Søren Outzen fra Trelborg ved Brede blev uddannet som soldat i 1916, men deserterede i september 1916. Han opholdt sig i Danmark og Norge de følgende 2½ år, men vendte i februar 1919 hjem til Sønderjylland – hvor han blev arresteret for faneflugt og ført til kasernen i Neumünster.
Men næste dag viste sig ogsaa opløsningstendenserne paa stedet og meningsløsheden med min tilstedeværelse.… Læs videre
Paa Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsråds Møde i Aabenraa 1. Marts 1919 stillede Redaktør Ernst Christiansen, Flensborg, følgende Forslag til Resolution:
”Om den af Det tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig iværksatte Prøveafstemning i Flensborg udtaler Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsråd, samlet i Aabenraa 1.… Læs videre
Den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssen skrev dagbog, da han som medlem af den danske fredsdelegation rejste til fredskonferencen i Versailles i 1919.
Særlig indgaaende og omhyggeligt drøftede vi Vælgerforeningens Forslag til Afstemningsregler. Vi vedtog til Slut enstemmigt at tilstille Fredskonferencen følgende Forslag:
I “Nordslesvig opfattes som en Helhed, hvis Befolkning ved at stemme med Ja eller Nej tilkendegiver, om den vil genforenes med Danmark.… Læs videre
Søren Outzen fra Trelborg ved Brede blev uddannet som soldat og sendt til østfronten – hvor han fik tyfus. Efter lazaretophold kom han på rekreation hjemme – og besluttede at desertere. I september 1916 nåede han velbeholden til Danmark, hvor han opholdt sig de følgende 2½ år, afbrudt af ophold i Norge. Men i marts 1919 vovede han sig hjem til Sønderjylland igen.… Læs videre
Nedenstående resolutionen vedtoges 1. Marts 1919 og oversendtes til Nationalforsamlingen i Weimar og den preussiske Landsforsamling.
Magistrat og Byraad staar paa samme Standpunkt, som den tyske Regering indtager: Nationernes Selvbestemmelsesret, og rejser derfor paany det Krav, at der skal ydes og forfatningsmæssigt tilsikres de dansksindede Norslesvigere fuld Ligeberettigelse paa det politiske, økonomiske og kulturelle Omraade, navnlig i Henseende til Brugen af deres Sprog i Kirke, Skole, paa Møder og for Retten.… Læs videre
I Mødet 1. Marts gennemgik Kommissionen sine Vedtagelser af 26. Februar og besluttede:
At Linjen Kappel-Tønning fastsættes som Sydgrænse for Folkeafstemningen, og at Grænsen ikke burde drages sydligere, dels fordi det egentlige Sydslesvig aldrig havde været dansk, dels for ikke at faa Spørgsmaalet om Kiel-Kanalen indblandet i Drøftelsen.
At der vil være Grund til at udnævne en international Kommission, som skal forberede Folkeafstemningen og overvaage dens Udførelse, saaledes at der paalægges den Ansvar for Ordenens Opretholdelse i de af de tyske Tropper og den tyske Forvaltning rømmede Omraader.… Læs videre
Den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssen skrev dagbog, da han som medlem af den danske fredsdelegation rejste til fredskonferencen i Versailles i 1919.
Overrejsen var meget behagelig. Vi samledes til alvorlig Forhandling et Par Timer hver Formiddag og hver Eftermiddag og drøftede indgaaende alle de Spørgsmaal, der efter vor Mening kunde komme til Forhandling paa Fredskonferencen.
Vi besluttede at rette en Henvendelse til den franske Presse straks efter vor Ankomst til Paris og udarbejdede en Fællesudtalelse, som fik følgende Ordlyd:
“Den danske Delegation repræsenterer de fire store Partier i den danske Rigsdag, de slesvigske repræsentanter repræsenterer baade Nordslesvig og Mellemslesvig.… Læs videre
Vi har de seneste år modtaget flere tusind henvendelser og spørgsmål vedr. sønderjyder og Første Verdenskrig.
Vi er glade for alle afleveringer, henvendelser og spørgsmål, og vi forsøger at besvare dem så hurtigt og fyldestgørende som muligt.
Vi forsøger også at få systematiseret alle de oplysninger, feltpost, fotos etc. om krigsdeltagere, som vi modtager – og få dem lagt på hjemmesiden, når de er klar.… Læs videre
Den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssen skrev dagbog, da han som medlem af den danske fredsdelegation rejste til fredskonferencen i Versailles i 1919.
Fredsdelegationen bestod af 4 Repræsentanter for de fire store politiske Partier, Landstingsmand Alexander Foss for det konservative Folkeparti, Folketingsmand N. Neergaard for Venstre, daværende Forsvarsminister P. Munch for det radikale Venstre og Landstingsmand C.… Læs videre
Hans Petersen fra Skodsbølmark var blevet taget til fange under kampene ved Moulin-sous-Touvent i juni 1915. Han havde siden da siddet i fransk fangelejr.
