5. februar 1920. “Der er ingen tvivl om, at zonen kommer til at tilhøre Danmark”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 5. februar skrev Daniel Bruun et brev til sin ældste søn, Frans Bruun:

“I morgen er det årsdagen for kampen ved Oversø og Sankelmark. Jeg har tilladt, at tyske og østrigske faner bliver udfoldet ved det østrigske monument, hvor beboerne plejer at holde mindefest, men jeg har udtalt ønsket om, at Dannebrog også kommer til at veje ved det danske monument, hvor vi i stilhed lægger en krans.

På tirsdag kommer den første afstemningsdag i zone.1. Der er ingen tvivl om, at zonen kommer til at tilhøre Danmark. Så får vi ro på gemytterne deroppe – for derefter at begynde med en voldsom agitation i zone 2.”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *