Tag-arkiv: faldne

Bekendtgørelser, Nyheder, Om Krigen, Sønderjyder

18. September 1914. Nyt fra Hejmdal

Skriv en kommentar

Senest ændret den 5. februar 2016 11:34

Dagens nyt fra Hejmdal

Russiske Grusomheder. Berlin, Fredag.

“Berliner Tageblatt”s Krigskorrespondent Lindenberg skriver fra den østlige Krigsskueplads:

“Jeg kommer lige fra en fælles Drøftelse med Generalstabschefen. Han stadfæstede Grusomheder, som spotter enhver Civilisation.

Fuld af Beundring fortalte han om vore Troppers Heltegerninger, om deres Marchydelser, og deres Villighed til at bære alle Savn. Hver Aften havde de i de sidste Dage maattet tilkæmpe sig deres Kvarterer med Bajonetten.

En tilfangetagen baltisk Officer udtalte, efter at han havde set Russernes meningsløse Ødelæggelser: “Jeg er forbavset over Tyskernes Humanitet!”

Ved Angerburg anholdt en Underofficer med 24 Mand et Ammunitionsjernbanetog, som vilde forlade Darkehnen. Underofficeren opfordrede den russiske Togfører til at køre tilbage. “Min Maskine er i Stykker” svarede  denne. “Godt, saa skal Du ogsaa straks være i Stykker.” Underofficeren satte ham Geværet for Brystet. Saa satte Toget sig pludselig i Bevægelse tilbage! De med Ammunition fyldte Vogne var forsynet med Røde Kors’ beskyttende Tegn!

En anden Generalstabsofficer fortalte, at en af hans Kammerater af Generalstaben havde fundet en russisk Officer med en blodig Kvindefinger.

Fra samme Kilde meddeles officielt: Ved Soldau har man fundet elleve Kvinder med afskaarne Bryster og opsprættede Underliv.

Til Trøst Følgende Efterretning: Østpreussen er renset for sluttede russiske Troppeafdelinger!

Røsterne om Freden. Berlin, 17. September.

Det socialdemokratiske “Vorwärts” skriver i Anledning af “Nordd. Allg. Zeit.”s Udtalelser om Fredsslutningen: Ogsaa vi ønsker, at kun en Fred der indeholder Garantien for sin Varighed, vil krone disse svære Kampe, og vi haaber, at Vaabnenes Held og den politiske Ledelses kloge Maadehold vil muliggøre en saadan Fred inden altfor længe.

Uldent Undertøj og Strømper til Soldaterne. Berlin, Torsdag. (W.B.)

“Berliner Zeitung am Mittag” offentliggør følgende Telegram:

Beder om Samling af snarlig Tilsendelse af stor Mængder uldent Undertøj og Strømper til mine Soldater. Hilsen! Wilhelm, Kronprins.

Tyskerne behandler deres Fanger godt. Berlin, Torsdag. (W.B.)

i “Times” skriver en engelsk Officer, som i fjorten Dage var i tyske Fangenskab og flygtede ved Cambrai, at Fangerne forplejes godt af Tyskerne og de Saarede behandledes med Dygtighed.

Høstberetninger. Skærbækegnen. Søndernæs, den 10 September.

Ogsaa for Skærbækegens Vedkommende er Høsten til Dels indbjerget. En enkelt Efternøler hist og her har dog endnu lidt Havre staaende.

Frygten for, hvordan man skulde faa indhøstet, har ogsaa ger vist sig at være ubegrundet. Det gode og stadige Vejr har hjulpet over Folkemanglen.

Vi fik en lille, men velbjerget Høavl.

Markengene kræver rigelig Regn paa Forsommeren for ar gie et tilfredsstillende Udbytte. I Aar var det for tørt, og Avlen blev derefter.

Af Kornafgrøderne er Rugen og Havren lykkedes bedst, og vi kan notere en god Middelhøst. Bygget gav næppe saa godt.

Nu kan Kornet sølges til store Priser, men det nytter os ikke stort, naar vi samntidig maa købe Kraftfoder til urimelige Priser. Hvordan man paa den bedste og mest økonomiske Maade kan fodre sin Besætning i den kommende Vinter, det er et af de Spørgsmaal, som kræver den grundigste Overvejelse.

Elsers Boesen

Als Nørreherred. Oksbøl, den 16. September.

Høstudbyttet kan vel nok, hvad Fylde angaar, kaldes Middel, men Foldudbyttet er ikke saa lidt lavere for næsten alle Kornsorters Vedkommende. Kløverhøsten var ogsaa under Middel. Enghø avles her næsten ikke. Roerne er meget forskelige; som Følge af den lange Tørke giver de vel næppe Middel. Kartofterne giver mange Knolde, men der er ikke saa faa syge.

Kornpriserne er meget forskellige som Følge af de forskellige Salgsbetingelser.

E. Eriksen

Krigsfangernes Skæbne. Der er truffet Aftale om Udveksling af Krigsfangernes Navne. Berlin, 17. Setembr. (officielt W.B.)

Med den britiske, franske og russiske Regering er der truffet Aftale om Udveksling af Lister over Krigsfangerne. Listerne over de tyske Krigsfanger vil blive sendt til “Zentral-Nachweis-Bureau des Königlich Preuszischen Krigsministeriums Berlin N.W. Dorotheenstrasze 48,” for saa vidt det drejer sig om Medlemmer af Felthæren, til “Zentral-Nachweis-Bureau  de Marineamtes in Berlin W., Matthäikirchstrasze 9,” for saa vidt det drejer sig om medlemmer af Marinen.

Disse to Kontorer vil om nogen Tid, dog ikke før 1. Oktober i Aar, være i Stand til at give Oplysninger om de tyske Krigsfangers Skæbne.

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere. Gdr. Søren Andresen fra Østerterp, som forleden faldt i Frankrig, stod ved Garden. Om hans sidste Timer, skriver hans Sidekammerat, en anden nordslesvigsk Gaardejer, i et Brev til sit Hjem:

Vi var paa Marchen i Frankrig. Fjenden var meldt forude, men Fægtningen var endnu ikke begyndt. Da slog en fransk Granat pludselig ned i vort Kompagni. Virkningen var frygtelig. Søren Andresen blev dræbt ved min Side. Otte andre af mine Kammerater blev haardt saarede. Blandt dem var Gaardejer Branderup, Lunderup Mark ved Rødekro, som blev ramt i Hovedet af en Granatstump.

Min Kaptajn gav mig Tilladelse til at bære min Ven Søren Andresen ind i en nærliggende Kirke og der blev draget Omsorg for, at han blev jordet der. Med Branderup talte jeg, efter at han var forbundet. Han var ved fuld Bevidsthed og kunde veksle nogle Ord med mig. Aftenen før denne sørgelige Tildragelse havde vi alle tre siddet sammen og talt om Hjemmet.

– Søren Andresen var en af vore flinkeste og mest lovende unge Mænd. Fred være med hans Minde!

Sønderborg, Fredag.

Sønderborgere i Felten. En Sønderborger, der opholder sig ved Hæren, har fra Belgien og Frankrig hjemsendt nogle Breve, skrevet sidst i August, af hvilke vi efter “Sond. Zeitung” gengiver:

“Nu maa jeg endnu fortælle, hvor mange Bekendte man træffer her fjernt fra Alsund. I Forgaards  traf jeg Sofus Helm, Referendaren fra Nordborg. Vi faldt næsten hinanden om halsen af Glæde og havde dog indtil da kun flygtigt kendt hinanden. Saa læste jeg paa en Vogn “Kantine III 86″ og saa der ganske rigtigt Jens Beuckels fornøjede Ansigt. Magrere er han ikke bleven. Marketenderlivet synes at bekomme ham rigtig vel. Kort efter talte jeg med Raadmand Steins Søn, der er Feltwebelløjtnant, og til sidst Sanitetssoldaten Fotograf Boysen fra Brogade. Alle var fornøjede og vel tilmode. Efter Slaget ved Tirlemont fandt jeg paa en Nødforbindingsplads Jørgensen, Skrædderen fra Ulkebøl. Jeg kunde kende ham fra Vognen og havde lige Tid til at sige Goddag til ham. Hans Saar er kun let (et Skud i Foden). Vor Major, der blev haardt saaret ved T., er i Forgaards død på Etappelazarettet.”

Udvisninger. “Sonderburger Zeitung” meddeler, at tre danske Undersaatter – Drogist Schiøtt-Madsen, sidst i Sønderborg, Landarbejder Martin Henriksen, sidst i Aabenraa, og Tjenestekarl Peter Karl Clausen, sidst i Stenderup (Haderslev Kreds)  – er bleven udviste fra det preussiske Statsområde med 24 Timers Frist.

Sønder Brarup, Fredag.

Fire Sønner dræbte eller i Fare. Lærer Arps og Familie i Egenæs er bleven meget haardt ramt af Krigen. Den ene Søn savnes siden den lille Krydser “Cöln”s Undergang ved Helgoland. En anden Søn er omkommen ved en Eksplosion om Bord paa et Skib, og to Sønner staar ifølge “Landpost” under Fanerne i Tjingtau, som trues af Japanerne.

Nordslesvig, Fredag.

Besøg hos Saarede. I den nærmeste Fremtid vil der af Trafikministeren blive udstedt en Anordning, hvorefter Billetprisen for 2., 3. og 4. Kl. nedsættes til det halve for de Personer, sin vil besøge saarede og syge Slægtninge, som ligger paa Lazaretter i Tyskland. Dog gælder Lempelsen i Billetprisen kun for Stationer, der ligger over 50 Kilometer vorte. Som “Slægtninge” regnes Forældre, Børn, Søskende, Hustru og Forlovede. Der kræves en Attest fra Lokalmyndighederne som forelægges, naar Billetten købes.

Hejmdal

Bekendtgørelser, Nyheder, Sønderjyder

16. September 1914. Nyt fra Hejmdal

3 kommentarer

Senest ændret den 5. februar 2016 10:34

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Høstberetninger. Haderslev Næs. Flovt, den 13. September.

Under mindre lyse Udsigter begyndte dette Aars Høst. Indkaldelserne til Hæren tyndede slemt ud i den vanlige Arbejdskraft. I mange Hjem manglede Lederen af Bedriften.

Høsten er nu tilendebragt og overalt kommen godt i Hus. Det gode Vejr og den gode Vilje hos alle, Smaa og Store, til at tage fat, har været gode Forbundsfæller i denne kritiske Tid. Nu summer Damptærskeværkerne, og gensidig Hjælpsomhed viser sig ogsaa her. Kommer Udbyttet tilnærmelsesvis ikke op med de to forgaaende Aar, er Priserne til gengæld bedre.

Med Hensyn til Høhøsten kan der noteres en nogenlunde god Middelhøst. Høet blev godt bjærget, og Kvaliteten er god.

For Vintersædens Vedkommende havde Rugen, der i Forvejen var godt groet, en heldig Blomstringstid, saa den folder godt og giver et udmærket Brødkorn. Ogsaa Hveden lovede i Forsommeren en meget rig Høst. Stærke Regnskyl i Juli Maaned voldte imidlertid, at den mange Steder gik i Leje. Dette i Forbindelse med den derpaa følgende tropiske Varme hæmmede Kærneudviklingen, saa den folder mindre godt. Gennemsnitsudbyttet vil nærmest komme til at variere fra 30-35 Sække pr. Hektar.

Vaarsæden var noget uensartet efter de forskellige Jorders Renhed, Kultur og Gødningskraft. Var Larveangrebene i indeværende Sommer næppe saa slemme, saa var Ukrudtet des mere iøjnefaldende. Baade Byg og Havre vil dog nok kunne naa op til en Middelhøst.

Kartofler og Roer lover godt, og naar der snart kommer Regn vil de sidste blive meget gode.

Martin Simonsen

Mund- og Klovsygen synes ikke at brede sig i Provinsen. i Nordslesvig er der Smitte i 33 Gaarde i Aabenraa; i 4 Gaarde i Haderslev Kreds og i en Gaard i Tønder.

I Holsten findes Sygdommen i 4 Gaarde i Segeberg Kreds, 2 Gaarde i Pinnenberg Kreds, 2 i Pløn Kreds og 8 i Rendsborg Kreds.

Løjtkirkeby, Onsdag.

Til Soldaterne. Der udfoldes her i Sognet en stor Virksomhed for at samle forskellige Ting til at sende Soldaterne i Felten. I forrige Uge afgik en Sending paa 600 Pund, bestaaende af Frugt, Saft og andre Nærings- og Nydelsesmidler. Ligeledes bliver der af unge Piger strikket og syet forskellige Genstande, som vil være kærkomne Gaver til Soldaterne.

Vedsted Sogn, Onsdag.

Til Soldaterne af 2. Batalillon 84. Regiment i Haderslev er der af unge Piger blevet samlet over 1000 Mark her i Sognet. For Pengene er der blevet strikket Strømper, Muffedisser osv. Der er ifølge “S.Br.” endvidere sendt Linned til det Røde Kors.

Dybbøl Sogn, Onsdag.

Til stedfortrædende kommuneforstander i Staugaard er udnævnt Gæstgiver Jørgen Petersen i Bøgely.

Sønderborg, Onsdag.

Falden. Blandt de Faldne er ogsaa Overlærer Reserveløjtnant Driver herfra Byen.

Rødding, Onsdag.

Til Røde Kors. En af Sygeplejerskerne i “Sygeplejeforeningen for Frøs og Kalvslund Herreder”, Ingeborg Danielsen, har meldt sig frivilligt til Røde Kors. Hendes Tilbud blev ogsaa modtaget, men hun er endnu ikke indkaldt, saa der maa sandsynligvis endnu ingen Trang være for flere Sygeplejersker.

Vedsted, Onsdag.

Falden. /Dbp.) I Lørdags Eftermiddag indløb der Telegram om, at Gaardejer Søren Andresen fra Øster Terp er falden i Krigen. Den Afdøde, en ung og dygtig Nordslesviger, købte for et Aars Tid siden sin Ejendom af Nordslesvigsk Kreditforening og havde allerede faaet den sat godt i Stand. Hans Barndomshjem var i Sejerslev ude paa Vestkysten.

Arrild, Onsdag.

Pastor Wind her i Sognet har meldt sig som Krigsfrivillig ved Sygepasserafdelingen og er for Tiden under Uddannelse i Flensborg.

Krigens forløb

13. september 1914. Regiment 86’s II bataljon alene mod den franske hær!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 5. februar 2016 10:03

Af Regiment 86’s historie:

Så blev det morgen den 13.9. En stærk storm tørrede så nogenlunde tøjet. Den nye stilling blev forstærket, og det var nødvendigt, for straks begyndte det franske artilleri at tage den under beskydning. Denne gang blev vort artilleri ikke svar skyldig og kvalte alle fjendens forsøg på at trænge videre frem i opløbet. Sådan gik dagen – det var en søndag – uden særlige hændelser. Så meget desto værre skulle natten blive.

Kl. 7 om aftenen indløber divisionsbefalingen: Modstanderen går tilbage, regimentet skal angribe! Regimentet beordrer: III og II bataljon i forreste linje, I bataljon i reserve. Kl. 7.30 bliver der trådt an ved stærkt fremskredne mørke. For at undgå gensidig beskydning bliver geværerne afladet, og der bliver rykket frem med opplantet bajonet.

II bataljon – og kun den drejer det sig om, som vi senere skal høre – går frem i gruppekolonne, rækkefølgen 7., 8., 5., 6. kompagni i sydvestlig retning, mod Autrêches. Kompagnierne rykker ned i den indskårne og skovkransede slugt, der nordfra fører til Autrêches. Her bliver de udsat for kraftig ild fra landsbyen. De første tab viser sig. Førerne af de to forreste kompagnier, kaptajn Pecher og premierløjtnant Henrici, bliver dødeligt såret. Med opsat bajonet bliver skovslugten og en del af Autrêches renset for fjender.

Nu går det så i den buldermørke skov op ad skrænten på den anden side. Deroppe nås hurtigt den nordvestgående landevej Autrêches-Moulin. Her lader bataljonskommandøren major von Schuckmann styrken svinge til højre og gå frem ad landevejen mod Moulin for at få forbindelse med III bataljon ude til højre. Igen glimter der skud i mørket. Tab. Også denne modstander – sandsynligvis en forpoststyrke – bliver fordrevet med bajonetten, og der bliver taget fanger.

Bataljonen har nu nået det sted, hvor vejen til Vic og vejen til Moulin krydser hinanden. Den vender nu mod syd og marcherer på denne landevej videre i retning mod fjenden.

For tredje gang kommer bataljonen nu ud for infanteriild, denne gang særlig kraftigt. Ilden synes at koncentrere sig fra alle sider om den stakkels bataljon. Tabene hober sig op. Det bliver tvivlsomt, om de døde og sårede overhovedet kan bringes tilbage. Kommandøren mærker, at han er helt alene med sin bataljon, han forstår det ikke, lader derfor gøre omkring og når hen mod kl. 2 om natten tilbage til udgangsstillingen.

Her får bataljonen gådens løsning. Angrebsordren var blevet annulleret. Kontraordren havde nået de andre bataljoner, også de til venstre tilknyttede 85ere på nær et kompagni. Alle forsøg på at nå den allerede fremrykkende II bataljon var slået fejl i mørket.

Om der var tale om skyld eller om et sammenfald af ulykkelige omstændigheder, kan ikke afgøres her. Bataljonens tab var smertelige. 3 officerer og 11 mand var døde. Der savnedes 22 mand, af hvilke ligeledes en del måtte gælde for døde.

Der blev indbragt 22 tilfangetagne. De var til dels berusede og lugtede i ubehagelig grad af fusel.

09-01_Skyttegrav_ved_Moulin

Krigens forløb

6. september 1914. Regiment 86 i Marne-slaget

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. februar 2016 10:02

Af Regiment 86’s historie

Den 6. september bryder frem, ”hviledagen”, og dertil en søndag. En solrig septembermorgen. 86’erne glæder sig over den dejlige ro og kan slet ikke fatte, at det er virkeligt. Kaffen med det hvide franskbrød smager kosteligt. Så tager man bad ved pumpen eller i den nærliggende flod. Rent tøj! Hvor gør det godt! Man tænker allerede på middagsmaden, hønsekødsuppen eller noget andet godt koger allerede over kogehullerne på komfuret. Det skal vel nok smage! Intet synes at forstyrre freden på denne dejlige efterårsmorgen.

Da lyder der hen mod kl. 8 fra venstre en skarp og heftigt infanteri- og maskingeværild. 86´erne lytter. Artilleriets dumpe buldren blander sig. Så lyder ordren: ”Hold kompagnierne i alarmberedskab!” Lidt senere: ”Klar, og træd an!” Farvel morgenkaffe! Farvel hønsekødsuppe! Det ville have været så dejligt. (…)

Til venstre for regimentet var 17. division overraskende blevet angrebet af overlegne styrker. Deres fortrop, infanteriregiment 76, befandt sig i svære kampe syd for Esternay. Regiment 86 trækker nu sine forposter tilbage og sikrer sig mod et lignende angreb. Det indtager stilling umiddelbart øst for Neuvy på Store Morins nordlige højdedrag. I og II bataljon i forreste linie, III i reserve. Kompagnierne graver sig ned, for artillerislaget er allerede i fuld gang. De fjendtlige skud – det er mest shrapnells – hyler hen over hovederne.

Hen mod kl.1 om middagen bliver 35. infanteribrigade indsat til angreb efter et opkald om hjælp fra 17. division. Brigaden skal aflaste nabodivisionen i den svære kamp. (…)

Ved banedæmningen et kort hvil. Her kommer de første fjendtlige granater og shrapnells. Regimentet vil her afvente opmarchen af det højre naboregiment 84, som endnu ikke er med fremme. Men det beslutter sig til at rykke frem alene, idet infanteriregiment 76’s råb om hjælp bliver mere indtrængende.

Grand Morin bliver overskredet og de stejle sydhøjdedrag besteget. En kilometer længere mod syd, og den store Pariser landevej er nået og bliver overskredet. Nu forsvinder infanteriet ind i en tæt skovbevoksning.

I skoven er helvede løs. Uophørligt slår granater og shrapnells ned. Deres genlyd forstærkes dobbelt og tredobbelt. Samtale er næsten umulig. Træerne knækker som tændstikker, grene og træsplinter rasler ned over hovederne. Tabene begynder.

Den uhyggelige kalden ”sanitetsfolk!” gjalder gennem skoven, ofte for døve øren på grund af den helvedes larm. Under store vanskeligheder nås sydranden af skoven. Dér hindres videre fremrykning af en hæk, gennem hvilken der er trukket pigtråd, og som oven i købet spærrer for udsynet.

Man klatrer over hækken eller slår den ned med økser og spader. Igen en landevej. I ilmarch over den og ned i grøften på den anden side. Endelig frit udsyn! Halvt til højre ca. 500 m borte en skovbevoksning. Derfra bliver der uafladeligt skudt på I bataljon, der ligger nærmest. Se nogen kan man ikke, men så snart en hjelmspids viser sig, bliver der sluppet en haglbyge af skud løs. Åbenbart franskmændenes forreste linje. 1½ km bagved på en bakke ligger landsbyen Escardes.

Foran er et fransk batteri kørt i stilling helt åbent, kanonerernes håndtering samt mundingsilden er helt tydeligt at se. Desværre kan disse batterier, som i det hele taget det franske artilleri, uforstyrret af vort eget ødelægge tyske linjer, og de benytter situationen grundigt. Granat efter granat slår ned i landevejen og river frygtelige huller i 86´ernes rækker. At blive her er den sikre død. (…)

I bataljon træder an til storm på den lille skov, der ligger lidt til højre for den. Med uforlignelig elan stormer man over det åbne terræn og løber den første fjendtlige linje over ende. Fjendens tab er svære. Det er til dels Zuaver [franske kolonitropper], der havde skudt fra træerne, og som nu bliver skudt ned som krager. Vore tab er ikke mindre svære. I rækker ligger de døde foran den franske stilling.

Bataljonen passerer gennem den lille skov og går en kort tid i stilling ved sydranden. Så stormer den videre frem, men kommer ind i en ligefrem morderisk infanteri- og artilleriild. En usynlig fjende skyder fra den nærmeste skovrand og ud af havreskokke. Tabene er så store, at en videre fremrykning snart vil gå i stå. (…)

Solen gik ned i en sky af gløder og røg. Kold og uden medlidenhed steg månen op og sammen med den rædslen. Artilleriilden stilnede af, men stille blev det ikke. Ud af skovbevoksningen, fra sænkninger og grøfter lød der rallen, støn og skrig. Råbet ”sygebærer!” dirrede mere eller mindre højt gennem luften. Når én endnu var i stand til at slæbe sig over slagmarken, fik han hundreder af råb og bønner efter sig: ”Kammerat, tag mig med!”, ”Kammerat, giv mig en tår vand!”. Hvem der endnu kunne hjælpe, gjorde det. Uafladeligt blev de sårede fra ulykkesskoven båret bagud.

Da indtræffer efter mørkets frembrud helt overraskende ordren om tilbagetrækning. (…) Så overlader man alligevel de mange døde og sårede kammerater, der endnu ligger ubegravede og ubjærgede på slagmarken, til fjendens nåde, en fjende, der ofte nok havde vist, at ridderlighed og nåde var fremmed for ham. Kl. 21.30 bliver tilbagetoget påbegyndt. (…)

Ualmindelig svære var tabene. 6 officerer var faldet; af mandskabet blev meldt 39 som døde, 352 som såret, 225 som savnet og 77 som tilfangetaget. Det kan siges med sikkerhed, at størsteparten af de 225 savnede har været døde eller sårede. Den 6. september blev i sandhed en ”hviledag” for mangen en brav 86´er.

1914-09-06 Franske 75'ere i skudstilling 2 copy
Franske 75’ere. Det fremragende, hurtigtskydende feltartilleri kunne affyre 20 skud i minuttet.
Aviser

5. september 1914. Grænsen spærret ved Hvidding.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. februar 2016 9:57

Sønderjylland og Krigen

En lille Standsning i Trafikken over Grænsen ved Hvidding.

I middags kl. 12 standsede pludselig al Trafik over Grænsen ved Hvidding, uden at det var muligt at erfare hvorfor. Folk her fra Kongeriget, der var søndenaa og var på vej hjemefter, kunne ikke faa Lov til at passere Bommen, og Folk herfra, som f.Eks. adskillige Hestehandlere, der har Heste staaende paa den anden Side af Grænsen, og som hidtil har passeret uhindret, blev vist tilbage, ligesom Sønderjyder, der skulle hjem herfra, maatte stoppe foran Bommen. Nogen Grund til denne pludselige Standsning angaves ikke.

Ved 2-Tiden ankom Oberstløjtnanten fra Skærbæk, og han gjorde en brat Ende paa Standsningen, hvorunder der imidlertid havde samlet sig en Mængde Mennesker paa begge Sider af Bommen,

Grunden til de 2 Timers Trafikstandsning mener man at skulle søge i en Misforstaaelse fra de underordnede Personales Side.

Telefonforbindelsen

De siden Krigstilstandens Indtrædelse gældende Indskrænkninger for Telefonforbindelserne er bleven ophævede.

Efter hvad der meddeles ”Hejmdal” fra Postvæsenet, gælder Ophævelsen af Indskrænkningerne ogsaa Nordslesvig. Der kan saaledes atter faas Telefonforbindelse over alt, dog undtaget Kiel og Brunsbüttelkoog.

Kapt. C.C. Fischer i Aabenraa,

en af Nordslesvigs mest kendte Mænd og Sprogforeningens mangeaarige Kasserer, fyldte i Lørdags 70 Aar. Hensigten var at fejre denne dag med en særlig Festlighed maatte opgives paa Grund af Krigstilstanden.

Den nordslesvigske Presse

Efter at Generalkommandoen i Altona havde anordnet, at de danske Blade maatte udgaa paa Dansk, er ”Hejmdal” udgaaet regelmæssigt siden 27. August, ”Flensborg Avis” siden 28. August, ”Dannevirke-Modersmaalet” siden 1. September, mens ”Dybbøl Posten i Gaar udsendte sit første Nummer.

De danske Blade i Nordslesvig udgaar saaledes atter regelmæssigt, men er, hvad der i øvrigt gælder hele Pressen i Tyskland uden Hensyn til Partiafskygninger, streng Censur underkastet.

Faldne og Saarede

En ogsaa heroppe kendt Nordslesviger, Jørgen Jessen i Spandet, er ifølge indløbet Brev fra Broderen, som staar ved samme Kompagni, den 23. August falden i Kamp mod Englænderne. Han fik hovedet gennemboret af 2 Kugler i næsten samme Øjeblik.

Jørgen Jessen var den ene af tre Brødre, der stod ved samme Kompagni.

Blandt de saarede finder vi i 18de Tabsliste fra Spandet Jeppe Frederik Lindeloff og Konrad Carl Waje, der begge er let saarede.

Ribe Stiftstidende

Bekendtgørelser, Nyheder

4. September 1914. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. februar 2016 8:37

Nyt fra Hejmdal

Kejser Wilhelm ved Fronten, Berlin, 3. Septbr. (W.B.)

At Kejseren er draget til sine Tropper i Fjendeland vil ikke undgaa at gøre Indtryk baade i Udlandet og Indlandet. Vore tapre Tropper, der har kæmpet med Dødsforagt for Fædrelandet, ser deri, at Kejseren opholder sig midt iblandt dem, et nyt Bevis for, at Fyrste og Folk omslynges af eet Baand.

De tyske Sparekasser, Strasborg, 2. Septbr. (W.B.)

“Strassburger Neue Zeitung” skriver: Som Følge af de tyske Troppers vedvarende Held over hele Linjen er Tilliden til Sparekasserne straks steget igen. I den forløbne Uge blev der af 654 Sparere, der af 71 nye, udbetalt den forholdsvis store Sum 254,155,71 Mark og af 858 Sparere blev en Sum paa 76,076.70 Mark tilbagebetalt.

Aabenraa, Torsdag

Priserne paa Levnedsmidler. Generalkommandoen gør opmærksom paa, at Fastsættelsen af Prisen paa Levnedmidlerne er overladt til Civilmyndighederne, saa Generalkommandoen ikke kan paatage sig at besvare Forespørgsler herom, der i Stedet for maa rettes til Civilforvaltningsmyndighederne.

Rødekro, Torsdag.

Kreatureksporten fra Grænsen. Der passerer her i denne Tid daglig Kreaturtog fra Danmark. Ifølge “Kold. Folkeblad” gaar Transporten direkte til Rhinbyerne.

Sundsmark, Torsdag.

Paa Lasarettet. I Tabsliste nr. 13 opførtes Korporal af Reserven Fr. Nissen fra Sundsmark /7. Komp. 86. Rgmt.) som savnet. Nissen befinder sig ifølge “S.B.” som Letsaaret paa Lazarettet i Flensborg.

Haderslev, Torsdag.

Krigsunderstøttelsen. I Mandags holdt Udvalget angaaende Understøttelsen af de Indkaldtes Familier et nyt Møde, hvor Udvalgets Arbejde drøftedes. Ifølge “E.Br.” vedtoges det at yde Understøttelse efter følgende Grundsætninger:

En enligstaaende Kone eller en Kone med 1 Barn faar til Bestridelse af Huslejen en hjælp paa 12 Mk. maanedlig, en Kone med 2 Børn 8 Mk.  og en Kone med 3 Børn 6 Mark.

I alt – Stats-, Kreds-, den kommunale Understøttelse regnet med sammen med Udvalgets Understøttelse – faar i Trangstilfælde en enligstaaende Kone 30 Mk., en Kone med 1 Barn 42. Mark, en Kone med 2 Børn 50 Mk. og en Kone med 3 Børn 60 Mk. osv.

Ogsaa andre Familier end de Indkaldtes kan de, naar de som Følge af Krigen er kommen i Nød, tages Hensyn til.

Udbetalingen af Understøttelsen sker ved Bykassen.

I den første Maaned er der bevilget Hjælp i ca. 1490 Tilfælde, i alt 2100 Mk.

Rødding, Torsdag.

En Søn af fhv. Amtsdommer Jørgensen, senere Landdagsmand, Kaptajn Jørgensen, er blandt de Faldne. Han har som Løjtnant staaet ved Regimentet i Flensborg, hvor han var meget afholdt af Mandskabet. Senere forflyttedes han til Inf. Rgmt. 143 i Strasborg.

Efter Kl. 9! Forbuddet mod Færdsel paa Gaden og Tænding af Lys efter Klokken 9 om Aftenen er efter eb kort Afbrydelse atter traadt i Kraft.

Nyheder

3. september 1914. Blodbad i Chateau Thierry: Fransk regiment udslettet!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 26. juli 2017 10:35

Af Füsilieregiment 86’s historie:

Det detachement, der var sendt i forvejen, havde fundet byen ubesat og havde så ved mørkets frembrud sikret sig mod overfald. Ved enden af den snorlige hovedgade havde man i en have opstillet kanonerne i en lurestilling, og husene i nærheden havde man besat tæt med infanteri og maskingeværer. Kort tid efter mørkets frembrud drejer pludselig et fransk infanteriregiment i sluttet kolonne om hjørnet, syngende og uden sikring.

En ubegribelig letsindighed!! Artilleri og infanteri lader dem komme helt tæt på, og så bliver der fyret. To granater samt infanteri- og maskingeværskud pløjer sig ind i den tætte kolonne. Virkningen er forfærdelig. Husmure styrter sammen, og i gaderne hober sig lig op, nogle kvæstet til ukendelighed. Kun ganske få lykkes det at nå over på sydbredden.

86’eren H.C. Brodersen fortæller:

Vi saa Bunker af døde, civile liggende blandt de uniformerede. Afrevne Lemmer laa spredt blandt de sønderskudte Mennesker, og Blodsprøjt havde farvet Mure og Vinduer.

Det var et frygteligt Billede af Ødelæggelse, og aldrig vil det gaa af min Erindring.

Marnebroen var barrikaderet med Benzintønder, men der blev skaffet Adgang ved at kaste dem i Vandet. Videre blev vi ført op ad de stejle Skraaninger paa den anden Side af Marne, og nu ligger vi her i en Vejgrøft, hvor der til venstre staar en Vejviser med Paaskrift: „Metz, 254 Kilometer. Paris 72 Kilometer!”

1914-09-03 Chateau Thierry
Chateau Thierry

 

Nyheder

2. September 1914. Hejmdal: I 1870/71 kom 90% af soldaterne uskadte tilbage.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:18

Dagens nyheder fra Hejmdal

Et frygteligt Vaaben

I en Skyttegrav fandt man iflg. “Berl. Lokalanzeiger” 72 Døde. De var alle dræbte af et eneste Skud fra en Shrapnel.

Krigens Ofre. I 1870-1871 kom 90 pCt. helt uskadt tilbage.

Som en Maalestok for, hvor store Krigens Ofre af Menneskeliv er, er det oplysende at se, hvad det tyske Generalstabsværk om Krigen 1870 meddeler i denne Henseende.

I alt deltog i denne Krig 1,113,254 Menige og 31,101 Officerer. I alt altsaa 1,451,992 Menige og 42,420 Officerer.

Krigen kostede af Døde 26,397 Menige og 1871 Officerer, af Saarede 84,304 Menige og 4184 Officerer.

Med andre Ord er Knap 2½ pCt af de til Slagmarken rykkede Tropper bleven dræbt, mens 7 3/4 pCt. er bleven saaret.

Altsaa er de 90 pct. komme helt uskadt tilbage

Hejmdal

Krigens forløb

28. august 1914. Søtræfning ved Helgoland

2 kommentarer

Senest ændret den 1. februar 2016 9:02

Ved Af Erik Ingemann Sørensen

Det kommer til træfning ved Helgoland mellem engelske og tyske flådefartøjer. Det første søslag under krigen slutter med engelsk sejr.

Blandt de sænkede tyske skibe er krydseren ”S.M.S Mainz”.

Se kort film om søslaget her (eksternt link – youtube)

Denne dag falder på havet:
den 17-årige matros Iwer Hansen, ”S.M.S Mainz”
den 20-årige matros Hermann Petersen, ”S.M.S Mainz”
den 21-årige Obersignalgast Wilhelm Kremer, Helgoland Bugt. Kremer er ikke sønderjyde, men hans lig driver i land på Rømø, hvor han optræder i kirkebog og dødsbiregister. Derfor er han undtagelsesvis taget med for fuldstændighedens skyld.

SMS Mainz’ forlis kostede også livet for den 30-årige matros Stöckel fra Hjerpsted, hvis fornavne ikke kendes, og Oberbootsmaat Conrad Karl Josef Otte fra Sønderborg.

Krydseren SMS Mainz synker med sønderjyderne Iwer Hansen og Hermann Petersen om bord.
Krydseren SMS Mainz synker med sønderjyderne Iwer Hansen og Hermann Petersen om bord.
Nyheder

28. august 1914. Hejmdal udkommer igen! Nyt fra krigen!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 9:00

Dagens nyheder fra Hejmdal

Til vore Læsere!

Efter at “Hejmdal” den 9. August var bleven forbudt, gav Generalkommandoen den 24. August Tilladelse til at Bladet maatte udgaa paa Tryk. Da Rigsdagsmand H. P. Hanssen i Mandags opholdt sig i Berlin, kunde Redaktionen ikke tage Standpunkt til denne Anordning, før han atter kom hjem. I Dag har Redaktionen derefter modtaget følgende Anordning:

IX Armeekorps. Altona, d. 24. Aug. 1914

Verfügung. Die Veschränkung, dass die Zeitung “Hejmdal” nur in deutscher Sprache erscheinen darf, wird ausgehoben. Der kommandierende General. gez.v. Roehl.

“Hejmdal” kan altsaa nu atter udgaa paa Dansk. Bladet staar under Censur, hvad der en naturlig Følge af Krigstilstanden. Vi er imidlertid fra nu af i Stand til at udsende alle officielle Meddelelser vedrørende Krigens Gang og dermed at bringe vor Læseres Efterretninger, som har været savnede i de sidste Uger.

Tabslister

Om de vanskeligheder, som Opstillingen af tabslister foraarsager, har Publikum endnu stadig en fejlagtig Opfattelse. Man behøver blot at tænke paa Forholdene efter en flere Dages Kamp. Ved hver Troppeafdeling savnes Mandskaber; ganske vist ved man om nogle, at de er falden, men mange andres Skæbne bliver foreløbig uvis.

I dagene efter Slaget indfinder sig ved de forskellige Afdelinger stadig Folk, som man havde savnet og maaske allerede havde troet døde. De var kommen bort og havde sluttet sig til andre Tropper. Om de Saaredes Skæbne faar man ofte først efter længere Tid nøjere Underretning. Let Saarede bliver til Fods, med Vogn eller Automobil skaffet tilbage – ogsaa haardtsaarede følger man saa snart som muligt at skaffe tilbage, for at frigøre Forbindingspladser, Feltlazaretter osv. til mulige ny tilkommende Saarede; hvorhen disse Transporter gaar, ved de kæmpende Tropper ikke. Først efterhaanden siver der Efterretninger ud til alle de Steder, hvor de Savnede befinder sig. Til alle disse Identificeringer hører der Ro og Omhu. I Kampens Storm og Trængsel og i umiddelbar Tilknytning dertil, er de derfor umulige.

Om mange Personers Skæbne kunde man naturligvis berette straks efter Slaget, men Tabslisterne skal være saa vidt muligt fuldstændige og muligt omhyggeligt opstillede; fuldstændige, fordi der ikke skal vækkes falske Forhaabninger, omhyggelige for at forebygge ugrundet Sorg.

Endnu engang maa der henvises til at Tabslisterne i Krigen 1870-1871 tog langt mere Tid end i den nuværende Krig. Dette skyldes alle Efterretningsmidlernes bedre Udvidelse, en bedre Organisation af Efterretningsvæsnet og især alles Iver og Hengivenhed til at tjene denne Sag, der er i det hele Folks Interesse.

Rigskanslerens officielle Tabsliste omfatter desværre ikke Bayrere, Württembergere og Saksere. I alle Dele af Riget aftjener de enkelte forbundsstaters Undersaatter deres Værnepligt. Forhaabentlig vil derfor det preussiske Krigsministerium i Forstaaelse med Bajern, Württemberg og Saksen fuldstændiggøre de officielle Tabslister.

Tyske Værnepligtige taget til Fange. Berlin, 24. August (W.B.)

Den fra New York til Neapel afgaaende italienske Damper “Ancona” er bleven standset i Nærheden af Gibraltar, og de paa Damperen værende militærpligtige Tyskere, henved 70 i Tal, er bleven overført til Gibraltar. Blandt de Tilfangetagne er også Søn af Direktøren for “Deutsche Bank”, Hermann.

Russiske Fanger. Lemberg, 24. August (W.B.)

I Gaar Eftermiddag ankom der igen en Transport af russiske Fanger bestaaende af 20 Officerer og 300 Dragoner, endvidere 6 Maskingeværer, 6 Feltkøkkener og talrige Vogne, Geværer o.s.v., som var blevne erobrede ved Furynka. De russiske Generaler Wanawski og Ivanow er døde af deres Saar.

Feltpostbrevenes Forsinkelse. Berlin, 26. August. (W.B.)

Generalstaben modtager talrige Skrivelser, hvori der klages over den forsinkede Modtagelse af Feltpostsendinger til Slægtninge i Felten og ligeledes fra disse til Slægtninge i hjemmet. Grunden til disse forsinkede Sendinger maa søges i den øverste Hærledelses Forholdsregler, der var nødvendige for at tilsløre vore Hensigter. Disse Tilsløringer var absolut nødvendige.

Den sejrrige Fremgang paa hele Fronten har nu skabt Mulighed for at lade alle indskrænkninger falde. Feltposten vil fra nu af arbejde med samme Regelmæssighed og hurtighed, som det har været almindelig anerkendt i tidligere Felttog. Generalkvartermester von Stein.

Krigens forløb

24. august 1914. Slaget ved Mons. “Med min bajonet mellem ribbenene sank han sammen med en stønnende lyd.”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 4. december 2020 9:29

H.C. Brodersen gjorde krigstjeneste i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86. Ved Mons kom regimenter i kamp med englændere.

Vi stormede den engelske Skyttegrav, hvor „Tommy” mødte os med opplantet Bajonet. Jeg saa mig pludselig staa ene overfor 2 store, stærke Englændere, der saa ud til at ville sælge deres Liv saa dyrt som muligt.

Det lykkedes mig efter et Par kraftige Udfald at slaa Geværet ud af Haanden paa den ene, der satte afsted tilbage. Vi var nu 2, og efter et Par Minutters Forløb, arbejdede Lungerne paa os, som var det et Par Blæsebælge. Sveden drev ned over Ansigtet og sved i Øjnene. Bevidstheden om, at den, der gav op, var dødsens, gav os uanede Kræfter.

Det blev en frygtelig, forbitret Kamp for det sølle Liv. Han fik Held til at stikke mig i Laaret, og jeg kunde mærke det varme, klæbrige Blod løbe ned af Benet. Kort efter fik han en Flænge over venstre Haand, saa Blodet drev nedover Fingrene og videre langs ad Geværet, men endda var vi lige vidt.

Det er umuligt at beskrive, hvordan jeg var til Mode, men jeg husker, at jeg i pludselig Angst for at skulde dø geraadede i et frygteligt Raseri. Jeg tænkte: „Nu, eller aldrig,” og samlede mine sidste Kræfter til et afgørende Stød. Uden, som reglementeret, at slippe Geværet med venstre Haand, gjorde jeg et Udfald. Han parerede prompte og kraftigt, men blottede derved sin venstre Side.

Det var det, jeg havde ventet. Med sammenbidte Tænder og under Opbydelse af mine sidste Kræfter lagde jeg ud til det sidste afgørende Stød og — ramte. Med min Bajonet imellem sine Ribben sank han sammen med en stønnende Lyd. Mere saa jeg ikke, thi ogsaa jeg faldt sammen som en vaad Klud. Det var forbi.

Da jeg kort efter atter kom til Bevidsthed, rullede jeg mig ned i Skyttegraven, hvor jeg fik set til mine Saar. De blødte stærkt, og jeg var just ifærd med at anlægge en Forbinding, da et Par Officerer kom forbi. De troede, at jeg „trykkede” mig, og i kraftige Vendinger anmodede de mig om snarest at indfinde mig ved mit Kompagni.

Ved Siden af mig laa en Englænder med afskudte Ben. Han var mere død end levende, og ved Tegn bad han mig om at skyde ham en Kugle for Panden. Han vilde hellere dø end leve Resten af sit Liv som Krøbling. Til den anden Side laa en død Englænder udstrakt paa Ryggen med en Harmonika imellem sine udstrakte Arme og slappe Hænder. Den Granat, der havde afbrudt hans Spil, havde ogsaa afrevet hans Livstraad. Overalt lød der Klageraab og Raab paa Saniteter.

 

Krigens forløb

23. august 1914. Mons: “Maskingeværerne sendte deres Haglbyger ind i vore Rækker”

3 kommentarer

Senest ændret den 16. juli 2016 13:42

Peter Aarup, Hammelev, gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment “von Manstein” nr. 84, 5. kompagni. Regimentet led svære tab i slaget ved Mons

Den vilde Jagt gennem Belgien standsede den 22. August. Vi laa i Bivuak i en lille Landsby foran Mons. De engelske Tropper havde besat Byen, og de engelske Flyvere var i Luften for at kontrollere vore Bevægelser.

Om Morgenen, Søndag den 23. August, mærkede vi nok, at der var Optræk til et eller andet. Vi marcherede hen over en stor, grøn Græsmark over imod en Skov paa den anden Side af Marken. Der laa der en Gaard eller noget lignende, og der var Masser af Høns og Ænder, som vi havde Appetit paa; men vi fik andet at tænke paa.

Kuglerne peb allerede i Trætoppene, og jo længere vi kom frem, des værre blev det. Vi kom forbi et Teglværk; foran dette laa der en Række Arbejderhuse, og i Kældrene sad Beboerne gemte …

Byen Mons ligger lavt, og en Kanal løber foran Byen. Bagved denne er der en Gade med Huse. Oppe i disse havde Englænderne lavet Skydeskaar. Der var ingen Mennesker at se, men da vi gik frem over den aabne Mark, blev vi modtaget af et kraftigt Skyderi.

Vi skulde forstærke den Skyttelinie, der var sendt foran os, men det viste sig, at de alle var saarede eller faldne. Vi erfarede senere, at Englænderne alle var gamle Kolonitropper, nogle med ti Aars Tjenestetid bag sig.

Maskingeværerne sendte deres Haglbyger ind i vore Rækker. Vi var syv Sønderjyder i min Gruppe. Vor Gruppefører var Lærer Petersen fra Jegerup, alle var vi unge Reservister. som var blevet indkaldt den 4. August.

Den første, der blev saaret i vor Gruppe, var Jørgen Mikkelsen fra Hammelev. Han fik et Skud i Skulderen. Saa kom Turen til Lærer Petersen. Han blev ramt af to Skud i Armen. Derefter kom Turen til Hans Toft fra Jernvedlund; han blev ramt i Lungen. Den næste var min Sidemand, Mads Jessen fra Hoptrup. Han fik et Skud i Benet. Vi raabte: »Mads, bliv liggende!« Men han ville i Dækning ved et Hus foran os. Da han vil de rejse sig op, blev han desværre ramt i Hovedet. Han faldt.

Vi var efterhaanden kun fire tilbage. Det lykkedes os at komme frem til nogle Jernbane-sveller ved Banen, som gik ind til Mons. Vi fire, som slap fra det denne Gang, var Johannes Andersen fra Styding, Peter S. Paulsen fra Skovby, Peter Petersen fra Rejsby, og jeg. – Johannes Andersen og Peter Petersen kom senere under Marneslaget i engelsk Fangenskab.

Da vort Artilleri omsider kørte op, standsede den engelske Modstand. Vi gik igen frem. Foran os førte en Drejebro over Kanalen. Broen var aabnet, men en lille Tysker sprang i Kanalen, svømmede over den og fik Broen lukket.

Saa kom der Gang i Foretagendet. Vi var de første, der kom over.

Paa Bropillerne havde de Maskingeværer staaet, som havde taget saa voldsomt imod os. Nu laa baade Mænd og Materiel spredt til alle Sider. Det var første Gang, jeg havde været med til at møde saa kraftig Modstand.

Det var hen paa Eftermiddagen, og der var 30 Graders Varme. I de engelske Stillinger stod endnu den varme Middagsmad: men der var ingen af os, der havde Tid eller Lyst til at spise den … Nogle af Englænderne var hoppet i Kanalen, da det tyske Artilleri begyndte at skyde. Nogle havde kun Hovedet over Vandet; men nu blev de hjulpet op og gik i Fangenskab. Den vilde Jagt gik videre …

Jeg blev Vidne til noget, jeg aldrig glemmer. Byen var skudt i Brand. Af og til maatte vi passere Gaderne i Løb. En lille Hund kom ud fra et Hus. En Soldat ramte den med Geværkolben, saa den hylede. Da kom en ung Kvinde ud af Døren. Hun vilde vel frelse Hunden, men hun havde en Kniv i Haanden, kanske havde hun været ved at skrælle Kartofler, Da en Sygebærer saa Kniven, fik han saadan et Chok, at han i sin Forfjamskelse trak sin Revolver frem og skød Kvinden. Det viste sig, at hun var højgravid. Det var Krigen i al dens Gru …

En tysk Kaptajn sad lænet op ad en Mur med Hovedet indbundet. Her laa en død og der en saaret spredt ud over Slagmarken. Trods det blev der raabt »Singen!« Jeg troede, at man da var blevet fuldstændig tosset. Der var dog ingen, der adlød.

Vi kom ud af Byen, men næppe var Officererne kommet til Hest, før vi blev mægtigt beskudt ovre fra en Fabriksbygning. Vi kom ned i en Fart, men enkelte blev ramt i Benene, fordi de løftede dem for højt i Vejret, da de smed sig ned. Jeg blev nysgerrig og løftede Hovedet lidt for at se, hvor Officererne til Hest var blevet af. Jeg saa ogsaa et Glimt af dem ca. 7-800 Meter borte. De forsvandt bag en Husrække.

Vi blev liggende et Stykke Tid og marcherede saa videre i den Retning, hvor Rytterne var forsvundne. Det varede heller ikke længe, inden de paa ny havde indtaget deres Pladser foran Kompagniet. Vi kom ad en anden Vej ud af Byen.

Vi studsede, da vi saa en Samling Mennesker, civilister, flere Hundrede, drevet sammen paa en Mark. Vor Major raabte og skreg som en vild. »Hvad skal man lave med saadan en Bande! Skyde dem alle til Hobe!« raabte han.

Han kom dog paa bedre Tanker … Under Marneslaget vilde han ogsaa storme det hele, men da tog Franskmændene ham ved Vingebenet. Han kom nemlig i Fangenskab og kunde herefter ingen Ulykker lave …

Henad Aften kom vi saa i Bivuak syd for Mons, Vi kravlede ind i nogle Rugskokke. Min Sidekammerat, P. Paulsen. var i al den Hurlumhej kommet bort fra os. Vi fandt ham dog, men hans Tornyster, Overfrakke og Dækken var og blev borte. Hans Svoger, Johs. Andersen, og jeg puttede ham ned imellem os, saa han kunde holde Varmen.

DSK-årbøger, 1963

Krigens forløb

23. august 1914. “Hele 10. Kompagnis godt 200 Mand var bleven dræbt af de engelske Maskingeværer”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 31. januar 2016 21:24

Sønderjyden “Chr.” fra Infanteriregiment 84 “von Mannstein” fortæller om slaget ved Mons:

Værre var det ved Mons, hvor vi havde det næste, men mere alvorlige Sammenstød med Fjenden 23.-24. August. Ved Mons var det Englænderne, vi kom i Kamp med.

Det blev en haard og for 84erne meget blodig Kamp. Englænderne ydede haardnakket Modstand. De forsvarede paa vort Afsnit en Bro, paa hvilken der var opstillet flere Maskingeværer, der uafbrudt holdt Terrænet under Ild. 2. Batl. blev sat ind ved Middagstid.

Vi laa paa en Eng og var paa det Tidspunkt i anden Linje. Foran os i første Linje var 3. Batl., hvis Kompagnier befandt sig i en meget udsat og meget farlig Situation. De engelske Maskingeværer beherskede hele Landskabet, der var temmelig fladt og saaledes ikke bød Spor af Skjul for vore Folk.

Foran vort Kompagni laa 10. Det havde taget Stilling langs med en Vejkant, og det var nu vor Opgave at rykke frem til Undsætning for det haardt medtagne 10. Kompagni.

Da vi naaede frem, mødte der os et grufuldt Syn. Hver Mand laa paa sin Plads i Skyttekæden med Ansigtet i Jorden — døde. Hele 10. Kompagnis godt 200 Mand var bleven dræbt af de engelske Maskingeværer, som fra et fortrinligt Stade paa Broen havde kunnet meje hele Rækken ned, inden disse med deres Enkeltmandsgeværer havde kunnet yde nævneværdig Modstand.

Kampen fortsattes forbitret og længe, indtil det tyske Artilleri langt om længe naaede frem og tog Broen under Ild, saa først maatte Englænderne forlade Stillingen; men da havde de ogsaa ryddet godt op i vore Rækker.

De trak sig tilbage gennem Mons, hvor de spærrede Gaderne med Barrikader, for at hindre os i at følge alt for hurtigt efter. Da vi naaede ind i Byen, var de borte; men længe kunde det ikke være siden, thi de Bøffer og den Suppe, de havde efterladt sig var endnu ikke helt kold. Den blev det heller ikke, for vi spiste, hvad der var.

Nimy broen ved Mons

 

Krigens forløb

23. august 1914. Regiment 86 i slaget ved Mons

Skriv en kommentar

Senest ændret den 31. januar 2016 21:10

Af den officielle regimentshistorie for Infanteriregiment 86 “Königin”:

Slaget ved Mons 23. august 1914

En varm og solrig dag bryder frem. Regimentet marcherer mod sydvest på den store vej mod Mons. Ved Langrenée samledes divisionen kl. 8 om formiddagen. Videre march til Casteau. Her blev givet ordre til angreb.

Fjenden – det sagdes at være englændere – holdt Mons besat og havde indtaget en fast stilling nord for byen bag Canal du Centre. Kanalovergangen skulle tages og englændernes jages bort fra Mons.

Regimentet bøjer af fra vejen til venstre i skoven ved Obourg. Her bliver der deployeret. I og III bataljon i forreste linje, II bataljon følger bagefter som reserve i midten. Til højre rykker infanteriregiment 84 frem, til venstre 36. infanteribrigade med regiment 85. Ved den sydlige skovkant ca. 1 km fra kanalen spreder man sig kl. 12.30 middag. Artilleriilden dundrede allerede på begge sider. Da piber også de første projektiler herover.

Mons kort 2

De kommer fra Ferme des Wartons, som fjenden holder besat som brohovede. 1. og 3. kompagni åbner ild. En maskingeværdeling lader sin kugleregn tromme imod vinduer og døre. Efter en kort ildkamp flygter fjenden ud af bagporten.

Den første hindring var fjernet. En anden vanskelighed dukkede op, nemlig kanalen. Bag ved den havde englænderne sat sig fast i husene og i nogle stumper grøft, og skød som vilde. Uden artilleri kunne de ikke gøre meget. Feltartilleri-regiment 45 kører frem og tager den sydlige kanalside under ild. Det virker. Englænderne rømmer også denne stilling.

Hurtigt er 86erne ned ved kanalen, men broerne er trukket tilbage fra den anden side. Da løber nogle behjertede folk fra I bataljon over sluseportene uden at tage hensyn til den stadig heftige ild fra de retirerende fjender.

Ovre på den anden side sænker de igen broen. Regimentet kan nu komme over. På den anden side af kanalen viser sig nu sporene efter vort artilleri. Englænderne er skudt helt sønder og sammen, navnlig granaterne med forsinket tænding, på dette felt var vi forud for modstanderne, har gjort forfærdelig megen skade.

Hurtigt efter overgangen deployeres de to bataljoner. I ilmarch går det nu gennem engene. Døde og sårede englændere ligger rundt omkring. Også de kreaturer, der har græsset i området, er i vid udstrækning ramt.

Styrken vader over La Haine-bækken, mens reserven og artilleriet kommer over på en bro, som pionererne har tømret sammen på tre kvarter. Hurtigt når man banedæmningen Mons-Charleroi 800 m syd for kanalen. På den anden side af banedæmningen hæver sig en bakke, hvorfra angriberne møder heftig ild. Ilden bliver besvaret af de to kampbataljoner.

Så arbejder skyttekæderne sig hurtigt ind på fjenden. Også artilleriet begynder på sit arbejde. Efter en halv times kamp bliver bakken erobret kl. 2. Mange døde og sårede ligger i skyttegravene. Der bliver taget mange fanger. Alene løjtnanterne Carl og Hans Gustav Baller med to grupper tager en officer og 50 englændere til fange.

Fjenden trækker sig nu tilbage i sydvestlig retning. Bataljonerne forfølger ham på østsiden af Mons gennem haver, hække og trådhegn. II bataljon følger samlet gennem den østlige del af byen.

Pludselig møder de to forreste bataljoner heftig ild igen. Den kom fra en bakke øst for byen. Granater og shrapnell; det fjendtlige infanteri fyrede ud af hække, huse og et slot. En eneste granat bortrev fire døde fra 1. kompagni. Forgæves bestryges slottet med maskingeværild, men først artilleriet skaffer luft.

Kl. 4,30 om eftermiddagen bliver englænderne fordrevet fra bakken. Derved tager en deling fra 11. kompagni en hel kavallerieskadrons heste som bytte i en bryggerigård.

Samtidig havde II bataljon en ejendommelig oplevelse, sådan som det er typisk for unge og uerfarne tropper. Bataljonen fulgte som nævnt bagefter den forreste linje gennem østdelen af Mons. Pludselig bliver têten heftigt beskudt forfra. Hvad er der i vejen? Bliver der skudt ud af husene? Der udbryder panik. Mange fyrer i vild ophidselse mod vinduerne. Heste bliver urolige, forvirringen vokser.

Men nogle holder hovedet koldt. Blandt dem den tapre fører af 8. kompagni, premierløjtnant Henrici. Som en klippe sidder han på sin hest i det brændende virvar. Ved nogle frygtelige verbale udladninger genopretter han endelig ro og orden og opnår, at det meningsløse skyderi mod vinduerne holder op. Nogle andre behjertede officerer arbejder sig med et par grupper op foran for at se, hvad der er i vejen.

I forlængelse af gaden var der et stykke skyttegrav, der endnu var besat af den ellers vigende fjende. Af en eller anden grund var der i det uoverskuelige terræn opstået et hul i den forreste linje. I dette lå det endnu besatte stykke skyttegrav og gjorde det muligt for englænderne at skyde lige ind i bataljonens forreste sluttede rækker. De fremskudte grupper får ved deres planmæssige ild hurtigt fjenden til at flygte fra skyttegraven.

Om aftenen samler regimentet sig foran Hyon, en landsby sydøst for Mons. Endnu skal Mont Erebus bestormes, et højdedrag syd for Mons, men mørket er faldet på, og man må vente med det. Ved foden af bjerget graver bataljonerne sig ned i den orden, man havde om morgenen, og de går til ro med kampklare soldater som forposter.

Det var så Mons-dagen for regiment 86. Denne gang ikke frejdige paradetræfninger, men derimod et slag mod en modstander, der skal tages absolut alvorlig. Det blev vundet ved den tyske førings overlegne systematik samt troppernes angrebsånd, der gennem tradition og opdragelse var gået dem i blodet. Svarende til den fjendtlige modstands styrke var også tabene sværere end ved Tirlemont-Oplinter, nemlig 6 officerer såret, 30 mand døde, 90 såret. Taget til fange blev 1 officer og 309 mand fra 4. Middlesex-regiment.  Alligevel var sejrsfølelsen overvældende, og den blev nydt i fulde drag.

