette forbud, og jeg peger derfor udtrykkelig hen paa dette forbud og venter, at det vil blive strengt overholdt. I modsat fald ser jeg mig foranlediget til for fremtiden at true overtrædelser med straffe paa grundlaf af Belejringsloven.

 

Forbud mod hestehandel

Landraaden i Haderslev har, indtil hesteudskrivningsforretningen den 11., 12. og 13. januar er tilendebragt, forbudt al handel med heste i kredsen.

9. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: ny opfindelse hjælper invalide soldater

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Et mundpenneskaft

der skal tjene til brug for soldater, som i krigen har mistet begge arme, er bleven opfundet efter samarbejde af tyske læger. Skrivningen skal med det forrettes i stedet for med hænderne. Papiret skal klemmes fast, og det er jo en selvfølge, at skrivningen med mundpenneskaftet skal læres ved arbejde, der kræver taalmodighed. 

Tinlaag paa ølkrus beslaglagt

Gennem Wolffs kontor peges hen paa, at beslaglæggelsen omfatter alle de laag, der findes i bryggerier, restaurationer, foreninger, selskaber og kasinoer, kort sagt overalt, hvor der skænkes øl. Det kommer ikke an paa, hvem der ejer krusene eller glassene; ogsaa saadanne som privatpersoner har staaende i et lokale til eget brug, falder ind under beslaglæggelsen.

Saarede

Købmand Nis Rahns søn i Hoptrup, Christian Rahn, som har været med i krigen siden dens begyndelse, er i de sidste svære kampe bleven haardt saaret.

Savnede

Reserveløjtnant Hans Christiansen, søn af pastor Christiansen i Tyrstrup, er savnet siden den 16. december.

8. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Faldne

Landmand Jørgen Jørgensen fra Guderup, en søn af murer Jørgensen i Elstrup, er den 22. december falden ved Somme.

 

Saarede

Oskar Thomsen fra Brendstrup, der før har været opført som saaret, er ifølge den sidste prøjsiske tabsliste saaret og savnet.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at gefreiter Lorenz Hansen fra Aabenraa og Hansen Knudsen fra Haderslev er let saarede.

6. januar 1917. “Mademoiselle?” – et frækt tilbud på Vestfronten

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I december 1916 blev regimentet flyttet fra østfronten til vestfronten.

Natten mellem den 5. og 6. Januar — alle Transporter paa Vestfronten foregaar ved Nattetid — kører man os fire Mil længere frem, ud bag Fronten ved Lens. Vore Kvarterer staar rede i Fouquiéres, men i sidste Øjeblik forandres det som sædvanligt, og vi staar hjemløse i Henin-Liétard.

Jeg faar omsider ved en Fejltagelse et Officerskvarter. En venlig Kone, som nu i 2 1/2 Aar ikke har hørt fra Manden — han blev ved Krigens Udbrud indkaldt som Pioner — giver mig et Værelse med en Seng.

Tænk, en Seng!

Det var to Aar siden, man havde budt mig en Seng ude i Felten; men en Seng som denne har jeg aldrig før eller senere ligget i. Den havde to bløde Madrasser, to vidunderlig bløde Underdyner, snehvidt Linned. — Jeg tror, Prinsessen paa Ærten har været en fransk Prinsesse.

Desværre kan jeg kun benytte den et Par Timer, thi tidligt om Morgenen maa vi søge Kvarterer til Staben. Der er optaget overalt, og ingen vil hjælpe os. Ved Middagstid vaagner den mægtige Stadskommandant, og da vi opdager, at han er en kendt flensborgsk Sagfører, og han opdager, at der er dumpet Landsmænd ind i hans lille Rige, kan det nok være, at der er Plads til os.

Staben faar et helt Fabriksejerslot midt i Byen, — »Divisionen har tilladt, at det undtagelsesvis benyttes. Manden skaanes ellers altid for Indkvartering, fordi han er saa flink!« ———–Vestfront!

Vore Folk arbejder hver Nat ude i den anden Stilling, og Regimentet har i Løbet af et Par Nætter 3 døde og 10 Saarede. Efter en Uges Forløb transporteres vi tilbage til Villers-Campeau.

Prostituerede
Prostituerede på Vestfronten

Vi staar paa Banegaarden og venter paa Toget. De andre gaar lidt i Byen; jeg gaar ud for at søge dem. Jeg lukker Døren op til den nærmeste Knejpe og stikker Hovedet indenfor.

Konen hvisker straks: »Mademoiselle?« og giver mig et Vink. Hvad betyder det?

Jeg følger hende op ad Trappen. Her staar tre Soldater og venter paa, at en fjerde skal komme ud fra »Mademoiselle«.

Jeg gør hurtigt omkring og forsvinder.

Vestfront!

Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront (1929).

Se også leksikonopslaget om prostitution

5. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: kulmangel lukker skolerne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Hjemsendte hjemløse

Til Sundeved er der ifølge Hejmdal i de sidste dage ankommen en del tidligere hjemløse, som har været indkaldte til tysk militærtjeneste, men efter at være bleven naturaliserede i henhold til den danske lov af 27. novbr. efter de tyske militærmyndigheders anordning er blevne hjempermitterede.

 

Standset skolegang paa grund af kulmangel

Paa grund af kulmangel bortfalder skoleundervisningen i Øster Sottrup i Sundeved i fjorten dage.

 

Jernbanefærdslen indskrænkes

Samtidig med at køreplanerne er blevne ændret saaledes, at der herefter kører færre tog end hidtil, skal der ifølge Flensborg Avis ogsaa paa anden vis arbejdes hen til, at persontrafikken bliver mindre. Det nye krigskontor har med henblik derpaa opstillet følgende grundsætninger: 1) Rejser af soldater, som hører til den hær, der holder hjemlandet besat, skal indskrænkes til, hvad der er ubetinget nødvendigt. 2) De fra felten kommende orlovstog skal herefter i endnu større antal end hidtil føres dybt ind i indlandet. Soldater, som er paa orlov, kan det derefter forbydes at benytte O-togene. Disse anordninger, hedder det videre i den officielle meddelelse, er dog langt fra tilstrækkelige til, at det fastsatte maal kan naas. Det er derfor ubetinget nødvendigt, at det rejsende publikum indskrænker sine rejser til det mindst mulige. Krigskontoret gaar ud fra, at en henvisning dertil er tilstrækkelig, og at tvangsforholdsregler ikke er nødvendige. Krigskontoret har samtidig søgt at fremskynde fragtkørslen ved at opstille en række krav vedrørende godstrafikken.

 

Efterlyste

I regeringens Amtsblatt for den 30. december 1916 efterlyses følgende personer, der er sigtede for at være deserterede eller ta have forladt deres afdeling uden tilladelse: Hans Hansen, f. i Skrydstrup den 22. august 1892; landmand Martin Ravn, f. 23. november 1890 i Mastrup sidst i Vonsbæk; musketer Adolf Wiuff, f. 5. september 1890 i Feldum; musketer Jørgen Petersen, f. 23. september 1895 i Gallehus; ikke-uddannet landstormspligtig Johannes Petersen Brandt, f. 20. juni 1898 i Birkelev; forstærkningsreservist Hinrich Nissen, f. 29. februar 1884 i Skovbøl (Aabenraa kreds); ikke-uddannet landstormspligtig Magnus Schmidt, f. 28. november 1898 i Skærbæk, sidst i Ustrup; ikke-uddannet landstormspligtig Hans Christian Nicolaisen, f. 3. februar 1898 i Jels Troldkær; ikke-uddannet landstormspligtig Hans Hansen, f. 9. 1898 i Løjt Kirkeby, sidst i Hoptrup; ikke-uddannet landstormspligtig Niels Juhl, f. 30. august 1897 i Skodborg; ikke-uddannet landstormspligtig Peter Nissen Kjær, f. 19. oktober 1898 i Halk; musketer Peter Christensen Andersen, f. 24. april 1891 i Sverdrup; slagter Niels Andersen, f. 22. marts 1882 i Øster Gasse, sidst i Forballum.

 

Faldne

Anden juledag fik landboelsmand Mads Møller og hustru i Sønderballe ved Hoptrup budskab om, at deres eneste søn Mathias er falden i de sidste kampe, 20 aar gl.

Arbejdsmand Jul. Christensen i Sønderborg har faaet efterretning om, at hans søn, Ernst Christensen, er falden paa Østfronten den 29. november, 29 aar gl.

Den 3. december faldt den 20-aarige Jørgen Jacobsen, eneste søn af H. Jacobsen og hustru i Mommark paa Als

Produkthandler Hans Petersen paa Bolderslev Mark har faaet efterretning om, at hans søn Johan er død i fransk fangenskab.

Vicefeldwebel Gunge Lohfert, søn af lærer Lohfert Sønder Otting ved Haderslev, er død paa lazaret.

 

Savnede

Smedemester M. Hollesen og hustru i Fjelstrup har modtaget meddelelse om, at deres eneste søn Peter, som kun havde været 8 dage ved fronten, er savnet siden den 15. december.

Gaardejer Jens Fogts kone fra Sebbelev har faaet breve til hendes mand ved Vestfronten med paaskriften “savnet”.

4. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: dræbt paa lazaret

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Dræbt i lazarethaven

Den unge gaardbestyrer Nis Poulsen fra Høkelbjerg blev ifølge privatmeddelelse fra Kolding Avis dræbt 2. juledag.

Han var indlagt paa et lazaret i Tyskland – hvor hemmeligholdes – og var kommen sig saa vidt, at han kunde være oppe nogle timer om dagen. 2. juledag spadserede han i militærhospitalets grønnegaard, da en fjendtlig flyver svævede ind over den tyske by.

En af hans bomber eksploderede tæt ved Nis Poulsen og afrev begge hans ben. 3 timer senere udaandede han.

Nis Poulsen bestyrede før krigen sin moders gaard. Han var en trofast, brav og dygtig, ægte dansk mand – og hans død er et nyt smerteligt tab til de tusinde andre, uoprettelige, vor nations værdifuldeste del lider i denne krig. 

3. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: hjem som vagtmænd

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Hjem som vagtmænd

Landmand Jørgen Berg fra Stollig ved Aabenraa kommer til nytaar hjem som vagtmand over de russiske krigsfanger i Stollig  kommune. Sofus Friis fra Tiset ved Gram er kommen som vagtmand over de fanger, der arbejder i engdragene ved Tiset og Kastrup.

2. januar 1917. Vorherre får råde, for selv kan vi ingen udvej se… Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Rønkærgård i Fjelstrup videre.

Tirsdag d. 2.1.1917

Min egen kære Inger!
Vi har altså begyndt på det nye år. Jeg har da ellers slet intet bestilt i dag. I formiddag var jeg til undersøgelse, og på lørdag kommer jeg uden tvivl bort.

Nu har jeg jo også været her siden den 21. oktober. Det er jo ganske godt, der er ikke mange som holder stillingen så længe. I eftermiddag havde’ jeg ikke lyst til at arbejde, og så gik jeg, Petersen og Povlsen hen på soldaterhjemmet og læste lidt i bladene og fik os noget kaffe.

Det er Petersens fødselsdag, og han gav kaffe og honningkage i den anledning. Her fås udmærket honningkage, men et stykke koster også 45 Pg.

I morgen skal Povlsen afsted. Det er han ikke glad ved, men vi kan jo ikke vente at blive her, til krigen får ende.

Der fortælles i dag, at fredstilbudet fuldstændig er blevet afslået. Så ser det ellers ikke godt ud for os, for så vil det nok komme til at gå forfærdeligt til.

Nå, det kan gå meget bedre end man tror, og vi behøver da heller ikke at opgive håbet om, at det alligevel kan komme til fredsforhandlinger.

Vorherre får råde, for selv kan vi ingen udvej se…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

1. januar 1917. ”Nettet var ved at trække sig sammen om Forsvarerne af tysk Østafrika”

Nis Kock fra Sønderborg deltog i det tyske forsvar af Østafrika. Ved årsskiftet 1916-1917 befandt han sig i Logeloge, men britiske og belgiske angreb tvang tyskerne til at evakuere.

Den første Dag i det nye Aar fik Stache Ordre fra Hovedkvarteret om straks at bryde op med Ammunitionen og begive sig til Livale.

Stache lod mig udtage 25 Mand af Bærerne til at transportere Drejebænken, som jeg havde skilt ad, og dermed begyndte den længste Safari, jeg har været paa i Afrika. 

Der blev ikke sunget, da Marchen begyndte denne Dag.

Negrene, der altid vidste god Besked, vidste lige saa godt som vi, hvad der var sket.

Selve den Dag, da vi marcherede mod Syd paa den første Dagsmarche, kastede engelske Flyvere Bomber ned over Logeloge, og vi saa Flammer stige op fra Skure og Hytter.

Mod Nord satte stærke engelske Kolonner sig samme Dag i Bevægelse mod Rufijifloden, og Kampene, som var stilnet helt hen, blussede op med fornyet Styrke.

 Over alle Fronter i Østafrika blev der angrebet omtrent paa samme Tid.

Fra Vest trængte Belgiere og Englændere General Wahles Tropper helt ud af det Land, de skulde forsvare, og mod Nord fejedes de svage tyske Styrker ved Rufiji ned mod Floden og over den, og samtidig kastede Englænderne Tropper i Land ved Lindi i Koloniens sydøstlige Hjørne, den eneste større By Syd for Rufijifloden.

Nettet var ved at trække sig sammen om Forsvarerne af tysk Østafrika, men endnu var Landet dog stort nok til, at vi kunde drage ud paa en maanedlang Safari.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)