Kategoriarkiv: Aviser

9. marts 1916. Krigsfanger, grænsebevogtning og andet nyt syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Feltpostpakkerne mod øst

kan i fremtiden ventes at ville gå hurtigere og regelmæssigere, meddeler ”Hejmdal”. Fra sidst i november har der hver dag kørt et særligt posttog fra Berlin til Königsberg; men det kunne langtfra medføre alle de små feltpostpakker. Fra 15. marts i år skal der køre to posttog om dagen på nævnte rute.

Befolkningen og krigsfangerne.

I en ekstraudgave af ”Haderslev Kredsblad” for den 6. marts 1916 findes en bekendtgørelse om civilbefolkningens samkvem med krigsfangerne, udstedt af den kommanderende general i Altona, hvori det hedder:

1) Efter at der i forskellige steder i korpsdistriktet er anbragt krigsfanger, forbydes det befolkningen:

  1. a) at tale eller på nogen som helst måde at omgås med krigsfanger, såfremt det ikke er nødvendigt som følge af fangernes arbejdssysselsættelse og ikke udtrykkelig er tilladt af den militære vagtmand eller arbejdsgiveren, det er kommuneforstanderen i kommunen.

b)at skaffe alkoholske drikkevarer til nydelse af krigsfangerne.

  1. c) at give krigsfangerne fyrtøj, knive, skarpt værktøj eller våben.
  • 2) overtrædelse straffes i medfør af paragraf 9 i loven om belejringstilstanden af 4. juni 1851 med fængsel indtil et år.

Gå ikke over grænsen uden pas!

Et par unge piger, en gårdmandsdatter og en tjenestepige ude i det nordvestlige hjørne af Haderslev kreds, der havde været i Danmark uden pas, blev søndag nat, da de var i færd med at vende tilbage, fanget af grænsevagten, der førte dem til baglokalet. Derfra blev de ifølge ”Dannevirke” transporteret videre til Flensborg. Tjenestepigen havde nok været nord for grænsen for at besøge sin kæreste, og gårdmandsdatteren har en søster gift i Danmark lige tæt ved grænsen.

Smørkort.

Den bestemmende kommission har besluttet for Sønderborg bys vedkommende at indføre smørkort.

70 år.

Fhv. gårdejer Mathias Ruddeck i Hajstrup kan mandag den 13. marts fejre sin 70 års fødselsdag. Fire af hans seks sønner ligger soldat, og to af disse er i russisk fangenskab.

8. marts 1916. Rationering, faldne, sårede og faldne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Soldaterne i Sønderborg og smørret til befolkningen.

Om smørsalget i Sønderborg skriver ”Dybbøl Posten”:

”Det kniber nu også med smør i Sønderborg, men det har nok sin egne grund, nemlig den at mange landstormsmænd køber smør i større og mindre partier og sender hjem til deres familier. Dette bør påtales på det skarpeste, da det overdrives i en aldeles uforsvarlig grad.

Når således en ”indkaldt” sender flere soldater på én gang hen til mejeriet og lader hver købe et halvt pund smør og på den måde får sammenkøbt 10-12 pund, som han så sender hjem til familien andetsteds, så er det en uforskammethed, der bør stilles i gabestokken, thi borgerne i byen kan for sådanne hamstres skyld intet smør få, og de kan ingen steder i smørbutikkerne komme til for soldaterne, der tropsvis fylder butikkerne.

Nej, lad os så bare bede om smørkort”.

Det kniber stærkt med olie og fedtstoffer!

Den 6. januar 1916 blev det forbudt at anvende olie og fedt af planter eller dyr til fabrikation af sæbe og læder. Nu er dette forbud ved forordninger af 29. februar og 2. marts blevet udvidet til bogtryksværte og lak, fernis og malerfarver. Fra 20. marts af må linolie overhovedet ikke mere bruges til fabrikation af bogtrykfarver. Til lak, fernis og farver, som bruges af malerhåndværket, må planteolie ikke anvendes i større mængde end 25 % af det færdige produkt. Til fremstilling af lak, fernis og farver, som bruges ved læderfabrikationen, må olie og fedt af planter eller dyr kun anvendes med det pågældende krigsudvalgs tilladelse.

Påske- og pinsehilsner

på de gængse påske- og pindekort mellem hjemmet og felthæren vil antagelig blive forbudt i år.

Tønder Landmandsbank

holdt ifølge ”Vestslesvigs Tidende” sin årlige generalforsamling med regnskabsaflæggelse i lørdags i Missionshotellet i Tønder. Der var mødt 12 aktionærer med 62 stemmer. Mødet åbnedes af tilsynsrådets formand, rentier Fr. Høyberg af Visby, hvorefter bankdirektør Rossen aflagde årsberetningen. Regnskabet forelagdes og godkendtes. Som meddelt giver banken 8 % dividende. Som medlemmer af tilsynsrådet genvalgtes Fr. Høyberg og grev Schack af Schackenborg, som stedfortrædere Gotthardtsen fra Nørmark, B. Høyer fra Trøjborg og A. Sørensen fra Byvang.

Frem med benzinen.

Generalkommandoen i Altona har bestemt, at enhver der har bragt benzin fra udlandet over den tyske grænse, straks skal meddele de af ham indførte mængder med anførelse af herkomst og kogepunkt til inspektionen for automobilvæsenet i Berlin R.W. Friedrichstrasse 100, uden hensyn til, at de indførte mængder også anmeldes af grænsetoldkontorerne.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at fyrbøder Iver Hansen fra Kværs, styrmandsmat Emil Bruun fra Gråsten, der i tabslisten har været opført som savnet, og overfyrbøder Wilhelm Jepsen fra Sønderborg er døde.

Underofficer Callsen fra Sønderborg er den 28. februar blevet såret på den vestlige krigsskueplads.

Hans Andersen fra Bøjskov ved Christiansfeldt er hårdt såret.

Gårdejer Hans P. Petersen fra Kastrup, der er enkemand og deltog som landstormsmand i krigen på vestfronten, er savnet.

I tabslisterne meddeles, at løjtnant i reserven Feliks Peter Bruhn fra Skovbølgård i Felsted sogn er savnet.

Hans Markussen fra Bovrup, der hidtil har været meldt i fangenskab, og Christian Mathiesen fra Søgård Mark, der hidtil har været meldt savnet, siges at være døde i fangenskab.

Chresten Petersen fra Branderup er i fangenskab. Ligeså Hans Bondesen fra Fjelstrup, Jacob Hansen 7. fra Vester Lindet, Theodor Rudolph fra Ørslev, Hans Wæger fra Haderslev og desuden følgende personer, der tidligere har været meldt savnet: Andreas Andresen fra Broager, Hans Petersen fra Skodsbøl, Nis Petersen fra Kværs, Johan Christian Petersen far Ketting, Jørgen Jespersen fra Skovby (kredsen er ikke anført), Henry Andersen fra Sønderborg, Andreasen Iversen Møller fra Kvorp, Hans Broder Hansen fra Rørkær (kredsen er ikke anført) og Christian Hansen fra Dyndved.

Hans Johansen af Sønder Løgum er død ved et ulykkestilfælde på sin første orlovsrejse hjem, efter at han havde stået halvandet år på de forskellige krigsskuepladser.

Gårdejere Chr. Lorenzens søn i Sæd ved Tønder er falden ved Verdun den 24. februar, 26 år gl. Han var eneste søn og skulle have haft gården efter faderen.

August Petersen af Flensborg er i fangenskab, hidtil stod han opført blandt de savnede.

Tabslisten meddeler, at Jakob Jørgensen 1. af Skast er bleven hårdt såret og Hans Johansen af Bramstedlund døde forulykket.

J. Christiansen i Leck har modtaget efterretning om at hans søn Karl er faldet den 22. februar. Hans anden søn har været savnet i måneder.

Andreas (ikke Peter) Bertelsen af Agerskov (ikke Hjartbro) er savnet; Falle Jørgensen af Sverdrup er død af sygdom på et reserve-lazaret; Peter Raun af Sønder Vilstrup, hidtil savnet, er i fangenskab.

Jes Bertelsen af Kliplev, hidtil meldt såret, er falden; Marius Andersen 2. af Gennerstrand, hidtil meldt savnet, er i fangenskab.

Gårdejer Hans Juhl i Ladegård 2. ved Hammelev har været savnet siden en fægtning den 25. februar i år.

Høker Møllers hustru i Slagtergade i Haderslev har gennem ”Røde Kors” i København fået efterretning fra sin mand, at han er i fangenskab i Rusland. Hun havde intet hørt fra ham siden august i fjor.

Jørgen Krogh af Lysabildskov er død på et krigslazaret; hidtil var han meldt såret.

Gårdejer Hans Petersen af Kastrup er savnet.

Mads Due af Kastrup er kommet på et lazaret, lidende af blodforgiftning i den ene arm.

En søn af landmand J. Peters af Mejlby, Oscar Peters, er under kampene på vestfronten blevet såret i højre arm.

7. marts 1916. Rationering og erstatningsmad

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

En stor fallit.

Amtsretten i Haderslev bekendtgør den 1. marts, at ”Haderslev Kødvarefabrik i likvidation i Haderslev den 1. marts er erklæret fallit. Forvalter i boet er kancelliråd Christiansen i Haderslev.

Som bekendt har dette foretagende slugt en mængde penge, og kødvarefabrikkens ulemper gennem mange år har også bl.a. været skyld i, at aktieselskabet Privatbanken i Haderslev har måttet likvidere.

Haderslev Fjord.

”Skibe, der sejler ind eller ud af Haderslev Fjord, skal nøjagtig gennemsøges af folk af Luftværnskompagniet. – Disse udsteder bevis for, at undersøgelsen har fundet sted. Skibe, der uden bevis forsøger at komme ud af fjorden, vil blive forhindret i at sejle videre”.

Bygmel.

Landråden i Haderslev meddeler under 3. marts 1916, at bygmel kun må afgives mod brødkort.

Kartoflerne skal afgives.

I ”Haderslev Kredsblad” for den 4. marts 1916 findes følgende anordninger, udstedte af regeringen i Berlin den 26. februar 1916:

Enhver kartoffelavler har på forlangende at afgive alle forråd, som ikke er nødvendige for at føre hans bedrift videre til næste høst. Såfremt der foretages tvangstægt, skal man, såfremt behovet ikke er ringere, lade ham beholde:

1) For hver af hans pårørende i hans bedrift, tyendet indbefattet, samt de der er berettiget til at få naturalydelse, især aftægtsfolk og arbejdere, for så vidt de i medfør af deres berettigelse eller som løn kan gøre krav på kartofler, pr. hoved og dag 1½ pund til 15. august 1916.

2) De uundværlige læggekartofler til højst 20 dobbeltcentner pr. hektar af den kartoffeljord, som var dyrket i høståret 1915, for så vidt anvendelsen af læggeformålet er sikret. Desuden skal i tilfælde af tvangstægt kartoffelavleren beholde de uundværlige forråd, han behøver til sine kreaturer til den 31.maj 1916.

Bestemmelsen er trådt i kraft.

Ved overdragelse af ejendomsretten og opfordringen til at sælge må der bestemmes over kartoffelavlerens hele kartoffelavl.

Stærke ægspisere.

I en beværtning i Haderslev holdt (efter hvad én af deltagerne selv har fortalt til en indsender i ”Dannevirke”) en aften for en 8 dages tid siden 4 damer og 2 herrer et lille intimt gilde. – Ved denne lejlighed fortærede de 6 personer indtil om morgenen kl. 5 90 (halvfemsindstyve) æg med dertil hørende drikkevarer. At sligt kan finde sted i indeværende alvorlige tid, er vel et bevis for, at det endnu ikke kniber, i det mindste kneb det ikke for de 6 festdeltagere.

6. marts 1916. Lyngmel

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Lyngmel.

I ”Kredsbladet” gives følgende oplysninger:

Det lyngmel, som kommer til fordeling, er et produkt af blade, blomster og frugt af lyng.

Efter foreliggende analyser, foretagne af autoritetet, indeholder det omtrent 55 procent kvælstoffrie ekstraktstoffer. Værdien af stivelse beløber sig til rundt 36 kilogram i 100 kilogram lyngmel. Indholdet af råfibre er ved passende forholdsregler nedsat til 11,1 procent i det færdige foder.

Lyngmel er i fin beskaffenhed lig det bedste enghø. Et særligt fortrin ligger i dets diætetiske virkning. Afkog af lyngmel har i de fleste tilfælde vist sig godt mod diarré.

4. marts 1916. Brændevin, præster og andre nyheder syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Brændevin må ikke udleveres.

På grund af den store trang til spiritus til tekniske formål har rigskansleren indtil videre helt forbudt udlevering af drikkebrændevin til andre end hæren, sygehuse, medicinfabrikker osv.

Præsterne skal agitere for krigslån.

I det kielske konsistoriums officielle blad findes følgende, der her gengives på dansk: ”Forberedelsen til et gunstigt muligt resultat af det kommende krigslån behøver denne gang forøget opmærksomhed og medvirkning fra alle kredse. Hovedopgaven for at opnå et gunstigt tegningsresultat synes at være den snarlige påbegyndelse af en hverveorganisation på landet og i de små byer, hvis bærere landråderne skal være. For at gennemføre denne organisation er det påtrængende ønskeligt, at de gejstlige, som allerede ved tidligere lån har virket så heldigt, også nu igen stiller hele deres kraft til rådighed.

Vi anmoder derfor de herrer gejstlige om ikke blot på tidligere måde at bidrage til de nye låns fremme, men i særdeleshed også i videst muligt omfang at efterkomme den anmodning, der vil blive stillet til dem fra landrådernes side om medvirkning ved den planlagte organisation”.

Henvendelsen er undertegnet af konsistoriets formand.

Værnet for Halligerne

Den prøjsiske landdags finansudvalg har ifølge ”Hejmdal” bevilget den første rate på 100.000 mark til yderligere udvikling af beskyttelsesværkerne på halligerne. Foruden andre mindre arbejder skal de let byggede forbindelsesdæmninger mellem Oland og Langenæs, som i de sidste to år er blevet stærkt beskadigede af storme, genopføres i en stærkere skikkelse. De samlede omkostninger er 1.645.000 mark.

Mand frikendt – konen dømt.

For medhjælp til faneflugt stod møller Sigbart Anton Wiborg fra Terp ved Øster Lindet i går, fredag, anklaget for landsretten i Flensborg. Efter anklagen skulle han den 7. januar i år have hjulpet sin nabo, gårdejer Morten Jensen, som er optantsøn, men at flygte over grænsen. Den nævnte dag var ifølge Wiborgs udsagn Morten Jensen kommet over til ham og havde spurgt ham, om han ville med på handelen. Jensen vidste, at Wiborg et par dage i forvejen havde mistet en ko og trængte til en. Om eftermiddagen kørte de af sted med Jensen køretøj. De kørte først til Skodborg, og var dér inde et par steder, men fandt intet at købe, kørte så til Studstrup Mark og kørte ind hos gårdejer Graasbøl, hvor Wiborg havde hørt, at der var en ko til salg. Lige før de nåede gården, erklærede Morten Jensen over for den anden, at han ville flygte over grænsen. Da de kom ind på gården, gik Jensen og kom ikke tilbage mere. Dette tillod den anklagede, mens han hidtil havde påstået, at Jensen var vendt hjem sammen med ham igen.

Der førtes flere vidner i sagen, blandt andet den flygtede Morten Jensens hustru, som nægtede at aflægge vidneeden med den begrundelse, at hun havde været sindssyg og var bange for at blive det igen. Statsadvokaten androg på at idømme hende en ordensstraf på 20 mark. Retten idømte hende ifølge ”Flensborg Avis” en ordensstraf på 200 mark eller 20 dages arrest. Statsadvokaten androg på at finde den anklagede skyldig og idømme ham 10 måneders fængsel. Retten frikendte den anklagede.

Flensborg Skibsværft.

”Flensborg Avis” oplyser, at den forleden (efter ”Schleswigsche Grenzpost”) bragte meddelelse om, at samtlige danske undersåtter på værftet i Flensborg var blevet opsagte, er fuldstændig ubegrundet.

Forårsarbejdet syd for grænsen.

I Haderslev kredsblad for den 24. februar 1916 anmoder landråden amtsforstanderne om at sørge for, at forårsarbejdet på markerne bliver planmæssigt udført, for at sæden kan blive lagt i betimelig tid og i lige så stort omfang som tidligere.

Er der mangel på arbejdskraft, skal den økonomiske overledelseskommission i kommunen henvende sig til landråden, for at der kan søges om orlov for landmænd, der kun er garnisonstjensdygtige, eller henvise krigsfanger til kommunen eller om orlov af soldater fra garnisonen i Haderslev.

Ligeledes skal der sørges for det nødvendige antal af håndværkere, særlig smede, for at forårsarbejdet ikke forsinkes.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Ifølge tabslisten er Karl Danielsen af Flensborg faldet, Lorens Jepsen af Flensborg død af sygdom på et krigslazaret, Nis Lassen af Balsbøl savnet og Wilhelm Gerloff af Flensborg død af sygdom på et feltlazaret.

3. marts 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Advokat Ravn

af Flensborg, der som meddelt, er blevet hård såret, har ifølge ”Flensborg Avis” fået et skud i venstre kind; skuddet er derefter gået gennem munden, ud af højre kind og ned i højre skulder. Også lungerne har taget skade af skuddet. For tiden befinder hr. Ravn sig temmelig godt. Jernkorset af første klasse, som han har erhvervet sig på en patruljetur ved Yserkanalen, overrakte regimentskommandøren ham personligt.

Fanget tyv.

For henved en uge siden blev der øvet et indbrudstyveri hos gæstgiversken på Spandet Stationskro og stjålet henved 700 mark i guld, sølv og papirer samt et ur med kæde. Mistanken rettedes mod en tjenestekarl Ludwig Ulzack fra Ostrovo, der tjente hos landmand Jessen i Spandet. I tirsdags har gendarmen nu anholdt ham for efter at samlet beviser om hans gerning. Den anholdte, der førtes til amtsretsfængslet i Toftlund har, efter at han længe hårdnakket havde nægtet tyveriet, nu tilstået; imens var også de stjålne penge og uret blevet bragt for dagens lys fra et gemmested.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I den sidste tabsliste nævnes, at Wilhelm Koch af Harreslev er hårdt såret, Jens Jacobsen af Jaruplund Mark, hidtil i fangenskab, er død dér, Johan Hansen af Flensborg er let såret. Ifølge den 67. marinetabsliste er matros Herm. Petersen af Kollund Mark (ikke Kollund), søsoldat Henr. Carstens af Flensborg, torpedo-overmatros August Schmidt fra Kobbermøllen og overmatros Karl Julius fra Holdnæs, hidtil meldt savnet, døde.

Tabslisten meddeler, at Jens Clausen af Aventoft er død. I marinetabslisten meddeles, at matros Hans Carstensen af Barderup og overmatros Karl Martensen af Løgumkloster, der hidtil var meldt savnet, er døde.

Fyrbøder Hans Nielsen af Pøl er død, matros Jens Petersen af Schattbüll (?) [sic!] (Sønderborg), hidtil savnet, er død.

Den 5. februar er Theodor Ebeling af Sebbelev falden, 21 år gl.

Styrmandsmat Emil Bruun af Gråsten er i fangenskab i Rusland, torpedomaskinistmat. Willy Mantey af Buskmose og overmatros Andreas Jessen af Brændstofte (?) er døde.

I den 467. tabsliste meldes, at Søren Jensen af Gøtterup, hidtil savnet, er i fangenskab.

Marinetabslisten melder, at overmatros Frits Mathiesen af Oksenvad er død, hidtil var han meldt savnet.

Skræddermester Frandsen på Friskmark ved Gramby modtog i går den sørgelige meddelelse, at hans søn Boy er faldet i Frankrig den 24. februar.

2. marts 1916. Papirmangel

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Det kniber med papir til bladene.

”Foreningen af Slesvig Holstenske bladforlæggere” har udsendt følgende:

”Siden verdenskrigens begyndelse arbejder bladerhvervet under de tænkeligst ugunstige forhold. På den ene side er indtægterne ved kundgørelser, som i hovedsagen må opretholde et blad, gående ned til et mindste mål, og på den anden side er omkostningerne til beretningerne, telegrammer og telefonafgifter samt tekniske materialer af al slags bestandig og betydelig blevet forhøjede.

Nu forestår som følge af vanskeligheder i fremstillingen af hovedbehovsartiklen, papiret, en prisforhøjelse af yderligere 40 procent. Denne ny byrde kan bladerhvervet ikke bære.

Over 2000 tyske blade har allerede måttet ophøre med at udkomme. For at forebygge, at yderligere foretagender i landet må standse, ser de slesvig-holstenske blade sig foranledigede til fra 1. april i almindelighed at måtte forhøje deres abonnementspris.

Vi nærer den tillid til læseverdenen, at de samtykker i den højere pris, som vi har begrænset til det yderste.”

Henved 60 blade i Slesvig Holsten vil gå med til denne prisforhøjelse, som for de forskellige blade beløber sig fra 15 til 45 pfg. for hvert fjerdingår.

1. marts 1916. Nye tider syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Før og nu -!

En af Haderslevegnens mest ansete landmænd, en sønderjyde, som vi kan kalde X, blev for kort tid siden af amtsforstanderen opfordret til at overtage hvervet som kommuneforstander. X afslog opfordringen, idet han tilføjede, at han jo også var dansksindet, hvilket jo almindeligvis af myndighederne hidtil er anset for uforeneligt med at beklæde sådanne offentlige tillidshverv.

Kort efter modtog X imidlertid ordre til at møde hos landråden, som spurgte, hvorfor han ikke ville være kommuneforstander, hvilket spørgsmål X besvarede som ovenfor, idet han gjorde opmærksom på, at hans nabo var tysksindet og at man jo derfor ganske naturligt kunne tage ham dertil. For øvrigt oplyste X, at han selv for 10 år siden var blevet valgt til kommuneforstander, men dengang var han ikke god nok for myndighederne, som kasserede ham.

Landråden holdt imidlertid stift på, at X skulle overtage bestillingen som kommuneforstander – den tysksindede nabo kunne naturligvis være en meget flink mand, men man havde nu mest fidus til X, som jo også havde befolkningens tillid. Kort at sige, enden på historien blev, at X lovede at overtage hvervet, men han stillede til gengæld flere betingelser, deriblandt den, at han skulle være fritaget for anbringelse af forskellige ydre tegn, der almindeligvis tilkendegiver boligen som husende en sådan tillidsmand.

Sligt havde været utænkeligt før krigen. Det er imidlertid glædeligt, at der i al fald fra visse civilmyndigheders side nu ydes dansksindede nordslesvigere en anerkendelse som den, der ligger i det oven omtalte forhold.

29. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Advokat Ravn i Flensborg,

der er søn af tidligere gårdejer Ravn i Hyrup ved Øsby, er for anden gang blevet såret. Advokaten, der deltog i kampene som løjtnant, skal ifølge ”Dannevirke” været blevet hårdt såret.

”Flensborg Avis” meddeler, at Ravn der en tid har været ansat ved krigsretten i Bremen og derefter igen var kommet til fronten mod vest, nu har fået jernkorset af første klasse.

Løsningen af kartoffelspørgsmålet.

Der forestår en anordning fra rigskansleren, hvorefter de lavere forvaltningsmyndigheder skal have vidtgående bemyndigelse til overalt at beslaglægge og ekspropriere kartoffelforrådene der, hvor der er trang dertil. Kartoffelavlerne må kun selv beholde ganske små mængder, tilstrækkelig til føde for sig selv, deres folk og fæ – et pund daglig til hver person til 1. august.

Beslaglæggelse.

Forstærkningsreservist Nis Nissen, født den 22. december 1883 i Stenderup i Haderslev kreds, tjenestekarl Peter Hansen Løftgård, født den 22. maj 1883 i Strevelt, bosat i Anslet, og arbejdsmand Chresten Nissen Brodersen, født den 19. juni 1882 i Stursbøl, er erklærede for desertører og deres i Tyskland værende formue beslaglagt.

For at betræde og forlade øen Sild

og ligeledes til at opholde sig dér, kræves der ifølge anordning fra den stedfortrædende kommanderende general en skriftlig tilladelse fra økommandanturen. Men tilladelserne har kun gyldighed i forbindelse med et af politiet stempelt personalbevis med billede.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Peter Damm, en søn af Anton Damm i Gramby, der har deltaget i krigen i Frankrig, er blevet såret i den ene hofte og indlagt på et lazaret i Heidelberg.

Dr.med. Ipland i Højer, der gør tjeneste som læge ved en fangelejr i Nordslesvig, er blevet forfremmet til assistenslæge.

28. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Landstormsmændene af det 2det opbud

er allerede i skyttegravene i Rusland.

Der er forskel –

En mand fra Kliplevegnen var indkaldt og lå i garnison i Bremen. En skønne dag blev det bebudet for ham, at ham skulle til fronten. Det var han særlig ked af, fordi han i hjemmet havde en halv snes børn, og en af hans kammerater i Bremen af samme opbud da fik medlidenhed med ham og meldte sig frivillig i hans sted.

Dette fik han også tilladelse til, men dog kun på betingelse af, at han ingen børn havde. Man vil heraf forstå, at medens det er en frivillig sag, om en ældre sydtysker vil gå i skyttegraven, så er det en tvungen sag, en ordre, der skal efterkommes, at nordslesvigeren af samme opbud skal derud, selvom han har en halv snes børn i hjemmet.

De hjemløse til session

Landrådskontoret i Haderslev har udsendt følgende:

Til den session, som skal finde sted den 28. og 29. februar, 1. og 2. marts i Haderslev (”Tivoli”), skal alle hjemløse, der er født i tiden fra 2. august 1869 til 31. december 1898, møde, enten de får en særlig befaling dertil eller ej.

Sparsommelighed med papiret!

Landråden i Haderslev anbefaler i kredsbladet for den 24. februar 1916 de ham undergivne myndigheder, embeds- og bestillingsmænd under krigen ved korte beretninger, meldinger, meddelelser eller forespørgsler kun at anvende papir i format af et kvart ark (størrelse 21×16). Fremfor alt bør vedhængende ubenyttede blade undgås.

Atter på lazaret

Frimenighedspræst Jørgen Eriksen fra Stenderup i Sundeved, der i efteråret fik lungebetændelse i Rusland, og som siden sin helbredelse har gjort tjeneste ved udfyldningsbataljonen i Slesvig, er ifølge ”Hejmdal” atter blevet syg og ligger for tiden i lazarettet i den nævnte by.

En tung rejse.

Under sørgelige forhold måtte landstormsmand Mathias Matzen i Sæd, der var hjemme på orlov, tiltræde tilbagerejsen til fronten i Galizien. Hans kone ligger syg af difteritis, to af børnene lå desuden med høj feber syge af mæslinger, og dagen før sin afrejse modtog Matzen ifølge ”Hejmdal” fra Haderslev underretning om, at hans søn, der tjener ved rekrutdepotet, var blevet syg af lungebetændelse.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I tabslisten meddeles, at Theodor Ebeling fra Ketting er faldet og Fr. Salomonsen fra Søgårds Mark hårdt såret.

Wilhelm Adolphsen fra Stenderup (kredsen er ikke anført), Peter Mortensen fra Sottrup og Johs. Thomsen Petersen fra Skelle, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Chr. Hübschmann fra Ullerup og Mathæus Andersen fra Vester  Lindet, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

26. februar 1916. Ribe Stiftstidende: Verdun sætter spor i tabslisterne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Faldne nordslesvigere

Siden sidste meddelelse her i bladet den 17. februar er falden 45, hvorved de dødes tal er steget til 3366 og et større mandefald kan ventes, hvis det er alvor med offensiven på vestfronten.

De faldnes navne er:

Chr. Nielsen fra Sillerup, der nævnes ovenfor, er søn af murermester Nielsen, der har fristet den tunge skæbne at miste sine tre ældste sønner i krigen.

Nu er der kun én søn tilbage. Han er 18 år gammel og tagen til soldat.

Æggehvide-halmkraftfoder

Kredsudvalget i Haderslev meddeler bl.a.: Under betegnelsen ”æggehvide-halmkraftfoder” leverer de tyske landmænds indkøbsforretning med begrænset hæftelse i Berlin et fortrinligt fodermiddel til heste, hornkvæg og svin. Foderet består af malet og præpareret (”ausgeschlosenes”) halm med tilsætning af melasse og æggehvide.

Efter foreliggende skøn står foderet i værdi ikke tilbage for godt majsført.

Foderet indeholder 55 procent halm-tørstof, hvoraf 90 procent kan fordøjes, 22 procent kvælstoffri bestanddele, deraf 13 procent sukker, 10 procent råprotein, deraf 6 procent fordøjelig æggehvide og 2 procent mineralbestanddele. Vandindholdet overstiger ikke 14 procent.

Kartofler

er dagens brændende spørgsmål i ikke få familier i Haderslev, skriver ”Dannevirke”. Den begærede vare er ved at slippe op for mange, ja, der skal findes familier, som ikke har haft kartofler i 14 dage, men i den tid har måttet nøjes med kålrabi.

Hvidkål skal det også være småt med; mangen husmor har gået forgæves til grøntvarehandlerne for at få et hvidkålshoved.

Salget af svinekød

I går fandt udsalg sted i Toftlund af 3 af kommunens slagtede svin. Det blev næsten til stormløb for at få noget med i kurven hjem.

Ingen fik noget skænket, thi enhver måtte betale svinekødet med en ret antagelig pris pundet.

24. februar 1916. Tyveri, fotografi og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Mens mændene er i krig. – anklagede krigskoner.

Ved landsretten i Flensborg stod i tirsdags to unge krigskoner fra Haderslev anklagede for groft tyveri. De to anklagede, hvis mænd er i felten, har henholdsvis 1 og 2 børn. De fører fælles husholdning, mens de har hver sin lejlighed.

Deres samlede månedlige krigsunderstøttelse beløb sig i oktober i fjor til 68 mark hver 4 uger. Deraf måtte de betale 21 mark i husleje.

En dag, da disse to koner stod og savnede penge, åbnede de efter aftale en gasautomat. Foreløbig tog de af denne kun 20 pfg, som de skulle bruge til mælk. Senere åbnede de igen automaten og tog lidt efter lidt – eftersom de var i forlegenhed for penge – i alt 37 mark.

De anklagede, som aldrig havde været straffede før, hævdede, at nøden havde drevet dem til at handle således.

Statsadvokaten mente ikke, at her forelå nogen nødstilstand i lovens betydning, og androg på 5 måneders fængsel for hver af de anklagede. Retten kunne ikke træffe nogen afgørelse, før der var indhentet nærmere oplysninger om de anklagedes forhold. Sagen blev derefter udsat.

Militæruniform og fotografering

Den stedfortrædende generalkommando i Altona har bedt ”Dannevirke” meddele, at det i medfør af en forordning fra de stedfortrædende generaler er forbudt uberettiget at gå i militær uniform, hvilket efter loven om belejringstilstanden er strafbart.

Ligeledes er det strafbart uberettiget at lade sig fotografere i militær uniform, og den fotograf, som foretager en sådan uberettiget fotografering, gør sig strafbar som medskyldig.

Det tilrådes endvidere de fotografer, som har uniformer til rådighed for deres kunder, ikke at anvende disse i deres forretning, så længe krigen varer, da de kan udsætte sig for, at de kan blive beslaglagte.

Aktieselskabet ”Modersmålet”

vil som følge af dyrtiden på papir, farve og lignende heller ikke give noget udbytte til aktionærerne for året 1915. Regnskabet for 1915 balancerer i aktiver og passiver med 161.887 mark 12. pfg., indtægt og udgift med 81.348 mark 42 pfg.

Af sætter-og trykkerpersonalet er hidtil 12 blevet indkaldte, deraf er, som meddelt, en faldet og en såret. I understøttelse til disses hustruer er hidtil af aktieselskabet udgivet til dato 2.365 mark.

Pågrebet flygtning

En russisk krigsfange, der var flygtet fra sit arbejdssted i Agerskov, blev i går formiddags fanget af gårdejer August Petersen i Gammeleng ved Rødding, som afleverede flygtningen til militærvagten.

Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade

I tabslisten meddeles, at løjtnant i reserven Feliks Bruhn af Skovbølgård er savnet,

Hans Markus fra Bovrup, hidtil i fangenskab, er død (udlands efterretning);

Hans Lund af Øster Løgum, hidtil savnet, er såret.

Nis Petersen af Kværs, hidtil savnet, er død i fangenskab (udlands efterretning).

Den sidste marine- tabsliste nævner, at fyrbøder Iver Hansen af Kværs er død, hidtil var han meldt savnet.

23. februar 1916. Smugleri!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En tysk soldat som smugler.

Han cyklede civil over grænsen.

Fra Ødis-Bramdrup meldes til ”Kolding Folkeblad”:

I søndags kom der en person cyklende over grænsen ved Ødis-Bramdrup. De danske vagtposter dernede fattede mistanke til ham, idet de havde set ham samtale med de tyske vagtposter og ganske uhindret fik lov til at passere. Senere på dagen vendte han tilbage over grænsen.

Mandag eftermiddag kom han atter uhindret cyklende over grænsen. Han henvendte sig i Brugsforeningen, hvor han ville købe fedt og margarine. Man fandt dette mistænkeligt, og vagtposten anholdt ham derfor.

Det viste sig, at det var en tysk soldat, en hamborger, som havde klædt sig i civil. I lommen havde han sine tyske militærpapirer. – Manden undskyldte sig med, at han var herovre for at søge plads. Han blev tirsdag morgen med 7-toget transporteret til arresten i Kolding, hvor han n vil blive nærmere afhørt.

21. februar 1916. Flygtende krigsfanger, Østfront og faldne sønderjyder

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Tilskyndelse til at flygte

”Schleswigsche Grenzpost” i Haderslev meddeler, at adskillige tjenestekarle på landet i den sidste tid er blevet anholdt, fordi de havde tilskyndet russiske krigsfanger til at flygte. Disse tjenestekarle kan selvfølgelig vente en hård straf.

Vanskelige forplejningsforhold for tyskerne på Østfronten.

Ingen skyttegrave – for meget vand. Megen sygdom.

Vi anfører nedenfor en del oplysninger om forhold, således som disse allerede i længere tid har hersket og endnu hersker på adskillige steder på Østfronten. De her givne oplysninger stammer fra folk, der indtil for ganske nylig har ligget i Polen.

Når det siges, at de her i Polen kæmpende afdelinger ligger i skyttegravene, er det i grunden at forstå som en talemåde. Den forholdsvis milde vinter i forbindelse med den stærke nedbør bevirker nemlig, at den i forvejen fugtige jordbund ikke tillader at grave dybere end et par spadestik, før vandet siver frem og umuliggør yderligere uddybning af dækningsværnet. Praktisk talt ligger man her i egnen på den bare jord.

Med hensyn til forplejningen kniber det ofte med at skaffe den frem, idet afdelingerne ofte kan være indtil 100 km, ja mere, fjernt fra de bag fronten liggende magasiner. Og da forplejningen meget ofte må transporteres i køretøjer med okse- eller hesteforspand ad opkørte og sumpede veje, hvor køretøjerne ikke sjældent synker så dybt, at selv meget forstærkede forspand er ude af stand til a trække de velbelæssede befordringer igennem, som så må graves ud af udkommanderet mandskab, hænder det, afdelinger i 5 dage ikke har fået anden forplejning end den, som mandskabet tilfældigt har opsparet eller på anden måde har tilvejebragt.

På grund af disse forplejningsvanskeligheder hersker stor sygelighed i afdelingerne, så at afgangen af mandskab som følge af sygdom til tider flere gange overstiger den afgang, der skyldes fjendens projektiler.

Faldne, sårede og fangne.

Efter Nordslesvigske blade

Knud Juhl, søn af Simon Juhl i Strandelhjørn ved Bevtoft, er falden den 23. december, 24 år gl.

Jørgen Jensen, en søn af gårdejer Hans Jensen, på Avnbøl Mark (Pilegård) ligger på lazaret. Han var med i de sidste dages kampe mod vest.

Martin Lund fra Ustrup er hårdt såret, mens Johan Peter Petersen fra Hostrupskov, og underofficer Hans Brodersen fra Sottrup er let sårede.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Asger Jacobsen fra Brøns Mølle er savnet.

Christian Prahm fra Stenderup (kredsen ikke anført) er ifølge efterretninger, der er indløbne fra udlandet, men ikke er militært bekræftet, er i fangenskab.

19. februar 1916. Lønninger, faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Danske karles lønfordringer.

Som eksempel på de fordringer danske karle kan drive det til at stille ved tjeneste på ejendomme i Sønderjylland, kan anføres, at en karl, som nu tjener hos en gårdejer i Raaager [Roager] for 400 kr. i vinter, forlanger 1000 kr. for sommertjenesten! Det ville blive 1400 kr. årlig foruden kost og bolig.

At der af karle fra Danmark forlanges noget mere i løn end ellers er rimeligt nok under hensyn til hele den ekstraordinære situation, men det vidner for meget om hensynsløs pengegriskhed, når fordringerne skrues så højt op, som ovenfor nævnt – fordringer, der heldigvis er så overdrevne, at de naturligvis ikke fyldestgøres.

Dygtige danske karle kan imidlertid ikke blot få en god og bedre løn i Sønderjylland nu end herhjemme, men de kan også bidrage på en smuk måde til at række sønderjyderne en hjælpende hånd under de vanskelige forhold, hvor mange gårdes drift er afhængig af den arbejdskraft, der kan fås udefra.

Men kun dygtige karle, der vil gøre et reelt arbejde, bør tage derned. Nogle karle fra Mariager-egnen – 3 i tal – forlod for nogen tid siden deres tjeneste i Nordslesvig, og da de kom tilbage til Danmark, angav de som grund hertil den dårlige kost, de havde fået. Vi har erfaret, deres udtalelse er ganske usandfærdig. Maden var både god og rigelig. Men trangen til at arbejde var ikke stor hos d’hrr., og for den ene karls vedkommende var forholdet det, at han var den første til at gå i seng, men den sidste til at stå op, den første, der mødte ved maden, men den sidste til at bestille noget. Og sådan skal det jo heller ikke være.

Men som sagt, dygtige og flinke karle kan have både glæde og udbytte af at yde deres arbejde på sønderjyske gårde den kommende sommer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade –

  • Christian Christensen, en søn af fisker Hans Christensen i Mintebjerg på Als, er faldet den 3. september i fjor, knap 20 år gl. Nu først har familien fået officielt meddelelse om hans død.
  • Knud Juhl, som af landmand Simon Juhl i Strandelhjørn ved Bevtoft, er falden den 13. december i fjor. Hans pårørende har ifølge ”Dannevirke” søgt om at få hans lig sendt hjem; dette er dog blevet nægtet, fordi han ligger for nær ved frontlinjen.
  • Anker Frank fra Jels er faldet.
  • Slagtermester Schwartz i Toftlund har fået bud gennem ”Røde Kors” om, at hans ældste søn siden 30. august f.a. har befundet sig i russisk fangenskab.

18. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Nyt fra Vestfronten

Ingen orlov.-Ikke breve på dansk.- Ingen mangel på levnedsmidler.- Russiske krigsfanger.

Tyske soldater, der har været hjemme på orlov fra vestfronten fornylig meddeler, at det er blevet bekendtgjort for deres afdelinger, at der foreløbig fra 1. februar ikke gives orlov til hjemrejse.

For sønderjyske soldaters vedkommende er det allerede for nogen tid siden blevet udstedt forbud mod at skrive breve på dansk til deres slægt eller pårørende, og der våges, i modsætning til tidligere over, at forbudet overholdes.

Overfor de meget forskelligartede udtalelser i bladene og andetsteds om mangel på levnedsmidler i Tyskland, er det meget interessant at erfare fra fuldt ud pålidelig kilde, at de tyske tropper på vestfronten i almindelighed intet mærker dertil. Vore hjemmelsmænd, der oplyser dette i slutningen af januar og i begyndelsen af februar d.a. meddeler, at i det hele og store er kosten således, at soldaterne ikke kan beklage sig, når der tages hensyn til de ekstraordinære forhold, hvorunder de lever.

Et forhold, vi ikke har set fremdraget før, er det, at tyskerne bag vestfronten anvender russiske krigsfanger til vejarbejde, træfældning i skovene og lignende arbejder.

Upålidelige næringsdrivende kan miste forretningen.

Det kan forbydes alle næringsdrivende, såfremt de viser sig upålidelige i deres næringsdrift, at fortsætte deres forretning. Som upålidelige efter lovens forstand anses ifølge ”Hejmdal” de næringsdrivende (købmænd, høkere, håndværkere og lignende) som forlanger højere priser for fødevarer og så videre, end det er foreskrevet i højestepriserne, eller på anden måde kræver ublu priser. Man bør derfor tage sig i vare, at man ikke udsætter sig for med et slag at få sin eksistens tilintetgjort.

Faldne, sårede og fangne.

  • Erich Borch, søn af arbejdsmand Borch på Lindedal i Haderslev, er falden. Ligeså løjtnant i reserven Rudolf Krause fra Toftlund.
  • Hans Jepsen fra Galsted er død på reservelazarettet i Neustrelitz og
  • Karl Jørgensen fra Kærbølling er død på reservelazarettet nr. 4 i Stettin.
  • Rentier Peter Bork i Hoptrup har i søndags modtaget et potkort fra sin søn, Jørgen Bork, der siden den 13. september 1915 har været i russisk fangenskab.

17. februar 1916. De faldne Nordslesvigere

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

De faldne nordslesvigere

Siden sidste meddelelse den 21. januar (efter ”Nationaltidende”) har der kunnet optegnes 36 nordslesvigere, som enten er faldne eller døde i felten af sygdom. De sidstes tal er i denne vintertid forholdsvis stort, denne gang 6. De dødes navne er:

  • Peter Mathiesen Pors fra Oksenvad,
  • Herman Stenderup fra Vojens i Jægerup sogn,
  • Peter Kræmer fra Øster Lindet (falden 22. sept.; efter mere end tre måneders uvished kom meddelelsen 12. januar),
  • Mathias Hansen og
  • Johan Lindberg (?; var ventet hjem på orlov søndag den 9. januar, da i stedet for dødsbudskabet kom om aftenen) fra Rødding,
  • Jens Skjoldager Gaarde fra Holleskov i Toftlund (faldt 6. juni ved Moulin, dødsannoncen fra 26. januar ender: Det er den anden søn, der er falden. Gid vi alle må samles med dem hisset),
  • Niels Hansen, købmand i Bevtoft (faldet i august, meddelelsen 12. januar; søn af den afdøde udmærkede danske mand Thyssen Hansen i Randerup, Sprogforeningens forhenværende formand),
  • Hans Simon Jepsen fra Galsted i Agerskov,
  • Meinert Sørensen fra Østerby i Daler,
  • Lorenz Toft fra Emmerlev,
  • Hans Jørgensen fra Tohede i Nørre Lygum (en enkes gode og flinke søn; savnet siden et patruljeridt i september 1914; 18. januar 1916 kom efterretningen hjem sammen med ur, pung og forlovelsesring; hans lig var blevet fundet i en kornlade af en polsk bonde),
  • Lorenz Lorenzen fra Bremsbøl i Ubjerg (enke og 5 uforsørgede børn),
  • Lorenz Lorenzen fra Jejsing i Hostrup sogn,
  • Andreas Schmidt fra Jyndevad i Burkal,
  • Fritz Hamann fra Tinglev,
  • Oluf Møller fra Åbenrå,
  • gårdmand Peter Toft fra Løjtkirkeby (45 år),
  • Hans Heinsen fra Hostrupskov i Ensted,
  • Claus Nissen fra Tumbøl i Felsted,
  • Asmus Spange fra Rinkenæs,
  • Didrik Christiansen fra Holbøl,
  • Otto [Oskar] Ernst og
  • Peter Hansen fra Sønderborg,
  • Hans Hansen fra Dybbøl,
  • Peter Nissen fra Stenderup i Nybøl,
  • Chr. Lerche fra Broager,
  • Johan Hansen fra Egernsund,
  • Eduard Duus fra Guderup i Egen,
  • Claus Hellesø fra Lunden i Hagenbjerg,
  • blikkenslager Hans Nielsen fra Nordborg (var indkaldt blandt de første),
  • Herman Kroll fra Augustenhof i Nordborg landsogn,
  • Christian Ingermann fra Sosti i Bov (falden 26. april, budskabet 10. januar),
  • Karl Fedders fra Borderup i Oversø (falden 6. juni ved Moulin, budskabet 18. januar) og
  • gårdmand Nikolai Büchert fra Jarplund Mark sammesteds. Trods det tyskklingende navn var sidstnævnte af en god dansk familie her på vor yderste sprog- og folkegrænse; faderen, der er aftægtsmand, er medlem af sprog- og vælgerforeningen, broderen, Georg Büchert, i Munk Kolstrup ligeså; han har lært dansk af Ingemanns romaner.
  • Til de døde kommer endelig Karl Schmidt fra et af de tre Stenderup i Haderslev amt og
  • færgemanden Hans Andresen, der druknede i en forrygende storm sammen med fem landsformænd syd fra, da han 14. januar skulle sætte dem over fra Årø til fastlandet.

Når det samlede tab kun stiger med 35, er det, fordi Jes Nielsen fra Felsted Mark, som mentes at være dræbt 12. juni, må trækkes fra, eftersom han nu viser sig at være i fransk fangenskab.

Nu kender vi 2.221 døde nordslesvigere.

Meddelelserne fra sidst om, hvor nødigt prøjserne giver slip på deres soldater, kan suppleres med følgende fra ”Apenrader Tagesblatt”: Arbejdsmand H.P. Hansens søn ved Hjortkjær station, som har mistet et øje i krigen, er for tiden hjemme. For tiden! Fra anden side vides det, at en dansk mand, der havde mistet højre hånd, for tiden eksercerer med rekrutter i Tyskland.

16. februar 1916. Tre faldne sønner. Faldne, sårede, fangne.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Mistet sine tre ældste sønner

Bygmester Nielsen i Sillerup har ifølge ”Dannevirke” fristet den tunge skæbne at miste sine tre ældste sønner i krigen. De lå alle tre inde som aktive soldater, da krigen udbrød. De to ældste havde nemlig fået udsættelse for at kunne besøge tekniske skoler.

Den ældste var maskiningeniør og 26 år gammel. Han aftjente sin værnepligt om bord på ”Nürnberg”. Med dette skib fandt han døden, da det gik under ved Falklandsøerne.

Den næstældste broder lå soldat i Thorn. Han faldt den 20. september 1915 i Rusland.

Den tredje har været savnet siden den 8. september 1914. Første nu har forældrene gennem Røde Kors fået efterretning om, at han er død i fransk fangenskab. I al den tid har man ikke hørt noget fra ham selv.

Nu er der kun én søn tilbage. Han er 18 år gammel og taget til soldat.

Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade. –

  • I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Christian Weissenborn fra Hellevad, hidtil har været meldt savnet, og
  • gefr. Peter Andresen fra Augustenborg, der hidtil har været meldt savnet, er faldne.
  • Nikolaj [Johannsen] Hansen fra Vester Sottrup er død på 1. Armékorps’ feltlazaret nr. 3.
  • Skatteopkræver S. Olesen i Haderslev har fået meddelelse om, at hans søn Niels den 8. februar er blevet hårdt såret i Flandern.
  • Thomas Duus fra Aarø, Peter Asmussen fra Sønderborg og Heinr. Hansen fra Broager er hårdt sårede.

15. februar 1916. Særlige sønderjyske kendetegn. Faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Et kendetegn

I et feltbrev fortælles, at når sønderjyske soldater ude i felten møder afdelinger, hvori de formoder, at der findes sønderjyder, synger eller fløjter de ”Jeg elsker de grønne lunde”, og svares der så med samme melodi, ved de, at de træffer landsmænd med hjertet på rette sted.

 Faldne, sårede og fangne

Efter nordslesvigske blade.

  • Landstormsmand Heinr. Christiansen fra Terkelsbøl ved Tinglev er den 29. februar falden på krigsskuepladsen; han efterlader hustru og 3 børn.
  • Murmester Paul Christiansen i Haderslev modtog i lørdags budskab om, at hans yngste søn, Harald, er faldet i Flandern, ca. 20 år gl.
  • Gårdejer Jacob Østergaard i Bramdrup ved Haderslev, der i oktober 1914 blev hårdt såret i ryggen ved Warschau, er i januar måned i år hjemsendt som varig uduelig.
  • Gæstgiver Lydiksen fra Sønderborg, der har været med i Karpatherne, hvor han erhvervede sig jernkorset, men som siden har ligget på lazaret i Slesvig, er nu få vidt i bedring, at han har kunnet komme hjem på orlov.
  • Gårdejer Chr. Hansen fra Døstrup blev for nogen tid siden syg i Rusland og senere flyttet til et lazaret i Hamborg. Nu har hans tilstand imidlertid forværret sig igen.
  • Skomager Jørgen Hørlück og hustru i Varnæs har i disse dage modtaget et kort fra deres søn, Hans, der er i russisk fangenskab (i Tjchita i Sibirien, østfor Baikal-søen) og som de ikke havde hørt fra i 11 måneder.

15. februar 1916. Dømt for at sprede rygter

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Da der gik rygter om engelsk invasion i Nordslesvig.

Ved nævningeretten i Flensborg forhandledes i torsdags en sag mod enkefru Marie Wagner, der af amtsretten var ikendt 6 ugers fængsel, fordi hun havde udbredt falske rygter, der var skikkede til at vække uro blandt befolkningen.

Hun havde ifølge ”Flensborg Avis” fortalt sine naboer, at englænderne var brudt igennem den danske grænse, og befolkningen ville være nødsaget til at flygte til Mecklenborg.

Amtsadvokaten mente, at den fastsatte straf ikke var høj nok for en optræden, der grænsede til landsforræderi; han androg på 3 måneders fængsel. Efter en længere rådslagning lød dommen på 3 ugers fængsel.

En lignende sag var rettet mod arbejdsmand Iver Jessen, der havde fortalt omtrent det samme. Han dømtes fængselsstraf på 10 dage.

To andre sager angik det samme emne; to naboersker til den første anklagede blev idømt pengebøder på 10 og 20 mark.

Magert kvæg fra Danmark og Sverige.

”Kvægavler- og græsserforeningen” i Husum havde efter anbefaling fra Landbrugskamret ansøgt regeringspræsidenten om ubegrænset indførsel af magert kvæg fra Danmark og Sverige. Dette er også blevet tilladt; men det henstilles til foreningens medlemmer i rette tid at anmelde de enkelte kvægtransporter til regeringspræsidenten, for at grænsemyndighederne fra Slesvig kan blive forsynede med anvisninger. Af anmeldelserne skal kunne ses; 1) antallet af de dyr der skal indføres, 2) bestemmelsesstedet, 3) modtagerens navn, 4) overgangsstedet (Vamdrup eller Hvidding). I hastværkstilfælde kan der telegraferes.

Der vil blive udstedt et indførelsesbevis for hvert transport, og dyrene skal på bestemmelsesstedet underkastes 14 dages polititilsyn.

Bunden skrabes.

Vedrørende af kobber – og messinggenstande peges der ifølge ”Hejmdal” fra officiel side på, at indsatser (kar) i skylle- og opvaskeborde, der består af det beslaglagte metal, skal afleveres. Hvem der har forsømt det, bør derfor hurtigt gøre det.

Før kakkelovnsdøre afleveres, bør de undersøges, om de også virkelig er af messing. Nyere kakkelovnsdøre fremstilles ofte af jern, der er overtrukket med messing. I sidstnævnte tilfælde tiltrækkes de altid af magneten.

 

 

14. februar 1916. Torpedobåde, pas og censur

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Der flagedes

i fredags eftermiddags i Haderslev i anledning af meddelelsen om ”tyske torpedobådes sejr i Vesterhavet over flere engelske krydsere”, meddeler ”Dannevirke”.

Husk passet!

Fra Berlin mindes der ifølge ”Hejmdal” atter om, at også enhver tysk rigsundersåt bør være i besiddelse af en legimitation (”Ausweis”), når han rejser i grænseområdet i Nordslesvig, mellem den danske grænse og linjen Højer Sluse, Tønder, Tinglev, Padborg, Flensborg.

Der må ikke skrives eller tales om rustninger, troppe- eller skibsbevægelser.

Guvernøren i Kile offentliggør en bekendtgørelse, hvorefter det på ny indskærpes, at ligesom de mundtlige også de skriftlige meddelelser om rustninger, troppe og skibsbevægelser samt andre militære forholdsregler er forbudte. Ved eftersyn i brevsendinger vil det blive kontrolleret, om anordningen følges. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 13. februar.

12. februar 1916. Forfremmelser og havareret Zeppelin

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Forfremmelser og udmærkelser

Advokat Schmidt fra Toftlund, der har været indkaldt siden krigens begyndelse som overløjtnant og som har ligget i Hamborg, er blevet forfremmet til kaptajn.

Gardejæger Christian Lund, søn af Chr. Nikolaj Lund, er ifølge ”Flensborg Avis” efter de hårde kampe i Vogeserne blevet forfremmet til gefreiter og har formentlig fået tildelt jernkorset.

 Fra Stiftet, Ribe den 12. februar

En Zeppeliner i havari?

Udfor Blåvand sås i går formiddags ved halvellevetiden et stort luftskib styrende mod sydøst. Det gik usædvanligt langt nede og lyden fra maskinerne syntes så regelmæssigt, at man måtte formode, at luftsejleren havde lidt et eller andet havari.

På Manø så beboerne luftsejleren ved ellevetiden. Da den passerede grunden ”Kurvesand” vest for øen var den så langt nede, at man trods den stærkt disede luft kunne læse den betegnelse ”L20”.

Luftskibet, der var hvidt, styrede mod syd, men blev af den østlige vind undervejs drevet mere og mere vestpå. Antagelig er det tyske luftskib senere landet et sted syd for grænsen.

12. februar 1916. Krigsfanger – faldne og sårede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde syd for Kongeåen.

Sønderjyder i krigsfangenskab

De sidste oplysninger.

Man har under krigens gang ikke haft autentiske oplysninger om antallet af de sønderjyder, der befinder sig i krigsfangenskab.

Vi har undersøgt dette spørgsmål, der sikkert vil interessere mange, og skal meddele, at så vidt man gennem ”Røde Kors” har kunnet få oplyst, stiller forholdet sig således:

Det største antal krigsfangne sønderjyder opholder sig i England i fangelejre dels på øen Isle of Man, dels i nærheden af Manchester.

I den nordfranske by, Aurillac findes ca. 800 sønderjyder internerede, og rundt om i det øvrige Frankrig, mener man, at der opholder sig ca. 100.

For Ruslands vedkommende er tallet vanskeligere at opgive. De russiske myndigheder har ikke deres administration i så god en orden som de øvrige krigsførende lande, og tallet på de fangne sønderjyder kan derfor kun opgives omtrentlig. Man regner med 3-400 sønderjyske krigsfanger i Rusland, og af disse er efterhånden de fleste samlet i en fangelejr i byen Pawlow-Possad i Guvernementet Moskow. Tallet bliver således alt i alt 2.200-2.300.

I almindelighed kan det siges, at krigsfangerne vistnok lever under tålelige forhold. Bedst i Frankrig, hvor fangerne særligt i Aurillac er genstand for en god og human behandling. Vanskeligst stiller forholdene sig i Rusland, hvor alt jo er mere primitivt end i de øvrige lande. Her må fangerne – i modsætning til fangerne i Tyskland, Frankrig og England, hvor staten sørger for forplejningen, – selv sørge for deres mad. Den russiske regering anviser hver krigsfange 50 kopek daglig i papirspenge, hver officer får 50 rubler månedlig og opad efter rang. I Rusland er begrebet fangelejr kun lidt udviklet. De fleste fanger opholder sig hos befolkningen, naturligvis under streng bevogtning. I øvrigt synes det, som om de krigsfanger, der befinder sig i Sibirien, gennemgående lever under bedre forhold end fangerne i det europæiske Rusland.

Hvad krigsfangerne i Tyskland angår, kan det oplyses, at deres kost selvfølgelig på grund af dyrtiden og mangel på adskillige fødemidler, er blevet afknappet, særligt hvad brød og smør angår. Det gælder jo i mange tilfælde, at fangerne får fødemidler o.a. tilsendt fra deres slægtninge gennem Røde Kors i de neutrale lande, men i den senere tid har det vist sig, at særligt de serbiske krigsfanger er dårligt stillede og yderst forarmede.

Faldne, sårede og fangne

  • Ingvard Petersen, en svigersøn til banevogter Eriks i Ris ved Aabenraa, er falden i de sidste hårde kampe ved Dixmuiden. Den faldne, der stammer fra Tønder amt, efterlader sig hustru og fire små børn.
  • Johan Peter Petersen, søn af enke Cathrine Petersen på ”Vingelby” ved Elisenlund i nærheden af Aabenraa, er den 25. januar blevet såret af et strejfskud i den venstre skulder.
  • Jens Petersen fra Smedager ved Bolderslev er ved østfronten blevet såret af et skud i underlivet.

11. februar 1916. Ribe Stiftstidende: Faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde esyd for Kongeåen.

  1. februar 1916

Faldne, sårede og fangne.

-Efter nordslesvigske blade-

  • Dietrich Duus, en søn af arbejdsmand Duus i Åbenrå, er under kampene i Champagne blevet let såret. Det er nu fjerde gang, at Duus er blevet såret.
  • Lærer Christiansen fra Gramby er under kampene ved Østfronten bleven såret.
  • Landmand Chr. Clausen fra Lunderup Mark ved Rødekro er ifølge meddelelse fra hans kompagni midt i oktober i fjor kommet i russisk fangenskab.
  • Gårdejer Jørgen Jørgensen fra Nørre Ønlev ved Rødekro, der har været savnet siden 23. december i fjor efter kampene ved Hartmannsweilerkopf, er i fransk fangenskab.
  • Midtgaard fra Andholm, i tjeneste hos købmand Tiedemann i Rødekro, er under krigen blevet såret tre gange. Han er dog nu så vidt helbredt, at han har kunnet komme hjem på orlov.
  • Malermester Hans Dall fra Hygum er midt i januar blevet hjemsendt som varig uduelig. Den meste tid under sin indkaldelse har han ligget på et lazaret.
  • Fisker Marius Kromand i Åbenrå er faldet under kampene ved Vestfronten, ramt af et skud i hovedet. Den unge Kromand, der var en af de hjemløse, var for nogle år siden ligeledes ansat ved jernbanen i Åbenrå. Kort før jul var han hjemme på orlov.
  • Marius A. Jensen fra Hyrup 2. ved Bevtoft er den 20. januar faldet, mens han stod på post.
  • En søn af parcellist Chr. Moldt i Løjt Sønderskov, der kort før jul blev indkaldt som rekrut til Neumünster, er på det herværende lazaret afgået ved døden som følge af et ulykkestilfælde under tjenesten.
  • Peter Wegersleff fra Broager, som forleden under kampene i Champagne blev hårdt såret af en granatstump, er den 3. februar afgået ved døden på et feltlazaret i Frankrig. Han blev kun 20½ år gl.
  • I Marinens sidste tabsliste meddeles, at maskinist Jørgen Holdt, kaldet Ellen, fra Tyrstrup og overmatros i reserven Emil Kjær fra Dalsgaard, der tidligere har været meldt savnede, men måtte ansås for at være omkomne, er døde.
  • Otto Deckmann fra Rødekro, der tidligere har været meldt savnet, er ifølge den sidste prøjsiske tabsliste i fangenskab.
  • Wilhelm Andersen, søn af garvermester Andersen i Haderslev, blev den 23. september 1915 sammen med andre fra Haderslev tagen til fange i en kamp med russerne ved Longwiglyn ikke så langt fra Minsk. Efter at garver Andersen gennem ”Røde Kors” i København havde bedt dette indhente oplysninger om sin søns skæbne, har han ifølge ”Dannevirke” den 7. februar i år gennem ”Røde Kors” i Kiel fået meddelelse om, at hans søn tillige med en søn af bagermester P. Jensen og en søn af købmand Voss i Haderslev befinder sig i en fangelejr i Stretjensk i det østsibiriske generalguvernement Transbaikalien (mellem Baikalsøen og Kina), og at han er rask. På transporten til det fjerne østen havde de stakkels fanger oplevet dage med 40 graders frost.

10. februar 1916. Toftlund: Mejeriet lukket pga. indkaldelser

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Mejeriet i Toftlund,

Der forleden igen måtte standse på grund af mejeristens indkaldelse, holdes, da mejeristen trods ansøgningen ikke er vendt tilbage, stadig lukket.

Leverandørerne kører mælken til mejerierne i Branderup, Rabøl, Arrild og Bevtoft. Manglen af mælk i Toftlund er meget følelig.

9. februar 1916. Syd for grænsen: Søhelt og smørforbud

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fængslet kommuneforstander.

Kommuneforstander Jens Jørgensen i Harreby, en mand på 75-76 år, er bleven arresteret og førtes til Rødding, hvorfra han menes at være ført til Flensborg.

Om årsagen til fængslingen er os endnu intet bekendt.

Landmænd der ikke selv må lave smør – kærner plomberes!

I det sidste nummer af ”Haderslev Kredsblad” findes en kundgørelse fra den stedfortrædende kommanderende general i Altona, hvori det forbydes landmændene at skumme deres mælk og selv kærne smør af fløden, for så vidt dette ikke er sket før den 15.januar 1916.

Alle kærner som er taget i brug efter 15. januar, skal plomberes så de ikke kan benyttes. Mælkeleverandører skal levere det samme kvantum mælk til deres mejerier og mælkehandlere, som de har leveret i december 1915.

”Appams” fører.

Til ”Sonderburger Zeitung” skrives fra Aabenraa blandt andet:

Nu har også vor by sin søhelt. Efter hvad der nu er blevet sikkert fastslået, er den meget nævnte løjtnant Berg, der bragte Appam til Norfolk, den forhenværende kaptajn Hans Berg. Berg er 39 år gammel og født i Skovby (Løjt). Han var fører af damperen Gamma fra det forhenværende rederi Arenkiel & Klausen på rejser til England, Amerika og til Østersøstationerne.

Han aftjente sin værnepligt som enårig-frivillig ved marinen og gik af som overmatros. Som sådan blev han snart efter krigens udbrud indkaldt til Marinen, tog i tidens løb del i et officerskursus og forfremmedes til løjtnant. Under en orlov i fjor sagde han til sin hustru, at hun skulle være ubekymret, ifald hun ikke hørte fra ham i længere tid, og kun antage, at han havde det godt. I lang tid har hans hustru heller ikke hørt fra ham og har ikke kunnet skrive til ham, da hans opholdssted var ubekendt.

Klager over kontrollen ved grænserne.

I en redegørelse fra Wolffs Telegramkontor i Berlin om fremsatte klager over den tyske kontrol ved grænserne, forklares, at en sådan kontrol, er nødvendig, da den sker af hensyn til fædrelandet for at bevare det for skade, og derefter hedder det til slutning:

”Det er småligt at klage og besvære sig over en kort ubekvemmelighed eller skrap behandling i en tid, hvor tusinder derude ofrer liv og sundhed for fædrelandet. For tiden står så stort på spil, at det synes næsten latterligt at spilde ord over sådanne klager.”

Krigshjælpen i Aabenraa Kreds.

I Aabenraa kreds vil der ifølge ”Hejmdal” fra krigens udbrud til den 31. marts 1916, da dette regnskabsår sluttes, i alt være blevet udbetalt ca. 1.448.000 mark til familieunderstøttelser.

Af denne store sum erstatter Riget ifølge lovkredsen ca. 828.000 mark. Af resten har staten siden 1. januar 1915 overtaget to trediedele, kredsudvalget antager, at den vil fortsætte dermed til regnskabsårets slutning.

Den del af krigshjælpen, fra 1. august 1914 til 31. marts 1916, der må betales af kredsen beløber sig herefter kun til ca. 259.200 mark.

Spar på brødet.

Ifølge ”Berliner Tageblatt” har kultusministeriet udstedt en forordning om, at alle embedsmænd ved skoletilsynet, lærere og lærerinder fra nu af skal henvise i skolen til nødvendigheden af at spare på brødet. En lignende forordning er udstedt til præsterne om, at de fra prædikestolen skal præke lignende belæringer og oplysninger. Her er et område, skriver bladet, hvor patriotismen kan vise sig på en virkningsfuld måde.

I det sidste nummer af Aabenraa kredsblad offentliggør landråd Siemon 10 paragraffer angående reguleringen af forbruget af brødkorn og mel i Åbenrå amt.

Den vigtige afvigelse fra de hidtil gældende bestemmelser går ud på, at der herefter i hver uge kun må sælges i alt 1750 gram brød og 175 gram mel (rug-, hvede-, havre- og bygmel) til hver person, medens det hidtilværende kvantum var 2000 gram brød og 175 gram mel.

En Nordslesviger tjener hos prins Oscar af Prøjsen.

En af gårdejer og hestehandler Jeppe Nielsens sønner i Stenderup ved Rødding, Peter Nielsen, der ved krigens udbrud lå som aktiv soldat ved garden i Potsdam og siden har været med ved fronten i Rusland, var ifølge ”Dannevirke” allerede før krigen tjener hos prins Oscar. Nielsen har også nu under krigen beholdt denne stilling, som han endnu beklæder.

7. februar 1916. Syd for grænsen under krigen.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

En indsamling af gammelt avispapir

foranstaltedes af Røde Kors i Haderslev i fredags og i lørdags. Papiret skal bruges til fremstilling af tæpper og andet og til at strække forrådene af halm og træstoffer …

Faldne, sårede og fangne

-Efter nordslesvigske blade –

Peter Møller fra Skovby på Als er hårdt såret og Samuel Nielsen fra Kellerup, tidligere savnet, meldes nu fra udlandet at være i fangenskab.

-Ifølge tabslisten er Nis Hansen af Spandet i fangenskab; J. Jürgensen Schmidt af Halk er bleven hårdt såret; Emil Sohl af Haderslev er i fangenskab (Udlands-Efterretning); hidtil nævnes han som savnet.

4. februar 1916. Syd for grænsen under krigen: Pølser og faldne lærere

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

En forordning om kødkonserves og pølser,

som i mandags vedtoges af Forbundsrådet, går ud på, at erhvervsmæssig fabrikation af konserves af kød eller med kødtilsætning, som er gjorte holdbare ved ophedning, er forbudt.

Til erhvervsmæssig pølsetillavning må der ikke forarbejdes mere end en tredjedel af vægten af de slagtede kreaturer, svin og får, med mindre det sker efter direkte kontrakt med Hær- og Marineforvaltningen. For pølsefabrikker er der anordnet en anden beregning af den tilladte tredjedel. For fersk pølse kan regeringerne tilstede undtagelser.

Forordningen træder i kraft den 4. februar.

Faldne lærere.

I det sidste nummer af ”Schulblatt der Provinz Schleswig-Holstein” meddeles der, at der i året 1915 er faldet følgende antal lærere fra de forskellige kredse:

Kiel 12, Haderslev 9, Åbenrå 3, Tønder 3, Sønderborg 5, Flensborg 6, Slesvig 10, Husum 5, Eckernførde 2, Rensborg 3, Nøreditmarsken 4, Sønderditmarsken 6, Steinburg 5, Neumünster 5, Bordesholm 3, Pløn 2, Pinneburg 7, Altona 4, Stormarn 7, Segeberg 1 og Oldenburg 7.

Også mange seminarister er faldne, således fra seminariet i Haderslev 12, Tønder (Seminar- og præparandanstalt) 30, Eckernførde 15, Rendsborg 15, Kiel (Seminar- og præparandanstalt) 10, Ratzeburg 8, Uetersen ?? 5 og Præparandanstalten i Kappel 2.

Hidtil er 14 lærere savnede.

3. februar 1916. Syd for grænsen under krigen: Falskmønteri!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Falske enmarkstykker

har ifølge ”Hejmdal” i flere dage atter været i omløb i Slesvig og Holsten. De er forsynede med mønttegnet A og aarstallet 1908. I udseende adskiller de falske mønter sig ikke fra de ægte; kun af klangen kan man straks erkende, at det drejer sig om falske mønter.

Hvor er boghveden og hirsen?

”Vorwärts” skriver:

For nogle dage siden blev befolkningen opfordret til efter evne at erstatte den dyrere ris med boghvede eller hirse. Med en henvisning til denne slags bælgfrugters næringsværdi blev der også offentliggjort kogeforskrifter.

Disse kogekunstnere har let ved at give gode råd fra det grønne bord. For det første er prisen for boghvede og hirse ganske overordentlig høj; boghvede koster jo 90 og hirse 80 pfennig pundet. Men dernæst er der slet igen boghvede og hirse at få! Boghvede fås principielt ikke, og af hirse er der efter central-indkøbsselskabets skøn i hele Berlin ikke to centner?

Derfor er det spørgsmål berettiget, hvor boghvede og hirse egentlig er henne.

Fire hjulmagere fra Sundeved faldne.

Fra Sundeved skrives til ”Hejmdal”:

Atter er en af vore unge, dygtige hjulmagere bleven et offer for krigen, det er nu den tredje siden 1. maj, nemlig Klaus Nissen fra Dybbøl, som for kort tid siden faldt i Rusland.

I august faldt Lorens Jakobsen fra Stenderup også i Rusland, den 2. maj blev Chr. P. Hansen fra Smøl hårdt såret i Galizien og døde to dage efter; samtidig døde Chr. Christensen fra Broager.

Alle fire var unge dygtige hjulmagere, som for få år siden havde købt deres ejendomme og nu var godt i gang. Nissen og Jacobsen havde bygget nye værksteder og indlagt motor og maskiner, og nu har de måttet [her mangler et ord, GBN] fra det hele, nu sidder de sørgende enker med deres små børn uden mand og forsørger.

Feltpostpakkerne bliver undersøgt.

Gang efter gang har postvæsenet bedt befolkningen om ikke at sende brandfarlige genstande i felten; men alt forgæves. I talrige tilfælde har der fundet selvantændelse sted, som tit havde ødelæggelse af hele jernbanevogne til følge.

Nu vil er endelig officielt blive skredet ind derimod og pakkerne vil af og til blive efterset. Hvis det er brandfarlige genstande i skal sendingen standes og den pågældende feltstation underrettes herom, denne vil så i ethvert tilfælde på grundlag af paragraf 867.5 a i straffelovbogen foranledige yderligere skridt, der kan blive til 150 mark i bøde.

2. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Syd for grænsen under krigen

Jernkors.

”Hejmdal” meddeler bl.a.:

Leonhard Lycke, søn af stations-opsynsmand L. Lycke i Ladegaard 2. ved Hammelev, der siden krigens begyndelse har deltaget i de hårde kampe i Vogeserne, og ”Hejmdal’s” mangeårige medarbejder, sparekassebogholder, cand. polit. P.A. Callø fra Rødding, der har været med i kampene ved Ypern, har fået jernkorset.

 Også nøddetræ beslaglægges.

Den stedfortrædende generalkommando i Altona har igennem Wolffs Bureau anmodet os om at meddele, at fristen for beslaglæggelsen og anmeldelsen af det forhåndenværende nøddetræ og de stående nøddetræer er bleven forlænget til den 15. februar d.å.

Indkaldelse af lærere.

I flere blade meddeles her, at de lærere, der hidtil ikke har kunnet undværes, med det første vil blive indkaldte til hærtjenesten, for så vidt som de er krigsduelige og ikke over 40 år gamle. I stedet for de indkaldte lærere stiller hærforvaltningen så vidt muligt garnisonsdygtige lærere til rådighed, for at skolevirksomheden kan opretholdes.

Beslaglæggelse af høbeholdningerne

Generalkommandoen i Altona har anordnet, at alle høbeholdningerne, der var forhånden den 31. januar, skal optages. Anmeldelsespligten udstrækker sig ikke alene til handlere, men til samtlige ejere af hø. Hvem der undlader anmeldelsen eller gør urigtige eller ufuldstændige anmeldelser, kan straffes med fængsel indtil 6. måneder eller med pengebøder indtil 10.000 mark.

Hemmeligholdte forråd kan konfiskeres af staten.

 Faldne, sårede og fangne

-Efter nordslesviske blade-

Overmatros Christian Terp er falden den 17. december i fjor om bord på den lille krydser ”Bremen”, 23 år gl.

I torsdags modtog gårdejer A. Rasmussen og hustru i Tornumskov ved Lintrup et kort fra deres søn Marius, der er i russisk fangenskab; han toges til fange den 17. december d.å.