24. januar 1917. Af en mors dagbog: “o Gud, Du vil nok i Naade vaage over Anton, og føre Ham Hjem igjen”

Senest ændret den 29. januar 2017 9:11

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

  1. Januar

igaar blev jeg atter saa syg og fik da voldsomme Smerter, men er nu da over Middag kommen op igjen,

vi havde igaar Aftes Besøg af to Koner fra N. Lügum di ville til Husum, begge deres Mænd er faldne, det var Henrikke Mortesen, og Schmidts Kone, Schmidt faldt ikke men døde af Blodstyrtning paa et Lazeret,

vi fik ogsaa igaar Aftes 2 Breve og 1 Kort fra vor kj[ære] Anton skreven d 16 og d 20, han var kommen paa et Lazaret i Wilna,

din Trofasthed er stor o Gud, Du vil nok i Naade vaage over Anton, og føre Ham Hjem igjen, lad dem ikke faa Lov at ødelegge Ham, kjere kjere frelser, giv Ham din Helligaand, og lad Ham see din Kjerlighed til Syndere, ræk din Frelsehaand ud over Ham og bevar Ham, den Haand hvori Anton ogsaa staar tegnet, et mægtig til at beskytte Ham ihvor Han er, inderlig Tak Herre at du gjør mig stille.

fra Milet fik vi nu i Aften Brev skreven d 18. Thilde skrev strax et Kort baade til Ham og Anton, og et Brev til Overlægen i Wilna, da  der kom Kort i Aften fra Lazarettet at Antons Sygdom var langvarig, det var Rippenfelensyndung og begge Lungerspisser var angrebne Tak Herre Jesus Krestus du har Magten, hjelp Ham hjelp.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

lorenzen-anton-schulz-1895-1917
Anton Schulz Lorenzen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *