Traditionen tro bringer vi i december en julekalender, der primært består af en række indlæg med genstande, arkivalier og fotos med mere som findes i Museum Sønderjyllands samlinger. Men indlæggene kan også indeholde f.eks. afskrifter af avisartikler, bogomtaler, diverse nyheder, links til relevante sider / projekter, uddrag af litteratur, beretninger eller breve til / fra hjemmet.
Kommentarer og evt. supplerende oplysninger ang. de nævnte personer bedes lagt på den relevante personside.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 et uddrag af et maskinskrevet hæfte med bl.a. teksten ”En SØNDERJYDE fortæller – 1914-1918”.
I uddraget følger vi Hans Peter Hansen (1894-1972) fra Ottersbøl, Mjolden sogn, der i oktober 1914 blev indkaldt til militærtjeneste på Duborg-kasernen i Flensborg indtil 18. december 1914, hvor regimentet sendtes til fronten. Den 21. december 1914 ankom regimentet til Noyon, Frankrig. Efter nogle dage blev han tildelt Regiment 86, 5 Kompagnie.

Den 23. december 1914 nåede kompagniet frem til Camelin og herfra beretter Hans Peter Hansen:
”Et lille hyggeligt hus blev os anvist som vort foreløbige kvarter. Den unge kone fik pludselig seks julegæster. Byen var uskadt og størstedelen af civilbefolkningen var der endnu. Konen boede alene med sine 7 børn. Manden var interneret af tyskerne. Et værelse var parat. Med halm blev redt et dejligt leje. Lå sammen med tre gode kammerater fra hjemegnen. Vi lovede hinanden venskab. Gav hinanden vore hjemlige adresser for, om nødvendigt, at kunne skrive hjem, når man ikke længere selv var i stand til at skrive.

Juleaftensdag! – Kompagniet havde ellers regnet med en fridag. Formiddagen gik med eksercits, men eftermiddagen var fri. Omend i fremmed land ville vi dog se at få lidt julestemning. Et lille juletræ blev fremskaffet. Hos saniteterne fik vi lidt vat og julelys hos marketenderen, hvor vi også fik lidt lækkerier til børnene. Børnene havde holdt sig på afstand trods det, at de altid måtte igennem vort værelse. Omtrent hver gang lod de døren stå åben. Først da vi efter en fransk-tysk ordbog fik lært at sige: ”Ferme la port” (luk døren) var vi ude over det. Da juletræet var tændt, gik der bud efter børnene og deres mor. Børnene var først lidt trykket ved situationen, men livede snart op. Der blev sunget både på dansk og tysk. Børnene sang en lille fransk sang, og blev belønnet med små lækkerier. Deres glæde var stor for vort lille juletræ.

1´ juledag var der gudstjeneste i den lille landsbykirke. Resten af dagen var fri. Om aftenen blev der afholdt en festlighed i den pænt smykkede lade. Kompagnichefen ønskede alle en glædelig jul. Regimentet chef, Kejserinde Augusta Viktoria, havde i den anledning send gavepakker til sine soldater. En pakke til deling blandt fire. I baggrunden var der rejst en provisorisk scene, hvorfra vore kammerater, skuespilleren Heinrich Rehberg og klovnen gav mange gode vittigheder til bedste.

Kompagniet er i alarmberedskab. Uroen ude foran taler sit manende sprog. Udkommanderet fra kompagniet flere gange, men alarmen blev afblæst. Vi var dog døgnet rundt fuldt påklædte med våbnene indenfor rækkevidde. Kanonagen stilner dog af og ordren til alarmberedskab ophæves. Der sker ikke noget. Kun enkelte flyvere ses kredsende frem- og tilbage ude ved fronten.

Den 29. december rykker kompagniet ind i sandstenshulen ved Nampcel, og var dermed betydeligt nærmere fronten. En sådan hule ser ubetydelig ud udefra, men giver med lethed plads til 500 mand. Der brydes i fredstid sten til landsbyens huse”.

Bemærk billeder både øverst og i selve indlægget kun er illustrationer og ikke viser Hans P. Hansen.