Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Februar: I Eftermiddags Møde paa »Flensburger Hof« for hele Kommissionen. Begrunder kort Ønsket om Udsættelse af Afstemningsdagen, almindeligt Ønske hos de Danske paa Landet. Dr. Christians imod: Den tyske Befolknings Tillid til Kommissionen vil faa et Knæk ved en Udsættelse efter dansk Ønske. Malling: Kommissionen kan ikke tage Hensyn hertil, men kun til, hvad der er rigtigt. Ravn paaviser, at der kommer 8000 stemmeberettigede sydfra, som Tyskerne men ikke vi hidtil har kunnet kontrollere. Ordskifte med Iversen om de tysktalende Egne. Forhandlingen sluttes med, at Kommissionen vil tage Bestemmelse.

— Admiral Richelieu indbyder til Middag paa Jernbanehotellet. Mænd fra alle tre Zoner, alvorlig Drøftelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. Februar: Komitémøde hos Uldall, fastlægger Møderækken i Flensborg, foruden nationale Møder hver Uge en Diskussionsaften paa Tysk, Møder i Mørvig, Møder for bestemte Fag osv.

— Tager i sidste Øjeblik med Holger Andersen i Avtomobil til Lyngsted i Husum Amt, det sidste Stykke ad en sandet Hedevej. Møde i smaa Stuer. Vi høres i Tavshed. En Smed og en Lærer søger at lave Spektakler.

Efter Mødet snakker vi med Folk fra Egnen. Daglejere i Halvtredserne taler Sønderjysk med hinanden; de siger at det er deres Omgangssprog. Alle disse Menneskers Udseende og Væsen og Tonefald er jyske Landboeres.

— Godt Møde i Nørre Smedeby, J. N. Jensen.

— Den tyske Presse lever højt paa en Løgn om, at Danske skulde have »købt« stemmeberettigede sydfra.

— Landraad Wallroth har stævnet alle Kredsdagsmænd til Sørup. Mødet er dog blevet forhindret. — En ny dansk Plakat over Toosbüygade rives ned igen og brændes, uden at Politiet hindrer det. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 8. februar står i dagbogen bl. a. følgende:

„Da jeg om morgenen kørte ind til Tønder, var der mange tyske flag. Foran banegården var der fuldt af mennesker, mest dog børn med tyske skolehuer og flag. De sang tyske fødelandssange og hujede af de danske. Et orkester spillede tyske melodier. Der var lige kommet et tog sydfra.

Der var skuffelse i Møgeltønder, hvor de danske var mødt op med flag og spejdere og sang, da toget kom. Der var da deri kun tyske. Disse stak deres flag ud sang tyske fødelandssange og hujede ad de danske.

Et orkester spillede om, hvem der kunne bedst og mest. På banegården larmede orkestret i ventesalen. En vogn kom, hvor hestene hver på den udvendige side af hovedtøjet havde et dannebrogsflag, lille, af papir.

Drengene ville pille det af. Kusken forsvarede dem længe, indtil dog en stor væmmelig knægt pillede det ene af og under jubel løb sin vej dermed.” 

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

Foto: Tak til Bornholmske billeder. Fotografiet er fra 1936 og bringes her beskåret.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Februar: Opsøger efter Anmodning Sydow paa hans Værelse paa »Flensburger Hof«. Han ønsker at slippe af med Hotelejeren og faa en særlig Køkkenchef for Kommissionen. Benytter Lejligheden til at drøfte de forskellige Spørgsmaal og nævner den tyske Presses Vurdering af Kommissionens enkelte Medlemmer. »Vi maa jo være upartiske!«

Op til Officerkasinoet. To kendte tyske Latinskolelærere kommer ud fra Bruce. Overrækker denne en af Tillidsmænd i By og Land underskreven Henvendelse om Udsættelse af Afstemningen til 14. Marts.

— Jeg kaldes igen ned paa »Flensburger Hof«, denne Gang til den franske Minister. Da. jeg naar derned, er han kaldt bort. Klokken 4 fortroligt Møde paa Jernbanehotellet, indvarslet ved skriftlige Indbydelser fra J. C. Paulsen, J. C. Møller, Sievers og M. Zachariassen.

Salen er fyldt. En Mængde erhvervsdrivende, som hidtil ikke offentligt har vedkendt sig dansk Sindelag.

H. P. Hanssen gør Rede for økonomiske Spørgsmaal. Jeg maa igen over paa »Flensburger Hof«. Lyset strejker. Ved et Tællelys en længere Samtale med Claudel, der er meget imod en Udsættelse af Afstemningen, men i øvrigt drøfter hele Stillingen med mig.

— I Aften Møde i Logehuset. Folk staar som Sild i en Tønde. Sangen viser den mægtige Stemning. Jeg i en Udkant mellem Wall og H. Hansen fra »Jyllands-Posten«. Da J. G. Møller indledende nævner, at vi ogsaa vil hjem, demonstrativt Bifald.

H. P. Hanssen høres opmærksomt, men køligt. Udreder Byens danske Fortid gennem mange Slægtled, saa man siger ved sig selv: Men hvorfor har du saa kunnet skrive, at Flensborg ikke var diskutabelt! Ytringer af andre Talere, saaledes et Ord om, at vi ikke er en Koloni, modtages med Bifaldsstorm.

— Paa Jernbanehotellet, der vrimler af Danske, Sammen med Folk fra alle tre Zoner.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 7. februar kørte jeg til Flensborg for at høre H. P. Hanssen tale der til afstemningsmøde. Der var ved mødet 2-3.000 mennesker, der sang, før mødet begyndte, og meget bedre end i Tønder.

I dagbogen står følgende herom: „Hanssen talte udmærket, meget diplomatisk, men uden særlig hjertevarme. Han fristede med valuta og skibsfart og handel. Handelsflåden og bestillinger til værftet. Jubel vakte det, da han sagde, at hvis Flensborg blev dansk, fik de jo her kroner, og så kunne de rejse til Kiel og Hamborg og købe ind, ligesom folk nordfra nu i Flensborg.

Han sagde og beviste, at den tyske rigskanslers udtalelser om, at Flensborg fra gammel tid var en tysk by, var urigtig. Han sluttede med at tilråbe Flensborg: „I 1000 år var du Danmarks by, du barn af Danmark, bliv dansk påny“. Det var ejendommeligt og gribende at opleve et så glimrende dansk møde i Flensborg. Man må opleve det, før man tror det. Jeg hilste på Hanssen og Miang bagefter.”

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

Foto: Tak til Bornholmske billeder. Fotografiet er fra 1936 og bringes her beskåret.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. Februar: Det første Nummer af et tysk Afstemningsblad, »Unser Schleswig«, udkom i Dag. Tonen er meget grovkornet. — Postdirektør Francke svarer paa min Klage vedrørende »Unser Land«, at Personalet i Landdistriktene har faaet Tilhold om at afholde sig fra enhver partipolitisk Virksomhed.

— Møder i Hanved, A. Grau, J. Holdt, og i Læk, Møllebygger Rasmussen, P. Gad og Holger Andersen. I Læk sætter det stedlige tyske Udvalgs Formand igennem, at Gendarmerne skal forlade Salen som »Embedsmænd«, der ikke maa deltage i Agitationen. De danske Talere hævder sig godt begge Steder. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

I slutningen af januar måned 1920 forlod jeg så ministeriet og tog over til mine forældre i Ribe, afventende det tidspunkt, da jeg kunne tage ned til Tønder, hvilket skete inden afstemningen i 1. zone.

I den pågældende periode var Schack konstitueret landråd under den internationale kommission i Flensborg og ansat af denne. Da jeg kom, blev jeg fungerende amtsassessor.

Schack havde inviteret mig til at bo hos sig på Schackenborg, og det varede til oktober-november 1920. Før kunne vi ikke flytte ind i den skønne amtmandsbolig. De tyske embedsmænd og deres familier (landråd Boehme var rejst, men hans familie boede der) havde ret til at bo der nogle måneder, og derefter skulle det hele gøres i stand. Den var rædsomt forfalden efter krigen og så sørgelig ud.

Men den 5. februar 1920 kørte jeg afsted fra Ribe til Tønder for nu at tage bopæl og virksomhed dernede. Fra denne dag og til efter kongens besøg ved genforeningen i Tønder førte jeg en kortfattet dagbog, dog kun for de dage, jeg var dernede, ikke, når jeg var i København eller på rejse dertil eller derfra. Denne dagbog har jeg endnu, og på grundlag af denne og efter hukommelsen er det følgende udarbejdet i København i året 1927 med følgende indledning:

„Skæbnen ville, at jeg på nært hold kom til at deltage i de historiske begivenheder i foråret 1920. Der har senere været offentliggjort forskellige beretninger om, hvad der er passeret. Da disse ikke alle var historisk rigtige eller fuldstændige, forsåvidt angår de begivenheder, som jeg kender, har jeg ment det rigtigt at give en beretning om dette på basis af min dagbog.

Hvor i det efterfølgende noget er skrevet indenfor anførselstegn, er dette ordret efter min dagbog. Hvad der forøvrigt er anført, er baseret på dagbogen, hvis ordrette ordlyd ikke altid egner sig til gengivelse, eller på erindringen.

For tiden efter dagbogens ophør har jeg refereret enkelte hovedbegivenheder og iøvrigt anført forskellige indtryk og erfaringer.”

„Den 5. februar 1920. Efter at have spist frokost i Ribe, kørte jeg kl. 12¼ afsted alene i mit automobil, der var fuldt ladet med min store bagage, hvoriblandt en mængde bøger. Kl. 2 var jeg i Tønder.

Ejendommeligt var det at se englænderne på vagt udenfor deres kaserne.

H. P. Hanssen kom lige efter mig i automobil med stor pels. Jeg gik til Tonhalle, hvor Hanssen lige var begyndt. Jeg stod i kulisserne og ville ikke ind. Hanssen talte, godt med kraftigt „valgflæsk.”

Forsamlingen var dog noget kølig. Derefter var der lejlighed til at stille spørgsmål, som Hanssen besvarede qodt.“

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 5. februar skrev Daniel Bruun et brev til sin ældste søn, Frans Bruun:

“I morgen er det årsdagen for kampen ved Oversø og Sankelmark. Jeg har tilladt, at tyske og østrigske faner bliver udfoldet ved det østrigske monument, hvor beboerne plejer at holde mindefest, men jeg har udtalt ønsket om, at Dannebrog også kommer til at veje ved det danske monument, hvor vi i stilhed lægger en krans.

På tirsdag kommer den første afstemningsdag i zone.1. Der er ingen tvivl om, at zonen kommer til at tilhøre Danmark. Så får vi ro på gemytterne deroppe – for derefter at begynde med en voldsom agitation i zone 2.”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. Februar: Vælgerforeningen har nu over 8000 Medlemmer i Flensborg. — Dagen gaar med uafbrudte Samtaler.

— I Aften Film-Fremvisning i »Sanssouci«, Rødhuer ved Døren; men Tillidsmændene holder Orden.

— Godt Møde i Goldebæk, A. Grau, T. Jessen. En Embedsmand møder som Modtaler, men stoppes. Forinden Møde i Medelby med Modtalere. A. Grau og Holger Andersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. Februar: Omsider Meddelelse fra København om Valutaordningen.

— I Aften Tillidsmandsmøde i Logehuset. Lang Drøftelse af Valglisterne. Poul Drachmann taler om dansk Erhvervsliv.

Jeg forbereder H. P. Hanssens Komme og henstiller at undgaa Mishagsytringer. Vi vil ikke forsømme noget, som kan gavne det danske Stemmetal, og nogle Flensborgere har ment, at den sønderjyske Ministers Oplysninger vil have Betydning for en Del af Handelen og Industrien.

Da vi stadig mere er blevne klare over, at vi har Brug for hver Dag af Fristen og særlig Landdistrikterne kræver den forlænget, samler vi Underskrifter fra Tillidsmænd paa en Henvendelse om Udsættelse af Afstemningsdagen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. Februar: Udmærket Møde i Agtrup. Skønt Tyskerne har opfordret til at boykotte Mødet, er der 120. A. Grau og Holger Andersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Februar: Den danske Henvendelse fra de flensborgske Arbejdere til deres Kammerater i Kongeriget har faaet 3300 Underskrifter.

— I Aften stort Møde i Valsbøl, overvejende dansk trods tyske Modtalere. Holger Andersen, Kylling. Møde i Rodenæs (T. Jessen), godt, skønt de tyske Talere var komne først.

— Pastor Muuss har i en Haandevending skilt sig af med sit Embed — for at undgaa Forbudet.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Januar: Drøfter de sidste Begivenheder, Røster, de stemmeberettigede sydfra, 3. Zones Rømning med Heftye.

— Dr. Todsen forlod i Dag Flensborg. Et Tilløb til en Tilkendegivelse blev ikke til noget.

— Kommissionen har i Gaar forbudt Embedsmænd, især Præster og Lærere, at deltage i Agitationen. Rektorerne Spanuth og Lohmann, Præsterne Lensch og Andersen har i Gaar været stævnede til Kommissionen.

— »Unser Land’s« Uddeling besørges meget mangelfuldt, af Postvæsnet. I Byen har vi vore egne Uddelere. Der trykkes 30—40,000 Eksemplarer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

30. Januar: Klokken 11 mødes i Officerskasinoet Kontrolkommissionerne og de tekniske Raadgivere fra 2. Zone med Sydow og Heftye for at fastsætte Afstemningsdagen. Den internationale Kommission foreslaar 2. Marts. Kontrolkommissionerne har billiget det. Anbefaler en længere Frist, da Mødefrihed stadig savnes. De tyske Raadgivere modsiger dette. Dr. Løhmann: Møderne er kun blevne forstyrrede i overvejende tyske Egne, hvor man vil frabede sig dem. Jeg nævner Ellund. Da alle er stemte for Søndag den 7. Marts, bøjer jeg mig, efter at Sydow har lovet at tilvejebringe Mødefrihed.

— Samtale med Bruce, der lover at ordne Papir spørgsmaalet. —

Endnu større Rykind paa Bladets Kontor end ellers. Journalister, Flensborgere osv.; næsten umuligt for Bladets Medarbejdere at faa Arbejdet til Bladet gjort.

— Statskommissær Køster, der har ledet den tyske Agitation, forlod den 25de Afstemningsomraadet efter en Afskedsfest i »Alt-Flensburger Haus«, hvor Tyskerne har Pressehjem og Hovedkvarter midt iblandt Billederne af Flensborg-Skibe under Danebrog. Nu skal han allerede vende tilbage som den tyske Regerings Repræsentant hos Kommissionen.

— Dr. Todsen er omsider udvist. En Afskedsdemonstration er forbudt.

— I Aften glimrende Møde i Logehuset. Brødrene Andersen og Seminarielærer Eskildsen. Tilraabene viser, hvor spændt, den store Forsamling følger med.

— Ruder slaas ind hos en dansk Mand i Mathildegade og paa Tillidsraadets Kontor.

— Maleren H. Slott-Møller har begyndt at arbejde paa danske Plakater.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

I tiden inden afstemningen i zone 1 såvel som i tidsrummet mellem denne og afstemningen i zone 2 blev der fra både dansk og ikke mindst tysk side udfoldet voldsom agitation, som af og til medførte uroligheder, stundom af alvorlig art.

En sådan fandt sted den 29. januar, da der var udgået opråb til de tyske flensborgere om at sige borgmester Todsen farvel. Han var nemlig blevet udvist af kommissionen.

Jeg spurgte Bierbach om han mente, at bypolitiet kunne sikre ro og orden, hvilket han benægtede, samtidig med, at han henstillede, at søge hjælp fra militæret. Jeg forsøgte forgæves at få en sådan. Jeg lod nu kommissionen vide, at kunne politiet ikke ved den lejlighed håndhæve ro og orden, ville jeg øjeblikkelig forlange min afsked med den motivering, at jeg ikke var blevet støttet, som jeg mente at have krav på.

Det varede ikke længe før den britiske batallion af Sherwood Foresters i Mørvig var rede til at assistere og afspærre gader og veje, der førte til og fra Todsens bolig. En mængde mennesker var på benene, men vovede ikke at foretage sig noget og Todsen afrejste uden at der fandt nogen demonstrationer sted.

Alt som tiden gik og vi nærmede os afstemningen i zone 2 blev demonstrationerne mere og mere intense og vi havde hver dag nok at gøre i hele afstemningsområdet med at opretholde ro. Politiet havde overalt i denne tid en vanskelig opgave, men vi løste den ganske tilfredsstillende, og i alle tilfælde bedre end man kunne forvente med uøvet personale.

Af og til fik vi én håndsrækning af militæret, men ikke i Flensborg, det vanskeligste område i hele det af kommissionen besatte land. Der herskede som følge heraf stadig divergens mellem kommissionen og mig.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. Januar: Tropperne kommer ikke af Sted endnu. — »Flensborg Avis« kan ikke faa Papir, da Centralen i Berlin vil fraregne »Unser Land’s« Papir fra vor Ration.

— I Aften dansk Møde i »Sanssouci«, knap fyldt, da der samtidig holdes flere Særmøder andre Steder. P. Kaad, H. J. Christensen. P. Grau. Paa Hjemvejen ser vi, at et af vore Agitationsvinduer bliver slaaet i Stykker. Gerningsmanden fanges.

— I Eftermiddags er en stor Lærredsplakat (Rafts Idé), som vi har udspændt over Toosbüygade, bleven reven ned af tyske Skoledisciple, der er opildnede af voksne.

— I Aften godt Møde i Vi Kro trods tyske Modtalere. Kloppenborg, A. Grau.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Januar: I et udvidet Udvalgsmøde, som overværedes af Kloppenborg, drøftes Listearbejdet og selve Afstemningsdagen; vi enes om at foreslaa, at hele Fristen benyttes, saa Afstemningen tidligst bliver 10. Marts. — I Morgen skal omsider nogle Tropper gaa til Vesteregnen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Januar: Engelske Tropper kommer til Mørvig; min Kone siger nogle Velkomstord. Med Advokat Andersen til Bruce, paataler Skoledisciplenes Optøjer i Flensborg, som Lærerne ikke er uskyldige i, og Forstyrrelserne af vore Møder i Landdistrikterne. Danske Børn har maattet forlade Skolen, fordi de blev pryglede af de tyske. Flertallet af Børnene holder altid med Lærerne. »Die Wacht am Rhein« og Slesvig-Holsten-Visen synges med Flid i Skolerne.

De hjemvendte Soldater mobiliseres for at forstyrre vore Møder paa Landet, saaledes i Ladelund. Der skal ligefrem være dannet en Forening til det Formaal. Bruce siger, at Møderne maa anmeldes til Landraaden, der kan sende Politi. Andersen tager til Mødet i Agtrup, som dog opgives efter Aftale med Pastor Muuss, fordi der er Masser af Urostiftere fra Egnen og langvejs fra. Skriver i Aften en Redegørelse til Bruce med Klager fra Forældrene som Bilag.

— I Hjoldelund holder A. Grau og Holger Andersen et udmærket Møde, som en tysk Taler ikke evner at forstyrre.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 27. januar kørte jeg til Vandrup for at tage imod kommissionens medlemmer på jernbanestationen. Toget standsede her et par timer, for at for at kommissisærerne med damer kunne spise frokost. Et musikkorps spillede nationalmelodier, og jeg forestillede nogle veteraner fra 1864 for kommissionen. De nye gendarmer, som optrådte her, havde god holdning og gjorde et godt militært indtryk. Sir Charles Marling fandt dem fortræffelige.

Modtagelsen i Flensborg var festlig. Jeg havde aftalt med de afgående tyske autoriteter og med de dansksindede flensborgere, at der ikke skulle demonstreres eller flages den dag – for ikke at få uro på den konto – og det blev holdt. Engelske og franske tropper saluterede, og på ”Flensburger Hof” fløj det engelske, franske, norske og svenske flag til tops.

Efter at den internationale kommission havde overtaget bystyret, indrettede jeg mig i mit kontor på rådhuset i Flensborg. En dansksindet kontorchef, hr. Koch, bestred de skriftlige anliggender, til assistance havde vi to damer. Dansk og tysk var ligeberettigede sprog og blev benyttet i flæng med tilbørligt hensyn til hvilke autoriteter og personer, vi korresponderede med. Til kommissionen blev der som regel benyttet fransk, i visse tilfælde engelsk. Dertil skulle der træffes en næsten overvældende mængde afgørelser i henhold til indberetninger fra landråder, politimestre, gendarminstitutioner, civile myndigheder og privatpersoner. Vi sled fra morgen til aften – og arbejdet gled efterhånden helt godt.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. Januar: En af de betænkelige Tillidsmænd skriver til mig: »De urolige Nætter er forbi — første Stormløb lykkedes overvældende — det første Sejrsslag. Jeg vil aldrig glemme Toget i Gaar gennem Byen, denne imponerende Opstilling paa Søndertorv — Deres: Vi vil hjem til Danmark! og »Los von Preussen!« og som Ekko de Tusinders Hurra og Huevinken. Tak!«

— Fra Jernbanehotellet set de fire Kommissionsmedlemmers Ankomst. Militær Honnør og Afspærring. Bagefter rives Spejderpigernes smaa Flag fra dem. De tyske Betjente hindrer det ikke.

— I Eftermiddags havde Kommissionen indbudt sine Embedsmænd og Raadgivere til»Flensburger Hof«. Vekslet nogle Ord blandt andet med Claudel og Heftye, Loyer, Fru Bruce, Iversen og Dr. Christians. Champagne og staaende Buffet.

—En Del af vore Folk, saaledes  J. C. Paulsen, P. Thomsen, J. E. Bossen, P. Simonsen er nu travlt sysselsatte i KontroIkommissionen og med Afstemningens tekniske Forberedelser. Vald. Sørensen har overtaget Politimesterposten. 

— l Dag udgivet det første Nummer af »Unser Land« med et Vikingeskib som Titelvignet, tegnet af Arkitekt Dall, efter at vi omsider har faaet Papir. Holger Andersen og Tage Jessen redigerer det ved Siden af deres store Mødevirksomhed. Latinskoledrenge river Avisbunken fra Uddelere.

— I Aften Møde i Ves. A. Grau og T. Jessen, stort Besøg, Førstelærer Voigt som Modtaler, nogenlunde roligt. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Januar: Blank Sol. Fru M. Jessen til Modtagelse af franske Tropper i Mørvig.

— Vort Friluftsmøde i Eftermiddags paa den nye Latinskoles Legeplads blev mægtig Forsamling. Alle Tillidsmænd med hvidt Baand om Armen, Spejdere, der sælger de rødhvide Sløjfer. Fra den Vogn, som er Talerstol, og som er tæt kranset af Drenge, ser Talerne ud over et Hav af Hoveder paa hele Pladsen og over i Byens Park. J. N. Jensen, Typograf Hans Thomsen, jeg og A. Gran taler kort. Derefter ordnes Folketoget og sætter sig upaavirket af barnlige Moddemonstrationer i Bevægelse lidt langsomt, for faa i Rækken (5), for lidt Musik (2 Musikkorps). lngen Steder i Byen kan man overse hele Toget; det er endeløst. Det naar fra Nørreport til Søndertorv. Sort af Mennesker paa begge Sider i de sydlige Gader. Tilløb til Demonstrationer. Flere Forsøg paa at tage Danebrogsflag afvises af Tillidsmændenes kraftige Næver. Langsomt, undrende, stolte, drager Folk af Sted. Ingen Trusler om Fotografering og efterfølgende Boykotning har skræmt dem. Paa Fortovet, ved Vinduer staar nogle, som ikke har turdet gaa med. Det bryder i dem. Paa Søndertorv fra et anden Sals Vindue nogle Ord til den vældige Forsamling, derefter A. Grau. Vinker med et Flag, stor Jubel. Gribende at høre »Der er et yndigt Land« fra Tusinder paa dette Sted.

— I Aften vældige Møder i Logehuset og Borgerforeningen. Folk er meget oplivede. Corn. Hansen siger i Logehuset: Vi har benyttet Dagen til en Tilkendegivelse, som Tyskerne endnu aldrig har kunnet opvise Magen til, trods Embedsapparat og udkommanderede Skoler og oppyntede slesvigske Husarer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 24. januar nedlagde overborgmester Todsen sit embede. Samme dag afmarcherede tyske tropper fra Flensborg under store ovationer. Byen var overalt flagsmykket og der blev holdt begejstrede taler på Søndertorv, men uorden var der ingen af. De danske holdt sig borte og tyskerne var eneherrer i byen, man måtte absolut få det indtryk, at Flensborg var en tysksindet by.

Fra det øjeblik, da den sidste tyske soldat havde forladt Flensborg, fik politimester Waldemar Sørensen ansvaret for ro og orden i byen.

Næste dag afholdt jeg sammen med Waldemar Sørensen en parade over bypolitiet i en af salene på rådhuset. Af Flensborgs op mod 100 politibetjente var størstedelen til stede under kommando af politikommissær Bierbach. Denne havde indgående meddelt os besked om alle forhold, således at vi var godt forberedt. Bierbach havde forsikret mig om, at vi kunne stole på hans undergivne, de var beredt til at tjene os loyalt.

Alt politi skulle vedblive at bære deres tyske kokarde, eftersom de jo endnu var tyskere, havde jeg bestemt. Til vidnesbyrd om, at de nu var trådt i vor tjeneste, skulle de imidlertid bære det tidligere omtalte blå armbind om venstre arm med skjoldet, hvorpå stod bogstaverne C.I.S.

Jeg holdt på tysk en kort tale til disse mine nye undergivne, idet jeg påbød dem at behandle danske og tyske flensborgere ganske på samme måde. Det var deres pligt nu, da de alle var gået ind på at tjene os, at skride ind mod urostiftere fra begge lejre, og så længe, de gjorde det, ville ingen blive desavoueret af mig. Jeg sagde til dem, at deres nærmeste foresatte (Bierbach) havde garanteret mig deres loyalitet, og at jeg var glad for at vide, at vi havde med et dygtigt og vel disciplineret korps at gøre. Jeg havde tillid til dem.

Da jeg gerne ville danne mig et indtryk af, hvor mange af betjentene, der kunne tale dansk, bad jeg disse træde frem. Der var ca. 30 mand. Jeg sagde på dansk nogle ord til dem, at hvilket sindelag de end havde, forventede jeg, at de ville gøre deres pligt ganske som deres kammerater, med lige ret til begge sider.

Betjentene, af hvilke jeg talte med en del, gjorde et fordelagtigt indtryk på mig, og jeg gik fra paraden med indtrykket af, at vi måske ikke var så dårligt hjulpet med disse folk, som man skulle tro.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

24. Januar: Fru Bankdirektør Thomsen, min Kone og flere Damer uddeler Flagene fra Kristiansborg til dem, der i sin Tid har bedt om et Flag. Tyskerne holder Afskeds-Friluftsmøde paa Søndertorv. Masser af Skolebørn. Et Par Tusind af Deltagerne følger Rigsværnet til Banegaarden. 6 Husarer i Spidsen, der er forskrevne fra Slesvig. —

I Aften Møde i Ellund. Holger Andersen, H. Petersen. — De første franske Soldater er ankomne i Dag og har overtaget Vagten ved »Flensburger Hof«.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. Januar: Pressehjemmet i Raadhusgade forevises færdigt, udmærket indrettet af Direktør Jespersen og Skibsmægler Vilh. Jensen.

— Kirkeudvalgsmøde i Borgerforeningen. — Damgaard ønsker Centralhotellet i Nibøl købt til Kontor. Søgaard ønsker et særligt Kontor. Presseudvalget og J. C. Møller bemyndiges til at ordne Troppernes Modtagelse.

— I Aften Tillidsmandsmøde. Forelægger Grunde for og imod. Almindelig Tilslutning til Frilufts-Tilkendegivelsen. Ved Kaffebordet igen utallige Forespørgsler til Corn. Hansen og mig. Bagefter Distriktsformandsmøde. Sildig Afslutning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. Januar: Skolebørnene kommanderes til tysk Afskedsdemonstration den 24de for Dr. Todsen og Kigsværnet. — Mellemslesvigsk Udvalg og Underudvalgene drøfter alle foreliggende Spørgsmaal. Imødegaar Betænkelighederne ved Frilufts – Tilkendegivelsen, fremhæver Indtrykket indadtil — afstiver de ængstelige, opmuntrer os alle — og udadtil paa Nordslevig, paa. Danmark, paa Kommissionen. J. C. Møller foreslaar dagligt Krigsraad.

— Kloppenborg-, A. Grau og T. Jessen til Møde i Frydendal i det sydlige Nordslesvig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Januar: Taler paa »Flensburger Hof« med Kaptajn Daniel Bruun, der er ret mistrøstig, derefter med Bruce. Refererer min Tale fra 18de. Man hævder, at Kommissionen er bunden af Fredstraktaten og ikke kan gøre meget. Der vil ikke blive Tale om nogen privat Selskabelighed for hans og Kommissionsmedlemmernes Vedkommende under Opholdet i Flensborg. De kielske Studenter vil ikke faa Lov.

— I Formiddags paa Tillidsraadets Kontor for at berolige nogle Tillidsmænd, der er betænkelige ved en Friluftstilkendegivelse. Affatter Indbydelsen hertil sammen med Cornelius Hansen; 6 Navne under. Telefonmeddelelse om, at Tyskerne vil mobilisere deres Ungdomsforeninger til at forstyrre vort Folketog. Skriver i en Artikel, at vi ikke mere agter at finde os i noget Overgreb.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Januar: De franske Soldater rykker ind i Haderslev. — Paa Kobbermøllen foranstaltede Direktionen i Gaar tysk Møde paa Fabrikken i Arbejdstiden, men de danske Arbejdere fik Afslag paa en Bøn om at maatte tilkalde en dansk Taler til Mødet eller Lov til at holde et særligt dansk Møde. — De flensborgske Skoler bruges af det tyske Udvalg til at hjælpe med at skaffe Husly til de tyske stemmeberettigede. I Latinskolen er 600 kielske Studenters Ankomst bebudet til den 24de.

— I Aften Møde i Frøslev. Kloppenborg og A. Grau. — Student Jens Holdts Flyveblad til de unge uddeles.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Januar: Pastor Jensen fra Bovlund begyndte i Morges Kursus’et med Morgenandagt. Advokat Andersen leder, til han tager til Lyksborg. Afslutter efter Mads Grams og H. J. Christensens Timer Klokken 5 Kursus’et med Tak og gode Ønsker.

Vi indleder i Dag officielt vort offentlige MødefeIttog med to samtidige Møder med dansk Sprog i Flensborg, desuden med Møder i Læk og Lyksborg. Advokat Andersen tager til Lyksborg og Kandidat, Andersen til Læk; de har stillet sig til Raadihed for hele Afstemningstiden og er en uvurderlig Støtte for os ligesom de Nordslesvigere, der helliger sig Landdistrikterne og skal danne en Smule Modvægt mod Slægtleds Forkuelse og fortsat Tvangsstyre.

Vi udsender Tillidsmænd til begge Møder i Avtomobiler for at hindre de bebudede Spektakler. I Lyksborg er tilforordnet Adler mødt og holder langt Foredrag; desuden andre Modtalere. Kloppenborg med til Læk, Tage Jessen til Lyksborg; begge Møder godt klarede.

I Flensborg Logehuset fyldt. J. C. Paulsen leder. Jeg holder en Slags officiel Tale, rettet til Venner og Modstandere og til Kommissionen. Peter Grau og Andr. Grau. Ned i Borgerforeningens Sal, saa fuldt, saa det næsten ikke er muligt for Talerne at slippe ind. Cornelius Hansen leder. Talerne fra Lyksborg er der allerede.

Fra Talerstolen ser man hen over Ansigterne, tætte som Blomsterne i en Engs Blomsterseng. Flere Gange, især under Peter Grans Tale, er Folk ude af sig selv af Begejstring. Talerne afbrydes af stormende Tilslutning. Bagefter Samvær i Teaterkafeen, Talere, Kursusdeltagere osv. Mange gode Ord.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Januar: I Aftes tysk Møde fire Steder i Flensborg, de »sidste tyske Tilkendegivelser før Besættelsen«, Friluftsmøde paa Søndertorv og Demonstrationer foran »Flensburger Hof«. Dr. Todsen gør i Dag en Undskyldning hos Bruce. — Forandringen i Styret kommer slet ikke som den store Frigørelse, men Dryp i Dryp; 14 Dage efter Ratifikationen, 14 Dage af den knappe Afstemningsfrist, har Tyskerne frit Spillerum. De forkynder, at Spektakelmagere skal sendes til vore Møder. Dansk Plakatmaling mødes med Politiforbud. Tyske Plakater opklæbes uantastede alle Vegne, danske Opklæbere forulempes.

— Kursus’et fortsættes. I Aften Spejderpigefest. Ved Tableauet »De tre Zoner« — Danmark og de tre sønderjyske Børn — faar Gæster fra 3. Zone Taarer i Øjnene.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. Januar: De fleste af de Nordslesvigere, som vil optage et Arbejde i 2. Zone, samledes i Dag til Kursus i Borgerforeningen. Byder Velkommen ved Bordet. Selve Kursuset aabnes af A. Grau. En hel Del Tillidsmænd fra Flensborg Landkreds er til Stede, derimod kun et Par af de ledende fra den sydlige Del af Tønder Amt. Begge brødrene Andersen og Tage Jessen til Te, senere Thomsen fra Vindert, der ser mørkt paa Stillingen for 3. Zone. —

Kaptajn Daniel Bruun har som Politichef i Gaar aflagt Visit hos Dr. Todsen. Tilkendegivelser kan foranstaltes uhindret. — Landraad Wallroth, som er flyttet til Sørup, har taget Afsked med en meget danskfjendtlig Skrivelse til Befolkningen. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)