12. april 1917 – Ribe Stiftstidende: pas paa ved grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Færdselen ved grænsen

Landstorms-inspektionen bekendtgør, at det ogsaa er forbudt børn under 12 aar at betræde strimmelen mellem forpostkæden og grænsen. Hvis børn nødvendigvis maa betræde denne grænseafspærrings-strimmel af hensyn til landbrugsarbejder, skal de forskaffe sig en legitimation ligesom voksne personer.Læs videre

12. april 1917 – De faldne

Alsdorff, Wilhelm Robert Adolf (IR84/4) – Schleswig.
Antkowiak, Hermann Friedrich (RFAR13/12) – Trouvais, Frankrig.
Babel, Friedrich Wilhelm.
Bremer, Friedrich Emil (IR362/11) – Frohnau in der Mark, Berlin.
Gehl, Hans Jürgen Christian (FAR26).
Hansen, Peter Christian – Lübeck.
Johanning, Friedrich Hermann (FR86/11) – Roeux, Artois, Frankrig.
Möller, Friedrich (RIR266/12) – Billy-Montigny, Frankrig.… Læs videre

11. april 1917. Ved Arras: “Livsmodet var brudt, enhver vilde vel være glad for en barmhjertig Kugle”

Th. Lorenzen, Felsted, deltog i slaget ved Arras i april 1917

(… fortsat)

Klokken tre blev Kompagniet alarmeret. Hele tredie Bataillon skulde ud og besætte en Banelinie mod Vitry-Biach.

Det var slet ingen ranke Helte, der drog ud denne Morgenstund. Livsmodet var brudt, enhver vilde vel være glad for en barmhjertig Kugle, der kunde lade en slippe ud af denne Jammer og elendige Tilværelse, men Tanken om Hjemmet, det lille Hjem deroppe i Nord, holdt Modet oppe.Læs videre

11. april 1917. Tanks! “Uhyret sneglede sig altid nærmere …”

Mikael Steffensen fra Styding gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 84 (RIR84). I foråret 1917 lå han i Frankrig. Om kampene ved Arras skrev han i et længere brev den 17. april.

Somain (Frankrig), 17. April 1917.

Min kære, kære Ven!

Solen er forlængst gaaet ned i sin Seng af rosenrøde Dyner, som Olfert Ricard siger, — der er Fred og Stilhed her, kun de tunge Drøn høres i det Fjerne.Læs videre

11. april 1917 – Ribe Stiftstidende: hvor mange klæder maa man have?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Ulovlig omgang med krigsfanger

Landsretten i Flensborg forhandlede i følge Flensborg Avis den 30. marts blandt andet følgende sager: For ulovlig omgang med krigsfanger blev en soldaterkone Dora Limbrecht, født Møller, i Slesvig idømt 4 maaneders fængsel. Retten fremhævede, at det drejede sig om en gift kone, hvis mand kun havde ligget 2 maaneder i felten, og som var moder til 5 børn.Læs videre

11. april 1917 – De faldne

Dechow, Arthur Carl Heinrich (RIR86/5) – Wancourt, Frankrig.
Görrigsen, Lorenz (RIR86/6) – Heninel, Frankrig.
Hansen, Hans Christian (IR31/1) – Roeux, Frankrig.
Matzen, Heinrich Michael (RIR86/2) – Arras, Frankrig.
Nielsen, Adolf Christian Ferdinand (RIR84/1) – Douai, Frankrig.
Petersen, Hans Christian (RIR86/12) – Haniel, Frankrig.
Toft, Hans Peter (RIR86/8) – Arras, Frankrig.… Læs videre

11. april 1917. Endelig afløsning ved Vimy: Kun 11 ud af 1.000 mand tilbage

Johs. Jessen, Korup, gjorde krigstjeneste ved 1. Batl. 262, der i foråret 1917 lå ved Vimy på Vestfronten.

Onsdag den 11, blev vi endelig afløst af andre regimenter og kl. 9 om aftenen vaklede resterne af 1. bataljon ned af højene ved Vimy, siger og skriver elleve mand, det var resterne af ca. 1.000 der blev indsat de første dage i marts, der var en hel del, der var falden i fangenskab, en del var sårede, men mange, mange døde.Læs videre

10. april 1917 – De faldne

Callesen, Anton (IR361) – Haurincourt, Frankrig.
Freund, Johann Friederich August Emil.
Göttsche, Otto Heinrich (IR155/6) – Aisne, Frankrig.
Hansen, Ferdinand (RIR84/8) – Arras, Frankrig.
Hansen, Jacob (RIR31/9) – Arras, Frankrig.
Lorenzen, Hans Christian (RIR84/8) – Arras, Frankrig.
Lück, Hans Heinrich (IR362/6) – Somme, Frankrig.
Mathiesen, Hans ((RIR86/2) – Wancourt, Arras, Frankrig.
Rybarczyk, Michael (IR163/5) – Witry en Artois, Frankrig.… Læs videre

10. april 1917. Dagens fangst: 164 lus på én kammerat

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357.

Langfredag Morgen gik vi ind i den stærke Siegfried- og Hindenburgstilling, og den kunde Englænderne ikke jage os ud af denne Gang.

Men allerede Paaskedag maatte vi atter ud af Stillingen.Læs videre

10. april 1917 – Enkefru Røgind: “Tag da Russerne, jeg tegner ingen Krigslaan”

Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.

10. April.
En Gaardejer, som de var kommet til med dette Enten-Eller [Krigslaan eller af med de russiske Fanger], svarede: »Tag da Russerne, jeg tegner ingen Krigslaan«.Læs videre

10. april 1917. Ankomst til Arras. Englændernes fremrykning skal stoppes.

Th. Lorenzen, Felsted, deltog i slaget ved Arras i april 1917

(… fortsat)

Klokken fire om Morgenen kom endelig Beskeden om, at vi skulde af Sted. Vi kom ned til Banegaarden, hvor vi skulde indlades i Kreaturvogne. Under Uvejret søgte vi naturligvis Skjul inde i Stationsbygningens Sale. Vi smed os ned paa Gulvene og Gangene i Ventesalen og i Korridorerne.Læs videre

9. april 1917. Hans Hostrup i Makedonien

Hans Hostrup, Egebæk ved Hviding, havde som teenager i 1915 hjulpet desertører over grænsen til Danmark. I 1916 blev han indkaldt til Fodartilleriregiment Nr. 15 i Graudenz, og i efteråret 1916 sendt til fronten på Balkan.

(… fortsat)

Kaffen kogte vi selv herude, Middagsmaden og den øvrige Proviant fik vi først efter Mørkets Frembrud, da det aabne Terræn fra Gevgeli og ud til os ikke kunde befares om Dagen.Læs videre

9. april 1917. Englænderne bryder igennem

Niels P. Nielsen, Fole, gjorde krigstjeneste ved Regiment 163.

Om Natten mellem 8. og 9. April 1917 — Langfredag og Paaskelørdag — brød det for Alvor løs.

Sikken en forfærdelig Trommeild, Englænderne satte i med! Det blev senere fortalt, at Englænderne havde bragt deres svære Artilleri frem til de forreste Infanteristillinger for rigtigt at kunne tage det tyske Opmarch omraade under intensiv Beskydning.Læs videre

9. april 1917. Vimy: “Englænderne stormede frem!”

J.P. Møller, Søstgård, gjorde krigstjeneste i Husarregiment “Franz Josef” Nr. 16, der havde kaserne på Gottorp Slot i Slesvig. I foråret gjorde regimentet spejdertjeneste ved Vimy.

Så kom den 9. april 1917. Et mægtigt infanteriangreb på 3-4 divisioners frontbredde dækket af fortløbende forstærket artilleriild: Et kolossalt angreb af englænderne.

Vor udkigspost blev totalt ødelagt af ilden, og på et hængende hår var vi nær alle blevet taget til fange.Læs videre

9. april 1917 – De faldne

Both, Karl (/7) – Øster Løgum.
Dettmann, Emil Martin Albert Theodor (IR162/5) – Wancourt, Frankrig.
Gadmann, Marius (IR162/4) – Arras, Frankrig.
Hansen, Marius Christian (IR162/4) – Arras, Frankrig.
Holm, Jens Nicolaus (RIR31/2) – Arras, Frankrig.
Johannsen, Nis Thomsen (IR362/11) – Hermies, Arras, Frankrig.
Jørgensen, Friedrich Peter (IR162/6) – Wancourt, Arras, Frankrig.
Jørgensen, Peter (RIR84/11) – Hemmel.… Læs videre

9. april 1917. Johannes Jessen ved Vimy: “… modet var borte.”

Johs. Jessen, Korup, gjorde krigstjeneste ved 1. Batl. 262, der i foråret 1917 lå ved Vimy på Vestfronten.

Natten mellem den 8. og 9. april havde det sneet, og jorden var hvid om morgenen kl. 5:30, da det rigtige slag begyndte, og så stærk var granatregnen, at jorden var sort et kvarter efter.

Englænderne havde opmarcheret syv rækker kanoner af alle kalibre på en strækning af 1,8 km, og nu vidste vi at når deres ild blev lagt længere frem som spærreild så vilde de storme vore skyttegrave og ved middagstid, var vi smidt ud af tre linier, men det er slet ikke så let at holde stillinger, der vender forkert, og vi prøvede de næste dage at tage noget tilbage igen, det skete også, at det lykkedes, men vi var degenererede, modet var borte, hunger og tørst sled i kroppen, de faldne havde sommetider brød i deres tasker, der var fuld af størknet blod, det blev renset lidt og spist tørt, varm mad fik vi ikke i tre dage, og vi måtte tage afsked med vore gode kammerater, der havde delt ondt og godt sammen med os i flere år.Læs videre

8. april 1917. H.C. Brodersen på vulkaner i Laon: “Nur für Offiziere”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

I Laon opsøgte vi først en Badeanstalt. Bademesteren gloede dumt paa os og henviste til et Skilt, hvorpaa der med store Bogstaver stod: „Nur für Offiziere”.Læs videre

8. april 1917 – Johannes Ankersen: “… vejret var slået om, det ville være forår”

Johannes Ankersen fra Flensborg gjorde som løjtnant tjeneste ved Infanterie-Regiment Nr. 63, der siden årsskiftet 1916-17 havde været indsat på østfronten. I februar og marts havde Ankersen været på minekasterkursus.

Jeg kom efter min tilbagekomst som minekasterofficer til anden bataljons stab, hvilket jeg var glad for, da jeg altid gerne befandt mig ved II/63. I den første tid var der temmelig meget arbejde i at indarbejde det nye våben i bataljonens struktur.Læs videre

8. april 1917. Johannes Christensen: Så dundrede i det samme nu 20-30 kanoner løs.

20-årige Johannes Christensen befinder sig med Regiment 84 på det rolige frontafsnit ved Thiacourt sydøst for Verdun. I nogle erindringer skrevet på Vallekilde Højskole i 1918 fortæller han:

En morgen stod jeg vagt fra 4 til 6. Det var påskemorgen. Der hørtes ikke meget skydning og vejret var vidunderligt smukt og klart. Kun en ganske svag luftning drog fra nord til syd.… Læs videre

8. april 1917. Englænderne mejes ned foran Vimy

J.P. Møller, Søstgård, gjorde krigstjeneste i Husarregiment “Franz Josef” Nr. 16, der havde kaserne på Gottorp Slot i Slesvig. I foråret gjorde regimentet spejdertjeneste ved Vimy.

Den 8. april, lige ved dagens frembrud, satte englænderne ca. en brigade kavalleri ind mod tyskernes infanterilinje lige foran vor observationspost.

Denne attakke blevet frygteligt syn: Næsten hele de to regimenter blev fejet ned af den tyske maskingeværild.Læs videre

7. april 1917. Ved Arras: “Et Flammehav og Jorden rystede og bævede …”

Laust Fogtmann, Gesing pr. Skærbæk, gjorde krigstjeneste i IR163, der i foråret 1917 blev indsat ved Arras.

Midt om Natten i denne forfærdelige Trommeild kom der Ordre om  at besætte Feltvagten. Da Ordren var givet, styrtede Feldwebelen  om. Han var besvimet, men efter nogen Tids Forløb kom han dog til  sig selv igen.

Det tog os lang Tid at blive færdig til at rykke frem, for vi følte, at vi skulde frem i et brølende Hav.Læs videre

7. april 1917 – H.P. Hanssen: “Censurens meningsløse Rasen”

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede blandt andet som medlem af den tyske rigsdag mindretallet i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Aabenraa d. 7. April 1917.
Fra Frimenighedspræst Thade Petersen i Haderslev har jeg i Dag faaet tilsendt et omfattende Materiale angaaende Censurens meningsløse Rasen imod Kirkebladet „Den nordslesvigske Kirkesag”.
Læs videre

7. april 1917 – Ribe Stiftstidende: stærk lufttrafik langs vestkysten

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Engelsk flyver over luftskibshallerne ved Tønder

Den 24. marts kunde vi meddele, at der i dagene umiddelbart forud var iagttaget en usædvanlig stærk lufttrafik langs vestkysten, hvor man lagde mærke til, at tyske flyvere fløj sammen to og to. Samtidig observeredes om natten i de samme døgn en stærk afsøgning af luften ved hjælp af søgelys og lysbomber.Læs videre

6. april 1917. Ved Arras: Cementbunkeren fik en fuldtræffer … men holdt!

Laust Fogtmann, Gesing pr. Skærbæk, gjorde krigstjeneste i IR163, der i foråret 1917 blev indsat ved Arras.

Det var ved Paasketid i 1917, at vor Regiment blev sat ind i Slaget ved Arras. Vi havde hele Vinteren ligget i Stilling ved Ypern, men  blev saa pludselig afløst. Hvor vi nu skulde hen, vidste vi naturligvis ikke noget om; men vi var godt nok klare over, at der ikke ventede os noget godt.Læs videre

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918