Tag-arkiv: efterladte

30. juni 1917. “Han sagde, at han haude ikke godt i Hovedet af al den store Krig, han haude været med i”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Jeg saa Vorherre, hvor han flygtede til Ægypten. Saa saa jeg,
hvor han kom med min Broder og viste ham for mig, jeg skulde
see, hvorledes han saa ud. Han sagde, at han haude ikke godt i
Hovedet af al den store Krig, han haude været med i, og hans
Arme og Been var ligesom di vare saarede.

Saa strög Vorherre ham over hans Pande, Arme og Benet, og paa eengang var alle Saarene lægt. Saa kom der en Engel i Skyerne og forkynte mig hvor min Broder han er, han er i Asien. Men den sagde, »Adressen,
den maa du ikke faa at vide.« 

Nu saa jeg nogle af di mörke Folk, di saa sorte ud i Ansigtet, di var ved at slagte en Kronjort.

Nu saa jeg et Kort, hvor min Broder var Fotegraferet paa. Saa sagde Vorherre, at jeg skulde bære et firedoppelt Halskæde med et Kors ved.

Nu saa jeg et andet Syn. Jeg saa uden for ved et stort Slot,
der saa jeg store Molemente [monumenter?] og smukke Trær
intil Ingangen, og der saa jeg, hvor der stod en Dör aaben. Og
derinde saa jeg en Keiser med Kronen paa Hovedet og stod ved
een, som var död. Den laa i hvidt Silke.

“Denne Engel kom og viste mig denne Halskæde og sagte, at saadan skulde jeg male Billedet og henge det paa Juletræet Juleaften. Og den skulde du have.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

31. maj 1917. “Og jeg saa, hvor der falt saa mange Mennesker.”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 31. Mai
saa jeg min Broder. En Stemme sagde, at han var i et Fangelejr
i Asien. Og jeg saa, hvor han gik med en Spade på Rygen og
gik op paa et stort Bjærg. Han skulde ud at grave. Og saa möte
han en tysk Soldat, han var paa Jagt. Og saa saa min Broder
[sig] om, og i det samme sköd han en stor Kronjort. Og saa
slepte min Broder og den anden Soldat af med den hjem. Den
vilde di have til Middagsmad. Og jeg saa, hvor der var een, der
serverede den til dem. Og min Broder sagde til den anden, at
det var en god Ret. Di levede meget ved vilde Dyr.
(…)

Jeg saa een af di mörke Folk, som gik om ved Teltene. Han
trak en stor Drommedar. Saa gik min Broder og di andre tyske
Soldater op af et stort Bjærg med en Kretbad [trillebör]. Di
skulde op og plukke Kardemom. Jeg saa ogsaa alle slags Dyr der. Der var Æsle, Skilleparde, Drommedare, Struse, Böfle, Lama,
Storke, Kronjorte og Kamæle. Jeg hörte en Röst, der sagde:

»Jeg har det godt her, di er jo gode ved os, blot jeg lenger [længes]
meget efter mine kjære Hjemme. Jeg kommer nok hjem til eder
igjen.«
Saa saa jeg et Bref, som var skrevet, og i Brevet stod der: »Jeg
opholder mig her i Asien i et Fangeleir intil videre. Jeg har det
godt og haabe, at i allesammen er levende Hjemme. Jeg haaber
snart at se eder alle igjen mine kjære derhjemme. De venligste
Hilsener fra eders kjære Sön og Broder Lorenz. Min adresse er
Fangelejr Asien.«

(…)
Nu ser jeg i Synet, hvor der kom mange Heste med Soldater
paa. Di haude graa Klæder paa og Pikkelhue, di haude
ogsaa mange Kanoner. Og den tyske Keiser raabte: »Tag mig
Pak, jeg vil reise bort.« Thi han sagde, han kunde ikke være
her lengere, for di vilde have en Slagmark. Stemmen sagde:
»Holland«.
Og jeg saa, hvor der falt saa mange Menesker. Men saa reiste
der sig een op mit imellem dem alle og sagde:

»Nu kan det snart være nok.« »Men der er noget endnu her, som kommer«, löd svaret, »for Krigen er til Ende.«

“Det saa jeg i Asien, i dette Telt var min Broder, da jeg saa ham.”
“Det er Fangemesterens Værelse i Asien.”
“Saadan saa det ud i Asien, der hvor min Broder skulle op og plukke Kardemom.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

16. Maj 1917. »Jeg har det godt og haabe[r] det samme om eder.«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

 

Jeg saa min Broder, hvor han var et Sted, som lignede et Slot, og der var et stort Vand udenom. Det var ligesom en O. Der var en lang gang ind til Slottet med store Trær, og rundt udenom var alt store Bjærge.

Jeg saa, hvor han arbeidede, og jeg hörte en Stemme, der raabte: »Jeg har det godt og haabe[r] det samme om eder.«

Han sagde, forst da han kom der, haude han det ikke saa godt, men nu gik det bedre.

Nu lyste det op, og der saa jeg et Land. Stemmen sagde, at
det var i Agypten. Der var store hoie Palmer og Bjærge. Stemmen
sagde, at det var endnu smukkere en[d] i Asien.

“Jeg saa mange Storke og et stort Palmetræ inde i Ægypten og store Bjærge. Det saa jeg i Ægypten.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

30. april 1917. Jeg hörte en Stemme, som sagde: “Det var din Broder, du saa, der falt.”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Jeg hörte en Stemme, som sagde:

»Det var din Broder, du saa, der falt.«

Saa lyste det op, og der saa jeg min Broder, hvor han laa i en Seng på en brun Madrasse med Töiet paa og Pikkelhue, og han laa med Hovedet paa den ene Side og ligesom sov.

Jeg saa en Diakonesse med hvidt om Hovedet kom ind til ham, og jeg hörte, hvor hun spurgte ham, om han kunde have noget at spise. Han reiste sig og spurgte, hvor mange Klokken var, for han skulde ud at arbejde.

Nu saa jeg et andet Syn.

Jeg saa her i Tyskland, hvor der var opstilt to Hære, og saa kom der nogle Regimente med rode Tröie[r] og rode Hue[r] paa. Di var til Hest, og jeg saa, hvor der falt saa uendelig mange Menesker. Og jeg saa, hvor di sköd Flyvere med Kanoner, Saa saa jeg, hvor der kom to fine ridende på hvide Heste. Di haude mange Ordne[r] paa dem. Stemmen sagde, at di kom og vilde tale ned den tyske Keiser.

“De var de förste Syn jeg saa, hvor min Broder laa i et Lazeret.” Tegningen er udført tre dage efter modtagelsen af brevet fra kompagniføreren om, at Lorenz var faldet i slaget ved Arras 11. april.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

25. april 1917. Gift på orlov – “så min forlovede kunne få enkepensionen …”

Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, blev såret i Rumænien på Balkanfronten. I April 1917 kom han på orlov og blev gift.

Den 5. Januar 1917 kom jeg fra Lazarettet og ned til Bonigheim, ca. 20 km fra Ludvigsburg, til en Millionær Ammon, der for egen Regning havde oprettet et lille Rekreationshjem for Soldater. Der havde vi det udmærket, fik alle de Cigarer, vi vilde ryge, Klaver og andre Musikinstrumenter til fri Raadighed, og levede udmærket.

Der var jeg til den 24. Marts. Saa kom jeg til Garnisonen i Elbing, til det Regiment, jeg var ved før. Jeg søgte om Orlov og fik den den 17. April og rejste saa hjem. Der var jeg saa i 20 Dage, og i den Tid holdt jeg Bryllup, for at min Forlovede i Tilfælde af, at jeg ikke skulde komme hjem mere, kunde faa Enkepensionen.

Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

22. april 1917 – Claus Eskildsen: “… svært at skrive alle de mange Breve hjem til de paarørende”

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I slutningen af marts blev regimentet indsat ved Lens nær Lorette-højen.

Efter et Par Dages Pusterum genoptages Slaget den 22. April. En Granat dræber Løjtnant Bong-Schmidt fra Flensborg i Billy-Montigny, ude i et Granathul falder Løjtnant Franken. Et Par Timer efter melder hans Broder sig paa vor Skrivestue. Han er paa Grund af en Ansøgning forflyttet til vort Regiment for at være sammen med Broderen!— Det er ikke let at skulle meddele ham, hvad der er sket for et Par Timer siden.

Soldaterkirkegård, Leutnant Bong-Schmidts grav ses forrest i midten (Claus Eskildsens Vestfront-album, Lokalhistorisk arkiv for Gl. Tønder Kommune)

Det er svært at skrive alle de mange Breve hjem til de paarørende, naar en Bekendt er faldet eller savnet.

Slaget fortsættes de følgende Dage. Billy-Montigny brænder og forvandles til en Ruinhob. Henin-Liétard faar samme Skæbne. Vor lille By midt imellem ligger ikke ved alfar Vej og skaanes. Men Befolkningen sendes bort. Atter køber vi, atter stjæles der, Soldater løber rundt midt i Dødens Gru som til en Maskerade, klædt i Frakker og Damekjoler, med høj Hat paa Hovedet og Parasol i Haanden.

(Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront,  1929, s. 163-4)

21. februar 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten”

Senest ændret den 14. juli 2017 9:22

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne
Efter 7 Maaneders pinefuld Uvished er der kommet Meddelelser fra Felten og fra ”Røde Kors”, der stadfæster, at Gaardejer Hans Jepsen Boysen fra Traasbøl i Felsted Sogn er faldne den 25. Juli 1916. Han efterlader sig Hustru og en lille Datter. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham Mandag den 26. Februar om Eftermiddagen Klokken 2,30 i Felsted Kirke.

Amtsforstander Paulsen i Egernsund har ifølge ”Fl.Av.” modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Svigersøn, Lærer Carstensen fra Bækken ved Ringenæs, er falden. Paulsens har for nogen Tid siden ogsaa mistet deres eneste Søn, som var Løjtnant i Krigen.

Kurt Viktor Andersen fra Bøjskov ved Kristiansfelt er falden i en Alder af 34 Aar. Han efterlader sig Enke og 4 smaa Børn. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Fredag den 23. Februar om Eftermiddagen Klokken 3,45 i Tyrstrup Kirke.

I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Johan Stamp fra Ullerup i Haderslev Kreds og Peter Jessen fra Brunde ved Aabenraa er faldne.

Døde paa Lasaret.
Til Enkefru Clausen i Kirkegade i Nordborg er der ifølge ”Fl.Av.” indløbet Meddelelse om, at hendes Søn Peter er afgaaet ved Døden i Quedlingburg. Clausen, som længe har været svagelig, blev for nogen Tid siden indkaldt til Militærtjeneste.

I den sidste Preussiske Tabsliste medeles, at Christian Schmidt fra Kettingskov er død som Følge af Sygdom.

Savnede.
For nogle Dage siden fik Gaardejer P. Struck i Mølmark ved Broager Efterretning om, at hans Søn Hans var falden i fransk Fangeskab. En af Sønnens Kammerater havde skrevet denne Meddelelse. Struck har ifølge ”Fl.Av.” nu fra Kompagniet modtaget en Skrivelse med Meddelelse om, at Sønnen er savnet og sandsynligvis falden i engelsk Fangenskab.

Sporskifter Johansen i Skærbæk har fra Fronten faaet Meddelse om, at hans Søn Johan savnes. Nærmere Efterretninger om hans Skæbne mangler.

Saarede.
I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Andreas Hansen III fra Blæsbog i Sønderborg Kreds, Andreas Matthiesen fra Traasbøl og Marius Schmidt III fra Raad er haardt saarede.

Som let saarede opføres: Bertel Lind fra Gaansager, Gefreijter Niels Clausen fra Haderslev, Jørgen Petersen fra Barnæs og Vicefeldwebel Joseph Wienberg fra Sønderballe.

Endvidere meddeles, at Nis Nissen fra Varnæs er let saaret, men bliver ved sin Troppeafdeling.

I Fangenskab.
Overmaskinistmat Hans Henrik Nissen, Søn af afdøde Snedkermester Nis Nissen i Brandsbøl paa Als, er ifølge ”Fl.Av.” falden i fransk Fangenskab.

En glædelig Efterretning har Maskinbygger Abrahamsens hustru, boende i Gaaskærgade Nr. 15 i Haderslev, faaet. Hun havde siden den 4. Januar 1916 ikke hørt fra sin Mand. Men i Mandags modtog hun ifølge ”Dv.” den glædelige Efterretning, at han befandt sig i belgisk Fangenskab i Tabora (tysk Østafrika). Abrahamsen hørte med til Besætningen paa Damperen ”Maria”, men blev landsat i Tysk-Østafrika.

Dekorerede.
Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Feldwebel Paulsen, der før sin Indkaldelse var Lærer ved Præparandskolen i Aabenraaa, Peter Otzen, Søn af afdøde Lærer Otzen i Haderslev, der før sin Indkaldelse var Kasseelev ved den derværende Kredssparekasse, Forretningsfører Knutzen ved Kredsfodermiddelstedet i Haderslev og Gefrejter Arthur Terp, Søn af Vejmand Terp i Tagkær ved Kristiansfelt, hvis to Brødre, Overmatros Christian Terp og Underofficer Erik Terp, allerede i 1914 henholdsvis 1916 har erhvervet sig denne Udmærkelse.

16. februar 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … saaret i Hovedet”

Senest ændret den 3. august 2017 11:58

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det var den dansksindede rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Fra Felten

Faldne.
Slagtermester P. Clausen og Hustru, Slotsgade i Aabenraa, har modtaget det tunge Budskab, at deres Søn Alex er falden ved Somme. Han ramtes af en Granatsplint i Hovedet, mens han stod Vagt, og var død paa Stedet. Alex Clausen, der havde lært Slagterhaandværket, blev kun 20 Aar gammel. Han har været ved Fronten siden sidste Efteraar.

Hans Toft og Hustru i Tornum ved Lintrup har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Karl er falden. Han blev kun 20 Aar gammel. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham Søndag den 18. Februar om Eftermiddagen Klokken 13 i Lintrup Kirke.

Saarede.
Landsstormmand Emil Westphal fra Holebøl Mark er som Følge af en Mineeksplosion blevet saaret i Hovedet, saa han nær havde mistet Synet . Har dog selv, skønt næppe læseligt, kunnet skrive hjem til sin Familie. Seks andre Kammerater maatte ifølge ”Fl.A.” lade Livet, medens Westphal blev reddet af Feldweblen. Han er bleven indlagt paa et Feltlasaret.

Løjtnant Olesen, Søn af Skatteopkræver Olesen i Haderslev, er ifølge ”S.Gr.” bleven saaret i det ene Ben og befinder sig paa Transport til Indlandet.

Herman Clausen, Søn af Mælkehandler Clausen i Haderslev, der for nylig blev dekoreret med Jernkorset, er ifølge ”S.Gr.” ogsaa bleven saaret i det ene Ben.”

Dekorerede.
Murer Schrøder fra Kolstrup ved Aabenraa, der har været med paa Balkan siden Krigens Begyndelse, er bleven dekoreret med Jernkorset. Han var i Forvejen Indehaver af det meklenborgske Fortjenstkors.

Slagter Hans Haar fra Degnegade i Haderslev, der har deltaget i mange haarde Slag, har ifølge ”Dv.” ligeledes faaet tildelt Jernkorset.

Forfremmet.
Førstestyrmand Rudolf Heitmann fra Aabenraa, der gør tjeneste om Bord paa en Undervandsbaad, er fra Underofficer bleven forfremmet til Dæksofficer. Heitmann har tidligere modtaget Jernkorset.

Hjempermitteret.
Underofficer Skov fra Barsmark, der blev saaret forrige Aar, er nu bleven hjemsendt som uduelig til Militærtjeneste.

30. januar 1917. Af en mors dagbog: “Herre Jesus Krestus, vi vil tro, at du har selv taget ham ved Haanden”

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

30 Januar

i Morges modtog vi det haarde Budskab at vor kj[ære] lille Anton er gaaet over Grænsen til det Land hvorfra ingen vender tilbage,

Herre Jesus Krestus vi vil tro at du har selv taget ham ved Haanden, og ledet Ham Hjem til Dig.

ja, Herre du har lov at gjøre med Dit var [hvad] du vil, Du gav os Ham og Han har været os til stor Glæde, og vi har saa gode Minder om Ham, Du har atter taget Ham, thi Han var Din dyrekjøbte Eindom,

Du vil ogsaa i Naade hjelpe os, at vi maa sige, Dit store Navn være Lovet og Priset, du seet nok hvor store Sorg og vor hvore arme Hjerter bløder, men du bliver dog tilbage, lad os dog altid seer at du trods Alt elsker os, lad mig tro kjere  frelser at du har hørt min Bøn og selv vaaget over mit Barn

der falder ikke en Spurv fra Taget eller et Haar af hvort Hoved uden din Vilie, saa sker der atter intet med os uden du vil det Herre, og du tager aldrig feil.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

29. januar 1917. Af en mors dagbog: “Herre, Herre forbarm Dig, og tag ham ikke bort …”

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius. Han døde i dag – men hun ved det ikke endnu.

29 Januar

Herre Jesus, du har sagt: ”Kald paa mig paa Nødens Dag jeg vil udfri dig og du skal prise mig,

Tak Herre for dit Ord, det er en haard Nødens Dag for os i dag, som vi uden Din trofaste Hjelp ikke kan komme over,

vi fik nu en Telegram i Middag  at vor kj[ære] lille Anton var dødelig, o du trofaste Gud vær du selv mit Barn nær med den Trøst og Hjelp han tiltrænger, du vil ikke tage ham bort inden du selv har forklaret Dig for ham du trofaste Gud, tvæt du Hans Kjortel i Jesu Blod, lad Ham see Jesus Blod og lad Morderengelen gaa forbi,

Herre lad mig tro Dit Ord, og giv mig Naade til at være stille for Dig Guds Søn, Herre Herre forbarm Dig, og tag ham ikke bort inden du tager Ham Hjem, du vil jo ingen Synders dø, og du er en Gud der hører Bøn, du vil ogsaa høre vort Skrig og Raab.

Dette Sprog tog Metha 2. Korinth 4, 16-18. Herre gjør vel imod mit Barn efter dit gode Ord, Herre du er stærk og mægtig, ræk din Haand ud og rør ved Anton, Du er stærkere end alle Læger.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

28. januar 1917. Af en mors dagbog: “Herre vor jeg længes efter at høre videre hvordan han har det”

Senest ændret den 29. januar 2017 9:09

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

28 Januar

Metha tog det gode Ord for Anton (Rom 5,1,2) Altsaa retfærdiggjorde ved Troen, have vi free med Gud ved vor Herre Jesus Chrestus ved hvem vi har erholdt Adgang til Tronen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Salighed hos Gud;

Tak Jesus for Dit gode Ord gjør det levende for vore Sjæle, og lad Anton heile ved dine Løfter du store Gud.

du seer nok Herre vor jeg længes efter at høre videre hvordan han har det, men du er den gode Hyrde og vil nok tage dit syge Barn i dine Arme, og bære det Hjem, hvis det er Din Villie at han skal vandre bort fra Jammerdalen,

o Herre hør mit Bøn mit Raab og Skrig vaag du selv over mit Barn, du er også mægtig til at føre ham godt hjem igjen,

Herre Jesus Krestus forbarm dig, forbarm dig over os, det er ogsaa i dag Thildes fødselsdag, Tak Jesus med hende har du ogsaa fredstanker, vær du hende nær, og hjelp hende tilrette i alle hendes Anliggender, du har jo dog kun et maal for Øie med os alle, at faa os frelste Hjem, og giv du Naade til at vi maa være stille, du seer nok jeg er bedrøvet.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

27. januar 1917. Af en mors dagbog: “… gid vi dog maa høre i Aften fra Ham”

Senest ændret den 29. januar 2017 9:10

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

27 Januar

atter var jeg igaar syg af Smerter, og maatte holde Sengen til over Middag, Ingeborg Andresen havde det ogsaa i Maven di maatte have Lægen at Sprøite hende ind,

vi sendte igaar en Pakke til Milet med et Brød Pølse Smør, og Zukker der gik ogsaa fra Metha to Kort af med et Sprog til Milet og Anton

Almægtige Gud Du som i Naade oplod Lydias Hjerte saa hun gav agt paa Ordet, oplad du Anton og Milets Hjerte for dine Sandheder at di maa tro Ordet, og see hvor du elsker dem,

der er ogsaa i dag gaaet et Brev af til Anton fra mig, vi fik to Kort igaar Aftes men de var skreven før hans sidste Brev d. 14 og d 18,

gid vi dog maa høre i Aften fra Ham,

det er i dag Keiserens fødselsdag, der er Kirke i Eftermiddag.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

25. januar 1917. Af en mors dagbog: “Kjære Jesus, frels Anton og lad Ham see din Kjerlighed”

Senest ændret den 29. januar 2017 9:11

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

25 Januar

jeg læste lige . Hvo som tror, fester ikke (Es 28,16)

Du vil ogsaa nok Herre give os Naade til at være stille, før du selv vor kj[ære] lille Anton her Hjem igjen, omring ham trofaste frelser og set Englevagt om Ham, ræk din Haand ud og rør ved Ham du har dog Magten kj[ære] Jesus, frels Anton og lad Ham see din Kjerlighed,

vi har i dag sendt en lille Pakke af med Heilkraft og Zukker og Smaakager, og til Milet har jeg skreven et Brev og sendt et Blad, Herre Jesus Krestus lad det trøste Milet, og lad ogsaa de gode Ord som Metha skrev til Anton bli-e Ham til Velsignelse og Opmuntring. det var af 5 MsB? (missionsblad?).

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

24. januar 1917. Af en mors dagbog: “o Gud, Du vil nok i Naade vaage over Anton, og føre Ham Hjem igjen”

Senest ændret den 29. januar 2017 9:11

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

  1. Januar

igaar blev jeg atter saa syg og fik da voldsomme Smerter, men er nu da over Middag kommen op igjen,

vi havde igaar Aftes Besøg af to Koner fra N. Lügum di ville til Husum, begge deres Mænd er faldne, det var Henrikke Mortesen, og Schmidts Kone, Schmidt faldt ikke men døde af Blodstyrtning paa et Lazeret,

vi fik ogsaa igaar Aftes 2 Breve og 1 Kort fra vor kj[ære] Anton skreven d 16 og d 20, han var kommen paa et Lazaret i Wilna,

din Trofasthed er stor o Gud, Du vil nok i Naade vaage over Anton, og føre Ham Hjem igjen, lad dem ikke faa Lov at ødelegge Ham, kjere kjere frelser, giv Ham din Helligaand, og lad Ham see din Kjerlighed til Syndere, ræk din Frelsehaand ud over Ham og bevar Ham, den Haand hvori Anton ogsaa staar tegnet, et mægtig til at beskytte Ham ihvor Han er, inderlig Tak Herre at du gjør mig stille.

fra Milet fik vi nu i Aften Brev skreven d 18. Thilde skrev strax et Kort baade til Ham og Anton, og et Brev til Overlægen i Wilna, da  der kom Kort i Aften fra Lazarettet at Antons Sygdom var langvarig, det var Rippenfelensyndung og begge Lungerspisser var angrebne Tak Herre Jesus Krestus du har Magten, hjelp Ham hjelp.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

lorenzen-anton-schulz-1895-1917
Anton Schulz Lorenzen

26. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: hvidkaal beslaglagt

Senest ændret den 10. februar 2021 19:20

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kødrationerne formindskes

Landraadet i Aabenraa bekendtgør i kredsbladet,  at kødrationerne i Aabenraa amt indtil videre nedsættes til halvdelen af de hidtil gældende rationer. Børn under 6 aar har efter kødkortet ret til 125 gram(et kvart pund) om ugen, men vil herefter altsaa kun faa et ottendedel pund, og personer over 6 aar, der efter kødkortet har krav paa et halvt pund(250 gram), vil altsaa kun kunne faa et kvart pund om ugen. Landraaden anfører som grund til denne yderligere nedsættelse af den i forvejen ret ringe portion, at provinsens kødcentral har tildelt Aabenraa amt et overordentligt lille antal slagtekvæg, men der er foretaget skridt til at faa tildelt et større antal.

Hvidkaal beslaglagt

Ifølge Reichsanzeiger er hvidkaalen delvis bleven beslaglagt. I de nedenfor nævnte amter maa hvidkaal kun sælges med tilladelse fra Rigscentralen for Grøntsager og Frugt: I Haderslev, Aabenraa, Flensborg, Husum, Ejdersted, Nørre- og Sønderditmarsken, Steinburg, Pinneberg, Segeberg, Stormarn og hertugdømmet Lauenborg samt i Oldenburg i Holsten og i Pløn. Desuden nævnes en del andre amter i Prøjsen, i Elsass, Hessen, Oldenburg, Mecklenburg-Schwerin, Mecklenburg Stelitz og Saksen Weimar. 

Faldne

Landmand Nis Henriksen fra Felsted Mark har modtaget budskab om, at hans ældste søn Nis er falden ved Somme, 20 aar gl.

Maler Jørgensen fra Sønderby paa Kegnæs er falden, 30 aar gl. Han efterlader enke og 3 smaa børn.

Gaardejer Chresten Friis i Simmersted er falden; han, der efterlader hustru og børn, blev 37 aar gl.

Gerth Jørgen Christensen fra Skodborg er falden i Frankrig den 11. oktober; han efterlader hustru og flere børn.

Landbrevbærer Thomas Bertelsen fra Store Nustrup er falden den 7. oktober, 34 aar gl.; han efterlader hustru og en lille søn.

Claus Pedersen [= Hans Christensen Pedersen] i Københoved er falden den 12. oktober.

I tabslisten meddeles,  at Hans Skøth fra Tamdrup ved Haderslev er falden.

Mathias Nygaard fra Sommersted st. er den 7. oktober død paa et lazaret, 32 aar gl.; han efterlader enke og tre smaa børn.

Enke Anne Seevaldsen fra Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes søn Hans den 3. oktober er død paa et feltlazaret, 21 og et halvt aar gl.

Ifølge tabslisten er Magnus Christensen fra Skærbæk og Karl Grau fra Hammelev døde af deres saar.

Bogtrykker August Christensen, søn af skræddermester C. i Sønderborg er falden.

Gartner Clausens enke i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes søn Johannes Clausen, 23 aar gl., er falden.

Ølkusk Anton Lund i Haderslev er falden den 10. oktober.

Røgter Herman Quapp i Bramdrup er falden. Han efterlader hustru og 4 smaa børn.

Hans Philipsen fra Bøgeskov Skov ved grænsen er død paa et feltlazaret den 14. ds., 26 aar gl.

Marius [Markus] Jørgensen fra Stenderup paa Als er ifølge tabslisten død af sine saar.

Saarede

Brødrene Mathias og Nis Fogt paa Vestermark paa Kegnæs, er komne paa lazaret. Fogt har desforuden fire sønner og en svigersøn med. En af sønnerne, Christian, er savnet.

Jørgen Andersen fra Ny Kronborg paa Kegnæs er kommen paa lazaret af sygdom.

Jens Bladt fra Kegnæs-ende ligger saaret paa lazaret.

Laurids Lund fra Lilholdt ved Skrydstrup er bleven saaret i kampene ved Somme.

Gaardejer Peter Thomsen og hustru i Købingsmark har faaet meddelelse om, at deres ældste søn Thomas er bleven saaret og ført til et lazaret.

Henrik Bruhn,  en søn af postbud Bruhn i Mejlby, er bleven saaret paa Vestfronten.

Peter Sørensen, søn af sadelmager S. i Rødding, er bleven haardt saaret.

I tabslisten meddeles,  at Lorenz Hansen fra Dybbøl er haardt kvæstet.

Savnede

Enke Kathrine Møllerskov fra Hygummark har modtaget meddelelse om, at hendes søn Nis, der deltog ved Somme, er savnet.

I tabslisten meddeles, at Anton Thomsen 2. fra Jordkær og Peter Blom fra Brandsbøl paa Als er savnede.

 

 

24. oktober 1916. “Nøden og sorgen bliver større og større for hver uge, der gaar.”

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De faldne nordslesvigeres efterladte

Hovedkomitéen i Haderslev til uddeling af de indkomne penge til faldne nordslesvigeres efterladte har nylig holdt møde med Hjælpekomitéen i Aabenraa, Flensborg, Sønderborg, Tønder, Graasten og Løgumkloster.

Man enedes om at uddele pengene efter følgende regler: Til trængende enker efter faldne, til gamle folk, hvis forsørgere er indkaldte eller faldne, og til indkaldtes familier, naar der paa grund af vedholdende sygdom eller anden ulykke er særlig trang tilstede.

Der herskede paa mødet almindelig glæde over, at der er udsigt til, at man ved krigens slutning kan have midler til raadighed, naar de nordslesvigere, som overlever krigen, kommer hjem igen.

Nøden og sorgen bliver større og større for hver uge, der gaar. 

26. september 1916 – Ribe Stiftstidende: hestepriser og kolde jernbanevogne

Senest ændret den 9. april 2017 12:13

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Store hestepriser

Hestemarkedet i Husum i torsdags var tilført 180 heste og plage, der i indbefattet forudsalget. Da der var mødt temmelig mange fremmede handelsmænd, forløb handelen godt, og markedet blev omtrent udsolgt. Der betaltes for bedst heste 2900-4000 mark, ringere 1500-2500 mark, 2,5 aars plage 2400-3200 mark, 1,5 aars 1800-2600, halve aars 1050-1500 mark.

Varme klæder – kolde jernbanevogne!

Jernbaneforvaltningen opfordrer folk, der rejser med togene i den kolde tid, til at klæde sig varmt paa og medtage det nødvendige rejsetøj til værn mod kulden, da der under krigen ikke kan ydes garanti for, at vognene bliver tilstrækkeligt opvarmede.

Faldne

Kommuneforstander Jørgen Sørensen fra Fogderup er falden den 11. september, ca. 40 aar gl.  Han efterlader hustru og 5 smaa børn.

Enke Bodil Christine Hansen i Sommersted har modtaget efterretning om, at hendes Søren er falden den 8. september, 21 aar gammel.

I tabslisten meddeles, at Jes Petersen fra Hostrupskov, Jes Beier fra Vester Aabølling, Anton Lund fra Bæk og Peter Løbner fra Bedsted er faldet; at Lauritz Aagaard fra Ottersbøl og Jens Jørgensen fra Sønderborg er død af sygdom.

Saarede

Johan Bojsen fra Ladegaard 2., Peter Lorenzen fra Sottrup, Hans Schmidt 2. fra Skelle og Fritz Lorenzen fra Rinkenæs er haardt saarede.

Savnede

Savnede er: landmand Hans Jepsen, søn af Joh. J. i Ris ved Aabenraa, elektriker Wilhelm Forkert i Haderslev, løjtnant Nicklas Riis fra Skovby i Aabenraa amt, Christian Sørensen fra Notmarkskov og over-maskinist-ekspektant Franz Røhr fra Sønderborg.

23. september 1916 – Ribe Stiftstidende: skibsrederfamilie hårdt ramt af krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hele familien falder som offer for krigen

Det er ifølge Hejmdal indgaaet meddelelse om, at Maks [Michael] Jebsen, yngste søn af afdøde skibsreder og rigsdagsmand Michael Jebsen i Aabenraa, der før sin indkaldelse var købmand i Hongkong, den 11. september er falden under de haarde kampe ved Somme. En broder til ham, kaptajn Friedrich Jebsen, der som matros havde smuglet sig over oceanet, har allerede for nogen tid siden fundet døden som løjtnant paa en undervandsbaad. En anden broder, skibsreder Jakob Jebsen, der for 4 aar siden rejste ind til forretning i Hongkong, er af englænderne bragt til Australien, og en tredje broder endelig, Heinrich Jebsen, der deltog i Tsingtaus forsvar, befinder sig i japansk fangenskab. For henved et halvt aars tid siden blev en dattersøn af Michael Jebsen, løjtnant Burwig, der var falden ved Verdun, begravet paa Aabenraa kirkegaard.

Den nordslesvigske presse under krigen

Flensborg Avis redaktion er efterhaanden smeltet stærkt sammen. Af dens seks medlemmer har to gjort krigstjeneste siden 1914, én siden juli 1915, og i disse dage er bladets redaktør, Hr. Christiansen, bleven indkaldt til militærtjeneste. Tilbage er nu kun et mandligt og et kvindeligt medlem af redaktionen. 

8. september 1916 – Ribe Stiftstidende: Nordslesvigerne i slaget ved Somme

Senest ændret den 27. april 2017 11:28

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nordslesvigerne i slaget ved Somme

Krigskorrespondenten, Dr. Adolf Köster giver i Schleswig-Holsteinische Zeitung de slesvigere,  som deltager i slaget ved Somme, følgende vidnesbyrd: De er ikke højrøstede disse mænd fra Slesvig og Aabenraa, fra Husum og de frisiske øer. De trænger sig ikke frem. De gør sig ikke til af deres bedrifter: Hvorledes man faar Jernkorset? Man træder paa befaling frem og modtager det. Saaledes er de, ædruelige og dog følsomme, faamælte men i rette øjeblik fulde af vild kraft. De yder et stort arbejde, er sejge forsvarere. Ingen anden stamme overgaar dem i ilddisciplin – en prægtig race i krigen som i fredstiden.

En elev fra Ribe katedralskole falden

Købmand Jens Jensen, Allégade 4 i Haderslev, tidligere i Hvidding, har fra felten modtaget den sørgelige meddelelse, at hans eneste søn, Andreas, er falden under de sidste dages haarde kampe. Den afdøde blev 26 aar gammel; han var bogholder og havde en meget god plads i Julius Nielsens forretning i Vojens. han blev indkaldt for halvandet aar siden og har deltaget i kampene baade i øst og i vest. Sidste gang var han hjemme i pinsen. Jensen havde faaet en meget god uddannelse, en tid lang var der tale om, at han skulde have været paa officerskole. At han var afholdt af sine kammerater, vidner ogsaa det brev om, i hvilket kompagniet meddeler forældrene det sørgelige budskab. Nogle faa af hans ejendele er blevne sendt hjem. Medens faderen boede i Hvidding, gik Andreas i Ribe katedralskole og tog realeksamen her fra i 1908.

En russisk fange skudt

En russisk krigsfange søgte i mandags at komme over grænsen ved Vejstrup Skov. Da han naaede ind i den Aller kro tilhørende mose, blev han opdaget af de tyske vagtposter; de skød paa ham, og han, der kun var ca. 300 alen fra grænsen, styrtede ramt til jorden, men mens han laa der, skød man paa ham endnu to gange. Saa vidt man ifølge Kolding Avis kunde se fra dansk side, levede russeren endnu, da tre tyske soldater slæbte ham bort.

Faldne

Jens Weggerslev og hustru i Skelle ved Broager har modtaget budskab om, at deres ældste søn Hans er falden i Rusland den 28. august, 20 aar gl.

Bødker J. Petersen i Guderup paa Als er falden. han efterlader hustru og 3 børn.

Købmand Jens Jensen i Haderslev, tidligere i Hvidding, har modtaget meddelelse om, at hans eneste søn Andreas Jensen er falden, 26 aar gl.

For nogen tid siden meddeltes, at landmand Kristian Nicolaisen fra Gasse ved Skærbæk var falden; han blev ramt af et skud i hjertet. En broder laa i nærheden; han kom hurtig til stede, og i hans arme udaandede den haardt saarede.

I tabslisten meddeles, at Anders Bjerrum fra Øster Gasse er død.

Saarede

Forpagter Rasmus Rasmussen fra Slyngsten ved Felsted er saaret.

I tabslisten meddeles, at Ernst Røbbe fra Kristiansdal, Peter Petersen fra Skovbøl i Aabenraa amt, og Johan Iversen fra Kegnæs er haardt saarede; Andreas Nielsen fra Arrild opføres som haardt saaret og savnet.

Nikolaj Kudsk fra Friskmark ved Gram har skrevet hjem, at han er paa et lazaret i Hannover.

I fangenskab

Jørgen Christensen fra Rødekro menes at være i engelsk fangenskab.

Landmand Jacob Dahlmann, søn af gaardejer Mikkel D. i Randerup, er i fransk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Jens Jessen fra Uge og Nicolaj Wrang fra Egen er i fangenskab.

Endvidere meddeles, at Hans Ehlers fra Guderup og Peter Petersen fra Mintebjerg er i fangenskab, og at Christian Christensen fra Vester Nybøl er let saaret og i fangenskab.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Mathias Møller fra Hellevad, Christen Andresen fra Ullerup og Karl Clausen fra Sønderborg og Peter Frost fra Felsted er savnede.

 

17. august 1916. Knugede forældre: “Krigens hårde kår havde lært dem at græde i enrum”

Søren P. Petersen, Rødding, blev såret i juni 1916 og mistede sine øjne. Han kom på et blindelazaret i Halle an der Saale.

(… fortsat)

Det var nu mere end to måneder siden, jeg var blevet såret, og i al den tid var jeg hverken blevet klippet eller barberet. Rigtignok var mit hoved næsten helt indviklet i forbindingen. Kun næsespidsen, munden og hagepartiet var frit, men her strittede efterhånden et yppigt rødt fuldskæg frem, og håret hang mig helt ned ad nakken.

Den stærke skægvækst og særlig øjenbrynene, der havde været afbarberede, forvoldte til tider en ulidelig kløe under forbindingen. Også hårbunden, som i al den tid ikke havde været vasket og tilmed efterhånden var fuld af indtørret salve, kløede, så jeg somme tider troede, at jeg var smækfuld af lus.

En dag fik jeg så lov til at blive klippet og barberet og få hovedet vasket. Det føltes som en uhyre lettelse, da jeg nu tilmed fik en mindre forbinding; men hverken søster eller nogen af de andre kunne kende mig efter denne omgang.

Der var et spørgsmål, som stadig beskæftigede mine tanker. Hvordan ville min kæreste tage disse for mig så forandrede kår? Jo, hun havde fortsat med at skrive breve, og der kunne ikke være tale om at svigte et givet løfte, mens jeg på den anden side hverken  kunne eller ville forlange, at hun skulle knytte sin skæbne til min.

For at få dette klaret, måtte jeg hjem. Så bad jeg da om orlov samtidig med, at jeg ansøgte om at blive flyttet til et lazaret nærmere hjemad, måske Haderslev eller Flensborg.

Jeg fik 14 dages orlov under den betingelse, at jeg lod mig tilse af  min læge derhjemme. I midten af august rejste jeg. En sanitetssoldat  bragte mig til banegården og hjalp mig ind i toget til Hamborg.

Her blev jeg modtaget af »Røde Kors«, som var blevet underrettet  om min ankomst, og efter at have fået en kop kaffe, blev jeg fulgt ind i toget, som gik til Flensborg.

Her blev jeg modtaget af mine forældre. Det blev et bevæget gensyn efter to års forløb, knuget som de var af sorg og bekymring over den skæbne, der havde ramt mig, og hjemme lå min ældste bror,  dødsmærket efter krigens strabadser.

Alligevel var de udadtil fattede, krigens hårde kår havde lært dem at græde i enrum.

DSK-årbøger 1961

2. august 1916. Kvinde strandet i Danmark

Hun kan ikke komme hjem igen

En haandværkers kone i Roager rejste for fire uger siden til Jylland for at deltage i bryllup hos slægtninge; men det har hidtil ikke været muligt at komme hjem igen, af hvilken grund er ukendt.

Fangevogter hjemme

Gaardejer Niels Eskildsen fra Døstrup er kommen hjem og bleven fangevogter over de russiske fanger, der er i arbejde hos landmændene der i byen.

Faldne

Gæstgiver og købmand Hans Top fra Agerskov er den 21. juli falden ved Somme. Han var for 5 uger siden hjemme paa orlov og havde, da han faldt, kun været godt 14 dage i skyttegravene. Den faldne, der var en mand midt i trediverne, efterlader sig hustru og 4 børn.

J. Embcke og hustru i Vojens har modtaget meddelelse om,  at deres yngste søn, Wilhelm, er falden den 22. juli, 21 aar gl.

Jørgen Mathiesen Schmidt  fra Dynt ved Broager er den 15. juli død paa et lazaret i Berlin efter at have været haardt saaret ved Vestfronten den 11. juli. Han efterlader sig enke og flere børn.

I forgaars modtog Hans Hedelund og hustru i Toftlund det tunge budskab, at deres søn, Johannes Gram, er druknet ved badning i Schwedt a. d. Oder i provins Brandenburg. Han blev saaret i fjor og var nu omtrent helbredt. Den forulykkede, der havde været med i flere haarde slag, var indehaver af jernkorset.

Saarede

Gaardejer Skov ved Lillehave ved Aabenraa er ved Somme bleven haardt saaret og ført til et lazaret øst for Køln.

Kresten Petersen fra Avnbøl  i Sundeved er bleven haardt saaret ved Somme og ført til Bremen.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Enemark fra Randerup er let saaret, men bliver ved sin troppeafdeling.

Savnede

Smedemester Hans Christensen i Langetved ved Gram, der i fjor efteraar blev indkaldt som ikke uddannet landstormsmand, er forsvunden ved Somme.

Gefr. Erich Skøtt fra Haderslev er savnet

28. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne og saarede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Falden

Gaardejer Peter Thygesens hustru, Skallebækhave ved Haderslev, har i tirsdags faaet meddelelse fra sin mands kompagnifører, at han er falden den 11. juli, ramt af en granat. Han efterlader sig ifølge Dannevirke hustru og 2 smaa børn paa 8 og 4 aar. Peter Thygesen, der har været med helt siden krigens begyndelse, var en særdeles flink og tiltalende ung mand, der for en halv snes aar siden overtog sin fædrenegaard. I flere vintre har han været gymnastikleder for Svensk Gymnastikforening i Haderslev. Hans død er et tungt tab for hans familie, og hans mange venner og bekendte vil med beklagelse modtage budskabet om hans alt for tidlige bortgang.

Faldne

En søn af landmand Clausen i Sønderskov ved Aabenraa er falden.

Smed Anton Brodersen i Haderslev er falden, 21 aar gammel.

Hjulmager Schultz i Gram er falden ved Østfronten, 35 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Hansen fra Nordborg og Lauritz Andersen fra Vester Lindet er falden.

Saarede

Gaardejer Jens Hansen fra Skodsbølrejs ved Broager er blevet saaret ved Vestfronten og er nu paa et rhinsk lazaret.

Gaardejer Hans Dahl fra Skjoldager ved Gram er bleven saaret ved Østfronten og ligger paa et lazaret i Tilsit.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Petersen fra Hjortholm paa Als og Knud Mathiesen 1. fra Ris-Hjarup er haardt saarede, og at Hans Dall fra Als og Ludvig Peckruhn fra Haderslev er let saarede.

Endvidere meddeles, at Karl Iversen fra Tarup-Svenstrup er bleven saaret den 2. oktober 1914.

 

24. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: måske er alt håb ikke ude…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tøjet kunne ikke sendes, da englænderne beholdt valpladsen

I den sidste tabsliste, som vi bragte forleden, var anført, at gaardejer Jesper Skovs søn, Bille Skov, fra Raadager Mark [Roager Mark] i nærheden af grænsen, var falden i kampene ved Somme. Den første meddelelse fra fronten til forældrene gik ogsaa ud paa, at han var falden, men senere meddeltes, at man ikke kunde sende hans tøj, da englænderne efter slaget beholdt valpladsen. Efter dette syntes alt haab om, at han maaske er i live og i engelsk fangenskab ikke helt udelukket. Fejltagelser af den art har før fundet sted.

Udvisning

Jernstøberiejer Peter Gade i Sønderborg er bleven udvist af det prøjsiske statsomraade.

Tyfus – kun en krigsfange tilbage

Gaardejer Bertram Poulsen i Øster Løgum, hans hustru, deres søn, og deres tjenestepige er for tiden syge af tyfus. De er ifølge Hejmdal alle fire bleven indlagte paa kredssygehuset i Aabenraa. Hjemme paa gaarden er kun en russisk krigsfange bleven tilbage.

Krigens haardhed

Handelsmand Nis Jensen i Neder Jerstal, der har været indkaldt siden krigens begyndelse og næsten hele tiden har ligget ved Vestfronten, kom hjem paa orlov for 10 dage siden. Faa dage efter hans hjemkomst blev hans hustru ifølge Hejmdal syg af en ondartet mavesygdom, som i løbet af et par dag lagde hende i graven. Manden skal om et par dage forlade sine 5 smaa børn for at vende tilbage til hæren.

Faldne

Landstormsmand Peter Thomsen af Ellund er falden, 41 aar gl. Han efterlader hustru og 4 børn.

Hjulmand og sparekassebestyrer Johan Rølck er falden ved Somme. Han er den 14., som er falden fra Kliplev kommune.

Efter 22 maaneders forløb har fru Marie Albrechtsen i Borup nu faaet vished for, at hendes mand Klaus Albrechtsen er død i fangenskab den 26. september 1914, 30 aar gl. Han efterlader hustru og 2 smaa drenge.

Mathias Hansen af Sønder Hostrup er falden ved Verdun den 11. juli, 37 aar gl. Han efterlader en sørgende moder.

Anton Holt [?] fra Bredebro er den 11. juli falden paa Østfronten, 38 aar gl.

Anton Hansen fra Vinum er falden.

Malermester Bernhard Kier fra Haderslev er falden den 16. juli og bogholder Niels Winge, søn af fisker Mathias Winge i Haderslev er falden den 13. juli.

Thomas Hansen fra Broager er falden; han blev 24 aar gl.

Den 4. juli faldt paa Vestfronten Hans J. Damm fra Bovrup i en alder af 34 aar.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Lund 4. fra Skudstrup, Andreas J. Hansen fra Arnitlund og Jakob Hansen fra Fjelby i Sønderborg amt er faldne.

Landstormsmand Math. Bruun fra Jaruplund døde den 15. juli af haard sygdom paa et feltlazaret, 38 aar gl. Han efterlader hustru og 2 børn.

 Saarede

Maler Marius Bahrt er ved Verdun bleven haardt saaret og ligger paa lazaret i Küstrin. 5 sønner af Bahrt deltager i denne tid i kampene paa de forskellige krigsskuepladser.

Malermester Jes Petersen fra Hokkerup er blevet saaret i slaget ved Somme.

3 mænd fra Bjolderup sogn H. Clausen, Bolderslev, Paulsen fra Smedager og Rettig fra Bolderslev er bleven saarede den 12. juli ved Somme.

Malersvend Lorenzen, som før krigen arbejdede hos maler Tønder i Aabenraa, er bleven haardt saaret ved Luck.

Arbejdsmand Jens Laumand fra Øsby er bleven haardt saaret.

Savnede

Gaardejer P. S. Rosenberg fra Nørre Bollum savnes.

 

21. juli 1916. Elleve sønner og svigersønner med i krigen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Haardt med

Rentier H. P. Kruse  i Over Jerstal og hans hustru, der har været gift før og har børn af første ægteskab, har ifølge Dannevirke ikke færre end 11 sønner og svigersønner med i krigen. Kruse har nemlig 3 sønner og 4 svigersønner, deraf er en svigersøn faldet for et år siden, og en ligger saaret i et lazaret. Af hans hustrus 4 sønner er 1 død i russisk fangenskab. Han blev taget til fange i oktober i fjor og aldrig ladet høre fra sig; men gennem Røde Kors har de faaet at vide, at han er død i fangenskab den 15. januar. Den femte juli er konens yngste søn, Jens Haulrich, falden.

Faldne

Carl Christensen, søn af enke Karoline Christensen i Starup, er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Karl Gundesen fra Styding og Wilhelm Krebs fra Haderslev er falden.

Landmand Sønnich Sønnichsen fra Røllum Skov ved Ensted er død i russisk fangenskab.

Maskinist-matros C.H. Ebsen fra Sønderborg og krigslods Massbøll fra Aabenraa er efter al sandsynlighed er omkommen. 

Saarede

Nis Nissen, søn af kommuneforstander Nissen i Brandsbøl, er saaret.

Gartner Sohl i Haderslev er bleven saaret og ført til et lazaret i Aachen. Han og otte kammerater laa i en dækning, der af et granatskud blev begravet under en jordmasse; de kunne ikke komme ud enkeltvis; men ved forenede anstrengelser lykkedes det dem at hæve dækningens loft, saa de kunde slippe ud.

Christian Iversen 2. fra Skodsbøl er bleven saaret den 7. oktober 1914.

Lærer Th. Jensen, en søn af postmedhjælper Math. Jensen, ligger paa et lazaret i Nordfrankrig.

Ejeren af Skovgaard kro ved Gramby Nis Schmidt er angreben af en mavesygdom og indlagt paa et lazaret.

 

I fangenskab

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Andresen fra Broager? er i fangenskab. Endvidere at Th. Lorenzen fra Skodsbøl er i fangenskab.

 

Savnede

Gaardejer Peter Thygesen paa Skallebækhave ved Haderslev savnes.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at matros Arthur Christensen fra Beck? i Aabenraa amt er savnet.

 

 

12. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: omgang med krigsfanger

Senest ændret den 1. maj 2017 8:28

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Straf for venlighed mod en russisk fange

For nævningeretten i Læk stod i følge Hejmdal to unge piger fra B., anklagede for usædelig omgang med en russisk krigsfange. Begge nægtede imidlertid at have haft en saadan omgang med russeren; derimod indrømmede de at have vist ham andre tegn paa imødekommenhed. De idømtes hver en uges fængsel.

En mærkelig masse som sukker

Der hersker blandt husmødrene i Haderslev almindelig skuffelse for ikke at benytte et endnu skarpere udtryk over det raa-sukker som de har faaet til 22 pfennig pundet til syltetiden, skriver Dannevirke. Aabner man posen for sukkeret, ser man en masse, der ligner malet halm eller Avner eller hvad det nu er, og hvori man kan skimte nogle smaa sukkerkrystaller, og massen lugter som gammel halm. Det ligner mere dyrefoder end menneskeføde. Man kan ikke forstaa, at Rigssukkerstedet – eller hvad det nu er for et sted – vil sende saadan noget ud til befolkningen. Og skal man rense det, saaledes som opskriften lyder paa sukkerkortets bagside,  vil der vist nok kun blive lidt sukker tilbage. Prisen, man betaler herfor – 22 pfennig – , bliver altsaa dyr nok. 

Faldne

Gaardejer Peter Hansen Petersen og hustru i Torp ved Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Rasmus er falden i Frankrig den 1. juli, 30 aar gl.

Martin Jørgen Jensen fra Toft ved Graasten er falden den 24. juni, 27 aar gl. Han efterlader sig hustru og barn.

Laurits R. Bertelsen fra Arnitlund ved Over Jerstal er den 1. juli falden i sit 32.  aar.  Han efterlader sig enke og en gammel moder.

Degn Palmus og hustru i Tandslet paa Als har modtaget efterretning om, at deres eneste, stud. theol. Heinrich Palmus er falden den 1. juli under et engelsk stormløb.

Rentier Chr. Schrøder i Nørre Vilstrup har faaet meddelelse om, at hans søn er falden den 23. juni.

Landboelsmand Jakob Hansen fra Arnitlund ved Over Jerstal er falden ved vestfronten; han efterlader enke og to smaa børn.

Snedkermester Andreas Hansen fra Over Jerstal er ligeledes falden ved Vestfronten. Han efterlader sig enke og tre smaa børn.

Viktor Gundesen, søn af lærer Gundesen fra Styding ved Hammelev, er den 30. juni falden paa slagmarken, 24 aar gl.

Landmand Bernhard Clausen fra Kastrup i Gram sogn er falden ved Verdun den 28. juni. En af den faldnes kammerater har sendt Clausens hustru meddelelse – I alt er der faldet omkring en  halv snes mænd fra Kastrup.

Gaardejer Jørgen Jørgensen i Knorborg ved Hygum, der som landstormmand deltog i krigen i Frankrig, er falden ved Verdun.

Saarede

I den prøjsiske tabsliste meddeles, at Jes Speggers fra Elstrup er haardt saaret.

Bager Christian Roth i Aabenraa har meddelt sin unge hustru, at han den 4. juli er blevet saaret under et stormløb i Frankrig.

Andreas Ravn fra Løjt Kirkeby, som for omtrent et aars tid siden blev indkaldt som ikke uddannet landstormsmand, er bleven saaret i Rusland.

Peter Jepsen, søn af lærer Jepsen i Over Jerstal, er under kampene ved Vestfronten bleven haardt saaret.

Paul Hansen fra Grønnebæk ved Jels er bleven saaret. Der menes dog, at han er uden for fare.

I den sidste tabsliste meddeles, at Hans Dahl fra Haderslev er haardt saaret.

Christen Karstensen fra Kær ved Sønderborg er bleven saaret den 25. september 1914.

3. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: de efterladte…

De faldne Nordslesvigeres efterladte

Fra en del præster og andre omkring i landet, som væsentlig i forening med menighedsraadene i deres sogne har foranstaltet indsamlinger til fordel for Fonden til faldne Nordslesvigeres Efterladte, er der i disse dage til alle landets øvrige menighedsraadsmedlemmer udsendt en opfordring om at foranstalte lignende indsamlinger. Der er allerede nu stor nød blandt de henved 3000 faldne Nordslesvigeres enker, børn og gamle forældre, og efter krigen vil der behøves store summer for at bringe de mange ødelagte hjem paa fode. Opfordringen vil sikkert overalt finde god modtagelse. Bidrag modtages, som bekendt, også her paa bladets kontor.

Faldne 1914-1918 – opdateret liste fra Sønderborg Slot

Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har netop lagt en opdateret liste med oplysninger om pt. 6317 faldne og savnede soldater fra 1. verdenskrig med tilknytning til Sønderjylland ud på museets website. Der er udarbejdet en række pdf-filer, hvori listen er sorteret på forskellig vis.
Denne opdaterede liste fra juni 2016 er den 7. liste siden 2012.

Baggrund for projektet:
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Landsarkivet for Sønderjylland (nu: Rigsarkivet, Aabenraa) samt en arbejdsgruppe bestående af frivillige, aktive slægtsforskere gennemgik i 2012 en række kilder for at identificere de faldne og savnede soldater fra 1. verdenskrig.
Dette arbejde resulterede i en liste på 5333 navne, der blev nævnt på mindetavlerne på Den sønderjyske Kirkegård i Braine, Frankrig, i 2013.

Braine mindetavle, juni 2013
Mindetavle opsat 2013 på Den sønderjyske Kirkegård, Braine, Frankrig. Foto: Hanne Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Det fortsatte arbejde:
Arbejdet med listen fortsætter, idet der endnu er frivillige, der gennemgår supplerende kilder og der jævnligt indsendes nye oplysninger af den faldnes pårørende eller lokalhistorisk interesserede.
Arbejdet med kilderne udføres stadig primært af frivillige, mens arbejdet med listen stadig ligger hos Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, der var projektleder for arbejdsgruppen i 2012.

I den seneste version (fra juni 2016) er f.eks. tilføjet en del rettelser samt oplysninger fra ca. halvdelen af de i alt ca. 4000 ansøgninger om efterladterente efter faldne og savnede soldater. Ansøgerne kan være børn, enker og forældre.
Efterladtesagerne i Invalidenævnets Arkiv gennemgås af en lille gruppe frivillige.

Efterladtesagerne findes i Invalidenævnets Arkiv på Rigsarkivet, Aabenraa. Læs evt. mere om sagerne i Sønderjysk Månedsskrift, nr. 3, 2014.

Spørgsmål ang. listen samt oplysninger om fejl, supplerende oplysninger og lignende sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Vær opmærksom på, at tomme felter betyder at personen pt. ikke er fundet i den pågældende kilde. Læs også gerne vejledningen fra september 2015 som findes på samme side som listen.

Den seneste version af listen (se datoen i øverste højre hjørne) kan altid findes på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots website.

Næste opdatering af listen planlægges pt. til efteråret 2016.

Liste over faldne 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland fra Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Opdateret juni 2016.
Liste over faldne 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Pilen markerer datoen, der viser, at listen sidst er opdateret 27. juni 2016.

23. juni 1916. Mors bønner hjalp ikke – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Senest ændret den 24. juni 2016 8:39

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Hun skulle bede for ham, for det gik hårdt til.

Atter har kirkeklokkerne lydt for en falden soldat, nemlig arbejdsmand Jens Nielsens søn fra Grønnebæk. Den unge mand var ifølge ”Dannevirke” blevet uddannet i Slesvig og var for en tid siden kommet til fronten. Efter hvad der fortælles, havde han, kort før budskabet om hans død kom, skrevet hjem til sin mor om, at hun skulle bede for ham, for det gik hårdt til, hvor han var.- Så vidt vides, er det den 28. der fra Jels sogn, der har fundet sin død i det fremmede.

Når der sælges kød i Toftlund.

I Toftlund blev der i går solgt oksekød af en fed stud. Det går dér i byen imidlertid ikke efter nummer, men hvem der kan bruge albuerne bedst, får først. Trængslen var stor, og man blev trådt over fødderne. Det endte med, at studen ikke slog til. Prisen var ifølge ”Dannevirke” denne gang 2 mark 30 pfennig til 3 mark pundet.

Garnisonen i Haderslev.

I en bekendtgørelse i ”Schleswigsche Grenzpost” udtaler major og bataljonskommandør Crüger for 2. fortæringsbataljon af Füsilierregimentet ”Königin” nr. 86 bataljonens varmeste tak til byen Haderslev for det meget gode, som er blevet den til del, og med de hjertelige ønsker for byens velgående.

Bataljonen forlader Haderslev, som er bestemt til garnisonsby for 3. bataljon af landeværnsinfanteriregiment nr. 84 fra Slesvig, der ankommer dertil i dag, fredag.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Gårdejer Hans Mathiesen på Kliplev Mark er faldet ved Verdun.

Christian Andresen i Skodborg er faldet den 6. juni. Han efterlader en ung hustru og et lille barn og hans gamle mor.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Boj Nissen fra Tørning Mark, Valdemar Jessen fra Vrå ved Birkelev, Ernst Goth fra Gråsten, Ludvig Wiencken fra Haderslev, Lauritz Knudsen fra Åbenrå og Hans Møller fra Strandelhjørn er faldet, at gårdejer i Kliplev Johan Nielsens søn, Peter Hansen Nielsen er død på lazarettet i Lyck, at Jørgen Hansen fra Elstrup er død på 3. hærkorps feltlazaret og at Jørgen Jørgensen fra Stevning, Søren Petersen 3. fra Arnum, Ole Damm fra Bedsted, Karl Scharf fra Jørgensgård Mark i Haderslev amt og Karsten Haken Petersen fra Rebbøl er hårdt såret.

En søn af afd. Gæstgiver Hansen i Nordborg, Broder Hansen, der var om bord på ”Wiesbaden” under det store søslag, er savnet.

Kommuneforstander Hansen og hustru i Oksbøl ved Nordborg har fra deres søn, der har været savnet i omtrent et helt år, modtaget efterretning om, at han er i russisk fangenskab i Sibirien, men nu undervejs til Moskva.

Købmand Meesenburg i Dortheagade i Flensborg er i russisk fangenskab.

10. juni 1916. Russer skudt ved grænsen – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Flugten kostede ham livet.

Tæt ved grænsen – i nærheden af Driddevads Bro syd for Ødis-Bramdrup – blev en russer i onsdags aftes skudt ned under forsøg på at nå over grænsen. Der affyredes 10-12 skud mod ham.

Det siges, at vagtposter, som belønning for at skyde en russer i flugten, får udbetalt 50 mark og får tilstået 14 dages orlov samt forfremmes til den nærmeste højere grad.

Telefontrådene skåret over.

Syd for Frederikshøj har de tyske vagter for nogle dage siden overskåret de telefontråde, der stod i forbindelse med de danske linjer, skønt telefonsamkvemmet, som bekendt, har været afbrudt siden krigens begyndelse.

Hvad øjet ikke ser –

Generalkommandoen i Altona har forbudt indførsel fra udlandet af modeblade, modetegninger og mode-lignende fagblade.

Også beklædningskort.

For at få forrådene af klædningsstykker til at slå til vil der i den nærmeste tid blive udstedt såkaldte beklædningskort, og for herrebeklædningsbranchen falder samtlige børne- og ynglingebeklædningsstykker ind herunder.

For herreklæder er kun de dyrere dragter og overfrakker frigivne. Der er sat en grænse af 60 mark for klædninger og 75 mark for overfrakker.

Alle klædninger af lufter, lærred og vadmel samt erhvervsdragter kan kun fås mod kort. Hvem der skal udstede disse kort, er man endnu ikke enig om; man ved endnu ikke, om handleskamrene eller andre slige indberetninger vil komme i betragtning ved dette spørgsmål.

Man ved heller ikke endnu, hvor mange klædningsstykker enhver kan få tildelt.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Jørgen Jakobsen fra Ormstoft ved Sønderborg er faldet i søslaget den 31. maj, 25 år gl.

Andreas Hansen fra Stevning på Als er den 23. maj faldet i Frankrig, 31 år gl.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Amandus Nielsen fra Haderslev, Jørgen Lassen fra Allerup, Karl Dose fra Haderslev, Heinrich Rasmussen fra Åbenrå, Hans Lorenzen fra Genner, Mads Due fra Stagelund (?) [sic!] ved Ribe, Søren Schwarts fra Skodsbøl, Karl Branderup fra Agerskov og Christian Andersen 1. fra Blans er faldet.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Jes Jørgen Nissen fra Bjolderup er død af sygdom og at Jørgen Henningsen fra Lintrup er død af sine sår.

Gård- og teglværksejer Peter Tychsen af Nybøl i Sundeved er faldet på vestfronten den 28. maj. Han efterlader hustru og fire små børn.

22. maj 1916. Tiggeri, mangel på øl – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Nøden havde tvunget dem til at tigge!

To koner fra Haderslev, enke Hvolbech, der sidder med 4 børn i en alder fra 2 til 14 år og nyder en månedlig understøttelse af 29,50 mark, og konen Breitenkampf, hvis mand er indkaldt, og som har 8 børn i en alder fra 2½ til 15 år og nyder en understøttelse af 108 mark om måneden, havde forlangt retslig afgørelse ved bisidderretten i Haderslev mod hver en bøde på 5 mark for overtrædelse af pasforordningen og hver 8 dages fængsel for tiggeri.

I april måned havde de været vejen fra Høgelund til Skovby. Nøden havde tvunget dem til at tigge om levnedsmidler. Gendarmen havde nappet dem. Ved revisionen var de ikke i besiddelse af noget pas.

Begge tilstod og bad om en mild straf. Sagen behandledes ved bisidderretten i torsdags. Amtsadvokaten androg på stadfæstelse af bøden og 1 dags fængsel for tiggeri. Det var vanskeligt under den herskende dyrtid at slå sig igennem med en sådan understøttelse med en så stor børneflok.

Retten dømte i overensstemmelse hermed og besluttede at indstille dem til betinget benådning, hvad fængselsstraffen angik.

Tre nye bestemmelser fra Forbundsrådet.

Forbundsrådet har i fredags officielt bekendtgjort følgende bestemmelser:

1) Rigskansleren bemyndiges til at anordne, at ved alle varer til det daglige behov, skal alle indpakninger eller beholdere være forsynede med oplysninger om indholdet og dets oprindelse, så vidt de afhændes til forbrugerne.

2) I tiden fra den 1. til 20. juni skal der optegnes en fortegnelse over høstarealet. Fortegnelsen omfatter hvede, spelt, rug, byg, blandsæd, havre, boghvede, bælgfrugter på marken, oliefrugter, hør og hamp, kartofler, sukkerroer, foderroer, grøntsager, der avles på marken, men er bestemt til menneskeføde, foderplanter til grøntfoder, høindvinding, således at hele det dyrkede og udyrkede areal bliver optaget på listen. Landscentralmyndighederne kan også udvide fortegnelsen til andre frugter.

3) Endelig har Forbundsrådet bestemt, at der skal indrettes et centralsted for grøntsager og frugt. Dets opgave vil komme til at bestå i at fremme avlen, udnyttelsen og holdbarheden af grøntsager eller frugt. Den, der vil sælge grøntsager eller frugt, anmelder det til centralstedets kontor, som modtager varen til bestemte priser.

Øllet bliver knappere.

Værterne får således kun halvdelen af den mængde leveret, som konsumeredes i året 1915. Nogle restauranter i de forskellige byer søger at hjælpe sig ved, at de f.eks. kun udskænker halve liter i tiden fra klokken 6 til 8 aften. I Rensborg trådte indskrænkningen af ølleveringerne allerede i kraft den 1. marts.

Sæbe og servietter.

For under krigen at hidføre en virksommere sæbebesparelse har handelskammeret i Flensborg bedt den kommanderende general for korpsdistriktet om at anordne, at hoteller og gæstgiverier ikke mere må uddele tøjservietter til gæsterne, i hvert fald kun i særlige, fastslåede undtagelsestilfælde, og da mod en særlig godtgørelse. Bestyrelsen for provinsgæstgiverforbundet vil på handelskammerets andragende derom understøtte forslaget.

Beslaglæggelse på grund af faneflugt.

I ”Offentlige kundgørelser for regeringsdistriktet Slesvig” meddeles, at Theodor Helmuth Wilhelm Plambech fra Neumünster, Sigurd Østergaard Nielsen fra Råhede og Gustav Jürgen Schmidt (der nævnes ikke hvorfra) er blevet erklærede for desertører og at deres formue, for så vidt den befinder sig indenfor det tyske riges grænser, er blevet beslaglagt.

Når fangerne flygter.

”Kredsbladet” offentliggør i anledning af russiske fangers flugt fra Fjelstrup: 24. bataljon har fået anvisning til at trække alle tor tiden endnu i Fjelstrup kommune værende fanger tilbage, fordi arbejdsgiverne ikke har forstået at forhindre fangernes søndagssammenkomster.

Faldne, sårede og fangne.

Gæstgiver Johs. Moos’s enke i Nordborg har modtaget meddelelse om, at hendes søn og eneste barn, Johan Moos, er død i krigen mod vest.

Johan Petersen, en plejesøn af Paul Dam i Løjtkirkeby er død på et lazaret af lungebetændelse, 23 år gl.

Iver Hansen fra Flovt er død af sygdom 8. september 1915.

I den sidste tabsliste meddeles, at Heinrich Tietje fra Stranderød er hårdt såret.

Maskinistmat Christian Ebsen fra Sønderborg og overmatros (lods) Maasbøl fra Aabenraa er savnet.