Füsilier-Regiment 86 “Königin” i Verdenskrigen. Udkommer som årbog for Historisk Samfund for Als og Sundeved til november 2015.

Nyheder

18. august 1914. Tirlemont – 86’ernes ilddåb

2 kommentarer

Senest ændret den 31. januar 2016 17:36

Af Regiment 86’s officielle historie:

Rygtet talte sandt.  Den 18. august, årsdagen for slagene ved Gravelotte og St. Privat i 1870, skulle regimentet have sin ilddåb. Vest for vandløbet Gette var der mellem Diest og Tirlemont konstateret stærkere fjendtlige styrker, der åbenbart skulle forsvare dette afsnit. Hele 18. infanteridivision skulle indsættes.

Spændingen steg til det ulidelige. Men endnu fire timers march var nødvendig.

Endelig mellem Heelenbosch og Orsmael begynder deployeringen: Brigaden, regimentet, bataljonerne, I og II bataljoner i forreste linje, III bataljon til højre opstillet bag ved I bataljon. I bataljon havde sat 1. og 4. kompagni, II. bataljon havde sat 7. og 8. kompagni i forreste linje.

IR20Til højre for regimentet lå infanteriregiment 20 fra 3. armékorps, til venstre lå infanteriregiment 84. Kamplinjen løb over Gette, så over banedæmningen Diest-Tirlemont mod nordvest, gennem de to landsbyer Neerlinter og Oplinter, omfattede en lille skov, Ouden Bosch, og sluttede ved bakken Schaffelberg.

Da deployeringen er tilendebragt, kommer ordren – at der skal spises!

Feltkøkkenet bliver kørt frem, og i al gemytlighed ikke ret langt fra fjenden bliver ”det sidste måltid” – som nogen kaldte det – indtaget.

 I mellemtiden er det blevet eftermiddag. Men nu går det løs! I kompagnikolonne går det ned i Gette’s brede dalenge. Terrænet er forfærdeligt. Grøfter, levende hegn, pigtråd, hække og endelig Groote Gette selv, en lille flod på 10 meters bredde. Ingen bro.

1914-08-18 Tirlemont

Da hjælper ikke noget, ”gevær og patrontasker i vejret!” og så ellers uden trit ”med Gud for Konge og Fædreland” ned i vandet til op på brystet. Adskillige snubler i den ujævne flodbund og tager så et ufrivilligt bad. Det medfører megen morskab og latter. Nogle hundrede meter på den anden side af floden Gette nås banedæmningen klokken 3,15 om eftermiddagen.

Voelkerkrieg 1014 mindre

Kompagnierne deployerer sig fra kompagnikolonne til skyttekæde. Modstanderen er kun 7-800 m længere fremme. Han ligger på de flade, nøgne højdedrag i en befæstet stilling. Allerede nu piber hans første projektiler.

Nu fremad! I lange spring går det over det åbne terræn. Så åbner også vi ild. Nu slår vort artilleris første granater ned også derovre. Men modstanderen skyder elendigt. De fleste projektiler går for højt. Det mærker soldaterne snart, og de er ikke til at holde tilbage. ”Bajonetterne på!” og under hurra-råb bryder man ind i den fjendtlige stilling.

Straks efter stormer I bataljon det brændende Oplinter hen mod kl. 4. I de fjendtlige skyttegrave ser det forfærdeligt ud. Artilleriet har ryddet voldsomt op blandt belgierne. Døde og sårede ligger tæt ved siden af hinanden. Størstedelen af de overlevende lader sig tage til fange. Nogle lykkes det at trække sig tilbage til nye stillinger.

Hurtigt formerer man enhederne igen, III bataljon blander sig med I, og II bataljon kommer nu i den anden linje. Frontbataljonerne går gennem Ouden Bosch, mens Schaffelberg, der hæver sig bag ved, bliver beskudt af vort artilleri. Nu stormer de op mod Schaffelberg, vor første linje får lige føling med ham. Fjenden opgiver hurtigt modstanden og rømmer nærmest i flugt størstedelen af stillingen. Vor forfølgelsesild strækker mange til jorden. Der bliver set bort fra en videre forfølgelse. Brigadekommandøren er bange for, at han så ikke kan styre sine karle.

Aftenen sænker sig. Stjernerne blinker gennem røgen fra de brændende landsbyer. Trætte, men opløftede og glade over den opnåede sejr bivuakerer 86erne i kampstillingerne under åben himmel. Der var ingen grund til overmod, for sejren var tilkæmpet mod en svagere modstander, der oven i købet havde savnet artilleristøtte.

Det var heller ikke sket uden tab. Løjtnant Reissmann og 16 mand var faldet, 60 mand såret, 12 savnet. Belgiernes blodige tab var meget store. 214 fanger havde regimentet taget.

Füsilier-Regiment 86 i Verdenskrigen

Krigens forløb, Nyheder, Sønderjyder

9. august 1914. U15 sænket. Nikolaj Hansen Wolf fra Egernsund dræbt.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 22:14

Wolf_Nikolai_Hansen_02139H
Nikolaj Hansen Wolf (1897-1914)

Den 6. august 1914 stævnede Den Kejserlige Marines 1. Ubådseskadre ud fra Helgoland. 10 i alt. Blandt disse var U15.

U15 var bygget på Kaiserliche Werft Danzig og leveret til marinen i juli 1912. Om bord var den 21 årige Nikolai Hansen Wolf fra Egernsund sammen med 24 andre.

Opgaven var at lokalisere engelske krigsskibe. De 10 ubåde sejlede med en indbyrdes afstand på 7 sømil (ca. 13 km.) og dækkede altså en linje på omkring 240 km. Eftersøgningen foregik i den nordlige Nordsø mellem Utsire på Norges vestkyst og Orkneyøerne nord for Skotland. Ubådene var ikke neddykkede.

Den 8. august observerede U15, der lå længst mod vest, tre engelske krigsskibe. U15 dykkede straks ned og afskød en torpedo mod HMS Monarch. Forbier!

F007 u15
U15 i konvoj

Englænderne blev opmærksomme på de tyske ubåde – og jagten gik ind.

Den 9. august var tåget. U15 med Nikolai Hansen Wolf om bord fik maskinproblemer og dykkede ud ved Fair Isle, nordvest for Orkneyøerne, for at reparere maskinen. Støjen fra reparationen kunne høres langt væk over det stille, tågede vand. Om bord på krydseren HMS Birmingham kunne man tydeligt høre hammerslag. Krydseren satte fuld kraft frem mod U15 og fyrede løs. Seks skud fra krydserens kanoner slog ned omkring U15, men båden blev ikke ramt.

Ombord på U15 blev der nu givet besked på hastig neddykning. Mænd hastede ned gennem lugerne, dæksler blev lukket og U15 gjorde klar til dykning – for sent! For fuld kraft vædrede HMS Birmingham U15 med en hastighed på mere end 21 knob (ca. 40 km/t). U15 blev skåret midt over.

U15 gik til bunds med hele besætningen – inklusive sønderjyden Nikolaj Hansen Wolf. Det var den første tyske ubåd, der gik tabt under krigen.

HMS Birmingham vædrer U15
HMS Birmingham vædrer U15
Sønderjyder

6. august 1914. Den første faldne sønderjyde

Skriv en kommentar

Senest ændret den 28. januar 2016 21:22

Den første faldne fra Sønderjylland var den 22 år gamle Einjährig Freiwilliger Siegfried Thaysen fra Frørup. Han gjorde tjeneste ved Grenadier-Regiment Nr. 89, og stod ved afslutningen af sin soldatertid, da krigen brød.

Regimentet afgik allerede til opmarchområdet den 2. og 3. august, og overskred den belgiske grænse den 4. august. Det skulle deltage i angrebet på fæstningsringen omkring Liége, der spærrede for den tyske fremmarch gennem Belgien og dermed for den yderste højrefløj af det tyske angreb på Frankrig.

Om natten den 6. august trådte regimentet an til angreb mod forterne Liers og Pontisse, der trods mørket – men delvist understøttet af lyskastere – straks åbnede ild mod de fremrykkende tyskere. Regimentets tredje bataljon, som Thaysen tilhørte, faldt i et baghold i byen Herstal og mistede sin fane. I alt havde bataljonen den dag 20 faldne, en savnet og fire så hårdt sårede, at de senere døde.

/MBN