Alle indlæg af DenStoreKrig

Hjemmefronten, Sønderjyder

15. juli 1916. Der må vist stå noget for, siden de kalder os alle tilbage. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Hejde d. 15. juli 1916

Jeg holder så meget afjer mine kære, men jeg synes ikke rigtig, jeg har bevist det i de dage, da vi var sammen… Forleden dag bad lille Louise mig, om jeg ikke ville lære hende nogle af de sange, jeg før havde lært hende, men jeg sagde, at det skulle vente til en anden dag. Og nu kan jeg ikke. Vil du nu ikke lære hende at synge igen, den lille stakkel. Å, det gør mig så ondt, jeg synes, at jeg kunne have været helt anderledes imod jer. Sikken en opvågnen i morges, i stedet for at blive vækket af dig og de to små piger, kom der en underofficer og råbte »aufstehen«. Jeg var forresten vågen, før han kom, det var jo ikke min egen gode seng, jeg lå i.

Jeg kan ikke forstå, at jeg skulle kaldes tilbage, for endnu er der ingen transport inddelt, men det kan jo komme, før vi aner det. Det er ikke blot her, at vi er blevet kaldt tilbage, men overalt. I går i toget var der nogle med, som var kommet hjem aftenen i forvejen, og så kom telegrammet om straks at vende tilbage til garnisonen. Der må vist stå noget for, siden de kalder os alle tilbage…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

14. juli 1916. Kresten Andresen: Søvnmangel og træthed – arbejde dag og nat

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Den 14. juli 1916

Kære forældre!
Jeg må skynde mig at skrive et par ord, for der er ikke megen tid, vi må nemlig arbejde dag og nat nu. Mange tak for brevet af d. 10. og en pakke med afsmeltet fedt. Det blev så nok ikke til noget med det store søslag den dag. Spådomme er spådomme, og det skulde jo være sært, om ikke én af alle de tusinde spådomme skulde have held til at træffe.

Det er da godt, at Jørgen Eriksen ikke behøver at komme i felten mere. Og Christian har jo også haft held med sig, når han nu kan komme hjem på en længere orlov. Jeg fik brev fra ham i går og skal også have skrevet til ham; men jeg kan næsten ikke overkomme det, da jeg næsten nødvendig må sove al min fritid væk for at holde den nogenlunde gående.

Hilsen til alle fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten, Sønderjyder

14. juli 1916. Flere soldater får deres orlov afbrudt og må haste retur til deres regimenter. Brev fra Jørgen til Inger.

2 kommentarer

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Den længe ventede orlov får brat ende, da Jørgen Friis kaldes retur .

Hejde d. 14. juli 1916

Min kære, kære Inger !
A, hvor er det dog tungt at komme til Hejde igen. Det kom så hurtigt, vi var jo slet ikke færdige til at skilles, men det bliver vi jo aldrig, min kære gode hustru. Og vore små piger, men de sørger vel ikke så meget for far, og det er jo også godt. Det vil vist blive en urolig nat for dig, kære. Jeg er ikke den eneste, som er kaldt tilbage. Det er overalt, at det er sket. Der var mange soldater med toget, og alle var de kaldt tilbage før tiden.

Jeg har ikke fået noget at vide endnu, men det kan komme tidligt nok. Feldweblen sagde blot, at jeg skulle få at vide, hvad vi skulle bestille i morgen. Der er gået en transport til Locksted i dag, og jeg er bange, at jeg snart følger efter.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

13. juli 1916. Kresten Andresen: “Jeg er gudskelov bleven forskånet for at opleve den moderne krig i hele sin raffinerethed”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Skyttegraven den 13. juli 1916

Kære morbror
Mange tak for dit brev. Jeg skammer mig over, at jeg ikke oftere har sendt dig et par ord; men mine korrespondancer er næsten ved at blive helt indstillet.

Jeg er meget glad for dit tilbud med hensyn til almanakken. Det er godt i en så energiløs tid at stilles over for en opgave, ellers går man til syvende og sidst helt i dvale. Men nu vil jeg da også straks gøre dig opmærksom på, at hvad jeg i det sidste år har oplevet af krig, er ikke fuldt af spændende almanakhistorier. Jeg er gudskelov bleven forskånet for at opleve den moderne krig i hele sin raffinerethed. Men lidt på afstand har jeg jo fulgt den og kender den temmelig nøje med samt alle dens midler…

Her har vi en temmelig rolig stilling; men der skydes dog også her, og navnlig med svære miner.

Mange hilsener til hele familien. Jeg skal netop trække op på vagt, og posten er væk, inden jeg kommer igen, men mere en anden gang.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

13. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Hvordan krigen mishandler mennesker

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Cykleringene beslaglægges

I gaar er der udgaaet bekendtgørelse om beslaglæggelse og optælling af alt, hvad der hedder cykleringe baade dæk og slanger. De skal afleveres til dertil indrettede kommunale indsamlingssteder, hvor der vil blive betalt en nærmere af myndighederne fastsat pris for dem. Saafremt de beslaglagte cykleringe ikke er afleverede til indsamlingsstederne senest den 15. september d. A. vil de blive eksproprierede.

Hvordan krigen mishandler mennesker

Jørgen Petersen fra Avnbøl Vestermark i Sundeved, der i sin tid blev haardt saaret ved Østfronten og kom i russisk fangenskab, er for nogen tid siden som krigsubrugbar blevet udvekslet og kommen tilbage til Tyskland, hvor han nu befinder sig i et lazaret i Hamborg.

Jørgen Petersen har ifølge Hejmdal lidt forfærdeligt, han blev saaret af en granatsplint i underlivet; derved blev blæren revet helt itu og bækkenbenet blev stærkt beskadiget ligesom vistnok ogsaa rygraden blev læderet. De russiske læger gjorde forsøg paa at lede vandet den rigtige vej, men dette er hidtil ikke lykkedes. Den unge Petersen underkastes endnu stadig operationer og lægen har udtalt til hans familie, at de i de første 2-3 aar ikke maa vente at faa et menneske af ham igen.

Faldne

Blikkenslagermester Gimm fra Bolderslev er falden paa den vestlige krigsskueplads. Den faldne efterlader sig enke og 3 smaa børn.

Gaardmand Jakob Lassen og hustru i Tumbøl ved Felsted modtog i fredags meddelelse om, at deres næstældste søn Bendiks er falden paa Vestfronten, 22 aar gl.

Landmand Peter Duus fra Kegnæs er falden paa Vestfronten. Han efterlader enke og 6 børn.

F. Peters og hustru i Christiansfeld har faaet meddelelse om, at deres eneste søn, Konrad, er falden.

Theodor Jensen fra Kastrup ved Gram er falden ved Østfronten. Jensen efterlader sig hustru og flere børn.

Alfred Petersen, en søn af gaardejer P. Petersen fra Kærbølling ved Rejsby, er falden ved Vestfronten.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Jens Lorentzen fra Skodsbøl er død paa et feltlazaret.

Saarede

Christian Møller, en søn af banevogter Møller i Alslev ved Hjordkær, er ved Verdun bleven saaret og ligger nu paa lazaret i Heidelberg.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Frederik Møller 3. fra Brundlund i Haderslev Amt er haardt saaret.

Aviser

12. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: omgang med krigsfanger

2 kommentarer

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Straf for venlighed mod en russisk fange

For nævningeretten i Læk stod i følge Hejmdal to unge piger fra B., anklagede for usædelig omgang med en russisk krigsfange. Begge nægtede imidlertid at have haft en saadan omgang med russeren; derimod indrømmede de at have vist ham andre tegn paa imødekommenhed. De idømtes hver en uges fængsel.

En mærkelig masse som sukker

Der hersker blandt husmødrene i Haderslev almindelig skuffelse for ikke at benytte et endnu skarpere udtryk over det raa-sukker som de har faaet til 22 pfennig pundet til syltetiden, skriver Dannevirke. Aabner man posen for sukkeret, ser man en masse, der ligner malet halm eller Avner eller hvad det nu er, og hvori man kan skimte nogle smaa sukkerkrystaller, og massen lugter som gammel halm. Det ligner mere dyrefoder end menneskeføde. Man kan ikke forstaa, at Rigssukkerstedet – eller hvad det nu er for et sted – vil sende saadan noget ud til befolkningen. Og skal man rense det, saaledes som opskriften lyder paa sukkerkortets bagside,  vil der vist nok kun blive lidt sukker tilbage. Prisen, man betaler herfor – 22 pfennig – , bliver altsaa dyr nok. 

Faldne

Gaardejer Peter Hansen Petersen og hustru i Torp ved Aabenraa har modtaget efterretning om, at deres søn Rasmus er falden i Frankrig den 1. juli, 30 aar gl.

Martin Jørgen Jensen fra Toft ved Graasten er falden den 24. juni, 27 aar gl. Han efterlader sig hustru og barn.

Laurits R. Bertelsen fra Arnitlund ved Over Jerstal er den 1. juli falden i sit 32.  aar.  Han efterlader sig enke og en gammel moder.

Degn Palmus og hustru i Tandslet paa Als har modtaget efterretning om, at deres eneste, stud. theol. Heinrich Palmus er falden den 1. juli under et engelsk stormløb.

Rentier Chr. Schrøder i Nørre Vilstrup har faaet meddelelse om, at hans søn er falden den 23. juni.

Landboelsmand Jakob Hansen fra Arnitlund ved Over Jerstal er falden ved vestfronten; han efterlader enke og to smaa børn.

Snedkermester Andreas Hansen fra Over Jerstal er ligeledes falden ved Vestfronten. Han efterlader sig enke og tre smaa børn.

Viktor Gundesen, søn af lærer Gundesen fra Styding ved Hammelev, er den 30. juni falden paa slagmarken, 24 aar gl.

Landmand Bernhard Clausen fra Kastrup i Gram sogn er falden ved Verdun den 28. juni. En af den faldnes kammerater har sendt Clausens hustru meddelelse – I alt er der faldet omkring en  halv snes mænd fra Kastrup.

Gaardejer Jørgen Jørgensen i Knorborg ved Hygum, der som landstormmand deltog i krigen i Frankrig, er falden ved Verdun.

Saarede

I den prøjsiske tabsliste meddeles, at Jes Speggers fra Elstrup er haardt saaret.

Bager Christian Roth i Aabenraa har meddelt sin unge hustru, at han den 4. juli er blevet saaret under et stormløb i Frankrig.

Andreas Ravn fra Løjt Kirkeby, som for omtrent et aars tid siden blev indkaldt som ikke uddannet landstormsmand, er bleven saaret i Rusland.

Peter Jepsen, søn af lærer Jepsen i Over Jerstal, er under kampene ved Vestfronten bleven haardt saaret.

Paul Hansen fra Grønnebæk ved Jels er bleven saaret. Der menes dog, at han er uden for fare.

I den sidste tabsliste meddeles, at Hans Dahl fra Haderslev er haardt saaret.

Christen Karstensen fra Kær ved Sønderborg er bleven saaret den 25. september 1914.

Sønderjyder

12. juli 1916. Kresten Andresen: I sikkerhed i stillingen langt fra Arras

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Skyttegraven den 12. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har i dag fået brev fra morbror Hans Peter. Det var angående noget til almanakken. Han skrev, at I var meget urolige for mig og troede, at jeg var med i alt det nede ved Arras. Nu vil jeg bare berolige jer med, at det dernede er så langt herfra, at man kun jævnt væk kan høre kanonaden.

Stillingen her er så meget roligere for tiden, da kræfterne spændes dernede. Jeg er kommet i stilling i nat, og denne gang i forreste grav; men den ligger 200-300 m fra den engelske, og så er der endda et lille bakkedrag imellem os, så vi ikke engang kan se vore genboere. Her er der ingen fare for sprængning, da der ikke bliver mineret på så stor afstand; fremdeles er der en trådforhindring, som er 40 m bred, så I behøver ikke at ængstes for mit ved kommende. 

Jeg er nu atter bleven nogenlunde rask igen, men hosten har sat sig temmelig fast for brystet, så jeg vilde være glad for nogle salmiakpastiller eller sådan noget. Maven er dog ikke helt i orden endnu, jeg kan godt sige langtfra; det kommer af noget ildelugtende brød, som vi i den sidste tid har fået. 

Hvordan går det ellers derhjemme? Jeg læser i avisen, at I ikke kan få nyt tøj mere; det er da godt, at jeg har et temmelig omfattende oplag. Jeg har jo et grønt og et brunt et gråt, et gammelt blåt, et ældre blåt og nyt blåt og så en smoking og desforuden forskellige par fantasibukser, så der er da ingen smalle steder foreløbig. Måske får jeg også en pjaltet uniform at rejse hjem i, når den tid engang kommer.

Nu begynder ellers allerede de nye spådomme at indfinde sig om, at krigen er forbi til nytår; det var straks fire måneder videre frem i tiden. Morbror lader heller ikke til at være meget optimistisk.

Med mange kærlige hilsner fra eders søn
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

11. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: indkaldelsen af hjemløse

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efter hvad der meddeles os, skal de hjemløse i Tønder kreds allerede være indkaldt til møde den 7. juli, medens der endnu ikke forlyder om indkaldelse af hjemløse i Haderslev kreds, hvor mange nu afventer det danske ministeriums afgørelser af deres andragender

Note: De “hjemløse” er statsløse sønderjyder uden hverken dansk eller tysk statsborgerskab. /RR

Aviser

10. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Tøjterne i Haderslev

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den 7. juli 1916 har politimester Dr. Schindelhauer i Haderslev udstedt en bekendtgørelse om skamløse kvindfolks modbydelige adfærd i Haderslev, hvor de om aftenen driver omkring i gaderne, og forsøger at nærme sig til soldaterne. Jeg har – hedder det – besluttet at gøre en ende på denne omstrejfen. Politiorganerne har derfor fået anvisning til at notere saadanne kvindfolk, der om natten planløst og uden maal og med strejfer omkring eller paa anden maade vækker forargelse, og de vil om nødvendigt blive førte til politifængslet, for at de dér kan finde lejlighed til at tænke over tidens alvor.

Byg og havre – nye forordninger

Mens landmændene i fjor fik lov til at beholde halvdelen af den byg, de avlede, har Forbundsraadet nu bestemt, at de i det kommende aar kun selv maa beholde to femtedele af den byg, de avler. Denne nedsættelse er sket, fordi det er nødvendigt at stiller mere byg til raadighed til gryn, grubber og maltkaffe. Desuden skal der paa denne vis ogsaa skaffes byg i begrænset omfang til svineavlere, som ikke selv har jord. Landmændene faar atter lov til at lade byg forarbejde til gryn, grubber og bygmel, men der vil blive ført skarp kontrol med, at de kun lader male til eget forbrug. Andre bestemmelser regulerer malteriet. Hvad havren angaar, bliver de hidtil gældende bestemmelser i alt væsentligt bestaaende. Der findes dog en ny bestemmelse om, at havre, som ikke længere er i producentens haand, ogsaa kan eksproprieres. Landmændene kan lade havre formale til gryn og mel til eget forbrug, men de maa i det enkelte tilfælde have særlig tilladelse dertil. 

Faldne

Jørgen Johansen Nissen fra Halk er falden den 25. juni, 21,5 aar gammel. Den faldnes fader er ogsaa med i felten.

Julius Møller, ældste søn af Rektor Dr. Møller i Haderslev, er falden den 2. juni.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Hans Thomsen fra Roost er falden og at feltlæge professor Dr. Maks Lühe fra Augustenborg er død som følge af sygdom paa feltlazaret.

Saarede

Landmand Chr. Bollerup ved Vilstrupvej i omegnen af Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn Peter er blevet farlig saaret i hovedet.

Sønderjyder

10. juli 1916. Kresten Andresen: Hårde kampe ved Arras: “… herude udstår man jo intet i forhold dertil”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Søndag aften den 10. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har gået hele dagen og fik først nu tilfældigvis at vide, at det er søndag. Man går sådan i en døs gennem dag og nat. Her er et fint vejr med dejligt solskin, og det er dejligt at sidde i skyttegraven imod at ligge nede i den mugne dækning. Har man ligget dér en fem, seks timer og sovet, så er man helt trang og svampet for brystet, som havde man astma; men det går ret hurtigt over, når vi kommer op i den friske luft og i lyset.

Det må gå hårdt til for tiden nede ved Arras. Herfra kan vi nok høre kanonaden. Jeg kan være glad for, at jeg kom i skyttegraven dengang; alle de, som blev ved depotet længere end mig, er måske landede dernede. Og herude udstår man jo intet i forhold dertil. Det havde jeg også bestemt på fornemmelsen dengang, og jeg sagde det hver eneste dag til de andre kammerater.

Nu har jeg fået at vide, at det slet ikke er søndag i dag, men mandag. Overhovedet er jeg vist bleven en dag tilbage med mit skriveri. Nå, det vilde jo heller ikke være så mærkeligt, om man her lå en dag fuldstændig i dvale, så man slet ikke anede, at den havde eksisteret.

I dag fik jeg brev fra Svend, han venter jo at komme til Rusland som godsforvalter. Han lader også til at være meget ked af sin stilling. Det må også være forfærdeligt at gå sådan ene omkring, uden at have et fornuftigt menneske at tale med. Da er vi her jo godt stillede i den henseende. Men jeg synes, det måtte være muligt at reklamere for ham, da han jo ikke kan komme i felten. Han skriver, at Peter Chr. er kommet til Karpaterne. Det var ingen hyggelig nyhed.

Nu mange hilsner til Bodil og Johanne og jer fra eders hengivne søn
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Sønderjyder

8. juli 1916. Kresten Andresen: Kummerlige soveforhold i dækningsrummet

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Den 8. juli 1916

Kære forældre!
Tak for brevet af den 3. Nu har I igen været urolige, til trods for mine bestemte formaninger. Der kan jo så let komme uregelmæssigheder med posten, navnlig i denne tid. Nu skal I heller ikke tro, at fordi der står i beretningen, at der har været angreb ved Angres, at det så straks er ved vort regiment, for det er jo et langt frontafsnit, som englænderne betegner med dette navn. Der har da heller ikke været noget af den slags hos os.

I fortæller om et søslag den 10. juni og fred den 17. august, den parole går også overalt hernede; men derfor kan man dog tvivle om, den virkelig har noget på sig. Nu varer det vel heller ikke mange uger, inden rugen kommer i skokke, og da skal der jo også ske noget. Men skidt med det hele. Nu vil jeg give jer en lille situationsplan.

Først vil jeg forudskikke den bemærkning, at maven er tilfreds nu, siden den har fået temmelig med luft, takket være en dåse hensyltede frugter, som jeg fik i kantinen. Som følge deraf har også hovedpinen lettet sig, og det dårlige humør. 

Nu må I tænke jer, at jeg ligger i en dækning seks meter under jordens overflade. Det er en dybde, som ikke før har været anset for heldig for menneskelig tilværelse. Den er bygget af tykke minererammer. En lang trappe fører ned, og for enden af den en tværgang – 1,80 m høj og 1,40 m bred. Langs siden af denne tværgang er smalle sengesteder, smalle i ordets egentlige forstand, da man knap nok kan få plads, når man ligger på ryggen.

Oven over mig ligger Iskov fra Rødding højskolegård. Han har en farligere stilling end mig, da han er mere udsat for at falde ud af sengen. Nu må I ikke tro, at vi ligger på en fjeder madras eller på en blød underdyne. Jeg har en smule træuld, og det løber altid sammen i knuder, som trykker én gul og blå; snart sover der en arm og snart et ben, og sådan bliver den kære søvn ofte forstyrret. I bunden af mit sengested har jeg to brædder, som løber på langs. Og nu vilde jeg endda ikke sige noget, når der ikke behøvedes mere end de to brædder, men for at spare på materialet har man netop mellem de to brædder ladt en åbning af håndsbredde, så I kan nok gøre jer en forestilling om, hvordan lejet er.

Jeg forstår ikke, at der efter to års krig ikke kan gøres så meget hensyn til de kæmpende tropper, at der kan skaffes dem noget at ligge på, men det er der rimeligvis ingen penge til. Her kan jo mangen én i tidens løb ligefrem ligge sig halvt ihjel.

Med mange hilsner eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

8. juli 1916. Mindst 2.780 faldne nordslesvigere indtil nu

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Siden sidste samlede meddelelse den 22. juni er faldet Hans Hofmann, Johan Rix, Jonny Will (søslaget), og Johs. Michelsen fra Haderslev, Chr. Schirmhoff fra Hoptrup, Ernst Lauersen fra Christiansfeld, August Petersen fra Stepping (søslaget), Roy Nissen og Martin Nissen fra Tørning i Hammelev sogn, Jørgen Kjelemark fra Skrydstrup, Nielsen fra Grønnebæk i Jels, Chr. Andresen, Peter Greisen og Markus Christiansen fra Skodborg, Kristian Simonsen fra Kastrup i Gram(Rusland), og Jørgensen fra Gramby, Magnus fra Aabøl i Tislund, Enevold Birk fra Arnum i Højrup (Verdun), Fredrik Post fra Spandet, Wilhelm Jacobsen fra Skærbæk (søslaget), Martin Petersen fra Østerby i Daler, Peter Woltmann fra Ballum Westerende, Jørgen Iversen fra Løgum Bjerge i Nørre Løgum (Verdun), Peter Petersen fra Aabenraa (søslaget), Marius Jørgensen og Andreas Jensen (Vest) fra Horsbyg i Egvad, Henrik Petersen fra Øster Løgum, Thomas Holm fra Barsmark på Løjt land (Galizien), Andreas Christiansen (Vest), og Jens Hansen Matzen (Serbien) fra Bollerslev i Bjolderup, Chr. Jacobsen fra Torp og Peter Tychsen fra Røllum, begge Ensted sogn, Johan Juhler fra Skovbøl i Felsted (Belgien), Ernst Rodt fra Graasten, Chr. Johansen fra Tyrsbølskov i  Kværs (Verdun), Hans Mathiesen, Peter Hansen Nielsen og Georg Hansen fra Kliplev, Andreas Johansen fra Perbel enten i Kliplev eller i Bjolderup sogn, Anton Petersen og Andreas Møller fra Sønderborg, Otto Tramsen fra Saatrup, Chr. Andresen fra Ullerup, Jørgen Paulsen(søslaget) fra Skodsbøl og Henrik Asmussen fra Mølmark begge Broagerland, Chr. Hansen fra Lebølgaard og Nicolai Lausen fra Tandslet, begge Tandslet sogn, Jakob Hansen fra Stevning i Svenstrup, Broder Hansen og Dr. Phil.  Hansen fra Nordborg, Georg Jensen fra Nyhus i Bov, Nicolaus Lorenzen fra Havrup i Hanved, Peter Hansen Johannsen fra Jardelund i Medelby og Rasmus Svenningsen fra Viborg i kongeriget. da en meddelelse fra Jels siger, at der er falden 28 fra sognet, medens vi kun har noteret 23,  bliver nu mindstetallet for døde 2780.

Aviser

6. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Nældeplukning og dyre haner

Skriv en kommentar

Feltbreve og dagbøger

Som tidligere omtalt blev det i sin tid forbudt soldaterne at føre dagbog over deres oplevelser i felten – formentlig af hensyn til dem, der paa den maade faldt i fjendens hænder. Nu synes det at være blevet tilladt igen, idet Landråd v. Loew i Haderslev opfordrer dem, som samler optegnelser og dagbøger fra deltagere i krigen – “efter at dette er tilladt igen” – at melde det til ham.

Nældeplukning

Fra Nordborg meddeles til Flensborg Avis: I disse dage er de russiske fanger her fra egnen beordrede til nældeplukning. Nælderne skal i denne knappe tid bruges til mangt og meget.

Dyre haner

Paa torvet i Haderslev forlangtes i mandags for en ikke særlig stor hane 14 mark og for en lidt større 15 mark. Senere efter politiets indskriden gik prisen ned til 5 mark.

Saarede

Købmand Nissen fra Fol, der deltager i krigen, er bleven saaret i den ene haand og bleven indlagt i et lazaret.

Ligeledes er Andreas Hundebøl fra Fol, der ogsaa er med i felten, bleven saaret i skulderen.

Sønderjyder

6. juli 1916. Kresten Andresen: “Kød kan jeg næsten ikke få ned mere, og tit kniber det med middagsmad også”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Den 6. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har fået en pakke med flæsk og en pakke smør af 30. juni, mange tak for dem; pakkerne er sædvanligvis en fem-seks dage undervejs. Jeg har det ellers godt, når undtages, at jeg slæber rundt med en væmmelig forkølelse, dårlig mave og deraf følgende hovedpine.

I denne uge ligger vi i en langt tilbagetrukket stilling, hvor der ikke skydes. Men overhovedet skydes der her kun til visse tider, og da kan man jo tage dækning, så det hele er ikke så farligt, som det ser ud til. Jeg var i går igen hos løjtnanten og måtte opgive mine personalier til en rapport til regimentskommandøren angående officerskursus. Hvad det bliver til, ved jeg ikke, men det vil den nærmeste fremtid nok kunne vise. 

Det er da godt, at I har Bodil hjemme, og at Johanne er hjemme også, så har I da ikke med bare fremmede folk at gøre. Misse, som jeg hørte fra i dag, skriver, at alt forkommer i regnen. Her har vi i lange tider haft flest dage med solskin; men undertiden er der rigtignok også her nasset og koldt.

Jeg fandt forleden dag jordbær i en aldeles forgroet have, men de var næsten vilde. Jeg tror nok, det ender med, at jeg får en mavehistorie, inden krigen er forbi, men den har også holdt sig tappert nu i alle de måneder. Kød kan jeg næsten ikke få ned mere, og tit kniber det med middagsmad også. Nå, jeg vil håbe, at en god mælkekur efter krigen vil bringe maven på andre tanker.

Mange hilsner til Bodil og Johanne Eders hengivne søn
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

5. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Ferieophold i Danmark og indsamling af gummisko

Skriv en kommentar

Et besøg der ikke blev til noget

Der har været planer oppe om at sende en del børn, navnlig fra de mindrebemidlede og fattige hjem i Nordslesvig paa nogle ugers ferieophold i Danmark, hvorfra der laa indbydelse til børnene. Denne plan bliver imidlertid ikke til noget paa grund af nogle i sidste øjeblik opstaaede vanskeligheder, som efter de indledende skridt kunde ventes.

Hvad der samles ind

I en række byer har der i længere tid været iværksat indsamlinger af blik, tin, kobber og gummi. Under blik forstaas: konservesdaaser, tedaaser, cigaretæsker, bonbondaaser, blanksværtedaaser, kageformer, blikflasker, legetøj, blikplader, vandkander, fortinnet køkkentøj, sparebøsser af blik osv.

Endvidere er meget velkomne: fortinnede genstande saasom; spiseskeer, mejeriredskaber, pølsemaskindele, tingenstande saasom: tintallerkner, tinskeer, tintuber, stanniol og flaskehylstre.

Af propper kan nævnes alle slags store og smaa flaskepropper og tøndetolde, ogsaa naar de er i tu.

Af gummigenstande kan nævnes gamle cykledæk og gamle slanger, gasslanger, gummisko, gummibolde og lignende.

Hjemmefronten, Sønderjyder

5. juli 1916. Det er noget andet at slå græs end at springe rundt som en nar. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Hejde d. 5. juli 1916

Mange tak for brevet og aviserne. Nu er transporten borte, så jeg slap endnu denne gang. Det var da en lykke, at jeg kom til at slå græs. Og så har jeg en glædelig meddelelse til dig. Der blev bekendtgjort i parolen i aften, at fra den 8. til den 28. juli fik jeg orlov. Nu vil vi håbe, at det lykkes denne gang, men du må alligevel ikke vente mig, før du ser mig. Vi så, hvordan det gik sidste gang. Vort kompagni er meget lille, der var kun 24 mand til tjeneste idag. Det er noget andet at gå og slå græs end at gå der og springe omkring som en nar. I morgen skal jeg ud på skydebanen og slå græs, det er godt at være lidt af vejen…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

4. juli 1916. Kresten Andresen: “Der er kommet en større spænding her, siden de voldsomme kampe ved Somme er begyndt”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Den 4. juli 1916

Kære forældre!
Hvor tiden dog i grunden går rask; men det ligger vel i, at livet her ikke er så ensformigt som mange andre steder. Der er kommet en større spænding her, siden de voldsomme kampe ved Somme er begyndt. Det kan vi alt høre herfra. Her har der også været adskillige skinangreb, med pludselig trommeild over gravene. Vi ligger om natten i alarm- og gasberedskab. Men jeg tror ikke, at offensiven vil strække sig helt hertil.

Mange tak for brevet af 30. juni med Nat. Den er jo meget interessant. Det er sikkert, krigen må kunne få en brat ende, når man mindst tænker på det. Det trækker op på alle kanter til en endelig afgørelse. Her fortælles der, at englænderne og russerne driver deres spil i Østersøen. Det vilde være uhyggeligt, om krigen skulde strække sig til vore kyster.

Jeg fik i dag kort fra Åge; han studerer og har vist ikke megen anelse om krig. Nå, jeg vil ønske, at han heller ikke får det. Men i Rusland begynder man jo allerede at snakke om næste krig, læste jeg i går i avisen; de må ikke have fået nok af denne. Det var helt nyt at få høre fra en udenbys. Jeg får nu næsten kun breve hjemmefra; al anden korrespondance er gået i stå. Men hvad skal man skrive så meget; tanker laver man sig ikke mange af, og krigsvæsen kan man af militære grunde jo ikke skrive noget om.

Det er da kedeligt med Johanne, men dog godt, at det er bleven opdaget i tide; det er jo også et sært tidspunkt, hvorpå det er kommet, da der netop er så knapt med fedestoffer og oljekager. Jeg vil en af dagene skrive til farbror i Vinding. Nå, nu skal vi ud at slæbe minererammer.

Mange hilsner til jer alle fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Aviser

4. juli 1916. Både faderen og to sønner faldne.

Skriv en kommentar

Faderen og to sønner faldne

Kort efter krigens udbrud gik pastor Hess fra Adelby ved Flensborg med i krigen som frivillig tillige med sine to sønner. Faderen faldt i følge Dannevirke kort efter, et aars tid efter den ældste søn, og den 27. juni i aar er den yngste søn falden.

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Herse fra Traasbøl er falden.

Frederik Møller fra Brøndlund ved Nustrup er død paa lazaret.

Peter Petersen, en søn af cigarmager Petersen fra Aabenraa, har fundet sin død ved Wiesbadens undergang. Hans fader er indkaldt ved Sanitetsvæsnet.

Arbejdsmand Gotlieb Sayk fra Oksbøl Mark ved Nordborg er falden. Han efterlader sig hustru og fem smaa børn.

Arbejdsmand, Landstormsmand Hans Petersen fra Skærbæk er falden; han var gift og fader til fire smaa børn.

Johan Juhler, søn af gaardejer J. Juhler paa Bøghoved i Felsted sogn, er den 17. juni død paa et feltlazaret i Belgien.  

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Nissen fra Sønder Vilstrup og Marius Schmidt fra Skrydstrup er haardt saarede.

Jørgen Paulsen, tilkommende svigersøn til Hans Thomsen i Sønder Vilstrup, ligger paa et lazaret i Dresden.

Niels Paulsen, søn af enke Paulsen paa Klosteret Haderslev, ligger paa et lazaret i Nürnberg.

Niels Christensen, søn af enke Christensen i Toftlund er kommen paa et lazaret i Mainz. Enke Christensen har to sønner mere med ved hæren.

Aviser

3. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: de efterladte…

Skriv en kommentar

De faldne Nordslesvigeres efterladte

Fra en del præster og andre omkring i landet, som væsentlig i forening med menighedsraadene i deres sogne har foranstaltet indsamlinger til fordel for Fonden til faldne Nordslesvigeres Efterladte, er der i disse dage til alle landets øvrige menighedsraadsmedlemmer udsendt en opfordring om at foranstalte lignende indsamlinger. Der er allerede nu stor nød blandt de henved 3000 faldne Nordslesvigeres enker, børn og gamle forældre, og efter krigen vil der behøves store summer for at bringe de mange ødelagte hjem paa fode. Opfordringen vil sikkert overalt finde god modtagelse. Bidrag modtages, som bekendt, også her paa bladets kontor.

Sønderjyder

30. juni 1916. Kresten Andresen: “Tit kan man slet ikke begribe, at der er krig endnu…”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 30. juni 1916

Kære far og mor!
Mange tak for begge breve af den 26. juni og for en pakke smør af 23. Begge dele fik jeg i går. Jeg har det endnu godt. Arbejder ude i de gamle løbegrave.

Engelskmanden skyder af og til på dem, og så må de jo bødes igen. Enkelte af disse løbegrave er meget idylliske. Én fører om langs en dejlig bæk, gennem en gammel vandmølle med et stort mosset vandhjul og derfra gennem en lille skov, hvor store træer, der er huggede glat om af granater, ligger væltede på kryds og tværs over graven. Så er alt så frodig grønt, at man næsten synes, man færdes i en urskov. Tit kan man slet ikke begribe, at der er krig endnu; men til andre tider får man det så revet temmelig stærkt i næsen.

Forleden nat var der trommeild her, men der blev ikke angrebet videre. Christian er nu så vidt igen, at han kan vente at komme til fronten. Det er ikke videre morsomt at tænke på. Peter Chr. venter jeg herop. Han kommer nok ikke til Karpaterne denne gang.

Nu er alle inde på, at der er fred den 17. august. Den dato holder sig meget hårdnakket, skønt vi jo efterhånden rykker den betænkelig nær. Inden den tid skal der stå endnu et stort søslag. Nu vil vi se, hvad det bliver til, forhåbentlig går det sådan.

Mange hilsner fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Krigens forløb

29. juni 1916. Stormangreb på Højde 304

Skriv en kommentar

Unteroffizier ved Regiment 84 (IR84) 7. kompagni Friedrich Karl Dambeck, Kropp v/Slesvig, om kampene om højde 304.

Efter lang, grundig  forberedelse skulle man den 29. juni igen forsøge at tage  den ligdækkede høj med storm.

Allerede den 27. juni lod hr. kaptajn Borchmann 84erne fra hans stormbataljon træde an for at organisere dem til opgaven. Fire enheder på hver 12 mand var nødvendig. Størstedelen af disse folk stillede frivilligt op, og hvad der så manglede, blev udtaget blandt de mest erfarne.

Paroleordet er i dag “Hindenburg!” bekendtgjorde kaptajnen. En egenartet glans viste sig i stormsoldaternes øjne ved navnet Hindenburg. Enhver vidste, hvorfor dette store navn skulle tjene som paroleord i dag.

Trænvognene stod klar for at gøre marchvejen så kort for os som muligt, og fremad gik det: Retning høj 304.

Dagen for vor afgang bragte os ikke helt ud foran, men vi havde jo tid nok, for stormen skulle jo først finde sted i eftermiddagstimerne i overmorgen. Mellemtiden benyttede vore førere samt skyttegravsbesætningens førere til orientering og drøftelse af samvirket mellem stormtrop og kompagni.

Til fastsat tid stod alle på deres pladser og vidste nøjagtigt, hvad de skulle, og hvor de skulle hen.

Kl. 5:15 eksploderede de sidste tyske tunge  granater i den fjendtlige stilling, og værre end nogensinde før sprøjtede det med splinter og sten, skidt og møg  om ørerne på os, altsammen fra vort tunge skyts.

Pludselig blev nedslagene dumpere: Ilden blev forlagt bagud. Åndedraget stod næsten stille på os, hjertet rasede som en vild.

Endnu nogle minutter skulle vi udholde den venten? Nej, det kunne vi ikke. Der manglede endnu to minutter i den tid, stormen var fastsat til, da råbte en underofficer: Afsted!

En flammekaster rensede grusomt den sape, langs hvilken den enhed, jeg tilhørte, skulle løbe, idet vi skulle efterlade sape-besætningen som på forhånd fortabt.

Med fældet gevær styrtede vi løs på den nærmeste fjendtlige linje. Det lykkedes alt sammen udmærket. Den kære Franz kom lige ud af sine huller og måtte overgive sig til de tyske blankvåben, hvad enten han ville eller ej.

Vi trængte voldsomt fremad og nåede også den næste linje, der imidlertid allerede lå på højens anden skråning og forsvarede sig bravt.

Pludselig kom der skud fra flanken. Min sidemand sank om i et krater, dødeligt ramt. Et blik til venstre jog en grusom skræk i mine lemmer. Til halv venstre bag os sad fjenden endnu i sin grav og modtog 2. kompagni med opplantet bajonet og en helvedesild.

Hurtigt sprang vi tilbage til en god flankeringsstilling. Et stort granatkrater syntes os velegnet. Hurtigt nogle folk fra 4. kompagni frem og så hurtigskydning!

Ho  la la, Franz, det sidste havde ikke været nødvendigt! – Som vanvittig styrtede den fra flanken ramte fjende tilbage, naturligvis i den rene fordærv, for 2. kompagni og også 27erne passede godt på og kunne tage endnu et antal fanger.

Ved afbrænding af en lyskugle meldte vi til reserven og til artilleriet, at stormen var lykkedes til fuldkommenhed, og i de næste minutter skulle den slagne fjende igen fordøje de tunge granater.

Fra den blodigt tilkæmpede høj kunne man nu se over på Termitbakken, hvor Mecklenburgerne var steget ud af deres huller og iagttog det storslåede skuespil. Med klude og huer vinkede de til os og råbte et eller andet, i hvert fald: Hurra.

Fornøjede tiltrådte stormsoldaterne om natten tilbagemarchen.

Ved en lille sejrsfest, som kaptajn Borchmann afholdt for stormsoldaterne, mindedes vi vore kammerater, som i kampen om den  uhyggelige høj havde måttet ofre deres liv for fædrelandet, og da glassene stødte mod hinanden, stemte et forbipasserende kompagni i med: O’ Deutschland hoch in Ehren … –

Af Regimentshistorien.  Udkommer i uddrag på dansk 2016.

Sønderjyder

28. juni 1916. Kresten Andresen: Forretter arbejdstjeneste med at holde løbegrave ved lige

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 28. juni 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt, og alt er ved det gamle. I forgårs nat kom jeg i stilling ligesom sidst. Ligger i en kælder i en sammenskudt by og forretter arbejdstjeneste med at holde de forskellige løbegrave ved lige. Det er mere behageligt end at stå vagt ude i forreste linje.

Her arbejder vi otte timer med en længere pause til at spise i, og resten af døgnet står så til éns egen rådighed, så der bliver tid til sammenhængende søvn som ellers.

Hvordan går det med høhøsten og orloven? Det må vel ellers være ved høslætstider; men i år falder den måske senere på grund af det kolde vejrlig.

Mere en anden gang, for lyset går ud, og nu brak min blyant.

Jeres hengivne søn Kresten

Mange tak for de 10 mark; jeg har ganske vist ikke fået dem endnu, men ved, at de ligger på skrivestuen.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten, Sønderjyder

27. juni 1916. Jørgen erklæres endnu en gang felttjenestedygtig. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Rendsborg d. 27. juni 1916

… Hertil kom vi ved middagstid, og efter at have ventet en tid på kasernepladsen blev vi ført til vort massekvarter, en teatersal, knap så stor som i Husum, men sengene eller stråsækkene ligger ganske tæt ved siden af hinanden, så man kan kun komme i sengen fra enden. Det er en mærkelig måde at gå i seng på, men man kan jo vænne sig til alting. Straks i går blev der udtaget en transport, men jeg slap endnu denne gang. Dog er det ikke godt at vide hvor længe, for i dag har vi været til undersøgelse, og jeg blev igen felttjenestdygtig. Så man må belave sig på det værste. Jeg har været klar over, at så snart jeg igen blev undersøgt, blev jeg straks felttjenestdygtig. Det var slet ingen overraskelse for mig, for jeg var belavet derpå. Det er ikke sagt, at jeg derfor snart skal afsted

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

26. juni 1916. Kresten Andresen: Flyver-esset Immelmann skudt ned

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Mandag den 26. juni 1916

Kære forældre!
Mange tak for pakken med skinke, som jeg fik i går. I går gik jeg en tur sammen med Iskov. Vi blev da vidne til et meget ejendommeligt syn.

Pludselig var luften fuld af engelske flyvere. De fløj omkring med en forfærdelig fart, vendte kort og smidigt i forskellige retninger, forsvandt i skyer og dukkede frem igen. De smed brandbomber ned. Det prægtigste fyrværkeri. Først så man en lille rund røgsky højt oppe i luften; den sprang med et lyn i mange runde røgskyer ud til alle sider, og hver af dem sprang så dybere ned i stumper og stykker, så det regnede ild og stjerner ned på jorden. Vi blev snart klare over, at angrebet gjaldt linjen af de tyske lænkeballoner, som også hurtigt så deres snit til at blive firede ned.

Det var et ejendommeligt fyrværkeri, som regnede det med ild og svovl fra himlen – og det over et meget langt stykke front. 

Forleden blev den berømte tyske flyver Immelmann skudt ned her. Jeg lå og sov i dækningen, men de, der var ovenfor, så det. Der er næsten flyverkampe hver eneste dag her. Englænderne er meget dristige og vover sig langt ind. Det ser ud, som når to haner ryger løs på hinanden, og så knatrer maskingeværerne.

Hvordan går det med høhøst-orloven?

Eder hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

 

Sønderjyder

22. juni 1916. Kresten Andresen: “… der kom mærkværdigvis ingen til skade”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 22. juni 1916

Kære forældre!
Jeg skrev til jer i går; men jeg har nu gjort mig til forsæt at skrive alle lige dage, så vidt muligt da. Men så må I heller ikke vente brevene så lange.

Jeg er endnu i ro og bliver det til mandag aften. Vi har det helt hyggeligt her; bor i en arbejderkoloni, som hører til en kulskakt. De fleste huse står tomme; hvor beboerne er henne, ved vel ingen. Vi har for det meste dejligt vejr, og det falder svært at tænke sig, at I hjemme har regn og kulde. Her er mange gode venner, og vi besøger gensidig hinanden, går små ture sammen o.s.v. Byen her bliver ikke beskudt, så vi kan da nyde roen i den henseende, men der bliver jo ansat en hel del i tjeneste fra kompagniet, hvad der just ikke er så morsomt.

I dag eksercerede vi ude på en mark. Så kom der engelske flyvere, og vi måtte smide os plat ned, hvor vi stod. Flyverne blev imidlertid stærkt beskudt af vort artilleri, og det varede ikke længe, før shrapnelkuglerne suste ned rundt om os, men der kom mærkværdigvis ingen til skade.

Mange hilsner til Bodil og Johanne og jer fra jer hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Sønderjyder

21. juni 1916. Kresten Andresen: Tilbage i ro igen en uges tid

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 21. juni 1916

Kære forældre!
Nu er der alligevel slået en dag over med mit skriveri; men det kommer af, at vi er kommet tilbage i ro igen en uges tid.

Mange tak for brevet af den 15. Det er jo kedeligt med vor søster Johanne, men hun har nu også selv en lille smule skyld, for hun burde jo ikke tage ud til folk, som hun slet ikke kendte. Nå, det er da godt, at hun er sluppet så lempeligt fra det. Hun kan jo nu ligge ret mageligt og læse ude i haven. Så skulde hun tage og give sig i lag med nyttige arbejder, som f.eks. at læse i min store illustrerede litteraturhistorie. Og forhåbentlig får jeg nu også ret ofte brev fra hende.

I dag har vi så den længste dag om året, og den bliver endda i år forkortet en hel time. Når I skriver herop, må I være meget forsigtige i jer udtryksmåde, for der er streng censur. I grunden må jeg jo ikke engang skrive dansk hjem, men hvad skal jeg gøre, når I ikke forstår tysk? Det er da forfærdeligt, som russerne går på nede i Bukowina; jeg læste i går om 150.000 fangne østrigere, mon det også passer?

Mange hilsner til jer alle
fra eders hengivne søn Kresten

NB. Johanne skal have mange tak for brevet; jeg skriver en af dagene.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten, Sønderjyder

19. juni 1916. Der fortælles så meget, rygterne går om tyskernes stilling i Verdun. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Slesvig, mandag morgen 19.6.1916

… Her fortaltes i dag, at tyskerne nu ville gøre en stor offensiv over hele linjen, og det skulle så enten briste eller bære. Ha, gid det var så vel, for sådan som de bliver ved at slå mennesker ihjel dag efter dag uden, at det fører til noget, det er helt forfærdeligt. Det blev også fortalt, at den 17. august skulle vi have fred. Når man kunne tro det, så havde man da noget at vente efter. Man har jo lov til at håbe. Der fortælles så meget. Der var også en som fortalte, at dersom tyskerne ville tage Verdun, så kunne de gøre det, hvad dag de ville. Det tror jeg slet ikke. Så var der en anden, som sagde det modsatte, at det skulle se dårligt ud for tyskerne dernede. Det vil jeg hellere tro, for de har vist forfærdelige tab og kommer ingen vegne.

Jeg længes efter at komme hjem til jer, kære Inger. Nu skal vi se, om det vil lykkes. Jeg liar ikke hørt noget til ansøgningen, men den kan vel heller ikke være så vidt endnu…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

18. juni 1916. Kresten Andresen: Rygter om tysk ultimatum til Danmark

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 18. juni 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt. Nu er jeg ikke mere med til at minere, og det glæder jeg mig meget over, for det er et ret uhyggeligt arbejde.

Her går der store rygter om, at Tyskland skulde have tilstillet Danmark et ultimatum, som skulde besvares inden tre dage. Der fortælles, at Danmark har taget aktiv del i det store søslag oppe i Skagerrak. Jeg betragter det selvfølgelig som et løst rygte af dem, der kommer så mange af, ellers vilde I jo da også have skrevet noget om det i jert sidste brev. 

Kan I ikke få dem i ørerne ude på Hejmdals kontor, for de sender vedblivende bladet over rekrutdepotet, og følgen deraf er, at de bliver så gamle, inden de når mig.

Mange hilsner fra eders

hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Sønderjyder

16. juni 1916. Kresten Andresen: “… jeg er glad for, at jeg ikke er ude i forreste stilling”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 16. juni 1916

Kære forældre!
I dag er det fars fødselsdag. Jeg er ikke just i fødselsdagsstemning, for jeg har været i gang hele natten igennem og er forfærdelig søvnig; men i forventning af eftermiddagskaffen, som snart må komme, synes jeg, det ikke er umagen værd at lægge sig.

Jeg bor i en kælder i et sammenskudt hus, men den er gjort bombesikker. Det er rent galt med utøj her også, og det er heller slet ikke behageligt. Men jeg er glad for, at jeg ikke er ude i forreste stilling, for det er ikke rart at gå med den følelse hvert øjeblik at kunne gå i luften.

De engelske flyvere her er meget næsvise. Straks i morges meldte sig én, som gav sig til at flyve frem og tilbage over skyttegraven. Når den havde nået et bestemt punkt, vendte den kort om og sejlede roligt lige så langt tilbage.

Vort artilleri skød som forrykt, men det havde slet ingen indvirkning på den. Så havde den omsider gjort vel en femogtyve sådanne ture, da meldte sig en anden flyvemaskine, som løste den første af og fortsatte den rolige patruljering frem og tilbage trods vor artilleriild.

Mange tak for en pakke med smør og skinke, som jeg har fået i dag. Og så mange hilsner til Bodil og jer fra jeres hengivne søn

Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve