Alle indlæg af Amalie Hjort Storm

15. marts 1920. P. Chr. Stemann: “Afstemningen i 2. zone gjorde et dybt indtryk på alle danske”

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

På Schackenborg kom de forskellige medlemmer og sagkyndige fra kommissionen og generalsekretær Bruce og frue meget, og vi var ofte hos dem i Flensborg, så man kom på meget nær og fortrolig talefod med dem. Man mærkede tydeligt en deling i kommissionen. Marling og v. Sydow på den ene side og Claudel og Heftye sammen med Bruce på den anden. Vi var også på besøg (lunch) ombord hos den engelske øverst-kommanderende for hele området dernede, admiral Sheppard, der lå i Mørvik. „Bruce meddelte os, at der var kommen underretning om, at der var proklameret en uafhængig Slesvig-Holstensk fristat, for hvilken dr. Koster havde stillet sig i spidsen. De så herefter meget sort på afstemningen i 2. zone.“

I den følgende tid var der stadig forhandlinger med kommissionen om at udvise forskellige kommunister (vist de fleste kommet derop under revolutionen) fra Tønder, men det var ikke rigtig muligt at få Schack med på dette. Kommissionen mente jo, at det var bedst, at den lagde navn til dette, så der kunne blive ro, når Danmark overtog det hele, og at Danmark ikke skulle lægge navn til.

Afstemningen i 2. zone gjorde et dybt indtryk på alle danske. Hvis ingen del af 2. zone – f. eks. sognene på landet langs sydsiden af Hvidåen, hvor der dog var nogenledes danske stemmer – kom ned til Danmark, ville Tønder blive meget vanskeligt stillet, med grænsen så tæt op til byen, selvom Tønder som alle de andre købstæder ville få fordel af, at Flensborg faldt væk som befolkningens hovedindkøbssted. Schack var meget ivrig for en sådan løsning, som jeg også syntes var god, og vi gik så i gang med at arbejde i den retning. Kommissionen kunne jo tage geografiske hensyn ved den endelige fastsættelse af grænserne.

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

5. marts 1920. Ernst Christiansen: “Gode kampmøder”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. Marts: En Række Særmøder for Invalider, Haandværkere osv. aftales. Bestyrelserne for de tyske Højrepartier og Flertalssocialdemokratiet tager Afstand fra Rensborg-Bevægelsen.

— Møder i Lyngaa og Hjoldelund. J. Lorenzen, T. Jessen; i Nibøl stort Møde. H. Thomsen, J. Andersen. Gode Kampmøder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

4. marts 1920. Ernst Christiansen: “I Berlin har man givet SIesvig-Holstenerne gode, men ubestemte Løfter”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. Marts: I Berlin har man givet SIesvig-Holstenerne gode, men ubestemte Løfter.
— Diskussionsmøde i »Sansaouci«. Grosserer Garbers leder. Callø, P. Paulsen, Nis Nissen; stor dansk-tysk Diskussion. Glimrende Møde. — Møde i Ny Galmsbøl, Chr. Remholdt, A. Houborg, Chr. Mathiesen, L. Filskov, og i Tarup, H. Thomsen, J. Andersen, Fabrikant J. Petersen. Kamp med tyske Talere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. marts 1920. Ernst Christiansen: “nyt Krav om 3. Zones Rømning”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. Marts: Samtale med Bruce, der synes at have været forberedt paa Rensborg og venter en ny Udvikling.

— I Aften Tillidsmandsmøde i Logehuset. Forelægger et nyt Krav om 3. Zones Rømning. Alle enige om den nye Tilkendegivelse Søndag. Jeg siger, at maaske alle er trætte, forekommer sig opslidte; men det sidste Tager det vigtigste, derfor tage fat med et glad Ansigt. En Protest vedtages imod, at Fagforenigshuset forbeholdes tyske Møder.

— I disse Aftener danske Fester i Borgerforeningen for de fremmede Tropper. — Kommissionsdomstolen paadømmer nogle Smaasager. — Magistraten indrømmer i en Skrivelse til Kommissionen, at ogsaa den har undret sig over det store Tal paa stemmeberettigede; den formoder mange Dobbelt-Indførelser.

— Nyt tysk Møde i »Sanssouci«, 1000. J. Tiedje. — Møde i Mørvig. H. Thomsen kører tyske Talere til Vands. — I Sosti, J. Andersen og P. Paulsen, rent dansk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

2. marts 1920. Ernst Christiansen: “Det hele er kæmpemæssig Bluff for at paavirke Afstemningen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Marts: I Rensborg har der i Gaar været samlet 200 Mennesker, alt ledende i tysk Politik, Rigsdagsmænd, Partibestyrelser, Provinslanddag osv. Vedtaget et Krav om slesvig-holstensk Selvstændighed. Iversen, P. Michelsen, Timm skal forelægge Kravene i Berlin som »det enige, uløseligt forbundne slesvig-holstenske Lands urokkelige fælles Maal«. Endvidere offentliggøres en Proklamation til Befolkningen, undertegnet af Todsen, Timm, Iversen. Det hele er kæmpemæssig Bluff for at paavirke Afstemningen. Taler paa »Flensburger Hof« med Bruce, der synes at vente Resultater af Rensborg, og Heftye, der har samme Opfattelse som jeg. Paa Kontoret Mellemslesvigsk Udvalgsmøde om Rensborg. Hele denne Bluff viser, hvor skæbnesvangert det er, at. 3. Zone ikke er bleven rømmet. Man vil bjærge sig ved Hjælp af Slesvigholstenismen, og Rensborg-Numret er ikke Ude fundet paa.

— Advokat Andersen og jeg taler med Claudel, der har medbragt et godt Indtryk fra en Danmarksrejse (La Marche de Flensbourg, Flensborg paa Marche! i Rigsdag og Regering). Kommissionen vil rejse til Paris over København og indhente ikke alene Regeringens, men Rigsdagens Mening.

—Der kommer Flagforbud fra den 10de ds. Møde i Ves. P. Paulsen, T. Jessen, Emil Hybschmann fra Nustrup. Modtalere. Roligt. Tysk Møde i »Sanssouci«, Pastor Schmidt, 500. — Dansk Møde i Dagebøl.  A. Grau, Kloppenborg, Dyrlæge Pedersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

1. marts 1920. Møde i Bilskov Kro.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Marts: Vi vedlager at holde en sidste omfattende Friluftstilkendegivelse den 7. Marts. — Erfarer fra »Flensburger Hof«, at der er udklækket et stort tysk Krigspuds i Rensborg. Ringer til Heftye.

– Møde i Bilskov Kro. Søgaard, Kloppenborg, A. Grau, H. Thomsen gendriver Modtalere. Lysbilleder i Brarup. N. Petersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. februar 1920. Friluftsmøde skifter lokation.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. Februar: Til vort Friluftsmøde i Dag har Byen nægtet os Pladsen ved Nikolaj Skyttegaard, i Aftes nægtede Kommissionen Pladsen ved Junkerhulvej-Kasernen. Vi maa paa Løbesedler i sidste Øjeblik meddele, at Mødet flyttes til den nye Latinskoles Legeplads. 2500-3000. Vi taler to Steder (H. Thomsen, P. Grau, J. Andersen Mittelstædt, Kloppenborg, J. N. Jensen, jeg), vedtager en Resolution.

—  Derefter Flensborg-Gruppemøde i Borgerforeningen. Jeg meddeler Brevvekslingen med H. P. Hanssen, vi drøfter vor Optræden efter Afstemningen. Sammen med P. Grau, A. Grau, KIoppenborg gør jeg om Aftenen Rede for Afstemningens Baggrund over for kongeriske Journalister. Forventningerne maa skrues ned (manglende Frihed, tysk Agitation, Hær sydfra).

— Møde i Enge. T. Jessen, Chr. Mathiesen, Modtalere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

28. februar 1920. Kommissionsdomstolen ophæver et par sager.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Februar: Kommissionsdomstolen ophæver og udsætter et Par Sager, mod en Dreng og mod Præsten i Hjoldelund, der uddeler Flyveblade til Konfirmanterne osv.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. februar 1920. Kommissionen opfordrer til ro fra begge lejre.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Februar: Langt Udvalgsmøde. Lys billeder i Logehuset. — Kommissionen offentliggør en Opfordring til de to Lejre om at holde paa Ro.

— De tyske Rederiers Centralforening har under 21de ds. opfordret til at sende alle Flag til Flensborg. Hamborg—Amerika-Linjen og Nordtysk Lloyd gør det. Vellykket dansk Diskussionsmøde i Sosti. Mittelstædt, Steimle (arbejder i Danmark), P. Grau.

— Lysbilledforedrag i Agtrup. N. Petersen fra Høkelbjerg. Tyske Modtalere. – Godt Møde i Ellund. P. Grau, A. Grau, P. Paulsen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

26. februar 1920. Ernst Christiansen: Tysk udsmykning bliver stadig mere pågående.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. Februar: I Gaar og i Dag kom Alpejægerne. — Flensborg By har udsendt danskfjendtlige 25 Pennings-Sedler. Den tyske Henvendelse til de næringsdrivende om tysk Udsmykning bliver stadig mere paagaaende fra Hus til Hus. Kejserbuster, Flag osv. leveres gratis. Trusler.

— Mellem slesvigsk Udvalg holder Bestyrelsesmøde om Valglisterne. De er paa over 40,000 Navne, deraf 8000 sydfra, 2000 nordfra. Der synes at være 6000 for mange. 1. Kategori er i Orden. 2. er dem udefra, Bossen lover at gennemgaa hver enkelt i 3. Kategori (6000). Attesten for Ophold fra 1900 er givet uden videre, selv om Folk har været borte flere Aar i Mellemtiden.

— Der har været holdt danske Privatmøder i Lyksborg og paa Holdnæs.

— Den tyske Presse har levet højt paa et opdigtet Reutertelegram om, at Krigsgælden følger med.

— I Aften Diskussionsmøde i »Sanssouci«. Zachariassen leder. Advokat Andersen og Mads Gram. Flere tyske Talere, udmærket dansk Stemning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. februar 1920. Ernst Christiansen: “Det er beundringsværdigt, hvor gavmildt det danske Folk er naar det først rives med”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Februar: 21de igen Film – Opvisning i »Sanssouci«. I Aften festligt Møde i »Kolosseum’s« store Sal. De 1000 Billetter var bortrevne i en halv Time. Dansk Musik, Solosang (Fru Marie Hansen), Fru Ottosen læser sine Eventyr, levende Billeder og Film. Dr. Storm læser sine smukke Digte om Flensborg, jeg taler. (Aftenen maa senere gentages flere Gange, lidt ændret Program.) Dansk Møde i Jaruplund (Søgaard, J. Lorenzen, J. Petersen).
— I Mørvig sætter Mittelstædt Drescher til Vægs.

Hjælpen nordfra er en stadig rig Kilde til Opmuntring. Hjælpere melder sig om end ikke alle lige brugelige, og Bidrag ydes. Private har i Stilhed ydet betydelige Summer.

Efterhaanden som Afgørelsen nærmer sig, har særlig den danske Presse taget fat. »Nationaltidende« og »Berlingske Tidende« holder store Indsamlinger, særlig »Nationaltidende« med et efter danske Forhold kæmpestort Beløb. Det er beundringsværdigt, hvor gavmildt det danske Folk er naar det først rives med.

Men vore Udgifter stiger ogsaa fra Dag til Dag: til Valgkontor med stort Mandskab og andet Kontorhold, til Afstemningsbladets store daglige Papirforbrug til Flyveblade, Pjecer, Plakater og andre Tryksager og til Uddeling af dem, til de mange Møder og Agitationsrejser, til Pressehjem, Indkvarteringskontor og adskilligt andet. Skønt meget Arbejde gøres uden Vederlag, bliver det store daglige Udgifter.

Paa Mellemslesvigsk Udvalgs Kontor føres Regnskabet. Fornøjeligt har det været, at medens vi i den første Tid flere Gange maatte anmode om Tilskud fra Vælgerforeningens Fond, hvortil Flensborg har ydet sine Bidrag, saa behøver vi ikke nu mere at nære større Ængstelse for, hvor Midlerne skal komme fra.

Mens Udgifterne tidobles fra Tid til anden, svulmer de frivillige Bidrags Strøm lige saa hurtigt. Imod Slutningen er det, som om alle vil med.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

24. februar 1920. Tanken om nye danske tilkendegivelser godkendes.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

24. Februar: Paa et Tillidsmandsmøde godkendes Tanken om nye danske Tilkendegivelser. Kun en enkelt imod. Drøftet Listearbejdet udførligt. — Smukt dansk Møde i Jarlund. A. Grau, T. Jessen, P. Gad.

— Møde i Fartoft. Chr. Mathiesen. Tre tyske Modtalere, ender i Opløsning. — Typograf H. Thomsen taler paa Kobbermøllen for de tyske Arbejdere, som havde besat Lokalet, inden de danske fik fri.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. februar 1920. Ernst Christiansen: “Krigsgælden skal følge med det afstaaede Land” er en skrøne

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. Februar: Daniel Bruun har søgt og faaet sin Afsked, fordi kommissionen ikke har villet lade Tropperne samvirke med Politiet for at forhindre Spektakler.

— I Formiddags til Møde i Borgerforeningen med Distriktsformændene og Udvalgene om de sidste Ugers Arbejde. Foreslaar i hvert Valgdistrikt at samle alle Medarbejdere, Tillidsmænd, Kvinder, Købmænd. Vi danner et af Typograf H. Thomsen ledet Tremandsudvalg med Diktatur for selve Afstemningsdagen. Med Frøen i Avtomobil til Skovbøl. T. Jessen og jeg taler paa et lille Møde, derefter paa et større Aftenmøde i GoIdelund. Modtalere med den Krønike, at Krigsgælden skal følge med det afstaaede Land, køres grundigt til Vands.

— Møde i Nibøl, Corn. Petersen, Kloppenborg, Pastor Moos. Forsøg paa at forstyrre det løber ud i Sandet. — Den tyske Tiedje – Linje – Tilkendegivelse holdes i Flensborg paa Eksercerlykken med fire Talerstole, mat Stemning (6—8000), paa Landet Smaamøder, nord for 1. Zones Grænse danske Indsigelser, i Astrup 45 Tilhørere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

21. februar 1920. Travlhed i Mellemslesvigsk Udvalg og hos Flensborg Avis.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Februar: Tyskerne pynter sig med Sløjfer i tyske Farver. En Præst uddeler dem til Konfirmanter. I Forretninger tvinges danske Handelsbetjente til at bære dem.

— Kommissionens Domstol har i Dag holdt sit første Møde og idømt et Par Bøder. De udviste Iærere har faaet Lov til at blive. —

Aktionsudvalgsmøde. I Tillidsraadets Kontor øges Personalet fra Dag til Dag, der er stor Travlhed med Lister, Tryksager, Møder. Cornelius Hansen og hans højre Haand, Chr. Petersen, Valgkontorets Leder, slider trofast i det.

I Mellemslesvigsk Udvalg saavel som paa »Flensbors Avis’s« Kontor staar Døren aldrig stille. Flensborgerne henvender sig stadig i store Antal paa Redaktionen for at faa udstedt røde Passersedler; L. P. Christensen har somme Tider tilfredsstillet halvandet Hundrede om Dagen, foruden de afviste. Da det store Rykind af rejselystne virker alt for forstyrrende for Redaktionsarbejdet, maa vil til sidst lade indrette et »Paskontor« med en særlig Hjælpekraft, Lærer P. P. Paulsen. [I alt udstedte »Flensborg Avis’s« Kontor 11,263 Passersedler med min Underskrift, medens Bankdirektør Thomsen besørgede 4917, Grosserer L. Poulsen før sin Død flere Hundrede.]

— Aftensmad i Teaterkafeen for Pressehjemmets Gæster. Jeg har Frøen til Bords og taler for de Normænd, der er komne til Flensborg. Frøen kom som Tvivler og er en næsten mere dansk end nogen af os.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. februar 1920. Ernst Christiansen: “Politiet udenfor brugte Gummikniplerne mod Fredsforstyrrere”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Februar: Bedre Nyt fra Landdistrikterne. I Nibøl holdtes i Gaar et dansk Møde roligt inden Døre, medens Politiet udenfor brugte Gummikniplerne mod Fredsforstyrrere. Der berettes om danske Møder i Risum, Lyksborg, Barderup (N. J. Hørluek), Klægsbøl. I Aktionsudvalget aftaler vi en dansk Tilkendegivelse.

— Aften ud til Frørup Kro. H. Hansen og jeg taler. Tyske Modtalere. Roligt Forløb. Jeg kan paa disse blandede Møder aldrig anke over manglende Lydhørhed. Men Spektakelmagerne sætter til Slut Præget paa det hele; de dansksindede og de roligt overvejende tier og gør gode Miner til slet Spil.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. februar 1920. “Jeg var forberedt på at blive ilde omtalt i bladene…”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 20. februar indgav jeg min afskedsbegæring på både fransk og dansk:

”Da jeg har været og er i uoverensstemmelse med den højtærede kommission angående troppernes samvirken med politiet til at forebygge uroligheder, og da det er mig klart, at man gør mig ansvarlig for de optøjer, der har fundet sted, navnlig i Flensborg, hvilket efter min mening kunne være forhindret, om man havde efterkommet min anmodning om hjælp fra tropper i præventivt øjemed, og da man endelig har foreslået mig at tage opgaver op i zone 1., medens zone 2., hvor afgørelsen stunder til, er hovedarbejdspladsen for politidirektøren, andrager jeg herved om øjeblikkelig afsked.”

Sir Charles Marling meddelte mig min afsked den følgende dag.

Efter at have aflagt afskedsvisit hos kommissærerne kørte jeg om aftenen til Kolding, hvor jeg hilste på oberstløjntnant greve Moltke og meddelte ham, hvad der var sket. Dernæst henvendte jeg mig til Ritzaus Bureau, som modtog min korte meddelelse, næste morgen stod den i alle bladene.

Jeg var fuldkommen overbevist om at have gjort min pligt, så godt som det var mig muligt under de vanskelige forhold, og jeg følte ingen ærgrelse eller bitterhed. Jeg var forberedt på at blive ilde omtalt i bladene, og jeg blev det til dels, både i tyske og danske aviser, hvilket var mig et vidnesbyrd om, at jeg havde delt sol og vind lige.

Da jeg efter hjemkomsten hilste på commandant du Boucher i den franske legation, meddelte han mig, at franske tropper var rykket ind i Flensborg dagen efter, at jeg var afrejst derfra. ”Det er en triumf for dem”, sagde han.

Senere, da festlighederne i anledning af Genforeningen fandt sted, fik jeg indbydelse til Højtideligheden i Vor Frue Kirke, ligesom til Genforeningsfesten på Dybbøl Banke. Alle indbudte kørte med ekstratog til Sønderborg, hvor vi ankom om aftenen den 10.juli.1920. Den næste da fandt Genforeningsfesten sted på Dybbøl, hvilket var en stor oplevelse.”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

19. februar 1920. Daniel Bruun: “Jeg besluttede derfor at søge min afsked straks”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Efter de danskes opfordring og imod de tyskes ønske var afstemningen i zone 2. den 13. februar blevet udsat til den 14. marts.

Hvad angik zone 1, som efter afstemningen tilfaldt Danmark, kunne den i følge fredstraktatens bestemmelser, straks være overgået til Danmark. Men efter aftale mellem den internationale kommission og den danske regering beholdt kommissionen styret der.

En stab af danske embedsmænd ankom til Nordslesvig, blandt disse var statspolitichef Mensen, som skulle forberede organisationen af det fremtidige danske politi, idet så mange, som muligt af de midlertidige gendarmer ville kunne antages i dansk tjeneste.

Den 19. februar bad sir Charles Marling mig om en samtale. Han sagde rent ud til mig, at da kommissionen og jeg var uenige om samarbejdet mellem militær og politi, bad han mig om at tage op i zone 1. og være behjælpelig med at organisere det fremtidige danske politi.

Jeg opfattede forslaget som et mistillidsvotum, som jeg ingenlunde havde fortjent. Jeg besluttede derfor at søge min afsked straks. Sir Charles bad mig om at overveje sagen til næste dag, men dette bragte ingen forandring i mit fortsæt.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

19. februar 1920. Ernst Christiansen: “Privatfolk forpligtes til at pynte Vinduer og flage til Afstemningen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. Februar: En Lokkeagent prøver forgæves at sælge sin Stemme til Mellemslesvigsk Udvalg. — Næringsdrivende og Privatfolk forpligtes til at pynte Vinduer og flage til Afstemningen.

— Paa Søndag tyske Møder for Tiedje-Linjen 25 Steder. H. P. Hanssens Søn siger paa en offentlig Beværtning, at Flensborg ikke bliver dansk. En fremtrædende Tillidsmand har af en næringsdrivende erfaret, at H. P. Hanssen den 7de har sagt det samme i hans Butik. Det fortælles i hele Byen. Jeg affatter et Brev til Hanssen, som godkendes af Aktionsudvalget og Mellemslesvigsk Udvalg. (Faar senere et krænket, afvisende Svar.) Vore Folk er nervøse.

— I Aften Diskussionsmøde i »Sanssouci«. H. Hansen, Nis Nissen, A. Grau, P. Frost: J. C. Møller Ordstyrer. Tyske Studenter holder Modtaler. Forsamlingens store Flertal protesterer næsten for støjende. Afslutter med, at vi altid maa være villige til at høre Modstanderne i Ro. — Tyske Spektakler foran Vald. Sørensens Bolig. Han affyrer et Par løse Skud, hvorefter Fvrene forsvinder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

18. februar 1920. Ernst Christiansen: “Der er indført Plakatcensur”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Februar: To Lærere ved Overrealskolen, indrejste sydfra, er udviste. — Der er oprettet en Kommissionsdomstol (Bruce, Ravn, Christians) og udstedt Forbud mod Opfordring til Uroligheder og mod at nedrive Plakater. Der er indført Plakatcensur. »Flensburger Tageblatt« er forbudt i otte Dage.

— Langt Aktionsudvalgsmøde. — Tyskerne sprænger et sluttet dansk Møde i Enge, Landbrugskonsulent Hansen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. februar 1920. Ernst Christiansen: “man mærker tydeligt, at Folk undres og lytter”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Februar: Claudel og Verrier tager til de vestslesvigske Landdistrikter for selv at orientere sig.

— Med P. Grau hos Bruce, nedslaaende Indtryk; han kræver Bevis ført for de enkelte Klager. Men Tillidsmændene tør paa Grund af tyske Trusler ikke optræde som Vidner. —

I Aften i Avtomobil med Advokat Andersen og A. Grau til vort Møde i Munkbrarup. Vi taler i lydløs Tavshed; man mærker tydeligt, at Folk undres og lytter. Saa kommer Muuss, Iversen, Drescher. Sidstnævnte søger at oppiske Lidenskaberne ved voldsomme Udfald. Truende Holdning, dog intet sket.

— I Flensborg Møder i Logehuset (Zachariassen leder) og Borgerforeningen (P. Thomsen leder), Pastor Moos, KIoppenborg, Fru Martha Ottosen, Chr. E. Christensen begge Steder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

16. februar 1920. Ernst Christiansen: “I Dansk Kirke har tyske Kirkegængere i Gaar klæbet Plakater paa Stolestaderne”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. Februar: Med A. Grau i Kasinoet. Kan ikke faa Bruce i Tale. Overgiver Mr. Thirsk  Klagerne; han lover Forbedringer i Ugens Løb. I Borgerforeningen er Tillidsmænd fra Landdistrikterne og Nordslesvigere samlede, som vil tage Ophold derude for at arbejde. Ret mistrøstige Skildringer fra Vesteregnen. Nordslesvigerne fordeles. C. Petersen og J. Andersen kommer fra Sild.

— Paa det danske Valgkontor i Centralhotellet i Nibøl laver Tyskerne Spektakler ved et dansk Møde (J. Gram fra. Gabøl, A. Grau). — Lysbilleder i »Sanssouci«, stor Forsamling. I Dansk Kirke har tyske Kirkegængere i Gaar klæbet Plakater paa Stolestaderne.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. februar 1920. Ernst Christiansen: “Rødhuerne er samlede foran min Bolig og truer med Prygl”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. Februar: Rødhuerne har revet danske Skilte omkuld, som viste Afstanden fra den nye Grænse. Klager til Daniel Bruun. I Duborggade siger et Par Drenge, at Rødhuerne er samlede foran min Bolig og truer med Prygl. Gaar derop, ingen. I mit Hjem har en kongerigsk Familie søgt Tilflugt, som trues af de tyske Husbeboere, fordi man giver den Skylden for, at et Billard er styrtet om paa en lille Dreng.

— Student Tønder udarbejder en Klage over Forholdene i Landdistriktorne, hvor blande andet »Unser Land« stadig ikke kommer rundt. Jeg laver en yderligere Klage til Bruce over den tyske Presses Løgne, den tyske Skoleungdoms Udskejelser — i Wrangelgade har de skudt med Hagl paa danske Borgeres Vinduer

— Lærernes Misbrug af deres Embede (Ellund, Skovlund) og Postbudenes Arbejde imod »Unser Land«. Et Sted gaar de fra Hus til Hus med en Liste, hvis Underskrivere afbestiller Bladet, andre Steder søger de at overtale Folk til at afsige det eller udleverer det slet ikke. I Afstemningsudvalgene er Danskheden utilstrækkelig repræsenteret. Tyskerne har i sin Tid ventet mange Embedsmænds Udvisning. Paa Flensborg Raadhus havde de selv paa Navnelister med rødt understreget de Folk, som de ventede udviste. Intet er sket, og det har gjort dem kæphøje. Vi ønsker Agitationsfrihed, som ‘Værn mod tysk Terrorisme. Den danske Befolkning er fyldt at Harme.

— Store Møder i V enningsted og Vesterland paa Sild. J. Andersen og C. Petersen. Modtalere. Godt Forløb. — Dansk Møde i Rodenæs, Landbrugskandidat Kr. Nissen og Sekretær Mathiesen. Nederlag for Pastor Schmidt. — Den tyske Agitation med Tiedje-Linjen tager Fart.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

14. februar 1920. Ernst Christiansen: “Besøg af en hollandsk Journalist, der undrer sig over, at indvandrede skal have Stemmeret”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Februar: Udvalgsmøde om Troppefester. Besøg af en hollandsk Journalist, der undrer sig over, at indvandrede skal have Stemmeret. — De stemmeberettigede sydfra til 10. Februar havde faaet Løfte om to Pund Smør hver.

– Møde i Morsum paa Sild. Advokat Andersen og Cornelius Petersen. Roligt Ordskifte.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

13. februar 1920. Forslag om forbud mod flag og farver.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. Februar: Klokken 10 hos Bruce. Overrækker vort Forslag om Forbud mod Flag, Farver og offentlige Demonstrationer i Dagene omkring Afstemningen. Man nægter, at Kundgørelsen om de to Urner skulde være udstedt for Balancens Skyld i Anledning af Dr. Christians’s Ord.

Jeg går Rede for Tallene vedrørende de stemmeberettigede sydfra, som nogle Steder paa Landet næsten overstiger de bosiddendes Tal og er mange Gange saa stort som Tallet nordfra. Drøfter de samme Ting med Heftye. —

Store Møder i Niblum og Oldsum paa Før. Andersen og Gad. Trods Modtalere Forsamlingen paa dansk side.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. februar 1920. “Der var alt for få gendarmer, kun nogle få mænd, som intet kunne stille op over for tusinder af mennesker”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

I et brev dateret 12. februar skrev Daniel Bruun om en episode, der indtraf på ”Flensburger Hof”:

”I går var jeg atter på en sviptur til Sønderborg angående nogle tyske demonstrationer mod de franske soldater, som havde vagt på banegården.

Da jeg efter mørkets frembrud kom hjem på hotellet, var der stor opstandelse over, at en tysker var kravlet op på hoteltaget, hvor han havde flænget den engelske og franske fane bort og sat et tysk rigsflag og en slesvig-holstensk fane i stedet. Han undslap.

Der er på hotellet en engelsk vagt, som selv hejser og stryger fanerne, og som i øvrigt er der til beskyttelse af kommissionens medlemmer. Politiet har intet at gøre på hotellet, og skandalen må tilskrives manglende vagt”.

Dagen efter flagaffæren, sammenfattede jeg mine betragtninger i en skrivelse til kommissionen, hvori jeg endnu en gang påpegede nødvendigheden af at træffe præventive foranstaltninger ved militærets hjælp.

Der var alt for få gendarmer, kun nogle få mænd, som intet kunne stille op over for tusinder af mennesker. Jeg ønskede slet ikke, at soldaterne skulle gøre polititjeneste, dertil var de åbenbart ikke egnet, de var vænnet til krigsforhold og havde svært ved at finde sig til rette under fredelige forhold. Men under kommando ville de alene ved at vise sig bidrage til at holde oprør nede. Men kommissionen kunne ikke fravige sit synspunkt, at tropper ikke måtte anvendes til polititjeneste.”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

12. februar 1920. Tyske flag samles ind til Flensborg.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Februar: Køster gør Undskyldning hos Kommissionen. — Afstemningen er udsat til 14. Marts. — Udmærkede Møder paa Før, i Øvenum og Vyk. Advokat Andersen og P. Gad. Niels Skrumsager har opslaaet sin Bopæl derovre.

— Pastor Muuss møder i »Flensburger Tageblatt« med Kravet om Tiedj e -Linjen. I Nordslesvig samles tyske Flag til Flensborg. Fra hele Tyskland skrabes de Sammen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. februar 1920. Franske og engelske flag bliver ombyttet med tyske og slesvig-holstenske.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Februar: Udtaler telefonisk min Forundring over Kommissionens offentlige Kundgørelse om, at den har afslaaet en dansk Anmodning om at opstille to Urner ved Folkeafstemningen (for de hjemmehørende og de stemmeberettigede udefra).

—I Eftermiddags er det franske og engelske Flag blevne stjaalne fra »Flensburger Hof« og ombyttede med et tysk og et slesvig-holstensk.

– Flensborg Amts Distrikter i l. Zone har givet dansk Flertal.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. februar 1920. Ernst Christiansen i bil smykket med Dannebrog.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Februar: l Storm og Regn med Avtomobil, smykket med Danebrog, til Aabenraa og Sønderborg. Hjem 7 1/4. Skiftet det vaade Tøj, til Logehuset, derefter »Sanssouci« og til sidst til Borgerforeningen, alle Vegne fuldt, med festlige Kaffeborde. Mange Smaataler. Fortalt Indtryk fra l. Zones Sejrsdag. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. februar 1920. “Valgdagen forløb i regn og tåge”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

“Afstemningen i zone 1., den 10. februar fandt sted i storm og regn.

Herom skrev jeg: Valgdagen forløb i regn og tåge, hvad der muligt nok satte en dæmper på gemytterne – ikke til skade for ro og orden. Jeg tog til Haderslev og Åbenrå, hvor der ikke var noget særligt røre. Dannebrog vajede overalt på land og i by.

Der flagedes på halv stang til kl.11 for de faldne, og derefter røg flaget til tops overalt. Der var selvfølgelig også mange tyske flag oppe. Et hus ved chauseen mellem Åbenrå og Haderslev, som åbenart beboedes af to familier, var i gavlen forsynet med tysk flag og med Dannebrog på fronten. Et billede på fredelig uenighed i politisk henseende.

Resultatet af afstemningen var følgende:I hele zone 1. blev afgivet 75,431 gyldige stemmer for Danmark (74,2%) og 25,329 stemmer for Tyskland (24,9%). Dermed mistede Tyskland et område på ca. 3980 kvadratkilometer og 160,000 indbyggere. ”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

9. februar 1920. “Spændingen hernede er meget stor og begejstringen på begge sider ikke ringe”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Brev fra den 9. februar:

“I middags kørte jeg til Sønderborg. Vi kørte over pontonbroen, og da vi nåede over, mødte vi tyske og danske processioner med flag og musik. Overalt var der voldsom sammenstimmel, men man veg til side for min vogn med politiflaget.

Nede ved Sønderborg Slot marcherede tyskerne op i procession – ret imponerende.

Vi vendte vognen og kørte tilbage til Sundevedsiden, da vi hørte om uenighed mellem franske soldater og tyske stemmeberettigede, som kom med jernbanen. Da vi igen passerede ned langs stranden, så vi ”København” komme sejlende med danske stemmeberettigede. Der var en vinken med lommetørklæder og råben hurra fra skibet, og folk strømmede til. Pontonbroen blev svinget ud, og skibet løb igennem. Så kørte vi over. Imens hørte vi dampskibsfløjten ude fra farvandet. Det var ”Kong Haakon” som nu også kom.

Spændingen hernede er meget stor og begejstringen på begge sider ikke ringe. Da jeg kørte over pontonbroen til Sønderborg, mødte jeg en af mine nye gendarmer, som kom gående med et dannebrogsflag, som han havde fået af en komité. Jeg foreholdt ham, at han som neutral repræsentant ikke måtte demonstrere, hvortil han bemærkede, at han var ”dansk” gendarm. ”Endnu ikke!”- måtte jeg hævde.”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.