Kategoriarkiv: Fra samlingerne

Karla Nielsen: ”Intet har paa hele Turen grebet mig mere”

Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 11. juli 1920:

Næste Morgen startede vi for at cykle til Aabenraa vi kom af Sted Kl. 8½. Planen var at naa Aabenraa til Kl. 2 og saa sejle til Sønderborg, og det lykkedes os trods nogle Vanskeligheder (Punktering) at gennemføre det.

Hele Turen var en Fest, overalt glade Mennesker og Dannebrogsflag og Æresporte. Vi blev paa Grund af vore hvide Studenterhuer modtaget med særlig Venlighed. –

Desværre bliver jeg nødt til at begrænse mig meget, ellers bliver dette Brev jo aldrig færdigt, saa nu maa Du nøjes med det i korte Træk for Resten. –

Kom i Aabenraa i alleryderste Øjeblik om Bord paa Skibet som skulde føre os til Sønderborg, meget trætte efter en voldsom hurtig Kørsel. Opdager til vor store Sorg, at Skibet fører tysk Flag agter, og at der en del Tyskere om Bord. Det tyske Flag skyldes, at Selskabet hører hjemme i Flensborg, alle Tyskerne sætter vi af ved den første Anløbsbro. –

Kaptajnen fra Sønderborg voldsom elskværdig gammel dansk Søulk. Vældig gode Venner. Da vi ikke havde faaet noget Logi i Sønderborg og var klare over, at det vilde være haabløst, faar vi Lov til at sove om Bord i Skibet i 2. Klasses Kahyt om Natten, hvor det alligevel skal ligge i Sønderborg. –

Vidunderlig Sejltur kommer ind til Sønderborg Kl. 5. Flag, Mennesker, Masser af Mennesker, Kongeskibet og vore store Krigsskibe i Havnen. Om Aftenen Illumination paa alle Skibene. Kongeskibet pragtfuldt. – Storslaaet Fyrværkeri, Fakkeltog, Kongetale. Sov dejlig om Natten paa Bænkene i 2den Klasses Kahyt.

Næste Morgen Kaffe paa Dækket Kl. 6¼, Sol og ganske stille Vejr dejlig Udsigt helt op til Dybbøl med Møllen og Flagene. Den Dag oppe i Skanserne og inde i Dybbøl Mølle, talte længe med den gamle Møllerkone, hun var saa sød, saa sød. Fik lov at lægge det store Silkeflag, som danske Amerikanere har skænket Møllen, sammen.

Overværede en Revue over Garden inde i Dybbøl Skanser. Obersten holdt en smuk Mindetale for de faldne fra 64. Gardens Musikkorps spillede ”Slumrer sødt i Slesvigs Jord”. Vi græd alle sammen.

Derefter marcherede vi med Garden til den gamle Melodi ”Dengang jeg drog af Sted” gennem Skanserne ned mod Sønderborg, det var en ejendommelig højtidelig Følelse at gaa her i Takt til den Melodi.

Undervejs hændte der noget, som jeg ikke kan lade være at fortælle Dig, da det staar for mig som noget af det smukkeste, jeg har oplevet paa Turen. Vi kom sammen med Garden forbi et lille Hus, hvor der sad en gammel Mand med begge Krigsmedaillerne paa, han var øjensynlig højt i 90’erne. Han sad med to Krykker ved Siden af sig og var meget sløv, (vi havde talt lidt med ham paa Udvejen), idet vi passerer med ”Dengang jeg drog af Sted” saa vi pludselig den gamle Mand kaste sin Hue og sine Krykker fra sig, og han stod saa ret og rank som en paa 20 medens Taarerne løb ham ned ad Kinderne.

Obersten bemærkede ham og hele Garderkorpset marcherede med antrukne Sabler Parademarch forbi ham. Intet har paa hele Turen grebet mig mere end dette. –

Der er mange Oplevelser, som jeg ikke har faaet med, men en hel Del har jeg da fortalt Dig nu.

Vi kom med Skib fra Sønderborg til Faaborg og hjem med Toget. – Saa har vi jo været paa Korselitze og haft det vældig morsomt og levet rigtig flot og nu er vi saa her paa Bellahøj igen. Andreas har det meget bedre men skal dog vist holde Ferie endnu til September.

Jeg har det godt. Mange Tak for Dit Brev, som jeg har faaet medens dette her stod paa. Jeg har nemlig været 5 Dage om at skrive dette Brev. Skriv snart igen, jeg er saa glad for at høre fra Dig.

En Mængde kærlige Hilsener fra Andreas og Din hengivne Karla.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.

Karla Nielsen: ”Har De nogensinde set Kongen? spurgte hun”

Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 10. juli 1920:

Næste Morgen havde vi givet Ordre til at blive vækket Kl. 5 for at være i god Tid lige ved Grænsen, saa vi kunde se Kongen ride over. Vi kom ogsaa op, fik vor Morgenmad og kom af Sted Kl. 6.

Der gik da vilde Rygter i Vonsild, om at den nærmeste ½ Mil paa hver Side Grænsen allerede var fuldt besat, saa vi kunde saamænd ikke komme nærmere end ½ Mil, vi var jo ikke glade for den Meddelelse, og det viste sig da ogsaa, at vi med største Lethed kom til Grænsen, der var nok en Del  Mennesker men dog ikke flere end vi meget let fandt os en fortræffelig Plads, hvorfra vi kunde se det alt sammen, men vi var jo rigtig nok ogsaa kommet 2½ Time førend det skulde gaa for sig.

Automobilerne holdt i Tusindvis inde paa Markerne men til alt Held for os, blev Passagererne siddende i dem, ellers var det blevet ganske umuligt at faa Plads saa mange Mennesker var der. Der var flere store Lastbiler langt Nord fra bl.a. fra Thisted og Aalborg de var stuvende fulde af Mennesker og havde kørt næsten hele Natten, det maa have været en slem Omgang, men det de nu skulde opleve var rigeligt Umagen værd. –

Vi havde paa Vejet fra Vonsild til Grænsen passeret flere Æresporte, men lige her paa Grænsen stod den allerstørste og smukkeste og paa den stod der ”Velkommen til Sønderjylland”.

Vi stod saa der og ventede og kom saa i Snak med en ung sønderjysk Pige, som stod lige ved Siden af os. Der stod 1800 unge hvidt og rødklædte unge sønderjyske Piger fra Grænsen og til Christiansfeldt, de havde Kurve med Roser, som de skulde kaste for Kongen, naar han kom.

Vor unge Veninde var af den rigtig gode Slags, hun var saa glad, saa glad og saa voldsom interesseret i Kongen. ”Har De nogensinde set Kongen?” spurgte hun, og hun var meget imponeret, da hun hørte, at vi havde set Kongen mange, mange Gange. –

Desværre kan jeg ikke hele Brevet igennem give Dig den rette Forstaaelse af den Stemning og den Jubel, som fandtes overalt, den var nemlig i Ordets egentlige Forstand ubeskrivelig. –

Kl. 9¼ saa vi lidt paa den anden Side Grænsen – d.v. altsaa s. Nord for den gamle Grænse, da vi jo var i Sønderjylland Kongen komme ridende paa den pragtfulde hvide Hest, da han nærmede sig Grænsen red han ganske langsomt med Hatten i Haanden, og under den dybeste Stilhed, red han i Solskin ind i det forjættede Land, han græd og vi græd alle sammen, jeg siger Gud ske Lov at jeg fik opleve dette.

Saa snart Kongen var kommet gennem Æresporten brød Jubelen løs, man klappede og raabte Hurra alt medens Taarerne løb ned ad Kinderne, jeg har aldrig hørt saadan Jubel og aldrig set saa mange glade Mennesker, som i de Dage i Sønderjylland. Og saa var der Flag. Flag og atter Flag langs Vejene, ved Husene paa Cykler og Automobiler og i Smaabørns Hænder ja alle de sønderjyske Karle havde endda taget de sorte Baand af deres Panamahatte og erstattet dem med højrøde.

Saa snart Kongen var kommet et lille Stykke paa den anden Side Grænsen, blev han budt Velkommen af Gaardejer Refshauge og svarede med det samme meget bevæget. Derefter red han langsomt videre Syd paa.

Pludselig løftes en lille Pige op mod ham med en Buket Roser, og Kongen tog – ikke Roserne – men hele Stumpen op paa Hesten hos sig – Jubelen vilde ingen Ende tage, da Kong Christian; den store, brune, stærke Mand sad med denne lille Pige foran sig. Hun lagde sine smaa hvide Arme om hans Hals, og sludrede rask væk.

Vi fulgte med Kongen til Christiansfeldt hvor han skulde til en kort Gudstjeneste i Tyrstrup Kirke for derefter at køre i Automobil til Haderslev.

Vi tog saa Afsked med vor sønderjyske Veninde og begav os til Vonsild igen for at faa noget Frokost. Efter Frokost sov vi et Par Timers Tid, hvilket vi i høj Grad trængte til.

Om Eftermiddagen Kl. 4 kørte vi op til Skamlingsbanken, som vi gerne vilde se, naar vi var saa nær ved; hvordan der er paa Skamlingsbanken behøver jeg jo ikke at fortælle Dig, vi var meget begejstrede. Der spiste vi saa Middag oppe og kom ved 9 Tiden tilbage til Vonsild og gik i Seng.

3. og sidste del af brevet bringes i morgen.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.

De 4 piger på Dybbøl i 1920 og 1980

Et af de spørgsmål, der i forskellige variationer jævnligt indsendes til museet på Sønderborg Slot er: Hvem var de 4 sønderjyske piger, der overrakte Dannebrog til Christian X på Dybbøl den 11. juli 1920?

Museet på Sønderborg Slot har modtaget arkivalier fra én af de 4 piger, herunder officielle invitationer og avisudklip fra jubilæerne i 1970 og 1980, hvor alle 4 deltog.

Pigerne var Elly Dau (senere gift Pedersen), Anni Staugaard (senere gift Sønnichsen), Anne Marie Jessen (senere gift Laursen) og Marie Margrethe Eriksen (senere gift Schmidt).

Har man supplerende oplysninger om pigerne, er man velkommen til at sende disse til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.

De 4 sønderjyske piger, der overrakte Dannebrog til Christian 10. i 1920. De deltog i flere jubilæumsfester på Dybbøl, bl.a. i 1980.
De 4 sønderjyske piger, der overrakte Dannebrog til Christian 10. i 1920. De deltog i flere jubilæumsfester på Dybbøl, bl.a. i 1980.

Karla Nielsen: ”… hele Byen var Flag, Blomster og Æresporte”

Museum Sønderjylland har for kort tid siden modtaget en afskrift af et brev i privateje.
I sommeren 1920 var Karla A. Nielsen (1898-1990) på cykeltur sammen med Andreas Joachim Lütken (1898-1988) og en anden studiekammerat. Fra Refsvindinge besluttede gruppen at køre til Sønderjylland og overvære festlighederne der.
I et brev til søsteren Anna i Norge, beskriver Karla A. Nielsen oplevelserne den 9. juli 1920:

”Ny Bellahøj” den 31 Juli 1920

Kære lille Anna!
Ja nu er jeg saa her igen og vil nu indfri mit Løfte til Dig om et rigtigt Brev. Du har forhaabentlig faaet mit Kort fra Korselitze, saa Du forstaar nok Grunden til, at dette Brev først kommer nu.

Jeg vil saa her fortælle Dig om at nogle af de skønneste Oplevelser, jeg nogensinde har haft, og jeg tør nok ogsaa sige nogle af de skønneste det er muligt for mig at faa. Vi var meget kede af, at Du ikke kunde være med men du var jo for langt borte.

Jeg vil nu begynde med Begyndelsen og give Dig en meget detaljeret Beskrivelse af hele vor Tur.

Vi startede paa selve Genforeningsdagen altsaa Fredag den 9. Juli om Morgenen Kl. 4½ fra Refsvindinge paa Cykler. Vi var den Morgen oppe Kl. 3, og hejsede Flaget Kl. 4 inden vi tog af Sted. Der var ingen andre end vi 3 Andreas, Bent og jeg oppe, og det var en Fest for os at hejse Dannebrog som det allerførste Glædestegn.

Vejret var saaledes, at det kunde blive til hvad som helst, men vi troede naturligvis paa Solen og cyklede glade af Sted ad Odense til i den Hensigt at cykle til Strib og derfra med Færgen til Fredericia og saa cykle til Vonsild, som er en lille Landsby ca 3 km syd for Kolding ad Vejen til Frederikshøj, her havde Hans nemlig skaffet os Værelser. –

Med storartet Rygvind og behagelig Temperatur naaede vi meget snart til Ellinge, hvor det opdagedes, at vi havde glemt Andreas’ Kikkert som Bent derfor blev sendt tilbage efter, hvilket medførte en Forsinkelse paa 20 Minutter, saa kørte vi videre til Odense og kørte lidt før Kl. 7 lige gennem Byen der var meget faa Mennesker paa Gaderne og næsten ingen Flag, men det var jo ogsaa tidligt om Morgenen.

Vi kørte saa videre ud ad Middelfart Landevej, som i Parentes bemærket er den frygteligste Vej, jeg nogensinde har kørt paa, den er nemlig aldeles ødelagt af Automobiler, saaledes at den bestaar af lutter meget dybe Huller.

De første 2 Mil fra Odense var næsten hele Tiden op ad Bakke men takket være en ret god Rygvind faldt de os slet ikke særlig vanskelige. Da Kl. blev henad 8½ befandt vi os lige ved Vissenbjerg og Vinden sløjede nu af og et Øjeblik senere øsede Regnen ned. Heldigvis var vi dog lige ved Vissenbjerg Kro og vi besluttede at spise Frokost her under Regnen. Det øsede så ned lige til Kl. 12, og vi sad i et aabent Lysthus dog med Tag og var ikke videre glade.

Imidlertid var der kommet endnu to Studenter med hvide Huer paa Cykle, de slog sig ned i Lysthuset lige ved siden af vort, og det varede naturligvis ikke længe førend vi begyndte at sludre sammen, og det viste sig da, at de begge var paa Vej til Sønderjylland ogsaa og kom fra Nyborg, hvor de hørte hjemme. De fortalte os saa, at det var meget lettere at tage over fra Middelfart til Snoghøj, hvor de vidste der var Skibsforbindelse i de Dage hele Dagen igennem, vi vilde derved spare os ca 2 Mil, og det besluttede vi os saa til at gøre.

Da Kl. var 12 og Regnen hørt op kørte vi saa videre alle 5 sammen. Vi kom saa efter at være blevet stænket til helt op ad Ryggen paa Grund af den rædselsfulde Vej uden noget Uheld til Middelfart Kl. ca 2 og kom straks over med Skibet.

I Middelfart holdt i Hundredevis af Automobiler som Dagen igennem havde passeret os og ventede paa at blive sat over. Skibet kunde nemlig kun rumme 4 Biler hver Gang, derimod var der god Plads til Cykler og vi havde saa den Triumf at komme over længe før de Automobiler, som havde passeret os lige ved Odense.

Imidlertid var det igen trukket op med meget sorte Skyer, og lige i det Øjeblik Skibet lagde til ved Snoghøj styrtede Regnen saa voldsomt ned, at vi alle blev aldeles gennemblødte inden vi kunde naa op til Hotellet, som dog ligger højest 5 Minutter fra Landgangsbroen.

Det var jo en trist Begyndelse, men vi tabte dog ikke Modet men klædte os straks om inde i Hotellets Garderobe, og da Regnen stadig øsede ned besluttede vi os til at drikke The der.

Jeg tror aldrig i hele mit lange Liv, jeg har været saa irriteret over Regn, som jeg var over denne, kort sagt vi sad i Snoghøj fra Kl. godt 2 til Kl. 7½ og Regnen øsede stadig ned, vi besluttede os saa til at køre alligevel, da vi jo skulde til Vonsild den Aften, og der jo dog var over 2 Mil derned.

Vi startede saa og opdagede oh Rædsel, at Andreas’ Cykel havde tabt den meste Luft af Bagringen, det blev dog besluttet at køre paa Pumperne saa langt vi kunde for om muligt at finde en Cyklesmed, da vi meget nødigt vilde i Lag med den snavsede Cykel selv.

Regnen hørte nu op, men Vejen var naturligvis frygteligt. I Begyndelsen gik det rigtigt godt med Cyklen men den sidste Mils vej til Kolding maatte vi pumpe næsten for hver Kilometer, vi var naturligvis ikke særlig glade, da vi kom der, frygtelig snavsede og noget trætte efter den lange Dags Køretur ad saa slette Veje.

Men da vi kom ind i Kolding By hvor vi skulde møde Hans ved Banegaarden, var der et stort Militærorkester der spillede Fædrelandssange bl.a. ”Dengang jeg drog afsted” og hele Byen var Flag, Blomster og Æresporte og mange Steder var Husene illuminerede, saa al vor Træthed var naturligvis med det samme som blæst væk.

Vi traf saa her Hans og sammen med ham spadserede vi gennem hele Kolding By, som var aldeles pragtfuld pyntet til at modtage Kongen den næste Morgen tidlig Kl. 8.

Da vi var kommet gennem Byen cyklede vi de 3 sidste km og kom til Vonsild Kl. ca 10, hvor vi fandt Kroen og fik vore Værelser anvist (de var storartede). Vi fik saa Aftensmad og kom ca Kl. 11 til Køjs.

Der var en voldsom Færdsel paa Vejen syd paa og Værten fortalte os, at han den Dag havde maattet sige Nej til over 1000 Mennesker, der vilde bo der om Natten. –

Hele Natten igennem en Automobilfærdsel, som jeg aldrig har hørt Mage til ikke et Minut mellem hver Bil og saa en Tuden hele Natten. Jeg sov meget lidt, Andreas slet ikke de andre to bedre, det var en drøj Omgang efter at have været oppe Kl. 3 og været paa Farten hele Dagen.

2. del af brevet bringes i morgen.

Foto:
Karla A. Nielsen og Andreas J. Lütken med sort hue, fotograferet juli 1920 i Refsvindinge før turen til Sønderjylland. Originalt foto i privateje, 2020.

Dybbøl-Posten: Freden er traadt i Kraft!

Ekstrablad til “Dybbøl-Posten”.
Telegrammer til “Dybbøl-Posten).
Sønderborg, Søndag den 11. januar 1920.

Freden er traadt i Kraft!

Berlin, Lørdag Aften. I Eftermiddags Klokken 4 har Ministerialdirektør von Simson og Friherre von Lersner i det franske Udenrigsministerium under Overværelse af det øverste Raad underskrevet Protokollen af 1. November. Derefter overrakte Clemenceau den skriftlige Stadfæstelse om Nedsættelsen af Skadeserstatningen for Ødelæggelserne i Scarpa Flow.
Freden er dermed traadt i Kraft.
Clemenceau erklærede, at befalingen til at hjemsende de tyske Krigsfanger vil blive underskrevet inden Aften.

Paris, Søndag. “Agence Havas” meddeler: Undertegnelsen af Protokollen foregik i Udenrigsminister Pichons Kabinet. Efter at Clemenceau havde erklæret at den Protokol, der blev forelagt dem til Underskrift, var overensstemmende med den, der blev overrakt dem Kl. 2,15, opfordrende han de tyske Repræsentanter til at under-
skrive. Derefter underskrev Simson og Lersner.
Derpaa overrakte Clemenceau dem det Brev, i hvilket de Allierede forpligter sig til at nedsætte deres Krav paa Havnemateriel, dersom dette virkelig skader Tysklands vitale og økonomiske Interesser.
De tyske Befuldmægtigede førtes nu ind i Ursalen. Kl. 4,05 tog Clemenceau Plads i Præsidentstolen, hvorefter Underskrivelsen af Ratifikationerne fandt Sted. Efter at Tyskerne havde undertegnet, underskrev Lloyd George, Clemenceau, Nitti, Matsui (Japan) og de andre Landes Befuldmægtigede i alfabetisk Orden. Clemenceau erklærede derefter, at Freden var undertegnet og fra dette Øjeblik traadt i Kraft, og at den skulde udføres i alle sine Enkeltheder. Da Mødet hævedes, var Klokken nøjagtig 4,15.
Tyskerne tog først bort, derefter Repræsentanterne for de Allierede med Undtagelse af Clemenceau, Lloyd George og Nitti, der afholdt et Møde for lukkede Døre.

Under Ceremonien havde nogle hundrede Nysgerrige samlet sig uden for Bygningen. Da Clemenceau passerede forbi de tyske Delegerede ved Undertegnelsen af Dokumentet sagde han til den, at der endnu samme Aften ville blive givet Ordre til at paabegynde Hjemsendelsen af de tyske Krigsfanger.
Samtidigt med at dette Dokument undertegnedes, underskrev Repræsentanterne for de store allierede Magter og for Polen Dokumentet om Udveksling af Traktaten vedrørende Behandlingen af de nationale Mindretal.

København, Søndag. Den engelske Flaade ventes i Dag til København.

Ekstrablad til Dybbøl-Posten den 11. januar 1920: Freden er traadt i kraft.
Original findes på Sønderborg Slot.

Nye personsider for krigsdeltagere fra Broager

Broagerlands Lokalarkiv har 262 medlemskort for medlemmer af DSK Broager afdeling.  Takket være arkivets velvilje og flere frivilliges indsats har det været muligt at affotografere disse kartotekskort, afskrive oplysningerne i personskemaer og i flere tilfælde supplere kortenes oplysninger.

Samtidig er der fundet oplysninger i andre kilder, herunder mindetavlerne i DSK Årbøgerne, så der i løbet af juli 2019 er oprettet personlige sider for ca. 320 krigsdeltagere med tilknytning til Broager sogn (inkl. Egernsund).

Ingen af kartotekskortene er forsynet med fotografier og derfor bringes der ikke billeder af kortene på enkelte personsider. Eksempler på kortene kan ses på personsiderne for blandt andre Otto Rudolf Paul Sange (1891-1962) og Hans Christian Hansen Eis (1873-1956).

For at se kortene skal man kontakte Broagerlands Lokalarkiv (se http://broagerlandsarkiv.dk/ ), som er i besiddelse af de originale kort. Det skal dog understreges at samlingen ikke er komplet og der derfor ikke er bevaret kartotekskort for alle DSK-medlemmer på Broagerlands Lokalarkiv.

DSK – Broager afdelings fane:
Det sidste medlem af DSK Broager afdeling døde i 1995, herefter blev fanen fra DSK Broager afdeling overdraget til Museet på Sønderborg Slot.
Her følger uddrag af oplysninger om foreningen og fanen:
Fanen er anskaffet efter oprettelsen i 1938. Der blev ført protokol og regnskabsbog over foreningens arbejde og disse to protokoller er på Lokalhistorisk Arkiv i Broager. DSK i Broager havde 288 medlemmer.

Fanen var med til generalforsamlinger og til amtsstævner (i Sønderborg) og til herredstævner. Den var med til store fællesmøder som Dybbølfesten i 1945, 1864-jubilæet i 1964 og i 1970.
Der var DSK-møder på kongens fødselsdag den 26. september under besættelsen. Der anvendtes fanen også.

Siden 1970-erne har fanen kun været brugt til begravelser.
I Broager har der været kun to formænd for DSK:
Mejeribestyrer A.P. Hansen 1938-1950
Gårdejer Hans Struck 1950-1979
Efter hans død har Frede Struck administreret foreningen. Sparekassen i Broager gav gennem sin gavefond tilskud hvert år.  Kontingentindsamlingen ophørte i 1980
”.

Illustrationen:
Askebæger fremstillet af Broager Keramik med Mindehøjen i Broager som motiv og med DSK Broager Afdelings navn findes i Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots samlinger.
Det er ikke oplyst om der er fremstillet en serie af genstande med forskellige motiver eller om askebægeret primært er beregnet til lokalområdet.
Har man kendskab til askebægerets historie, brug eller tilsvarende genstande er man velkommen til at kontakte Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot via mail.

“Et af Krigens Ofre”, udgivet 1919

Et af krigens Ofre” blev udgivet 1919 af pastor Tonnesen, Hoptrup.
Hæftet er indbundet i hårdt omslag, hvori der ligger et fortrykt hæfte med opbyggelige & trøstende tekster samt 1-2 sider, hvorpå der kan skrives en kort levnedsbeskrivelse for den enkelte. Hæftet er stilet til dem, hvis slægtninge “hviler i fremmed jord” og er i alt på 20 sider.

Forordet lyder:
Meningen med denne Bog.

Hvis den slægtning, som nu hviler i fremmed Jord, var bleven begravet paa en af vore hjemlige Kirkegaarde, saa havde hans Paarørende efter Evne bestilt en Gravsten hos en Stenhugger, og derpaa havde de sat hans Navn og hans Fødselsdag og hans Dødsdag.  Og nedenunder havde de sat et Bibelsprog eller et Salmevers, som maaske baade han og de havde fundet Trøst i. Denne Gravsten med sin Indskrift paa Familiens Gravsted vilde saa have staaet som et Minde for den kommende Slægt om den Hedengangne.
Da vi veed, at dette desværre er udelukket, saa har jeg tilbudt, at jeg vilde sætte ham en Mindesten ved denne Bog, som kan opbevares i Familien og bære Vidnesbyrd om det Offer, som denne har maattet bringe.
Hoptrup, i Februar 1919.                                                                      Tonnesen.”

I arkivet på Sønderborg Slot findes pt. kun 2 af disse bøger/hæfter med mindeord over hhv. Anton Petersen Gubi (1895-1915) og Rasmus Jessen Petersen (1886-1916).

“Et af Krigens Ofre”, udgivet 1919 af pastor Tonnesen, Hoptrup.

På det Kongelige Bibliotek kan man se et scannet eksemplar af dette hæfte, men uden mindeord.

På det private website Ravsted Lokalhistorie kan ses et eksemplar af hæftet med mindeord for Andreas Andersen (1878-1915). Dette hæfte er scannet med en del supplerende oplysninger og billeder.

Fra samlingerne: Frakke M1915

Feltgrå frakke, Feldgrauer Mantel M1915, indført i slutningen af 1915 for alle våbenarter. Frakken mindede i det store hele om den tidligere model (M1908) for menige og underofficerer, men snittet var noget viddere,  og på nær nogle enkelte deltaljer fremstod den umiddelbart ens for  både det almindelige mandskab og officerer.

Jakken her er en mandskabsfrakke og rygbæltet har derfor to knaphuller og metalkrog mod officerernes ene knap. På hver side er der desuden læderforstærkede slidser, så uniformjakkens taljekroge kunne stikkes igennem og understøtte bælte og tornyster. Desuden er der under rygbæltet på hver side to løkker, så jakkens skøder kunne hæftes op med metalkroge.

Jakken knappes med seks matte metalknapper, og for oven og for neden med en metalkrog. Kraven lukkes med to metalkroge, og kan opslået holdes sammen vedhjælp af en tøjflap. Skødernes bagslids kan knappes sammen med fire knapper. Jakken har to sidelommer med flap, og en inderlomme på venstre side af brystet. Overkroppen har bomuldsfor, der i venstre side er stemplet med størrelse,  fabrikant, og  udleveringssted og -år, i dette tilfælde Bekleidungsamt V, 1917. På hver skulder ses en knap til at fæstne skulderstropperne i den ene ende, den anden blev syet fast i ærmets skuldersygning.

Jakken tilhører Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot.

Første Verdenskrig i Sønderborg Slots historiemalerier

Sønderborg Slot har usædvanligt mange historiemalerier.

Sønderborg Lokal TV har lavet en udsendelsesrække på fem udsendelser om dem.

Den fjerde udsendelse handler om historiemalerierne om Første Verdenskrig.

Der er ikke så mange malerier om Første Verdenskrig som f.eks. om de to slesvigske krige, og de er ikke udført af nogle af de største kunstnere. Men de fortæller ikke desto mindre spændende historier.

 

Se de øvrige udsendelser her: Sønderborg Slots hjemmeside

Sønderborg Slots årbog for 2017 handler om 43 af de historiemalerier, man kan se på museet. Den er på 224 meget velillustrerede sider og koster 198,- kr.

Den kan bestilles på denne mail: hath@museum-sonderjylland.dk

Læs mere om bogen her

Fra samlingerne: Mauser M1914

Mauser M1914, semiautomatisk pistol med en kaliber på 7,65 mm. Pistolen blev købt i stort tal af den tyske hær, en blandt mange Behelfspistolen, der skulle afhjælpe manglen på standardpistolen P08.
Pistolen er 153 mm lang og vejer omkring 600 gr. Magasinet i pistolens greb har plads til otte patroner. Pistolens sikring består noget usædvanligt af to knapper placeret på venstre side bag aftrækkeren, en aflang riflet, der sikrer pistolen, når den trykkes ned ad, og en rund, der ved et tryk afsikrer den.

Som ved de fleste andre semiautomatiske pistoler bliver slæde tilbage, når den sidste patron er affyret. Men når et fyldt magasin sættes i pistolen, glider slæden automatisk frem og skubber en patron i kammeret.

Pistolen tilhører Zeppelin- og garnisonsmuseet i Tønder.

Fra samlingerne: Sømandstrøje

Tysk sømandstrøje af uld, das blauwollene Hemd, som blev brugt ved almindelig tjeneste. Den skulle ifølge reglementet bæres stukket ned i bukserne, men samtidig fotografier antyder, at den som oftest blev båret uden på bukserne enten ombukket eller afkortet. Bagbords vagt bar på forsiden af trøjen en rød tøjstribe langs syningen mellem venstre ærme og brystet.

(Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)
(Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Trøjen er med rødt stemplet B.A.K. 28.8.1[5 el. 8] 20, hvilket vil sige, at den blev udleveret af klædekammeret i Kiel (Bekleidungsamt Kiel) den 28. august 1915 eller 1918 til nummer 20 i stamrullen.  Trøjen befinder sig i dag på Museet på Sønderborg Slot.

(Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)
To sømænd, manden til venstre er iklædt den blå sømandstrøje, manden til højre den såkaldte en sømandjakke, den såkaldte Überzieher.  (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Plakat: Spare Seife

Som opfølgning på indlægget i Ribe Stiftstidende den 31. juli 1917 ang.  smugleri af sæbe, er nedenstående plakat fundet i samlingerne på Sønderborg Slot.

Plakat: “Spare Seife”.
Gode råd til at spare på sæbe, som var en mangelvare under 1. verdenskrig . Plakaten er udateret. Fundet i samlingerne på Sønderborg Slot.

Afskrift:
“Spare Seife!
Denn sie besteht aus den jetzt so nötigen
und knappen Fetten und Oelen.

aber wie?

Tauche die Seife nie in das Waschwasser!
Halte sie nie under Fliessendes Wasser!
Vermeide überflüssiges Schaumschlagen!
Halte den Seifennapf stets trocken!
Wirf die Seifenreste nicht weg!

Hilf Dir durch den Gebrauch von Bürsten, Sand, Bimstein,
Holzasche, Scheuergras (Zinnkraut), Zigarrenasche und durch
häufiges Waschen in warmen Wasser!

Kriegsausschuss für Oele und Fette
Berlin RW7″.

Fra samlingerne: Utensilienkasten

Som i de fleste andre flåder fik sømændene i den tyske marine  udleveret en køjesæk til opbevaring af deres ejendele. For at mindre genstande, som pudsebørster, sysæt, toiletartikler, skrivetøj, pibe og tobak ikke skulle ligge og rode rundt i sækken og blive ødelagt eller svine køjesækkens øvrige indhold til, fik de desuden en såkaldt Utensilienkasten.

Opbevaringsæsken var 13 cm høj, 26 cm lang og 16 cm bred. Den havde et skydelåg, der kunne låses med en hængelås. På den ene ende monteredes en messingplade med soldatens navn og enhed. Denne æske har tilhørt Jakob Naus, som gjorde tjeneste ved en Marine-Luftschiff-Abteilung (M.L.A.), og befinder sig nu på Zeppelin- og garnisonsmuseet i Tønder.

I løbet af krigen blev sømændene opfordret til at aflevere messingpladen, så den kunne indgå i krigsproduktionen. I stedet for skiltet placeredes et af de stofnavnemærker, som blev brugt til mærkning af sømændenes beklædningsgenstande.

Fire tyske sømænd fra Den kejserlige tyske Marine med deres “Utensilienkasten” under armen.(Zeppelin- og garnisonsmuseet Tønder)

Bekendtgørelse: Angivelse af dyrkningsarealer

Forordning ang. anmeldelse af dyrkningsareal, dateret 29. maj 1917.
Original findes på Sønderborg Slot.

Afskrift:

Erhebung der Ernteflächen.

Der Bundesrat hat durch Verordnung vom 20. d. Mts. die
Erhebung der Ernteflächen angeordnet, die in der Zeit vom
15. bis 23. Juni d. Js. stattfinden soll.
Anzeigepflichtig sind alle Ernteflächen, die feldmässig an-
gebaut sind.  Kartoffeln in Gärten usw. bleiben also ausser
Betracht.

Unterlassung der Anzeige, unrichtige und unvollständige
Anzeigen ziehen Gefängnisstrafe bis zu sechs Wochen oder
Geldstrafen bis zu 10 000 Mark nach sich.
Die Gemeindebehörden werden hierdurch angewiesen, die
Erhebung unter Benutzung der ihnen rechtzeitig zugehenden For-
mulare in der für Zählungen üblichen Art durchzuführen.

Die aufgerechteten Erhebungslisten sind mir unerinnert
bis zum 2. Juli d. Js. einzureichen.
Vorstehendes ist sofort ortsüblich bekannt zu machen.

Sonderburg, den 29. Mai 1917.

Der Königliche Landrat

Schönberg.

Fra samlingerne: Feltgrå Atilla, Husar-Regiment Nr. 15

Feltgrå husarjakke (såkaldt Atilla) M1909 for gefreiter ved 2. eskadron ved Husar-Regiment Nr. 15. Ligesom den øvrige tyske hær aflagde husarene også deres ofte meget farverige uniformsjakke for en feltgrå, der bortset fra farven i stort set alle enkeltheder svarede til fredsuniformen. Husar-Regiment Nr. 15 var hjemhørende i Altona og tilhørte IX. Armekorps område, som også Nordslesvig var en del af.

Jakken har feltgrå, stående krave med afrundede hjørner og lysegrå kantning af kraftigt snoreværk, samt på hver side en gefreiterknap. Ærmeenderne er pyntet med kraftigt lysegråt snoreværk, som også bryst, skøder og ryg. Jakken knappes fortil med 5 knebler af træ og 3 metalhægter. På bagsiden to messingknapper i taljen, og i hver side en taljekrog til at støtte bæltet. Taljekrogene kan afmonteres. Kraven fæstnes med 2 hægter. De blå og hvidstribede skuldersnorer med gulbroderet nummer “W” m. krone over holdes ved kraven fast af hver en kunststofknap m. 2-tal. Jakken er i overkroppen foret med hvidt stof, skøderne med brunt. I bagskøderne findes to inderlommer og i venstre forskøde en kortlomme m. hornknap, samt i højre forskøde en lomme til forbindingspakke og på venstre bryst en inderlomme. På hvert forskøde en lomme med flap, som fæstnes med en kronet bronzeknap.

Stempler
I nakken med blæk et ulæseligt overstreget navn, derunder “Götje”. På venstre revers i rektangel “40 96/86 43/42[?]”, derunder i rektangel “B.A.IX 1913”, derunder “H E [—]”.

Jakken til hører Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot

Husar Regiment Nr. 15´s mørkeblå Atilla (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Fra samlingerne: Russisk Nagant-revolver

Den russiske standard-revolver Nagant M1895. Revolveren havde en kaliber på 7,62 mm, og  der kunne være 7 patroner i tromlen. Efter sigende kom revolveren i én udgave til underofficerer og menige med “singel-action” og én til officerer med “double-action”. Underofficerer og menige skulle derfor før hvert skud spænde hanen med hånden før de skød, mens officeren ved et tryk på aftrækkeren på en gang kunne spænde hanen og affyre revolveren.

nagant_mss-3

Revolverens belgiske konstruktør havde på forskellig vis forsøgt at forhindre gassen fra krudtets eksplosion i at slippe ude mellem den uundgåelige revne mellem tromle og løb. Når man spændte hanen blev tromlen efter at have drejet næste patron foran løbet presset frem mod dets bagende. Projektilet var desuden omgivet fuldstændigt af patronhylstret, som ved affyringen blev presset ud til siderne mod overgangen mellem tromle og løb, så mest muligt af gassens energi drev projektilet frem gennem løbet.

nagant_mss-2

Revolveren var dog ret langsommelig at lade. Det kunne kun ske en patron af gangen, og ved genladning skulle patronhylstrene først skubbes ud et efter et. nagant_mss-1

Revolveren blev overtaget af Den røde Hær og blev også brugt under Anden Verdenskrig. Pistolen tilhører Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

20. februar 1917 – Fra samlingerne: Matroshue

Tysk matroshue, på huebåndet står uden specificering af enheden “Kaiserliche Marine”. Båndet var fæstnet til  huen med en række løkker og kunne nemt udskiftes, hvis sømanden udkommanderedes til et nyt skib eller enhed. Midt på huen ses en korkarde med de kejserlige farver, sort-hvid-rød. Marinen bar ikke en nationalkorkarde på huen, da den modsat de forskellige hærenheder, der både bar den kejserlige og nationale, alene var kejserlig.

Matroshue (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)
Matroshue (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)

Inde i huen ses et rødt stempel: “B.A.K. 20.2.17 54”, hvilket betyder, at huen er udleveret af Bekleidungsamt Kiel 20. februar 1917. Der mangler et stempel med huens enhed og nummer på matrosen, den blev udleveret til.

Matroshue (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)
Matroshue (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)

Fra samlingerne: Pistole Modell 1904

Pistole Modell 1904 (P04) var den tyske marines standardpistol. Pistolen havde en kaliber på 9 mm og magasinet kunne rumme 8 patroner. Den var 26,7 cm lang og vejede omkring et kg uden ammunition. Løbet var 15 cm langt, 5 cm længere end løbet på hærens standardpistol, Pistole Modell 1908 (P08, bedre kendt som Luger), men ellers omtrent identisk.Den tyske marines standardpistol P04 (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)

Den tyske marines standardpistol P04 (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Den tyske marines standardpistol P04 (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Den tyske marines standardpistol P04 (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)
Den tyske marines standardpistol P04 (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Den tyske marines standardpistol P04 (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)
Den tyske marines standardpistol P04 (Museum Sønderjylland - Museet på Sønderborg Slot)
Den tyske marines standardpistol P04 (Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot)

Fra samlingerne: Stielhandgranate M1917

Ved krigsubruddet i 1914 var ingen af de krigsførende landes hære udstyret med håndgranater. Soldaterne var uddannet til bevægelseskrig, og i den var der ikke brug for den type nærkampsvåben. Med skyttegravskrigens indtræden  ændrede behovene sig, og håndgranaten endte som et af krigens vigtigste håndvåben.zm_stielhandgranate_m17_2_resizeI begyndelsen blev håndgranaterne fremstillet og i hovedsagen anvendt af ingeniørtropperne. De havde modtaget uddannelse i belejring af fæstninger, havde derfor både materiale og forskrifter til at producere håndgranaterne. Man gik dog hurtigt i gang med at udvikle og producere håndgranater på hjemmefronten, og i de første år af krigen, blev der fremstillet en række forskellige typer.zm_stielhandgranate_m17_3_resizeI 1915 indførte tyskerne den såkaldte Stielhandgranate (dvs. stavhåndgranat) bestående af  en sprængladning i en blikdåse monteret på et træhåndtag. Den blev løbene forbedret, og den endelige version var Steilhandgranate M1917.zm_stielhandgranate_m17_4_resize

zm_stielhandgranate_m17_1_resize

 

nahkampfmittel_titelbladTitelblad fra forskrift for brug af nærkampsvåben fra 1. januar 1917. Forskriften er i hovedsagen en lang instruktion i, hvordan man skal bruge håndgranaten, mens andre våbentyper fylder meget lidt. Se hele Vorschriften für den Stellungskrieg für alle Waffen, Teil 3, Nahkampfmittel.

Fra samlingerne: Fangedragt

Feltgrå, tysk uniformsjakke, Einfachter Feldrock M1915, en forsimplet udgave af M1907-jakken. Den har været brugt af lærer Hans Thomas Sandkam, Stolbro, der indtil han faldt i fransk krigsfangenskab gjorde tjeneste ved Füsilier-Regiment Nr. 90.

00458h_03_resize 00458h_13_resize 00458h_16_resize

Jakken har feltgrå, ombukket krave med rød kantning. Feltgrå ombøjede ærmeopslag, der at dømme efter stoffet begge er fornyet. Jakken knappes fortil med otte knapper, hvoraf kun de to øverste (præget med krone og udført i stålblik) er tilbage.  Kraven lukkes med to hægter. På skuldrene løkker ved skuldersømmen til at fæstne skulderklapper, der lige som knapperne til fastgørelse ved kraven mangler. Jakken er foret med brunt bomuld. I bagskøderne findes to inderlommer, samt en inderlomme på henholdsvis venstre og højre bryst. En inderlomme til forbindingspakke i venstre forskøde er fjernet. På hvert af forskøderne en yderlomme med flapper, der kan lukkes med kronet stålblikknap, hvor den højre mangler. På ryggen og på højre bryst er malet: “PG” (dvs. Prisonnier de guerre – krigsfange).

00458h_18_resize 00458h_30_2 00458h_27_resize

Jakken er på  venstre revers med en sort rektangel: “B.A. IX. 1915”, derunder i rektangel “F.R.90”, derunder ulæseligt stempel, og under det “I”.
Uniformen befinder sig på Museet på Sønderborg Slot – museumsnummer 458H

Fra samlingerne: Mauser Gewehr 98

Mauser Gewehr 98 var den tyske standardriffel under Første Verdenskrig. Geværet var 125 cm langt og vejede 4 kg. Kaliberen var 7.92 mm og der var plads til 5 patroner i magasinet. Geværet bliver teknisk set regnet for det ypperste af sin type, men dets længde kunne være et problem i de smalle skyttegrave, ligesom dets lige ladegreb havde en tendens til at hænge fast, og så var magasinkapaciteten kun det halve af geværets britiske modstykke.

Mauser Gewehr 98
Mauser Gewehr 98

På låsestolen står:  Waffenfabrik Mauser A-G, Oberdorf A/N, 1913.

Mauser Gewehr 98Mauser Gewehr 98Mauser Gewehr 98

Se mere om Mauser Gewehr 98 på C&Rsenal (eksternt link)