27. februar 1919. Vil de sønderjyske krigsfanger blive arresteret, når de vender hjem?

Hans Petersen fra Skodsbølmark var blevet taget til fange under kampene ved Moulin-sous-Touvent i juni 1915. Han havde siden da siddet i fransk fangelejr.

Fra min »Gudfar« i Birkerød modtog jeg Brev, som nedenfor citeret, der ved sin Hjertevarme glædede mig meget:

Birkerød 27—2—1919.

Kære Hans Petersen!

Jo nærmere De kommer til Opbrudet, desto langsommere gaar Tiden formodentlig. Derfor kan en lille Hilsen vel altid være velkommen som en Slags Afbrydelse og Sysselsættelse for Tankerne.

Vi er, som De, uhyre optaget af Tankerne om Sønderjylland og Tilbagekomsten; den Tanke sluger alle andre.

Man hører nu saa meget; saaledes er det blevet sagt. at de sønderjydske Krigsfanger ikke kunde komme hjem før Fredsslutningen uden at risikere at blive arresterede af den tyske Regering. Det passer jo næppe, men hvis der er det mindste derom, og hvis Sønderjyderne muligvis kunde faa Lov til at rejse til Danmark
inden Fredsslutningen, saa maa De vide, at De ikke skal savne et Hjem i Overgangstiden, hvis De vil tage tiltakke med at være her hos os saalænge; det vil kun glæde os at se Dem og lære Dem at kende.

Breve kan jo være godt nok, men naar man slet ikke kender
hinanden i forvejen og tilmed under disse særlige Forhold, hvor man har maattet optræde med Mundkurv, da faar man alligevel for lidt fat i hinanden.

Landet over holdes det ene store sønderjydske Møde efter det andet. Vi her har været med til to af de store i Raadhushallen i København, hvor vi har hørt Hanssen-Nørremølle, Kloppenborg og Peter Grau.

Det var dejlige, festlige Møder — meget stemningsfulde.

Fra Bladene ved De jo nok, at der er nogen Uoverensstemmelse med Hensyn til, hvor man ønsker Grænsen; men nu synes dog Regering, Rigsdag og Folkestemningen og Sønderjyderne i det væsentlige at
nærme sig samme Standpunkt, og det er jo kun godt,  da det slesvigske Spørgsmaal nu er til Forhandling i Paris.

Hanssen-Nørremølle talte uhyre betagende, jeg mindes ikke at have hørt en Mand tale med større Kraft og Myndighed end han. De to andre talte ogsaa godt, men man følte, at han var Høvdingen dernede, han har baade Hjerte og Hjærne. Og det skal De vide, at vi her nordenfor Aaen jubler af Glæde ved Tanken om Genforeningen;
Gud give nu, at Sønderjyderne maa blive glade ved os og ikke synes, vi er for usle.

Tænk at høre Hans Peter Hanssen og de andre prægtige Mænd i den danske Rigsdag. Ja, det bliver Tider igen.

Lev saa vel, til vi snart ses, og tag en Mængde Hilsener
fra os alle tre ved
Deres hengivne
Poul Seheller

Hans Petersen: Fire Aar i fransk Fangenskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *