Alle indlæg af DenStoreKrig

23. august 1916 – Ribe Stiftstidende: frivillig aflevering af cykleringe

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Frivillig aflevering af cykleringe

Dannevirke er blevet anmodet om at optage følgende: Det kommer frem for alt an på, at befolkningen i tiden fra 12. august til 15. september frivilligt afleverer de beslaglagte cykleringe mod betaling af de fastsatte priser. Den den 15. september 1916 begyndende meldepligt og den sig dertil sluttende overdragelseshandling, sluttelig forhandlingerne for voldgiftsretten, naar der ikke kan opnaas enighed om prisen, medfører for alle vedrørende steder en saa stor arbejdsbyrde, at der bør gøres alt for at oplyse dem, der rammes, om nødvendigheden af forholdsreglerne i hærøjemed og den middelbart og umiddelbart for hær- og folkeforsyning arbejdende del af befolkningen. Det må derfor ventes af de ramtes indsigt og fædrelandske følelse, at de gerne bringer dette ringe offer for deres fornøjelse og bekvemmelighed, som ikke staar i noget forhold til andres savn og arbejde, for derved at lette myndighederne arbejdet.

Faldne

Arbejdsmand Nis Nissen i Genner ved Aabenraa har modtaget budskab om, at hans ældste søn Hans er falden paa den østlige krigsskueplads. For kort tid siden mistede Nis Nissen en søn, som faldt ved Vestfronten. Hans yngste søn er krigsinvalid, har mistet det højre ben og ligger paa et garnisons-lazaret i Flensborg.

Malermester Hans J. Eriksen fra Egen Kirke er falden den 11. juli, 32 aar gl. En enke og en lille søn begræder tabet af ham.

Bernhard Clausen fra Kastrup ved Gram, er den 28. juni falden paa valpladsen, 39 aar gl. Han efterlader sig enke og 2 børn.

I tabslisten meddeles, at Jakob Erichsen 3 fra Mastrup, Karl Klüver fra Sønderborg, Niels Jensen fra Snogbæk og Jørgen Nissen fra Halk er faldne.

 

 

23. august 1916. Jørgen fanger en franskmand. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Frankrig d. 23. aug. 1916

 … 1. og 4. komp. havde stormet og taget et lille stykke skyttegrav, som franskmanden først havde taget fra tyskerne. Hen på aftenen blev så en del af vort kompagni ordret hen at stå vagt ved det tagne stykke. Jeg kom til at stå, hvor der havde været lavet en dækning og endnu var en lille hule. Lidt efter kom der en anden soldat hen og stod ved siden af mig, og det var jeg glad ved, foldet er rart at have selskab, især om natten. Han spurgte mig, om jeg havde set efter om der lå døde franskmænd i hullet, og da jeg så rev en tændstik og så efter, sprang der en levende franskmand op og råbte, kammerat, kammerat, pardon. Han greb min hånd og trykkede den og tog mig om halsen og var da så meget glad, at jeg ikke gjorde ham fortræd. Nå, det var da det sidste, jeg skulle gøre imod en sådan stakkel. Jeg skyndte mig at føre ham hen til løjtnanten, for så slap jeg for at stå vagt og det var rart, for det er ikke ufarligt. Jeg transporterede ham derfra til Hauptmanden og fra ham .til 3. bataljon. Der fik jeg at vide, at fangen skulle hen til en by, som hedder Croix-Moligneaux, udt. Croar Moli, det fortalte fangen mig, da vi kørte forbi en vejviser. Jeg fik ham så afleveret, og han lo over hele ansigtet, for han kom sammen med 9 andre kammerater. Nu har de deres del af krigen overstået. Jeg ville ønske, at jeg var lige så vidt, for det er ikke rart at være her. Men vi skal have tålmodighed, så får- det hele nok en god ende. Nu er jeg på hjemvejen og sidder på en grøftekant og skriver til dig. Du kan nok se, at det er ikke så godt skrevet, for jeg mangler et bord. Det er rart at komme ud af krigens tummel en dag. Der ser man ikke andet end ødelagte træer og marker fulde af ukrudt, de har ikke været tilsået i to år. Det er ødelæggelse i højeste grad

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

 

22. august 1916 – Ribe Stiftstidende: aflevering af brødkorn

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Aflevering af brødkorn

Hejmdal bringer følgende officielle meddelelse; Den ofte fremsatte anskuelse, at beholdningerne af brødkorn af den gamle høst var saa rigelige, at afleveringen af den nye høst ikke behøvede at fremskyndes, er helt igennem fejlagtig. Rigs-kornkontoret behøver tværtimod paatrængende en øjeblikkelig aflevering af rug og hvede af den nye høst.

Faldne

Barber Johan Wilde i Aabenraa er falden.

Peter Brodersen og hustru i Jordkær har modtaget efterretning om, at deres søn Peter er falden i Frankrig den 6. august, 20 aar gl.

Handelsmand J. Wilke og hustru i Nordborg har faaet meddelelse om, at deres ældste søn Eduard er falden.

Hans Tandrups familie i Grønnebæk ved Jels har faaet meddelelse om, at deres søn er falden. Hans fader, gaardejer Hans Tandrup, som er oppe i fyrrerne, er ogsaa soldat og har i lang tid ligget i et lazaret.

En af Gramegnens dygtige unge bønder, Johannes Ravn fra Asdalgaard ved Tiset, der var savnet, er falden.

I tabslisten meddeles, at Niels Degn fra Mastrup er falden.

Søren Schwartz og hustru i Egernsund ved Graasten har modtaget efterretning om, at deres søn Lorenz er død paa et lazaret i Frankrig, 21 aar gl.

Werner v. Uslar, søn af tidligere Landraad v. Uslar i Aabenraa, er den 12. august falden ved Vestfronten.

Mølleejer Lauritz Petersen fra Rymølle ved Egen er den 9. august falden ved Vestfronten. Han efterlader enke og 5 børn og blev 36, 5 aar gl.

Købmand Th. Paulsen og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at deres ældste søn Christian er falden den 11. august, 20 aar gl.

M. Hanrath, søn af fiskehandler H. i Skærbæk, er falden under de sidste kampe.

I den sidste tabsliste meddeles, at Christian Christiansen fra Søgaard, Bertel Damm fra Bæk, Martin Nissum fra Arnum, Peter Mathiesen fra Blans, Hans Wilkenschildt fra Mølby og Anton Brodersen fra Vandling er faldne.

I tabslisten meddeles, at Jørgen Jørgensen fra Varnæs er død af sine saar og Jes Christensen fra Bolderslev er død som følge af sygdom samt at Johannes Gramm fra Brundelund er druknet ved badning.

Saarede

Gaardejer Rasmus Sandvei fra Øster Lindet er paa Vestfronten blevet saaret af en shrapnell og har faaet syv saar.

I tabslisten meddeles, at Nis Roos fra Brendstrup, Nis Nissen fra Brandsbøl og Nis Niessen fra Bollerup i Aabenraa kreds er haardt saarede.

Landstormsmand M. Fredsted fra Bjerndrup ved Stepping er bleven indlagt i et reservelazaret i Stade i Hannover.

I tabslisten meddeles, at Jens Laumann fra Kvistrup, Jakob Olsen fra Tyrsbøl, Johannes Nielsen Hansen fra Hostrupskov, Hans Sørensen fra Moltrup og gefreiter Heinrich Auerbach fra Graasten er haardt saarede.

Desuden meddeles, at Andreas Johnsen fra Skærbæk er bleven saaret den 2. oktober 1914.

Johan Kaadtmann, yngste søn af paraplymager Kaadtmann i Haderslev, er bleven haardt saaret og savnes.

I fangenskab

Wilhelm Rath ved Rødding befinder sig i russisk fangenskab og er tillige saaret.

 

22. august 1916. Vask er gået af mode i Sommes skyttegrave. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Frankrig d. 22. aug. 1916

Min egen kære Inger!
Jeg har ikke hørt fra dig i tre dage, men i dag er der kommet post til kompagniet, men det er ikke uddelt endnu. Som du vel nok kan tænke dig, er jeg nu havnet i skyttegraven, og her er ikke rart at være. Jeg var ved at skrive et kort til dig i går, det blev jeg ikke færdig med, for der kom bud, at franskmanden gjorde angreb, og så måtte vi alle med. Det er noget slemt noget at være med til. Jeg bad til Vorherre, at han ville være mig nær i faren, og jeg er også sluppet uskadt derfra. Jeg har også takket for frelsen, og du vil jo også nok bede for mig, og takke for alt det gode vi har haft og for vore små piger. De små stakler, å hvor det er godt at de ikke er større, for de mærker jo ikke noget videre til krigen. Jeg ville da så gerne hjem til jer igen, min kære gode hustru.

Der falder jo heller ikke en spurv til jorden uden at det er Vorherres vilje, og vi er meget mere end en spurv. Jeg har den tillid til Gud, at han let kan fri mig fra al fare. Så vil vi kun overlade det helt i hans hånd, han fører alt til det bedste for os. I dag er det helt roligt her, og nu tænker jeg også, at vi slipper en tid, inden det bliver galt igen. Jeg så slet ikke franskmanden, for jeg søgte at dække mig, så godt jeg kunne. I det stykke er jeg ikke nysgerrig. Jeg har lige været henne at hente vand, det er langt at hente det og besværligt at få, men man regner ingen besvær, når man kan få lidt at drikke og få sig vasket. Det er nær ved at gå af mode hos os. Den lille sang du skrev om, du sang for børnene Nu Mørket bryder på, står- også i min sangbog. Jeg vil gerne læse, hvad du skriver, enten i Testamentet eller sangbogen.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

22. august 1916. Skriv bare hvor du er, dine breve bliver ikke efterset. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup d. 22. aug 1916. Tirsdag.

Å, hvor jeg dog længes efter at høre fra dig. Nu har jeg ikke haft brev siden lørdag, og det er mig virkelig et savn, for jeg var jo vant til at høre hver dag. Jeg kan slet ikke lade være med at tænke på, hvor du da mon er kommet hen. Jeg er så bange for, at du er ved Somme igen. Du kan godt skrive, hvor du er, for dine breve biir ikke efterset, og så kan jeg bedre følge med, synes jeg. Endskønt det hjælper jo ikke meget, enten jeg ved det bynavn eller ej…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

19. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Pour Le Merite-ordenen til en sønderjyde

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kaptajnløjtnant Max Valentiner,

søn af provst Valentiner i Sønderborg, der er kommandør paa en undervandsubaad i Middelhavet, har faaet ordenen Pour Le Merite.

Gaardejer Peter Fink i Stubbom

er efter længere tids svagelighed afgaaet ved døden. Budskabet kommer ikke overraskende, skriver Hejmdal, men det vil vække dyb vemod blandt de mange,  der staar ham og hans hjem nær. Peter Fink var ikke særlig fremtrædende i vort offentlige liv, men han var en meget varmtfølende mand, for hvem det var en hjertesag at  være med i arbejdet for kristenlivets vækst, og for vort folkelivs røgt og pleje, en kraftig udpræget karakter, som altid var rede til at træde i skranken for, hvad han holdt for ret og rigtigt. I sin ungdom var Peter Fink optant, men først i halvfemserne blev han naturaliseret. Seks af hans sønner og en svigersøn har deltaget i krigen. Deraf er hans yngste søn faldet i Karpatherne, en anden søn, som har deltaget i kampene paa Vestfronten, er bleven hjemsendt med en svær nyrelidelse, en tredje søn blev saaret foran Verdun, men er atter ved fronten.

Det nye krigslaan og præsterne

Konsistoriet i Kiel anmoder igen præsterne om af alle deres kræfter at bidrage til at fremme det nye krigslaan og saa vidt muligt hjælpe ved ordningen af hvervearbejdet.

Faldne

Hans Richard Hoeck Roager, søn af lærer R. Roager i Starup ved Haderslev, er falden, 22 aar gl.

Enke Henriette Lund i Bæk ved Vonsbæk har faaet meddelelse om, at hendes yngste søn, Anton, er falden 22 aar gl. Hendes anden søn, Hans, har været savnet siden den 20. juli.

I tabslisten meddeles, at Rolf Bentzen fra Haderslev, Adolf Beck fra Aller og Hans Top fra Rødding er faldne.

Gaardejer Lorentzen paa Bokholm ved Halk har faaet meddelelse om, at hans søn er død i et lazaret.

Gaardejer H. Grau fra Oksbøl paa Als, der har indkaldt siden krigens begyndelse, er død af sygdom i sit hjem.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jes Jessen fra Birkelev, Hans Skovrup fra Højrup, Peter Faaborg fra Barsmark, Chresten Petersen fra Hagenbjerg, Peter Mathiesen fra Stevning, Johannes Bruhn fra Hejsager, gefreiter Peter Dallmann fra Haderslev og Ingvart Bruun fra Hejsager er haardt saarede.

Desuden meddeles, at Jesper Hinnigsen fra Hygum Mark er bleven saaret den 18. november 1914, og Christen Jacobsen fra Fol og Lorenz Bentzer fra Søgaard er saarede.

I fangenskab

Thomas Wind fra Endrupskov ved Gram er i fransk fangenskab.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Jens Jessen fra Uge, Karl Hünkemeier fra Rødding, Nikolaj Wrang fra Egen, Chresten Schmidt fra Roager, Hans Ehlers fra Guderup, Jakob Bendiksen fra Kegnæs, Jørgen Jæger fra Augsutenborg, Diedrich Duus fra Aabenraa, Klaus Kruse fra Sønderborg, Peter Petersen fra Mintebjerg, Christian Christensen fra Vester Nybøl i Haderslev amt, Christian Schultz fra Sommersted Holm og Peter Wraa fra Kestrup er savnede.

Landmand Tiedemand fra Porsplet ved Toftlund er bleven erklæret for uduelig og derefter bleven hjemsendt.

 

19. august 1916. Uvisheden gnaver på hjemmefronten. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre

 

Fjelstrup d. 19 august, lørdag middag

 …Jeg længtes så meget efter at komme hjem og læse dine breve; men det sidste kort blev jeg ikke glad ved. Jeg tænkte, du var blevet noget længere i Le Nouvion. Hvor mon du nu er kommet hen, vel sagtens til Somme igen. Efter »Nationaltidende« kniber det for T. der. Jeg ser hver dag på det kort, jeg har, om jeg kan finde de bynavne, som biir nævnt, og for det meste er de der. Det er så underligt at sidde og kigge på kortet og så tænke sig, at der færdes du. Det er, som man ikke rigtig kan få fat på det, og blive fortrolig med det. Bare du dog havde været herhjemme hos os, min kære kære Jørgen, det er så tungt at tænke på, at du nu vist er der ved Somme, og så den uvished. Jeg ved jo aldrig, hvor længe du har det godt. Nu er jeg så spændt på om der er et brev fra dig om dagen. Men vi skal jo se at holde modet oppe, og være tålmodige.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

18. august 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne og saarede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Faldne

Christian Mathiesen, søn af gaardejer Hans Mathiesen i Østerby, er falden den 24. juli, 22 aar gl.

Gaardejer Erik Eriksen og hustru i Hoptrup har faaet budskab om, at deres eneste søn Knud Eriksen, er falden i de sidste haarde kampe. I Knud Eriksen, der havde faaet Jernkorset, har vi atter mistet en af vore bedste unge mænd i Hoptrup.

Seminarist Peder R. Jensen, søn af Lars R. Jensen i Over Jerstal, er den 3. august falden paa valpladsen, kun 20 aar gl.

Simon Simonsen fra Brøstrup ved Rødding er falden, 27 aar gl.

Under de sidste kampe er ogsaa landmand A. Bjerrum fra Øster Gasse ved Skærbæk falden.

I tabslisten meddeles, at Nis Lund fra Hoptrup, Arthur Bruhn fra Gøtterup, Peter Schmidt fra Hyrup, Ejnar Juhl fra Langetved, Jørgen Ebsen fra Dybbøl og Jes Jørgensen fra Fredsted er faldne og Jørgen Petersen fra Avnbøl og Alfred Petersen 1. fra Kærbølling er døde af deres saar.

Saarede

Gunde Wind fra Hjerting, Andreas Jacobsen fra Skovby, Johan Lauritzen fra Varnæs, Ernst Heide fra Frørup Mark, Thomas Brock fra Skelle og Hans Bladt fra Asserballskov er haardt saarede.

 

16. august 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne, saarede, i fangenskab og savnede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Hans Maag, en søn af gaardejer M. Maag i Barsmark ved Løjt Kirkeby, er falden ved Somme.

Andreas Jessen fra Hønkys ved Rødekro er den 14. juli falden i Frankrig, 38 aar gammel. Han efterlader sig enke og en datter.

Christian Paulsen fra Bevtoft er den 30. juli falden i Frankrig, 24 aar gl. Han efterlader sig hustru og en lille datter.

Forsøgsassistent P. Østergaard fra Stursbøl i Oksenvad sogn er falden den 3. august, 29 aar gl. Hans ældre broder, Jeppe faldt for længere tid siden.

Jes Iversen Ravn, en søn af J. Ravn i Ørsted ved Sommersted, er falden 21 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christen Christensen fra Kær paa Als, og Peter Ohlsen fra Kværs er faldne.

Søren Krab, en søn af Grejs Krab i Maugstrup, er den 9. august død paa et lazaret i Aachen, 22 aar gl.

Julius Weiss, en søn af Claus W. i Haderslev, er falden den 6. august, 20 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Karl Møller fra Holm, Friedrich Kraft fra Branderup, og Bille Skov fra Fol er faldne, at Nikolaj Lausen fra Tandselle(ikke Tandslet)er død, og at Peter Hansen fra Dybbøl er død ved et ulykkestilfælde.

Saarede

Læderhandler Chr. Banz i Haderslev, har faaet meddelelse om, at hans 20 aar gamle søn, Karl Banz, er bleven haardt saaret og ligger i et lazaret i Wolfenbüttel.

Heinrich Jokumsen fra Kastrup er under kampene i Frankrig bleven saaret i begge arme og ligger paa et feltlazaret bag ved fronten.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Rasmus Nielsen fra Kolstrup ved Aabenraa og Hugo Belom fra Sønderborg er haardt saarede.

Gæstgiver Bondes søn fra Sebbelev paa Als er ikke falden, men saaret.

I fangenskab

Enke Simonsen fra Styrtom ved Aabenraa har fra sin søn, landmand Jep Simonsen, modtaget meddelelse om, at han er i fransk fangenskab.

landmand Jørgen Jørgensen og hustru i Dybbøl har faaet underretning om, at deres eneste søn den 27. juli er bleven saaret.

I tabslisten meddeles, at Nikolaus Schmidt fra Roager er haardt saaret.

Gæstgiver Jacob Lorenzen i Ensted har modtaget meddelelse om, at hans søn Christian ligger syg af tyfus paa et lazaret bag ved fronten.

Peter Christensen fra Kastrup ved Gram, der er med ved Østfronten, ligger paa et feltlazaret bag ved fronten.

Savnede

Løjtnant Nikolaus Riis fra Skovby ved Løjt Kirkeby savnes. Man haaber, at han er i engelsk fangenskab.

Landmand Jep Petersen fra Søft Mark ved Rødekro er meldt savnet.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Jensen fra Arnum er savnet.

 

16. august 1916. Hvad skal det dog ende med, den ene falder efter den anden. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

F.t. Roost d. 16. aug. 1916

Min kære Jørgen!
…I dag står der i Modersmålet, at Knud Eriksen er falden. Hvor er det dog tungt for din tante og onkel. Han har ikke været meget hjemme hos dem, siden han er blevet voksen, og de har kun den ene søn, så er savnet så meget større. Hvad skal det dog ende med, den ene falder efter den anden. Der kan ligefrem komme en angst over en somme tider, fremtiden er så uvis…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

15. august 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne, saarede og savnede

Faldne

Margrethe Andresen i Broager meddeler, at hendes søn Peter Jørgensen er falden den 2. juli.

Gæstgiver Bondes søn fra Sebbelev paa Als er falden.

Andreas Jessen og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at deres eneste søn, Christian, er falden, 28 aar gl.

Chr. Brauer fra Haderslev er falden den 2. august, 36 aar gl. Han efterlader hustru og 3 uforsørgede børn.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Thygesen fra Gammel Haderslev og Hans Eriksen fra Egen er falden.

Christian Frederik Callesen af Skovby ved Løjtkirkeby er den 4. august død paa et feltlazaret i Frankrig. Den faldne, der for et aars tid siden blev krigsviet, efterlader sig enke og en lille datter.

Hans Detlef Krogh, søn af Lorens Krog i Bøjskov Skov i Sundeved, er den 28. juli død paa et lazaret, 19,5 aar gl.

Købmand Hendre Hansen fra Nordborg er død af sine saar ved Somme. Hans hustru og tre smaa børn staar nu ene tilbage uden forsørger.

Christian Tank fra Lundsbæk ved Store Nustrup er død paa fæstningslazarettet i Køln, 26 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Mathias Kjær fra Københoved og Jørgen Schmidt fra Egernsund er døde af deres saar.

Saarede

Gaardejer Morthost fra Øster Løgum er for nogen tid siden under kampene ved Østfronten bleven saaret af et geværskud i højre laar.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Schøning fra Skudstrup Mark, Hans Schmidt 11, fra Ris, Hans Frost fra Sønderborg, Iver Christensen fra Horsbyg, Hans Schmidt fra Sønderballe, og Hans Lowerenz fra Uge er haardt saarede.

Savnede 

Johannes Ravn fra Asdalgaard ved Tiset, der har været med ved Somme, er savnet siden den 1. august.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Hundebøl fra Fol, Peter Christensen fra Fjelstrup, Hans Damm fra Bovrup, Johannes Clausen fra Haderslev, Jens Andersen fra Frørup, Jørgen Grundahl fra Fjelstrup og Lauritz Nielsen fra Fol er savnede.

14. august 1916. I morgen skal vi på marchtur igen. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Frankrig d. 14. aug. 1916

… Nu er vor ro nok forbi her, i morgen skal vi på marchtur igen, og feldwebelen* mente at vi skulle samme sted hen, hvorfra vi kom…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

13. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Skærpede omstændigheder i Nordslesvig

Høstarbejdet

Den stedfortrædende kommanderende general for 9. armékorps i Altona har udstedt en bekendtgørelse, hvori det hedder:

  1. Enhver efter sin stand og sine kræfter og evner skikket person er forpligtet til, for saa vidt deres egne interesser tillader dette, paa forlangende at hjælpe med ved alle landbrugsarbejder i dette distrikt, hvor de bor, og at udføre det dem overdragne arbejde med omhu.

2. Enhver ejer at et køretøj, som kan benyttes i landbrugsøjemed, af heste og andre trækdyr er forpligtet at stille til raadighed et sådan køretøj, heste og trækdyr til landbrugsarbejdet i deres distrikt, i fald der fra myndighedernes side fastslaas, at det er paatrængende nødvendigt.

3. I de prøjsiske dele af korpsdistriktet kan den kompetente Landraad, i kredsfrie steder Første-borgmesteren sætte folk til dette arbejde og lægge beslag paa køretøjer, heste osv.

Tidligere Landraad Becherer

i Haderslev er bleven udnævnt til politipræsident i Libau.

En ny session

skal afholdes i næste uge (den 15., 16. og 17. august) i Haderslev. De, som er garnisonstjenestdygtige, og de som er skikkede til arbejdssoldater, skal møde den 15. august. Den 16. og 17. august skal der finde en eftersession sted for alle dem, som hører til aargangene 1876 til 1897 og som staar under kontrol af Forstærkningskommissionens formand, men for tiden er stillede tilbage.

Hun kan ikke komme hjem igen

Enken Bertelsen fra Løgumgaard ved Løgumkloster rejste for nogen tid siden til Danmark; men paa grund af de nye pas-bestemmelser kan hun ikke komme hjem igen, førend hun faar nye passer udstedt af de tyske myndigheder, og det kan trække længe ud.

For at bekæmpe fedtmangelen

Paa Sild beslaglægges fra 1. september al mælken hos landmændene paa øen, for at den nymalkede mælk kan tilføres mejerierne til at deraf at kærne smør. Ved denne forholdsregel og ved at holde flere svin haaber man at begrænse fedtmangelen.

En utrolig jagt paa smør

iværksættes af badegæsterne paa Før. Mejeribestyreren i Midlum kan næppe værge sig for de paatrængende købere, der bruger alle kneb for at faa et pund smør.  

 

13. august 1916. General vion Quast tildeles Pour le Merite ordnen – Den hest der fortjener havren, får den ikke. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Frankrig søndag efterm. 13.8.16

…I dag har vi været til kirke igen, du ser at vi er flittige til at gå i kirke og præsten har da også altid fuldt hus, eller rettere mange tilhørere, for det er jo ude på marken, gudstjenesten afholdes. Du ved jo nok hvordan det går til, vi bliver kommanderet til kirke.

I går aftes blev der afholdt en fest, som de kalder kompagnifest. Den bestod i, at enhver omtrent kunne få så meget øl, som han ville drikke, og så blev der holdt taler og sunget, og musikken spillede. Jeg var ikke med til »festen«, da jeg hellere ville blive hjemme. Fra vor gruppe var der mødt 5 mand og de fik ialt 14 l. øl, så de har fået deres part. Kompagniføreren fortalte dem så, at »vor general« Excellence von Quast havde fået ordenen Pour le Merite. Sikken ære for ham, og så vore døde og sårede kammerater. Den hest som fortjener havren, får den ikke. Og nu kommer det bedste – der skal snart være kejserparade inden for 18. Division. Ja, sikken ære man kan opleve på sine gamle dage. Da vore kammerater var kommet hjem fra festen, vel stemt, kom der bud, at fire af dem straks skulle møde pa skriverstuen, og kl. var 12, inden de kom tilbage. Så måtte de straks til at pakke ranslen og så afsted et andet sted hen, dog ikke til fronten, men til et andet korps. Gefrejter Buck var også med, der var ialt 31 mand. At sådant skal ske om natten, det er uforståeligt, men det er der så meget der er. F.eks. at vi hver morgen skal gå 14-15 km. blot os, som er kommet sidst i kompagniet. De gamle eller dem, som før var i kompagniet, kommer siden hen på formiddagen og gør en lille øvelse sammen med os til kl. 11., så er man også godt træt. Det øger fædrelandskærligheden, var der en kammerat, som nylig sagde til mig, når der sådan gøres forskel

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

11. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Sønnichsen i god behold

Faldne

Tidligere gaardejer Knud Clausen i Aabenraa har modtaget meddelelse om, at hans søn Peter er falden i Frankrig, 23 aar gl. En broder til den afdøde faldt for et aar siden i Rusland.

Jens Andersen Handler fra Fjelby paa Als er falden den 2. juli; han efterlader sig hustru og børn.

Arbejdsmand August Teute fra Lindedal i Haderslev er falden. Han efterlader hustru og 3 børn.

Martin Nissen [Nissum], ældste søn af enke Maren Nissen i Arnum er falden.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Fogt fra Hundslev, Peter Nissen 2 fra Hoptrup, gefreiter Christian Schultz fra Over Aastrup, Jørgen Schmidt fra Vollerup i Sønderborg kreds og Jørgen Mortensen fra Arnitlund er faldne.

Enke Anna Hansen i Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes søn Christian den 28. juli er død paa et lazaret, 22 aar gl.

Tidl. mælkehandler Peter Damm i Vestergade i Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn Oskar er død paa et feltlazaret, 20 aar gl. Peter Damm har i krigen mistet endnu en søn og en svigersøn, og en søn er kommen hjem som invalid.

Natvægter Hans Damm og hustru i Haderslev har modtaget budskab om, at deres søn Jakob er død i et lazaret den 4. august, 22 aar gl.

Frederik Møller 3 fra Brøndlund er død paa et feltlazaret.

I fangenskab

I juli bragte vi den meddelelse, at landmand Sønnich Sønnichsen fra Røllum Skov ved Aabenraa var død i russisk fangenskab. Nu er der imidlertid fra Røde Kors i København kommet den glædelige efterretning, at dette ikke er tilfældet, men at Sønnichsen er i god behold.

10. august 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne, saarede, savnede og i fangenskab

Faldne

Anton Grau, søn af arbejdsmand P. Grau i Haderslev, der er overmatros på hjælpekrydseren Kreis, er falden.

Jørgen Søndergaard og hustru i Arrild har modtaget efterretning om, at deres søn Anton er falden den 19. juli, 21,5 aar gl.

Chr. Loholm, eneste søn af H. Loholm paa Skrydstrup Mark, er 30. juli død paa et feltlazaret, 23 aar gl.

Ernst Heide fra Mølby ved Sommersted er 25. juli død paa et lazaret i Magdeburg, 28 aar gl.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Niels Peter Mejland fra Haderslev og Hans Kjer fra Branderup er døde.

Fritz Kanne og hustru i Bodum ved Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Carl er falden i Frankrig, 25 aar gl. hans broder Frederik faldt for et aar siden i Rusland.

Kreaturhandler Thomas Bertelsen fra Broager er falden paa den vestlige krigskueplads.

Malermester Nissen fra Skelle ved Broager er ligeledes falden.

Georg Jeppesen fra Haderslev er den 29. juli falden, næppe 20 aar gl.

Seminarist Andreas Andresen fra Haderslev er falden ved en minesprængning.

Bertel Dam fra Jels, der ved krigens udbrud var kusk paa Gramgaard, er falden ved Somme.

Købmand Jes Beier fra Brøns er ligeledes faldet.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Hans Hinrichsen fra Bro, Andreas Jessen fra Hønkys og Peter Jørgensen fra Broager er faldne.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at Jørgen Paulsen fra Skodsbøl Mark og Johan Petersen fra Ørby er død.  

Jacob Møller hos smed Sønnichsen i Skovby ved Løjt Kirkeby er falden ved Verdun.

Tidligere gæstgiver Henrik Jensen og hustru i Avnbøl har faaet meddelelse om, at deres ældste søn, Peter, er falden, 22 aar gl.

Parcellist Peter Skovmand fra Asserballe Station er falden, 33 aar gl. og ugift.

Den ældste søn af barber Sørensen i Haderslev er død paa en marinetur. Han efterlader hustru og tre børn.

Paul Clausen fra Stepping Mark er den 29. juli falden paa slagmarken, 33 aar gl. Han efterlader enke og 7 smaa børn.

Skræddermester Carl Sørensen fra Gustenborg ved Brendstrup er falden ved Somme. Den afdødes eneste broder Anton Sørensen blev saaret kort før broderen faldt. De er begge ugifte.

Peter Bramsen fra Feldum i Vonsbæk sogn er den 29. juli død paa et lazaret i Frankrig. Han efterlader hustru og børn. 

Saarede

En søn af skomager Hansen i Felsted er bleven saaret ved Somme.

Chr. Jespersen, søn af gaardejer J. Jespersen i Lilholt ved Vojens, er den 26. juli bleven saaret.

Anton Sørensen, søn af enke Anna Sørensen i Gram, er bleven saaret og indlagt paa et lazaret. Samme dag faldt hans broder Carl

I fangenskab

Der er indgaaet efterretning fra Andreas Andersen, søn af gaardejer Th. A. i Snogbæk i Sundeved, at han er i russisk fangenskab. Sammen med ham er af nordslesvigere: R. Berg fra Stevning paa Als, Asmussen fra Broager og Chr. Hansen fra Stepping. Andreas Andersen skriver, at de kan faa madvarer at købe, naar de blot har penge.

Mathæus Andersen, søn af gaardejer P. Andersen i Vester Lindet ved Gram og gaardejer P. L. Rosenberg fra Bollum ved Brede er i fransk fangenskab.

Savnede

Efter kampene ved Somme er landmand og handelsmand Jes Jørgensen fra Styrtom ved Aabenraa, Jakob Dahlmann, søn af gaardejer R. Dahlmann i Randerup, meldt savnet.

 

9. august 1916. Sønderjyderne indskærpes de ikke må skrive i deres breve hvor de er. Brev fra Jørgen til Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Frankrig, d. 9. august 1916. Onsdag eftermiddag

Min egen kære Inger!
… Du skriver, at du har en ansøgning liggende, ja, du kan jo godt prøve om du kan få Thaysen til at anbefale den. Det var rart at komme lidt hjem i høsten, men stort håb har jeg ikke. Det eneste skulle være, at det er i den travle høsttid, og det kunne også godt føjes til, at jeg havde orlov i tre uger men blev kaldt tilbage efter 5 dages forløb. Det sagde Bahrt, du kunne skrive.

Ja, dine pakker får-jeg regelmæssigt. I går kom sirupskagen, og den smager meget godt til kaffen, sådan en må du gerne sende en gang imellem. Det kan også godt gå an at sende stegt skinke, og pølserne fejler ikke det mindste. Smør derimod skal du ikke sende endnu, skønt det holder sig meget godt i papdåsen, men jeg kan købe det billigere her. Jeg skal nok skrive, når jeg ønsker smør igen. Nej, du skal ikke sende feldwebelen noget smør, for det er ingen nytte til…

I formiddag har generalen inspiceret regimentet og holdt en lille tale til os, hvori han sagde, at de gamle, som var tilbage, havde kæmpet til hans fulde tilfredshed, og samtidig beklagede han tabene, vi havde haft. Hvis det skulle ske, at vi igen skulle komme med, håbede han, at de ny, som var kommet til, skulle kæmpe lige så godt, som de gamle havde gjort. Vi måtte gå i over en time for at komme til revuepladsen, og så stod vi og ventede i mindst et par timer, inden generalen kom. Det var en blandet fornøjelse. Det eneste der interesserede mig var, at der gik en hel del køer på marken ved siden af, og så kom pigerne og et par drenge og malkede til middag. Der var over 30 køer. Det er store røde køer, de har her på egnen. Det er da godt, at kornet og roerne står godt, men det bliver jo en sildig høst i år.

I går aftes var jeg og fire andre nordslesvigere kaldt hen til kompagniføreren, og han forbød os for det første at skrive, hvor vi var, samt hvis vi hørte et rygte om, at vi skulle der eller der hen, så måtte vi heller ikke omtale det. Og med hensyn til orlov, da skulle vi have et bevis fra landråden, men det er kun når vi selv søger. Når du søger, så går det jo den rigtige vej. Ellers sagde han, at vi skulle skrive flittigt hjem. I går og i dag har jeg været ved at stoppe strømper, og det gik helt udmærket. Når de bliver for simple, sender jeg dem hjem. Jeg fik lidt garn i en fransk butik, men nu sender du nok lidt til mig.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

7. august 1916 – Ribe Stiftstidende: For mange kartofler?

Jernkorset af første klasse

er efter de sidste haarde kampe paa Vestfronten blevet tildelt løjtnant og kompagnifører, Johan Vrang, søn af bogholder J. Vrang ved Flensborg Avis. Løjtnant Vrang, der allerede fik Jernkorset af anden klasse i september 1914, har uafbrudt siden krigens begyndelse været med i krigen.

Stærk stigning af papirpriserne

Fra Rigscentralen for trykpapir har Hejmdal i lørdags faaet meddelelse om, at papirpriserne er blevet forhøjede med 17 mark pr 100 kilo, det vil sige med godt 70 pCt., med tilbagevirkende kraft fra 1. juli. Denne voldsomme stigning, der kommer ret uventet, efter at Rigscentralen forleden havde lovet Pressen at sørge for rimelige papirpriser, vil fremkalde en  Presse-krise og stille mange blade over for valget mellem helt at standse eller atter at forhøje abonnementsprisen betydeligt.

For mange kartofler?

Forbundet af tyske kartoffelgrossere har i et telegram til Hr. von Bartocki bedt om at ophæve alle forordninger, der begrænser kartoffelhandelen indtil 1. oktober. Der er nu saa store tilførsler, saa der bestaar en katastrofe som aldrig før. Uhyre mængder er allerede fordærvede.

De faldne nordslesvigere

Mindstetallet er nu 2900, forøget siden sidste samlede liste den 8. juli.

 

 

7. august 1914. Kresten Andresen: “I dag er det så netop to år siden, at jeg kom i trøjen”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Mandag den 7. august 1916

Kære forældre!
I dag er det så netop to år siden, at jeg kom i trøjen. Hvor er det dog en sørgelig dag at mindes. Man kan tit blive så tungsindig ved at støde på den slags mindedage. Men ellers har jeg i de to år holdt humøret temmelig godt oppe. Men i den sidste tid har det undertiden knebet lidt.

Der bliver her forlangt for meget af mennesker. Jeg rykkede i stilling den 23. juni og har til dags dato været uden afløsning, d.v.s. et tidsrum af over fyrretyve dage. I den tid har jeg ikke fået mig vasket en halv snes gange. De sidste fjorten dage har været særlig hårde, da vi i den tid har måttet kampere under åben himmel. En nat under åben himmel vil sige en søvnløs nat; da ligger man og tænker på, hvordan man har haft det, og hvordan man kunde have det, når der ikke var krig. Hvor kom mer man dog til at sætte pris på et hjem her, hvor man flakker om som en fredløs mand.

Jeg har gravet mig et hul ind i en lervæg, sådan at jeg lige kan ligge der med benene udenfor, som sådan en røver. Og her får jeg post. Et brev fra den 3. aug. fra jer og et fra Misse og en Hejmdal. Det virker oplivende at føle, at man i dette røverliv dog har forbindelse med mennesker.

For øvrigt tror jeg, at vi med det første bliver helt afløst. Foreløbig kan I være fuldstændig rolige. Det er en ren lykke, at vi har haft det dejligste sommervejr i al den tid.

Men nu er himlen grå, og det vilde ikke være rart, om vi nu fik regn, for så vil det blive et frygteligt pløre at vælte sig i. 

Har I hørt noget fra Jørgen Brag? Misse skriver, at Christian endnu er i behold i garnisonen. Sikken en lykke for ham. Jeg ved ikke mere at skrive om.

Til slut mange kærlige hilsner fra eders hengivne søn
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

7. august 1916. Der koges saft uden sukker og grukedlen skal nok også snart undværes. Brev far Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 7. aug. 1916, mandag

… Hvor jeg dog savner dig, min egen kære ven. Alting går jo ellers godt nok herhjemme, og vi er raske allesammen, det må vi da ikke glemme at takke for, men det er så tungt at vide dig deroppe nu. Vi ved jo aldrig, hvor længe du har det godt. I formiddag var jeg hos Thaysen med en ansøgning. Du skrev jo ellers, at det nyttede sagtens ikke, men da havde Møller den skrevet, og så syntes jeg alligevel, at den skulle afsted. Og Thaysen syntes da også, at vi skulle forsøge det. Han ville gøre, hvad han formåede. Jeg skulle hilse dig fra ham. Jeg var jo cyklende derover, men nu hører det nok snart op, vi skal jo levere gummi og dæk af, menes der. Ja, det er rigtignok ærgerligt, så kan jeg ikke engang cykle ned og se til kreaturerne i Bøjskov. Og vor grukedel skal vist også afsted nu. Der er nok ikke andet at gøre, ellers får vi en mulkt, siges der. Pigerne og børnene plukker ribs. Jeg tænker, vi koger det hen uden sukker, for vi kan ingen sukkerkort få. Det var da så meget dumt, at vi fik de 150 pd. meldt an den gang; og det svinder jo alligevel på det, vi har. Jeg skal nok sende dig noget, for så meget har vi da, og saft kan godt holde sig uden sukker, så ser vi om vi får noget siden…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

6. august 1916. Kresten Andresen: “… om vi skulle forflyttes til det yderste hav, så kan vi næppe komme til et værre sted end her”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Den 6. august 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt fremdeles. Der er ikke meget at skrive om. Krig er jeg så led og ked af, at jeg ikke gider skrive noget derom. I begyndelsen af krigen, da var der dog til trods for alt det skrækkelige en vis poesi iblandet. Den er nu forsvundet.

Det kommer mig for, at jeg har givet jer en alt for drastisk skildring af en trommeild. Virkningen af en sådan ild er mere moralsk end ellers ødelæggende; vi har kun haft to døde og fem sårede under hele det bombardement; så det er jo næsten ubegribeligt. Nå, jeg håber nu, at jeg er færdig med min part her, i hvert fald foreløbig – hvad fremtiden vil, kan man jo aldrig vide. Men om vi skulde forflyttes til det yderste hav, så kan vi næppe komme til et værre sted end her. Det bedste er blindt at lade sig lede af skæbnen; thi selv at gribe ind er uforsvarligt, og man kan dog ikke fly fra Guds vilje og bestemmelse med én. Gud har sin vilje med hvert enkelt menneske; at sætte sig op imod den vilje er synd, og det hævner sig.

I undrer jer vel over, at min drøm om konfirmationstøjet ikke er gået i opfyldelse endnu, skønt tiden syntes at være kommen; men det skal I bare ikke være urolige over. Kommer tid, kommer råd. Ja, nu skal posten afgives. Det er jo søndag, det får jeg først nu at vide.

Det glæder mig, at det går Johanne så godt; hun skal såmænd snart blive rask igen. Jeg tror, jeg kunde trænge til den samme kur. Min mave er ikke god, men mine nerver synes at være lavet af tjæret skibstov, for de lader sig ikke let bringe i uorden.

Mange kærlige hilsner fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

5. august 1916. Kresten Andresen: “Vær bare rolige og tro, at alt bliver ledet til det bedste”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Den 5. august 1916

Kære forældre!
Det var en sørgelighed at komme hen til andet kompagni i går aftes. Jeg kunde slet ingen af de gamle venner finde; omsider fandt jeg en Schultz nede fra Haderslev amt. Peter Østergård fra Stursbøl er falden, hvor er det dog sørgeligt. Jeg syntes, jeg kunne tænke mig andre falde; men Peter Østergård, denne gode, rare ven, at han skulde falde, kan jeg ikke begribe. Hvad der dog kræves af ofre. Rasmus Nissen er hårdt såret i begge ben. Hans Skau har fået begge lår brækket og brystet kvæstet. Jens Christensen fra Lundsgårdsmark såret. Johs. Hansen, Linstrup hårdt såret, Jørgen Lenger fra Smedeby såret, Asmus Jessen fra Årup såret. 

Der var ingen tilbage mere, og Iskov, Laursen, Nørregård, Karl Hansen – alle er væk, så nu er jeg næsten alene her. Hvor længe skal dog dette blive ved?

Her har vi det nu roligt, og jeg tvivler om, at vi foreløbig kommer ud igen. Løjtnanten vil have Iskov og Laursen for en krigsret, da han hævder, at de har fjernet sig fra fronten uden grund og sneget sig med til Tyskland.

Jeg har det for tiden godt. Tak for dåsen med stegefedt, som jeg har fået i dag. Den har kun været fem dage undervejs, så postvæsenet funktionerer jo godt. I går fik jeg en pakke med kiks og honningkager, men dem har jeg vel skrevet om i går, ellers skal I have tak for dem.

Jeg er fremdeles ved godt mod og tror fuldt og fast, at jeg snart er helt borte fra denne egn. Men ingen ved jo, hvad der forestår, og det er også godt. Vær bare rolige og tro, at alt bliver ledet til det bedste.

Og så vil jeg slutte med mange kærlige hilsner til eder alle

eders hengivne søn
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

5. august 1916 – Ribe Stiftstidende: faldne, saarede, savnede

Faldne

En søn af enke Gregersen i Brunsnæs ved Broager er død paa lazaret ved Vestfronten. Han efterlader sig hustru og 4 børn. To brødre til ham er allerede faldne i forvejen, og en tredje broder ligger saaret paa et lazaret.

Enke Anna Sørensen i Gram har modtaget efterretning om,  at hendes søn Carl er falden den 25. juli i Frankrig.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Johan Røhlk fra Kliplev, Bendiks Lassen fra Tumbøl, Richard Hansen fra Egernsund, Peter Krogh fra Broager og Thomas Rossen fra Hostrupskov er faldne.

Købmand Heinrich Janns og hustru i Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Georg den 30. juli er død paa feltlazaret.

Christian Hansen og hustru i Varnæs har modtaget budskab om, at deres søn Peter er død paa et krigslazaret den 30. juli, 25 aar gl. For næppe to maaneder siden mistede de en anden søn.

Karl Adamsen, søn af Peter Adamsen i Nustrup, er den 24. juli død paa et feltlazaret, 21 aar gl.

 

Saarede

Som saarede meldes; Christian Petersen, søn af gaardejer H. P. Petersen i Snogbæk i Sundeved, Jens Andersen, søn af gaardejer Johan Andersen i Snogbæk, gaardejer Valdemar Ludvigsen fra Nybøl i Sundeved, Christian Christensen, søn af landmand B. Christensen i Bøffelkobbel i Sundeved, købmand Hjendre Hansen i Nordborg, yngste søn af rentier Jensen i Sønder Ottinggade i Haderslev, gaardejer Thomas Hjorth fra Hjerndrup, Karl Hansen fra Skærbæk og landmand Kristian Thomsen fra Roost, søn af afdøde gaardejer H. Jessen Thomsen dersteds.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Nis Nielsen fra Kegnæs er saaret.

Hans Jensen fra Nybøl Mark og Jens Byllemos fra Smøl er haardt saarede.

Savnede

Slagtermester Ehlers og hustru i Nordborg har modtaget efterretning om, at deres søn, der var reserveløjtnant, er savnet. Der er dog haab om, at han er i engelsk fangenskab.

Peter Fisker fra Jels Skov er savnet.

I fangenskab

Jens P. Christensens enke i Tumbøl ved Felsted har modtaget efterretning om,  at hendes søn Christian er i fransk fangenskab.

 

5. august 1916. Kresten Andresen: “… det kan ikke nægtes, at hjertet tit står stille i brystet på én, når den svære haubitzer kommer susende”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Ablincourt den 5. august 1916

Kære forældre!
Nu har jeg overstået et skrækkeligt mareridt og sidder nu vel beholden langt bag fronten – d.v.s. jeg ligger på maven i græsset og skriver til jer. Om aftenen må man ikke gerne fortælle spøgelseshistorier, men ved højlys dag gør det ikke så meget. Og jeg kan da gerne fortælle jer, at det har været en hård omgang hernede. Ganske vist kom jeg aldrig i nogen berøring med englænderne selv, men så meget mere med deres artilleri, og det var aldeles forfærdeligt.

Jeg tror ikke, der er en eneste tysker her, som ikke bærer al mulig respekt for det engelske artilleri, men aldrig har jeg oplevet værre trommeild end den, vi var udsat for i nat, lige et par timer før vi blev afløst. Det lader sig umuligt skildre i ord og ikke forestille i tankerne. Vi holdt en smal løbegrav i tredje linje besat; arbejdede om natten og gravede den dybere, dækkede den omhyggeligt med græs, og når morgenen kom, lagde vi os på langs i graven og dækkede os, så at flyverne, der stadig svirrede over os, ikke kunde opdage os. Og det gik godt to døgn og endnu en dag.

Den tredje dags aften hen ved kl. halv elleve kom der pludselig som et rasende brøl af tusinde uhyrer. Jorden gungrer og ryster, jord og sten og kvalm og krudtdamp hyller det hele i en røg. Og dækninger har vi ikke; vi sidder pressede ind mod væggen, stålhjelmen ned om ørerne og éns oppakning stablet op til dækning for bryst og underliv. Og så overgiver man sig til sin gode lykke. Men det kan ikke nægtes, at hjertet tit står stille i brystet på én, når den svære haubitzer kommer susende.

Tænk, der var 38 cm granater iblandt, og de eksploderer med en så uheldsvarslende torden, at man næsten kan tabe besindelsen ved det. Intet hører man, intet ser man. Sagtner det et par sekunder, spørger man til sin sidemand. Til tider får man hele ladninger af jord og sten ned over sig, stålhjelmen klirrer ordentlig. Pludselig suser en shrapnelflaske, en tingest, der vejer en syv-otte pund, ned på mit skinneben, og jeg griber ned efter benet for at se, om det endnu hænger ved; jeg kan bevæge foden, som ved et under har benet slet ingen skade taget.

Én kommer styrtende gennem graven: spader! spader! råber han, tre af hans kammerater ligger levende begravet. Han kommer tilbage, det er ikke til at komme frem; graven ligger jævnet. Omsider kommer en saniteter igennem med spader. De bliver gravet ud og er endnu i live; blandt dem er Ebsen fra Nybøl. Da kommer der pludselig bevægelse i graven. Alle stormer og maser på: Gas! Gas! brøles der; en tyk sort kvalm fylder hele graven, så man knap kan ånde; nogle styrter op over dækning og afsted over fri mark. Det var kun pulverdamp. Men nu må vi afsted, i halvanden time har vi holdt ud; de fleste sager er begravede af jord.

Så stålhjelmen ned om ørerne, kroppen bøjet sammen og afsted. Over bjerg og dal i graven. Gudskelov, her er der roligere, og her er graven til at være i. Selv har man en mærkelig ro og beslutsomhed. Den kommer, når man har ligget her et kvarters tid. 

Nu er jeg helt mig selv igen og tænker kun derpå som et mareridt. Hvem Gud vil bevare, han er uden fare, og Guds vilje med én er og bliver altid den bedste.

Mange kærlige hilsner fra eders hengivne søn
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

5. august 1916. Det værste er den længsel der kommer over mig efter at se og tale med dig. Brev fra Inger til Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup d. 5. aug. 1916

…Det er rart, at dine foresatte er flinke, jeg ville gerne ofre et pd. smør e.l. på din feldwebel, hvis det kunne nytte dig noget, så du kunne få en eller anden bestilling, hvor det ikke var så farlig. Det er så morsomt at læse dine breve, når du sådan fortæller lidt om, hvordan du har det, og hvad du bestiller. Jeg får næsten lyst til at rejse op til dig (!!). Nu behøver du ikke at gå og spørge fri hos Plants. Hvor mon han er? Ja, det er næsten det værste – den længsel, der undertiden kommer over mig efter at se og tale med dig. Før gik vi jo alligevel altid og håbede på den næste orlov; men jeg har da også en ansøgning skreven, som jeg skal over til Thaysen med. Så får vi jo se, hvordan det går…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

3. august 1916 – Ribe Stiftstidende: Russisk fange skudt

Skudt russisk krigsfange

I mandags skulde en russisk krigsfange transporteres fra Klovtoft til Aabenraa. I nærheden af skyttehuset i Aabenraa løb han fra soldaten, der ledsagede ham. Han løb ind  i skoven og blev trods gentagne tilraab ikke staaende, men skjulte sig bag træstammerne. Et af soldaten afgivne skud ramte ifølge Hejmdal fangen i hovedet og dræbte ham paa stedet.

Faldne

Skatteopkræver Peter Larsen fra Sønderborg er falden den 20. juli.

Peter Chr. Nissen fra Tyrstrup er falden den 16. juli, 39 aar gammel. Han efterlader sig hustru og 3 børn.

Hjuler Christian P. Schultz fra Gram er den 16. juli faldet ved Riga, 37 aar gl. Han efterlader hustru og en søn.

Landmand Gildhof i Terp ved Rødding har fra kompagniet, hvor hans søn laa, faaet pakker og breve tilbage med paaskriften “falden”.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Andresen fra Haderslev og Ernst Møller fra Aabenraa er faldne.

Enke Anna Schmidt, født Nissen, har modtaget efterretning om, at hendes søn Hans den 15. juli er død paa et lazaret, 22 aar gl.

Enke Margrethe Clausen i Vilsbæk ved Holebøl har modtaget efterretning om, at hendes plejesøn, Peter Ohlsen, er falden ved Arras den 17, juli, 28 aar gl.

Enke Nielsine Winkelschildt i Mølby ved Sommersted, har modtaget meddelelse om, at hendes søn Hans er falden den 11. juli, 21 aar gl. Fru Winkelschildt mistede i de første krigsmaaneder sin mand, der døde som følge af et hjerneslag. Hendes ældste søn har været savnet siden november 1914.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Thomas Holm fra Haderslev er falden.

Paul Wegener og hustru i Vandling, har modtaget budskab om, at deres søn  Christian den 29. juli er død paa et krigslazaret, 23 aar gl.

 

Saarede

Vognmand Rudolf Brink, søn af vognmand Brink i Aabenraa, er ved Somme bleven saaret og derefter bragt til et lazaret i Tyskland.

Enke Marie Festersen i Hostrupskov ved Aabenraa har modtaget meddelelse om, at hendes søn Fester er bleven saaret ved Somme og er paa feltlazaret.

Frederik Hansen fra Høkkelbjerg ved Aabenraa er bleven saaret ved Somme og befinder sig i et sydtysk lazaret.

Hans Christensen, søn af gæstgiver og gaardejer Jørgen C. i Traasbøl i Felsted sogn, er ved Vestfronten bleven temmelig haardt saaret.

Ungkarl Chr. Feddersen fra Terp ved Rødding er bleven saaret paa Vestfronten.

Landmand Chr. Rygaard fra Terp er bleven saaret.

Gaardejer Hans Nørgaard fra Terp er bleven saaret paa Vestfronten er paa lazaret i Aachen.

Jakob Iskov fra Brendstrup er ved Vestfronten bleven saaret i venstre arm og er undervejs til et lazaret.

Landmand Jørgen Andresen fra Strandelhjørn ved Bevtoft er bleven saaret og befinder sig paa et lazaret i Freiburg i Bayern.

I fangenskab

Handelsbetjent Peter Fisker, søn af landmand L. Fisker i Jels Skov, er i fransk fangenskab

Enke efter landmand Frandsen paa Hygum Mark har modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er i russisk fangenskab.

Savnede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jørgen Nørr fra Kegnæs er savnet.

 

3. august 1916. Kresten Andresen: “Der er ved at blive roligere her”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der fra slutningen af juli 1916 befandt sig ved Somme.

Den 3. august 1916

Kære forældre!
Jeg har ikke fået skrevet nu i et par dage, thi for det første har der ikke været lejlighed til at give post af, og for det andet har jeg i de to dage måttet ligge fladt i en skyttegrav, for at ikke de engelske flyvere, som altid er på færde, skulde opdage os. Jo mere roligt, man ligger, des mere roligt får man det også, og vi har virkelig ikke fået artilleriild i de to dage.

Nu benytter jeg en tåget morgenstund til det. Vi har lige fået forplejning herud. Vi får alt på én gang, nemlig kl. fire-fem om morgenen, middagsmad, kaffe, brød, hvedebrød også, jernportion m.m. Nå, det hele er jo ikke i så overvældende mål, og middagsmaden klør man på straks, da den endnu er lunken. Det giver lidt mærkelige forestillinger med middagsmad kl. fire om morgenen, og det giver jer et begreb om, hvad man må udstå.

Mange tak for brevet af d. 29. Nu har I så alligevel fået et af brevene. Den by kan I finde nord for Cambrai på kortet. For øvrigt tror jeg ikke, at vi har ret længe tilbage her; der fortælles, at vi skal tilbage en af dagene, måske allerede i nat. Der er ved at blive roligere her. Englænderne angriber nu og da; men de opnår som regel intet derved. Jeg har endnu ikke været ude i allerforreste stilling, så jeg har fremdeles haft lykken med mig.

Smørret og skinken har jeg haft god brug for i disse dage, ligeledes det brystsukker, som I sendte. Det kan jo godt være, at I ikke kan sende smør mere, det må også hjælpe sig; men kunde I så ikke sende lidt marmelade eller sådant noget i stedet for? Jeg skal nok se, ved første lejlighed at sende de blikdåser tilbage.

Orlov bliver der ikke at tænke på, for den er helt spærret, og den bliver ikke åbnet, før vi kommer i en fast stilling igen, og det kan under alle omstændigheder tage et helt fjerdingår, og så håber jeg sandelig, at der er fred eller i hvert fald våbenstilstand. Men lad os ikke sætte os det alt for fast i hovedet, for vi er bleven skuffede så tit før.

Det er ellers forfærdeligt, hvad mange folk i Tyskland må døje af nød og sult. Men det regner de store patrioter ikke med. De mener nok, at der er intet offer, der ikke kan og skal bringes for den store sag.

Nå, nu vil jeg slutte for denne gang og håbe, at I ikke ængster jer for meget for mit vedkommende.

Med mange hilsner eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

2. august 1916. Kvinde strandet i Danmark

Hun kan ikke komme hjem igen

En haandværkers kone i Roager rejste for fire uger siden til Jylland for at deltage i bryllup hos slægtninge; men det har hidtil ikke været muligt at komme hjem igen, af hvilken grund er ukendt.

Fangevogter hjemme

Gaardejer Niels Eskildsen fra Døstrup er kommen hjem og bleven fangevogter over de russiske fanger, der er i arbejde hos landmændene der i byen.

Faldne

Gæstgiver og købmand Hans Top fra Agerskov er den 21. juli falden ved Somme. Han var for 5 uger siden hjemme paa orlov og havde, da han faldt, kun været godt 14 dage i skyttegravene. Den faldne, der var en mand midt i trediverne, efterlader sig hustru og 4 børn.

J. Embcke og hustru i Vojens har modtaget meddelelse om,  at deres yngste søn, Wilhelm, er falden den 22. juli, 21 aar gl.

Jørgen Mathiesen Schmidt  fra Dynt ved Broager er den 15. juli død paa et lazaret i Berlin efter at have været haardt saaret ved Vestfronten den 11. juli. Han efterlader sig enke og flere børn.

I forgaars modtog Hans Hedelund og hustru i Toftlund det tunge budskab, at deres søn, Johannes Gram, er druknet ved badning i Schwedt a. d. Oder i provins Brandenburg. Han blev saaret i fjor og var nu omtrent helbredt. Den forulykkede, der havde været med i flere haarde slag, var indehaver af jernkorset.

Saarede

Gaardejer Skov ved Lillehave ved Aabenraa er ved Somme bleven haardt saaret og ført til et lazaret øst for Køln.

Kresten Petersen fra Avnbøl  i Sundeved er bleven haardt saaret ved Somme og ført til Bremen.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Enemark fra Randerup er let saaret, men bliver ved sin troppeafdeling.

Savnede

Smedemester Hans Christensen i Langetved ved Gram, der i fjor efteraar blev indkaldt som ikke uddannet landstormsmand, er forsvunden ved Somme.

Gefr. Erich Skøtt fra Haderslev er savnet

1. august 1916. Der er jo altid det med præsten, at han er så tysk. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 2 august. Onsdag

Min kæreste Jørgen!
I går og i dag har jeg ikke hørt fra dig, men så håber jeg, der er et par breve eller kort til mig i morgen, og hvor det så ville glæde mig, hvis du havde hørt fra os herhjemme. Jeg har skrevet mange breve, du skulle gerne snart have godt af dem, og ligeledes pakkerne. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sende dig, for det fordærves vist let i denne varme. Men spegepølse og skinke kan jo da holde sig, og måske kunne stegt flæsk med fedt og løg også være godt. I dag vil jeg sende dig et stykke sirupskage, det kan også holde sig. – Dine breve er så frejdige, og jeg er så glad ved dem. Fedder var herude mandag aften, og han var også glad ved at læse dem. Vi syntes jo, at det var godt, I var på tilbagetur fra Somme, men hvor godt det er, ved vi jo alligevel aldrig, for hvis I nu skulle komme hen et sted, hvor der var ligeså uroligt som ved Somme.

I går, tirsdag, var Jørgen From her og spørge til dig, jeg skulle jo da hilse dig fra ham, og lidt efter kom præsten. Han havde jo også hørt, at du var kommen til fronten. Han spurgte, om du ville sætte pris på at få Sædekornet tilsendt, og så fik han din adresse. Du skal jo nok være glad ved det. Men ellers er man ikke så glad ved ham, som når før Pastor Fischer kom. Det er jo altid det, at han er så tysk, det mærkes hele tiden. Han talte også med Isak, han gik i abildgården og slog græs. Til ham sagde han, at han skulle komme i kirke. Det sagde han da ikke til mig, for jeg er der heller aldrig. Jeg kan ikke få mig selv til at gå hen. Selv om det ikke bliver så tit, jeg kommer i Kristuskirken, så har jeg så meget ud af det, så det kan let opveje det andet….

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.