6. april 1917. Ved Arras: Cementbunkeren fik en fuldtræffer … men holdt!

Senest ændret den 3. september 2018 15:54

Laust Fogtmann, Gesing pr. Skærbæk, gjorde krigstjeneste i IR163, der i foråret 1917 blev indsat ved Arras.

Det var ved Paasketid i 1917, at vor Regiment blev sat ind i Slaget ved Arras. Vi havde hele Vinteren ligget i Stilling ved Ypern, men  blev saa pludselig afløst. Hvor vi nu skulde hen, vidste vi naturligvis ikke noget om; men vi var godt nok klare over, at der ikke ventede os noget godt.

Vor Kompagnifører, Løjtnant Langben, var taget paa Kompagniførerkursus, og det var altid et sikkert Tegn paa, at der var noget i Gære.

Efter at vi havde kørt med Jernbane et Stykke af Vejen og derefter marcheret videre ad Landevejen, befandt vi os ved Arrasfronten. Vi fik Kvarter i en By, der hed Monchy. Der blev af og til sendt Granater ind i Byen og mange af Husene blev slemt beskadigede.

Under vort Ophold i Monchy traf jeg tilfældigvis Martin Nissen fra Degneboligen i Arrild. Vi var Skolekammerater og havde ogsaa gaaet  til Præst sammen. Martin Nissen gjorde Tjeneste ved Artilleriet. Desværre fik jeg kort Tid efter Meddelelse om, at Martin Nissen var faldet.

Vi gik ret hurtigt i Stilling i Skyttegravene ved Arras. Det var ved en By, der hed Neuville. Vort Frontafsnit var meget udsat for  Artilleriild, ogsaa Terrænet bag ved os saa langt man kunne se, var udsat for et stadigt Bombardement, og det tog til i Styrke.

Jeg var  tildelt 12. Komp., Regiment 163, og vor Opgave var at  modstaa Englændernes Offensiv.

Bunker får fuldtræffer, Flandern 1917 (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Trommeilden var forfærdelig. Efter Sigende havde Englænderne sat 288 Batterier ind i Angrebet. Byen Neuville blev skudt i Grus, og vor Skyttegrav blev væltet sønder og sammen. En mindre Cementbunker, som vi opholdt os i, og som var overfyldt, blev ogsaa udsat for en Fuldtræffer, men  Understanden holdt. Det var dog et ubehageligt Øjeblik, og vi var døve længe efter.

At der snart vilde ske noget meget alvorligt, var vi alle klar over.  Naar vi stod Vagt, stod vi i Indgangen til Bunkeren. Den var for os  som en Redningsbaad, en sidste Redningsplanke i et oprørt Hav …

(… fortættes)

DSK-årbøger 1960

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *