Kategoriarkiv: Aviser

26. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne og saarede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

En søn af Jørgen Nissen fra Søst Mark ved Aabenraa, er falden i Frankrig. En anden søn af Jørgen Nissen faldt allerede for et aars tid siden, og en tredje søn er interneret i Sydvest-Afrika.

Jørgen Jørgensen, ældste søn af gaardejer Jørgensen paa Stangled i Varnæs er falden ved Vestfronten, 26 aar gl. Gaardejer Jørgen Jørgensen har endnu 3 sønner i felten.

Nis Bladt, søn af landmand Bladt i Snurom ved Graasten, er falden ved Vestfronten, 24 aar gl.

Gaardejer Peter Thygesen fra Skallebæk ved Haderslev er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen fra Fæsted, Andreas Jensen fra Horsbyg og Christian Simonsen fra Kastrup er faldne.

Desuden meddeles, at Peter Hansen fra Ragebøl, der er tidligere er meldt savnet, er død.

Købmand Christian Meiland og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at deres yngste søn Peter er død den 15. juli, 22 aar gammel.

Landmand Jørgensen fra Rygaard i Barsmark er falden.

Landstormsmand Mathias Chr. Schultz fra Aarslev ved Aabenraa er falden i Frankrig den 4. juli, 27 aar gl.

Enke Marie Krog i Rinkenæs har modtaget meddelelse om, at hendes søn Andreas er falden ved Verdun. Hun har endnu 3 sønner i felten.

Gaardejer og kommuneforstander Peter Festersen og hustru i Avnbøl i Sundeved har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen er falden paa den vestlige krigsskueplads, 27 aar gl.; han efterlader hustru og et lille barn.

Jep Enemark og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om,  at deres nygifte søn Christian er falden den 15. juli, 22 aar gl.

Hans Hesselberg og hustru i Kolstrup ved Stepping har modtaget efterretning om, at deres næstældste søn Jørgen er falden den 11. juli, 27 aar gl.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jacob Møller fra Ris, Hans Hansen fra Raahede, Jørgen Juhl fra Sønder Vilstrup, Peter Andresen fra Dybbøl Mark og Peter Møller fra Elstrup er haardt saarede.

Johannes Hansen fra Hellevad, Asmus Asmussen fra Løjt Kirkeby og Karl Mortensen fra Varnæs er saarede.

 

 

24. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: måske er alt håb ikke ude…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tøjet kunne ikke sendes, da englænderne beholdt valpladsen

I den sidste tabsliste, som vi bragte forleden, var anført, at gaardejer Jesper Skovs søn, Bille Skov, fra Raadager Mark [Roager Mark] i nærheden af grænsen, var falden i kampene ved Somme. Den første meddelelse fra fronten til forældrene gik ogsaa ud paa, at han var falden, men senere meddeltes, at man ikke kunde sende hans tøj, da englænderne efter slaget beholdt valpladsen. Efter dette syntes alt haab om, at han maaske er i live og i engelsk fangenskab ikke helt udelukket. Fejltagelser af den art har før fundet sted.

Udvisning

Jernstøberiejer Peter Gade i Sønderborg er bleven udvist af det prøjsiske statsomraade.

Tyfus – kun en krigsfange tilbage

Gaardejer Bertram Poulsen i Øster Løgum, hans hustru, deres søn, og deres tjenestepige er for tiden syge af tyfus. De er ifølge Hejmdal alle fire bleven indlagte paa kredssygehuset i Aabenraa. Hjemme paa gaarden er kun en russisk krigsfange bleven tilbage.

Krigens haardhed

Handelsmand Nis Jensen i Neder Jerstal, der har været indkaldt siden krigens begyndelse og næsten hele tiden har ligget ved Vestfronten, kom hjem paa orlov for 10 dage siden. Faa dage efter hans hjemkomst blev hans hustru ifølge Hejmdal syg af en ondartet mavesygdom, som i løbet af et par dag lagde hende i graven. Manden skal om et par dage forlade sine 5 smaa børn for at vende tilbage til hæren.

Faldne

Landstormsmand Peter Thomsen af Ellund er falden, 41 aar gl. Han efterlader hustru og 4 børn.

Hjulmand og sparekassebestyrer Johan Rølck er falden ved Somme. Han er den 14., som er falden fra Kliplev kommune.

Efter 22 maaneders forløb har fru Marie Albrechtsen i Borup nu faaet vished for, at hendes mand Klaus Albrechtsen er død i fangenskab den 26. september 1914, 30 aar gl. Han efterlader hustru og 2 smaa drenge.

Mathias Hansen af Sønder Hostrup er falden ved Verdun den 11. juli, 37 aar gl. Han efterlader en sørgende moder.

Anton Holt [?] fra Bredebro er den 11. juli falden paa Østfronten, 38 aar gl.

Anton Hansen fra Vinum er falden.

Malermester Bernhard Kier fra Haderslev er falden den 16. juli og bogholder Niels Winge, søn af fisker Mathias Winge i Haderslev er falden den 13. juli.

Thomas Hansen fra Broager er falden; han blev 24 aar gl.

Den 4. juli faldt paa Vestfronten Hans J. Damm fra Bovrup i en alder af 34 aar.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Lund 4. fra Skudstrup, Andreas J. Hansen fra Arnitlund og Jakob Hansen fra Fjelby i Sønderborg amt er faldne.

Landstormsmand Math. Bruun fra Jaruplund døde den 15. juli af haard sygdom paa et feltlazaret, 38 aar gl. Han efterlader hustru og 2 børn.

 Saarede

Maler Marius Bahrt er ved Verdun bleven haardt saaret og ligger paa lazaret i Küstrin. 5 sønner af Bahrt deltager i denne tid i kampene paa de forskellige krigsskuepladser.

Malermester Jes Petersen fra Hokkerup er blevet saaret i slaget ved Somme.

3 mænd fra Bjolderup sogn H. Clausen, Bolderslev, Paulsen fra Smedager og Rettig fra Bolderslev er bleven saarede den 12. juli ved Somme.

Malersvend Lorenzen, som før krigen arbejdede hos maler Tønder i Aabenraa, er bleven haardt saaret ved Luck.

Arbejdsmand Jens Laumand fra Øsby er bleven haardt saaret.

Savnede

Gaardejer P. S. Rosenberg fra Nørre Bollum savnes.

 

22. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Hjempermitteret

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hjempermitteret

Gaardejer Jørgen Festersen fra Højbjerg ved Tumbøl i Felsted sogn, der har gjort tjeneste ved en armerings-bataillon paa Vestfronten, er foreløbig bleven afskediget af militærtjenesten for at bestyre sin gaard.

Faldne

Vognmand Brink og hustru i Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Andreas er falden paa den vestlige krigsskueplads. Det er den anden søn, de har mistet i krigen.

Jørgen Ebsen i Nybøl i Sundeved er falden i Champagne. Ebsen var midt i tyverne.

Chr. Fogt fra Frederikshof ved Fynshav paa Als er den 12. juli falden. Han efterlader hustru og 4 børn samt sine gamle forældre.

Skrædder Andersen og hustru i Vester Linnet har modtaget meddelelse om, at deres søn Laurits er falden ved Vestfronten, 20 aar gl.

Hans P. Boysens enke i Højrup ved Arnum har modtaget budskab om, at hendes ældste søn,  gaardejer Johannes Boysen er død, ca. 27 aar gl. Den 10. december faldt en broder til den forulykkede i Vogeserne; han var 2 aar yngre.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Mads Christensen fra Skodborg er falden.

Mathias Kjær fra Københoved ved Skodborg er død paa feltlazaret 109 i Frankrig.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Marius Bahrt fra Aabenraa og Lauritz Paulsen fra Skodborg er haardt saarede.

Jørgen jensen fra Nørre Vilstrup opføres som saaret. 

Savnede

Jørgen Christiansen Beck fra Junkershof ved Ullerup savnes.

Gaardejer Carl Bang og hustru i Hønning ved Arrild modtog i forgaars meddelelse om, at deres søn Jens er savnet. Carl Bang har tre sønner med i krigen.

 

 

21. juli 1916. Elleve sønner og svigersønner med i krigen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Haardt med

Rentier H. P. Kruse  i Over Jerstal og hans hustru, der har været gift før og har børn af første ægteskab, har ifølge Dannevirke ikke færre end 11 sønner og svigersønner med i krigen. Kruse har nemlig 3 sønner og 4 svigersønner, deraf er en svigersøn faldet for et år siden, og en ligger saaret i et lazaret. Af hans hustrus 4 sønner er 1 død i russisk fangenskab. Han blev taget til fange i oktober i fjor og aldrig ladet høre fra sig; men gennem Røde Kors har de faaet at vide, at han er død i fangenskab den 15. januar. Den femte juli er konens yngste søn, Jens Haulrich, falden.

Faldne

Carl Christensen, søn af enke Karoline Christensen i Starup, er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Karl Gundesen fra Styding og Wilhelm Krebs fra Haderslev er falden.

Landmand Sønnich Sønnichsen fra Røllum Skov ved Ensted er død i russisk fangenskab.

Maskinist-matros C.H. Ebsen fra Sønderborg og krigslods Massbøll fra Aabenraa er efter al sandsynlighed er omkommen. 

Saarede

Nis Nissen, søn af kommuneforstander Nissen i Brandsbøl, er saaret.

Gartner Sohl i Haderslev er bleven saaret og ført til et lazaret i Aachen. Han og otte kammerater laa i en dækning, der af et granatskud blev begravet under en jordmasse; de kunne ikke komme ud enkeltvis; men ved forenede anstrengelser lykkedes det dem at hæve dækningens loft, saa de kunde slippe ud.

Christian Iversen 2. fra Skodsbøl er bleven saaret den 7. oktober 1914.

Lærer Th. Jensen, en søn af postmedhjælper Math. Jensen, ligger paa et lazaret i Nordfrankrig.

Ejeren af Skovgaard kro ved Gramby Nis Schmidt er angreben af en mavesygdom og indlagt paa et lazaret.

 

I fangenskab

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Andresen fra Broager? er i fangenskab. Endvidere at Th. Lorenzen fra Skodsbøl er i fangenskab.

 

Savnede

Gaardejer Peter Thygesen paa Skallebækhave ved Haderslev savnes.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at matros Arthur Christensen fra Beck? i Aabenraa amt er savnet.

 

 

20. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: “Fedtfanger” og fædrelandets modstandskraft

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fedt af spilde- og skyllevand

I en officiel meddelelse til bladene hedder det bl.a.: Hvem der vil bidrage til at lindre fedtnøden og dermed opfylde en fædrelandsk pligt samt tillige samtidig selv vil have en fordel, kan faa lejlighed dertil ved anskaffelse af en saakaldt fedtfanger(fettfänger), hvori spilde- og skyllevand m.m. opfanges og samles.

Det paa den maade indsamlede fedt betales af “Krigsudvalget for olie og fedt fra dyre- og planteriget” med 40 mark pr. 100 kilogram. Prisen for en fedtfanger (system Bovermann) er 100 mark frit fra værket, saa at omkostningerne særlig for hoteller og gæstgiverier, slagterier og andre industrielle forretninger i forholdsvis kort tid kan dækkes, og efter at anskaffelsesomkostningerne er dækkede, kan man have en daglig indtægt.

Men fremfor alt styrker hvert enkelt, som paa den maade hjælper til med at indvinde fedt, fædrelandets modstandskraft i den os paatvungne økonomiske krig.

Faldne

Gaardejer Jesper Skov og hustru i Roager har modtaget meddelelse om, at deres ældste søn Bille er falden den 6. juli ved Somme, 23 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Marius Nissen fra Sverdrup, Rasmus Petersen fra Torp og Jørgen Skjønnemann fra Stubbom er faldne, at Johan Wonsild fra Haderslev er død af sygdom i Coblens, Friedr. Schmidt fra Ladegaardskov og Peter Søberg fra Løjtkirkeby er død af deres saar.

Peter Sindberg fra Asserballeskov er død af sine saar paa et lazaret i Mühlhausen, 32 aar gl.

Hans Hinrichsen i Sønderborg er dræbt ved en minesprængning, 20 aar gl.

Saarede

Albert Lind fra Løjtkirkeby er bleven saaret i Galizien,

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl er ved Vestfronten bleven saaret temmlig haardt.

Gaardejer Nis Roos paa Brendstrup Mark ved Rødding er bleven haardt saaret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Anders Møller fra Arnum, Niels Boysen fra Ustrup, Jens Jensen fra Hyrup 2., Christian Grohmann fra Skærbæk og Niels Schmidt fra Sverdrup er haardt saarede.

Hans Steger fra Bjergskov i Aabenraa amt opføres som saaret.

Mads Lebek fra Kastrup er let saaret og savnet.

19. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Opgørelse af den tyske fåreklipning

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Beslaglægning og optælling af uld

I gaar, den 18. juli, er der udstedt en ny bekendtgørelse om beslaglæggelse og opgørelse af den tyske fåreklipning og ulden i de tyske garverier. Hele uldudbyttet af den tyske fåreklipning beslaglægges og al uld i de tyske garverier(ogsaa ulden paa udenlandske huder), ligemeget om uldene er paa faarene, befinder sig hos faareholderen eller er paa andre steder. Trods beslaglæggelsen er det tilladt at klippe faarene, saafremt det ikke sker tidligere end de foregaaende aar. Ligeledes maa ulden indleveres til vaskning, og selve vaskningen er ogsaa tilladt, saafremt indleveringen til vaskningen sker inden 12 uger efter klipningen. Det er kun tilladt at indlevere ulden til vaskning i fire uldkæmmerier.

 

Faldne

Gæstgiver Mathias Hansen fra Sønder Hostrup ved Aabenraa er den 11. juli falden ved Verdun.

Gæstgiver Petersen og hustru i Bøgely ved Sandbjerg har faaet meddelelse om, at deres yngste søn, Arthur, er falden ved Verdun.  Petersen har tidligere mistet en søn, der tjente i marinen.

Jørgen Fredriksen, søn af lærer Frederiksen i Snogbæk i Sundeved er falden.

Peter Thomsen fra Gammelgaard ved Augustenborg er falden, 29 aar gl. Han efterlader enke og 2 smaa børn.

Nis Lund, søn af R. Lund i Haderslev, er falden, 22,5 aar gl. 

Mads Christensen, søn af Ch. Christensen i Skodborgskov, er falden, 30 aar gl.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Hansen fra Blans og løjtnant Julius Dannappel fra Sønderborg er haardt saarede.

Tjenestekarl Karl Mortensen fra Kolstrup ved Aabenraa er for en uges tid siden kommen paa et lazaret lidende af gasforgiftning.

I fangenskab

I russisk fangenskab er Klaus Loss fra Blans, høker Ravn fra Ullerup og Hans Iversen, søn af afdøde gaardejer Chr. Iversen i Blans. 

Savnede

I Galizien savnes: Viggo Hansen fra Ullerup og Peter Petersen Rorn, søn af gæstgiver Rorn.

Handelsmand Jakob Feddersen fra Gramby, der har været med i Frankrig, er savnet. 

18. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Ingen kornmark til grænseskel

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grænsebevogtningen og kornmarkerne

I foraaret blev det forbudt grænseboere at tilsaa deres kornmark nærmere til grænseskellet end til en afstand af 50 meter, og grunden til dette forbud sagdes at være den, at man derved vilde forhindre flygtninge – krigsfanger og desertører – i at skjule sig i kornet og saaledes lettere uset komme over grænsen. Der henligger derfor af kornmarkerne langs grænsen et bælte paa 50 m.s bredde, som er bart hvor end ikke markens ejer maa sætte sin fod, med mindre han har erhvervet en særlig tilladelse dertil eller er under særligt opsyn.

Forfremmelse

Tandlæge Ewald fra Sønderborg, svigersøn af gaardejer Dall i Skodsborg, der har virket som tandlæge i et lazaret for kæbesaarede i Baden i 1,5 aar,  er ifølge Flensborg Avis bleven forfremmet til krigstandlæge og har faaet ledelsen af en tandklinik i en stor troppeøvelseslejr og fangelejr i Sydtyskland.

Faldne

Landmand Chr. Klausen paa Lunderup Mark ved Rødekro er død i russisk fangenskab d. 15. januar. Han efterlader hustru og 4 børn.

Gaardejer Mathias Bruhn fra Hovslund mark i Øster-Løgum sogn er falden paa Vestfronten, godt 30 aar gl.

Ludvig Dehn, Haderslev, er den 7. juli falden, 20 aar gl.

Enke Hænisch i Aabenraa har modtaget budskab om, at hendes eneste søn Oskar er død af sine saar paa lazaret paa Vestfronten.

Jørgen Schønemann, en søn af Jens S. i Spandet, der har været med som krigsfrivillig, er den 20. juni død af haarde saar.

Saarede

Albert Lind fra Løjtkirkeby er saaret under de sidste kampe i Galizien.

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl ved Graasten er alvorligt saaret ved Vestfronten.

Savnede

Niels Fogt fra Avnbøl i Sundeved har været savnet siden den 15. juni i Galizien.

En søn af fhv. farver Hansen i Ullerup er ogsaa forsvunden.

 

17. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Faldne, sårede og savnede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Landmand Peter Duus fra Bredsten er falden. Duus blev indkaldt sidste sommer og kom for et par måneder siden som pioner til fronten; han er der bleven hårdt såret under et stormangreb og er efter ankomsten til et lazaret død, 35 år gl. Det er med vemod og dyb beklagelse, skriver Dybbøl-Posten, at man hører, at han er borte. For en 4 års tid siden kom Duus ovre fra Skodsbøl til Sundeved, hvor han havde et større landbrug i forpagtning, til Kegnæs, hvor han købte sin hustrus fædrehjem. Duus vandt ved sit stille og bramfri væsen mange venner, han viste sig også som ven over for sine naboer i krigstiden, da han selv endnu var hjemme, han efterlader hustru og 6 børn. Sidste år faldt en broder til Duus, landmand Jørgen Duus fra Kobbelholm på Sundeved.

Faldne

Rasmus Petersen fra Broager er den 1. juli falden i Frankrig, 30 år gl. Han efterlader enke og 2 små børn.

Vognmand Jakob Andresen og hustru i Haderslev, har fået meddelelse om at deres søn Andreas er falden, 20 år gl.

Jens Chr. Petersen og hustru i Skrave har modtaget efterretning om, at deres søn Hans Christian er falden den 30. juni, 30 år gl.

Johannes Beck, søn af gårdejer Jørgen Beck i Bovrup Varnæs sogn, er 11. juli død på et lazaret i Münster, 20 år gl.

Hans Jepsen fra Skodsbøl er død på krigslazaret 56.

Jørgen Iversen af Nørre Løgum er falden.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Hansen Møller fra Felstedskov er hårdt såret.

Efter et kort ophold ved den franske front er Adolf Svensson, tidligere redaktør af Dybbøl-Posten, kommen på et lazaret, lidende af blodgang.

Karsten Momsen af Lindholm er hårdt såret.

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl er bleven temmelig alvorligt såret på Vestfronten.

Savnede

Niels Fogt af Avnbøl har været savnet den 15. juni i Galizien

En søn af forhenværende farver Hansen i Ullerup er også forsvunden i de samme dage.

Gårdejer Asmus Duus af Mjøls er meldt som savnet i Rusland.

Jens Jensen af Mastrup er ligeledes savnet.

15. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Kan en badekur hjælpe?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Frimenighedspræst Jørgen Eriksen i Sundeved, der blev syg ved Østfronten i fjor af lungebetændelse og senere måtte føres tilbage til efterkur i byen Slesvig, har hidtil ikke kunnet komme til kræfter igen. Hver gang han er kommen så vidt, at han kunde begynde paa øvelser, har han faaet tilbagefald. Nu har myndighederne givet pastor Eriksen tilladelse til at tage til badet for at se, om en badekur kan hjælpe.

13. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Hvordan krigen mishandler mennesker

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Cykleringene beslaglægges

I gaar er der udgaaet bekendtgørelse om beslaglæggelse og optælling af alt, hvad der hedder cykleringe baade dæk og slanger. De skal afleveres til dertil indrettede kommunale indsamlingssteder, hvor der vil blive betalt en nærmere af myndighederne fastsat pris for dem. Saafremt de beslaglagte cykleringe ikke er afleverede til indsamlingsstederne senest den 15. september d. A. vil de blive eksproprierede.

Hvordan krigen mishandler mennesker

Jørgen Petersen fra Avnbøl Vestermark i Sundeved, der i sin tid blev haardt saaret ved Østfronten og kom i russisk fangenskab, er for nogen tid siden som krigsubrugbar blevet udvekslet og kommen tilbage til Tyskland, hvor han nu befinder sig i et lazaret i Hamborg.

Jørgen Petersen har ifølge Hejmdal lidt forfærdeligt, han blev saaret af en granatsplint i underlivet; derved blev blæren revet helt itu og bækkenbenet blev stærkt beskadiget ligesom vistnok ogsaa rygraden blev læderet. De russiske læger gjorde forsøg paa at lede vandet den rigtige vej, men dette er hidtil ikke lykkedes. Den unge Petersen underkastes endnu stadig operationer og lægen har udtalt til hans familie, at de i de første 2-3 aar ikke maa vente at faa et menneske af ham igen.

Faldne

Blikkenslagermester Gimm fra Bolderslev er falden paa den vestlige krigsskueplads. Den faldne efterlader sig enke og 3 smaa børn.

Gaardmand Jakob Lassen og hustru i Tumbøl ved Felsted modtog i fredags meddelelse om, at deres næstældste søn Bendiks er falden paa Vestfronten, 22 aar gl.

Landmand Peter Duus fra Kegnæs er falden paa Vestfronten. Han efterlader enke og 6 børn.

F. Peters og hustru i Christiansfeld har faaet meddelelse om, at deres eneste søn, Konrad, er falden.

Theodor Jensen fra Kastrup ved Gram er falden ved Østfronten. Jensen efterlader sig hustru og flere børn.

Alfred Petersen, en søn af gaardejer P. Petersen fra Kærbølling ved Rejsby, er falden ved Vestfronten.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Lorentzen fra Skodsbøl er død paa et feltlazaret.

Saarede

Christian Møller, en søn af banevogter Møller i Alslev ved Hjordkær, er ved Verdun bleven saaret og ligger nu paa lazaret i Heidelberg.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Frederik Møller 3. fra Brundlund i Haderslev Amt er haardt saaret.

12. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: omgang med krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Straf for venlighed mod en russisk fange

For nævningeretten i Læk stod i følge Hejmdal to unge piger fra B., anklagede for usædelig omgang med en russisk krigsfange. Begge nægtede imidlertid at have haft en saadan omgang med russeren; derimod indrømmede de at have vist ham andre tegn paa imødekommenhed. De idømtes hver en uges fængsel.

En mærkelig masse som sukker

Der hersker blandt husmødrene i Haderslev almindelig skuffelse for ikke at benytte et endnu skarpere udtryk over det raa-sukker som de har faaet til 22 pfennig pundet til syltetiden, skriver Dannevirke. Aabner man posen for sukkeret, ser man en masse, der ligner malet halm eller Avner eller hvad det nu er, og hvori man kan skimte nogle smaa sukkerkrystaller, og massen lugter som gammel halm. Det ligner mere dyrefoder end menneskeføde. Man kan ikke forstaa, at Rigssukkerstedet – eller hvad det nu er for et sted – vil sende saadan noget ud til befolkningen. Og skal man rense det, saaledes som opskriften lyder paa sukkerkortets bagside,  vil der vist nok kun blive lidt sukker tilbage. Prisen, man betaler herfor – 22 pfennig – , bliver altsaa dyr nok. 

Faldne

Gaardejer Peter Hansen Petersen og hustru i Torp ved Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Rasmus er falden i Frankrig den 1. juli, 30 aar gl.

Martin Jørgen Jensen fra Toft ved Graasten er falden den 24. juni, 27 aar gl. Han efterlader sig hustru og barn.

Laurits R. Bertelsen fra Arnitlund ved Over Jerstal er den 1. juli falden i sit 32.  aar.  Han efterlader sig enke og en gammel moder.

Degn Palmus og hustru i Tandslet paa Als har modtaget efterretning om, at deres eneste, stud. theol. Heinrich Palmus er falden den 1. juli under et engelsk stormløb.

Rentier Chr. Schrøder i Nørre Vilstrup har faaet meddelelse om, at hans søn er falden den 23. juni.

Landboelsmand Jakob Hansen fra Arnitlund ved Over Jerstal er falden ved vestfronten; han efterlader enke og to smaa børn.

Snedkermester Andreas Hansen fra Over Jerstal er ligeledes falden ved Vestfronten. Han efterlader sig enke og tre smaa børn.

Viktor Gundesen, søn af lærer Gundesen fra Styding ved Hammelev, er den 30. juni falden paa slagmarken, 24 aar gl.

Landmand Bernhard Clausen fra Kastrup i Gram sogn er falden ved Verdun den 28. juni. En af den faldnes kammerater har sendt Clausens hustru meddelelse – I alt er der faldet omkring en  halv snes mænd fra Kastrup.

Gaardejer Jørgen Jørgensen i Knorborg ved Hygum, der som landstormmand deltog i krigen i Frankrig, er falden ved Verdun.

Saarede

I den prøjsiske tabsliste meddeles, at Jes Speggers fra Elstrup er haardt saaret.

Bager Christian Roth i Aabenraa har meddelt sin unge hustru, at han den 4. juli er blevet saaret under et stormløb i Frankrig.

Andreas Ravn fra Løjt Kirkeby, som for omtrent et aars tid siden blev indkaldt som ikke uddannet landstormsmand, er bleven saaret i Rusland.

Peter Jepsen, søn af lærer Jepsen i Over Jerstal, er under kampene ved Vestfronten bleven haardt saaret.

Paul Hansen fra Grønnebæk ved Jels er bleven saaret. Der menes dog, at han er uden for fare.

I den sidste tabsliste meddeles, at Hans Dahl fra Haderslev er haardt saaret.

Christen Karstensen fra Kær ved Sønderborg er bleven saaret den 25. september 1914.

11. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: indkaldelsen af hjemløse

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efter hvad der meddeles os, skal de hjemløse i Tønder kreds allerede være indkaldt til møde den 7. juli, medens der endnu ikke forlyder om indkaldelse af hjemløse i Haderslev kreds, hvor mange nu afventer det danske ministeriums afgørelser af deres andragender

Note: De “hjemløse” er statsløse sønderjyder uden hverken dansk eller tysk statsborgerskab. /RR

10. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Tøjterne i Haderslev

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den 7. juli 1916 har politimester Dr. Schindelhauer i Haderslev udstedt en bekendtgørelse om skamløse kvindfolks modbydelige adfærd i Haderslev, hvor de om aftenen driver omkring i gaderne, og forsøger at nærme sig til soldaterne. Jeg har – hedder det – besluttet at gøre en ende på denne omstrejfen. Politiorganerne har derfor fået anvisning til at notere saadanne kvindfolk, der om natten planløst og uden maal og med strejfer omkring eller paa anden maade vækker forargelse, og de vil om nødvendigt blive førte til politifængslet, for at de dér kan finde lejlighed til at tænke over tidens alvor.

Byg og havre – nye forordninger

Mens landmændene i fjor fik lov til at beholde halvdelen af den byg, de avlede, har Forbundsraadet nu bestemt, at de i det kommende aar kun selv maa beholde to femtedele af den byg, de avler. Denne nedsættelse er sket, fordi det er nødvendigt at stiller mere byg til raadighed til gryn, grubber og maltkaffe. Desuden skal der paa denne vis ogsaa skaffes byg i begrænset omfang til svineavlere, som ikke selv har jord. Landmændene faar atter lov til at lade byg forarbejde til gryn, grubber og bygmel, men der vil blive ført skarp kontrol med, at de kun lader male til eget forbrug. Andre bestemmelser regulerer malteriet. Hvad havren angaar, bliver de hidtil gældende bestemmelser i alt væsentligt bestaaende. Der findes dog en ny bestemmelse om, at havre, som ikke længere er i producentens haand, ogsaa kan eksproprieres. Landmændene kan lade havre formale til gryn og mel til eget forbrug, men de maa i det enkelte tilfælde have særlig tilladelse dertil. 

Faldne

Jørgen Johansen Nissen fra Halk er falden den 25. juni, 21,5 aar gammel. Den faldnes fader er ogsaa med i felten.

Julius Møller, ældste søn af Rektor Dr. Møller i Haderslev, er falden den 2. juni.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Thomsen fra Roost er falden og at feltlæge professor Dr. Maks Lühe fra Augustenborg er død som følge af sygdom paa feltlazaret.

Saarede

Landmand Chr. Bollerup ved Vilstrupvej i omegnen af Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn Peter er blevet farlig saaret i hovedet.

8. juli 1916. Mindst 2.780 faldne nordslesvigere indtil nu

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Siden sidste samlede meddelelse den 22. juni er faldet Hans Hofmann, Johan Rix, Jonny Will (søslaget), og Johs. Michelsen fra Haderslev, Chr. Schirmhoff fra Hoptrup, Ernst Lauersen fra Christiansfeld, August Petersen fra Stepping (søslaget), Roy Nissen og Martin Nissen fra Tørning i Hammelev sogn, Jørgen Kjelemark fra Skrydstrup, Nielsen fra Grønnebæk i Jels, Chr. Andresen, Peter Greisen og Markus Christiansen fra Skodborg, Kristian Simonsen fra Kastrup i Gram(Rusland), og Jørgensen fra Gramby, Magnus fra Aabøl i Tislund, Enevold Birk fra Arnum i Højrup (Verdun), Fredrik Post fra Spandet, Wilhelm Jacobsen fra Skærbæk (søslaget), Martin Petersen fra Østerby i Daler, Peter Woltmann fra Ballum Westerende, Jørgen Iversen fra Løgum Bjerge i Nørre Løgum (Verdun), Peter Petersen fra Aabenraa (søslaget), Marius Jørgensen og Andreas Jensen (Vest) fra Horsbyg i Egvad, Henrik Petersen fra Øster Løgum, Thomas Holm fra Barsmark på Løjt land (Galizien), Andreas Christiansen (Vest), og Jens Hansen Matzen (Serbien) fra Bollerslev i Bjolderup, Chr. Jacobsen fra Torp og Peter Tychsen fra Røllum, begge Ensted sogn, Johan Juhler fra Skovbøl i Felsted (Belgien), Ernst Rodt fra Graasten, Chr. Johansen fra Tyrsbølskov i  Kværs (Verdun), Hans Mathiesen, Peter Hansen Nielsen og Georg Hansen fra Kliplev, Andreas Johansen fra Perbel enten i Kliplev eller i Bjolderup sogn, Anton Petersen og Andreas Møller fra Sønderborg, Otto Tramsen fra Saatrup, Chr. Andresen fra Ullerup, Jørgen Paulsen(søslaget) fra Skodsbøl og Henrik Asmussen fra Mølmark begge Broagerland, Chr. Hansen fra Lebølgaard og Nicolai Lausen fra Tandslet, begge Tandslet sogn, Jakob Hansen fra Stevning i Svenstrup, Broder Hansen og Dr. Phil.  Hansen fra Nordborg, Georg Jensen fra Nyhus i Bov, Nicolaus Lorenzen fra Havrup i Hanved, Peter Hansen Johannsen fra Jardelund i Medelby og Rasmus Svenningsen fra Viborg i kongeriget. da en meddelelse fra Jels siger, at der er falden 28 fra sognet, medens vi kun har noteret 23,  bliver nu mindstetallet for døde 2780.

6. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Nældeplukning og dyre haner

Feltbreve og dagbøger

Som tidligere omtalt blev det i sin tid forbudt soldaterne at føre dagbog over deres oplevelser i felten – formentlig af hensyn til dem, der paa den maade faldt i fjendens hænder. Nu synes det at være blevet tilladt igen, idet Landråd v. Loew i Haderslev opfordrer dem, som samler optegnelser og dagbøger fra deltagere i krigen – “efter at dette er tilladt igen” – at melde det til ham.

Nældeplukning

Fra Nordborg meddeles til Flensborg Avis: I disse dage er de russiske fanger her fra egnen beordrede til nældeplukning. Nælderne skal i denne knappe tid bruges til mangt og meget.

Dyre haner

Paa torvet i Haderslev forlangtes i mandags for en ikke særlig stor hane 14 mark og for en lidt større 15 mark. Senere efter politiets indskriden gik prisen ned til 5 mark.

Saarede

Købmand Nissen fra Fol, der deltager i krigen, er bleven saaret i den ene haand og bleven indlagt i et lazaret.

Ligeledes er Andreas Hundebøl fra Fol, der ogsaa er med i felten, bleven saaret i skulderen.

5. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Ferieophold i Danmark og indsamling af gummisko

Et besøg der ikke blev til noget

Der har været planer oppe om at sende en del børn, navnlig fra de mindrebemidlede og fattige hjem i Nordslesvig paa nogle ugers ferieophold i Danmark, hvorfra der laa indbydelse til børnene. Denne plan bliver imidlertid ikke til noget paa grund af nogle i sidste øjeblik opstaaede vanskeligheder, som efter de indledende skridt kunde ventes.

Hvad der samles ind

I en række byer har der i længere tid været iværksat indsamlinger af blik, tin, kobber og gummi. Under blik forstaas: konservesdaaser, tedaaser, cigaretæsker, bonbondaaser, blanksværtedaaser, kageformer, blikflasker, legetøj, blikplader, vandkander, fortinnet køkkentøj, sparebøsser af blik osv.

Endvidere er meget velkomne: fortinnede genstande saasom; spiseskeer, mejeriredskaber, pølsemaskindele, tingenstande saasom: tintallerkner, tinskeer, tintuber, stanniol og flaskehylstre.

Af propper kan nævnes alle slags store og smaa flaskepropper og tøndetolde, ogsaa naar de er i tu.

Af gummigenstande kan nævnes gamle cykledæk og gamle slanger, gasslanger, gummisko, gummibolde og lignende.

4. juli 1916. Både faderen og to sønner faldne.

Faderen og to sønner faldne

Kort efter krigens udbrud gik pastor Hess fra Adelby ved Flensborg med i krigen som frivillig tillige med sine to sønner. Faderen faldt i følge Dannevirke kort efter, et aars tid efter den ældste søn, og den 27. juni i aar er den yngste søn falden.

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Herse fra Traasbøl er falden.

Frederik Møller fra Brøndlund ved Nustrup er død paa lazaret.

Peter Petersen, en søn af cigarmager Petersen fra Aabenraa, har fundet sin død ved Wiesbadens undergang. Hans fader er indkaldt ved Sanitetsvæsnet.

Arbejdsmand Gotlieb Sayk fra Oksbøl Mark ved Nordborg er falden. Han efterlader sig hustru og fem smaa børn.

Arbejdsmand, Landstormsmand Hans Petersen fra Skærbæk er falden; han var gift og fader til fire smaa børn.

Johan Juhler, søn af gaardejer J. Juhler paa Bøghoved i Felsted sogn, er den 17. juni død paa et feltlazaret i Belgien.  

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Nissen fra Sønder Vilstrup og Marius Schmidt fra Skrydstrup er haardt saarede.

Jørgen Paulsen, tilkommende svigersøn til Hans Thomsen i Sønder Vilstrup, ligger paa et lazaret i Dresden.

Niels Paulsen, søn af enke Paulsen paa Klosteret Haderslev, ligger paa et lazaret i Nürnberg.

Niels Christensen, søn af enke Christensen i Toftlund er kommen paa et lazaret i Mainz. Enke Christensen har to sønner mere med ved hæren.

3. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: de efterladte…

De faldne Nordslesvigeres efterladte

Fra en del præster og andre omkring i landet, som væsentlig i forening med menighedsraadene i deres sogne har foranstaltet indsamlinger til fordel for Fonden til faldne Nordslesvigeres Efterladte, er der i disse dage til alle landets øvrige menighedsraadsmedlemmer udsendt en opfordring om at foranstalte lignende indsamlinger. Der er allerede nu stor nød blandt de henved 3000 faldne Nordslesvigeres enker, børn og gamle forældre, og efter krigen vil der behøves store summer for at bringe de mange ødelagte hjem paa fode. Opfordringen vil sikkert overalt finde god modtagelse. Bidrag modtages, som bekendt, også her paa bladets kontor.

30. juni 1916. Forbud mod cykling og nyt fra krigsfanger i England

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Der er udstedt forbud mod cykelkørsel,

fra hvilket forbud følgende er undtagne:

a) Skoleelever, hvis skolevej frem eller tilbage er over tre kilometer og som ikke har lejlighed til at benytte andre samfærdselsmidler.

b) Personer, landarbejdere og arbejdersker, der har over tre kilometer til deres arbejdsplads og som ikke har lejlighed til ved andre samfærdselsmidler på formålstjenlig måde at nå den.

c) Læger, dyrlæger, sygepassere, sygeplejersker, jordemødre, offentlige embedsmænd og militærpersoner til udøvelsen af deres kald eller tjeneste.

d) Personer, der på grund af deres legemlige tilstand (mangel af et lem, lammelse o.a.) er henviste til benyttelsen af en cykel (tricykel, mekanisk cykel osv.)

e) Personer, der for at arbejde i deres haver eller grøntsageranlæg skal tilbagelægge en vejlængde på over tre kilometer og som ikke har andre samfærdselsmidler.

Forhøjelse af portoen.

Loven om en ekstraordinær rigsafgift, der opkræves sammen med post- telefon- og telegramafgifterne vil antagelig træde i kraft til 1. august.

Bestemmelse om handlen med nærings- og foderstoffer

er nu udstedt af forbundsrådet og trådte ifølge ”Dannevirke” i kraft i går. Derefter en denne handel fra 1. august kun tilladt personer, som har en særlig tilladelse.

Regeringerne skal indrette særlige kontorer for disse tilladelser. De kan kræve forretningsbøger forelagt. Nægtes tilladelsen, skal kredsen overtage forrådene.

Kaninavl.

Det slesvigsk-holstenske landbrugskammer i Kiel lader ifølge ”Dannevirke” foreløbigt oprette 30 kaninavlsanstalter i provinsen, hvor der skal avles mellemstore og store racer.

Sparekasserne og krigslånet.

Sparekasserne i Slesvig-Holsten har tilsammen tegnet 114 millioner mark, hvoraf der på sparerne selv falder 80 millioner mark.

Køkkenaffald og madrester skal samles.

I en forbundsrådsforordning af 26. juni bestemmes at i kommuner på over 40.000 indbyggere kan husholdningsoverhovederne og indehaverne af fabrikker og forretninger forpligtes til at samle alt køkkenaffald og madrester adskilt fra det øvrige affald. Husejerne skal sørge for beholdere (spande), og kommunen skal tre gange om ugen afhente affaldet og aflevere det til rigsselskabet for tysk mælkekraftfoder i Berlin. Selskabet skal yde et vist vederlag og, om det ønskes, overlade kommunen selv en del af affaldet.

Affaldet i de nævnte kommuner beregnes til 300 millioner kilo om året, hvoraf der kan laves 75 millioner kilo foder.

De sønderjyske marinefanger i England,

som i et års tid har været i en fangelejr på øen Man, er nu blevet forflyttet til Feltham, en lille by i nærheden af London, skrives der fra Rinkenæs. Her bor de i en stor bygning, som tidligere har været en opdragelsesanstalt. Siden krigens begyndelse har søfolkene flere gange måttet skifte plads i England; dog er hver gang deres kår blevet forbedret.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Landmand Thomas Holm fra Barsmark ved Løjtkirkeby er faldet i Galicien. Han efterlader sig en ung enke og to små børn.

Lokomotivfyrbøder Johannes Michelsen ved Haderslev småbane er faldet.

Gårdejer Jens Hansen Matzen fra Bolderslev er død af sygdom på et feltlazaret i Serbien i sit 38. år.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Lauritz Møller fra Moltrup er faldet, at Christian Schirmhoff fra Hoptrup er død af sine sår, at Andreas Nielson Hansen fra Endrupskov ikke er død i fangenskab, men er såret og savnet og at overgefreiter Anton Iversen fra Åstrup, gefr. Jens Nissen Roued fra Skærbæk og Hans Junker fra Haderslev er hårdt såret.

29. juni 1916. Forbudt mode, tvangsklippet uld og rabarberblade kogt som spinat

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Forbudte modeblade.

Den stedfortrædende generalkommando i Altona bekendtgør nu følgende, hvorom vi gav underretning allerede den 10. juni:

Indførslen og salget af alle fra det fjendtlige udland stammende modeblade, modetegninger, mode- og lignende fagtidsskrifter forbydes herved for dette korpsdistrikt.

En ny uldforordning

bebudes, hvorefter den beslaglagte uld kun må vaskes hos fem uldkræmmerier. Uldens salg bliver almindelig tilladt, kun ikke til forarbejdere af uld. De mængder, der ikke indleveres inden 12 uger efter klipningen til vaskning og ikke inden 10 uger herefter sælges til krigsuldaktieselskabet, tages ved tvang. Der indføres derfor meldepligt.

Rabarberblade kogte som spinat.

En husmor i Haderslev skriver til ”Dannevirke”:

I denne på køkkenurter knappe tid gør vi os skyldige i en stor ødselhed, når vi ikke benytter rabarberbladene, der smager nøjagtig som spinat. For dem, der ikke kender spinat, er det vel lidt fremmed; men prøv det alligevel. Det er jo kun, fordi vi hidtil har levet i overflod, at en så sund og velsmagende køkkenurt er blevet ringeagtet.

28. juni 1916. Fangeflugt – faldne, sårede og tilfangetagne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Brændenældedage

er der anordnet for skolerne. På 3 forskellige dage før sommerferien skal børnene indsamle bærndenælder, som skal forarbejdes til vævede stoffer.

En russisk krigsfange,

som var undveget fra Sundeved, hvor han havde været i arbejde, blev af vagten pågrebet i Spandet, ligesom han ville passere grænsen. Fangen førtes sydpå.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Skomager Anton Petersen, søn af kleinsmed Petersen i Sønderborg, er faldet. Den faldnes hustru døde for et halvt års tid siden, og der er tre små børn, som altså nu har mistet begge deres forældre.

Enevold Chr. Birk fra Arnum er faldet ved Verdun den 2. juni, 36 år gl. Afdøde efterlader sig hustru og to børn.

Christian Dall, søn af landboelsmand Peter Dall i Over Åstrup, er faldet, 30 år gammel.

Parcellist Chr. Petersen fra Løjtkirkeby er på vestfronten blevet hårdt såret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Martin Nissen fra Tørning Mark og underofficer Christian Rosenbom fra Skærbæk, Peter Grejsen fra Rødding og Ernst Godt fra Gråsten er faldet, at Andreas Møller fra Sønderborg er død af sygdom på reservelazarettet i Slesvig, at Niels Paulsen fra Bramdrup er hårdt såret, Jens Clausen fra Ertebjerg savnet, Jens Hansen fra Hajstrup i Haderslev amt såret og Lorenz Iversen fra Hjortholm på Als hårdt såret.

Otto Rasmussen fra Gramby, der har været med ved Verdun, er blevet temmelig hårdt såret i maven.

Ifølge den sidste prøjsiske tabsliste er Johannes Sieck fra Hjerndrup savnet.

26. juni 1916. Faldne, sårede og tilfangetagne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Tjenestekarl Johan Rix, søn af arbejdsmand Johannes Rix i Haderslev, er faldet 1. juni. Først hed det sig, at han var savnet, men den 16. juni fandtes hans lig. Den faldnes far har også i længere tid været i felten, og en bror til ham er for tiden hjemme på orlov.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Mathiesen fra Kliplev, Heinrich Petersen fra Øster Løgum, Andersen fra Vestergård i Haderslev amt og Christian Andresen fra Ullerup Mark er faldet og at overmatros Jørgen Jacobsen fra Ulkebøl er død.

Nicolaj Lausen i Tandselle ved Tandslet er den 19. juni død på lazarettet i Freiburg i Breisgau.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Magnus Holm fra Åbøl er død på lazaret i Berlin og at Peter Woltmann fra Vesterende er død på feltlazaret.

Jørgen Petersen fra Avnbøl, der tidligere har været i fangenskab i Saratow i Rusland, er nu på afdeling St. Georg, reservelazaret 2 i Altona.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at matros August Petersen fra Stepping er savnet og må antages for at være omkommet.

Sømand Lund af Haderslev har været savnet siden søslaget i Vesterhavet.

26. juni 1916. Brændenældetøj og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Brændenælder i stedet for bomuld og hamp.

Landbrugsministeriet har i disse dage anordnet, at landråderne hurtigst muligt skal organisere indsamlingen af brændenælder.

Krigen har, hedder det ifølge ”Berliner Tageblatt” i ministerens reskript, næsten helt standset indførslen af bomuld og hamp. Men brændenælden kan til dels erstatte dem. Da den ikke kan dyrkes for tiden, må den indsamles. Dyrket vil den ellers efter landbrugsministerens mening kunne give et kolossalt udbytte:

På en kvadratmeter, har han nemlig beregnet, kan der avles 3 pund tørrede nældestængler og 1 pund tørrede nældeblade, som er et fortrinligt foder. På en hektar kan der altså avles 15.000 kilogram nældestængler og 4-5000 kilogram nældeblade. På 1000 hektar tilsået med brændenælder ville der kunne avles 1,2 millioner kilogram nældetrevler, en mængde, som vil være af stor betydning for vor forsyning med vævede stoffer.

Under henvisning dertil opfordrer landbrugsministeren indtrængende landråderne til hurtigst muligt at organisere indsamlingen af brændenælder.

Der åbnes os med dette nye reskript udsigt til senere hen at få en brændenældekofte ligesom kongesønnerne i H.C. Andersens eventyr om ”De vilde svaner”. Til gengæld må vi så vistnok herefter skyde en hvis pind efter den lækre brændenældebudding, der forleden blev os så varmt anbefalet.

For at have ydet hjælp til unddragelse af værnepligten

var tjenestekarl Thomas Nielsen fra Årupgård i fredags anklaget for landsretten i Flensborg. Nielsen, som syntes at være lidt indskrænket, er født den 22. december 1893. Den 13. marts 1916 kørte han sammen med en Hansen Lund med en vandvogn ned til Kongeåen for at hente en spand til et damptærskeværk.

De kørte som sædvanlig vognen baglæns ned til Kongeåen. Da de havde gjort det, tabte de med vilje en spand ned i åen. Hansen Lund sprang ud efter spanden og forsvandt over på den anden side uden senere at vende tilbage igen. Hansen Lund havde ikke været til session, men var militærpligtig.

En vagtpost, som stod i nærheden, anholdt straks efter den anklagede. Denne havde herefter tilstået, at det var aftalt mellem ham og Hansen Lund, at denne skulle flygte. Statsadvokaten androg på den højeste straf for denne forbrydelse, et års fængsel mindre end én dag.

Retten idømte den anklagede 10 måneders fængsel. Vel var han indskrænket, men en følelig straf var på sin plads, da de mange værnepligtsunddragelser fra Nordslesvig tilføjede det tyske rige stor skade.

Opråb til en guldindsamling.

”Røde Kors” kredsforening i Haderslev offentliggør et opråb, hvori det hedder bl.a.: ”Medborgere! Tyskland kan kun sejre, når det ikke blot kæmper med sværdet, men også forbliver økonomisk stærkt.

Den handler uforstandig, som ikke mod kassebeviser ombytter de endnu i hans privateje værende mængder af møntet guld; det er meningsløst at holde fast på det.

Men vi bør ikke blot ombytte vore guldmønter, men også styrke rigsbankens guldskat ved at sælge vort guldtøj.

I det øjemed åbnes der nu også i Haderslev et guldindkøbssted. Vort indkøbssted godtgør den fulde værdi for alt guldtøj. Guldets lødighed fastsættes af en edfæstet taksator. Taksationen sker således, at rigsbanken ingen gevinst har af købet af guldtøjet og ædelstenene.

Man bør heller ikke undslå sig ved til stedse for fædrelandet at skille sig af med den overflødige ødselhed, som hyppig drives med guldkæder, armbånd osv. Det bør for os alle være en ære i stedet for guldurkæder at gå med en simpel jernkæde for derved at vise, at vi trænger ikke til forfængelige smykker, når disse kan gavne fædrelandet. Man er i færd med at lave sådanne jernkæder, og når man afhænder sine guldurkæder, får man en sådan i stedet mod at betale dens værdi.

Indtil videre er køb af forlovelsesringe udelukket, dersom det da ikke drejer sig om afdødes forlovelsesringe.

Dødsfald.

Mangeårig prøjsisk landdagsmand, geheimejustitsråd Carl Asmus Bachmann i Haderslev er død i en alder af 73 år. Som politiker sluttede Bachmann sig til det nationalliberale parti. Den afdøde var kendt i Haderslev by og østeramt som mangeårig dommer ved amtsretten i Haderslev, hvis ældste han var i en række år. Han var embedsmand af den gamle skole og støbning og mindes med anerkendelse fra alle sider for sin redelige færd.

24. juni 1916. Tre mænd fra Skodborg faldet – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Levnedsmidlerne i Sønderborg kreds.

Landrådens opfordring til at anmelde fortiede forråd har ifølge ”Sonderburger Zeitung” haft til resultat, at der bagefter i alt er anmeldt: 16.148 kilogram røgede varer, 3000 kilogram sukker, over 2400 centner korn, 442 centner kartofler og over 900 kiligram kaffe og te. – På landrådens opfordring er der i disse dage fra Sønderborg kreds sendt 300 centner kartofler til Kiel, og så har Sønderborg kreds endda i sin tid anmeldt et underskud af henved 11.000 centner, men har kun fået 4000 centner.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I afvigte uge er der til Skodborg sogn kommet budskab om, at tre unge håbefulde mænd er faldet, nemlig Andresen, P. Greisen og Markus C. Christiansen. Andresen og Christiansen var begge gift, medens P. Greisen var ugift, men efterlader sig en gammel mor, som er enke.

En søn af Johannes Petersen i Storlund ved Fol er blevet såret og ført til et lazaret i Frankfurt ved Main.

Gæstgiver Chr. Hansen fra Lebølgårds kro på Als, er faldet efter kun at have været 14 dage ved fronten, 35 år gl.-

Jakob Hansen fra Stevning på Als, 32 år, er faldet.

23. juni 1916. Mors bønner hjalp ikke – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Hun skulle bede for ham, for det gik hårdt til.

Atter har kirkeklokkerne lydt for en falden soldat, nemlig arbejdsmand Jens Nielsens søn fra Grønnebæk. Den unge mand var ifølge ”Dannevirke” blevet uddannet i Slesvig og var for en tid siden kommet til fronten. Efter hvad der fortælles, havde han, kort før budskabet om hans død kom, skrevet hjem til sin mor om, at hun skulle bede for ham, for det gik hårdt til, hvor han var.- Så vidt vides, er det den 28. der fra Jels sogn, der har fundet sin død i det fremmede.

Når der sælges kød i Toftlund.

I Toftlund blev der i går solgt oksekød af en fed stud. Det går dér i byen imidlertid ikke efter nummer, men hvem der kan bruge albuerne bedst, får først. Trængslen var stor, og man blev trådt over fødderne. Det endte med, at studen ikke slog til. Prisen var ifølge ”Dannevirke” denne gang 2 mark 30 pfennig til 3 mark pundet.

Garnisonen i Haderslev.

I en bekendtgørelse i ”Schleswigsche Grenzpost” udtaler major og bataljonskommandør Crüger for 2. fortæringsbataljon af Füsilierregimentet ”Königin” nr. 86 bataljonens varmeste tak til byen Haderslev for det meget gode, som er blevet den til del, og med de hjertelige ønsker for byens velgående.

Bataljonen forlader Haderslev, som er bestemt til garnisonsby for 3. bataljon af landeværnsinfanteriregiment nr. 84 fra Slesvig, der ankommer dertil i dag, fredag.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Gårdejer Hans Mathiesen på Kliplev Mark er faldet ved Verdun.

Christian Andresen i Skodborg er faldet den 6. juni. Han efterlader en ung hustru og et lille barn og hans gamle mor.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Boj Nissen fra Tørning Mark, Valdemar Jessen fra Vrå ved Birkelev, Ernst Goth fra Gråsten, Ludvig Wiencken fra Haderslev, Lauritz Knudsen fra Åbenrå og Hans Møller fra Strandelhjørn er faldet, at gårdejer i Kliplev Johan Nielsens søn, Peter Hansen Nielsen er død på lazarettet i Lyck, at Jørgen Hansen fra Elstrup er død på 3. hærkorps feltlazaret og at Jørgen Jørgensen fra Stevning, Søren Petersen 3. fra Arnum, Ole Damm fra Bedsted, Karl Scharf fra Jørgensgård Mark i Haderslev amt og Karsten Haken Petersen fra Rebbøl er hårdt såret.

En søn af afd. Gæstgiver Hansen i Nordborg, Broder Hansen, der var om bord på ”Wiesbaden” under det store søslag, er savnet.

Kommuneforstander Hansen og hustru i Oksbøl ved Nordborg har fra deres søn, der har været savnet i omtrent et helt år, modtaget efterretning om, at han er i russisk fangenskab i Sibirien, men nu undervejs til Moskva.

Købmand Meesenburg i Dortheagade i Flensborg er i russisk fangenskab.

22. juni 1916. Slagtere og sukker

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Slagternes store fortjeneste. – Manglen på sukker.

Byrådet i Tønder holdt møde i mandags. Ved drøftelsen af kødforsyningen ankede Chr. Bruhn over slagternes store fortjeneste i denne tid, da kvægpriserne er nedsatte, mens kødpriserne er de samme, samt over, at velhavende folk, særlig fra landet, gjorde store opkøb, så småfolk intet kød kunne få.

Borgmesteren oplyste, at der kun stod 30.000 pund sukker til rådighed for kredsen, omtrent halvt pund til hver mand i kredsen, medens man i Sønderborg kreds havde draget bedre omsorg for sukkerforsyningen.

Det vedtoges at vedblive med børnebespisningen til 15. juli, muligvis til 1. august, meddeler ”Flensborg Avis”.

Den 11. særtabsliste af den tyske hær

(uopdagede) findes i 1018. udgave af de tyske tabslister. Den indeholder for det første en omfangsrig fortegnelse over afdøde og faldne, til hvis opdagelse der er tilføjet en beskrivelse af efterladenskaber eller andre kendingstegn (tatoveringer osv.), samt for det andet oplysninger til særtabslisterne 1,2,3,4,5 og 10.

20. juni 1916. Rationering, faldne, sårede og tilfangetagne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Kartoffelnøden.

For at afhjælpe kartoffelnøden i de store byer er der i de sidste dage blevet rekvireret kartofler i private husholdninger i småbyerne og på landet. I Haderslev kreds har de enkelte husholdninger ifølge ”Hejmdal” fået lov til at beholde 15 pund kartofler pr. hoved, i Åbenrå kreds ½ pund kartofler pr. hoved og dag, til den nye høst kan dække forbruget. Myndighederne går ud fra, at dette er tilfældet fra den 20. juli af. De øvrige kartofler har folk måttet aflevere.

Mejeriernes forpligtelser

er nu blevet udvidet til, at de herefter skal aflevere 50% af det i den foregående måned producerede smør til central-indkøbselskabet i Berlin; hidtil har de kun skullet aflevere 17 %.

Prisen på Sacharin.

Det lader til, at sacharin skal frigives til privat brug. ”Frankfurter Zeitung” erfarer imidlertid, at et kilogram sacharin, hvis produktionspris er omtrent 25 mark, skal koste 200 mark, ”så at altså riget ville forlange det ottedobbelte af erhvervsprisen for en vare, der under de nuværende forhold synes næsten uundværlig for den store masse til erstatning for sukkerknapheden”.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Nicolaj Hansen og hustru i Kliplev har modtaget efterretning om, at deres søn Hans Peter er faldet den 21. maj, 30 år gl.

Musketer Ferdinand Schneider, søn af togfører S. i Haderslev, er faldet den 29. maj.

Iver Iversen i Søndernæs ved Brøns har modtaget budskab om, at hans søn Anton, er faldet, 26 år gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jes Chr. Nissen fra Åbenrå, Niels Raun fra Moltrup, Johan Moos 2. fra Nordborg, Christian Christiansen fra Åbenrå, Martin Petersen fra Brunde og Peter Lorenzen fra Oksbøl på Als er faldet.

Landmand Jesper Jespersen i Mejlby ved Lintrup er indlagt på et lazaret på vestfronten såret i begge øjne. Man nærede håb om at kunne bevare synet på det ene øje.

I den sidste prøjsiske tabsliste anføres som hårdt såret Lorenz Petersen fra Gråsten, Peter Sørensen fra Bæk, Christian Hansen fra Dybbøl og Johan Horn fra Ullerup.

Landboelsmand Chr. Hyldeberg fra Genner Mark ved Åbenrå er faldet.

Andreas Christiansen fra Bolderslev er faldet på den vestlige krigsskueplads.

Landmand Christian Johansen fra Tyrsbølskov er faldet ved Verdun den 2. juni. Han efterlader hustru og tre små børn og hans gamle forældre.

Gårdejer Schirmhoff og hustru fra Hoptrup har modtaget budskab om, at deres eneste søn Christian er faldet anden pinsedag, 23 år gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Anders Detlefsen fra Toftlund er faldet, at Christian Jacobsen fra Torp ved Åbenrå er død på feltlazaret, at Hans Hofmann fra Haderslev, og Otto Tramsen fra Sottrup er død som følge af sygdom, at Michel Johansen fra Stenderup er i fangenskab og at Thorvald Clausen fra Jels Mark er hårdt såret.

18. juni 1916. Dyre liggehøns, billige rødspætter og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Han blev beordret til Amerika

Et 17-årigt ungt menneske, der er født i Amerika, men hvis forældre nu bor i Sønderjylland, hvor han også har opholdt sig de sidste 5 år, fik i slutningen af sidste måned af det amerikanske konsulat i Hamborg opfordring til at rejse til Amerika. Rejsen, der foretoges med skib fra København, betales af det amerikanske konsulat, der formentlig har villet hindre, at det unge menneske, der har amerikansk indfødsret, skulle blive udskrevet til prøjsisk soldat.

Kvæget eksproprieres.

Haderslev kreds skal nu til staten ugentlig levere ca. 200 fedekreaturer, 160 kalve, 145 svin og 60 får.

Tysk tiltale mod apoteker Wilckens.

Til Frederikshavn er indløbet meddelelse om, at der er rejst tiltale mod apoteker Wilckens, Frederikshavn, som holdes tilbage i Tyskland. Det antages, at han ikke bliver sat på fri fod før efter krigen.

Pris på rødspætter.

Magistraten i Åbenrå bekendtgør ifølge ”Hejmdal”, at der nu snart også vil kunne sælges rødspætter i byen til nedsatte priser, og da større fisk for omtrent 55 pfennig pundet og mindre fisk for 1 mark 50 pfennig snesen.

Vesterhavsbadet Lakolk

På Rømø er tilligemed det til 150.000 mark takserede dampskib ”Lakolk” ved tvangssalg ved amtsretten i Tønder blevet solgt til firmaet Berends & co. i Hamborg for 60.000 mark.

Et tilbud.

En mand i Tønder modtog forleden følgende skrivelse fra en landmands kone i omegnen: ”Tillader mig at forespørge, om De vil købe en liggehøne med kyllinger. Jeg har én med 14 kyllinger og én med 5 kyllinger. Hønen med 14 kyllinger skal koste 80 mark og den anden 35 mark. Vil De straks meddele mig, om De vil have én.

Fru C.M. i H….”

Om manden i Tønder er gået ind på tilbuddet, fortælles der ikke noget om.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Thomas Bonnichsen, en bror til Jørgen Bonnichsen i Ulfslyst ved Haderslev, er faldet den 22. maj.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles bl.a., at Andreas Hansen fra Sarup på Als, Maks Deichmann fra Over Åstrup, Ewald Kylling fra Over Åstrup, Peter Jørgensen fra Sottrupskov, Albertinus Mikkelsen fra Hønning Mark, Peter Bladt-Jacobsen fra Asserballeskov og Niels Jendresen fra Tumbøl er faldet, at Karl Jessen fra Nordborg er død af sygdom på feltlazaret, og at Nikolaj Jakobsen fra Skodsbøl Mark er død af sine sår.

Hans Hansen fra Kliplev er savnet, og Wilhelm Feddersen fra Skodborg, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

17. juni 1916. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Passagen over grænsen

bliver stadig mindre. Det er allerede 2-3 uger siden det blev forbudt de ledsagere, der her fra landet hidtil har fulgt de af tyske opkøbere købte kreaturer, at komme over grænsen. De nødvendige ledsagere må nu hverves på den tyske side.

Man har også oplevet, at grænseopsynet har fratages folk, der havde ærinde søndenfra til kongeriget, deres pas, fordi de ikke fandt anledningen til rejsen tilstrækkelig fyldestgørende. Og når der så er gjort grænseopsynet opmærksom på, at passet måske er udstedt af landråden, er der blot svaret: ”Her råder vi – og ikke landråden”.

Ændring i priserne for kalve.

”Centralkvæghandlerforbundet” i Kiel har i sit møde den 29. maj i år besluttet, at kvæghandlerforbundene og deres kommisionærer efter 1. juni ikke må bevilge højere priser end følgende fra stalden:

For kalve indtil 100 pund l.v. 60 mark pr. 50 kg., for kalve fra 100 til 150 pund l.v. 80 mark pr. 50 kg, for kalve fra 150 til 200 pund l.v. 100 mark pr. 50 kg, for kalve over 200 pund l.v. fedekalve og dobbeltender 120 mark pr. 50 kg.

Priserne for den højere vægtklasse må dog kun betales, når dyrenes vægt overstiger den forrige vægtklasse med mindst et pund”.

Et mærkeligt træf.

På øen Rømø jordfæstedes den 8. juni ligene af to tyske marinesoldater, der var blevet skyllet i land: Fyrbøder Ehrhardt Lohmann og matros Robert Ahlsvede. Begge var født samme dag i samme år og blev dræbt samme dag i kampen for deres fædreland, skyllet i land samme dag, jordfæstet samme dag og i samme grav.

Kartoffelmangel.

Fra i onsdags udgives der ifølge ”Dybbølposten” fra byen Sønderborgs kartoffellager kun kartofler for en uge ad gangen og kun 4 pund a person om ugen, meddeler magistraten.

Frugterne skal samles – til olie.

Kernerne af kirsebær, blommer, mirabeller og abrikoser skal samles for at presse olie af disse. Kernerne skal være af moden frugt, må være rensede og tørre. Også kerner af tørret frugt kan anvendes. Af 1000 kilogram kerner kan der fås 50 kilogram olie. Af kernefrugt skal kun kerner af græskar samles. Skolrne har fået tilhold om at ordne indsamlingen.

Krigens ofre.

Fra krigens begyndelse og indtil nu har Skærbæk sogn ifølge ”Flensborg Avis” haft et tab af 16 mand; deraf er de 10 faldet på vestfronten, og to er døde i et lazaret. Af de 16 faldne var den ene gift, de andre unge mænd. Endvidere savnes der efterretninger fra 3 mænd.

Hvordan der må slagtes.

Landbrugsministeren, handelsministeren og indenrigsministeren i Prøjsen har ifølge ”Hejmdal” i fællesskab udstedt en ny forordning om slagtningen. Herefter bliver der for hvert kommunalforbund (by- og landkredse) fastsat bestemte antal slagtninger for et bestemt tidsrum, som ikke må overskrides. At der slagtes mindre af én slags dyr, må ikke udjævnes af andre dyr.

For erhvervsmæssige slagtninger skal der af kommunalforbundene udstedes tilladelsesbeviser til de til slagtning berettigede forretninger.

Forbuddene mod hjemmeslagtning ophæves. Dyr, som skal slagtes, må ejerne have haft i mindst seks uger. Kødet må kun afgives gratis til folk, som hører til ejerens husholdning eller står i hans tjeneste. Der må kun slagtes mod skriftlig tilladelse fra lederen af kommunalforbundet. Kødet fra utilladte slagtninger hjemfalder til kommunalforbundet uden vederlag.

Nødslagtninger falder ikke ind under disse forskrifter, men må anmeldes til landråden inden 24 timer. Kødet skal afleveres mod en godtgørelse.

Kakao og chokolade.

Inden i morgen, 18. juni, skal indsendes en forrådsopgørelse af kakao, også i blandinger med andre produkter, og alle slags chokolade, dog kun for så vidt vedkommende har mindst 25 kilogram af hver slags i sin besiddelse. I øvrigt skal de mængder, der fandtes om morgenen den 13. juni, anmeldes til krigskakaoselskabet i Hamborg inden 18. juni.