Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig.

Vi har de seneste måneder bragt eksempler fra samlingen, men holder nu en lille sommerpause.

Denne gang er det Christian Delfs vandrestok. Stokken har en helt speciel historie.

Efter at være blevet skomagersvend tog Christian Delf fra Ulkebøl på valsen i Europa. Det var før krigen muligt at rejse rundt, krydse grænser og arbejde inden for sit fag.

På stokken indgraverede han sit navn og navnene på de steder, han arbejdede:

På håndtaget står SKOMAGERSVEND / KRISTIAN DELF / FØDT IX/IV MDCCCLXXXVII [dvs. 1887]/ I ULKEBØL PAA ALS / PR. SØNDERBORG.

Derefter følger nedad byerne: DYSSELDORF, og han var til: EXPOSITION / MCMX (1910) I BRUXELLES, PARIS og det sidste bynavn er ORIEN.

Ved krigsudbruddet i 1914 befandt Delf sig på et skomagerværksted i Zürich.

Han skyndte sig at rejse hjem og glemte i sit hastværk stokken i et skab på værkstedet.

Christian Delf deltog i krigen på både østfront og vestfront.

Efter krigen arbejdede han en tid lang som skomagersvend, før han etablerede sig med eget værksted i Sønderborg.

Efter sin pensionering foretog han i 1958 en rejse sammen med sin kone til de steder, hvor han havde opholdt sig som ung. I Zürich besøgte han sit gamle skomagerværksted – og sandelig, om ikke hans stok endnu stod i skabet!

Stokkens historie viser, hvordan sønderjyder som en helt naturlig ting mødte op ved mobiliseringen for at gøre deres pligt som tyske statsborgere. Hvis de blev væk, risikerede de nemlig, at de aldrig ville kunne vende hjem til deres hjemstavn igen.

Men stokken fortæller også noget om den forandring i fri bevægelighed over grænser, som Første Verdenskrig medførte. Efter krigen blev det langt vanskeligere at rejse rundt i Europa.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Denne gang er det krigens ofre, der står i centrum. Det er nemlig foreningsfanen fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte (FSKFE) – eller rettere: Foreningsfanerne, for vi har mange! Foreningen havde nemlig talrige afdelinger over hele Sønderjylland.

Allerede i 1917 havde sønderjyske ofre for krigen organiseret sig under den tyske organisation Reichsbund der Kriegsbeschädigten, Kriegsteilnehmer und Kriegshinterbliebene.

Efter Genforeningen i 1920 stiftede man en ny forening nord for de nye grænse: Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte.

Det stiftende møde fandt sted i Tinglev den 28. august 1920. I 1921 havde foreningen allerede 21 lokalafdelinger. Dette tal voksede til 37 afdelinger i 1930 og hele 44 i 1940.

Medlemstallet kender vi desværre først for året 1936. Da var der 1.922 medlemmer. I 1950 var medlemstallet 2.362, i 1970 704 og i 1981 ca. 200.

I vore registreringer er der desværre kun få af fanerne, der overhovedet er fotograferet – og de ganske få, der er fotograferet, er kun i sort/hvid.

I Museum Sønderjyllands samlinger har vi ikke færre end 22 faner fra de forskellige afdelinger (for enkelte afdelinger flere faner), nemlig:

Bolderslev
Broager
Burkal og Bylderup
Egen
Egen
Egernsund
Gram
Gråsten
Kegnæs
Ketting
Lysabild
Rinkenæs
Rødding
Svendstrup
Sønderborg Amt
Sønderborg Amt (bordfane)
Sønderborg
Sønderborg
Tandslet
Ullerup
Vester Sottrup
Vojens

Foruden også:

Broderi med reversnåle
Reversnåle
Manchetknapper

Der er flest faner fra Als og Sundeved. Det skyldes, at det traditionelt navnlig har været museet på Sønderborg Slot, der har haft fokus på at indsamle genstande med tilknytning til Første Verdenskrig.

Foreningens hovedformål var “at varetage og fremskynde krigsbeskadigedes og faldnes efterladtes sociale og økonomiske forhold.”

Det betød konkret, at foreningen bl.a. søgte indflydelse på behandlingen af invalide- og efterladtesager og på lovgivningen på området. Desuden havde foreningen til formål at virke “for fredssagens fremme.”

Foreningens hovedorgan var tidsskriftet Krigs-Invaliden. Det kan downloades her: https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019387039.pdf , men vær opmærksom på, at det fylder en del og er meget tungt at downloade!

Foreningen var i øvrigt upolitisk og den forholdt sig nationalt neutral. Foreningens mangeårige formand Friedrich Andresen fra Tønder tilhørte det tyske mindretal.

I 1981 nedlagde foreningen sig selv. Samtidig blev udgivelsen af Krigs-Invaliden indstillet.

Her ligger et meget spændende forskningsemne – eller måske også et emne til et historiespeciale!

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen. Denne gang er det fem eksempler på skyttegravshusflid, fremstillet af kridtsten fra Nordfrankrig (Champagne).

Undergrunden i Nordfrankrig bestod mange steder af kridt. Det var hårdt at grave i til skyttegrave – til gengæld var de solide og temmelig sikre!

Det var en yndet beskæftigelse blandt soldater at skære souvenirs af den bløde kridtsten.

Det første eksempel er af ukendt giver.

Nr. 2 underskriver sig HANSE – mon ikke, pladsen slap op for soldat Hansen?

Om de næste tre ved vi, at giveren var sergent ved 6. komp. i Infanteri-Regiment Nr. 105.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

Denne gang er de en propel fra en vandflyver fra Marine-Fliegerschule Apenrade i Aabenraa.

Flyvemaskiner introducerede en helt ny måde at føre krig på. I løbet af Første Verdenskrig udviklede krigsførelsen i luften sig fra alene at være rekognoscering til at omfatte flere højt specialiserede flytyper: jagerfly, artillerifly, bombefly, vandfly osv.

Alle disse fly krævede piloter, og i Aabenraa anlagde den tyske marine i 1915 en flyveplads med flyvestation ved det gamle kreaturslagteri til uddannelse af flyvere.  Her blev nye piloter uddannet til rekognosceringsflyvninger med hydroplaner (vandflyvere). Op til 18 fly var operative samtidigt.

Marinen brugte i hovedsagen hydroplaner. Mange af flyene var af typen Friedrichshafen F.F 33.

Propel fra ét af de vandfly, der var stationeret i Aabenraa. Enderne på propellen er forstærket med kobberbelægning, og propellen er bemalet med jernkors.

Basens fly blev ødelagt i forbindelse med den tyske demobilisering, men forskellige souvenirs blev reddet. Når der er huller i denne propel, skyldes det, at den blev omdannet til lysekrone og hang på en restauration i Aabenraa en del år.

Den mest kendte sønderjyske vandflyverpilot er nok Andreas Asmussen fra Aabenraa. Han blev efter krigen trafikpilot og flymekaniker i Danmark.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en uniformsjakke (Feldbluse M1915) for en Vize-Feldwebel ved Eisenbahn.Regiment Nr, 3 (Eisenbahn Pioniere).

På brystets venstre side en meget medtaget ordenspange for jernkorset af 2. klasse (EK2).

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en soldaterforeningsfane for “Verein ehemaliger Königin Füsiliere, Sonderburg”, dvs. foreningen af tidligere soldater i Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

Regimentets III bataljon havde kaserne på Sønderborg Slot. Fanen kan ses i udstillingen om Sønderborg Slots historie. Dette er samtidig den første af de mange genstande, vi har vist de seneste måneder, der rent faktisk er udstillet! Alle de øvrige er på magasin.

Fanen er indstiftet i 1904. De tyske soldaterforeninger skulle samle tidligere værnepligtige (og efter 1918 krigsdeltagere) til kammeratligt samvær, kejsertroskab og tysk patriotisme.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldbluse M1915 für Offiziere (m. brystlommer) for en Beamtenstellvertreter der Militär-Intendantur (Zahlmeister).

I venstre brystlommes knaphul ses et ordensbånd for jernkorset af 2. klasse (EK2) og et gul-hvidt bånd til en uidentificeret orden.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for en Gefreiter ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.

I andet knaphul ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2).

Til uniformsjakken hører bukser og hue.

Jakke og bukser har tilhørt C. J. Christensen, Vester Sottrup (1892-1961).

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en mørkeblå (nærmest sort) tysk uniformsjakke (Waffenrock) for Einjährig Freiwilliger Gefreiter ved Pionier-Bataillon Nr. 9.

At han er frivillig, ses af den tofarvede snor på skulderstykkerne.

Jakken har efter indkomstjournalen at dømme tilhørt en Dr. Thede fra Augustenborg.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en hvid uniformsjakke (Koller) fra Kürassierregiment „von Driesen“ (Westfälisches) Nr. 4.

Jakken har tilhørt Hans Frederik Philipsen fra gården Grønnekjær på Dybbølmark.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for Sergeant/Vize-Feldwebel ved Füsilier-Regiment Nr. 86.

I knappehullet ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2) og blåt bånd, muligvis for Kronen-Orden-Medaille.

Uniformsjakken har tilhørt tobakshandler Jacob Mathiesen i Sønderborg.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en marinejakke for en Obermatrose i den kejserlige tyske marine.

Jakken har tilhørt en kaptajn Jessen, Skodsbøl, der i 1901 gjorde tjeneste på minelæggeren “Pelikanen”. Han blev efter stemplerne i jakken at dømme indkaldt til marinen i 1898 , da tjenestetiden var tre år.

Jakken blev båret åben kun holdt sammen af en kæde med en knap i hver ende, der blev fæstnet i de øverste knaphuller.

Navnemærke i nakken: “Jessen” Stemplet i nakken: “B.A.K. 18.6.97. 2” (dvs. Bekleidungs-Amt Kiel, 18/06-1897), “IM1 [1]6/98” (dvs. 1. Matrosendivision, 1. kompagni, lægdsrullenr [1]6 årgang 1898).

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for menig ved Garde-Train-Bataillon, 1. kompagni.

Jakken har tilhørt politioverbetjent Christian Nicolai Schmidt, Sønderborg.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldgrauer Waffenrock für Offiziere M1910 for en Leutnant ved Infanterie-Regiment Nr. 91.

Jakken har tilhørt Leutnant Heinrich Palmus, der faldt ved Gommecourt 1. juli 1916. Museet ejer den komplette uniform med udrustning og ordener, men kun jakken er desværre fotograferet.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feldgrå, tysk uniformsjakke (Feldbluse) M1915. Dette var standarduniformen for tyske soldater i 1. verdenskrig fra 1915. Det fremgår af stempler, at denne jakke er udleveret til en soldat i 1917.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en Pelz til menig ved Leib-Garde-Husar-Regiment, 4. eskadron. Pelsjakken har tilhørt gårdejer Hans Kock fra Asserballe.

Pelsen blev båret om vinteren, men brugtes også ved galla, hvor den båret over venstre skulder. Pelsen hører sammen med Atilla 00906H, der dog har underofficerstresser. Denne røde uniform  viste vi på siden her den 18. april 2022.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, officersjakke M1910 (Feldgrauer Waffenrock/Feldrock für Offiziere) med skulderstykker for en Oberarzt og ordensbånd for jernkorset af 2. klasse.

Den feltgrå uniform for officerer blev indført i 1910 og skulle kun bæres i felten. Denne jakke har tilhørt dr. Matthias Jensen Agerley fra Augustenborg. Ved krigsudbruddet rykkede han i felten som læge med rang af Assistenzarzt der Reserve (d.R.) ved Füsilier-Regiment Nr. 86´s tredje bataljon.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldgrauer Waffenrock/Feldrock M1907 (med forsimplede ærmeopslag), for Unteroffizier ved Landsturm-Bataillon Nr. 17, IX. Armeekorps.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk uniformsjakke (Waffenrock) for en Hilfshoboist ved 1. Garde-Regiment zu Fuß, 3. kompagni.

Jakken blev båret under aftjeningen af værnepligten 1901-02 i Berlin af Hans Nielsen, f. 1880.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke (Einfacher Feldrock) M1915. Det helt specielle ved denne jakke er, at den har fået påmalet bogstaverne “PG” for “Prisonnier de Guerre” (krigsfange).

Jakken har tilhørt lærer Hans Thomas Sandkamm, der gjorde tjeneste ved Füsilier-Regiment Nr. 86 og Füsilier-Regiment Nr. 90 og endte i fransk krigsfangenskab.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå, tysk officersjakke (Waffenrock) med epauletter for en sachsisk Assistenzarzt. Jakken har tilhørt dr. Thordsen i Sønderborg.

Den blå uniform blev båret i felten indtil indførelsen af den grå feltuniform i 1907, og var frem til 1916 stadig garnisons- og fredsuniform. Epauletter blev efter 1888 kun anvendt ved galla og parader.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en blå fredstidsuniformsjakke for en Einjährig Freiwilliger ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86. At det er en étårigfrivillig ses af den sort-hvide syning på kanten af skulderklapperne. Til uniformen hører bukser, frakke, hue, hjelm og sidegevær.

Hvis man havde studentereksamen kunne man afvikle sin værnepligt som såkaldt étårigfrivillig i et regiment efter eget valg (i modsætning til den fra 1893 normale to-årige tjenestetid for en infanterist). Det åbnede desuden mulighed for en karriere som reserveofficer – hvis man da bestod eksamen og blev fundet værdig og egnet.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke M1907 (Feldgrauer Waffenrock) for en menig ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

Regimentet havde kaserner for I og II Bataillon i Flensborg (Duborg) og for III Bataillon på Sønderborg Slot.

Ved siden af Infanterie-Regiment Nr. 84 er det formentlig det regiment, flest sønderjyder gjorde krigstjeneste i.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke M1907 (Feldgrauer Waffenrock) for en menig ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.

Feld-Artillerie-Regiment Nr. 9 (FAR9) havde kaserne i Itzehoe (foruden i en periode også Rendsborg og Neumünster). Mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde senere krigstjeneste i dette regiment.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en fredstidsuniform, en uniformsjakke for en Gefreiter ved  Lauenburgisches Jäger-Bataillon Nr. 9, 4. kompagni. Jakken er en del af en komplet uniform, som museet ejer.

Regimentet havde kaserne i Ratzeburg. Rigtig mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde senere krigstjenste i dette regiment.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

Jakken er en feltgrå, tysk uniformsjakke, en såkaldt Vereinfachter Feldrock M1915 (bayersk type) for menig ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 202 (RIR202), 8. kompagni.

Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 202 blev opstillet i september 1914 af Garde-Korpset i Berlin, hvilket kan være grunden til, at jakken er udstyret med gardelitzer og udleveret fra gardens Bekleidungsamt.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det igen en fredstidsuniform: En husarjakke (Attila) for en menig ved Husaren-Regiment Kaiser Franz Josef von Österreich, König von Ungarn Nr. 16 (schleswig-holsteinisches).

Jakken er en del af en komplet uniform med bukser, huse og sabel, som museet ejer.

Regimentet havde kaserne i Slesvig by. Den farvestrålende uniform var i brug indtil den blev erstattet af en feltgrå fra 1909.

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.

I dag er det atter en fredstidsuniform, nemlig en uniformsjakke (Waffenrock) for en musiker ved Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.

Regimentets I og II Battaillon havde kaserne i Flensborg (Duborg) og III Battaillon på Sønderborg Slot.

Denne jakke har tilhørt en hoboist (dvs. militærmusiker) ved navn Franke fra 6. kompagni. På skuldrene ses de såkaldte “svalereder”, som kendetegnede uniformer for militærmusikere.

Senest ændret den 29. april 2022 10:23

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det atter en fredstidsuniform, nemlig en uniformsjakke (Waffenrock) for en Kanonier ved Feldartillerie-Regiment Nr. 79 (FAR79).

Denne jakke har efter registreringen at dømme tilhørt Gårdejer Moos, Elstrup på Als.

Senest ændret den 29. april 2022 10:23

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en feltgrå husarjakke (Attila) fra Husaren-Regiment Kaiser Franz Joseph von Österreich, König von Ungarn (Schleswig-Holsteinisches) Nr. 16.

Regimentet havde kaserne i Slesvig by. Rigtig mange sønderjyder aftjente værnepligt og gjorde krigstjeneste i dette regiment.

Den feltgrå uniformsjakke M1909 erstattede de hidtidige blå model, som vi vil bringe et eksempel på senere.