Kategoriarkiv: Aviser

27. april 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Passene.

Med hensyn til den forleden bragte meddelelse om, at der på passene skulle stå ”prøjsisk undersåt”, kam ”Dybbøl Posten” efter forespørgsel på landrådskontoret i Sønderborg oplyse, at det ikke er nødvendigt at få en sådan tilføjelse indført, da det er en selvfølge, fordi de hjemlige myndigheder kun kan udstede pas til prøjsiske undersåtter.

Derimod skal de såkaldte ”Grenzausweise”, altså de pas, der giver tilladelse til at passere grænsen, indeholde den pågældende bemærkning.

Udførselsforbud.

Bestyrelsen for ”Slesvig-Holstensk kvæghandelsforbund” har den 22. april 1916 forbudt udførsel af grise af enhver alder og af drægtige ungsvin fra forbundsdistriktet. Dette forbud er straks trådt i kraft.

Bestyrelsen kan tillade undtagelser fra forbuddet.

Overtrædelser straffes med fængsel af indtil 6 måneder eller pengebøder af op til 1500 mark.

Ny optælling af kartoffelforrådene.

Over præsident v. Molkte i Slesvig bekendtgør, at der den 26. april vil finde en ny optælling af kartoffelforrådene sted, da der foreligger grund til at antage, at disse ved optællingen den 24. februar ikke er blevet angivet rigtigt.

Overpræsidenten retter den alvorlige formaning til befolkningens indsigt og fædrelandskærlighed efter bedste evne at bidrage til, at der opnås et nøjagtigt, til de virkelige forhold svarende resultat.

På visse steder, som f.eks. i Haderslev, er der blevet uddelt blanketter, på hvilke opgøret for hver husholdning skriftligt skal indsendes til rådhuset, oplyser ”Hejmdal”.

På andre steder, som i Åbenrå Amt, har gods- og kommuneforstanderne henholdsvis magistraten i Åbenrå fået ordre til at sørge for et tilstrækkeligt antal tællere i de enkelte tællingsdistrikter.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Der er indløbet efterretning til J.P. Møller i Bodum om, at hans stedsøn, Hans Christensen, er faldet i Frankrig.

L. Iversen og hustru i Blansskov i Sundeved har modtaget efterretning om, at deres søn Claus er faldet i Rusland den 18. marts, 31 år gl.

Enke Cathrine M. Gregersen i Brunsnæs ved Broager har modtaget efterretning om, at hendes søn Peter er faldet den 9. april, 27½ år gl.

Marius Jørgensen og hustru på Egebjerggård ved Østerholm på Als har modtaget efterretning om, at deres søn Hans Jensen Jørgensen, er faldet den 7. april, 21 år gammel.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Karl Prasse fra Haderslev [?], Mads Madsen fra Kalø, August Schrøder fra Åbenrå og Hans Hoffmann fra Haderslev, Christian Haar fra Skodborg Østerskov og Broder Christiansen fra Nustrup er faldet samt at Christian Iversen (ikke landeværnsmand Iver Iversen) fra Jordkær, Peter Sørensen fra Årø, Heinrich Niemann fra Jels og Peter Asmussen fra Kværs er døde på lazaret.

Maler August Fynsk, søn af politibetjent F. i Åbenrå, er ved Verdun blevet såret af et skud i hovedet.

Hans Mathiesen fra Hørup (Højrup eller Hyrup?) i Haderslev Amt og Jørgen Henningsen fra Lintrup er hårdt såret.

26. april 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Om krigssavnedes dødserklæring

skriver ”Norddeutsche Allgemeine Zeitung”: Forbundsrådet har den 18. april udstedt en forordning om krigssavnedes dødserklæring. Muligheden for en sådan dødserklæring, der i mange af de efterladtes retsforhold danner en økonomisk nødvendighed, er allerede givet ved den borgerlige lovbog. Men allerede ved dennes udstedelse har man været klar over, at der ligesom tidligere, således også i fremtiden under en større krig, ikke ville kunne undværes særlige forskrifter. Noget nyt ved forordningen er det hovedsagelig, at den tillader dødserklæringen allerede før krigens afslutning. En opsættelse af den retslige uvished til efter fredsslutningen også i de tilfælde, hvor en krigsdeltagers død i henhold til alle omstændigheder og erfaringer må anses for fastslået, kan under de nuværende forhold ikke forenes med en ordnet rettergang.

Noget nyt er desuden forskrifternes udvidelse til civilfanger og gidsler, der er faldne i fjendens vold. Med hensyn til rettergangen er de væsentlige forskrifter ligeledes allerede til stede i civilprocesordningen. Foruden nogle simplifikationer og foruden fritagelsen for retsomkostninger er der sørget for en lettere udnyttelse af de af anvisningskontorerne samlede efterretninger om savnede  samt for, at en mulig indsnegen fejl kan skaffes af vejen på den hurtigset og simplest mulige måde. Udstedelsen af en sådan forordning er i offentligheden blevet krævet som en tvingende nødvendighed.

Den udførlige begrundelse, hvormed forordningen er blevet forelagt for forbundsrådet, findes aftrykt i ”Reichsanzeiger”.

Lukkede smedjer.

Hvilken gribende betydning krigen har for håndværket, fremgår af den omstændighed, at smedjerne i 42 landsbyer i Angel har måttet lukkes.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Karl Marschalle fra Egernsund er faldet den 26. marts.

Heinrich Lensch, medindehaver af firmaet Lensch og Bertram i Sønderborg, er den 8. april faldet ved Verdun.

Provisor August Schneider fra Sønderborg er faldet den 7. april.

Arbejdsmand Paul Grau og hustru i Slotsgade i Haderslev modtog ifølge ”Dannevirke” i fredags den sørgelige meddelelse, at deres søn Anton Grau den 29. februar har fundet døden i krigen.

Peter Kruhl fra Høgsbro ved Hvidding er efter længere tids sygdom den 21. april afgået ved døden på et lazaret i Kønigsberg. Den afdøde, der var sine forældres eneste barn, blev 29 år gammel.

Hans Jessen, søn af Adolf Jessen i Skærbæk, der i længere tid har ligget garnison i Flensborg, er efter forudgående sygdom afgået ved døden på et herværende lazaret.

Fiskerøger Henrik Tietje fra Stranderød ved Rinkenæs er under de sidste dages kampe i Frankrig blevet såret af granatsplinter både i arme og ben.

Frederik Warming fra Terp ved Øster Lindet, der er med ved vestfronten, er i begyndelsen af april blevet såret i det ene lår af en granatsplint.

Peter Damm fra Gramby, der fornylig under et stormangreb ved Dünaburg blev temmelig alvorligt såret i den ene skulder, er nu kommet på lazaret i Deutsch-Eylau.

19. april 1916. Kirkeklokker, kogødning og kødkort.

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Indførsel af magert kvæg fra Danmark og Sverige.

Landbrugsministeren har ifølge ”Hejmdal” givet tilladelse til, at der må indføres 1000 stykker magert kvæg til hertugdømmerne fra Danmark og Sverige, dog kun på betingelse af, at indførslen udelukkende foretages af kvægkommissionærerne Louis Jacobs og Rasmus Andersen i Husum.

Indførslen er endvidere afhængig af følgende betingelser: 1) Det indførte kvæg skal ved indførslen undersøges af kredsdyrlægen; 2) Det må kun befordres i lukkede jernbanevogne; 3) Efter at kvæget er udladet, skal vognene desinficeres på importørens regning; 4) I de første 14 dage, efter at kvæget er nået til bestemmelsesstedet, står det under polititilsyn og må kun veksle opholdssted med politiets tilladelse og under fortsat polititilsyn.

Salg af kirkeklokker.

Konsistoriet i Kiel meddeler i ”Kirchliches Gesets und Verordnungsblatt”, at firmaet Otto Levyh i Berlin, ifølge meddelelse fra kultusministeren, i en rundskrivelse til præster har tilbudt at købe kirkeklokkerne for at aflevere dem til hærforvaltningen. Overkommandoen i Brandenborg har allerede forbudt firmaet yderligere at henvende sig til menighederne med tilbud om at købe kirkeklokkerne til hærformål.

Konsistoriet gør i den anledning menighederne særlig opmærksomme på, at salg af klokkerne kun må ske direkte til hærforvaltningen, og at menighederne i deres egen interesse gør vel i uden videre af afstå ethvert privat tilbud.

Landråden i Sønderborg

er ifølge ”Dannevirke” blevet forfremmet til ritmester i reserven ved 1. liv-husarregiment i Danzig. Landråden har ikke været indkaldt til krigstjeneste.

Kogødning til 30 pfg. pr. 100 pund.

En gæstgiver Schumann i Husum Nystad har til nogle mænd i Hamborg leveret 60 jernbanevognladninger god, ren kogødning for 30 pfg. pr. 100 pund.

Landstormsmænd på hjemrejse.

I torsdags kom henved 300 landstormsmænd gennem Kiel. De kom fra de østlige valpladser og skulle rejse hjem, da de under felttoget har overskredet det 45. år. De vil derefter blive hjemsendte fra deres hjemlige garnisonsby.

De mange madkort.

”Kieler Zeitung” giver en rammende kritik af den måde, hvorpå myndighederne ordner det mangegrenede og vanskelige tyske madspørgsmål. Det hedder bl.a.:

Vi har kort til indkøb af brød, smør, kartofler, kød, bælgfrugter og mælk. Nu kommer hertil sukkerkortet, det syvende. To pund sukker månedligt pr. hoved af befolkningen! I fjor opfordres vi til at bruge mere sukker. Det manglende fedt skulle erstattes af sukker, hvis næringsværdi blev rost i høje toner. Det blev også anbefalet at bruge sukker til kreaturfodring.

Men efter at det prøjsiske landbrugsministerium 17. december 1915 udstedte en opfordring til forøget dyrkning af sukkerroer og stillede muligheden af en stigning af sukkerprisen i udsigt, begyndte man i alle husholdninger at gøre stigende indkøb af sukker. Der blev gentagne gange offentlig henvist til, at opkøb af sukker var fuldstændig unødvendigt da vi havde sukker nok. Men klog af tidligere erfaringer ænsede befolkningen ikke disse henstillinger. Og nu er den øjeblikkelige indførelse af sukkerkort anordnet, og der trues med fratagelse af alle beholdninger over 10 kilogram! Der skal indtil videre månedlig kun afgives 2 pund pr. hoved i befolkningen.

Borgmesterens smør.

”Eberswalder Zeitung” fortæller følgende lille smør-historie:

I en by i nærheden af Eberswalde sendte en kone sin lille datter til smørhandleren efter et halvt pund smør. Købmanden erklærede imidlertid højtideligt, at han ikke havde smør. Men den lille blev stående og bad om at få smørret. Hendes mor havde hårdt brug for det.

Da ringede telefonen i kontoret ved siden af. Købmanden gik derind, talte et par ord i telefonen og  og kaldte så på butiksjomfruen. Og den lille hørte nu, at han sagde: ”Borgmesteren ønsker 5 pund smør, har vi for meget?” Butiksjomfruen svarede ja, og den lille hørte videre, hvorledes købmanden i telefonen meddelte borgmesteren, at han måtte lade smørret afhente.

Den lille pige løb derpå hurtigt hjem og fortalte sin mor, hvad hun havde hørt. Konen gik da straks resolut hen til butikken og bad om de 5 pund smør til hr. borgmesteren. Hun fik dem straks udleveret, betalte kontant og gik.

Hvorledes det senere gik borgmesteren, om han fik en lang næse i stedet for smør, vides ikke.

Indførelse af kødkort i hertugdømmerne.

På et møde, som byrådet i Slesvig afholdt i torsdags, meddelte formanden, at det på et møde, som landrådene og borgmestrene nylig afholdt i Neumünster under overpræsidentens forsæde var blevet besluttet at indføre kødkort i provinsen. Kortene skal give hver person ret til at få 600 gram kød med ben eller 375 gram kød uden ben (skært kød, pølse osv.) ugentlig. Hjemmeslagtning skal i fremtiden være afhængig af landrådens tilladelse.

15. april 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fem sønderjyder dræbt af en engelsk mine.

Sigfred Hansen skriver fra felten til ”Flensborg Avis”, at den 3. april har 5 sønderjyder fundet døden på valpladsen. En engelsk mine slog ned på dækningen, hvor de lå, og begravede dem fuldstændig. Den ramte Peter J. Petersen af Tornskov, Hans Nielsen af Mjøls, Thomas Olsen af Ravsted, gefreiter Henrik Bollmann af Haderslev og Peter Nissen af Nørre Hostrup. Sidstnævnte lykkedes det efter flere timeres arbejde at få udgravet levende, og lægerne håbede at kunne frelse ham, men dagen efter døde han på et lazaret.

Et gensyn i fangenskabet.

Da der i forrige uge indtraf russere til landbrugsarbejde på den Peters’ke gård i Warmhørn i Eidersted, var der iblandt dem én, der klagede over, at hans bror, Ivan var faldet i krigen. Da senere en af vagtmandskabet kom med breve til gården, var en ualmindelig lighed med en russer, der arbejdede på nabogården, ham påfaldende. På hans spørgsmål, om han havde en bror, Ivan, svarede russeren: Ja, Ivan død. Vagtmanden fortalte ham derefter, at han levede og arbejdede på den nærmeste gård, og førte russeren derhen.

Gensynet var overordentlig gribende; leende og grædende omfavnede og kyssede de hinanden.

Kaffe og te.

Krigsudvalget for kaffe og te meddeler, at hvem der har over 10 kilo råkaffe eller over 5 kilo te, overhovedet ikke mere må sælge kaffe og te. Kun de småhandlende, som har mindre, må sælge de små beholdninger ud. Der må indtil videre ikke mere brændes kaffe, heller ikke af private.

Uddannelse af invalider.

Ifølge generalkommandoens anordning af 30. marts 1916 kan krigsinvalider, der delvis eller helt forhindres i udøvelsen af deres tidligere erhverv, i fald de ønsker det og er skikkede dertil, blive uddannede i de tekniske institutter, med undtagelse af krudtfabrikkerne, om lærlinge i kleinsmede-, drejer- og sadelmagerfaget.

Læretiden er 2 år, forud for hvilke går der en 4 uger prøvetid for at få fastslået, om, og for hvilket fag vedkommende egner sig. I prøve og læretiden lønnes lærlingene som ulærte arbejdere. Ansøgningerne om ansættelse må rettes til artilleridepotet i Altona og Rendsborg.

Optagelse af kødforråd.

I henhold til forbundsrådets forordning af 2. februar 1915 vil der i dag, 15. april, i forbindelse med kvægtællingen blive foretaget en fastsættelse af, hvor store forråd af holdbare kødvarer, der findes såvel hos næringsdrivende og kommuner, som i private husholdninger. Forråd på under 2 pund kommer ikke i betragtning. Vægtangivelsen skal ske efter hele pund.

Der vil ifølge ”Hejmdal” til dette brug i disse dage blive uddelt lister, som i udfyldt stand skal leveres tilbage til de kommunale myndigheder inden den 22. april.

Ikke-angivelse eller urigtig angivelse på disse lister straffes med indtil 6 måneders fængsel eller indtil 10.000 mark bøde.

En uldindsamling.

I et opråb, der er undertegnet af prinsesse Irene af Prøjsen og overpræsident v. Molkte, bebudes en ny indsamling af uldsager. Husmødrene i hele provinsen bedes samle alle uundværlige og ubrugelige uldrester samt uldaffald sammen og holde det rede til aflevering, når opfordringen dertil sker i den nærmeste tid.

Tyske indkaldelser.

Da det har vist sig, at annoncerne i bladene ikke bevirker, at alle de i Tyskland militærpligtige personer, som opholder sig i Danmark, melder sig under fanerne, har de tyske myndigheder i den senere tid tilstillet hver enkelt direkte opfordring til at give møde ved den tyske hær. Imidlertid er der også andre, der får sådanne opfordringer, nemlig folk, der slet ikke er tyske undersåtter, skriver, ”Kolding Avis”. Således har en mand i bladets læsekreds fra det tyske kontor i Kolding fået opfordring til at møde, skønt han har boet her i landet i henved 2 år før krigens udbrud og har brev fra den tyske regering på, at han for nogle år siden blev betragtet som dansk undersåt. Manden er født syd for grænsen, men begge hans forældre i kongeriget, så han, der aldrig har erhvervet tysk statsborgerret, i det mindste er hjemløs, men som sagt, han besidder en skrivelse fra de tyske myndigheder, og disse stempler ham rent ud som dansk undersåt. Alligevel vil de nu have ham med i krig!

15. april 1916. Faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Efter nordslesvigske blade.

Gårdejer Hans Nissen fra Nørre Hostrup har modtaget meddelelse om, at hans ældste søn, Peter Nissen, er død på et feltlazaret på vestfronten.

Dette budskab vil vække almindelig sorg på egnen, da Peter Nissen var en meget afholdt og trofast ung mand.

Hans Nissen har foruden den afdøde to sønner, der er soldat; den ene blev hårdt såret for et par måneder siden.

Konrad Nielsen og hustru i Vollerup på Als har modtaget efterretning om, at deres søn Georg 15. marts er faldet, 23½ år gammel.

Otto Lass fra Skodborg er faldet den 27. marts, 39 år gammel. Han efterlader sig enke og 4 børn.

Parcellist P. I. Hansen fra Ganderup ved Fol er faldet i Frankrig. Han efterlader sig hustru og 6 små børn. Hansen blev indkaldt som ikke-uddannet landstormsmand i juni i fjor og uddannet i Bremen. Jørgen Godt fra Dyndved og Hans Askov fra Ørderup Mark er faldet.

Høker Chr. Jørgensen og hustru i Oksbøl på Als har modtaget efterretning om, at deres 25 år gamle søn, Henrik, er død på lazaret.

I tabslisten meddeles, at Peter Schmidt fra Ulkebøl er død på reservelazaret og at Jørgen Jessen er død på et krigslazaret.

Nis P. Sandholdt, søn af landboelsmand Sandholdt i Arnitlund, er død på et lazaret i Slesvig.

Ch. Andersen fra Adsbøl er død af sygdom på feltlazaret 11.

Jæger Niels Schmidt 5. fra Skrydstrup er den 21. marts kommet i engelsk fangenskab.

Købmændene Karsten Hansen i Strucks Allé og Hans Nannsen er i engelsk fangenskab. Jens Søndergård fra Haderslev er ligeledes i fangenskab.

Hjuler Jens Feddersen i Skodborg har fået breve med påskriften ”Savnet” tilbage fra en søn, der som jæger deltog i kampene i Flandern. Der næres håb om, at han er faldet i engelsk fangenskab.

Feddersen har desforuden fire sønner med i krigen.

11. april 1916. Dødstallet stiger i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne nordslesvigere

Fra 2395 her i bladet 5. april, er minimumstallet for faldne nordslesvigere allerede steget til 2451. Det er et forårstegn, at kampene bliver livligere, og det går også ud over vore landsmænd. Listerne er lange og ensformige, men bag ved hvert enkelt navn står lidelse og død for navnets ejermand, sorg og ofte bitter nød for de efterlevende. Tallet på de familier, der mister mere end ét medlem, vokser stærkt.

Af de 56 nye tilkomne vides følgende at have ladet livet foran Verdun: gårdejer Jes Jessen fra Hellevad (8. marts), Marius Nissen fra Genner i Øster Løgum sogn (artillerist) og Hans Rehder fra Høgelund i Hjoldelund sogn. I Frankrig uden nærmere stedsangivelse, så Verdun er også indbefattet deri, desuden Chr. Adolf Haar fra Skodborgskov, H.G. Prasse fra Høgsbro i Hvidding (på vagt i Champagne), Hans Jessen fra Kliplev og Peter Lorenzen fra Bjerndrup i Kliplev, Frans Nagel fra Sønderborg, Peter Chr. Hansen fra Augustenborg, Peter Hansen Schmidt fra Ulkebøl, Chr. Andersen fra Flensborg, Chr. Høpner fra Sankelmark i Oversø og J. Munk fra Læk (farver Munks anden og sidste søn).

I russisk jord hviler: Gårdmand Nis Lenger fra Jelsskov (solid og driftig), gårdmand Peter Ryts fra Brændstrup i Rødding, Karl Bier fra Tønder (enke og seks børn i meget trange kår), Theodor Lorenzen fra Løgumkloster (faldet 19.november 1914), Johs. Hansen fra Åbenrå (skulle 16. marts været kommet hjem til kone og småbørn på orlov, men faldt forinden), gartner Ottsen fra Løjtkirkeby (en lovende og sympatisk mand) og Gustav Hansen fra Augustenborg.

Uden stedsangivelse læses dødsbudskabet om Theodor Wolff og Jens Jensen fra Haderslev (den sidstes moder, en præsteenke, har mistet en søn før i krigen), Knud Sørensen fra Årø og Nissen fra Hajstrup i Øsby, Anders Møller fra Abkær i Bedsted, Jens Petersen fra Arrild (død 17. august 1914), Magnus Møller fra Skærbæk, Thorvald Lassen fra Tønder (søn af en udmærket dansk mand), Claus Albrechtsen og Steffen Lund søn fra Løgumkloster (en bror tidligere faldet). På en gang meldes 4 dødsfald fra Nørre Løgum sogn, umiddelbart efter to i forrige oversigt: Rasmus Rasmussen fra Løgumgårde, Chr. Poulsen fra Tornskov (død 18. oktober 1914), Hans Platz fra Vester Terp og Peter Schmidt fra Nørre Løgum (enke og 6 børn). Så er der Jens Hansen fra Vennemose i Abild, Marius Nielsen og August Schrøder fra Åbenrå (en bror til den sidste har i 16 måneder været savnet af moderen der er enke), Jørgen Hansens søn fra Nørre Hostrup i Egvad, gårdmand Peter Andersen fra Blaasholm på Løjt, Jes Jessen fra Kasø i Hjortkær, Hans Jessen fra Uge, Asmus Julius fra Sønderborg, Thomas Nielsen fra Iller og Valdemar Nicolaisen fra Skodsbøl, begge på Broagerland, Thorvald Jensen fra Revlingbjerg pr. Sønderborg, Mathias Chr. Ley fra Grønmark og Hans Møller fra Bøghoved, begge på Kegnæs, Chr.Petersen fra Osbæk i Ketting, Jens Lorenzen fra Agtrup i Læk (faldet den 18. oktober 1914). I et fletbrev nævnes endelig: Vi må beklage tabet af to kammerater(deraf) A. Autzen fra Magstrup. Af dette navn og fra denne by er tidligere faldet brødrene Karl og Wilhelm; enten er den her omtalte en tredje bror, eller forbogstavet er forskrevet eller læst galt.

Carl Chr. Kastbjerg fra Bredebro er faldet på valpladsen i Belgien den 25. oktober 1914 om aftenen kl. 6. Englænderne beholdt valpladsen den aften, og i hast måtte der kastes noget jord på de døde. Men den 18. april 1915 erobrede tyskerne samme terræn tilbage. Senere, den 17. september, blev en afdeling kommanderet derhen for at få opklaring om de døde. Og da fandt de også Kastbjerg. Hans ring, ur, lønningsbog og mærke blev sendt hjem til hans kone. Hans forældre har nu mistet tre sønner i krigen og tre andre står endnu i felten, medens den yngste er udtaget og snart kan vente at komme bort.

11. april 1916. Luftangrebet på Nordfrisland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Landsbrandkassen og staben ved flyverangreb.

I anledning af, at fjendtlige flyvere havde angrebet den nordfrisiske kyst, blev der hos den slesvig-holstenske Landsbrandskassen anmodet om oplysninger om, hvorvidt skade, der eventuelt forårsagedes på forsikrede bygninger ved bombekastning eller beskydning fra flyveres side var medindbefattet i forsikringen.

Herpå er der indløbet et benægtende svar fra Generaldirektør Wenneker.

9. april 1916. Arrestation og understøttelse

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Udbetaling én gang for alle i stedet for årsrente.

Der er ifølge ”Hejmdal” forelagt Rigsdagen et lovforslag om, at personer, der har krav på krigsførelse, efter andragende kan blive affundet med en kapital til at erhverve sig eller sikre sig egen grundejendom i byen eller på landet. Modtagerne må være mellem 21 og 55 år; det må ikke kunne ventes, at forsørgelsesgrunden bortfalder, og der må være sikkerhed for en gavnlig brug af pengene. Det drejer sig kun om militære fra stabssergenter nedad.

Som affindelsessum betales ved det fyldte 21. år det 16-dobbelte, 22. år det 15 ¾ dobbelte og nedad til ved det 55. år det 7½ dobbelte af årsbeløbet.

Gifter en affunden enke sig igen, så skal summen inden 3 måneder efter brylluppet tilbagebetales, for så vidt den overstiger det samlede beløb af de årspenge, der i mellemtiden ville have været forfaldne. Under særlige omstændigheder kan der helt eller delvis ses bort fra tilbagebetalingen. Ved lovforslaget vil regeringen fremme bosættelsen af selvstændige landmænd eller næringsdrivende.

Apoteker Wilckens arrestation.

En ung, dansk mand, der i en halv snes dage har siddet arresteret i Flensborg for overtrædelse af et forbud, bekræfter, at apoteker Wilckens er arresteret i Flensborg. Han har talt med en fiskehandler Brücke, der har været anholdt i samme affære.

Apotekeren havde købt nogle medicinalvarer, der skulle sendes til Brückes adresse og overleveres til en skipper, som skulle føre dem ud. Postvæsenet havde imidlertid fattet mistanke og i hemmelighed undersøgt pakkens videre skæbne; thi den blev uventet konfiskeret om bord hos skipperen, som blev anholdt.

Apoteker Wilckens sidder nu i det temmelig strenge ”Retsfængsel”, mens Brücke og en ingeniør Johansen sidder i ”Politifængsel”. ”Frederikshavns Avis” mener imidlertid at vide, at undersøgelsen er sluttet, og at apotekeren kan ventes løsladt i nær fremtid.

8. april 1916. Faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Mads Madsen og hustru i Mariegade i Haderslev har modtaget efterretning om, at deres eneste søn, Mads, den 23. marts er faldet i Rusland, 22 år gl.

Jens Jensen fra Haderslev er faldet i Belgien. Han var meget afholdt af sine kammerater.

Christian Møller fra Gårdkrog ved Skærbæk har fået meddelelse om, at hans søn Magnus er faldet.

Mathias Lei fra Grønmark på Kegnæs er faldet, 30 år gl.

Christen Iversen fra Ulkebøl er død af sine sår på feltlazaret 3 ved det 9. Armékorps, og Andreas Grube fra Hoptrup er død af sygdom.

Marius Nissen fra Genner er hårdt såret.

Heinrich Bargmann fra Hvidding og Jes Jessen fra Toftum, der før har været opført som savnet, er i fangenskab.

8. april 1916. M. Andresens jordefærd

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

M. Andresens jordefærd

Torsdag eftermiddag jordedes under stor deltagelse Sprogforeningens mangeårige formand, tobaksfabrikant M. Andresen.

Det var en talrig skare, der samledes i Frimenighedskirken i Åbenrå, slægt og venner fra hele Nordslesvig. Og rundt omkring, i øst og vest har nok mange flere ønsket at være med til at vise M. Andresens den sidste ære, thi det var ikke mindst ungdommen, der stod ham nær, foreninger og virksomheder, vi nævner nogle: Sprogforeningen, Skoleforeningen, Nordslesvigsk kvindeforening, Kogeforeningen, ”Hejmdal”, ”Dannevirke-Modersmålet”, ”Dybbøl-Posten”, ”Flensborg Avis”, ”Hejmdal”s tilsynsråd, ”4S”, ”To Løver”, Fabrikkens personale, ”F.D. ”, Folkeligt Samfund, Den nordslesvigske Folkebank, C.J.C. Forening.

I kirken talte pastor Thade Petersen ud fra ordet: Vær tro indtil døden, og jeg vil give dig livets trone.

Rigsdagsmand H.P. Hansen talte derefter om Andresen som menneske og borger.

Alvor og samvittighedsfuldhed hørte til grundtrækkene i hans karakter og prægede hans færd fra barneårene af. Skønt lærer med liv og lyst, forlod han frivillig skolens tjeneste, da han ikke længere kunde forene pligter som embedsmand med sin dybeste inderste overbevisning.

Han skildrede endvidere Andresen som den retsindige og rettænkende mand, frisindede og humane arbejdsgiver, for hvem det var et hjertefag at øve ret og skel til alle sider også overfor modstandere, som manden med den fint mærkende retfærdighedsfølelse og det trofaste sindelag, som den der tillige var sine medarbejderes ven og som den hjælpsomme mand, der ikke lod venstre hånd vide, hvad den højre gjorde.

Det udsædvanligt store følge viste tydeligt, hvor afholdt og agtet Andresen var.

Også i vort offentlige liv efterlader Andresen en tom plads; som formand for Sprogforeningen har han i en lang årrække gjort et stort og frugtbart arbejde; og mange andre foretagender i Nordslesvig har han støttet og hjulpet frem. Derom vidnede da også det store følge. Sprogforeningen, Vælgerforeningen, Skoleforeningen, Kreditforeningen, Landeværnet, Fælles-Landboforeningen, den nordslesvigske presse og talrige andre virksomheder var repræsenteret ved deres bestyrelser.

6. april 1916. Krigsenke med 6 små børn og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Dr. Thomsen

I Skærbæk er kommet hjem på orlov i 10 dage.

Gårdejer Eskild Wind fra Gastrupgårde ved Rødding, der siden krigens begyndelse har været indkaldt som underofficer ved landeværnet og har været med i mange hårde kampe, kom i mandags aftes hjem på 3 ugers orlov.

 Over grænsen uden pas!

En ganske ung pige fra Danmark, der i søndags nat ville gå over grænsen uden pas ude i det nordvestlige hjørne af Haderslev kreds, blev taget af den tyske grænsevagt og i mandags ført til Flensborg.

Gårdejer Peter Ryts fra Brændstrup, der deltog i krigen som infanterist, er nylig faldet i Rusland under den sidste tids hårde kampe, hans hustru, der nu står ene tilbage med 6 små børn, modtog i lørdags det tunge budskab ved brev fra sin mands trofaste ven og kammerat, gårdejer Mathias Fisker fra Stenderup ved Rødding. Peter Ryts, der opnåede en alder af næppe 40 år, blev først i juni i fjor indkaldt som ikke uddannet landstormsmand og lå i Bremen. Efter endt uddannelse kom han sidste efterår sammen med flere andre nordslesvigere til Rusland, hvor han i vinter har døjet meget både sult og kulde.

Dette dødsfald vil, skriver ”Hejmdal”, vække sorg og dyb og inderlig medfølelse i hele egnen, hvor Peter Ryts var kendt. Han var en af vore bedste og dygtigste unge mænd og havde mange oprigtige venner. Efter menneskelig forstand kunne han dårligt undværes. Han vil blive dybt og længe savnet af de mange, der holdt af ham. Men allermest vil han blive savnet i sit hjem, af sin hustru, sine børn og sin gamle syge mor, hvem han var en god og kærlig mand, far og søn.

6. april 1916. Indtil nu mindst 2.316 faldne fra Nordslesvig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Faldne nordslesvigere.

Landråden i Sønderborg har nogle gange offentliggjort ”Mindetavler” over de døde fra hans embedsdistrikt, af hvilke følgende ikke er fundet hidtil i aviserne. Det er mest tjenestekarle og røgtere, hvis død er gået ubemærket hen:

Thies Hansen og Georg Petersen fra Sønderborg, Jørgen Hofstadt fra Ragebøl i Dybbøl sogn, Frederik Arnold, Joh. Frederik Andersen, Mathias Lorenzen Jørgensen, Jens Petersen og Frederik Schwertfeger fra Såstrup, Jørgen Eriksen fra Avnbøl og Rudolf Bomski og Jørgen Duus fra Bøjskov i Ullerup sogn, Karl Bergholz fra Kær og Nis Christiansen og Jens Meier fra Sundsmark i Ulkebøl, Frederik Jørgensen fra Lysabild og Karl Møller fra Mommark i dette sogn, Peter Petersen fra Lebøl og Peter Jørgensen fra Ærtebjerg, begge Tandslet sogn, Chr. Clausen og Claus Sørensen fra Sebbelev i Ketting, Hans Jørgensen fra Helved i Notmark og Hans Peter Thomsen fra Notmark, Frederik Lamp fra Dyndved i Egen, Jens Hansen Hollænder og Hans Petersen fra Svenstrup, Rasmus Petersen og Hans Chr. Tinnesen fra Nordborg.

Fra aviserne kendes endvidere: Thomas Beck fra Stubbom i Aller, Boy Frandsen fra Friskmark i Gram, Karl Martensen fra Løgumkloster, Hans Chrestesen Elnef fra Åbenrå, Carsten Peter Lorenzen fra Sæd i Ubjerg, Chr. Tranum fra Ris, Jes Jacobsen fra Alslev i Hjortkær, Emil Bruun fra Gråsten, Chr. Nissen fra Søgårdsmark i Kliplev, Lorenz Jensen fra Kelstrupskov i Holbøl, Claus Albrechtsen fra Blans i Ullerup, Henrik Chr. Thiesen af Iller i Broager, Theodor Ebeling af Ketting, Chr. Hansen af Dyndved i Egen, Hans Nielsen fra Pøl i Nordborg landsogn, August Schmidt af Kobbermøllen i Bov, Clausen fra Frøslev i Hanved, Chr. Vogt af Reden i Balsbøl, Jens Jacobsen af Jaruplund og Hans Carstensen af Barderup i Oversø, Hans Johansen fra Sønder Løgum, Carl Chr. Christiansen af Læk, Wilhelm Jørgensen af Rosenkrans i Aventoft og Jens Clausen af Aventoft.

Tallet på faldne i Nordslesvig er nu mindst 2316.

Til det ovenfor angivne minimumstal for faldne fra Nordslesvig, 2316, er at føje 80 fra den sidste tid. Men da Niels Hansen fra Kolstrup i Stepping sogn, der allerede anførtes som død i 1914, nu er vendt tilbage til sit regiment fra lazarettet, forøges tallet kun til 2395.

Navnene er: Peter Chr. Rasmussen, Møller Bonnichsen, Johs. Koch, Johs. Lauridsen og Anton Gynther fra Haderslev; Hans Christensen fra Humlegårdsbæk og Bollerup fra Vandling, begge i Starup sogn; Falle Jørgensen fra Sverdrup i Øsby; Carl Chr. Nissen fra Bæk i Vonsbæk, Carl Nissen fra Fjelstrup; Gustav Adolf Madsen fra Hvinderup og Hans Christensen fra Tyrstrup, begge i Tyrstrup sogn; Johs. Lauridsen fra Styding i Hammelev; Peter Bindeballe fra Jels og Johs. Gravert fra Grønnebæk i Jels; Jens Peter Nicolaisen fra Skodborg; Peter Andersen Møller og Peter Schack fra Toftlund; Knus Frisk fra Branderup; to brødre Andersen fra Roager og Bernt Andersen fra Vesterbæk (= en af de foregående?); murer Ahnicke og Johan Becker fra Tønder; Georg Nielsen fra Rudbøl Kog i Højer; Henrik Schlüter fra Vinum i Døstrup; Asmus Brink fra Bredebro og Hans Jensen Paulsen fra Abterp i Brede; Chr. Paulsen fra Ellum ved Løgumkloster, Karl Lassen fra Kløjing og Hans Simonsen fra Landeby, begge i Nørre Lygum: Jens Christensen fra Vennemose i Abild; Peter Mahler og Georg Marquardt fra Øster Højst; Nicolai Tjellesen fra Ransted; Peter Callesen fra Stade i Burkal; Oscar Weimann, Johs. Nielsen og Lorenz Andresen fra Åbenrå; Jes Berthelsen fra Bollerslev i Bjolderup; Jes Andresen fra Felsted; Jes Thomsen fra Kokhave i Kværs; Jes Berthelsen fra Kliplev; Thomas Figge fra Nalmadebro ved Gråsten; Chr. Hansen Jepsen fra Undelev i Holbøl; Hans Weltzien og Hans Lorenzen fra Sønderborg; Chr. Hansen fra Dybbøl og Frederik Jørgensen fra Sandbjerg i Dybbøl; Henrik Popp fra Ø. Såtrup; Sneefeldt og Enghoff fra Avnbøl i Ullerup; Hans Hansen og Chr. Jepsen fra Broager; Chr. Iversen og Peter Jacobsen fra Ulkebøl; Jørgen Krogh fra Lysabildskov og Chresten Heise fra Viby i Lysabild; Landbrugskandidat Niels Bladt fra Asserballeskov; Otto Blackstein fra Augustenborg; Jørgen Godt fra Dyndved i Egen; Hans Wilckens, Hans Dominicussen og Marie Stulanders forlovede fra Nordborg; Johs. Brix fra Bov og Peter Callesen fra Vejbæk i Bov; Hans Hansen fra Hanved; Kurth Rothe og Peter Dyrbye fra Harreslev i Hanved; Henrik Reve fra Meden i Balsbøl; Johan Falkenhagen fra Jaruplund og Henrik Jensen fra Munk-Bolstrup, begge i Oversø, Sønke Jørgensen fra Østerby; Julius Koch fra Veseby og Hans Johansen fra Farlund, alle tre fra Medelby sogn; Hans Johansen fra Bramstedlund i Ladelund; Peter Henningsen fra Krakebøl i Hunstrup, Johan Møller fra Klægsbøl; Hans Peter Andresen fra Sprakebøl i Læk; Jens Peter Petersen fra Enge.

Af disse 80 er 7 faldet ved Verdun og 24 i det hele faldet i Frankrig; 1 i Flandern og 1 i Rusland. Af de øvrige kan også de fleste være faldet ved Verdun, men valpladsen angives ikke. Det lader dog ikke til, at de regimenter, som i en væsentlig grad optages af danske, har været i ilden på dette udsatte sted; da ville mandefaldet have været langt større.

5. april 1916. Mangel på kartofler og vævede stoffer

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Kartoffelforsyningen.

Rigskansleren har udstedt en ny bekendtgørelse om landmændenes pligt til efter forlangende at aflevere alle uundværlige forråd af kartofler.

Producenternes har, for så vidt de ikke kan nøjes med mindre, lov til at beholde: 1) i det højeste 16 dobbeltcentner læggekartofler pr. hektar, 2) for hver person 1½ pund daglig indtil 31. juli, 3) for kreaturer, der hidindtil er blevet fodrede med kartofler, i det højeste 10 pund daglig hæfte, 7 pund for trækstude, 5 pund for trækkøer, 2 pund for svin, alt for tiden indtil 15. maj, 4) for så vidt hærforvaltningen lægger beslag på spritfrembringelserne, kartoflerne til den gennemsnitlige spritmængde, der skal fabrikeres, 5) kartofler, som skal afleveres til selskabet for tørrede kartoffelfabrikater.

Wolffs Bureau fremhæver, at kartoffelforrådene er fuldkommen tilstrækkelige til næste høst.

En bekendtgørelse om arbejdstiden

I de erhvervsgrene, som sysselsætter sig med at væve, virke og strikke, blev bekendtgjort i går, den 4. april, i de officielle blade.

Forskrifterne berører alle industrielle forretninger, hvor der forfærdiges mands-og drengeklæder, kvinde- og børnebeklædningsstoffer, hvor der laves hvidt og broget linned, som overvejende fremstilles af vævede, virkede og strikkede stoffer, uld eller filt, og som fabrikeres i det store i bedrifter, hvor foruden ejeren eller lederen mindst 4 arbejdere eller arbejdersker er sysselsatte.

Det er hensigter at arbejde hen til en ligelig oparbejdelse af de forhåndenværende forråd af vævede, virkede og strikkede varer.

3. april 1916. Gummi, bly og russere i underbukser

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Beslaglæggelse af gummi.

En bekendtgørelse om beslaglæggelse og tælling af gammelt gummi, gummiaffald og regenerater [genanvendelige produkter, RR] er trådt i kraft den 1.april. På grundlag af denne bekendtgørelse beslaglægges et større antal i de enkelte opførte slags af gammelt gummi og gummiaffald samt regenerater. Trods beslaglæggelsen tillades det dog at sælge genstandende til de med skriftligt bevis forsynede opkøbere for ”Kautschuk-Abrechnungstelle” i Berlin. Opkøbernes navne offentliggøres.

De beslaglagte genstande skal også anmeldes, og den første anmeldelse skal ske til den 10. april 1916 for de forhåndenværende forråd den 1. april.

Samtidig udkommer en anden bekendtgørelse angående højestepriser for gammelt gummi og gummiaffald.

Højestepriser for bly.

Den 1.april trådte en forordning om højestepriser på bly, såvel for rent bly som for legeringer og så videre i kraft. Holder nogen bly tilbage for at opnå højere priser, bliver det straks eksproprieret. Alle enkeltheder ses af forordningens ordlyd.

Knapheden på smørret.

Magistraten i Potsdam har i onsdags bekendtgjort, at indtil videre nedsættes portionerne af smør, enhver må få, til halvdelen. For fremtiden må beboerne i Potsdam kun få et fjerdingpund smør hver 14. dag!

Kafferistningen

vil også blive begrænset, meddeler berlinske blade.

Flygtede fanger i undertøj.

”Hejmdal” meddeler, at fire hos gårdejer Fr. Gæde på Marienlyst ved Dover værende russiske krigsfanger natten mellem tirsdag og onsdag har gennembrudt væggen i deres soveværelse og taget flugten. De havde kun undertøj på og var i bare fødder. Politihunden, der er stationeret i Dover, kunne forfølge fodsporene til Kongeåen.

1. april 1916. Nød blandt faldne sønderjyders efterladte

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nød blandt faldne nordslesvigeres efterladte.

For nogle måneder siden foranstaltedes gennem etatsråd, stiftsskriver Hiort-Lorenzen i Roskilde, en indsamling herhjemme til faldne nordslesvigeres efterladte. Vi har hidtil kun lejlighedsvis omtalt denne indsamling, da vi havde grundet formodning om, at nordslesvigerne selv ønskede at klare den nød, der opstod mellem deres dårligst stillede. Nu er nøden imidlertid blevet af et sådant omfang, at de ikke magter at råde bod på den alene, og vi henstiller derfor nu til vore læsere at yde bidrag, små eller store, alt efter evne og trang, for at bidrage til at lindre nøden.

Om denne meddeler ”Indsamlingen til faldne nordslesvigeres efterladte” bl.a.:

”Hjerteskærende breve melder om den uendelige jammer og nød blandt de mange faldne nordslesvigeres efterladte enker, børn, fædre og mødre, hvilken de hidtil indkomne penge langtfra formår at lindre. Yderligere bidrag modtages derfor med den største glæde af etatsråd Hiort-Lorenzen i Roskilde fra alle dem, der har evne dertil og hjerte for vore hårdt prøvede landsmænd hinsides grænsen. Uddelingen vil som hidtil ske planmæssig med den største omhu og samvittighedsfuldhed af den store kreds af mænd i hele Nordslesvig, som har påtaget sig dette vanskelige arbejde”.

Bidrag modtages også med glæde på Ribe Stifts Tidendes kontor, som så skal besørge dem videresendt til etatsråd Hiort-Lorenzen.

31. marts 1916. Hjælpekrydseren “Greif” sunket

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Hjælpekrydseren ”Greif”

Enkefru Davidsen i Trappen ved Gråsten har ifølge ”Flensborg Avis” fra sin søn, der hørte til hjælpekrydseren ”Greif”s besætning og er blevet reddet ved dens undergang, modtaget et kort fra fangenskabet i England. For andre, der kunne ønske oplysninger, meddeles hans adresse: Overmatros Wilhelm Davidsen, Prisoner og War, Handforth, 46. Comf., England. Den unge mand var før krigen styrmand på Flensborg-damperen ”Fylla”.

29. marts 1916. Metalindsamling og smørrationering

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Genstandene af kobber, messing og ren nikkel

skal afleveres inden 1. april, senest den 31. marts. Hvem der forsømmer det, vil blive anmeldt, og straffen kan blive meget stor.

Smørbøger.

I Skærbæk blev der i går sammen med brødkortene udleveret smørbøger, der berettiger enhver husholdning til at købe et halvt pund smør om ugen til hver person i husholdningen.

28. marts 1916. Regler for krigsfanger indskærpes!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

En advarsel til dem, der har krigsfanger.

Landråden i Haderslev har anmodet ”Dannevirke” om at meddele følgende:

”Jeg advarer alle ejendomsbesiddere, hos hvem krigsfanger er sysselsatte, indtrængende til samvittighedsfuldt at adlyde forskrifterne med hensyn til flugtsikkerheden. Der vil uformodet blive foretaget revisioner. Ethvert tilfælde af overtrædelse vil blive straffet med, at fangerne tages bort, og straffet i medfør af § 121 i straffelovbogen.

Svinefedt er dyrt.

Medens priserne på smør ikke afviger stort i de forskellige byer i hertugdømmerne, er der ifølge ”Hejmdal” en betydelig forskel i priserne på svinefedt. Der betales for 1 kilogram svinefedt i Eckernførde 3 mark 40 pfg., Neustadt 3 mark 42 pfg., Tønder, Slesvig, Mølln 4 mark., Neumünster 4 mark 20 pfg., Kiel, Pløn og Heide 4 mark 40 pfg., Altona 4 mark 74 pfg., Ratzeborg 4 mark 80 pfg., og Wandsbeck endog 6 mark, Åbenrå 4 mark 80 pfg. og Haderslev 4 mark 40 pfg.

26. marts 1916. Luftangreb på Zeppelinbasen i Tønder! Søtræfning i Nordsøen!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Løbeseddel til ”Ribe Stifts-Tidende”

Søndag eftermiddag den 26. marts 1916.

Træfningen i Nordsøen i går.

2 tyske armerede trawlere skudt i brand.

Kamp mellem engelske og tyske torpedojagere?

Fransk-engelske flyverangreb i Tønderegnen.

Om den træfning, der i går, lørdag, har fundet sted i Nordsøen mellem engelske og tyske skibe, foreligger der endnu søndag eftermiddag ikke yderligere efterretninger end dem, der er kommet ind med Esbjergkutterne ”Alliance”, Skipper [mangler!] og ”Cimbria”, skipper Christensen-Vestbæk. Disse oplysninger går ud på følgende:

I fredags fik en del Esbjergkuttere, der lå ude sydsydvest for Grådyb, af et par tyske damptrawlere, der i lang tid har fungeret som en slags inspektionsskibe for tyskerne, ordre til at søge længere ind eller længere nordpå. Det gjorde de fleste af kutterne også, men ”Cimbria” gik senere ud til sin tidligere plads igen, hvor der er god fangst.

Lørdag kom de to tyske trawlere ”Braunschweig” og ”Otto Rudolph” igen, da der pludselig dukkede en del engelske torpedobåde og jagere op og forfulgte de to trawlere. Omtrent ud for ”Røde Kliff”, 10-12 kvartmil sydvest for Grådyb, skød jagerne de to trawlere i brand´, og det menes, at i hvert fald den ene sank.

Den jævnlige kanonade en del af dagen menes at hidhøre fra, at en engelsk eskadre har gjort jagt på 4 tyske torpedojagere, som i fredags gik på rekognoscering nordpå og som de engelske skibe har søgt at isolere.

Om resultatet heraf foreligger imidlertid endnu intet. Fiskerne mener imidlertid at have observeret en stærk eksplosion på en af de engelske torpedojagere, men hvorfra den stammer eller om jageren gik til bunds kunne intet bestemt siges.

Antallet på skibe, der er observeret i Nordsøen natten mellem fredag og selve lørdagen, opgives meget forskelligt, enkelte vil endog have set indtil 40 krigsskibe.

På Fanø hørtes fjern skydning endnu i aftes ved 7-tiden.

I går morges ved 6-tiden observeredes en zeppeliner og 2 flyvere for nordgående.

Fransk-engelsk flyverangreb mod luftskibshallen ved Tønder.

Rejsende, der i går kom sydfra, meddeler, at 2 franske og 1 engelsk flyver lørdag morgen observeredes kommende fra havet med retning mod Tønder, i hvis nærhed der som bekendt ligger en luftskibshal, men at de forinden mødtes af tyske kampflyvere. Under en påfølgende luftkamp skal en fransk flyver være skudt med ved Højer og en anden ved Dedsbøl (et par mil syd for Tønder).

Det berettes, at ligeledes en tysk flyvemaskine er blevet skudt ned, idet en sådan i går formiddags førtes ind til Tønder pr. bil.

I egnen er i går af en flyver tabt 3 bomber, hvoraf en ødelagde en lade i Randerup (pr. Ballum).

De fransk-engelske flyvere menes at være gået op fra engelske krigsskibe i Nordsøen i går morges.

 

 

25. marts 1916. Upatriotisk damebeklædning og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Sejrsringning med kirkeklokkerne.

Kejseren har, for at få en ensartet festligholdelse af militære begivenheder, påbudt, at der efter indløbet telegram fra generalkommandoen skal flages fra offentlige bygninger og skydes salutskud, og anfører det som ønskeligt, at der ringes sejrsringning fra kirkerne hver gang en meddelelse af den nævnte art udsendes fra generalkommandoen.

Gennemsnitspriserne for smør

i februar måned var ifølge officielle meddelelser: i Haderslev 2,52, i Åbenrå 2,52, i Sønderborg 2,55, i Flensborg 2,52, i Tønder 2,50, i Husum 2,50, i Tønning 2,50, i Slesvig 2,50 og i Eckernførde 2,52 mark pundet.

Gennemsnitspriserne for grise

i februar måned var ifølge officielle meddelelser: i Haderslev 39 mark, i Åbenrå 42 mark, i Slesvig 27 mark og i Eckernførde 40 mark stykket.

Militære bekymringer over de vide nederdele.

Damemoderne giver atter anledning til visse bekymringer. Det er en kendsgerning, at damerne ikke viser tilstrækkelig forståelse af, hvor nødvendigt det er at omgås sparsommeligt med stoffer – de viser en afgjort forkærlighed for de vide kjoler, til hvilke der medgår adskilligt mere klæde, end en fornuftig mode ville kræve. Fra den militære ledelses side har man derfor nu igen anset det for nødvendigt at foretage noget, og foreløbig er det meningen, at der skal sammenkaldes til møde af interesserede for at drøfte midler til at få damerne til at indse, at de også i deres påklædningsanliggender har patriotiske hensyn at tage.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Landmand Elias Andersen på Roager Nørremark, der har mistet to sønner  [Peter og Berndt Georg] i krigen, savner nu den tredje, der også nævntes som faldet, uden at det dog er konstateret, at han er faldet.

En søn af tidligere pastor Jørgensen i Birkelev er blevet hårdt såret.

23. marts 1916. Faldne, sårede, savnede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Gårdejer Jes Thomsen fra Kokhave ved Ladegårdsskov er ifølge ”Flensborg Avis” faldet ved et stormangreb på den vestlige krigsskueplads. At dette budskab virkede meget tungt på hans unge kone, der allerede for nogen tid siden på samme krigsskueplads har mistet en kær bror, siger sig selv. Hun står nu ene tilbage med to små faderløse børn. For Jes Thomsens gamle forældre er dette sorgens budskab næsten overvældende. De måtte sende tre sønner med i krigen. Den yngste søn er død på et lazaret i Rusland for et halvt års tid siden; den tredje søn har været savnet siden kampene ved Moulin, og det har hidtil været umuligt at få efterretning fra ham. For et par år siden har de mistet en voksen datter på 25 år. Den unge Jes Thomsen var meget afholdt af sine nærmeste omgivelser. Hans minde vil derfor leve længe blandt os.

Carl Enghoff i Avnbøl i Sundeved har modtaget budskab om, at hans eneste søn for nogle dage siden er faldet ved Verdun.

Peter Bindeballe i Jels Troldkær er den 11. marts død på et feltlazaret i Douai.

20. marts 1916. 14 sønner og svigersønner ved fronten – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Bom, pigtråd og grave tværs over landevejen!

Umiddelbart efter krigens begyndelse anbragte den tyske grænsevagt spærringer over adgangsvejene fra Danmark til Nordslesvig, bestående af bomme eller pigtråd. For en månedstid siden anbragte man på grænsen ved Hvidding tværs over landevejen lige op ad bommen et hegn af 11 rader pigtråd, så at det praktisk talt er umuligt at forcere stedet for uvedkommende, når der tillige ar vagt tilstede.

Imidlertid synes disse forholdsregler ikke at være tilstrækkelige, thi i de sidste dage har man umiddelbart op til pigtrådshegnet garvet en ca. 1½ meter dyb og ca. 1½ meter bred grav tværs over chausséen. For alle tilfældes skyld rådes der dog over nogle jernskinner og en del sveller, så der kan laves en bro, hvis det skulde indtræffe, at et køretøj må slippe igennem.

14 sønner og svigersønner med i felten.

Tærskemaskinejer Mølck på Nordstrand har 8 sønner og 6 svigersønner med i felten, og en niende søn er gendarm i Medelby. Alle er endnu hverken blevet syge eller har været sårede.

Et smørslag.

I tirsdags kom det til et formeligt smørslag foran andelsmejeriet i Elmshorn. Tilstrømningen var ifølge ”Elmshorner Zeitung” så stor, at mænd, kvinder og børn stod langt ud på gaden, og trængslen var ubeskrivelig; hatte og tørklæder blev under høje skrig revet af konerne, og flere personer blev ilde tilpas. Det tilkaldte politi lykkedes det atter at få orden i sagerne.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Snedkermester Christen Hansen fra Dybbøl er faldet den 24. februar i Frankrig.

Anton Møller og hustru i Toftlund har fået efterretning om, at deres eneste søn Peter Andersen Møller er faldet den 27. februar, 21 år gl.

En søn af drejermester G. Adolphsen i Storegade i Haderslev, Karl Adolphsen, er den 4. marts vestpå blevet hårdt såret i højre arms albue. Det er så meget strengere for den unge mand, som hans venstre arm i forvejen er noget stiv. Han ligger ifølge ”Dannevirke” nu i et feltlazaret.

Landmand Hans. J. Schmidt fra Birkelev ved Brøns, en søn af gæstgiver H.P. Schmidt i Roager, er i Frankrig blevet såret i venstre ben.

Niels Hansen fra Ris og Magnus Held fra Haderslev er hårdt såret, Peter Oster fra Vester Lindet, tidligere savnet, opføres nu som såret.

Mads Schmidt fra Bæk, tidligere savnet, er i fangenskab.

Karl Lüdeking fra Kolstrup (kredsen er ikke anført), tidligere savnet, er i fangenskab.

Hans Festersen fra Vollerup savnes.

18. marts 1916. Jernkors i store mængder til Füsilierregiment 86

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Regiment ”Königin”.

Ved et byrådsmøde i Flensborg i tirsdags gav overborgmester Dr, Todsen ifølge ”Hejmdal” følgende meddelelse:

Kommandanten for infanteri-regimentet ”Königin” nr. 86, grev Kielsmannsegg, havde meddelet overborgmesteren, at regimentet ved en sejrrig storm den 27. februar havde ydet noget fremragende. Kejseren og kejserinden, regimentets chef, havde udtalt deres anderkendelse. Så snart regimentet igen var i ro, holdt kejseren parade over det og uddelte 3 jernkors af første og 50 af anden klasse; han agtede endnu at uddele 4 af første og andre 50 af anden klasse. De tab, regimentet havde lidt under stormen, kunne, hvor smertelige de end var, ikke kaldes store i forhold til resultatet.

Jernkors

17. marts 1916. Gensyn ved Hartmannsweilerkopff – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Gensyn i felten.

Brødrene Mads og Nis Lildholdt fra Nørby ved Løjtkirkeby har ifølge ”Hejmdal” uventet truffet hinanden nede i Elsass ved Hartmannsweiterkopf.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Johansen Nielsen, en søn af maskinbygger Nielsen i Kolstrup ved Åbenrå, er faldet ved Verdun, 42 år gl.

Feltbreve til gefreiter Bollerup fra Vandling er i disse dage kommet tilbage med udskrift ”faldet”. Han blev 22 år.

Ifølge den sidste tabsliste er Hans Christensen fra Tyrstrup død af sine sår på feltlazaret nr. 8.

Adser Obling fra Øster Råbølling, Peter Christensen fra Dynt og Jens Jørgensen fra Sverdrup er savnet.

Ch. Bøgh fra Haderslev, Jørgen Andersen fra Tumbøl, Hans Petersen fra Raftrup, Nis Schmidt 2. fra Vollerup og Peter Reinhold er i fangenskab.

16. marts 1916. Kvinde får bøde for at ligge med en krigsfange – og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Kirken og krigen.

Konsistoriet i Kiel har til sogneforbund, menigheder og andre kirkelige korporationer samt de under kirkeligt tilsyn stående stiftelser, anstalter og foreninger sendt opfordring om at tage del i tegningen af det fjerde krigslån. Det bemærkes, oplyser ”Hejmdal”, at der ingen betænkeligheder foreligger mod at bebyrde kirkelige ejendomme i den hensigt for de rejste lån at tegne krigslån.

Desuden anmodes præsterne om at virke hen overalt, hvor der ikke kan tegnes større lån, at søge tilvejebragt mindre bidrag.

Afgift ved opkøb af kvæg.

Formanden for bestyrelsen af den slesvig-holstenske kvæghandelsforening, landråd Dr. Scheiff, bekendtgør, at foreningen af medlemmerne for ethvert efter vedtægternes bestemmelser underkastes opkøb af kvæg i provinsen Slesvig-Holsten vil opkræve en afgift på 1/10 % af regningsbeløbet.

Mangel på smede.

Krigen har medført en betydelig mangel på håndværkere på landet, da de fleste yngre mænd er indkaldte til hæren. Navnlig savnes ifølge ”Hejmdal” smede og hjulmagere, der vel nok er dem, landbruget mindst kan undvære, navnlig nu i forårs- og sommertiden.

Ingen kaffeselskaber mere!

Fra officiel side opfordres til i krigstiden at standse alt gæsteri, især også kvindernes kaffe- og teselskaber.

Kvæget.

”Flensborg Avis ” meddeler:

”Store kvægtransporter er siden den 23. februar igen blevet befordrede fra statsbanegården ud til søkarantænen ved Flensborg, som på grund af forholdene i lang tid har måttet ligge stille. Kvæget, der kommer hertil nordfra, sendes efter noget ophold videre til fronten; hvert tog ledsages af en underofficer og 20 mand. Alene i sidste uge er der kommet henved 3000 stykker kvæg gennem Flensborg. Blandt de fordele, byen har af disse kvægtransporter, er den, at der daglig bliver henved 1000 liter mælk i byen”.

En bøde.

”Flensborg Avis” meddeler fra landsretten i Flensborg:

For overtrædelse af belejringsloven var konen Magdalene Gregersen, født Nissen, af Høgelfeldt ved Brecklum anklaget. Hendes mand var faldet i april 1915. Hun havde slet ingen hjælp på gården, der ligger ensomt, og fik så en belgisk krigsfange til hjælp.

Med ham havde hun levet sammen. Hun hævdede, at han havde lovet at gifte sig med hende. Konen er 29, fangen 23 år.

Statsadvokaten androg på 3 måneders fængsel. Retten tilkendte den anklagede formildende omstændigheder og idømte hende en pengebøde på 100 mark.

For hjælp til faneflugt.

Ved landsretten i Flensborg forhandledes i tirsdags en sag mod tjenestekarl Karl Nicolajsen af Rådager. Den anklagede er født den 20. januar 1898. Den 20. januar i år havde han efter aftale hjulpet to værnepligtige med at flygte, nemlig en hjemløs Jensen, som havde været soldat, men var sendt hjem igen, og en Christensen. Flugten udførtes på den måde, at man kørte over grænsen med en vogn, som om man ville hente roer. Under halmen i bunden af vognen lå Jensen skjult, mens Christensen var kusk. Den anklagede kørte så alene tilbage. Han tilstod grædende alt, og undskyldte sig med, at en af de flygtede havde sagt, at der ingen straf var for en sådan handling. Den anklagedes far, som var til stede, oplyste, at anklagede i begyndelsen af krigen havde villet melde sig frivilligt.

Statsadvokaten androg på 8 mdrs. Fængsel.

Retten idømte den anklagede 4 mdrs. Fængsel, idet den ifølge ”Flensborg Avis” tog hensyn til, at han var mindreårig, da han udførte handlingen, og at det var sandt, at han havde villet melde sig frivilligt, da krigen begyndte, så han ikke havde handlet af tyskfjendtlig sindelag.

Læderpriserne.

I går, den 15. marts, trådte en ny bekendtgørelse vedrørende højestepriser og beslaglæggelse af læder i kraft i stedet for den hidtilværende bekendtgørelse om højestepriser for læder af 1. december 1915; derved nedsættes de hidtil gældende grundpriser betydeligt for et helt antal sorters vedkommende.

 Kamp om smørret.

Smørret er der stort begær efter i Haderslev. Foran det udsalgssted, som Mastrup mejeri har åbnet hver mandag og torsdag eftermiddag på Jomfrustien, samledes ifølge ”Dannevirke” forleden eftermiddag ved tretiden så mange købelystne, at gaden udenfor var propfuld, og man måtte låse døren for at få ro til at betjene dem, der var sluppet ind. Men når døren så igen blev åbnet, opstod der en kamp mellem dem. Der skulle ud, og dem, der ville se at slippe først ind.

Da trængslen blev ligefrem livsfarlig for dem, som havde færrest kræfter, blev der sendt bud til politikontoret, og to betjente kom for at ordne adgangen til at få den begærede vare.

Hvem der var med i trængslen bringer hårrejsende beskrivelser af de scener, der forefaldt. Kvinder hvinede, og småbørn, som mødre havde med, skreg.

Der fortælles også pudsige scener fra al bedrøveligheden. Blandt dem, der stod udenfor og søgte at komme ind, var der også en temmelig svær dame. Da en militærklædt mand kom ud med to pund, begyndte man at gøre ophævelser herover, og den svære dame var nok en af dem, der var mest højrøstet. Soldaten gav imidlertid svar på tiltale og sagde til den svære dame: ”De skulle overhovedet slet ikke have noget, De kunne gå hjem og tære af Deres eget fedt”.

For fremtiden vil enhver kunde kun få ét pund smør, som i forvejen er afvejet; det nytter ikke at sige, at man skal have med til naboer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Landmand Chr. Frisk og hustru i Branderup modtog i lørdags efterretning om, at deres søn er faldet ved Verdun. De har allerede mistet en søn i krigen og har endnu en søn mere ved hæren.

Chr. M. Frandsen og hustru i Friskmark ved Gram har modtaget efterretning om, at deres søn Boy er faldet den 24. februar, 24 år gammel.

Snedker Jens Wismar fra Klostret i Haderslev er den 28. februar blevet såret.

Den eneste søn af gårdejer Lausen i Ringtved, der har været savnet siden de første kampe i Belgien og Nordfrankrig, befinder sig i fransk fangenskab, sandsynligvis i kolonierne.

15. marts 1916. Faldne, sårede, fangne og savnede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

De 18-årige og de 17-årige.

De i 1897 fødte værnepligtige er nu indkaldte til militærtjeneste. De i 1898 fødte værnepligtige skal melde sig til rullen på deres opholdssted inden den 25.marts.

Når lærlinge skal til fronten.

”Schleswigsche Grenzpost” meddeler mandag:

”Snedkerlærling Chr. Reimers, der er i lære hos snedkermester Chr. Nielsen, bestod i går nød-svendeprøve. Han skal i dag stille til militærtjeneste. Af seks lærlinge, der var meldt til nødprøve, var han den eneste, der mødte. De andre er allerede soldater eller til dels i felten”.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Aftægtsmand Niels Bladt og hustru i Asserballeskov har fået budskab om, at deres søn, landbrugskandidat Niels Bladt, er faldet den 27. februar ved Verdun. Den unge Niels Bladt var ifølge ”Hejmdal” en meget begavet ung mand, tog for nogle år siden landbrugseksamen ved Landbohøjskolen i København og har senere været assistent hos konsulent Hansen i Gråsten. Niels Bladt blev 24 år gammel og efterlader hustru og et lille barn, som han på grund af de skærpede bestemmelser med hensyn til orlov inden for de nordlige kredse aldrig har set.

Enke Marie Godt i Dyndved på Als har modtaget efterretning om, at hendes eneste søn Jørgen er faldet den 27. februar, 22 år gl.

Peter Wegersleff fra Ullerup og kaptajn i Landeværnet Ernst Simonsen er faldet.

Gårdejer Peter Enemark fra Stenderup ved Rødding er for nylig blevet let såret og ligger på et lazaret i Sedan.

En søn af gårdejer A. Tejlmann i Hjortvad ved Lintrup, der har deltaget i kampene mod vest, er blevet såret i den ene skulder af en geværkugle.

En søn af enke Jespersen i Rødekro er ved St. Marie á Py blevet overdænget med en masse jord, hvorved han har fået brystet slemt kvæstet. Han ligger nu på lazaret i Sedan.

Peder Christensen, næstældste søn af gårdejer Anders Christensen i Vilsbæk, tidligere i Dynt ved Broager, er savnet.

Anders Christensens ældste søn, Kristian har været savnet siden august 1914.

14. marts 1916. Dementi: Mejeribestyreren i Toftlund ikke deserteret!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Han ville ikke flygte.

Det var mejerist Hansen – og ikke Clausen, som tyske blade beretter – der blev anholdt af grænsevagten. Han ville ikke desertere, meddeler ”Dannevirke”, men blot besøge mejeristen i Spandet; det var 2 dage, før hans orlov udløb, og han havde forsømt at afmelde sig.

13. marts 1916. Russisk spion bortført fra Danmark til Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Kartoffelkort.

Er nu indførte af magistraten i Kiel. Indtil videre tildeles der hver person et pund om ugen.

Den russiske jøde og den tyske opdager.

Tyskerne har i nogen tid eftersøgt en russisk jøde, der som tysk borger sigtes for at have udsmuglet medicinalvarer fra Tyskland til Rusland samtidig – og det er formentlig den egentlige grund til anstrengelserne for at få fat i ham – at have drevet spionage. En tysk opdagelsesbetjent tog til København, hvor han har opholdt sig i nogen tid og hvor det lykkedes ham at opspore den eftersøgte og efterhånden vinde dennes tillid således, at han kunne få jøden med på rejse ved at foregive for denne, at de i fællesskab kunne gøre et godt forretningskup i Jylland.

Opdagerens mål var at få russeren lokket over grænsen, i hvilken henseende der måtte udvises ikke ringe snedighed. Det turde derfor ikke gå an at tage med toget til grænsestationen, hvor russeren øjeblikkelig vilde blive klar over situationen, men der måtte gås omveje. Opdageren valgte da at tage til Ribe, og i fredags aftes ankom de med 6-toget hertil. En tredje mand – en dansktalende fra Hvidding – der var indforstået med, hvad der skulle ske, stødte her til dem i et gæstgiveri, og ved 7-8 tiden tog de alle tre afsted i bil ned mod grænsen.

Bilen fik imidlertid bestemt ordre til at holde ved Egebæk Kro – ca. 1 km fra grænsen – hvor de tre mænd steg ud og forsvandt ad den gamle Vedstedvej lige overfor og senere ind i plantagen syd for vejen.

Russeren nærede nogle øjeblikke tvivl om ekspeditionens redelighed, men den tyske opdager forstod at overvinde hans betænkelighed, og de gik videre, indtil de ad en sti over markerne nåede ind over grænsen. Her var imidlertid vagterne blevet forstærket, og aldrig så snart var man på tysk grund, før russeren blev arresteret og belagt med håndjern, medens samtidig hans gode ven opdageren forsvandt. To kriminalbetjente førte i lørdags morges opdagerens bytte videre sydpå, formentlig til Berlin.

11. marts 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Afdød veteran.

I Hjortkær begravedes i onsdags på kirkegården arbejdsmand Andreas Abrahamsen, som var veteran fra krigen 1848. Var han end ikke den ældste, hørte Abrahamsen dog til de ældste af de endnu levende fra 48, således var han ved veteranfesten på Folkehjem i Åbenrå i 1914 den ældste blandt de der tilstedeværende. Sine sidste år henlevede han hos sin søn, skræddermester H. Abrahamsen i Sønder Ønlev.

Forårsarbejdet i landbruget kan få den største betydning for krigen.

En forordning fra krigsministeriet peger på ny på, hvor nødvendigt det er at få forårsarbejdet i landbruget gjort på ordentlig måde, og betoner, at gennemførelsen af denne opgave kan få den største indflydelse på krigens gang.

Civilmyndighederne anmodes om at understøtte landbruget og om at fremme smålandbruget så vidt muligt ved arbejdsfællesskab.

For hurtigt at få orlovsansøgningerne besørgede bemyndiger man kommandørerne for forstærkningstroppedelene til vidtgående brug af deres tilladelse til at give orlov. Dé, hvor fanger er henviste til at gøre arbejde, skal så vidt muligt en tillært landmand, i hvert fald en helt pålidelig person føre tilsynet.

Anholdt ved grænsen.

Mejeribestyrer Clausen, som i flere år havde bestyret Toftlund mejeri, blev for et halvt år siden indkaldt, men har flere gange været hjemme og tilset mejeriet. Militærforvaltningen havde disse dage sendt en anden mejerist, og da Clausen var hjemme, forsøgte han at komme over grænsen i stedet for igen at møde ved sin afdeling. Han er ifølge ”Kieler Zeitung” imidlertid blevet anholdt af grænsevagten ved Gelsbro og ført til Düsseldorf som desertør.

10. marts 1916. Presseforhold syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Mærkelige presseforhold under krigen.

Verdenskrigens indflydelse på pressen giver sig mange udslag. I de krigsførende lande virker censuren som en svøbe, således at alt stof, der kan tænkes at give uvedkommende oplysning i en eller anden retning, ubarmhjertig får censors blå streg over sig og må tages ud af bladene, som så på det pågældende sted pranger med et bart – hvidt – rum.

Intetsteds har vi set censuren gå så skarpt til værks som i Hamborg-bladene. Medens således f.eks. ”Hamburger Fremdenblatt” i mange måneder bragte en gengivelse af de officielle tyske tabslister blev det senere forbudt. Bladet, der er et udbredt organ og har talrige bekendtgørelser, blandt hvilke der så at sige dagligt i det sidste halvandet år har været talrige dødsbekendtgørelser om faldne i krigen, bringer imidlertid ikke mere disse bekendtgørelser – i alt fald ikke til udlandet. Fra 1. januar d.å. er det forbudt bladet at lade sine annoncetillæg følge med de eksemplarer, som sendes til udlandet. Men ikke nok hermed; man fjerner endog alle bekendtgørelser fra hovedbladet på nær nogle ganske få, der reklamerer for bladet selv, for krigslånet eller højst regnet måske for mundvand eller en herre-ekviperingsforretning. Men derudover ikke en eneste annonce.

Går man numrene igennem fra nytår til dato, møder der én et mærkeligt syn. De første tre sider i hvert nummer er der i almindelighed intet at bemærke ved, men den fjerde er én stor blank side eller en reklame for bladets udenlandske udgaver. Side 5 er måske fuld tekst, men på side 6 mangler den sidste tredjedel ligesom på side 8. Eller for at tage et andet nummer: I det 8 sidede blad er der på 3 af siderne fjernet henholdsvis de 3 fjerdedele, halvdelen og de 2 tredjedele af det, der står i bladet, og de pågældende dele præsenterer sig som rent, hvidt papir!

Det virker som sagt, ganske ejendommeligt, men forklares jo let, når man erindrer, at der i så store blade i verdensbyerne ud af bekendtgørelserne under sådanne forhold vil kunne tydes mangt og meget, som det er af interesse at holde fjenden uvidende om.

I mindre blade har vi ikke observeret et sådant forhold lige så lidt som f.eks. i den sønderjyske presse, hvor censuren jo ellers også fører et strengt regimente.