Fra min »Gudfar« i Birkerød modtog jeg Brev, som nedenfor citeret, der ved sin Hjertevarme glædede mig meget:
Birkerød 27—2—1919.
Kære Hans Petersen!
Jo nærmere De kommer til Opbrudet, desto langsommere gaar Tiden formodentlig.… Læs videre
Den i Timandsraadets Beslutning af 21. Febr. omtalte ”Komité til Undersøgelse af de belgiske Anliggender”, til hvilken Spørgsmaalet ”vedrørende Danmarks territoriale Interesser under Fredsslutningen” var bleven henvist, havde følgende Sammensætning:
Amerikas Forenede Stater: Dr. Charles H. Haskins (i sidste Møde erstattet af Dr. Isaiah Bowman) og Oberst S. D . Embick; Det Britiske Rige: Sir Eyre Crowe ( i sidste Møde erstattet af the Honorable C.… Læs videre
I Slutningen af Januar 1919 havde Fredskonferencens nedsat en finansiel Kommission med følgende Sammensætning: Amerikas Forenede Stater: Albert Strass; Det Britiske Rige: E. S. Montagu; Frankrig: L.L. Klotz; Italien: Salandra; Japan: Kengo Mori.
Kommissionen konstituerede sig med Italiens Repræsentant som Formand. Den holdt sit første Møde 4. Febr.; paa dette blev Planen for Kommissionens Virksomhed drøftet og dens Grundtræk fastlagte.… Læs videre
H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.
Med vor Høpresser er vi ankommet hertil. Vi er indkvarteret i en Hestestald ved Siden af et Hønsehus. … Læs videre
Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.
Ved nærmere Overvejelse stadig mere ked af selv den ubetydeligste Svækkelse af Besættelseskravet. Telegraferer i Dag til Hanssen — Afskrift til Kloppenborg- —, at jeg beklager at være gaaet med til en ny Form, tilbagekalder den og fastholder Vælgerforeningens uforandret.… Læs videre
Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.
Den 25 Februar 1919
En Stemme sagde, »din Broder han vender snart hjem fra Fangenskabet.«… Læs videre
H.P. Hanssen refererede i et Brev til Vælgerforeningens Bestyrelse, dateret København. 25. Febr. 1919, Forhandlingerne dagen før om Afsendelse af en Delegation til Fredskonferencen:
Et Par Ord om den foreliggende Situation. Efter Ankomsten hertil blev vi — Kloppenborg Skrumsager, Nis Nissen, Andr. Grau og jeg — tilsagt til et forberedende Møde i Udenrigsministeriet 24. Febr. Kl.… Læs videre
Herunder følger en kort omtale af nogle af næste uges arrangementer:
Tirsdag den 26. februar 2019, Bov:
På Bov Bibliotek, kl. 16.30, vil tidligere arkivleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, dr.phil. Lars N. Henningsen i foredraget “Fred og håb – Sønderjylland mellem våbenstilstand og genforening” fortælle om dagligdagen i Sønderjylland efter fire års rædsler og kaste lys over den krogede vej frem mod genforeningen i 1920.… Læs videre
“Et af krigens Ofre” blev udgivet 1919 af pastor Tonnesen, Hoptrup.
Hæftet er indbundet i hårdt omslag, hvori der ligger et fortrykt hæfte med opbyggelige & trøstende tekster samt 1-2 sider, hvorpå der kan skrives en kort levnedsbeskrivelse for den enkelte. Hæftet er stilet til dem, hvis slægtninge “hviler i fremmed jord” og er i alt på 20 sider.… Læs videre
Den danske gesandt i Paris, Bernhoft, besvarede gårsdagens telegram med nedenstående svar.
Ledsaget af Clausen blev jeg om Eftermiddagen d. 21. kaldt til Møde hos K onferencens 5 Stormagters Komité. Mødet varede 1½ Time. Jeg har udviklet Spørgsmaalet i Henhold til mine Instruktioner og fremlagt følgende Paastande:
Den danske Regering tillader sig at anmode om:
At Nordslesvigs Befolkning, betragtet som eet Afstemnings-Omraade, maa faa Adgang til saa snart som muligt at stemme Ja eller Nej, hvorvidt den ønsker at genforenes med Danmark;
At de til Nordslesvig grænsende Distrikter af Mellemslesvig1, deri indbefattet Byen Flensborg, saafremt de selv udtaler Ønsket derom, maa blive kaldede til ved en særlig Folkeafstemning distriktvis at udtale sig om, hvorvidt de ønsker at genforenes med Danmark;
At de nødvendige Betingelser for at sikre Afstemningens Frihed tilvejebringes ved Rømning af de tyske militære Styrker i de paagældende Egne og ved Indsættelse af en international Kommission til Forberedelse af Folkeafstemningen og til Ledelse af dens Gennemførelse.
Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.
I Gaar Eftermiddags Telefonbesked fra Hanssen om at komme til Aabenraa i Dag. Paa. “Folkehjem” forelægger Hanssen Vælgerforeningens Bestyrelsesmedlemmer og mig en Skrivelse fra Udenrigsministeriet, som paataler det uheldige i Forskellen mellem Afstemningsvilkaarene for Nord- og Mellemslesvig og alvorligt henstiller kun at kræve Besættelse, hvis en blandet Kommission ikke kan sikre Afstemningsfriheden.… Læs videre
Om Den nordslesvigske Vælgerforenings Bestyresesmøde 22. Febr. 1919, hvori deltog Red. Ernst Christiansen, Flensborg, meddeler Protokollens Referat:
Da det danske Udenrigsministerium har ønsket enslydende Afstemningsregler for begge Zoner), enedes man om følgende Affattelse
Stemmeret har alle over 20 Aar gamle Mænd og Kvinder, som er født og hjemmehørende i Sønderjylland nordfor Afstemningsgrænsen eller har haft fast Ophold i dette Omraade siden 1.
Allerede i Beg. af 1918 havde flere af de allierede Magter nedsat Komiteer til Forberedelse af Fredsslutningen. I Frankrig var dette Arbejde betroet et Udvalg (Comité d ’etudes) af Universitetslærere og Lærde under Forsæde af Ernest Lavisse. Dette Udvalg havde overdraget Behandlingen af det slesvigske Anliggende til Paul Verrier, Professor ved Paris’ Universitet i skandinaviske Sprog og Litteratur.… Læs videre
Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.
Samtaler og Forhandlinger sluger den ene Dag efter den anden. Aftenen og- Natten maa bruges til at skrive.
Det danske udenrigsministerium sendte den 21. februar følgende telegram til gesandt Bernhoft i Paris.
Ifølge Pressetelegrammer har det slesvigske Spørgsmaal været forelagt Fredskonferencen idag, Fredag. Betyder dette, at Spørgsmaalet allerede er bragt til Afgørelse, eller er det kun en Forelæggelse, hvorefter Spørgsmaalet kommer under Overvejelse?
I sidste Tilfælde gaar man ud fra, at det vedblivende er ønskeligt, at Rigsdagens og Sønderjyllands Repræsentanter kommer tilstede i Paris for som paatænkt at virke for den her ønskede Afgørelse.… Læs videre
Efter Tilsigelse gav den danske Gesandt i Paris, H.A.Bernhoft, der var akkrediteret Fredskonferencen som Danmarks Delegerede, Møde for Konferencens Timandsraad Fredag d. 21. Febr. 1919.
Gesandten var ledsaget af den ham attacherede Sagkyndige, Lektor, mag. art. H.V. Clausen.
Timandsraadet — paa det paagældende Tidspunkt Konferencens øverste Organ — havde da følgende Sammensætning: Amerikas Forenede Stater: Robert Lansing og Henry White; Det britiske Rige: Lord Milner og J .… Læs videre
Som Deputeret i Nationalfors. i Weimar for Det slesvig-holstenske Landsparti (tidl. Bonde- og Landarbejder-Demokratiet) tilstillede Gdr. Detlef Thomsen, Vinnert, Forsamlingens Præsident følgende Skrivelse, dat. Weimar 20. Febr. 1919.
Da det ikke er mig muligt at opnaa Ordet i Tilslutning til Hr. Statsminister Grev Brockdorff-Rantzaus Ytringer vedrørende Selvbestemmelsesrettens Anvendelse paa Nordslesvig, saa ser jeg mig tvunget til at tilstille Dem en Protest, som er oversendt mig af mine Vælgere i Slesvig-
Holsten, med Anmodning om, at dens Ordlyd maa blive forelagt i den tyske Nationalforsamling.… Læs videre
I Anledning af en ham betroet Sendelse til Fredskonferencen afrejste Dr. med. Ionas Collin 15. Jan. 1919 fra København og ankom til Paris 23. s. M. Han medbragte følgende Fuldmagt, undertegnet ”paa Udvalgets Vegne: J. C. Paulsen”: Mellemslesvigsk Udvalg bemyndiger Dr. Jonas Collin i København til paa Udvalgets Vegne at gøre Rede for Mellemslesvigs Stilling til Grænse-Spørgsmaalets Ordning.”… Læs videre
De dansksindede sønderjyders politiske organisation, Den nordslesvigske Vælgerforening, nedsatte et Aktionsudvalg med henblik på afstemningen.
Aktionsudvalgets Møde 19. Febr. 1919 er følgende Referater tilført Protokollen:
Ifølge en fra det danske Udenrigsministerium til Rigsdagsmand H. P. Hanssen rettet Henvendelse om at sende en Delegation til Fredskonferencen i Paris blev det énstemmigt besluttet af afsende følgende Delegerede: