Alle indlæg af DenStoreKrig

Hjemmefronten, Sønderjyder

1. august 1916. Vore officerer er meget unge mænd. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Frankrig d. 1. august 1916

Hjertelig tak for alle dine gode breve. Jeg fik et kort, to breve og så det store med de mange ark. Du har rigtignok været meget flittig til at skrive, min kære gode hustru, jeg blev så glad ved at læse brevene, så jeg næsten kom til at græde, men det var glædestårer…

I eftermiddag har vi appel med tøjet vi har på og så jernportionen. Det er nogle fødevarer, som vi altid skal være i besiddelse af og kun må bruge, når vi kommer i nød. Den appel var det, at vi havde så stor respekt for i Husum husker du nok, du har endda syet på mine gamle pjalter nogle gange. Hernede går det ikke så strengt til, hverken i den ene eller anden retning. Det er en himmelvid forskel og vore foresatte er også mere flinke. Vore officerer er meget unge mænd, vi har tre løjtnanter og de er ca. 20 år allesammen.

Mandskabet består af halvdelen ældre og den anden halvdel 18 eller 19 års. Det første vi gør, når vi kommer i hus, er at kaste frakken, og de som har været længe i kompagniet knapper straks skjorten op i halsen, og så går det løs med at søge efter de små grå væsner. I førstningen faldt det en lidt for brystet, men nu er man vant til det. Hidtil har jeg ikke mærket noget til utøj. Jeg har bragt mit tøj hen til en vaskekone, men hun havde ingen sæbe, så det nytter vel ikke meget, men når hun endda koger det, så kan det også gøre det…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Aviser

31. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: danske tjenestefolk i Nordslesvig

Skriv en kommentar

Myndighederne og tjenestefolkene

Som følge af den høje løn, der varierer fra 40 kr. til 75 kr. om maaneden alt efter vedkommendes kvalifikationer, har en del danske tjenestefolk, navnlig karle, i det forløbne aar taget tjeneste i Nordslesvig og har derved ydet en betydelig støtte ved driften af landejendomme, hvor det ellers kniber med at faa denne besørget.

Imidlertid er der et forhold, der truer med at berøve den nordslesvigske befolkning denne gode hjælp, og det er myndighedernes færd over for de danske tjenestefolk, idet man nægter dem tilladelse til under deres ophold i Nordslesvig at tage paa besøg hos deres slægtninge i Danmark. De kan godt nok faa pas til at komme til Danmark, men det betydes dem saa samtidig, at de ikke ville kunne faa tilladelse til at vende tilbage til deres plads igen….

Hjempermitteret

Landmand Scheel i Stenderup ved Toftlund, der for kort tid siden mistede sin hustru efter det tiende barn, er nu bleven fri for militærtjeneste og kommen hjem til sin store børneflok.

En ny session

Generalkommandoen har efter forlydende anordnet en ny session for alle de ikke-uddannede værnepligtige, der endnu ikke er bleven indkaldte, men ved sidste mønstring er bleven betegnede med bogstaverne “gv” og “av” og som er født 1876 og senere, desuden for dem, der for tiden ikke er duelige til garnisons og arbejdstjeneste. Der meddeles ikke, naar den session skal finde sted.

Faldne

Værkmester Richard Hansen,  broder til maskinbygger H. i Egernsund ved Graasten, er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at August Dethleffsen fra Neder Aastrup og Hans Jensen fra Bolderslev er falden.

Meddelelsen om at en søn af landmand Clausen ved Sønderskoven ved Aabenraa er falden, er ikke rigtig; han er udenfor livsfare.

Maler Jakob Lorenzen, søn af bagermester Lorenzen i Genner ved Aabenraa, er død paa et lazaret i Berlin.

Gaardejer Hans Bladt og hustru i Felsted sogn har modtaget efterretning om, at deres eneste søn, Nis, er falden den 8. juli, 27 aar gl.

Gaardejer Jørgen Mortensen fra Arnitlund i Bedsted sogn ved Flensborg er falden den 18. juli, 37 aar gl. Han efterlader sig hustru og en søn tilligemed sine gamle forældre.

Tidligere degn og lærer Sørensen i Øsby, nu i Haderslev, har mistet sin næstældste søn, Marius, der er falden den 14. juli, 31 aar gl.

Købmand Rolf Ulrik Andreas Bentzen i Haderslev er falden den 20.juli, næppe 25 aar gl.

Smedemester Hans Schmidt og hustru i Hyrup ved Toftlund har modtaget budskab om, at deres søn Peter er falden ved Somme.

Peter Boysen fra Laasled ved Gram er ved Somme falden den 22. juli, Han efterlader enke og et lille barn.

Saarede

Hans Bruhn, søn af slagtermester Bruhn i Bolderslev, er bleven haardt saaret ved Vestfronten.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Niels Christensen fra Gestrup og Karl Adamsen fra Gabøl er haardt saarede.

Endvidere meddeles, at Martin Jørgensen fra Hvinderup er bleven saaret den 19. september 1914.

Landmand Iver Christensen i Barlund ved Rødekro er bleven haardt saaret paa Vestfronten.

Murermester Mathias Hansen fra Over Jerstal er ved Vestfronten bleven haardt saaret.

Bagermester Hans Sørensen i Haderslev er bleven haardt saaret og ført til et reservelazaret i Tyskland.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Nikolaj Nielsen 1. fra Ringsbjerg i Aabenraa amt er haardt saaret

Savnede

 og Niels Fogd fra Sønderborg er savnet.

 

Sønderjyder

31. juli 1916. Kresten Andresen: “Nu er det sidste dag i det andet krigsår, og i morgen begynder vi på det tredje”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Den 31. juli 1916

Kære forældre!
Nu er det sidste dag i det andet krigsår, og i morgen begynder vi på det tredje. Det er en forfærdelig kendsgerning. At man dog skal ligge her hele sin bedste ungdomstid. Når krigen engang om et par år hører op og man endnu er i live, vil man være en olding. Nu ligger jeg i niende døgn under åben himmel. Vi kan være glade for, at der er så tørt vejr. Vi rykker hvede op og tørrer den i solen, så ligger man da i hvert fald ikke på den bare jord.

Hvor krigen dog er en elendighed. Nørregård er såret, Karl Hansen er såret, Laursen og Iskov sporløst forsvundne. I aften går det atter ud i forreste stilling, men nu er der roligere end for en uge siden. Vi ligger skråt for Poziéres, som gik tabt, kort før vi kom. Den skulde vi have stormet sidste mandag; men det blev ikke til noget. Regimentet har lidt meget. Et komp. har tabt over halvandet hundrede mand, og mange andre er oppe på over hundrede. Vi er sluppen temmelig heldigt hidtil, men vi ved jo ikke, hvad fremtiden vil bringe.

Aldrig har jeg været vidne til en sådan artilleriild som her. Det er mest om natten. Det er en musik, der vist længe vil tone i éns øren. Navnlig brølene fra de svære engelske 38 cm granater gør et i den grad uhyggeligt indtryk på én, at man tænker, man har et fabelagtigt uhyre for sig.

Hvornår er dog krigen forbi? Nogle engelske fanger, som kom forbi i går, mente, at det gav våbenstilstand i morgen, men det har de vist ment ironisk. De englændere, jeg har set her, er alle flotte, unge mænd, let klædt på og smidige; de slæber nok ikke rundt med en sådan oppakning som vi. Når vi har den såkaldte stormoppakning med alt, hvad der bimler og bamler, så kan man næsten ikke røre sig. Men under en eventuel storm skal det være det første, der kommer væk, så man da kan bevæge sig frit. 

07006F00136_engelske_krigsfanger_Bapaume

I skriver hele tiden om, hvordan det går med officerskursuset, som blev stillet mig i udsigt. Men det bliver selvfølgelig ikke til noget, så længe der er så urolige tider; tilmed er min kaptajn bleven såret, så det går måske helt i glemme.

Jeg har i dag fået brev fra Jens skrevet d. 26. Han lader ikke til at vide noget om, at jeg er kommet herned. Men I har vel slet ingen fået af de breve, jeg har sendt.

Det glæder mig, at det går så godt frem med Johannes helbred. Jeg træffer næsten daglig Lønholm, mejeristen fra Blans; men det er næsten også den eneste bekendt, jeg træffer. Han er ved fjerde komp.

Nu mange kærlige hilsner til eder alle fra eders hengivne søn
Kresten

NB. Jeg går i stilling i tre dage. Formodentlig bliver der i den tid ingen lejlighed til at blive post løs. Lad det ikke forurolige jer. 

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Sønderjyder

30. juli 1916. Kresten Andresen: “Jeg tror, at offensiven snart vil være forbi her”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Søndag den 30. juli 1916

Kære forældre!
Ja, søndagsvejr er det, men stemningen er ikke rigtig derefter. Jeg har nemlig hele natten igennem slæbt seltersvand ud i skyttegraven, og alt imens gjorde englænderne et angreb derude; men det førte ikke til videre.

Jeg tror, at offensiven snart vil være forbi her. Tyskerne har kørt for meget svært artilleri op, at det kan være muligt for englænderne at komme videre frem. Ellers giver det indtryk af, at englændernes artilleri er tyskernes meget overlegent.

Men navnlig er flyverne overlegne; de lammer hele trafikken bag ved fronten. De kommer ned over skyttegravene i en højde af tit ikke mere end halvtreds meter; leder artilleriilden derhen, hvor de opdager noget, og angriber ofte selv med maskingeværer tropperne i skyttegraven. De får ikke et skud, for så snart der skydes, ved de besked om, hvor det batteri står, og så vil det også snart blive hjemsøgt af de svære 18 cm skibskanoner.

Soldaterne er rasende på vore flyvere, der så godt som aldrig viser sig. Men hen imod aften kommer der gerne en flåde forsigtig frem og iagttager i respektfuld afstand. Men ofte stikker fem flyvemaskiner af, når der så nærmer sig en englænder. – I dag er jeg ved byen Pys, en fem-seks km bag fronten. Her skydes der ikke.

Mange kærlige hilsner fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten, Sønderjyder

30. juli 1916. Feltpræsten advarer om at de værste kampe er med at modstå de franske kvinder. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Frankrig d. 30. juli 1916

Det er søndag henimod aften og jeg synes, jeg vil skrive så ofte jeg har lejlighed dertil. Byen, hvori vi ligger i kvarter, hedder Le Nou- vion. Den er omtrent på størrelse som Haderslev, og når du så tænker husene i Nørregade fra kasernen og op til Frue Kirke afbrændt, så har du en lille forestilling om, hvordan det ser ud her.

Det er sørgeligt at gå igennem gaden, overalt ruiner, og der er også ruiner i adskillige andre gader, men det er kun enkelte huse. Det stakkels folk, som har lidt så meget. Mange er måske dræbt under kampen, eller i det mindste er de da jaget fra hus og hjem. Når man ser sådant, og det er vel kun småting ved siden af al den anden elendighed, så skulle man synes, at det kunne være nok, og at Vorherre måtte sætte en stopper for alt det skrækkelige, som krigen fører med. Men som du skrev fornylig: Vorherres tanker er ikke vore tanker. Vi skal blot bede til ham, og så vil han også nok hjælpe, når hans tid kommer.

Vi var til feltgudstjeneste i formiddag ude på en græsmark, men det fik jeg ikke meget ud af. Det kan du nok forstå, min kære Inger. Præsten udtalte tilsidst, at kompagniet havde udstået store kampe, men alligevel mente han, at de værste kampe kom vi måske til at bestå her i den tid, da vi var i ro. Han mente med hensyn til de franske kvinder. Nå, hvis det var det værste, så skal jeg nok komme uskadt hjem…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Aviser

29. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: nye pas-bestemmelser

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

For danske der skal til Nordslesvig,

hedder det, at det efter de nye pas-bestemmelser fra 1. august ikke længere er tilstrækkeligt, at de, som hidtil, faar passene stemplet hos det paagældende Distrikts Amtsforstander, men at alle, der kommer herfra kongeriget, skal have passene efterset og stemplet i Haderslev, hvilket jo yderligere vanskeliggør den allerede meget besværlige og stærkt indskrænkede persontrafik herfra.

6a41-005 V Vedsted grænsen spærret_cropped

De gennemgravede grænseveje

Der har i dag været forespurgt os, hvorvidt et rygte, der ogsaa skal have fundet vej til blade, om at de paa tysk side gennemgravede landeveje ved grænsen nu dækkes til igen og gøres saa vidt farbare, at kun pigtraadshegnene er tilbage. Vi kan oplyse – efter at have undersøgt forholdene – at saadanne forandringer ikke er sket paa strækningen fra Vesterhavet til Holte ved Vamdrup, og at der paa strækningen fra Holte til Lillebælt heller ikke er sket nogen forandring i dette forhold. Et enkelt sted gjordes graven dybere, men senere bragtes den igen til den hidtilværende dybde. Det er det hele

Pas til udlandet fra Tyskland

Skærpede bestemmelser. Nye pas-bestemmelser træder i kraft fra 1. august og er bleven væsentligt skærpede.  Passene skal viseres baade ved udrejsen og ved tilbagerejsen fra udlandet, og viseringen sker kun, naar rejsens nødvendighed godtgøres og rejsens formaal ikke staar i modstrid med de offentlige interesser. Bestemmelserne har saaledes baade et politisk og militært formaal. Udlandsrejser skal indskrænkes til uafviselige tilfælde, som maa godtgøres. Viseringen skal ligeledes nægtes, hvis rejsen er til skade for de herværende økonomiske forhold, eller hvis den foretages i den hensigt at unddrage en formue skattepligten. Rejser, som kun har besøg til formaal, er ikke tilladte. Grunden til nægtelse af pas meddeles ikke.

Reisepas_grænse

 

Sønderjyder

29. juli 1916. Kresten Andresen: “Så har jeg fået en tingest på hovedet, som nærmest ligner en natpotte…”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Den 29. juli 1916

Kære forældre!
Mange tak for brevet af 24. juli. Jeg har det godt. For øjeblikket lever jeg et dejligt friluftsliv. Jeg ligger i en grøn dal, med skrænter, enge og franske popler; og langs gennem den flyder Ancre- bækken. Det er ved en by, som hedder Grancourt.

Jeg har været nede at vaske mig grundigt i den historiske bæk. Det er også en nydelse, som jeg ikke har kunnet evne i en halv snes dage. Man bliver næsten fuldstændig til en vildmand, snavset, med langt hår og lange skægbørster og fuld af utøj. Så har jeg fået en tingest på hovedet, som nærmest ligner en natpotte; men det er en stålhjelm, og den er jeg meget glad for.

Nå, dette liv i herlig julisol kan man holde ud. Det er en stor modsætning til det mørke skyttegravsliv. Men her har vi jo også bevægelseskrig nu, hævdes der, endskønt ingen kommer af stedet. Jeg har hverken set noget til Jørgen Beck eller hans regiment. Forhåbentlig er han i fangenskab.

Nå, ikke mere denne gang. Lad os være ved godt mod og stole på en god fremtid. Jeg er meget rolig ved hele sagen.

Mange kærlige hilsner fra eders hengivne Kresten

NB. Har I modtaget nogle af alle de breve, jeg har sendt?

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

28. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne og saarede

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Falden

Gaardejer Peter Thygesens hustru, Skallebækhave ved Haderslev, har i tirsdags faaet meddelelse fra sin mands kompagnifører, at han er falden den 11. juli, ramt af en granat. Han efterlader sig ifølge Dannevirke hustru og 2 smaa børn paa 8 og 4 aar. Peter Thygesen, der har været med helt siden krigens begyndelse, var en særdeles flink og tiltalende ung mand, der for en halv snes aar siden overtog sin fædrenegaard. I flere vintre har han været gymnastikleder for Svensk Gymnastikforening i Haderslev. Hans død er et tungt tab for hans familie, og hans mange venner og bekendte vil med beklagelse modtage budskabet om hans alt for tidlige bortgang.

Faldne

En søn af landmand Clausen i Sønderskov ved Aabenraa er falden.

Smed Anton Brodersen i Haderslev er falden, 21 aar gammel.

Hjulmager Schultz i Gram er falden ved Østfronten, 35 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Hansen fra Nordborg og Lauritz Andersen fra Vester Lindet er falden.

Saarede

Gaardejer Jens Hansen fra Skodsbølrejs ved Broager er blevet saaret ved Vestfronten og er nu paa et rhinsk lazaret.

Gaardejer Hans Dahl fra Skjoldager ved Gram er bleven saaret ved Østfronten og ligger paa et lazaret i Tilsit.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Petersen fra Hjortholm paa Als og Knud Mathiesen 1. fra Ris-Hjarup er haardt saarede, og at Hans Dall fra Als og Ludvig Peckruhn fra Haderslev er let saarede.

Endvidere meddeles, at Karl Iversen fra Tarup-Svenstrup er bleven saaret den 2. oktober 1914.

 

Sønderjyder

28. juli 1916. Kresten Andresen: Håber at Gud stadig er med mig og giver mig den lod, som han holder for bedst

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Bapaume.

Den 28. juli 1916

Kære far og mor!
Nu er jeg efter nogle hårde dage kommet tilbage i en roligere stilling og er uskadt på liv og lemmer. Forrykt eller nervøs er jeg heller ikke blevet, skønt der var al mulig grund til det. Det så virkelig til tider sort ud, men jeg var mærkelig rolig, og trommeild vænner man sig også til, skønt I kan jo nok forstå éns stemning, når man sidder i et lille jordhul og der i timevis hugger svære 28 cm granater ned rundt om.

En sådan luftmusik, som her var, har jeg i mine levedage ikke hørt. Englænderne er forfærdelige modstandere, og nu har de fået de sorte tropper hertil også, i et styrkeforhold siges der, at der er to sorte for hver hvid.

Nu er jeg for denne gang kommet helskindet ud af det og håber, om jeg end skulde komme derud igen – hvad jeg ikke tror – Gud stadig er med mig og giver mig den lod, som han holder for bedst.

Jeg vil bede jer sige morbror Hans Peter, at jeg foreløbig ikke ser mig i stand til at skrive noget til almanakken. I må også undskylde brevet lidt, for jeg har i mange døgn ingen søvn fået; nu i nat har jeg fået et par timer; vi ligger ellers på bar jord eller graver os ned og sover siddende. Som oftest har vi ikke kunnet løse oppakningen og tage kappen over, og så kan man ikke sove for kulde. Så begynder først benene at blive kolde. Men mærkværdigvis er jeg under disse forhold bleven helt rask, skønt jeg i længere tid har haft influenza og dårlig mave; det mærker jeg slet ikke mere. 

Endelig i dag har jeg fået post, efter at jeg intet har fået de sidste 10 dage. Der var en hel del pakker: to med smør, en med skinke og en med kiks og heilkraft. Mange tak for dem. Og tak for brevene af 16. og 19. juli. Jeg håber, at I har fået nogle af mine breve også. For fremtiden skal jeg nok se at skrive så tit, som jeg kan komme af med brevene. Og så vil vi håbe, at disse skrækkelige tider snart er forbi. Mange af mine kammerater er sårede, men ingen faldne. Gudskelov.

Andet komp. har jeg slet ikke set truffet. Den eneste, jeg har mødt, er Rasmus Nissen fra Lendemark, han kom i fuldt løb ude fra forreste stilling og gjorde et meget forstyrret indtryk; vi gav hinanden hånden, men måtte hver til sin side, da shrapnellerne hvæsede over hovedet på os. Lille Karl Hansen fra Skærbæk har fået en shrapnelkugle i det ene ben. Han var et øjeblik før henne at snakke med mig og var meget nervøs og urolig. Det glæder mig sandelig, at han er sluppet så godt fra det.

Nu skal I ikke være urolige for mig, jeg stoler fast på, at jeg nok skal komme hjem igen. Så mange kærlige hilsner fra

eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

27.juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Unddragelse af værnepligten

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fra Landsretten i Flensborg

For at have unddraget sig værnepligten var i tirsdags i alt 27 personer, stammende væsentlig fra Haderslev og Tønder kredse, anklagede. De antages alle at opholde sig i Danmark.

18 af de anklagede idømtes ifølge Flensborg Avis hver 10 maaneders fængsel, mens sagen standsedes imod 9 af dem, da Civilkommisærens formand havde begaaet en formfejl i sagen.

For at have villet unddraget sig værnepligten var tjenestekarl Peter Christian Bock, født i 1894 i Skrave, anklaget. Bock, som indtil marts i aar havde opholdt sig i Danmark hos sine forældre, var hjemløs. Den 2. marts havde han været til session i Haderslev, men der var ikke truffet nogen afgørelse. Man sagde ham, at hans sag skulde undersøges. Han var anmeldt til lægdsrullen i Danmark. Paa formandens spørgsmaal om, hvorfor han da vilde herned og være soldat, udtalte den anklagede, som afhørtes ved tolk, at han havde tyske sympatier. den 27. juni i aar blev han anholdt i en skov ved Høkelbjerg. Han havde intet pas. Nogle gange havde han været paa Landraadskontoret i Haderslev for at faa det, men det var endnu ikke kommet tilbage fra Generalkommandoen. Den anklagede paastod, at han ikke havde villet unddrage sig sin værnepligt, men han vilde over grænsen for at besøge sine forældre. Retten idømte ham fire ugers fængsel, hvoraf tre ansaas for afsonede ved varetægtsarresten.

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Schrøder fra Nørre Vilstrup er falden.

Saarede

Christian Petersen, søn af arbejdsmand P. i Aabenraa, er blevet saaret og ført til lazaret i Nürnberg.

Snedker Christian Bonde i Haderslev er bleven saaret ved Vetsfronten.

H. Ohlsen, søn af købmand O. i Haderslev, er bleven saaret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Chr. Petersen fra Holm paa Als er haardt saaret.

Aviser

26. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne og saarede

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

En søn af Jørgen Nissen fra Søst Mark ved Aabenraa, er falden i Frankrig. En anden søn af Jørgen Nissen faldt allerede for et aars tid siden, og en tredje søn er interneret i Sydvest-Afrika.

Jørgen Jørgensen, ældste søn af gaardejer Jørgensen paa Stangled i Varnæs er falden ved Vestfronten, 26 aar gl. Gaardejer Jørgen Jørgensen har endnu 3 sønner i felten.

Nis Bladt, søn af landmand Bladt i Snurom ved Graasten, er falden ved Vestfronten, 24 aar gl.

Gaardejer Peter Thygesen fra Skallebæk ved Haderslev er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen fra Fæsted, Andreas Jensen fra Horsbyg og Christian Simonsen fra Kastrup er faldne.

Desuden meddeles, at Peter Hansen fra Ragebøl, der er tidligere er meldt savnet, er død.

Købmand Christian Meiland og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at deres yngste søn Peter er død den 15. juli, 22 aar gammel.

Landmand Jørgensen fra Rygaard i Barsmark er falden.

Landstormsmand Mathias Chr. Schultz fra Aarslev ved Aabenraa er falden i Frankrig den 4. juli, 27 aar gl.

Enke Marie Krog i Rinkenæs har modtaget meddelelse om, at hendes søn Andreas er falden ved Verdun. Hun har endnu 3 sønner i felten.

Gaardejer og kommuneforstander Peter Festersen og hustru i Avnbøl i Sundeved har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen er falden paa den vestlige krigsskueplads, 27 aar gl.; han efterlader hustru og et lille barn.

Jep Enemark og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om,  at deres nygifte søn Christian er falden den 15. juli, 22 aar gl.

Hans Hesselberg og hustru i Kolstrup ved Stepping har modtaget efterretning om, at deres næstældste søn Jørgen er falden den 11. juli, 27 aar gl.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jacob Møller fra Ris, Hans Hansen fra Raahede, Jørgen Juhl fra Sønder Vilstrup, Peter Andresen fra Dybbøl Mark og Peter Møller fra Elstrup er haardt saarede.

Johannes Hansen fra Hellevad, Asmus Asmussen fra Løjt Kirkeby og Karl Mortensen fra Varnæs er saarede.

 

 

Aviser

24. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: måske er alt håb ikke ude…

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tøjet kunne ikke sendes, da englænderne beholdt valpladsen

I den sidste tabsliste, som vi bragte forleden, var anført, at gaardejer Jesper Skovs søn, Bille Skov, fra Raadager Mark [Roager Mark] i nærheden af grænsen, var falden i kampene ved Somme. Den første meddelelse fra fronten til forældrene gik ogsaa ud paa, at han var falden, men senere meddeltes, at man ikke kunde sende hans tøj, da englænderne efter slaget beholdt valpladsen. Efter dette syntes alt haab om, at han maaske er i live og i engelsk fangenskab ikke helt udelukket. Fejltagelser af den art har før fundet sted.

Udvisning

Jernstøberiejer Peter Gade i Sønderborg er bleven udvist af det prøjsiske statsomraade.

Tyfus – kun en krigsfange tilbage

Gaardejer Bertram Poulsen i Øster Løgum, hans hustru, deres søn, og deres tjenestepige er for tiden syge af tyfus. De er ifølge Hejmdal alle fire bleven indlagte paa kredssygehuset i Aabenraa. Hjemme paa gaarden er kun en russisk krigsfange bleven tilbage.

Krigens haardhed

Handelsmand Nis Jensen i Neder Jerstal, der har været indkaldt siden krigens begyndelse og næsten hele tiden har ligget ved Vestfronten, kom hjem paa orlov for 10 dage siden. Faa dage efter hans hjemkomst blev hans hustru ifølge Hejmdal syg af en ondartet mavesygdom, som i løbet af et par dag lagde hende i graven. Manden skal om et par dage forlade sine 5 smaa børn for at vende tilbage til hæren.

Faldne

Landstormsmand Peter Thomsen af Ellund er falden, 41 aar gl. Han efterlader hustru og 4 børn.

Hjulmand og sparekassebestyrer Johan Rølck er falden ved Somme. Han er den 14., som er falden fra Kliplev kommune.

Efter 22 maaneders forløb har fru Marie Albrechtsen i Borup nu faaet vished for, at hendes mand Klaus Albrechtsen er død i fangenskab den 26. september 1914, 30 aar gl. Han efterlader hustru og 2 smaa drenge.

Mathias Hansen af Sønder Hostrup er falden ved Verdun den 11. juli, 37 aar gl. Han efterlader en sørgende moder.

Anton Holt [?] fra Bredebro er den 11. juli falden paa Østfronten, 38 aar gl.

Anton Hansen fra Vinum er falden.

Malermester Bernhard Kier fra Haderslev er falden den 16. juli og bogholder Niels Winge, søn af fisker Mathias Winge i Haderslev er falden den 13. juli.

Thomas Hansen fra Broager er falden; han blev 24 aar gl.

Den 4. juli faldt paa Vestfronten Hans J. Damm fra Bovrup i en alder af 34 aar.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Lund 4. fra Skudstrup, Andreas J. Hansen fra Arnitlund og Jakob Hansen fra Fjelby i Sønderborg amt er faldne.

Landstormsmand Math. Bruun fra Jaruplund døde den 15. juli af haard sygdom paa et feltlazaret, 38 aar gl. Han efterlader hustru og 2 børn.

 Saarede

Maler Marius Bahrt er ved Verdun bleven haardt saaret og ligger paa lazaret i Küstrin. 5 sønner af Bahrt deltager i denne tid i kampene paa de forskellige krigsskuepladser.

Malermester Jes Petersen fra Hokkerup er blevet saaret i slaget ved Somme.

3 mænd fra Bjolderup sogn H. Clausen, Bolderslev, Paulsen fra Smedager og Rettig fra Bolderslev er bleven saarede den 12. juli ved Somme.

Malersvend Lorenzen, som før krigen arbejdede hos maler Tønder i Aabenraa, er bleven haardt saaret ved Luck.

Arbejdsmand Jens Laumand fra Øsby er bleven haardt saaret.

Savnede

Gaardejer P. S. Rosenberg fra Nørre Bollum savnes.

 

Hjemmefronten, Sønderjyder

24. juli 1916. Jeg vil helst i tankerne dele både ondt og godt med dig. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fortsat fra torsdag og fredag

III Mandag morgen

… Når du nu er kommen lidt i ro, vil du så ikke i dine breve fortælle om, hvordan det ser ud, der hvor du er, og hvordan dagene går. Fortæl blot alting, jeg vil helst i tankerne dele både ondt og godt med dig, og jeg kan godt tåle at høre det, selv om det ikke er godt. Du ved jo, jeg er stærk. Jeg skulle hilse dig fra dem alle i Hauge. Nu slutter jeg her. Blot du da må få dette brev snart, du trænger til at høre fra os. Din egen Inger.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder, Steder

23. juli 1916. Kresten Andresen: I kvarter i en kirke lidt nord for Bapaume

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Bapaume.

Den 23. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt. Ligger for tiden i en by lidt nord for Bapaume – Sapinies. En henrivende egn, hvad naturskønhed angår. Landsbyerne er så fine og noble, som oftest i en romantisk middelalderlig stil. Her bølger kornmarkerne frodigere, end man ser dem hjemme.

Bakkerne bølger rundt og blødt, og mellem dem ligger landsbyerne i farverige klynger, som oftest med en vældig kirke ragende op i midten. Og træer og skove og abildgårde er der her. Men endda kommer egnen ikke op ved siden af „det glade Ugny”. Tiden dér vil overhovedet altid komme til at stå som en glansperiode i mit felttog. Da var man uden sorger og bekymringer.

Nå, jeg er ved godt mod. Kun når jeg er ganske udaset af en lang march, ser jeg lidt sort ud i fremtiden. Men det er jo også en slem plageånd, der rider én, når man skal slæbe sådan en tres pund en strækning som hjemmefra til Åbenrå. Og så er det endda ingenting imod, hvad der bliver præsteret andre steder, og hvad der blev præsteret ved krigens begyndelse.

Jeg ligger nu i kvarter i kirken. Den ser forfærdelig ud. Nu lige kom der befaling fra kaptajnen, at han ikke vilde have sager liggende på altrene. Der er tre altre, og de lå fulde af våben og oppakning. En stor bøffel, for resten en Gefrejter med jernkors, har nu, trods forbudet pakket sine pudsesager ud på den hvide alterdug og står og pudser støvler. Ellers er hele kirken ryddet, og der er et lag halm over gulvet. I den ene ende ligger der opstablet en hel dynge preshalm. Og i dag er det søndag. Jeg fik det at vide hos barberen – han vilde ikke klippe hår om søndagen, sagde han.

Og ellers er der vist ingen i kompagniet, der ved, om det er søndag eller mandag.

Eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten, Sønderjyder

23. juli 1916. De skyder temmelig meget med kanonerne. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Søndag i Frankrig d. 23.7.16

… Jeg har samtidig skrevet et kort på tysk, og så vil du nok lade mig vide, om du har fået dem begge. Nu har du vist et brev færdig til mig, når du får dette kort, for her har du min adresse. Du gør dig slet ingen forestilling om sådan færdsel, der er ude ved fronten, og de skyder også temmelig meget med kanonerne, men her hvor vi er, er der ingen fare. Jeg håber, at du og vore små piger har det godt.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Aviser

22. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Hjempermitteret

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hjempermitteret

Gaardejer Jørgen Festersen fra Højbjerg ved Tumbøl i Felsted sogn, der har gjort tjeneste ved en armerings-bataillon paa Vestfronten, er foreløbig bleven afskediget af militærtjenesten for at bestyre sin gaard.

Faldne

Vognmand Brink og hustru i Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Andreas er falden paa den vestlige krigsskueplads. Det er den anden søn, de har mistet i krigen.

Jørgen Ebsen i Nybøl i Sundeved er falden i Champagne. Ebsen var midt i tyverne.

Chr. Fogt fra Frederikshof ved Fynshav paa Als er den 12. juli falden. Han efterlader hustru og 4 børn samt sine gamle forældre.

Skrædder Andersen og hustru i Vester Linnet har modtaget meddelelse om, at deres søn Laurits er falden ved Vestfronten, 20 aar gl.

Hans P. Boysens enke i Højrup ved Arnum har modtaget budskab om, at hendes ældste søn,  gaardejer Johannes Boysen er død, ca. 27 aar gl. Den 10. december faldt en broder til den forulykkede i Vogeserne; han var 2 aar yngre.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Mads Christensen fra Skodborg er falden.

Mathias Kjær fra Københoved ved Skodborg er død paa feltlazaret 109 i Frankrig.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Marius Bahrt fra Aabenraa og Lauritz Paulsen fra Skodborg er haardt saarede.

Jørgen jensen fra Nørre Vilstrup opføres som saaret. 

Savnede

Jørgen Christiansen Beck fra Junkershof ved Ullerup savnes.

Gaardejer Carl Bang og hustru i Hønning ved Arrild modtog i forgaars meddelelse om, at deres søn Jens er savnet. Carl Bang har tre sønner med i krigen.

 

 

Hjemmefronten, Sønderjyder

22. juli 1916. Det var en smuk tur gennem Belgien. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Jørgen Friis tildeles i Frankrig et regiment, der kommer lige fra kampene ved Somme. Efter 14 dage i ro må soldaterne afsted igen.

Ham i Frankrig d. 22.7.16

Min kære Inger!
Nu er jeg endelig kommet til mit bestemmelsested. Det er vistnok kun en lille by, men der er stor færdsel her. Det er til Somme- distriktet vi er kommet, men foreløbig bliver vi vel nok i rekrutdepotet. Jeg kan ikke skrive min adresse endnu, da jeg ikke ved til hvilken troppe-afdeling, jeg kommer. Har lige været henne og få mig lidt kaffe. Det fås her i ølglas med sukker i, men uden fløde. Man kan da smage, at det er kaffe. Vi har rejst i to døgn og man er jo lidt træt og søvnig, men har ellers set meget på rejsen, især var det en smuk tur gennem Belgien.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Aviser

21. juli 1916. Elleve sønner og svigersønner med i krigen!

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Haardt med

Rentier H. P. Kruse  i Over Jerstal og hans hustru, der har været gift før og har børn af første ægteskab, har ifølge Dannevirke ikke færre end 11 sønner og svigersønner med i krigen. Kruse har nemlig 3 sønner og 4 svigersønner, deraf er en svigersøn faldet for et år siden, og en ligger saaret i et lazaret. Af hans hustrus 4 sønner er 1 død i russisk fangenskab. Han blev taget til fange i oktober i fjor og aldrig ladet høre fra sig; men gennem Røde Kors har de faaet at vide, at han er død i fangenskab den 15. januar. Den femte juli er konens yngste søn, Jens Haulrich, falden.

Faldne

Carl Christensen, søn af enke Karoline Christensen i Starup, er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Karl Gundesen fra Styding og Wilhelm Krebs fra Haderslev er falden.

Landmand Sønnich Sønnichsen fra Røllum Skov ved Ensted er død i russisk fangenskab.

Maskinist-matros C.H. Ebsen fra Sønderborg og krigslods Massbøll fra Aabenraa er efter al sandsynlighed er omkommen. 

Saarede

Nis Nissen, søn af kommuneforstander Nissen i Brandsbøl, er saaret.

Gartner Sohl i Haderslev er bleven saaret og ført til et lazaret i Aachen. Han og otte kammerater laa i en dækning, der af et granatskud blev begravet under en jordmasse; de kunne ikke komme ud enkeltvis; men ved forenede anstrengelser lykkedes det dem at hæve dækningens loft, saa de kunde slippe ud.

Christian Iversen 2. fra Skodsbøl er bleven saaret den 7. oktober 1914.

Lærer Th. Jensen, en søn af postmedhjælper Math. Jensen, ligger paa et lazaret i Nordfrankrig.

Ejeren af Skovgaard kro ved Gramby Nis Schmidt er angreben af en mavesygdom og indlagt paa et lazaret.

 

I fangenskab

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Andresen fra Broager? er i fangenskab. Endvidere at Th. Lorenzen fra Skodsbøl er i fangenskab.

 

Savnede

Gaardejer Peter Thygesen paa Skallebækhave ved Haderslev savnes.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at matros Arthur Christensen fra Beck? i Aabenraa amt er savnet.

 

 

Hjemmefronten, Sønderjyder

21. juli 1916. Siden skal vi også til at synge, nu kan jeg ikke. Brev fra Inger til Jørgen

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fortsat fra dagen før

  1. Fredag aften

Nu er den dag også slidt, den har været lang og trang. Jeg tænker hele tiden på dig. A, hvor er det svært, jeg ved jo ikke engang, hvor du nu færdes… I det brev, som jeg skrev torsdag formiddag, skrev jeg netop det samme vers, som du skriver til mig i dag »Går sorgen på«. Jeg sad her ved skrivebordet og skrev den formiddag,og da har du siddet i Heide og skrevet måske til samme tid, og så har vi tænkt på det samme vers. Lad os tage det som et godt varsel. – I dag er det sidste hø kommet ind, nu er vejret fint. Vi har også rullet, så jeg har haft travlt; men så går tiden bedst. Børnene har leget ude hele tiden, de ved ikke af, at det er så alvorlige dage for os. De har det så dejligt i baggården og i vedkastet. Jeg må jo med ud og se undertiden. Siden skal vi også til at synge, nu kan jeg ikke…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Aviser

20. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: “Fedtfanger” og fædrelandets modstandskraft

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fedt af spilde- og skyllevand

I en officiel meddelelse til bladene hedder det bl.a.: Hvem der vil bidrage til at lindre fedtnøden og dermed opfylde en fædrelandsk pligt samt tillige samtidig selv vil have en fordel, kan faa lejlighed dertil ved anskaffelse af en saakaldt fedtfanger(fettfänger), hvori spilde- og skyllevand m.m. opfanges og samles.

Det paa den maade indsamlede fedt betales af “Krigsudvalget for olie og fedt fra dyre- og planteriget” med 40 mark pr. 100 kilogram. Prisen for en fedtfanger (system Bovermann) er 100 mark frit fra værket, saa at omkostningerne særlig for hoteller og gæstgiverier, slagterier og andre industrielle forretninger i forholdsvis kort tid kan dækkes, og efter at anskaffelsesomkostningerne er dækkede, kan man have en daglig indtægt.

Men fremfor alt styrker hvert enkelt, som paa den maade hjælper til med at indvinde fedt, fædrelandets modstandskraft i den os paatvungne økonomiske krig.

Faldne

Gaardejer Jesper Skov og hustru i Roager har modtaget meddelelse om, at deres ældste søn Bille er falden den 6. juli ved Somme, 23 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Marius Nissen fra Sverdrup, Rasmus Petersen fra Torp og Jørgen Skjønnemann fra Stubbom er faldne, at Johan Wonsild fra Haderslev er død af sygdom i Coblens, Friedr. Schmidt fra Ladegaardskov og Peter Søberg fra Løjtkirkeby er død af deres saar.

Peter Sindberg fra Asserballeskov er død af sine saar paa et lazaret i Mühlhausen, 32 aar gl.

Hans Hinrichsen i Sønderborg er dræbt ved en minesprængning, 20 aar gl.

Saarede

Albert Lind fra Løjtkirkeby er bleven saaret i Galizien,

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl er ved Vestfronten bleven saaret temmlig haardt.

Gaardejer Nis Roos paa Brendstrup Mark ved Rødding er bleven haardt saaret.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Anders Møller fra Arnum, Niels Boysen fra Ustrup, Jens Jensen fra Hyrup 2., Christian Grohmann fra Skærbæk og Niels Schmidt fra Sverdrup er haardt saarede.

Hans Steger fra Bjergskov i Aabenraa amt opføres som saaret.

Mads Lebek fra Kastrup er let saaret og savnet.

Sønderjyder

20. juli 1916. Kresten Andresen: “En køn redelighed efter 22 dages søvnløshed”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Den 20. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt. For fremtiden skriver jeg så vidt muligt dagligt. På march i sydlig retning. Forfærdelig hede. Tordenluft. I går c. 25 km med fuld oppakning. En køn redelighed efter 22 dages søvnløshed. Jeg har aldrig troet, at man var så sejlivet. Men man kan udholde de utroligste strabadser. Den sidste nat, jeg var i stilling, hørte jeg englænderne hakke dybt i jorden under mig. Godt at jeg er kommet væk derfra. Det var ikke hyggeligt.

I massekvarter i en åben lade, men her er da i hvert fald frisk luft, og det er en varm tid. Nu skal I ikke gøre jer alt for mange bekymringer for mit vedkommende. Den tid, der kommer, vil jo nok blive fuld af forhindringer, så man enten ikke kan skrive daglig eller ikke kan afgive post daglig. Og skulde der derfor gå nogle dage hen, uden at der kommer brev, så skal I ikke blive urolige, jeg skal såmænd nok klare mig igennem det også. Og vi er mange gode kammerater sammen, så vi hjælper jo hinanden.

Vi bryder op igen.

Mange kærlige hilsner fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten, Sønderjyder

20. juli 1916. Sorgen er tung når manden sendes afsted til fronten. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

16.Fjelstrup, d. 20 juli 1916. Torsdag aften!

Min kære Jørgen!
Nu er alle tre børn kommet i seng, og der er helt stille derinde. Så jeg tænker, de sover, og så synes jeg, jeg kan ikke andet end sætte mig til at skrive til dig. Jeg kan jo altid sende det afsted, når jeg får din adresse. Det har været en sørgelig dag for os begge, en af dem vi husker længe. Alle mine tanker har været hos dig, og du kan tro, jeg har ønsket mig til Heide. Nu kan jeg godt forstå, at Bertha var ked af, at hun ikke var kommet til Husum, dengang Hans rejste derfra. Men det havde vel ellers kun gjort det sværere for os begge og især for dig. Jeg har haft gode deltagende gæster i dag. Skau har været her, og Stine og Bothilde, Anne fra Anslet og Karen Marie. De kom af sig selv, og jeg skulle hilse dig så mange, mange gange. At det gjorde dem meget ondt for dig, kan du tænke dig, kære. De gik alle tidligt hjem, og så gik børnene og jeg hen på marken for at se, hvordan vore hvidkål står. De trænger til at hyppes, det plejede du jo altid at besørge for os før. Bagefter satte vi os i »vedkastet«. Der ligger tromlen, og der er sådan et ypperligt sted at sidde, og læ var der også, og det kan du tro var noget for de små, de legede og klatrede på vasstakken. Så der kan du tænke dig os om aftenen, når vejret er fint. Vi mangler kun dig, lille far…

Nu slutter jeg her, og fortsætter måske i morgen aften. Godnat, min kære, kære Jørgen.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten, Sønderjyder

20. juli 1916. Lad os holde os til Vorherre, så vil han heller ikke forlade os. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Hejde d. 20 juli 1916

… I formiddag Kl. 101/2 skal vi være færdige til at tage afsted, og jeg ved ikke hvor det går hen. Jeg tror ikke, vi kommer til Lock- sted. På skriverstuen ved de ikke, hvor vi skal hen, og ellers plejer de at fortælle det, når transporten skal til Locksted. Nå, det kan vel også være det samme, om vi ikke kom derop, for det havde vel højst været et par dage. Der er heller ikke mange soldater i Locksted, nu har de nok brug for deres folk overalt. Her i kasernen er der kun helt få tilbage, der er næsten ikke nok til vagten…

 Nu begynder der altså et nyt afsnit for os, kære Inger, og jeg vil bede dig om ikke at sørge for meget. Lad os holde os til Vorherre, så vil han heller ikke forlade os, ihvordan det går.

Går sorgen på, din sjæls attrå er altid at husvale. Hvad nød er der, hvor du er nær, o Herre kær! Dig mon jeg mig befale.

Da ved jeg vist, o Jesu Krist du vil mig ej forlade. Du siger så: kald du mig på, hjælp skal du få og intet skal dig skade.

Der er så mange gode salmevers, som man rigtig kan blive trøstet ved at læse. Jeg tager det nu helt med ro. Vel ved jeg, at det også vil blive svært for mig siden, og især når jeg ikke kan få brev fra dig, min kære gode hustru. Men så har jeg jo minderne at tære af fra den tid, vi har levet sammen, i fred og ro sammen med vore små piger.

Ja, der er næsten ikke mere at skrive om, for ellers bliver det vel til gengivelser. Hermed de kærligste hilsner til dig, lille Louise, Kirstine og Agnete

fra far!

Vorherre bevare jer, mine kære.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Aviser

19. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Opgørelse af den tyske fåreklipning

1 kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Beslaglægning og optælling af uld

I gaar, den 18. juli, er der udstedt en ny bekendtgørelse om beslaglæggelse og opgørelse af den tyske fåreklipning og ulden i de tyske garverier. Hele uldudbyttet af den tyske fåreklipning beslaglægges og al uld i de tyske garverier(ogsaa ulden paa udenlandske huder), ligemeget om uldene er paa faarene, befinder sig hos faareholderen eller er paa andre steder. Trods beslaglæggelsen er det tilladt at klippe faarene, saafremt det ikke sker tidligere end de foregaaende aar. Ligeledes maa ulden indleveres til vaskning, og selve vaskningen er ogsaa tilladt, saafremt indleveringen til vaskningen sker inden 12 uger efter klipningen. Det er kun tilladt at indlevere ulden til vaskning i fire uldkæmmerier.

 

Faldne

Gæstgiver Mathias Hansen fra Sønder Hostrup ved Aabenraa er den 11. juli falden ved Verdun.

Gæstgiver Petersen og hustru i Bøgely ved Sandbjerg har faaet meddelelse om, at deres yngste søn, Arthur, er falden ved Verdun.  Petersen har tidligere mistet en søn, der tjente i marinen.

Jørgen Fredriksen, søn af lærer Frederiksen i Snogbæk i Sundeved er falden.

Peter Thomsen fra Gammelgaard ved Augustenborg er falden, 29 aar gl. Han efterlader enke og 2 smaa børn.

Nis Lund, søn af R. Lund i Haderslev, er falden, 22,5 aar gl. 

Mads Christensen, søn af Ch. Christensen i Skodborgskov, er falden, 30 aar gl.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Hansen fra Blans og løjtnant Julius Dannappel fra Sønderborg er haardt saarede.

Tjenestekarl Karl Mortensen fra Kolstrup ved Aabenraa er for en uges tid siden kommen paa et lazaret lidende af gasforgiftning.

I fangenskab

I russisk fangenskab er Klaus Loss fra Blans, høker Ravn fra Ullerup og Hans Iversen, søn af afdøde gaardejer Chr. Iversen i Blans. 

Savnede

I Galizien savnes: Viggo Hansen fra Ullerup og Peter Petersen Rorn, søn af gæstgiver Rorn.

Handelsmand Jakob Feddersen fra Gramby, der har været med i Frankrig, er savnet. 

Aviser

18. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Ingen kornmark til grænseskel

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Grænsebevogtningen og kornmarkerne

I foraaret blev det forbudt grænseboere at tilsaa deres kornmark nærmere til grænseskellet end til en afstand af 50 meter, og grunden til dette forbud sagdes at være den, at man derved vilde forhindre flygtninge – krigsfanger og desertører – i at skjule sig i kornet og saaledes lettere uset komme over grænsen. Der henligger derfor af kornmarkerne langs grænsen et bælte paa 50 m.s bredde, som er bart hvor end ikke markens ejer maa sætte sin fod, med mindre han har erhvervet en særlig tilladelse dertil eller er under særligt opsyn.

Forfremmelse

Tandlæge Ewald fra Sønderborg, svigersøn af gaardejer Dall i Skodsborg, der har virket som tandlæge i et lazaret for kæbesaarede i Baden i 1,5 aar,  er ifølge Flensborg Avis bleven forfremmet til krigstandlæge og har faaet ledelsen af en tandklinik i en stor troppeøvelseslejr og fangelejr i Sydtyskland.

Faldne

Landmand Chr. Klausen paa Lunderup Mark ved Rødekro er død i russisk fangenskab d. 15. januar. Han efterlader hustru og 4 børn.

Gaardejer Mathias Bruhn fra Hovslund mark i Øster-Løgum sogn er falden paa Vestfronten, godt 30 aar gl.

Ludvig Dehn, Haderslev, er den 7. juli falden, 20 aar gl.

Enke Hænisch i Aabenraa har modtaget budskab om, at hendes eneste søn Oskar er død af sine saar paa lazaret paa Vestfronten.

Jørgen Schønemann, en søn af Jens S. i Spandet, der har været med som krigsfrivillig, er den 20. juni død af haarde saar.

Saarede

Albert Lind fra Løjtkirkeby er saaret under de sidste kampe i Galizien.

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl ved Graasten er alvorligt saaret ved Vestfronten.

Savnede

Niels Fogt fra Avnbøl i Sundeved har været savnet siden den 15. juni i Galizien.

En søn af fhv. farver Hansen i Ullerup er ogsaa forsvunden.

 

Aviser

17. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Faldne, sårede og savnede

1 kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Landmand Peter Duus fra Bredsten er falden. Duus blev indkaldt sidste sommer og kom for et par måneder siden som pioner til fronten; han er der bleven hårdt såret under et stormangreb og er efter ankomsten til et lazaret død, 35 år gl. Det er med vemod og dyb beklagelse, skriver Dybbøl-Posten, at man hører, at han er borte. For en 4 års tid siden kom Duus ovre fra Skodsbøl til Sundeved, hvor han havde et større landbrug i forpagtning, til Kegnæs, hvor han købte sin hustrus fædrehjem. Duus vandt ved sit stille og bramfri væsen mange venner, han viste sig også som ven over for sine naboer i krigstiden, da han selv endnu var hjemme, han efterlader hustru og 6 børn. Sidste år faldt en broder til Duus, landmand Jørgen Duus fra Kobbelholm på Sundeved.

Faldne

Rasmus Petersen fra Broager er den 1. juli falden i Frankrig, 30 år gl. Han efterlader enke og 2 små børn.

Vognmand Jakob Andresen og hustru i Haderslev, har fået meddelelse om at deres søn Andreas er falden, 20 år gl.

Jens Chr. Petersen og hustru i Skrave har modtaget efterretning om, at deres søn Hans Christian er falden den 30. juni, 30 år gl.

Johannes Beck, søn af gårdejer Jørgen Beck i Bovrup Varnæs sogn, er 11. juli død på et lazaret i Münster, 20 år gl.

Hans Jepsen fra Skodsbøl er død på krigslazaret 56.

Jørgen Iversen af Nørre Løgum er falden.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Hansen Møller fra Felstedskov er hårdt såret.

Efter et kort ophold ved den franske front er Adolf Svensson, tidligere redaktør af Dybbøl-Posten, kommen på et lazaret, lidende af blodgang.

Karsten Momsen af Lindholm er hårdt såret.

En søn af Jakob Knudsen i Adsbøl er bleven temmelig alvorligt såret på Vestfronten.

Savnede

Niels Fogt af Avnbøl har været savnet den 15. juni i Galizien

En søn af forhenværende farver Hansen i Ullerup er også forsvunden i de samme dage.

Gårdejer Asmus Duus af Mjøls er meldt som savnet i Rusland.

Jens Jensen af Mastrup er ligeledes savnet.

Hjemmefronten, Sønderjyder

17. juli 1916. Jørgen tildeles transport til fronten. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Hejde d. 17. juli 1916

Min kære kære Inger!
I dag har jeg ikke hørt fra dig, men så kommer der nok brev i morgen. Jeg kan nok tænke, at du har skrevet i går, søndag. Nu i dag har jeg hørt min dom, idet jeg er blevet inddelt i en transport til Locksted. Vi er 10 mand fra vort kompagni og deriblandt er gefrejter* Buck, et rart menneske, en rolig og besindig mand, som jeg er glad ved at få med. Desuden er her en dansker på vor stue, han hedder Povlsen. Han var her inde på stuen, dengang, du var her, kære Inger.

Jeg blev slet ikke urolig, da jeg fik at vide, at vi skulle bort, for jeg har ventet det længe. Der er ingen vej udenom. Det skal så være, inden jeg kan komme hjem. Og det er mit håb og trøst, at Vorherre nok skal stå mig bi. Lad der så komme, hvad der vil. Når vi kun beder ham om at hjælpe, så skal vi nok holde det ud, både du og jeg. Jeg kan forstå af dit brev, at du og Marie Petersen har grædt med hinanden den aften, du var deromme. Ja, det er heller ikke let for hende, den stakkel, hun sidder der med en stor familie og får ingen understøttelse herefter. Hjælp hende så godt du kan, kære Inger, for det er der også velsignelse ved…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten, Sønderjyder

17. juli 1916. Dagene herhjemme har et præg af gråvejr. Brev fra Inger til Jørgen

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 17 juli 1916. Mandag

Min egen kære Jørgen!
Tak for både kort og brev. Det er svært for dig at få begyndt. Du kan tro, jeg føler med dig, og jeg synes, at man kan blive helt bitter over det. Hvorfor kunne de da ikke lade dig blive her, indtil de virkelig skulle bruge dig, at du nu blot skal gå der og eksercere ligesom før. Men nu må du rigtignok ikke gå med samvittighedsnag og synes, at du ikke var, som du skulle være, da du var hjemme. Blot det, at du var her, så er vi jo så glade, børnene og jeg. Dagene herhjemme har et helt andet præg. Det er, som det er helt blevet gråvejr, siden du rejste. Hvad det jo da også er ude. Jeg går og tænker på dig hele tiden, og synes ligesom dig, at vi ikke fik nok ud af de par dage. Vi syntes jo hele tiden, at vi havde tiden for os. Ja, hvor vi dog savner dig. Børnene taler ikke så meget om dig, de glemmer så hurtigt, især de to små. Du kan sådan hjælpe mig og tage dig af børnene. Jeg taber selv så let tålmodigheden, og børnene er ikke rigtig glade ved pigerne. Derfor hænger de også så meget på mig. Og så tænker jeg på, at det er et stort ansvar at drage børn op, de husker godt alt, hvad de hører. Men jeg har tit bedt Vorherre om at hjælpe mig, der skulle mere mildhed og kærlighed til. Jeg skal nok synge for Louise. Hun var så kærlig mod mig den dag, du skulle rejse, og græd også meget, men du måtte ikke rigtig se det, så klog var hun…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

16. juli 1916. Kresten Andresen: “…Vor dækning er fuld af rotter”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Den 16. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt. Nu er jeg snart færdig med min 21 dages skyttegravstilværelse og kommer så tilbage en uge i ro. Jeg glæder mig meget dertil, for her gror man jo næsten til mos i enhver henseende.

Vaskning er en absolut luksus her. Jeg har ikke fået mig vasket de sidste otte dage, så det svier ordentlig i øjnene nu. Men det er så meget mere ækelt, som vor dækning er fuld af rotter. De laver et vældigt påstyr under og over én, når man sover; det er store sorte tingester med lang manke. Man er undertiden i tvivl med sig selv, om det er rotter eller ildere. Men hvad det end er, så laver de et vældigt svineri.

IMG_2011_11_30_6416 Rotter_cropped

Utøj er der også så fuldt af, så det vrimler. I kan tro, det er ingen hyggelig tilværelse, og 21 dage er jo sådan en halv evighed, inden de får ende. Jeg vil håbe, at I får ret med, at det snart har ende. Men når man sådan daglig går og ser, hvor store kræfter der er i bevægelse, og hvor indgående det hele er organiseret, og hvor dan stillingen er udbygget, så forstår man slet ikke, at det nogensinde kan høre op. Så går man til sidst og bilder sig ind, at det er livet og samfundet, der har antaget andre former, end vi før var vant til. Men lad os ikke håbe det.

Hvor vidt er I nu med arbejde? Høslætten er vel færdig nu, og rughøsten, for så vidt I har nogen, kan vel snart begynde? Jeg tror ikke, der er nogen udsigter til, at jeg kan komme hjem og hjælpe jer. Jeg tror ikke, der kan undværes ret mange folk på fronterne for øjeblikket. Men jo hårdere pine, des snarere ende. Nu næste gang skal jeg gøre mig umage og skrive jer et længere brev.

Med mange hilsner til Johanne og Bodil

Eders hengivne søn
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

15. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Kan en badekur hjælpe?

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Frimenighedspræst Jørgen Eriksen i Sundeved, der blev syg ved Østfronten i fjor af lungebetændelse og senere måtte føres tilbage til efterkur i byen Slesvig, har hidtil ikke kunnet komme til kræfter igen. Hver gang han er kommen så vidt, at han kunde begynde paa øvelser, har han faaet tilbagefald. Nu har myndighederne givet pastor Eriksen tilladelse til at tage til badet for at se, om en badekur kan hjælpe.