Tag-arkiv: efterladte

6. marts 1915. Familietragedier i Sønderjylland

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Et Brevkort, der kom for sent…

En trist Hændelse meldes fra Angel

Snedker H. Andresen, der tidligere var ansat paa Møbelfabriken i Sønder Brarup, men nu staar i Felten som Pioner, skrev for nylig til sin Kone, at han havde faaet overdraget en farlig Opgave, og at hun, hvis han ikke skulde vende tilbage, maatte sørge for deres Børn. Den tungsindigt anlagte Kone tog sig denne Efterretning saa nær, at hun druknede sig tillige med begge Børnene. I Søndags kom der saa et Kort fra Manden, der meddelte, at han heldigt havde overstaaet det farlige Foretagende. Men Kortet kom altsaa for sent.

Triste Forhold

Lærer Chresten i Hønkys er Landeværnsmand og med ved Fronten i Rus­land. Under hans Fraværelse har hans Hustru født Tvillinger, men hun blev derefter syg og døde. Efter at have faaet telegrafisk Besked naaede Chresten lige at komme hjem, kort før Hustruen døde. Nu maa han imidlertid igen tage bort fra otte Børn, som er uden Moder.

16. februar 1915. Send ikke patroner med feltpost! Nyt fra Hejmdal: Præster i felten, faldne, fangne, sårede

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Præster i Felten.

Af Præster fra Provinsen er, efter hvad “Schlesw.Holst. Sonntagsbote” meddeler 23 rykkede i Felten.
der af gør 10 Vaabentjeneste, nemlig Hess, Adelby (falden), Riewerts fra Uetersen (falden), Fischer fra Kotzenbøl (falden), von der Smissen fra Altona, Carstens fra Rendsborg, Bünz fra Wewelsfleth, Dorien fra Heiligenstedten, Fischer fra Højrup og Rieper fra Oldesloe.

8 gør Sjælesørgertjeneste: Chalybæus fra Flensborg, Bielefeldt fra Wilster (falden), Rodeke fra Sülfeld, Hansen fra Itzehoe, Thum fra Altona, Goebell fra Nørre Haksted, Petersen fra Dagebøl og Petersen fra Sønder Vilstrup.

Endelig her der meldt sig 5 til Sanitetstjeneste, nemlig Popp fra Løjtkirkeby (der nu gør Vaabentjeneste), Wind fra Arrild, Jansen fra St. Margarethen, Weidemann fra Kiebitzreihe, Gutjoh fra Langenæs og Fengler fra Elmshorn (der for Tiden er beskæftiget i Lasarettet i Hamborg).

Teologisk Kandidat Dr.phil. Thorning fra Altona, en ung Lærd, der særlig helligede sig orientalske Sprog, er falden. Endvidere er en Søn af afdøde Pastor Harms i Heiligenstedten, juridisk Kandidat Claus Harms, falden.

Falden.

Enke Line Schmidt i Hygumskov modtog forleden dag den Sørgelige Meddelelse, at hendes unge Søn Anders Schmidt, der sidste Efteraar meldte sig som Krigsvillig, kun ca. 18. Aar gammel, er falden paa den vestlige Front, ramt i Hovedet af en Kugle og død paa Stedet. Da en Kammerat, ogsaa fra Hygum Sogn, der har været med at begrave ham, har skrevet det, og hans Ejendele er Moderen tilsendt fra Kompagniføreren, er enhver Tvivl om Rigtigheden desværre udelukket.

Saarede.

Landbolsmand Valdemar Nissen paa Fæsted Mark, der har været med som Landeværnsmand paa den østlige Krigsskueplads for en halv Snes Uger siden blev saaret i højre Arm, saa at Benet tog Skade, hvorfor han længe har ligget paa et lasaret, har i denne Tid 14 Dages Hjemlov, førend han atter skal melde sig ved sit Regiment i Graudenz.

Fr. Bladt fra Tandselle er blevet saaret for anden Gang. Han blev den 17. September saaret i Munden af en Granatsplint. Derpaa kom han paa en kort Orlov hjem fra Lasarettet i Flensborg. Kort før Jul blev han ifølge “S.Z.” igen duelig til Felttjeneste og kom til Vestfronten, hvor han nu er bleven saaret ved et Bajonetstrik i Benet. Han ligger paa er Feltlasaret.

I russisk Fangenskab.

Fra den siden den 8. August forsvundne hans Juncker fra Ladegaard I, der sidst tjente i Sønder Vildtrup, har hans Paarørende nu faaet et Livstegn. Han var meddelt dem, at han er kommen i russisk Fangenskab og er indespærret i en Kaserne i Byen Nikolsk, i det østlige Rusland. Han meddeler, at han har det godt. Kortet fra ham er dateret den 8. Januar. Junker laa ved Infanteri-regiment Nr. 148 i Bromberg.

En Savnet.

En Søn af L. Christiansen i Moltkegade i Flensborg, der drog i Felten med 86’erne, har været savnet i længere Tid. Christiansen søgte derpaa Oplysninger gennem det internationale Bureau i Genf, men uden resultat. Derimod meddelte Bureauet ham ifølge “Fl.N.”, at der befandt sig en 86’er ved Navn Ernst Christiansen i fransk Fangenskab i Tizi Ouzou i Algier.

Fra Provinsen.

Postpakker til tyske Krigsfanger i Japan kan nu modtages til Befordring over Sverrig og Rusland.

Patroner maa ikke sendes med Feltposten. Overpostdirektionen i Kiel meddeler:
Ved Samlestedet Postkontor 7o Hamborg (Hühnerposten 1) er der nylig blevet standset flere Feltpostbreve, (Smaapakker), der var bestemte til Soldater i Felten og indeholdt Patroner. Der henvises i den Anledning atter til, at brandfarlige Ting som Patroner, Tændstikker og Tændeapparater med Benzin er udelukkede fra at kunne ekspederes med Feltposten.

Kartoflerne. Forbundsraadet har besluttet at forhøje Højesteprisen for Spisekartofler med 1,75 Mk.
I samme Forordning er der allerede fastsat Højestepriser for indenlandske tidlige Kartofler, som kan høstes i Tiden fra 1. Maj til 15. August, nemlig til 10 Mk.

Indskrænkning af Maltforbruget. Forbundsraadet har besluttet, at Øl-bryggerierne fra 1. Marts i det følgende Fjerdingaar kun maa anvende 60 pCt. af det gennemsnitlige Maltforbrug i det tilsvarende Fjerdingaar i 1912 og 1913; hvis dette gennemsnitlige Fjerdingsaarsforbrug ikke overstiger 40 Dobbeltcentner, maa der dog bruges indtil 70 pCt.. I Marts maa bruges 1/3 af den for det første Fjerdingaar 1915 beregnede Maltmængde.

15. februar 1915. Faldne, fangne, savnede, efterladte – og forbud mod Hedevigere!

Senest ændret den 16. februar 2015 11:17

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Faldne.

Fru Marie Schmidt i Øster-Løgum, modtog for et Par Dage siden følgende Brev fra H. i Flandern, dateret 5. Febr.:

“Kære Venner”
Den almægtige Gud har paalagt mig det tunge Hverv at meddele Eder, at Deres kære Mand, Johs. Schmidt, i Gaar, den 4. Febr. Formiddag Klokken 10 1/4 er falden ramt i Hjernen af en Granatsplint, mens han stod i Skyttegraven foran Bixschoote. Det er et haardt Slag for Eder, men Herren staar Eder bi i Eders Sorg.

Jeg, som i disse Tider har været sammen med Johannes, havde han meget kær. Jeg har i ham tabt en god Ven og Kammerat og vil savne ham meget; men Krigen kræver sine Ofre, og et menneskeliv er her udslukt i Løbet af et Øjeblik.

Johannes har haft en let og rask Død, da bevidstheden var borte med det samme. Vi har begravet ham et smukt Sted, under en Lind ved en sammenskudt Mølle ved Bixschoote. Et Kors med en lille Indskrift vil vi sætte paa hans Grav i Overmorgen Nat. Da gaar vi atter derud.

Hvad han havde paa sig, fik ham med i Graven, undtagen et Lommeur med Kæde, en Vielsesring, en Portemonæ med 23 Mark Indhold og et par Mønter, et Bundt Breve, Fotografi af Kone og Børn, en Shagpibe og et Par Fingerhansker. Disse Ting har jeg afleveret til Kompagni-Feldweblen, som sender dem hjem. I faar ogsaa en Meddelelse fra ham. Pengene bliver jo sendt særlig. Samtidig med dette sender jeg et Brev til Pastor Friedrichsen i Øster Løgum. Min hjerteligste Deltagelse i Eders store Sorg.
Eders
Johann Brønning.”

Frivillig Karsten Schmidt, Søn af Landmand K. Schmidt i Harreslev, er bleven dræbt i Skyttegraven ved et Skud i Hovedet. Han var, da Krigen udbrød, Elev paa Overrealskolen i Flensborg.

En Søn af Arbejdsmand Staub i Harreslev er iflg. “Fl.N.Zeit.” falden i Elsas under en Fægtning i Januar Maaned.

Lærer Hagen fra Ladelund, der ved Krigens Begyndelse meldte sig som Frivillig, er bleven ramt af en dræbende Kugle, medens han stod paa Vagt paa den østlige Krigsskueplads.

Fange i Sibiren.

Landmand H. Hansens Hustru fra Pøl fik i Fredags 2 Kort fra sin Mand, hvem hun ikke havde hørt siden November Maaned. Han var bleven saaret paa den østlige Valgplads og kommen i russisk Fangenskab. Nu meddeler han iflg. “Dbp.” sin Hustru, at han er rask og befinder sig som Fange i Sibirien.

Savnet.

Peter Jørgensen fra Adsbøl blev i Begyndelsen af September Maaned borte paa en af de franske Valgpladser og har siden været savnet.

Fra Provinsen.

Mindegudstjeneste. I Gaar Eftermiddags blev der afholdt en Mindegudstjeneste i Hospitals Kirken i Haderslev for Vognmand Jørgen Nissens (Anderskovs) Søn fra Skibbrogade, der er falden paa Vestfronten. den Afdøde var en afholdt og dygtig ung Mand og tillige en god Støtte for sine gamle Forældre. Som tidligere omtalt her i Bladet, traf den unge Nissen i Belgien i Begyndelsen af Krigen en af sin Faders Heste, som straks genkendte sin Herre.

Fastelavnsbageriet i Haderslev. Landraaden i Haderslev bekendtgør: Fremstillingen af Hedviger eller andet Fastelavnsbagværk er forbudt i Aar saavel for Bagerier som for Privathusholdninger.

Barakker til Krigsfanger. Som allerede tidligere meddelt, har man i Sinde at bygge Barakker til 6000 krigsfanger rundt om i Haderslev Kreds. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 300 Mand, og mellem Gabøl og Hjartbro en til 1000 mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 meter højt, og uden for dette Pigtraadshegn rejses der saa Bygninger til Officererne, Vagtmandskabet og Marketenderiet. Man regner med 15 procent Vagtmandskab til Fangerne. Disse skal hjælpe til med at gøre de Mose- og Hedestrækninger, som findes i Kredsen, tjenlige til Opdyrkning samt hjælpe ved Afvanding af fure Eng- og Kvægstrækninger. (Dv.)

Fra Felten.

Paa Spejdetur.

H.M. skriver i et Feltbrev i “Dannevirke”:
“Sidst vi var i Skyttegraven fik jeg til opgave at vise nogle kammerater, hor den fjendtlige Infanteripost staar. Vi sneg os gennem en lille Skovstrimmel den fjendtlige Stilling paa ca. 300 Meter nær. Her har jeg været flere Gange, saa jeg fik Lyst til at se Stillingen paa nærmere Hold. Vi sneg os nærmere gennem Skoven og kom kravlende paa Albuer og Taaspidser Fjendens Stilling paa 50-70 Meter nær. Herfra betragtede vi gennem Brombærranker Fjendens Færden i Skyttegraven. En var travlt beskæftiget med at øse Vand. Uafladelig kom den blanke Spand og Mandens Hoved til Syne over Gravens Rand. Andre bragte Brædder og Planker til Dækningerne, og andre var atter i Færd med at tømre. Alt sammen under ivrig Samtale. Havde vi forstaaet Fransk, kunde vi have forstaaet det meste deraf. Vi saa til et godt Kvarters Tid og kravlede saa tilbage igen uden at blive opdagede.”

12. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: faldne, fangne, savnede, rationering – og forbud mod brændevin.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

En Forfremmelse.

Peter Chr. Hanssen, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen, der er med paa den vestlige Krigsskueplads som Officersstedfortræder, er bleven forfremmet til Løjtnant.

Mindegudstjenester.

Mindegudstjenesten i Rødding i St. Poulskirken i Torsdags Eftermiddags for gartner Hans Rasmussen der fra fra Byen, der den 20. Januar faldt i Elsas, havde samlet saa mange Deltagere baade fra Byen og Omegnen, saa alle Siddepladser i den rummelige Kirke var fuldt optagne. Det var tydeligt, at mange følte Trang til at vise den Faldnes unge Hustru med hendes to smaa Børn (det mindste er født efter Faderens Indkaldelse) deres medfølende Deltagelse i hendes tunge Sorg.

Hans Rasmussen, der stammede fra Vandling Gaard i Starup Sogn ved Haderslev, kom for en 6-7 Aar siden som ung Mand til Rødding og købte det derværende Gartneri. Han var en flink, flittig og stræbsom Mand, der efterhaanden, som han blev kendt af Befolkningen og hjemme blandt den, blev vellidt og afholdt af alle. Han giftede sig med en ung pige fra Byen, der nu begræder Tabet af en god og kærlig Mand.

Gamle Pastor Lycke, der – som før meddelt – selv er bleven haardt hjemsøgt under Krigen, idet hans yngste Søn er falden og en ældre vistnok ogsaa, da man intet har hørt fra ham siden i September, talte bevæget og trøstende ud fra Profetens Ord; “Alt Kød er som Hø; Græsset visner og Blomsten affalder, men vor Guds Ord varer evindelig.” Guds Godhed mod os mennesker er overmaade stor. Han vil Altid, ogsaa naar det gaar gennem Sorgen, føre alt til det bedste for os. Han magter det og vil os kun godt:

Intet saa stort, han det jo kan,
Intet saa godt, han det jo vil,
Det overgaar al for Forstand,
At der en saadan Gud er til.

Han skildrede den dybe Sorg og det tunge Savn, det i mangfoldige Hjem og Hjerter havde fremkaldt, da Krigen kom, og saa mange af vore Kære pludselig maatte forlade Familie og Hjemstavn, og hvorledes mange gode Breve fra dem alle aandede Længsel efter Fred og efter Hjemmet. Mange haavede at komme hjem til deres Kære til Julen, men i Stedet for syntes Krigsluerne næsten at slaa endnu højere i vejret. Alligevel synes det, at den Del selv under Krigens Rædsler og store Savn langt fra Hjemmet har haft en velsignet Jul. Mange Breve fortæller os om den dybe Følelse (saa at nogle slet ikke kunde synge for Bevægelse) ved Julesangen i Skyttegravene.
Efter Prædiken blev Salmen: “Guds Fred er mer end Englevagt” sunget. Og efter Trosbekendelsen og fadervor lystes Velsignelsen over den store Forsamling. Til Slutning sang man: “Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred”, og den stemningsfulde Sørgehøjtidelighed var til Ende.

Sidste Søndag holdtes der ifølge “Dybbøl Posten” Mindegudstjeneste i Hørup Kirke for Ungkarl Jørgen Davidsen fra Lambjerg. Pastor Beuck talte trøstende Ord til den sørgende Familie; det er haardt for den Faldnes Fader og Moder at vide, at den ene af deres haabefulde Sønner er falden i krigen, og den anden daglig udsat for de Farer, der følger med den.

Jørgen Davidsen var af ægte alsisk Natur, støt og ærlig til det yderste, og havde mange Venner. Savnet føles ogsaa af den faldnes Farbroder, Aftægtmand Jørgen Davidsen i Majbøllykke, der som Enkemand og uden Børn for 6 Aar siden har solgt sin Gaard til sin Broder i Lambjerg, den Faldnes Fader, i den Mening, at han skulde komme ud til ham nu til 1. April for at overtage Gaarden, saa kunde den gamle Slægt tilligemed navnet blive der. Den længe Ventende er nu falden i Polen og begravet den 18. November 1914. Han var med sit Korporalskab udkommanderet paa Patrouille med 20 Mand mod en Skov, men ikke én kom tilbage. Nu ligger han begravet i Skovhegnet ved Landsbyen Bozelier.

Ogsaa i Felten er han bleven rost af sine Foresatte som en dygtig Underofficer og tro Kammerat for sinde Undergivne. Ære være hans Minde!

Faldne.

Jens Knudsen Husmann fra Tirslund er falden den 20. Januar i Vogeserne. En broder til ham befinder sig i fransk Fangenskab.

Pakker, der er bleven sendt til Seminarielærer Hauschildt  fra Tønder, der var med som Officersstedfortræder paa Østfronten i retning af Warschau, er komne tilbage med Paaskriften “falden”. Han var iflg. “Fl.N.” nylig bleven sendt til fronten.

Reservist H. Bruhn, en Søn af Murermester Joh. Bruhn i Flensborg, er falden den 6. Februar. Han efterlader Enke og flere Børn.

I Fangenskab.

Styrmand Bulhmann fra Haderslev, der var ansat ved det tysk-australske Dampskibsselskab, befinder sig siden midt i August Maaned i engelsk Fangenskab i Melbourne i Australien.

Savnet.

W. Krüger, Solvig Mølle ved Jejsing i Hostrup søger Oplysninger vedrørende sin Søn. Denne, Johan Krüger, rykkede ud som aktiv Soldat med 3. Kompagni af 163. Infanteriregiment fra Neumünster. Ifølge en Meddelelse fra Kompagniføreren er han den 16. September komme saaret i fransk Fangenskab ved Belhoncourt. Siden har han været forsvundet og alle Eftersøgninger efter ham har været forgæves. Hvis nogen kan give Oplysninger, bedes han meddele faderen det.

Fra Provinsen.

Penge til tyske Krigsfanger i Rusland. “Deutsche Bank” meddeler, at den nu er i Stand til at overtage telegrafisk Udbetaling af Pengebeløb til tyske og østrigske Krigsfanger i Rusland. Det anbefales at sende smaa Bidrag ad Gangen. Formularer til disse Pengeafsendelser kan faaes ved “Deutsche Bank”s Forretningssteder.

Ved Statens Overtagelse af Kornforraadene berøres mere eller mindre et Antal Forretninger, i første Linje kommer 5, 3/4 Million Landbrug i Betragtning, derefter med en rund Sum 47,000 Kornmøller, som er bleven afhængige i deres Arbejde af Loven; saa følger derefter i Hundredtusindvis Bagerierne, Brødfabrikkerne, Mel- og Kornhandlerne, som næsten sættes uden for Spillet, forklarer et berlinsk Blad. Værdien af de i Betragtning kommende Varemængder er vældig. Aarsforbruget af Hvede- og Rugmel i Tyskland anslaas henved 100 Millioner Dobbeltcentner. Naar det antages, at Halvdelen af denne Mængde kommer i Betragtning, saa løbet det op til 1½ – 2 Milliarder mark, der som oftest sælges kun i allermindste Portioner.

Anvendelsen af Korn. Officielt meddeles:
Det synes overalt at være bekendtgjort, at Anvendelsen af Korn til Fremstilling af Brændevin, Kornkaffe og lignende ikke er tilladt.

Ifølge Bekendtgørelse er fra 1. Februar alle Beholdninger af Hvede og Rug, for sig eller blandet med andre frugter, beslaglagt af Krigs-Kornselskabet. Ændringer heri maa ikke ske uden Tilladelse fra de kompetente Steder.

Enhver Forarbejdelse af Korn, der ikke gaar ud paa at fremstille Mel til menneskelig Ernæring, saasom Dampning, Maltning, Brænding osv. er forbudt og straffes med Fængsel indtil et Aar eller en Pengebøde paa indtil 10,000 Mark.

Sukkeret. I Forbundsraadets Møde i Gaar vedtoges at udstede en Forordning angaaende Reguleringen af Sukkerforbruget og en Forordning angaaende sukkerholdige Fodermidler.

Havren. “Dannevirke” er bleven anmodet om at meddele, at Forespørgsler vedrørende Levering eller Beslaglæggelse af Havre ikke bør rettes til militære, men derimod til de civile Myndigheder, i første Linje til Landraaden.

4. februar 1915. Faldne, sårede, fangne, jernkorset – og resultatet fra uld-indsamlingen

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Peter Asmussen paa Kliplev Mark modtog for et Par Dage siden det Sørgebudskab, at hans Søn Jørgen var falden i russisk Polen under Kampene i Egnen ved Lowitsch den 24. januar.

Jørgen Asmussen stod ved et Grenader-Regiment i Danzig. Han var 23 Aar gammel og skulde have været hjempermitteret fra Militærtjeneste sidste Efteraar, hvis ikke Krigen var kommen. Forældrene modtog Budskabet gennem 2 Breve, et fra hans Løjtnant og Kompagnifører, som roste hans brave Karakter, Mod og Tapperhed, og et fra hans brave Kammerat fra Tinglev, der havde tjent sammen med ham og nu var tilbage som eneste Nordslesviger ved Kompagniet.

Begge Breve ankom samtidig med et Brev fra Jørgen Asmussen selv, det sidste fra ham.

En Granat havde ramt den Hytte, hvori han og 4 andre boede. De var alle blevne dræbte og begravede under Ruinerne. Asmussen var bleven forfremmet til Underofficer og havde faaet Jernkorset. Denne Udmærkelse erhvervede han paa en Patrouilletur, som han udførte sammen med Jeppe Østergaard fra Sommersted. Denne sidstnævnte faldt samme Nat. Med J. Asmussen er en udmærket ung Mand gaaet bort.

En anden af vore bedste unge Karle her fra Kliplev, Johan Jessen, Søn af Landsmand Asmus Jessen i Kliplev, faldt den 14. November. Forældrene fik Sønnens Pakker tilbage, men haabede længe, at han maaske var kommen i engelsk Fangenskab. Nu har de gennem hans Kammerater hørt, at de har begravet ham, saa alt Haab er jo ude. Johan Jessen var Garder og 23 Aar gammel, ligesom Jørgen Asmussen.

I disse Dage har Landmand Jes Paulsen paa Dalsgaard modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Svigersøn, Slagtermester Heinr. Møller fra Løgumkloster er falden paa Slagmarken i russisk Polen. Møller, der var Underofficer, maatte ved Krigens Udbrud lukke sin Slagterforretning; derefter uddannede han Rekrutter i Flensborg. Hen paa Efteraaret drog han med et Hold til russisk Polen, hvor han siden har kæmpet. Møller efterlader foruden sin Hustru en lille Datter paa otte Aar.

Paulsen har ifølge “Fl.Av.” endnu en Svigersøn ved Fronten i Polen; han var før Krigen Mejeribestyrer paa Kappel-egnen. En Søn, som er landmand i Ringenæs, ligger ved en Søværns-Afdeling. Desuden er den Søn, der fik Hjemmets sidste Aar og i September blev saaret i Nordfrankrig, endnu ikke kommen hjem fra Lasaretopholdet.

I god Bedring.

Den unge Jens Christensen fra Rabøl, der som meddelt ligger saaret af en Lungeskud i Noyon, har det heldigvis efter Forholdene ret godt. Den 8. januar havde han frivilligt meldt sig til en Patrouilletur.

Inde i en Skov ramtes han af en Kugle i højre Lungespids. Kuglen gik tværs igennem ham. Man foretog straks en Nødforbinding, hvorefter Kammeraterne bragte ham bort. Efter et Par Dages Forløb kom han paa Lasaret i Noyon, hvor han plejes godt og ogsaa er saa meget i Bedring, at Lægerne er godt tilfredse dermed.

Naturligvis skal kan tage dig meget i vare den første Tid; men ellers er der ifølge “Fl.Av.” kun Grund til at være glad for hans Befindende. Hans mange Venner paa Hjemegnen vil glæde sig ved at vide, at han efter al Sandsynlighed snart kan komme lidt paa Benene igen.

Saaret.

Anders Blak Hansen, Søn af gaardejer Jørgen Hansen i Søst, der blev indkaldt som Rekrut i Efteraaret, ligger saaret paa Lasarettet i Noyon. Han blev ramt i Benet af en Granatsplint, da han var under Vejs fra Skyttegraven hen i Reservestillingen.

I Fangenskab.

Fra Hans P. Nissen, Nørre Hostrup, som man ikke havde hørt fra siden i Slutningen af September Maaned, er der nu indløbet Efterretning til Forældrene om, at han befinder sig i fransk Fangenskab i Marokko.

Dagens Nyheder.

Hvad Rigs-Uld-Ugen har indbragt, er endnu ikke endelig opgjort. Men Udbyttet er ifølge en Meddelelse fra Berlin langt større, men man havde ventet. Alene i Berlin er der blevet indleveret over 500,000 Pakker paa 5 Pund til Centner. Endvidere kan nævnes, at man fra Gørlitz har bebudet Leveringen af 15,000 Tæpper, fra Frankfurt ved Main 50,000 Tæpper.

4½ Milllion Mark er der ifølge et berlinsk Blad blevet budt for de ubrugelige Klude, som blev indsamlede i Rigs-Uld-Ugen.

Fra Provinsen.

Landdagsmand Nis Nissen har, efter hvad vi erfarer, faaet Orlov, saa han kan deltage i den forestaaende Landdagssamling, og er allerede kommen hjem. Landdagen træder som bekendt sammen paa Tirsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:

Lærer Diederichsen fra Aabenraa, der er med i Flandern som Officersstedfortræder ved Marineinfanteriet.

Jørgen Jessen, Søn af en Produkthandler Jessen i Løjt. Han er med i Frankrig.

Karstensen, en Søn af Gaardejer Karstensen i Grønnebæk. Han har været med ved Soissons.

Landmand Emil Jakobsen fra Stenbæk, Søn af Kommuneforstander Jakobsen i Skodsbøl.

3. februar 1915. Faldne, sårede – og slut med rundstykker!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Paa Lasarettet for lettere Saarede.

M., den 23. Januar 1915.

Kære Søster!

Morgenstund har Guld i Mund. Saaedes tænker jeg om Morgenen, naar der bringes os Kaffe paa Sengen, jeg har altsaa faaet mit første Morgenmaaltid, saa slut med det.

Jeg har lige faaet et Kort fra Dig, det glædede mig at høre, at Du og Børnene endnu er ved Sundheden. Du er jo ogsaa borte fra Sønderborg. Det har jeg ikke vidst, jeg vilde have skrevet til Dig, men Adressen var forsvunden, den er bleven i min Tornyster; thi jeg er, som Du jo nok véd, bleven anbragt her.

Jeg fik den 4. Januar et let Saar i den venstre Arm; det bedres fra Dag til Dag. Du skrev, at jeg skulde fortælle Dig, hvorledes jeg har haft det i Julen. Jeg havde det efter min Mening godt. Før julen laa vi for det meste i Skyttegraven (i Retning af Warschau). Den 23., altså lille Juleaftensdag om Morgenen Klokken 6, foretog vi et Angreb mod Russerne, der laa forskansede bag en bred Strøm, vi kom naturligvis kun lige over paa den anden Side af Floden, hvor vi blev overøste med Kugler fra Maskingeværer. Vi laa saa den den hele Dag med Næsen i Vand og Sjap indtil hen paa Aftenen, da vi trak os tilbage igen. Juleaften laa vi en Lade, medens vi de andre Helligedage laa i Skyttegraven.

Det var koldt i denne Tid, det frøs umenneskeligt. De tre sidste Dage, før jeg blev saaret, var de værste, da havde vi hverken Halm eller Tag over Hovedet, vi laa kun et halvt hundrede Meter fra de russiske Skyttegrave, som overøste os med Artilleriild, medes vi svarede med “ein langsames Schüssenfeuer.” Søvn gav det ikke i disse Dage.

Omsider den 4. januar hen paa Eftermiddagen blev jeg afløst paa min Post; et Stykke af en Shrapnell havde jo ramt min Arm, da jeg stod i Skyttegraven. Jeg blev straks forbunden og gik saa til den næste By, hvorfra alle vi Saarede og Syge blev transporterede videre med Banen til Tyskland.

Det var Glæde, da vi atter kom paa tysk Grund. Vi var nu langt borte fra Krigens Tummel og Rædsler, hvor vi i lange Tider ikke havde set andet end ødelagte Byer og Stæder, og hvad der alt hører dertil. Det var en Forandring uden Lige, men mest mærkedes det, da vi den første Aften i Lasarettet kunde krybe i en varm Seng. Siden den 27. Juli havde man ikke sovet i en Seng. Man vidste næsten ikke, paa hvilken Side man skulde lægge sig.

Vi har det storartet her, Kosten er udmærket. Jeg forlanger det slet ikke bedre, og Tiden gaar jo rask. Man har nok at læse i, og Dagene er jo kun korte. Efter Middagen kan man tage sig en lille Middagslur. Naar jeg saadan har tændt en Cigar og saa kaster mig tilbage i Stolen og forgæves søger efter mine Bukselommer (i vort Tøj er der ingen Lommer), saa føler jeg mig som den største Milliionær.

Mange venlige Hilsner, ligeledes til Børnene og W. ikke at glemme. Naar Du skriver til ham, saa send ogsaa mine bedste Hilsner.
Jens

Faldne.

I Forgaars modtog Gartner Rasmussens Hustru i Rødding den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand er falden ned i Elsas ved Kampen om Hartmannsweilerkopf. Rasmussen stammede fra Vandling ved Haderslev. Han var en ualmindelig flink og vindende ung Mand og meget flittig og energisk. Hans Kone er fra Rødding. De har to smaa Børn, hvoraf det ene blev født, efter at Faderen var draget bort i Krigen. Saa vidt vi husker, er der yderligere to Brødre til ham med i Krigen.

En attenaarig Søn af N. Nielsen, er ifølge “Fl.Av.” falden i en Skyttegrav ved Moulin.

Carl Rathey fra Lysabild er falden i Kampen ved Soussons den 12. Januar. Han var 36 Aar gammel og efterlader Enke og Børn.

Walter Lorenzen fra Klangsbøl, Degn Lorenzens ældste Søn, er død den 9. September paa Lasarettet i Chateau-Thierry. Han blev ifølge “Tond.Zeit.” saaret ved et Shrapnellskud i Hoften den 3. September og faldt den 9. September sammen med Lasarettet i Franskmændenes Hænder. Forældre og Søskende modtog nu efter lang Ventetid denne sørgelige Oplysning gennem Røde Kors i Genf.

Den unge Mand aftjente ved Krigens Udbrud sin Værnepligt som Enaarig i Kiel og var samtidig indskrevet paa Universitetet som Medicinstudent. Han fik under Mobiliseringen ikke Lejlighed til at tage Afsked med sine Forældre, og af de talrige Breve, Forældrene senere sendte ham, modtog han kun et eneste.

Saarede.

Fra Fotograf Christoffersen i Rødding er der kommet Meddelelse om, at han er saaret. Han havde været med ved kampene i Elsass.

Hans Mahucke, Søn af Justitsraad Mahncke i Haderslev, er ifølge “S.Gr.” bleven saaret paa den vestlige krigsskueplads ved et Skud i Rygmusklerne.

A. Sager, Søn af Landmand Sager paa Øster Gejl Mark, er for Tiden hjemme paa Orlov. Han har deltaget i Kampene paa Østfronten, hvor han saarede i December Maaned. Efter endt Helbredelse nyder han nu en lille Orlov for snart atter at rejse til Fronten.

Ingeniør Mathiesen fra Værftet i Flensborg, der allerede blev saaret i Kampene ved Løwen, er ifølge “Fl.N.” efter sin Tilbagekomst til Fronten bleven saaret for anden Gang, nemlig i Kampen ved Soissons. Han er kommen tilbage til Flensborg.

Fra Kampen i Vesterhavet.

Om Bord paa Krydseren “Blücher”, der sank under Kampen i Vesterhavet den 24. Januar, befandt sig som tidligere omtalt ogsaa Skibsmægler Christian Michelsen, Søn af Enkefru Michelsen paa Skibbroen i Aabenraa. Paa telegrafisk Forespørgsler af Slægtninge i Danmark er der nu indløbet Svar fra England gaaende ud paa, at der blandt Reddede fra “Blücher” ikke findes nogen med Navnet Michelsen.

Jørgen Ehlers fra Strucks Allé i Tønder, Enke Ehlers eneste Barn, var ifølge “T.Z.” med om Bord paa “Blücher” som Maskinistmat. Fru Ehlers tyngedes i Forvejen af stor Sorg, idet hun nylig mistede sin Mand, der døde pludselig. Hun haaber, at Sønnen skal være blandt de Reddede.

Syg i Felten.

Fra Peter Fransk, Røjbøl, der har været med i Elsas, kom der forleden Dag en Pakke tilbage, paategnet “Syg, Lasaret ubekendt”. Senere er der indløbet Brev fra Fransk selv; at han ligger paa Lasaret i Freiburg, syg af Lungebetændelse. Han er dog i Bedring.

Forplejningen i Fangelejren.

“Schl.Gr.” meddeler nu, at den nylig af det bragte Notits (som dernæst ogsaa blev aftrykt her i Bladet), ifølge hvilken en Søn af Pastor Wassner, Fjelstrup, der befinder sig i fransk Fangenskab, i et Brev hjem under henvisning til et Skriftsted formentlig hentydede til mangelfuld Forplejning i den derværende Fangelejr, ikke stemmer overens med Virkeligheden.

Fra Provinsen.

Brødet. I Gaar Eftermiddags var Kredsens bagere og Møllere indbudt til at møde paa “Stadt-Teater” i Aabenraa for sammen med Landraaden at drøfte Udførelsen af de nye Forbundsraadsforordninger vedrørende Brødet.
Der vil i Fremtiden blive lagt følgende Slags Brød i Kredsen:
1. Det sædvanlige Rugbrød á 50Pg.; det fine Rugbrød (Petitebrød) bortfalder.
2. Hvedbrød á 5 Penning (indeholdende mindst 30 Procent Rugmel, Kartoffelmel er ikke foreskrevet); Rundstykkerne bortfalder.
3. Rugkager med Kartoffelmel (indeholdende mindst 20 procent Kartoffelmel) á 50 Pg.
4. Smaarkager som hidtil.
Den enkelte Bager maa i Fremtiden kun bage ½ af det Kvantum, han bagte i Tiden fra 1.-15. Januar. Bagere, der har Forraad af Mel liggende, maa dog bage 3/4.
Hvordan Fordelingen af den saaledes formindskede Brødmængde skal ske, er ikke fastsat endnu. Der er Tale om, at Politikontoret skal udstede Bons til de enkelte Familier, som Bagerne kan se paa, hvor meget der maa sælges til her især, og hver meget de allerede har faaet.

Sørgegudstjeneste. (Fl.Av.) I Nordborg Kirke afholdes i Søndags en Sørgegudstjeneste for Bygmester Peter Bonde, der er falden paa Vestfronten, ramt af en Granatstump. Bonde, en usædvanlig opvakt og flink Mand, efterlader Hustru og Barn.

29. januar 1915. Nye faldnemeddelelser fra Hejmdal

Senest ændret den 26. december 2015 22:06

Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.

I Gaar modtog Købmand Th. Voss i Haderslev den sørgelige Meddelelse, at hans Søn Otto, var falden i Flandern. Voss har yderligere 2 Sønner med i Felten og en under Uddannelse.

I Torsdags fik Maler Hans Brockdorff i Skærbæk Meddelelse om, at Sønnen Laurids, som hele Tiden har ligget ved den vestlige Front, er falden den 21. Januar. Laurids Brockdorff var Maler og skulde have haft Forretningen efter sin Fader. Han blev gift for godt et Aars Tid siden og boede sammen med Forældrene. I Efteraaret faldt hans Svoger fra Vester Gasse, ligeledes paa den vestlige Krigsskueplads. Han har endnu en Broder i Felten, som han hele Tiden har været sammen med. Det er den tredje, som er falden fra Skærbæk Sogn.

Til Jens Bertelsen og Hustru i Bjerndrup indløb for et Par Dage siden det sørgeligste Budskab, at deres eneste Søn, Thomas, var falden den 13. December ved et Stormangreb i russisk Polen. Han blev ramt af en fjendtlig Kugle, saa Døden indtraadte straks. Thomas Bertelsen blev kun 22 Aar gammel. Søndag Eftermiddag holdes der ifølge “Fl.Av.” en Sørgegudstjeneste for ham i Kliplev Kirke.

Parcellist Hans Chr. Bonde fra Kajnæs paa Als er ifølge “Dvp.” falden den 12. Januar ved Soissons i en Alder af 32 Aar.

En Sørgegudstjeneste holdtes sidste Søndag i Notmark over Gefr. Gustav Mathiesen fra Flensborg. Han deltog i Kampene mod Vest og faldt ved Draaibank den 28. Oktober. Han var før Krigen i Forretningen hos sin Fætter, Købmand A. Lorenzen i Hundslev. Pastor Augustinus skildrede den Faldne som en tro og paalidelig ung Mand, afholdt af sin Familie og alle, som kendte ham. Efter Gudstjenesten ringede Kirkeklokkerne en halv Time for den Faldne.

23. januar 1915. “I kan tro, jeg er stolt af mine Landsmænd …” Faldne, ikke-faldne og hilsener.

Senest ændret den 4. oktober 2017 11:36

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Faldne.

Arbejdsmand Christian Hansens Hustru i Bovrup, har nu faaet Meddelelse om, at hendes Mand, som hun ikke havde hørt fra siden den 9. September, er død paa en Lasaret i Noyon, efter Saar af to Kugler. Han efterlader Enke og 4 smaa Børn – Det er nu det femte Offer fra Varnæs Sogn. Desuden savnes der Oplysninger om en sjette Mand, som man intet Livstegn har hørt fra siden August Maaned.
Laurids Christensen, Søn af Arbejdsmand Christensen fra Mintebjerg, er falden i russisk Polen. Han stod i Hæren som aktiv Soldat og var 22 Aar gammel.

Seminariedirektør Badenhop i Haderslev bekendtgør, at endnu en Elev fra Seminariet, den attenaarige H. Gøttsche fra Gribbohm, har fundet Døden paa Krigsskuepladsen. Han er falden den 7. Januar under Kampene ved Sennheim.

Dr.phil. Cai Dame i Flensborg, er falden paa den vestlige Krigsskueplads. En yngre Broder til Cai Dame er ligeledes falden i Frankrig. Regnskabsfører Dame har ifølge “Fl.N.Z.” endnu en Søn tilbage, der ligeledes staar paa den vestlige Krigsskueplads.

Ikke falden.

Der meddeltes nylig, at Bager Tøge Clausen i Sønder Hostrup var falden. Nu har hans Hustru modtaget Brev fra en Feldwebel Kønig, hvori der meddeles, at Clausen ligger paa Sygehuset i Beuthen. Han har efter Brevet at dømme været med ved Kampene i Galicien.

Fra Felten.

Feltlivets Humør.
Belgien, d. 8. Jan. 1915.

Kære Broder!
Jeg har i de sidste Dage faaet saa mange Breve og Pakker fra Dig, at det er en Lyst. Det er vist paa Tide, jeg faar sagt Dig tak for det alt sammen, – Tak! I Dag modtog jeg en Pakke fra Dig fra sidst i November med Kiks, Ost, Pølse osv. Nu tror jeg da, jeg har faaet alle Eders Julepakker. Det er godt, at de ikke kom alle paa en Gang, for saa skulde jeg have lejet en Vogn eller et Automobil til at køre dem paa. At bære dem alle havde været en ren Umulighed. Men som sagt, jeg har faaet dem lidt paa lang, og det er gaaet helt godt med at fragte dem. Kun Juledagsmorgen, da vi gjorde en March paa et Par Timer, svedte jeg frygteligt. Men havde du set vort Kompagni, vilde Du vist have troet, at det var en Flok Kræmmere, saadan var vi behængte med Pakker. Ja, det er helt storartet, hvad der gøres for os, baade fra vor Families, fra Statens og Kommunernes Side. Hvad Forplejningen angaar, lider vi ingen Nød. Man faar ikke saa meget, naar man er civil, kun er det saa lidt bedre tilberedt.

Vi har i den sidste maaneds Tid haft en temmelig let Tjeneste. Vi er 4 Dage ude i forreste Linje og 4 Dage i Reserve. Den Tid vi ligger i Reserve, har vi det ret hyggeligt. Vi sørger først og fremmest for at faa Kroppen ren (L. er jeg omtrent af med), og saa for Resten bager og steger og koger vi i større Maalestok. Vi har i vor “Gruppe” en dygtig Kok i M.H. fra Favervraa. Sikke Pandekager han kan bage. – Mel har vi erobret en Pose af i Woumen – en nedskudt By her i Nærheden, Mælk køber vi hos Bønderne her. De er tildels vendte tilbage igen. Et Par Æg køber vi ogsaa, naar det lader sig gøre, og Fedt og Smør leverer vi hver en lille Klat af. Lægter og Træ til Brænde faas fra de nedskudte Huse, det er et udmærket Brændsel. Er vi saa heldige at have en Pande, saa er det storartet, ellers bruger vi, hvad der saadan kan gaa.

Nu skal jeg fortælle sig, hvordan det gik, da vi slagtede vor Julegris. Ser Du, ude i forreste Linje staar det et Par Huse og Resten af nogle Gaarde. Vi har sat Løbegravene i Forbindelse med disse Huse, saa vi til enhver Tid kan besætte Stillingen i en Fart. Vi nøjes gerne med at stille en hel Del Poster ud, som kan alarmere os, saa snart der er Ugler i Mosen. Resten af os ligger i Husene. Nu, den første Gang vi kom derud, gik der en gammel So og en halv Snes Ungsvin omkring. Vi fik Ordre til at “rekvirere ” dem. Ungsvinene afsattes jo glat som lækre Sager. Vor Gruppe fik ogsaa fat paa en, den blev slagtet og flaaet, og saa tog vi den med tilbage, da vi kom i reserve igen.

Til Jul var kun den gamle So tilbage. Turen kom til den. To Hamborgere var Hovedmændene. De gik og jagede med den i tre Dage uden Held. Saa en Dag lykkedes det os, at faa den ind i en Dækning, vi havde ude i Haven. En Mand stillede sig udenfor Indgangen til Dækningen med en stor Kølle, den anden gik ind for at jage Soen ud. Han med Køllen skulde være parat og slaa den for Panden, naar den kom ud. Med et høres et mægtigt “Bov”, og Soen kommer springende, vor Hamborger bliver saa forflippet, at han først glemmer, hvad han skal, men derpaa hæver han Køllen og træffer Soen – paa Bagen. – Hen paa Eftermiddagen maatte Soen – efter tre Dages haardnakket Kamp – give tabt for Overmagten. Den kom i Julegryden, men hvor var den sej!

Ja saadan gaar det, vi sørger først og fremmest for at faa noget at spise. Det er næsten ved at blive Hovedsagen.

Hvor længe vi bliver her i denne Stilling, ved jeg ikke, sandsynligvis ikke ret længe. Jeg har meldt mig til Musikken og er ogsaa bleven antaget. Jeg slaar Bækkenerne. Det er et helt nyt Musikkorps, vi har saaet sammenstillet, og der er ingen af de andre Forstærkningsbatailloner, der har et saadant. Om vi nu faar til Fordel af det, idet vi f.Eks. kan blive ved Bataillonsstaben og ikke kommer ud i forreste Linje ved jeg ikke endnu. Men om vi ogsaa ligefuldt skal gøre Tjeneste med, saa er der dog altid lidt Afveksling og Opmuntring at finde ved Musikken.

Kære Broder, hvor er jeg dog glad ved, at Du er helt fri. Men somme Tider tænker jeg som saa, det kunde have været helt interessant for Dig, hvis Du kunde have besøgt mig et Par Dage og faaet et lille Indblik i Livet i Felten. Vi har nylig faaet Forstærkning af Rekrutter og Forstærkningsreservister.

Vil Du hilse S. og Marie og den alle fra mig. Tror Du, vi kommer hjem til Paaske? det er ved vanskeligt! Hvor maa vi være glade, at Krigen ikke raser hjemme hos os. Du kan tro, det ser ikke lysteligt ud her.
Hilsen til Jer alle
fra
Hans

Fra Skyttegravene i Østpreussen.

Fra nordslesvigske Landeværnsmænd der i 8 Uger har ligget i Skyttegravene i Østpreussen, er der iflg. “Fl.Av.” indløbet følgende Brev:

Østpreussen, 11. Jan. 1915.

Kære Familie!

I Dag skal I have et Brev fra mig, da jeg har Tid til at skrive. Vi er nemlig komne i Ro i syv Dage. Her er ikke noget videre nyt; den ene Dag gaar som den anden. Jeg kan da fortælle, at Rasmus Jørgensen og jeg har faaet os en Seng, en virkelig Seng, hvori vi kan lægge os om Aftenen ligesom enhver Civilperson. Det har jeg ikke haft siden jeg kom fra Slesvig. I maa tro, at det er en behagelig Følelse at trække af Klæderne, som klæbede os paa Kroppen; vi har jo ikke noget at skifte med, og Utøj har vi alle.

Vi bor her i P. hos nogle pæne og rare Folk. De Stakler har faaet at vide, hvad Krig er. Det er Mand, Kone og 3 Børn; en Søn er i Frankrig, og en blev skudt af Russerne. Den eneste Trøst for dem var, at de fandt hans Lig og fik det jordet; han var kun 19 Aar. Moderen, den Stakkel, kan slet ikke glemme det og taler ofte med mig derom. Jeg har set Grave af Russerne her, hvor en Haand eller endog Arme rager frem; ikke engang helt i Jorden har Russerne faaet deres Døde. Det er en Ynk at se, og Kragerne holder godt Maaltid.

Ja, kære Familie, saadan ser det ud, men vi er saa vante til Elendigheden, at vi næppe ser den mere; det er næsten, som om vore Følelser sløvedes. Men I skulde se vore nordslesvigske Folk her; det er Karle. Vore Overordnede er saa glade for os, at det er en Lyst. Hos Nordslesvigerne er der ingen Brovten og Pralen, men Rolighed, Ædruelighed og Paapassenhed i alle Retninger; der er ingen Drikken og ingen Banden. I kan tro, jeg er stolt af mine Landsmænd; hos dem gaar Pligten over alt. Jeg har dog nu lært mange Slags Mennesker at kende, men Nordslesvigeren er Nr. 1.

Vi har det ellers temmelig roligt i denne Tid. Artilleriet er naturligvis altid i Virksomhed, men det gør os ikke megen Skade. Vi kan på Fløjtet nøje kende, hvad der kommer, om det er en Shrapnell, en lille “Aufschläger” eller en “Fuldtræffer”. De sidstnævnte har vi respekt for; de kan ødelægge et helt Hus med ét Skud. De førstnævnte kommer i en uhyre Fart og siger hui-rap, rap; de andre siger ssss-bump; de kommer mere langsomt og giver et Knald, der kan høres milevidt. Russerne skyder godt og er modige Soldater; men Førerne duer ikke, og Forplejningen er daarlig.

Lidt om Juleaften:

Juleaften gik jeg paa Vagt ved Pigtraaden og tænkte paa mine Kære derhjemme og lidt mindre paa Russerne. Jeg kom, saa daarlig en en Juleaften det ogsaa var, rigtig i Julestemning og nynnede en var vore smukke Julesalmer. Derved fløj mit Blik ud over det smukke hvide Landskab. Sneen glitrede som Krystal i Maaneskinnet, og alt saa saa herligt og fredeligt ud. Men saa begyndte paa én Gang vore Kanoner bag ved os at tordne, og Illusionen var brudt.

Vi skal ellers have Øjnene godt med os; thi naar der ligger Sne paa Jorden, kommer Russerne i lange hvide Kjortler og Huer, saa vi næsten ikke kan se dem. Maalet er at skære vore Pigtraadshegn over; derfor er det lidt farligt at staa paa Post ved Pigtraaden, vi har taget adskillige Russere derved. Vi anvender den samme List. De skyder vel paa os, men træffer for det meste ikke.

Vi har endnu vort nordslesvigske Humør, endskønt vi har ligget 10 Uger i Skyttegraven; det forlader os aldrig. Men hvor vi længtes efter at se andre Mennesker. Jeg var med nogle andre for nogen Tid siden afkommanderet til A. for at lære at kaste Bomber, at betjene Lyskasterne, at skyde Lyskugler og overvaage Klokkerne i Pigtraaden. Vi havde 6 Uger ikke set andet end Soldater og atter Soldater og blev staaende stille paa Gaden og saa paa Folk; enhver vi traf, tiltalte vi. jeg fik fat paa to Smaapiger paa lille Ingas Alder og gav dem hver en Groschen; blot for at holde lidt paa dem og tale med dem.

Ja, Krigen er skrækkelig; gid den snart havde Ende og vi kunde komme hjem vil vore Kære igen. Vi er jo alle ældre Folk her og har Kone og Børn hjemme.

Hjertelig Hilsen til Eder, I Kære, og Hilsen til alle Venner i Nordslesvig fra Gefrejter Bennedsen, Bolderslev, Landeværnsmændene Joh. Torp og Rasmus Jørgensen, Hjordkær, Knud Schultz, Johan Schrøder og Anton Maasbøl, Uge, Jens A. Hansen, Storde, Anton Jensen, Aarslev og Johan Bock, Hjerpsted.

22. januar 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, savnede, fangne – og hilsener fra felten

Senest ændret den 23. januar 2015 12:44

Hejmdal

Fra Felten.

Død paa Vejen hjem.

Gaardejer P. H. Wolf fra Viby paa Als blev indkaldt i Begyndelsen af September Maaned og var derpaa med som Landeværnsmand i Frankrig. Han blev haardt saaret den 2. Okt. i Omegnen af Noyon ved et Skud i Lungen, men allerede den 12. Oktober som saa vidt ved Helbred, at han kunde transporteres, ført med et Lasarettog til Tyskland. Siden den Dag savnedes der if. “S.Z.” Underretning om ham, saa at hans Familie i en helt Fjerdingaar har maatte leve i Uvished med Hensyn til hans Skæbne.

Nu er det endelig, efter mange Undersøgelser lykkedes at erfare, at Wolf den 13. Oktober i Maubeuge er bleven udladet af Togen som død. Hans sager afgivne til Banegaardskommanturen dersteds. Wolf var 32 Aar gammel og efterlader Enke og to smaa Børn. Hans for 2 Aar siden afdøde Fader, der var Kommuneforstander i Viby havde været med i Krigen 1870-1871.

Til Marokko.

Gaardmand J.P. Jessen fra Ragebøl, der en Tid lang har været i fransk Fangenskab, har nu ifølge “Fl.Av.” underrettet sine Paarørende om, at han til Jul er bleven transporteret fra Sydfrankrig, hvor han var interneret, til Marokko.

Store Ofre.

Enke Carstensen i Ebøl ved Bredsted har ifølge “K.Z.” i den senere Tid modtaget tunge Budskaber. Efter at allerede én Søn og en Svigersøn er faldne og en anden Søn er betegnet som savnet, har Enken nu faaet den Efterretning, at ogsaa hendes tredje Søn har fundet Døden paa Krigsskuepladsen.

Savnet.

Kommuneforstander Heinrichsen i Eggebæk beder om Oplysninger vedrørende Landmand Thomas Autzen af Eggebæk Mark (født den 12. November 1879), der drog i Felten med 86. Reserveregiment 11. Kompagni; den 2. Oktober blev han saaret i Benet ved Noyon, men senere ikke ladet høre fra sig.

Rømøboere i Fangenskab.

Følgende Søfolk fra Rømø er internerede i Fangenskab:
Kaptajnerne Peter Lassen, Hans Lassen og Janus A. Jensen.
Styrmændene Ginius Nissen, Mathias Mathisen og Konrad Thomsen, Matros Sybrandt Jensen og Skibsdreng Ludvig Schmidt.
Kaptajn Peter Lassen er i russisk, Styrmand Nissen i fransk, og alle de øvrige i engelsk Fangenskab. De har alle sammen været i Fangenskab siden Krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

Telegrammer til Soldaterne i Felten. Modtagelses- og Prøvestedet for Telegrammer til Soldater i Felten er for 9. Armékorps Vedkommende: “Haupttelegraphengebäude, Hamburg, Ringstrasse 7, Zimmer 100a.”
Telegrammer til Soldaterne sendes alle hertil.

Falden. Der er kommet Meddelelse om, at Vognmand Eskild Madsen, Fiskergade i Aabenraa, er falden paa Slagmarken i Vest.
Den Faldne, hvis Kone afgik ved Døden i Fjord, efterlader sig en gammel Moder og en talrig Børnefolk.

Hvor krigen hærger.

…. (Frankrig), den 12. Jan.
…. I det tidlige Morgengry marcherer vi han ad den opblødte Vej. Maanens smalle Segl skinner frem mellem jagende Skyer. Det støvregner, og mørke Skyer i Øst, hvor morgenrøde varsler om den frembrydende Dag, lover os Regnvejr for hele Dagen. Vejen fører os gennem ødelagte Landsbyer.

En gammel Bondegaard, der ligger omgivet af en Grøft paa alle Sider, næsten nedskudt af Granaterne, minder om en Borgruin fra den 16. Aarhundrede.
I hele Landsbyer findes ikke et ubeskadiget Hus, af mange er der kun en Grushob tilbage. Og hvad Granaterne hidtil har skaanet, det ødelægges efterhaanden af Militæret. Alt, hvad der forefindes af Træ, Døre, Vinduer, Lægter, Sparrer, Slyd og Brædder, bruges til at beklæde Skyttegravene med, eller ogsaa til Brænde. Selv Møblerne skaanes ikke. Nøden tvinger Soldaterne til at tage, hvad Granaterne og Ilden har levnet. Det ser trist ud i saadan en forladt Landsby. Kommer man endelig til et Hus, der endnu er nogenlunde beboeligt, er det sædvanlig taget i Brug som Opholdssted for Soldaterne, særlig for Artilleristerne. Men ingen rydder op i Tomterne. Hvem tænker derpaa, naar Kanonerne dundrer uafladeligt og Granaterne hvert Øjeblik springer i Nærheden?

Lige foran Indgangen til en Gaard ligger de halvt forraadnede Indvolde af et Kreatur og udsender en ilde Lugt. Inde paa Gaardspladsen ligger Sengetøj, Klæder, Køkkenredskaber og Brugsgenstande ved foden af Møddingen. (Her i Frankrig har Bønderne altid Møddingen liggende midt inde paa den indesluttede Gaardsplads). Resterne af et Kirketaarn rager op over Brandtomterne og de halvt nedskudte Huse. Vi kommer gennem en Allé af høje Elmetræer. Vinden raser i Træernes Kroner, det er, som sang den en Sørgesang over Landets Ulykke, Helgenbilledet ved Korsvejen staar uskadt. Det er, som om Kuglerne var veget ud for Byens Skytspatron.

Men alt som vi marcherer videre, stiger Solen frem, og Himmelen bliver høj og klar Lige som Frankrigs Kvinder har saa let ved at skifte fra Graad til Smil, saadan skifter Himmelen hernede saa brat fra Regn til Solskin.

Man undres i Grunden over, at Solen kan smile ned til Landskabet, thi Marker og Haver er ned traadte og Frugterne fra sidste Høst staar og raadner ud. Det Brødkorn, der skulde have mættet de Tusinde Munde, smuldrer hen og bliver til Muld, ligesom alle de unge, kraftige Legemer, der ligger og smuldrer i Jorden her. Trindt omkring paa Markerne truer sig de smaa Jordhøje, hvor Ven og Fjende ligger Side om Side. Nogle er af Kammeraterne pyntet med Blomster og Grønt, andre er forsynet med et simpelt Trækors, de Kristnes Tegn, Fredens og Forsoningens Symbol. Uvilkaarligt tænker man, naar man gaar mellem disse Grave: “Hvor langt er vi Kristne endnu fra at følge i hans Fodspor, der gjorde dette simple Trækors til vort Bannermærke”.

Ak, hvor mange haabefulde unge Mænd er her ikke falden for den dræbende Kugle! Hvor mangt et Liv er her ikke afsluttet brat, som maatte kunde være blevet til Velsignelse for mange!

Mens vaarens første spæde Blomster titter allerede frem mellem de friske Grave, og de ligesom hvisker til en: “Menneske, hvi sørger du? Liv skal spire efter Døden, og nye Slægter skal følge efter. Vaaren vil atter blomstre over de Døde!”

Og Grundtvigs Ord klinger én i Øret: “Lovet være Himlens Gud, de Ædles Æt dør aldrig ud!”

Vi naar frem til en Landsby, der endnu ikke er forladt af alle Beboere, men Synet, man møder her, er ogsaa trist. Ethvert Spor af Hygge er borte, men man forstaar at Folkene hænger ved deres Hjem og nødig vil forlade det, før den haarde Nød tvinger dem dertil. Og hvorhen skal de vende sig?

Her har de i det mindste dog Føden for i Dag. Thi Soldaten deler gerne sin sidste Bid med den stakkels Befolkning.

Flandern, 12. Januar.

Kære “Hejmdal”!
Vi kan meddele vor Venner og Bekendte, at vi endnu alle er ved nogenlunde Sundhed. Julen og Nytaar har vi tilbragt 30 Kilometer bag Fronten i Fred og Ro. Men efter 3 Ugers Ro belaver vi os paa igen at komme frem i Kanonernes Torden. Det er jo ikke saa slemt, naar vi er saa mange Bekendte sammen. Bare Vejret var lidt bedre. Forhaabentlig kan vi snart samles med hverandre i vort kære Nordslesvig igen.

Venner og Bekendte hilses hermed paa det varmeste fra

Johann Fr. Johannsen, Tumbøl; Peter Nielsen Christiansen, Løjtkirkeby; Frederik Jepsen, Mastrup ved Haderslev; Christian Paulsen, Felsted; Andreas Feddersen, Skodborg; Frederik Peter Hansen, Todsbøl; Nis P. Clausen, Svejrup; Gjøde M. Kjer, Genner; W. Stallbohm, Aabenraa; P. Høeg, Mjøls; Svend A. Simonsen, Sønder Sejrslev; Karl Nydal, Tinglev.

21. januar 1915. “Et dansk hjem lagt øde”. Falitter i byggebranchen. Faldne og sårede.

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Et dansk Hjem lagt øde.
„Flensborg Avis” fortæller om et dansk Hjem i Nordslesvig, som Kri­gen helt har lagt øde. Det er hos Gaardejer A. Waldemar i Løjtkirkeby.

Manden selv var sygelig, og der var tre Sønner, der alle maatte i Krigen. Den ældste kom som Marinesoldat til Kiel. Og her blev han dræbt ved en Kedeleksplosion. Den anden kom til Belgien, blev haardt saaret, kom paa Lazarettet, blev kureret og sendt til Fronten igen, denne Gang mod Øst. Juleaften gik han paa Vagt, fik to Kug­ler gennem Hjælmen og en lige i Tin­dingen.

Faderen døde af Sygdom og Sorg lille Juleaften.

Den tredie Søn er Landeværnsmand og gør Tjeneste i Belgien.

Hjemme sidder en ensom, forladt og sørgende Moder.

Murermestrene i Haderslev melder sig fallit.
Siden Krigens Begyndelse har, med­deler “Dannevirke”, enkelte af Hader­slev Bys Borgere enten haft Betalings­vanskeligheder eller maattet melde sig fallit; især er det svært for Bygge-haandvaerket. I Løbet af de sidste Maaneder har fire Murermestre maattet standse deres Betalinger eller melde sig fallit. I Onsdags bekendtgjorde Amtsretten der i Byen to Fallitsager.

Udvisning paa Als.
Malker    Harald   Elibius   Andersen (dansk   Undersaat),   der  er   født  den 16.   August   1883  i   Horsens,   sidst  i Skovby,   er   udvist   fra   det   prøjsiske Statsomraade.

Faldne og aaarede.
Barbér Martin Junge, der havde Forret­ning paa Nytorv i Flensborg, er falden paa den vestlige Krigsskueplads. Han var 31 Aar gammel og efterlader Enke og to smaa Børn.

Endvidere er der indløbet Meddelelse om, at følgende er faldet: Jef H. Petersen af Skast. (9. Januar i Frankrig), Hans Thomsen af Gejlaa (6. September i Frankrig), Bagerm. Chr. Møller af Iller (ved Vestfronten).
Søren Jensen fra Øster Aabølling er blevet såret den 9. Januar ved M. i Fran­krig, En Kammerat H. F. Hansen fra Ottersbøl, meddeler herom i et Brev til For­ældrene og sender samtidig en Hilsen fra Kresten Schmidt og Bent Andersen fra Roager. Stationsforstanderen i Toftlund er bleven Saaret under Kampene i Frankrig.

21. januar 1915. “Og dog, – Haabet giver vi ikke Slip paa!”

Feltpostbrev fra sønderjyde, dateret “M. den 21. januar 1915”

Hvad Krigen lærer
Jeg havde i min Afdeling en lille stilfærdig Soldat. Han var altid ved godt Mod. I glade som i tunge, alvorsfulde Timer var han altid den samme, den rolige, den prøvede Mand. Han gjorde mig mangen Tjeneste, hentede mig lidt Kul i Landsbyen til min lille Kakkelovn Og kom altid hen paa Eftermiddagen og spurgte, om han ikke skulde forrette et Ærinde for mig. Han fik altid en god Belønning for det.

Saa blev han haardt saaret, af et Skud i Hovedet, og faa Timer efter døde han, uden at være kommen til Bevidsthed. Hans Hjem laa langt nede i Schlesien. I vort Kompagni havde han kun Venner. Men der var en i 12. Kompagni, som stod ham meget nærmere. Han kom Dagen efter, og spurgte til ham. Men da var han allerede begravet, da var der allerede sat en lille Sandsten paa hans Grav.

Vennen kom ind til mig. Han var dybt rystet over hans bratte Død. Jeg gav ham lidt at spise og fik ham tøet op. Og saa fortalte han om den Afdødes Forhold, om et Par gamle; Forældre, som den Afdøde helt siden sin Konfirmation havde sørget for. Nu stod de to Gamle ganske ene i Verden, deres eneste Haab, deres Søn og Forsørger, var nu død. Og saa udbrød han: Det er nu mig ligegyldigt, om jeg falder i Dag eller i Morgen! Nu er min bedste Ven borte, nu bryder jeg mig ikke mere om at leve her paa Jorden!

Da gik det først op for mig, hvor inderligt dette Venskab dog havde været, hvor meget de to Venner dog havde holdt af hinanden. Ja, der gives sikkert mange af den Slags Venskaber mellem Soldaterne her i Felten, velsagtens ogsaa mange, som er bleven brudt paa lignende Vis.

Døden kræver næsten hver eneste Dag sine Ofre. Forleden Nat stod jeg og ledede Arbejdet ved en ny Hule. Det var henad Klokken 3. Maanen smilede mildt ned til os. Arbejdet gik med Afløsning. Fire Soldater, som lige var bleven afløst, stod og talte hviskende ved Siden af mig. Da faldt der et Skud. Den ene styrtede om ved min Side, de andre løb bort. Jeg sprang til. Manden var allerede død. Kuglen havde ramt ham i Tindingen. Et Par Timer efter laa han i den kolde Jord, og endnu samme Dag satte vi en Sten paa hans Grav. Men der vil gaa fire Dage, inden hans Paarørende faar det sørgelige Budskab.

Ja, Krigen er ubarmhjertig haard. Naar man saaledes gaar med Døden for Øje hver eneste Dag, hvor er Glæden over hver Dag, som man faar Lov til at leve, dog stor. Og naar der saa kommer en ledig Time, lever man hele sit tidligere Liv om igen i Tankerne. Man glæder sig over alle de fornøjelige Timer, som man før har haft, alt staar i et saa dejligt Lys. Og man bebrejder sig selv, at man ikke har udnyttet sin Tid bedre. Hvor kan det dog være, at man først nu opfatter alt det skønne paa rette Maade?

Hvor har vi dog i Grunden været utaknemmelige, har været, thi vi er det sandt for Dyden ikke mere. I skulde bare høre vor Samtale i en ledig Aftenstund, naar det lille Tællelys smiler vemodigt til os. Altid drejer den sig om, hvor lunt og godt, hvor rart og hyggeligt vi dog har haft det før. Ja, og før syntes vi dog allesammen, at saadan skulde og maatte det være. Derfor følte vi ingen Taknemmelighed. Og saa udmaler vi os altid, hvordan Fremtiden vil se ud. Men ak, det er alt saa uvist, saa usikkert. Man bygger og bygger, men ser dog den nære Fare for, at alt styrter sammen en skønne Dag. Og dog, — Haabet giver vi ikke Slip paa. Det holder vi fast til vort sidste Aandedræt. Det giver os Mod og Fortrøstning!

Ja, vi vil haabe, at det hele snart maa faa Ende. Sikken Lykke for den, som saa atter faar Lov til at vende hjem til sine Kære, ja, gid den Lykke ogsaa maatte times mig, saa vil man alligevel glæde sig over, at man har gennemgaaet en saa haard Prøvelse, glæde sig over meget af det, man har oplevet, da vil man føle sig som en Mand, rank og stærk og prøvet.

Ja, ha’ det saa alle godt, I mine Kære, – jeg tænker saa meget paa Jer.

Regiment 86 018 Moulin soldaterbegravelse
Soldaterbegravelse ved Moulin-sous-Touvent

 

20. januar 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, sårede, savnede, jernkorset – og hilsener fra felten.

Hejmdal

En Mindegudstjeneste
holdes i Tirsdags i Varnæs Kirke, over Gaardejer Jes Fenn og Ungkarl Peter Kauslund, begge fra Bovrup, som havde fundet Døden paa en og samme Dag paa Valpladsen i Rusland. Sognepræsten, Pastor Lauritzen, talte smukt og gribende for den tætfyldte Kirke, ud fra Luk. Evang. Kap. 12, 4-5.

Faldne.

Barber Martin Junge, der havde Forretning paa Nytorv i Flensborg, er falden paa den vestlige Krigsskueplads. Han var 31 Aar gammel og efterlader Enke og to smaa Børn.

Til “Flensb. Nachrichten” meddeles fra Munkbrarup Sogn i Nørreangel, at der atter er faldet 2 unge Mænd der fra Sognet. der er nu faldet i alt 7 Mand fra Munkbrarup.

Saarede.

Søren Jensen fra Øster- Aabølling er bleven saaret den 9. Januar ved M. i Frankrig. En Kammerat, H.P. Hansen fra Ottersbøl, meddeler herom i et Brev til Forældrene:

“Jeg vil meddele Eder den sørgelige Nyhed, at Eders Søren, min gode Ven, i Gaar, den 9. Januar, er bleven saaret i den venstre Arm af en Granatstump. Det er ikke saa farligt. Jeg har været oppe paa Revirstuen og vilde tale med ham, men da var han allerede bragt paa Lasaret, vistnok i Bl. Nu maa I ikke blive alt for bange, thi Saaret er ikke farligt. Ja, I maa være glade ved, at det er gaaet saa godt; der har været mange Saarede og haardt Saarede i de sidste Dage, og ikke saa faa Døde. Da de fandt Søren var han bevidstløs. Saa snart I faar Sørens Adresse, vil I saa sende mig den. Hilsen fra Kresten Schmidt og Bernt Andersen fra Roager. Tak Gud, at I har Eders Søren endnu, saa trøster Gud Eder!
De kærligste Hilsner
H.P. Hansen”

Der indløb i Gaar Meddelelse om, at Stationsforstanderen i Toftlund er bleven saaret under Kampene i Frankrig.

Savnede.

“A.T.” meddeler nu, at der ikke er indløbet nogen Meddelelse om, at Togfører Piechnick fra  Aabenraa Smaabane er falden. Derimod har Fru Piechnick modtaget Efterretning fra Bataillonen om, at der er Mulighed for, at hendes mand er i fransk Fangenskab, da hans Lig ikke er fundet eller jordfæstet.

Marie Hansen (Adr.: Chr. Jensen) i Kobberholm ved Graasten har siden først i Oktober ikke kunnet faa Underretning om Landeværnsmand Nis Hansen fra Kobberholm, der har deltaget i Krigen ved 84. Landeværnsregiments 11. Kompagni. Al Efterforskning har hidtil været forgæves.

Jernkorset. Følgende har faaet jernkorset:
Karl Vanselov fra Sønderborg, der er Overmaskinistmat paa Krigsskribet “Blücher”.
Gefr. Tiedemann, en Søn af Handelsmand Tiedemann i Nordborg.

Fra Felten.

Bag efter de vigende Russer.

Kære Broder!
Russisk Polen, den 17. decbr. 1914.
Jeg er meget glad for, at jeg fik ønsket Eder en glædelig Jul i sidste Brev; thi nu faar I vist ikke dette til Jul. Dagen efter at jeg skrev, rykkede vi ud; thi Russerne er nu flygtede, og vi maatte bag efter dem. Vi rykkede ud Kl. 5 i Gaar Morges i østlig Retning. Da vi naaede Russernes Skyttegrave, fik nogle af vort Kompagni Ordre til at gennemsøge dem og samle Geværer og Ammunition op (Peter og jeg var deriblandt). Vi havde anrettet forfærdelig Skade hos dem. Der laa mange Døde der endnu, og lidt bagved i en Skov fandt vi mange Massegrave; men de har ogsaa været udsat for en skrækkelig Ild fra vor Side.

Vi vandrede saa i Gaar noget bagefter de øvrige og kom i Kvarter i en lille Stad Kl. 7 om Aftenen. Peter og jeg og en til ligger i Kvarter hos en Familie, hvor der er 4 smaa Børn, alle i et Værelse naturligvis. Jeg laa paa en Sofa og sov udmærket, men Peter sagde, at Børnene havde brølet dygtigt om Natten. Jeg har ikke hørt noget. Vi skulde have været bort Kl. 6, men Russerne har sprængt alle Broer, saa vort Artilleri ikke kan komme frem. Vi bliver vistnok liggende her i Dag. Kl. er nu 8. Der er lige nu blevet sagt Besked, at vort Regiment skulde hjælpe Pionererne med at bygge Broer.

Nu bliver Postgangen vistnok noget langsommere. De 3 Pakker, Du sendte, har jeg ikke modtager endnu, men jeg faar dem nok en af Dagene, da de sandsynligvis er her paa en af Vognene. Nu er det ikke godt at vide, hvor vi kommer til at fejre Julen, men maaske bliver det bedre, end vi tænker. Vi faar maaske mere Ro end der, hvor vi var, saa det skal nok gaa. I Aftes, da vi stof en Times Tid nede ved Wartefloden og ventede og frøs, sang vi alle “Glade Jul”. Det var helt stemningsfuldt i den mørke Aften.
Mange kærlige Hilsener og Ønsker om et godt Nytaar for Eder alle.
Eders
Jens.

Vagten ved Møllen Julenat.
Russisk Polen, den 24. Decbr. 1914.

Kære Broder!
Mange Tak for Dine Breve og Kort, som jeg modtog i Aftes. Der var 2 Kort og Breve fra den 9. og 12. December. I Dag er det jo Juleaftensdag, men hos os mærker vi det ikke. Vi skal i Aften alle i Skyttegraven, da vi er bange for et Angreb fra Russernes Side. Peter og jeg skal paa Feltvagt 5-600 Meter fra Russerne, saa vi faar jo ingen Ro i Nat, men saa er vi til gengæld fri i Morgen. Det er ikke saa rart at gaa ude og passe godt paa hele Natten, især naar Maanen gaar ned ved Midnatstide. Det gør den her i Aften. Vi er nu langt nede i Polen, ned efter Krakau til.

Nu vil jeg fortsætte i Dag, da jeg ikke fik skrevet mere i Gaar. Ja, nu er vi kommen hjem i vort Kvarter igen. Det var en slem og lang Nat. Vi stod paa Vagt fra Kl. 4 til Kl. 7 i Morges. Straks i Aftes fik vi Ordre til, at ingen maatte sove, saa vi stod 15 Timer paa Post. Saa længe Maanen skinnede gik det jo; men da det blev mørkt, var Russerne næsten ikke til at skelne fra de mange smaa Buske, som vokser her. Vi stod oppe ved en Mølle paa en Bakke. Kl. henad 2 havde der saa sneget sig 2 Russere om bag Møllen og smurt Træværket ind med Beg og sat Ild paa. Vi saa dem, da de løb bort, og skød efter den, men traf ikke. Vi fik i en Fart Ilden slukket, saa det ikke blev til noget den Gang, Møllen laa kun 25 Meter fra hvor vi stod.

Resten af Natten forløb temmelig roligt; men den Julenat glemmer jeg aldrig. I Aftes fik vi kun et Stykke Brød med Fedt og Salt og lidt kold Kaffe, men nu i Dag vil vi leve højt. Vi har købt 2 gode Gæs for 2 Mk. 25 Pg. Stykket. Jeg har nu slagtet dem og har den i Gryden saa vi skal nok faa en flot Middag. De øvrige er til Gudstjeneste, men det blev saa sent tilsagt, og jeg stod midt i Slagtningen. Jeg maatte derfor blive tilbage. jeg tænker, vi faar Post i Morgen, saa skriver jeg igen.
Mange Hilsner fra
Eders
Jens

Fransk Vinter.
B. i Frankrig, den 12. Jan. 1915

Kære “Hejmdal”!
Modtag en Hilseen fra det fjerne Vesten og en Tak, I kære Landsmænd, som sender Bladet til mig her i Skyttegraven. Det glæder mig, hver Gang jeg læser hvad der gaar for sig hjemme. Naar man læser det hjemlige, svinder krigstanken for at Øjeblik. Men det er ogsaa kun for en Tid, for ser man over Dækningen, øjner man 2 Mand paa Vagt. Bag dem er det en Løbegrav, som er fuld af Pløre. Vi gaar i Vand til Knæerne derovre. Mangen Kammerat bliver siddende fast og kan ikke komme videre. Vi maa hjælpe ham løs. Befolkningen siger, at saadan er Vinteren her i Frankrig: Regn og Slud. Jeg søger altid at opmuntre Kammeraterne; thi det gaar dog meget lettere, naar man er ved frisk Mod. Vi er tre Nordslesvigere ved Kompagniet, og vi holder sammen, saa godt vi kan. Vi haaber, at Freden omsider skal komme.
Hilsen til alle derhjemme.
Frederik Schmidt

Hilsen fra Felten.

Bladet har modtaget en Hilsen med Tak for Tilsendelsen af Bladet fra Gdr. Paulsen, Vester Sottrup, nu Kusk ved en Bataillonsskab i Belgien. Han skriver bl.a.:
“Jeg er meget glad for Bladet. Nordslesvigske Kammerater har jeg ingen af her, saa jeg har slet ikke Lejlighed til at tale Dansk. Mit Regiment ligger nu her i Reserve. De sidste 14 Dage før Jul var det temmelig haardt med ved Nieuport. Men jeg maa ikke klage, da jeg er Kusk ved Bataillonsskaben.”

19. januar 1915. To faldne sønner og én såret. Store troppeforskydninger på Vestfronten

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Falden
Kommuneforstander Jensen i Hvidding har faaet Meddelelse om, at hans Søn, Underofficer Laurids Jensen, er falden i Elsass. Af Jensens 5 indkaldte Sønner har nu de to fundet Døden i Felten, medens en blev saaret straks ved Krigens Begyndelse.

Af 9. Armékorps,
der for en væsentlig Del bestaar af Nordslesvigere, er forskellige Afdelin­ger for nogen Tid siden forflyttet fra Egnen omkring Noyon til Elsass, men det er ikke hele Armékorpset, saaledes som Rygtet har fortalt.

Saarede ankommer og friske Tropper afgaar
Rejsende, som har opholdt sig i forskellige tyske Byer i den sidste Uges Tid, meddeler at der uafladelig ankom­mer Saarede fra Fronterne, der forde­les rundt om til Sygehuse, Stiftelser, Skoler og andre offentlige Bygninger. Men endnu mere paafaldende er den Mængde Tog, der afgaar til Fronterne med Tropper. I Løbet af de første Maaneder vil Hærene Øst og Vest have faaet en Tilgang af ca.  1.700.000 Mand.

16. januar 1915. Hilsener fra felten, faldne, fangne, sårede – og en krigsvielse

Hejmdal

Nyt fra Hejmdal.

Hilsen fra Felten.

Jens Iversen, Tørning Mark; Hans Mortensen, Andreas Ravn og Karl Lund, Haderslev; Bendix Atzen, Toftlund; Peter Weber, Haderslev; Johannes Degn, Errigsted; Peter Nørgaard, Fol; Jens Fuglsig, Terp; Anton Nissen, Simmersted; Martin I. Smidt, Skodborg; Thomas Schultz, Terp.

Sørgegudstjeneste.

I Gaar afholdtes der i Bjolderup Kirke en Sørgegudstjeneste for Lorens P. Hejsel fra Bolderslev. Han faldt i russisk Polen den 12. December 1914, kun 22 Aar gammel. Under Skansearbejde blev han ramt af en dræbende Kugle i Hovedet. Hans Kammerater begravede ham i en Have derude i den fremmede Jord. Her i hans Hjemstavn, som han holdt saa meget af er en Plads bleven tom ved hans Bortgang. Han var afholdt af alle, derfor vil hans Minde stedse bevares.

I Fangenskab i Japan.

Maskinist Peter Lund, hvis Forældre bor ved den gamle Haderslev Landevej ved Aabenraa, har været med i Tsingtau. Nu er der indløbet Brev fra ham om, at han befinder sig  japansk Fangenskab. Han er glad og tilfreds og har det godt.

Kejserlig Musikdirigent H. Hansen fra Flensborg, der ligeledes var med i Tsingtau, har skrevet hjem, at han nu befinder sig i japansk Fangenskab i Osaka sammen med 600 Kammarater. De ligger i en Baraklejr. De har det meget godt. Før Afrejsen fra Tsingtau fik de Tilladelse til at pakke deres private Ejendele sammen og overgive dem til en tysk Speditør, saa de kunde blive sendt hjem.

Faldne.

Underofficer Lebeck fra Kastrup, der var med i Krigen ved Østfronten, er ifølge “Dv.” faldet omkring Midten af November. Han var en Søn af forhenværende Gaardejer Jens Lebeck fra Kastup.
Kommis Jes Lorenssen, Søn af Smaabanearbejder Lorenssen i Haderslev, der stod som Reservist ved et Garde regiment, er falden, mens han stod paa Forpost paa den østlige Krigsskueplads. Han har ogsaa været med ved Kampene i vest.

Flere andre Familier i Haderslev er ifølge “S.Gr.” bekymrede for deres Sønner i Felten, idet Postsager paategnede “savnet” eller “falden”, er kommen tilbage fra dem.
Gymnasialrektor Reuter fra Lybæk som stammede fra en nordslesvigsk Slægt, er  falden i Frankrig. Reuter var ifølge “Schl.Gr.” Kaptajn i Landeværnet.
Overløjtnant Erich Trüstedt, der før har staaet ved Bataillonen i Haderslev, er falden den 12. Januar ved Soissons.

Mathias Jørgensens eneste Søn, er falden i Frankrig. Han blev ramt ved et Skud i Hovedet og er siden død paa Lasarettet, 30 Aar gammel.

Saaret af et Lungeskud.

I Torsdags modtog “Dbp.” den sørgelige Meddelelse, at Jens Christensen fra Stenderup var bleven saaret af et Skud i højre Lunge. Han ligger paa Lasaret Nr. 44 i Royon. Saaret er ikke ubetinget livsfarligt, saa det maa haabes, at han kan komme sig.

Fra Provinsen.

En krigsvielse. Styrmand Emil Kier fra Dalsgaard ægtevies sidste Tirsdag i Rinkenæs Kirke. Styrmand Kier, som under Krigen gør Tjeneste i Flaaden, havde faaet en meget kort Orlov i den Anledning. Ankommen fra Kiel til Flensborg om Aftenen med sidste Tog maatte han om Natten til Fods tilbagelægge den 18 Kilometer lange Vej til Rinkenæs, for at kunne holde Bryllup næste Dag. Den følgende Morgen maatte han atter før Dag forlade sin unge Hustru og Hjemmet, for at komme til Kiel igen i rette Tid. (Fl.Av.)

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Nedenstaaende er Udtog af et Par Breve fra en ung Købmand til hans Forældre i Haderslev:

Tak for eders Brev og Pakken med Uldtrøjen, Lommeklæderne, Sjalet og Cigarerne. Den havde været 8 Uger undervejs, men Sagerne var jo ufordærvede, hvad maaske knap kan siges om Eders Julepakker, hvis de skal være lige saa længe undervejs.

Nu skal I høre, hvordan jeg har haft det henimod Jul og i Juletiden. D vort Regiment havde lidt svære Tab, blev jeg med alle, der paa nogen Maade kunde undværes ved Bagagen, sendt som Udfyldningsmandskab til Fronten, og nu skal jeg fortælle Jer hvordan min Fødselsdag 1914 begyndte.

Vi havde været tre Dage i Ro, og Aftenen før min Fødselsdag rykkede vi igen ud i Skyttegravene. Kl. 11 marcherede vi bort, og mellem 12 og 1 kom vi i Nærheden af vore Skyttegrave i et Mørke, en Storm og Regn, saa vi næsten var gennemblødte. Men det værst var, at vi skulde besætte en Stilling, hvor vi ikke havde været før. Den laa i Udkanten af en Skov, der grænsede ind til en Slotspark. I Slotsparken blev der gjort Holdt. Det var et saadan Mørke, at vi ikke kunde se vor Formand, naar han var to Skridt borte. At finde Skyttegravene var derfor ikke nogen let Sag. Det gik frem og tilbage i Skoven, og vi maatte holde fast paa hinanden for at blive sammen, og dog var det næsten umuligt. Skoven var sønderskudt fra Stammen. Det gik gennem tykt og tyndt, saa styrtede vi over en væltet træstamme, saa, saa ned i et Hul, som Granaterne havde rodet op. Det var helt umuligt at holde Kompagniet sammen. Jeg tilligemed en Underofficer og tre Mand kom ogsaa bort fra vore Kammerater. Se kunde vi ikke, og for Stormens Susen kunde vi heller ikke høre, hvilken Vej Kompagniet var gaaet. Raabe turde vi ikke, da Fjendens Skyttegrave kun laa nogle Hundrede Meter borte. Vi søgte frem og tilbage i et par Timer. Skyttegravene fandt vi ikke, hvorimod vi fandt tilbage til Slotsparken. Slottet fandt vi da ogsaa, og tilbragte Natten i en Kælder, for at være dækkede mod Granaterne, som Franskmændene af og til sendte.

I Slottet laa nogle af vore Tropper indkvartede, og da det begyndte at dages, gik en Officer med og viste os Vej. Men nu var det blevet lyst, og det var en vanskelig Sag at naa hen til Skyttegravene. Stormen var ophørt, og Fjenden kunde høre os gaa i Skoven. Hvert Øjeblik sendte han en Salve over os, saa vi maatte  kaste os plat ned paa Jorden og vente, til det igen blev roligt. Paa den Maade naaede vi omsider Skyttegraven, hvor vi aandede op, og hvor jeg fejrede Fødselsdag.

Ja, man kan fejre Fødselsdag i en Skyttegrav maaske bedre end i den dybeste Fred, naar Hjertet er opfyldt af Tak til Gud, fordi han har bevaret os i en overstaden Fare.
Kort efter den her beskrevne Nat kom jeg igen tilbage til Bagagen og blev sendt hen til en lille By for at hjælpe til at fortære Julepakkerne. Det var tre dejlige Dage. Det frydede mig i min Fritid at gaa omkring og se paa Livet i Byen – den ene Dag var en Søndag – se civile Folk spadsere omkring i deres Søndagsstads, hvad man jo i Maaneder ikke havde set. Alt her saa saa fredeligt ud. Det eneste triste, man saa, var de mange sørgeklædte Kvinder. Man vidste jo, hvad det betød.

Jeg fik anvist et udmærket Kvarter hos en Borger i Byen, hvor jeg blev meget venligt modtaget og fik et pænt Værelse, og det bedste – en god Seng. Det var første Gang i henimod 5 Maaneder, at jeg kunde komme af Tøjet, og jeg var helt betænkelig ved at skulle i den skinnede hvide Seng. Me da jeg først var vel i Fjerene, sov jeg til den lyse Morgen.

Manden fordrev Tiden med at lære Tysk. Han havde to tyske Lærebøger og en fransk-tysk ordbog. Om Aftenen underholdt vi os med hinanden, saa godt det lod sig gøre, men det Tysk, han havde lært sig til, og med nogle franske Brokker, jeg havde lært, for Resten med Tegn og underlige Fagter. Kneb det, maatte ordbogen frem og en Bunke gamle tyske Aviser, han havde faaet af Soldaterne, hvori han saa viste mig, hvor han havde læst den eller den Begivenhed, og det gik udmærket. I 80 Dage havde Kanonerne tordnet omkring Byen, men den var mærkelig nok blevet skaanet. Deres Søn var med i Felten. De havde ikke hørt fra ham i næsten fire Maaneder, og Konen græd meget.

Det er ikke saadan her, som hjemme, at Lejerne bor enten i Stuen, paa første eller anden Sal, nej Lejligheden gaar fra Jorden til taget, saa hver Lejer har sin egen Indgang. Familien, hvor jeg boede, havde Værelser i Stuen, paa første og anden Sal. Køkken og Spisestue er i et, Kakkelovne findes heller ikke, men Kaminer. Tre Dage er snart gaaede, især naar det er gode Dage og snar maatte jeg sige farvel til min elskværdige Vært og Værtinde, til mit pæne Værelse og min gode Seng, og styre mine Fjed tilbage til Bagagen.

Saa kom Julen. Vel var det en Jul i Krig og Fjendeland, men det var dog en velsignet Jul, saa I Kære derhjemme kunde have sparet Jer enhver Sorg og Bekymring for os. Vi ligger med Bagagen i en lille By. Juleaftensdag var der Gudstjeneste Kl. 4, Kirken var smukt pyntet med Grønt. Der var to Juletræer, og saa mange Lys har jeg aldrig set i en Kirke som her. Gudstjenesten var meget festlig og smuk. der er ingen, der vil glemme den. Om Aftenen samledes vi i Stuen, Juletræet bliv tændt og Julesamler blev sunget. Saa besluttede vi at gaa hen til vor Løjtnant og synge ham en Salme. Vi var henved 30 mand, vi stillede os op udenfor hans Vinduer og sang “Glade Jul” (“Stille Nacht”). Da Sangen var endt, kom Løjtnanten ud til os, takkede os hjerteligt og trakterede os med Øl og Cigarer. Siden kom han over i Stuen til os, sang sammen med os og holdt en Tale til os, som blev efterfulgt af flere. Som naturligt var paa denne helligaften, slog de Ord bedst an, der gjaldt vore Kære i Hjemmet, og mange varme Ønsker blev udtalt om snart at maatte samles med dem igen. Ja Gud give det!
Iver

 

14. januar 1915. Hilsener fra felten, faldne – og en synsk soldat?

Senest ændret den 5. april 2021 12:05

Hejmdal

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Hilsen fra Felten.

“Dybbøl-Posten” har modtaget følgende Hilsen fra Frankrig:
Frankrig den 6. Jan. 1915.
Vi undertegnede Nordslesvigere, som staar ved et Husar-Regiment, sender hermed en venlig Hilsen til vore Venner og Bekendte tilligemed Ønske om et godt og velsignet Nytaar!
Underofficer Jørgen Sørensen, Hostrup (Aabenraa); Underofficer Michael Michaelsen, Skodborg; Reservist Frederik Mortensen, Arnum Mejeri; Peter Kjer, Grønnebæk, Johannes Schultz, Skudstrup; Christen Lund, Skudstrup; Peter Lauritzen, Skodborg; Peter Dall, Langetved; Johan Silberbauer, Skudstrup; Philip Petersen, Maugstrup; Peter Berg, Aastrup; Julius Schumacher, Vojens; Vilhelm Petersen, Vojens; Niels Bruhn, Arnum; Andreas Jensen, Ulkebøl; Peter Madsen, Tumbøl; Jørgen Dall, Aastrup; Christian Lauridsen, Skovby; Nis Maag, Barsmark; Jørgen Hansen, Haderslev; Carl Hansen, Haderslev; Marius Petersen, Toftlund; Jens Raben, Hoptrup; Oluf Ravn, Ørby; Martin Faaborg, Hostrup.

En af de Faldne.

For kort Tid siden blev der fra Civilstandskontoret i Ulkebøl sendt Gaardejer Jens Brock, Klinting, den sørgelige Meddelelse, at Sønnen Jens var falden i Rusland den 25. Oktober 1915.

Dette er, skrives til “Dbp.”, saa alligevel en Bekræftelse af, hvad hans Kammerater den Gang skrev, men da der samtidig kom Postsager tilbage med Paategning “Lasaret” saa nærede hans Paarørende alligevel Haab om, at han kun var saaret. Men nu er den haarde Vished der. Hans Forældre mister i ham en god, kærlig og dygtig Søn, som meget i deres Hjem vidner om, og som stedse vil være et Minde for dem om de alsidige Geni, han var begavet med. Han arbejdede i sin Fritid ved Høvlebænk, Drejelad og Feltsmedje, og mange smukke og nyttige Ting foreligger fra hans Haand.

Spaamanden ved …. Kampagni. (Uddrag af seks Feltbreve fra en Alsinger.)

IV
Dreslincourt, 7. December.
Kære E.!
(Brevskriferen takker først for Breve og Pakker, som strømmer meget talrigt ind. Men han ved Raad:) Der er jo dem, det er sløjt for. Dem giver jeg sommetider et Stykke Ost, naar de er kommet i Forlegenhed, fordi Marketenderen ikke har været i lang Tid. Naar Vognen saa kommer, stormes den, og de faar langtfra alle indkøbt, før der er udsolgt ….

Vi hører jo stadig om Manden ved …. Kompagni. Forleden fortalte man, at han var blevet stukket ind, men det er ikke sandt. Han har fortalt til vor Regimentskommandør (Oberstløjtnant), at en højere Officer af vort Regiment skulde saares, men han vilde ikke sige, hvem det var. Nu er Kaptajn Kn. blevet let saaret af en Granatstump. Men mig forekommer det mere og mere usandsynligt, hvad han siger, saalænge der ingen afgørende Kampe har fundet Sted i Øst eller Vest, og jeg tror nu næsten slet ikke mere derpaa. Det skulde da være sandt, at de nu har 400,000 Russere i en Sæk, som det siges her, de mangler blot at binde for Sækken, saa de  kan tage dem alle til Fange; saa kunde det være, at det blev Slut. Vi vilde alligevel glæde os, om han fik Ret. Han har sat sin Lønning ind derimod og sagt, at de maatte tage hans Hoved, hvis det ikke kom, som han havde sagt. Saa har vi kun Krig 8 Dage til ….

Mange af de Efterretninger fra Nordslesvigere, som staar i “Hejmdal”, er her fra vor Egn, mest fra …. Kompagni, hvor …….. er Feltwebelløjtnant. I Dag har vi faaet en “Hejmdal” fra den 30. November, hvori der staar noget fra … Deling i vort Kompagni. Jeg hører til …. Deling. Se til, om Du ikke kan faa fat i en “Hejmdal” fra 30. November.

Vi tilbringer den meste Tid i en varm Stald, læser, skriver, ryger vor Pibe eller Cigar og synger et Stykke. Blot Lys, Stearinlys er det knapt med. Men naar det begynder at mørknes, skal vi ned i Skyttegraven igen. Det er lange Nætter nu, og Forposttjenesten bliver stadig længere. Men det gaar jo alt godt, naar Franskmændene ikke griber an, og vi heller ikke griber an. Vi haaber, vi maa blive liggende her til Fredsslutningen, da krigen efter vor Mening ikke kan ikke kan vare saa længe, som den har været.

I de gode Dage, vi har her, mærker man jo mere til sin Jordbundethed. men naar man sidder og synger og er glad og der saa kommer et Kanonskud eller en fjendtlig Granat, saa tænker man alligevel, at det snart kan være forbi med en.

Jeg lever – og ved hvor længe fuld Trøst:
Jeg lever, til Herren mig kalder,
Jeg lever og venter den kaldende Røst,
Jeg lever som Gæsten paa fremmed Kyst,

Til Faderen Barnet hjemkalder.

Her er det jo næsten Regn hver Dag og Nat. Vinteren bliver vist ikke saa streng her. De fortæller, at Manden fra …. Kompagni ikke har sagt den 15. December, men Midten af denne Maaned. Han tror fast og bestemt derpaa….

Deslincourt, 12. December.

Kære E.!
Allerførst min hjerteligste Tak for Brevet, som jeg har modtaget i Dag. Jeg ser deraf at I alle er ved god Sundhed, og kan meddele det samme om mig, hvad der jo er det bedste her paa Jorden, og jeg beder Gud om, at jeg maa komme frisk og sund hjem til Dig igen, at vi kan leve lykkeligt sammen endnu i mange Aar.

Ja Manden fra …. Kompagni bliver endnu ved sit, at det skal være forbi mellem den 10. og 20. Han siger, at hvis det ikke passer denne Gang, er det første Gang, at det ikke har slaaet til i 30 Aar. Og fra Rusland og fra Højre Fløj i Flandern skriver de ligeledes, at de tror, der er Fred til Jul. Jeg maa beklage denne Mand, hvis det ikke træffer, som han har sagt, da det nu er ude blandt Regimentet. Han vilde derimod kunde faa mange Penge, hvis det kom til at passe, og han tror fuldt og fast derpaa. Lægen har ogsaa haft ham i Tale og erklæret ham for en alvorlig Mand og at han var ved normal Forstand. Manden sagde til Lægen, at han godt kunde forstaa, at vi ikke troede saadant noget og ikke kunde se saadant noget, men han var helt plaget af sådanne Tanker. Han sagde ogsaa, at til næste Aar skulde han miste sin Datter. Der er jo ingen Udsigter til Fred endnu, men Gud kan jo gøre en hurtig Ende paa Krigen.

Det regner snart hver Nat, vi staar paa Post, og det regner gennem vort Tag, idet Vandet synker igennem Jorden. Jeg sover som en Sten, naar jeg først er falden i Søvn. Somme Tider er det dog ikke let at falde i Søvn, naar Kammeraterne snorker; men jeg snorker ogsaa ….
Ellers er der ikke noget at melde herfra. Alt er ved det gamle. Hils dem alle hjemme og en hjertelig Hilsen til Dig fra
Din tro
Hans

Dreslincourt, 16. December.

Kære E.!
— I Dag fik jeg et dansk Nyt Testamente fra Chr. J., Købmand i G., da man bedre forstaar det end det tyske, og hos os kommer det jo ikke an paa Politik.

Tiden bliver jo lang nu, naar man venter paa, at Freden skal komme den 20. Efter den 20. skal der intet Skud falde mere, har Manden fra …. Kompagni sagt, og det er dem, som har giver ham deres Lønning, 5,30 mark, forud; men hvis den ikke indtræffer den 20., saa skal han give alle dem, der har givet ham deres Lønning, det dobbelte. Han har skrevet hjem, at de ikke skulde sende ham Julepakker.

Det glæder mig at høre, at Du og I alle er ved Sundheden. Det samme er Tilfældet med mig. Det er jo lige saa haardt for Eder derhjemme, som gaar og tænker paa os. Her, hvor vi er saa mange, er det jo altid Liv endda. Vor Gefrejter er en rigtig en til at holde et Selskab vedlige. Han er ved at spise Brød med Smør og Pølse, men det første Stykke, som han havde smurt et godt Lag Smør og Pølse paa, var der en anden, som tog ham ud af Haanden og spiste. Det var ikke af Sult, for nu faar vi nok at spise.

To Landeværnsmænd ved …. Kompagni forulykkedes forleden Nat i deres Hule, idet Jorden, som laa paa Taget, er blevet for tung af Regnen og brudt sammen og faldet ned paa dem. De er begge døde. Den ene var der endnu Liv i, da de gravede ham ud. De var begge Familiefædre. Vi har Mænd iblandt os paa 38 Aar med 8 Børn.

Naar man endda snart kunde komme hjem til Eder igen frisk og sund! Nu en hjertelig Hilsen til Dig og den alle sammen fra
Din tro
Hans.

8. januar 1915. Julefred, forsinkede julehilsener – og mange faldne og sårede sønderjyder

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

I kvarter i Frankrig. F. i Frankrig, den 17. Decbr. 1914.

Kære Søster og Svoger!
Pakken med Skinke og Kage har jeg med Tak modtaget. Jeg er nu borte fra Fabrikken og ligger paa en Bondegaard en lille Mils Vej derfra. Gaardmanden og Sønnen er begge i Felten, og Konen er kommen paa Sygehuset for Tungsind for nogen Tid siden. En Svigerinde styrer Gaarden nu. Ogsaa hendes Mand er i Felten. Han er kommen i tysk Fangenskab ved Lille, fortæller hun. Man saa straks, da vi kom hertil, at hun var meget ængstelig. Nu er hun ved at blive mere fortrolig med os og ser, at der ikke er noget at være ængstelig for. Vi er for det meste ældre, gifte Mænd og er saa hensynsfulde som muligt.

Det er heller ingen let Stilling for Beboerne her, men de vil sikkert nok snart mærke, at vi ingen Fortræd gør. Det ser ud til at være en meget velstillet Gaardejer, hvis Hjem vi ligger i, da alt er meget velholdt, og Stuehuset er flot udstyret. Vi 14 Mand har Spisestuen, Soveværelset og et Gæsteværelse til Opholdsrum, og vi koger i et Vaskerum i Haven. I Spisestuen er det smukke Egetræsmøbler og to store Spejle fra Gulv til Loft. Der sover jeg. Vi har taget en meget tyk Uldmadras ud af Sengen. Derpaa sover jeg varmt og blødt som aldrig før i Felten. Her ved Gaarden er der en meget stor Have. Det er saa godt som den største Prydhave, jeg har set ved en Bondegaard i Frankrig. Den er enestaaende køn. Det er ikke Tiden for Haven nu, men til Trods derfor gaar jeg meget tit omkring i den. Den har bare den ene Fejl, at den ikke er min.

Jeg vilde gerne fejre Julen i dette bette Kvarter; vi er jo, som I ser, særdeles smukt indkvarterede. I Dag har Kanonerne tordnet uafbrudt hele Dagen. Der maa dog om Sider blive Fred igen. Det er ikke at forstaa, at den frygtelig Krig skal rase saa længe i det civiliserede Europa. Maaske er det Vorherres Straf, der er kommen over den syndige Menneskehed. Et er sikkert, man bliver ingenlunde et daarligere Menneske ved at gøre et Felttog med. Mangen en, som ikke før har lært at bede, lærer det her.

Det gaar mod Jul. Maaske kan dette Brev endnu naa Jer før Jul. Vort Juletræ er kommet. Daglig ser man Ammunitionsvogne og andre Vogne føre Julegraner med sig. Franskmændene har ikke Juletræer, men noget andet i Stedet for.

Jeg vil haabe, at det nye Aar maa bringe meget godt, og at vi kan mødes friske og sunde igen. – Endnu engang en velsignet Julefest og et godt Nytaar.
Hans.

Jul i fransk Kvarter. I Nærheden af Noyon, d. 24. Decbr. 1914.

Kære Venner!
I Dag er det Juleaftensdag. Vi ligger i en Kælder i en lille By i Nærheden af Noyon. Hertil kom vi i Gaar Aftes Klokken 8. Jeg har aldrig været saa træt som den Dag. Vi marcherede fra Kl. 12 til Kl. 8 med fuld Oppakning. Vejene er saa opblødte, at man vader i Dynd og Ler til midt paa Benene. Den ene var mere træt end den anden, af og til laa der en ved Siden af Vejen, som var løben træt. Han fik saa Lov til at ligge, til alle var forbi og maatte slutte sig til Bagtroppen. Mathias og jeg holdt godt ud, men vi var ogsaa segnefærdige, da vi naaede vor Bestemmelsessted. Vi gaar ikke sammen, men er dog i et Kompagni. Vi er alle blevne fordelte over hele Regimentet.
I skulde have set det Kvarter, som vi skulde sove i den Aften, vi kom hertil. Jeg maatte sammen med en tredive Mand ligge i en gammen Stald. Døren var borte. I Taget var der store Huller, hvor Regnen sivede ned, og Halm var der kun lidt af. At jeg ikke frøs mere den Nat, end jeg gjorde, kan jeg takke min gode Vest, den uldne Hovedvarmer og Tantes udmærkede Halsklæde for.

Officererne tror, at Franskmændene vil foretage et Angreb i Nat, og det er derfor, at vi er kommen hertil, jeg kan ikke godt tænke mig, at der skal kæmpes netop denne Nat, og at det skal blive første Gang, at vi maa med, men vi kommer jo til at tage imod, hvad det saa giver.

Af Krigens Ødelæggelser har vi set en hel Del. Da vi marcherede hertil, kom vi igennem flere Landsbyer, hvis Navne jeg ikke kan huske, hvor de fleste Huse laa i grus, hvad Granaterne havde levnet, var fortæret af Flammerne. Flere Broer var sprængte af Franskmændene og dernæst istandsatte af Tyskerne. De fleste af Beboerne er flygtede. Det er kun de Fattige, der er tilbage.

I Dag har vi det lidt bedre. Vi er flyttet ned i en Kælder. Her var vi det helt hyggeligt. Hvis Franskmændene bare vil lade os fejre Juleaften i Fred. Et lille Juletræ har vi ogsaa faaet herned, og Julelys savnes heller ikke.

Julekagerne, som jeg har faaet hos Dig, skal smage udmærket, og naar vi saa tænker lidt paa Jer derhjemme, skal vi nok komme i lidt Julestemning. Jeg har talt med flere Bekendte, Peter Nissen, Bylderup, Henrik Petersen, Korntved, Thomas Petersen, Lendemark, og I. Henningsen, Rørkær.

De bedste og kærligste Hilsner og de bedste Forhaabninger for det kommende Nytaar.
Jeres Peter Chr.

Hilsener fra Fronten. Skyttegraven ved L. i Frankrig den 24. December.

Kære “Hejmdal”!
Et glædeligt og velsignet Nytaar ønskes “Hejmdal” og alle dens Læsere af os Nordslesvigere i det fjerne Frankrig. I Morges kom vi i Skyttegraven, efter at have haft 4 Dages Hvil i C. Vort Bataillon var saa heldig at have fri i Juledagene. Tidlig om Morgenen den 24. kom vi til C. fra Skyttegravene. Straks begyndte Juleforberedelserne. Om Aftenen fejrede hvert Korporalskab for sig Juleaften med Juletræ paa en festlig Maade. Vi sang baade danske og tyske Julesamler. Ud paa Aftenen besøgte vor Kompagnifører os og sammen med ham sang vi en Julesalme. Tredje Julesag var vi i Kirke, og Præsten talte smukt om Julen. Saaledes forløb Julen bedre for os, end vi havde ventet. Vi er alle ved godt Mod, og sunde og raske er vi ogsaa. Ofte taler vi om vort fjerne Hjemland, og vi haaber, at den Dag ikke skal være fjern, da vi atter faar Fred, og at vi sunde og raske kan samles med vore Kære hjemme.
Venlig Hilsen

Peter Nissen, Nørre Hostrup; Hans Nielsen, Mjøls; Mathias Petersen, Avnbøl; Carl Faudal, Traasbøl; Jørgen Brodersen; Bovrup; Johannes Petersen, Filipsborg; Peter Petersen, Tornskov; Sigfred Hansen, Randerup; Hans Hansen, Haderslev; Peter Sørensen; Haderslev; Morten Bojsen, Frørup; Christian Hansen; Vejbøl.

Frankrig (Aisne), d. 27. December.

Kære “Hejmdal”!
En Tak til “Hejmdal” for alle Nyheder, som Du bringer os. En kærlig Tak til Venner og Bekendte for Kærlighedsgaverne, tillige et godt Nytaar.


Jens Chr. Hansen, Arnitlund; Hans P. Gabelgaard, Endrupskov, Nicolai Hansen, Ensted; Peter Birkedal, Jels Skov; Frans Tønder, Branderup; Laurids Mortensen, Hygum; Nicolai Hansen, Gabøl; Christian Bonde, Gramby; Andreas Jensen, Harreslev; Hans Jørgensen, Ketting (Als); Christian Andersen, Bodum; H. Jensen, Ketting (Als); Otto Estesen, Hjerpsted; Nis Straagaard; Terkelsbøl; Marius Jensen, Andrup, Johan Petersen, Bjerndrup.

Fra Døstrup Sogn.

Af de Indkaldte fra Døstrup Sogn er der ifølge “T. Z.” faldet fra seks. Det er følgende:
Kaadner Ingvart Jørgensen, Tjenestekarl Laust Stavner, Smedesvend Anders Jensen, Købmand Nis Jensen, Kaadner Konstmann, Tjenestekart Lefold.

Landmand Jens Jepsen fra Tevring er i fransk Fangenskab. Han befinder sig paa en Ø paa Frankrigs Vestkyst.

Faldne.

For et Par Dage siden indløb der sørgelige Meddelelse til Bovrup, at to Mand derfra var faldne paa Valpladsen i Rusland, nemlig Gaardejer Jes Fenn, Bovrupkirkevej, og Ungkarl Peter Kauslund fra Bovrup, men Stedsøn af Brøndgraver Hans Jacobsen dersteds; begge er faldne den 15. December. Førstnævnte efterlader Kone og fem smaa Børn. Sidstnævnte tjente før krigen som Hotelkarl paa Jernbanehotellet i Aabenraa.

Banevogter Hans Nielsen, Søst Mark, har modtaget Efterretning om, at hans Søn, Johannes, er falden den 19. December paa den østlige Krigsskueplads. Den Faldne havde været saaret, men var nu vendt tilbage fra Lasarettet til Fronten. Han var 21 Aar gammel.

For et Par Dage siden fik Fru Schæfner i Bjerndrup Meddelelse om, at hendes Mand var falden, ramt af en Granat, ude ved Kanalkysten i Belgien. Den Faldne var født i Haderslev. Han havde været med i et Felttog i Sydafrika og stod nu som Feldvebel ved en Søbataillon. Han havde faaet Jernkorset.

Aftægtsmand Hejsel i Bolderslev modtog forleden et Brev, som han havde sendt til sin Søn, Lorens Hejsel, der er med ved Østfronten, tilbage med Paaskriften; “død”. Da de i 3 Uger intet har hørt fra ham, maa det desværre antages, at denne frygtelige Meddelelse taler altfor sandt.

Der er indløbet Meddelelse fra Yser-Kanalen om, at Gaardejer Laurids Beck fra Fjersted, Spandet Sogn, er falden den 22. December. En Ven af ham har skrevet hjem til hans Familie. Det er et haardt Slag for hans Enke, som sidder tilbage med 5 smaa Børn. Han er den fjerde fra Sognet, som er falden i Krigen.

Yngste Søn af Købmand S. E. Lorensen i Tønder, Lorenz Peter Holt Lorensen, der stod som Frivillig ved et Gardegrenaderregiment, er falden den 15. December, 19 Aar gammel, 5 Kilometer vestfor Petrikov i Rusland.

Ramt af 3 Kugler.

Arndt Thyesens Søn af kastrup, der ligger paa Lasaret i Berlin, er ifølge “Dv.” bleven ramt af 3 Kugler. Thyesen, der er bleven opereret, befinder sig nogenlunde.

En Fredsdag i Krigen

Ved Armébefalingen af 29. December er  –  allerede meddelt – at Fraterniseren med og enhver Tilnærmelse til Fjenden bleven forbudt.

Ikke des mindre, har det sin Interesse at høre om de Tilnærmelser mellem Kæmpende, som særlig i Juletiden fandt Sted paa Vestfronten. I “Vossische Zeitung” gengives saaledes følgende Udtog af et Feltbrev, der er dateret; Skyttegraven, Messines, den 25. Decbr.:

“I Dag den 25., blev der pludselig skreget “Hurrée” fra vore Modstanderes Side. Vi studsede, som ud af vore Musefælder, og se, Englænderne kom os imøde svingende hvide Cigaretter og Tørklæder. Geværer havde de ikke med sig, saa det kunde altså kun dreje sig om en Gratulation – og rigtig! Vi gik dem saa i Møde paa Halvvejen – vi ligger nemlig kun 200 Meter fra hinanden – og Sammenkomsten fandt Sted i Overværelse af Officerer fra begge Sider. Der blev  nu udvekslet Cigaretter, Cigarer og andre Sager. Der blev endog gensidig taget Fotografier; det gjorde mig ondt, at jeg i Øjeblikket ikke havde mit Apparat hos mig. Derpaa begyndte Englænderne at spille Fodbold med en medbragt Bold. Efter Mørkets Frembrud trak begge Parter sig tilbage til deres Saloner med Forsikring om at se paa Grund af Højtiden ikke ville skyde i de første tre Dage. Disse Afgørelser er truffet paa Æresord fra de to deltagende Artilleri- og Infanteriofficerers Side. Franskmændene, der laa et Stykke længere borte og ikke deltog heri, blev hele Dagen beskudt af vort Artilleri. Alle andre og ogsaa vi har hele Dagen bevæget os frit omkring udenfor. En Fredsdag i Krigen. Kun Skade, at det ikke er den endelige Fred.

 

 

6. januar 1915. Såret for anden gang: “To Kugler gik gennem hans Hjelm; men den tredje traf ham i Nakken og kom ud midt i Ansigtet”

Senest ændret den 7. januar 2015 14:53

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen

Et haardt ramt Hjem

I Onsdags fik A. Waldemars Enke ifølge “Hejmdal” i Løjtkirkeby Meddelelse om, at hendes Søn, Andreas Waldemar, som hun ikke havde hørt fra i længere Tid, var bleven saaret. Han havde sammen med nogle andre været paa Patrouille Juleaften. Fjenden skød straks paa dem. To Kugler gik gennem hans Hjelm; men den tredje traf ham i Nakken og kom ud midt i Ansigtet. Han faldt besvimet om, og da han atter kom til sig selv, laa han paa et Feltlazaret, hvor hans kammerater lige fejrede Juleaften; de havde Juletræ og fik alle smaa Gaver. Senere blev han bragt til et Lazaret i Berlin, hvor han nu ligger.

Det er anden Gang, at A. Waldemar bliver saaret. Ved Krigens Udbrud var han aktiv soldat, og han var med i Belgien, hvor han blev saaret ved et Skud gennem Skulderen. Han kom sig dog hurtigt, og i Begyndelsen af November rejste han atter til Fronten og kom straks med igen.

Det var en særlig sørgelig Efterrretning for hans Moder. Hun har foruden ham to andre Sønner med i Krigen. Den ene, som er i Flaaden, blev straks alvorligt saaret ved en Eksplosion om Bord paa et Krigsskib og har hidtil ligget paa Lazaret i Kiel. Den anden Søn er med som Landeværnsmand og ligger i Gent.

Medens de tre Sønner var med i Krigen, døde deres Fader, som i længere Tid har været syg. Det har været en trist Jule for dette Hjem.

Jul på lazaret
Jul på et lazaret

 

30. december 1914. “Verdenskrigen forbudt!” Nyt fra Sønderjylland

Senest ændret den 7. januar 2015 14:04

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Spredte Efterretninger

Hidtilværende Vicefeldwebel i Reserven, Magaard af Fohl, der tidligere for udvist Tapperhed er dekoreret med Jernkorset, er bleven forfremmet til Løjtnant.

Gaardejer A. Boesen i Haved er død ved Fronten i Nordfrankrig og blev begravet af to af sine Kammerater, L. Jensen fra Hvidding og Nis Muusmann fra Birkelev.

En dansk Karl hos Gaardejer Nis Petersen i Rørkær er bleven udvist fra de nordlige Kredse af Slesvig med 14 Dages Varsel.

Fragtmand Carl Grelle af Rødding er ifølge indløben Efterretning falden paa den østlige Krigsskueplads. Grell, der havde deltaget i Felttoget i Kina som frivillig, efterlader Enke og Børn.

“Verdenskrigen” forbudt

Amtsforstanderen i Skærbæk har tilkendegivet Boghandler Møller, at de i Hefter udkommende Værker om Verdenskrigen nu er forbudt, hvilket ogsaa er Tilfældet med danske illustrerede Blade.

Fra Landdagsmand Nis Nissen

modtog Hejmdal i Gaar en Julehilsen. Han er fremdeles ved Fronten, men har det efter Omstændighederne godt. I sin fritid fanger han vilde Kaniner. For et Par Dage siden havde han tilbragt en behagelig Aften sammen med Dyrlæge Schmidt af Aabenraa, der staar som Overveterinær ved en Kolonne i Nabobyen og i øvrigt ogsaa befinder sig i bedste velgaaende.

Faldne og fangne

Da Gaardejer Jørgen Moos fra Egen i Onsdags var paa Vej til sin Søn, der laa haardt saaret paa Lazarettet i Rosenberg i Schlesien, modtog han Telegram fra Lazarettet, at Sønnen var død som følge af sit Saar. Denne var ugift og blev kun 24 Aar gammel. Hans Lig bliver hentet hjem med J. Staugaards Automobil. En ældre Broder ledsager Bilen paa Turen, som vil tage 7 Dage.

Den 4. December er Ingvard Søberg fra Kelstrup falden paa den østlige Krigsskueplads. Han blev 29 Aar gammel.

Købmand Poul Jensen fra Flensborg, der i de senere Aar har drevet en Fabrik i Kiel, blev for længere Tid siden haardt saaret paa den vestlige Krigsskueplads; den første Juledag afgik han derefter ved Døden under Vejs til Køln. Jensen havde forinden faaet tildelt Jernkorset.

Snedker Christian Petersen og Hustru i Ellum fik ifølge Flensborg Avis Juleaften fra det Røde Kors i Genf Meddelelse om, at deres Søn Nis, som har været savnet siden 6. september, er i engelsk Fangenskab. Han tjente oprindelig ved Bataillonen i Haderslev.

 

24. november 1914. Nyt fra Sønderjylland: Kvindelige kriminalbetjente!

Senest ændret den 14. marts 2016 8:53

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen

Dansk Undersaat, Karlen Jens Chr. Oscar Mikkelsen, født den 15. juni 1879 i Olderup paa Sjælland, er blevet udvist af Landraaden i Sønderborg.

Foruden ved Hvidding er det blevet ansat kvindelige Kriminalbetjente ved Sommersted og Høkkelbjerg til undersøgelse af kvindelige Rejsende, der passerer Grænsen.

Johann Friedrichsen af Frifeldt er falden i Frankrig, og til Roager er der indløbet Efterretninger om, at Maler Chr. Brink er død som følge af et Saar i Benet. Afdøde efterlader Enke og tre uforsørgede Børn. Endvidere er der indløbet Efterretning om, at Landmand E. Andersens Søn, Peter Andersen, er død af Tyfus.

Kommuneforstander Jensen, Hvidding, har modtaget Meddelelse om, at en af hans Sønner er falden på den vestlige Krigsskueplads. Jensen har endnu fem Sønner, der er indkaldt, og en syvende, som kan vente det. En af Sønnerne, der i Begyndelsen af Krigen fik en Kugle gennem Armen, har for Tiden Orlov og er paa Besøg i Hjemmet.

Chefen for den tyske Grænsebevogtningsstyrke i det vestlige Distrikt, Oberleutnant Braun i Skærbæk, er den 19. ds. udnævnt til Kaptajn, men vedbliver i sin nuværende Funktion.

Kvindelige flyarbejdere 07006F00193
Når mændene var i krig, rykkede kvinderne ind på mange arbejdspladser, der hidtil var forbeholdt mænd. Her er det kvindelige arbejdere på en flyvemaskinefabrik.

 

26. oktober 1914. Jeppe Østergaard er død: “Jeppe fik en geværkugle lige gennem sig”

Senest ændret den 22. februar 2016 9:59

Jeppe Østergaard fra Stursbøl gjorde krigstjeneste ved 5. grenadérregiments 2. kompagni på Østfronten.

Slutningen af Jeppes Østergårds sidste brev den 25. oktober blev skrevet på godset Kobylin, der ligger ca. 25 km sydvest for Skiernewice. Her forskansede grenaderregimentet sig i løbet af søndagen den 25. oktober. Jeppe Østergaard var “Gefechtsordonnanz”, dvs. han skulle bringe meldinger fra bataillonsstaben ud til kompagniet. Det var en meget farlig post.

Mandag morgen den 26. oktober blev den tyske stilling voldsomt angrebet af russerne, og især blev artilleriet på venstre fløj hårdt trængt. Der var tæt tåge over egnen, og det gjorde kampen endnu mere uhyggelig. Første og andet kompagni af grenaderregimentet lå i skyttegrave på en lille forhøjning i jordsmonnet. Der blev snart givet ordre til, at de to kompagnier skulle trække sig ud af skyttegraven og rykke artilleriet til hjælp og forstærke fløjen, og “Gefechtsordonnanzerne” måtte afsted med meldingen. Det var de to nordslesvigere, Jeppe Østergård fra 2. kompagni og Jørgen Asmussen fra 1. kompagni. Den sidste fortæller i et brev, dateret den 10. januar 1915 om, hvad der videre skete:

Vi gik sammen bort. Hans kompagni lå betydelig videre borte end mit. Der var en heftig geværild fra fjendens side, så kuglerne peb os tæt om ørerne.

Til mit kompagni kom vi begge i god behold. Jeppe måtte jo så videre. Vel omtrent 30 skridt fra mig seer jeg ham falde. Jeg vilde ile derhen, men det var mig på grund af den tiltagende geværild ikke muligt. Endnu i aften ligger jeg sammen med den sygebærer fra vort kompagni, som forbandt ham. Han udtaler, at Jeppe fik en geværkugle lige gennem sig. I samme nu faldt han til jorden, idet han råbte: “Kammerater, hjælp mig!”

Sygebæreren har straks taget ham ned i skyttegraven, revet hans klæder op og forbundet ham. Men han kom desværre ikke mere til bevidsthed. Han levede 6-7 minutter, så udåndede han. . . . Da aftenstunden frembrød, blev han jordet i en fællesgrav sammen med hans Hauptmann, som faldt samme dag. De ligger i en smuk have ved et stort gods, som lå der i nærheden. Det var mig en tung gang denne aften at følge ham, min kæreste ven, jeg nogensinde har haft, til graven. Vi bad en stille bøn ved graven, og derpå jordedes han.

Brevene og dagbøgerne er udgivet af Marius C. Skar: “To faldne brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig”, Kolding , 1931. Læs den her: To_Faldne_Brødre_Østergård

1914-10-polsk landsby

19. oktober 1914. Nyt fra sønderjyder ved fronterne

Senest ændret den 22. februar 2016 8:33

Hejmdal

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Faldne.

I Torsdags fik Lunds Enke i Skodborg Meddelelse om, at hendes Søn Thomas, som under kampene i Frankrig blev ramt i Skulderen, er afgaaet ved Døden i et Sygehus i Berlin. I Gaar afholdtes en Sørgefest i Kirken for den Hensovede.

Smedemester Rudolfs Hustru i Graasten, der i lang Tid intet havde hørt fra sin Mand, som var med i Frankrig, har i disse Dage faaet Meddelelse om, at han er falden den 18. August. Hun har iflg. “Dbp.” modtaget han Ur og Ring og andre Ejendele, som havde tilhørt ham.

Der er i disse Dage indløbet Meddelelse om, at Mathias Schmidts ældste Søn, er falden den 5. Oktober ved Noyon (Nordfrankrig). Han er ifølge “Dbp.” den første Faldne fra Kajnæs Sogn.

Den haardt ramte Familie nærer samtidig Bekymring for den Faldnes Svoger, Johan Møller fra Damkobbel, idet der er kommet Postsendinger tilbage med Paaskriften “Lasaret”. Man ved foreløbig ikke, hvor han opholder sig.

I Fredags fik Glarmester Bohde, Østergade, Tønder, Telegram fra Berlin, at hans Søn laa dødeligt saaret. En Granat havde revet hans ene Underarm af, knust den anden Haand og kvæstet Ansigtet.

Ifølge “S. Ztg.” er Stabssergent Bernhard Sievers fra Sønderborg falden paa den vestlige Krigsskueplads.

Saarede og i Fangenskab.

Thomas Hollesen, en Søøn af Gaardejer Hollesen i Allerup, er ikke død som Følge af sine Saar, men er i fransk Fangenskab. Forældrene modtog til deres store Glæde et Brev fra ham.

Reservist Karl Maklstedt fra Haderslev, der stod opført i Tabslisten som saaret, har skrevet et Brev hjem, at ham ikke er saaret, men taget tilfange af Englænderne.

Gaardmandsenke Jepsens Søn i Brandsbøl, Jørgen Jepsen, der har været opført i Tabslisten som savnet, er let saaret kommen i fransk Fangenskab.

En Søn af Snedker N. Jessen i Brandsbøl, der blev skudt i Sænk den 13. September, er ifølge “S. Ztg.” bleven reddet og er nu om Bord paa Skoleskibet Hertha”.

17. oktober 1914. Nyt fra sønderjyder ved fronterne

Senest ændret den 1. marts 2017 18:04

Hejmdal

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Fra Vestfronten.

– – – I gaar talte jeg med Jens Thomsen, Blansgaard, som laa i Kvarter her lige ved. J. Lyck, Sottrup, er sendt tilbage til Neumünster. Andre Bekendte fra Sundeved har jeg ikke set i mange Tider, jo Slagter Carstensens Søn fra Sottrup har jeg dog ofte talt med. Alsingere og Vesterboere træffer jeg undertiden. Mine bedste kammerater i Kompagniet er desværre ikke mere i Live. Jeg beklager dybt deres Bortgang..

Nu har vi snart været her i fjorten Dage. Vi forskanser os og vaager næsten baade Dag og Nat. I de sidste Nætter har Franskmændene søgt at bryde igennem. Men vi har slaaet dem tilbage. Skade at det koster saa mange Ofre. I Dag har vi atter mistet en Del af Kompagniet. Men nu, det fører Krigen jo med sig. Jeg har da Hovedet opad endnu og er ved godt Mod.

Her er megen Frugt, mange Ferskener, men kun faa Vindruer. Hilsen.

Fra Guderup.

Postbud Breum fra Guderup er falden i Frankrig den 6. September. En Søn af Bager Hansen i Sjellerup skal ifl. indløbne Efterretninger ligeledes være falden. Ifølge andre Rygter skal der, skriver “S.Ztg.” endnu være falden 3 unge Mennesker fra Guderup i Frankrig. Forhaabentlig taler Rygterne ikke sandt.

Faldne fra Tønder.

I anledning af en Krigsgudstjeneste i Onsdags Aftes i Tønder oplæstes Navnene paa de Faldne fra Tønder. Det var i alt 12 Navne.

Faldne.

Det var en gribende Sørgehøjtidelighed i Torsdags i Kliplev ved Jordfæstelsen af den unge R. Skade fra Bjerndrup Mark, der var død i Flensborg af et Saar, han havde faaet i Krigen. Mange Slægtninge, Naboer og Venner ledsagede ham til de sidste Hvilested; 24 unge Piger strøede Blomster, og unge Venner bar ham til Graven. Skade var, skrives der til “Fl. Av.”, et bravt ungt menneske, der var afholdt af alle, som kendte ham, og sine Forældres Støtte, Trøst og Glæde. Fred med hans Minde!

Knud Paulsen fra Kjeltrup er falden i Frankrig den 27. September. Han efterlader ifølge “S.Gr.” Hustru og tre Børn. I Morgen holdes en Sørgegudstejenste i Halk Kirke.

Mangeaarig postbud for Kollund, Jes Iversen, der var Bosat i Krusaa, er falden paa den vestlige Krigsskueplads.

Om Faldne fra Flensborg meddeler “Fl. Av.”: Fuldmægtig hos Advokaterne Ehlers & Weis H. Jensen og Byggetekniker W.R. Andresen, Søn af Guldsmed N.F. Andresen paa Holmen, har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads. Endvidere er Overløjtnant Lauerstein, der i flere Aar har være Officer ved Infanteriregimentet Nr. 86. falden i Frankrig.

Saarede.

Ifølge et Brev, som Hans Alnor, Søn af Gaardejer L. Alnor i Ullerup (tidligere paa Mulsmark) har sendt hjem, er Johan Lambertsen, Søn af Landmand H.P. Lambertsen i Kidskelund, bleven saaret den 23. August under Stormen paa de engelske Feltstillinger ved Mons. Der var netop taget 65 engelske Fanger, og meden de to nordslesvigske Venner (Alnor og Lambertsen) netop var i Færd med at tage Vaabnene fra Englænderne, ramte en Kugle først en Gefreiter i Skulderen og saa Lambertsen i den højre Side. Alnor gik med ham et Par Skridt hen i Dækning, forbandt ham godt (en Fange gav Alnor nogle Forbindingspakker) dækkede ham til og gav ham sin Feltflaske. Straks efter kom en Officer til Stede og lod den Saarede bære hen paa Forbindingsstationen. Fjorten Dage senere har en bekendt ifølge “Fl. Av.” set Lambertsen paa et Lasaret i Belgien.

Alnor selv saaredes den 20. September i Frankrig; han har henligget paa et Lasaret i Lingen ved Ems, men har det nu meget bedre og venter snart at blive sendt til Flensborg.

Infanterist Simon Thysen, Søn af Gaardejer Hans Thysen i Oved (Vodder), er bleven taget til Fange i Krigen. Han sidder ifølge “Dv.” i Fangenskab i en By ved Navn Morbiham i Bretagne, og befandt sig vel den 25. September, da han har afsendt et Brev til sin Fader.

I Fangenskab.

Fra Lærer Petersen i Guderup, som man ikke havde hørt nogen fra siden den 6. September, er det indløbet Efterretning til hans Kone i Vamdrup om, at han den 13. September er kommen i fransk Fangenskab. Han blev den 16. September bragt til Dinon i Sydfrankrig og der ifølge “S. Ztg.” anbragt sammen med andre Fanger i Artilleriskolens Hestestald. Over Behandling og Kost gives der ingen Oplysning i Skrivelsen.

Et Feltpostbrev.

I sidste Nummer af Pastor Schmidts Tidsskrift “Nordschleswig” offentliggøres der en Del Feltbreve, hvoraf vi hidsætter et:

Felt-Lasaret ….. d. 12. Sept. 1914.

Kære Forældre!

Jeres Breve og Kortet fra Søster A. har jeg modtaget. I skriver, at alting er saa billigt nu, og at intet koster rigtig noget. Om ikke længe vil vel det modsatte blive Tilfældet.

I Østpreussen vil næsten alt Kvæget være slagtet og fortæret, naar Befolkningen, der er flygtet, vender tilbage. De har nok taget noget med sig, men det forslaar ikke mod, hvad der er ødelagt. Store Hjorde af Kvæg og Faar med deres Hyrder, der ikke har kunnet kommet bort, findes ofte liggende tilintetgjort.

Jeg glæder mig over at være kommen en Smule i frisk Luft. Thi hele Provinsen deroppe var fuld af Stank. Nu kan man da atter komme en Smule til Besindelse og faa Sulten stillet.

I har skrevet om at sende mig Penge, men det er der ingen Mening i; man kan alligevel ikke købe noget. Der er intet. Det være sig da, at man engang fanger en Gaas eller en Høne. Saa er man forsynet for et Par Dage. Thi Kartofler er det Overflod paa deroppe.

Jeg har altid haft Held til at fange noget. Man kan lige saa godt gribe til, eller gør kun en anden det. Men dermed er det nu foreløbig Slut for mit vedkommende. Den 3. September kom jeg hertil. Hvor længe jeg skal blive her, ved jeg endnu ikke. Men saa snart jeg atter er rask, kommer jeg med paany.

Men saa vilde jeg virkelig ikke ønske, at det skulde gaa vort regiment, som det gik første Gang. Vi var inde i en rigtig Kugleregn. Af vort Kompagni, som var 250 Mand stærk, var der efter 4 Dages Kamp kun 46 Mand helt raske tilbage, da jeg kom bort fra dem. Men ikke alle Kompagnier havde lidt saa slemt som vort.

Nu slutter jeg. Saa snart jeg kommer hjem eller i næste Bred, skal jeg fortælle Jer mere.

Hjertelig Hilsen

Jer Søn

11. oktober 1914. Jeppe Østergård: Nis Fuglsang er død!

Senest ændret den 23. november 2017 9:09

Jeppe Østergård fra Stursbøl gjorde krigstjeneste ved 5. grenadérregiments 2. kompagni på Østfronten.

Dagbogen 11.10-1914.

Søndag. Ad opblødte veje videre i store buer mod nord. Russerne trænges overalt ud af forpoststillingerne. Henimod middag slår et par shrapnels ned tæt ved kolonnen, men ingen gør fortræd. Ved ettiden går det løs i en tæt fyrreskov, hvor russerne ligger i fortrinlige, skjulte skyttegrave. Vi vovede os langt frem og led derved tab. Fra 3 sider blev der fyret. Maskingeværer havde fjenden også. I underskoven, hvor mange kugler strejfede grenene, gav det mange såkaldte „Querschläger”, og de gav mange døde. Jeg kom bort fra kammeraterne som „Gefechtsordonnanz”, stod en tidlang noget tilbage, og snart kom de sårede forbi.

Senere blev jeg med en melding sendt til kompagniet i ildlinjen, og her så det sørgeligt ud. Ingen russere sås, men gennem underskoven peb kuglerne, og maskingeværernes hilsner skrattede mod træs stammerne. Døde lå omkring, sårede våndede sig.

Mørket bragte ro. Ved lejrilden varmede man sig en smule, og lidt søvn fik man hen på morgenstunden.

Jeppe Østergaard ven, Nis Fuglsang var blandt de dræbte i slaget ved Magdalenka. Nogle dage senere skrev Jeppe Østergaard til Nis fuglsangs forældre i Kastrup og meddelte dødsfaldet:

17.10-1914.

Det er min sørgelige pligt at meddele jer, at Nis er falden i en fægtning søndag den 11. Oktober. Vi havde lovet hinanden at skrive hjem, hvis én af os gik bort. At der nu er hengået seks dage, kan jeg ikke gøre for, thi marchture og svære anstrængelser har hindret mig i at skrive.

Fra det øjeblik, da Nis i Østprøjsen kom til kompagniet, har vi gået sammen i rækken og har talt sammen om fortiden og smedet fælles planer for fremtiden. Vi har delt mangt og meget under marchen, og når aftenen kom, lavede vi vort fællesleje til rette i laden og lå tæt sammen. Vi talte da om dem hjemme og sendte mange kærlige tanker hjem til jer, som står os nær. Så sov vi varmt og trygt, til næste dag bragte os nye anstrengelser. Alligevel gled tiden let og hurtigt hen for os. Vore tanker gik hjemad og fremover mod en bedre og lysere tid, da vi igen skulde mødes med jer og fylde vor plads hjemme.

Sådan gik det dag efter dag, og vi nærmede os fæstningen Warschau. Den 9. om aftenen var vi i en smule fægtning. Den følgende dag og til den 11. om middagen gik vi sammen og havde aftalt at passe godt på hinanden og blive sammen. At det snart vilde gå løs, vidste vi.

Så blev jeg afkommanderet som „Gefechtsordonnanz” og kom en tidlang bort fra kammeraterne. Det varede ikke længe, før det gik løs mod fjenden. Det var i en stor fyrreskov med tæt underskov, og inden vi ret så os for, lød geværernes knatren, og kuglerne hvislede fra tre sider om ørene på os.

Jeg var ikke tilstede, men kammeraterne siger, at Nis straks kl. 2, inden han endnu havde fået løsnet et skud, blev ramt gennem overarmen ind i brystet. Han måtte lide endnu en stund. Først kl. 7 udåndede han. Det var mig en stor sorg, da jeg hørte det, og dyb vemod greb mig, da jeg næste morgen såe ham blive lagt i jorden. Det klang i mig: Ingen ven jert håndtryk fik, ingen hørte afskedssukket!

Han ligger i fællesgrav sammen med 12 kammerater inde i fyrreskoven 15-20 km syd for Warschau. Hvil i fred, kære kammerat! I har mistet en trofast søn og bror, jeg en hengiven ven og kammerat i ham. Så mangt et håb er med ham sunket i jorden, og jeg er bleven ene. Det var en hård fægtning. Vi mistede en del. Ni dage i træk har kanonerne nu drønet og geværernes knatren lydt. Så mangen en ung mand, som drog hjemmefra med frejdigt livsmod, har her måttet lade sit liv.

Hvornår vil denne krig få ende og blive afløst af en roligere tid? Det er det spørgsmål, som stadig trænger sig frem. Men selv om vi endnu ikke kan øjne enden, og ingen veed, hvad den næste time vil bringe, så er det vor trøst, at vi endnu trygt tør bygge på den gamle af dage, trygt give os hans almagt i vold, vidende, at intet sker uden hans vilje.

Jeg deler jer dybe sorg fuldt og helt.

De kærligste hilsner.
Jeppe Østergård.

Russisk maskingevær
Russisk maskingevær

9. oktober 1914. Dræbte, sårede, tilfangetagne – og en hilsen fra felten

Senest ændret den 13. februar 2016 21:40

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Hilsner fra felten.

I et Brev, der er indløbet fra Niels Christian Hansen fra Felsted, som er i Felten medfulgte en Hilsen fra Hans Petersen, Bovrup; Nis Abrahamsen, Aarslev; Hans Clausen, Thyrsbøl, Snedkeren fra Stubbæk, Skrædder Andresen, Hovslund og Hans Alnor, Ullerup Mark. Sidstnævnte er saaret i den ene Arm, dog ikke farligt. Han var gaaet ud af Løbegravene i den Hensigt at malke en Ko, for at de kunde faa nogen Mælk, og var derved blevet saaret i Armen. Han faldt, men det lykkedes Kammeraterne at faa ham hen i Løbegravene igen.

De laa alle i Dækning i Løbegravene, der er to Meter dybe. Selv skulde de ikke skyde, men Artilleriilden, baade fra tysk og fransk Side, rasede over dem. De havde det eller godt, og Forplejningen var bleven bedre, end den havde været.

– Andreas Peter Andresen fra Hovslund, har skrevet et langt Brev hjem til sin Hustru. Han har været med i en Kamp med Belgierne, dernæst i Kampen med Englænderne Søndag den 23. August med Mons. Senere under Fremrykningen sydpaa har hans Afdeling deltaget i en Mængde, tildels blodige Kampe. Andresen selv blev helt ubetydelig saaret paa højre Øje af en Granatsplint. For Tiden ligger Afdelingen godt i Dækning i de dybe Løbegrave.

– Fra Sillerup By er der indkaldt mange til Fanerne. Den unge Wiuff skriver ifølge “S.G.” hjem fra dem vestlige Krigsskueplads; Vi rykker frem fra Stilling til Stilling, langsomt, men sikkert.

En Sørgegudstjeneste.

For et par Dage siden holdtes der i Nustrup Kirke Sørgegudstjeneste for Bojsens Søn og en ung Mand fra Bæk, er er faldne i krigen. Kirken var fyldt til sidste Plads og Præsten holdt en gribende Tale. Bojsen mistede for et Par Aar siden en Søn ved Sygdom, nu en ved Krigen, og nu staar foran Indkaldelse under Fanerne.

Faldne og Saarede.

Fru Askov i Ørderup har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Mand den 24. September er død paa et Lasaret som Følge af haarde Saar, han havde faaet Dagen i Forvejen.

Frede Andersen, Søn af Enke Marie Andersen i Raahede, er falden i Krigen. Han var hendes eneste Søn.

Gaardejer Thomas Thomsen og Hustru modtog den sørgelige Meddelelse, at deres 23 Aar gamle Søn, Hans Thomsen, den 1. Oktober var afgaaret ved Døden paa Lasarettet i Chauny i Franskrig. Han var bleven saaret den 23. September.

Enkefru Marie Jessen i Hoptrup har ifølge “S.G.” modtaget en Efterretning om at hendes Søn [Mads Peter, RR] er falden i Slaget ved Mons den 23. August. Søndag Kl. 2 holdes der en Sørgegudstjeneste i Hoptrup Kirke.

Lørdag Eftermiddag modtog Murer P. Andresen i Visby den sørgelige Efterretning, at hans Søn, C. Andresen, var blevet saaret den 22. September i Frankrig og er nu død af sine Saar. P. Andresen og Hustru har, skriver “Dvp.”, haft en større Børneflok, og endskønt de har siddet i smaa Kaar, har de altid haft et tilfreds Sind. Gud trøste dem i deres store Sorg!

Arbejdsmand Jens Christiansen i Tønder er ifølge “T.Z.” falden i Frankrig. Han efterlader Hustru og 5 Børn. Christiansen var en sympatisk og flittig Arbejder.

Af Regimentet “Kønigin” (FR86’erne) er følgende Underofficerer faldne: Feldweblerne Evers, Reitzenstein og Dannemann, Vicefeldweblerne Hartnak og Møller, Sergeant Schurbert og Underofficer Jepsen. Endvidere er magistratsassessor Dr. Karl Prahl fra Flensborg, der var Reserveløjtnant i det 86. Regiment, falden i Frankrig.

Lærer Esbensen fra Visby er allerede den 18. August bleven saaret i Belgien ved et Skud igennem den ene Fod. Esbensen, der sidst var Lærer i Skovby ved Hovslund, bliver ifølge “Dvk.” maaske lam for Fremtiden, da han har haft 3 Ben knust i Foden.

I Fangenskab.

Gaardejer Peter Madsen i Nost, som har tre Sønner med i Krigen, fik for et par Dage siden Underretning om, at den ene af den er i Fangenskab i Frankrig. Ligeledes er Peter Ehlert af Musvang tagen til Fange af Franskmændene.

Peter Petersen fra Seggelund har ifølge “S.G.” fra England over Danmark skrevet hjem, at han er kommen i engelsk Fangenskab. Han beder sine Paarørende om at sende ham Uldtøj.

Lærer H. Hadenfeld fra Abkær, der har været indkaldt siden 3. Mobiliseringsdag, er ifølge “S.G.” bleven saaret og dernæst taget til Fange af Franskmændene.

For et Par Dage siden har Enkefru Køhler i Nordborg faaet Meddelelse om, at hendes Søn, fra hvem hun længe ikke havde hørt, befinder sig i russisk Fangenskab. Johannes Køhler har i flere Aar haft Ansættelse i en Smørforretning i Byen Omsk. Sammen med flere Tyskere blev han iflg. “dvp.” først arresteret der i Byen, og siden er de alle bleven ført til Tobolsk. I øvrigt meddeler Køhler sin Moder, at han er sund og har det godt.

Ikke falden.

Det meddeltes forledes Dag, at 2 Sønner af Arbejdsmand Tobias Jensen i Østergade i Haderslev var faldne. Nu oplyses det, at den ene af Sønnerne ikke er falden, men haardt saaret ved et Skud i Benene. Han ligger paa Lasaret i Siegburg, men haaber ifølge “S.G.” at kunne komme hjem med det første.

7. oktober 1914. Faldne, sårede, tilfangetagne

Senest ændret den 5. februar 2017 19:17

Hejmdal

Fra felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Dyrlæge J.P. Schmidt fra Aabenraa, der er med paa den vestlige krigsskueplads ved Noyon som Overstabsveterinær, meddeler i et Brev til sit Hjem, at han den 29. September har talt med Bager Hansen paa Nørretorv i Aabenraa, Thomas Schmidt fra Hovslund, Thiedemann fra Stenhøj og Møller fra Rebbøl. De var alle i bedste Velgaaende.

Faldne.

Blandt de Faldne paa sidste Tabslister er Jens Brink, en Søn af Vognmand Brink, Aabenraa. Hans stod ved et østpreussisk Infanteriregiment.

I Søndags modtog Gaardejer Jørgen Overbecks Hustru og hans Moder i Maugstrup gennem et Brev fra hans tro Ven og Sidekammerat det tunge Budskab, at deres Mand og Søn var falden paa Slagmarken i Frankrig, ramt af et Skud i Hovedet. Jørgen Overbeck var, skriver “Dv.”, en af Maugstrup Bys bedste Mænd, beskeden og bramfri i al sin Færd. Blandt andre Hverv, hans Bysbørn havde overdraget ham, var ogsaa det som Kirkeældste. Pligttro, som han altid har været, har han ogsaa nu gjort sin Pligt til det sidste. Ære være hans Minde!

Bygmester Knud Knudsen fra Guderup skal ifølge “Fl.Av.”, efter en Meddelelse til Nordborg, være falden i Krigen paa den vestlige Krigsskueplads. Knudsen var en Sønnesøn af Knudsen paa Lyshold.

En af dem, der vel er bleven haardere ramt end de fleste i denne Krigstid, er iflg. “Dv.” Arbejdsmand Tobias Jensen i Østergade i Haderslev. For en 14 Dages Tid siden modtog han saaledes Meddelelse om, at den ene af hans to Sønner havde fundet Døden paa Slagmarkerne i Vest; Ugedagen derefter modtog han Meddelelse om, at ogsaa den anden var død. Han var bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads og senere død af Saarene.

Kusk Jørgen Hovberg fra Naffet i Haderslev, er falden den 23. September i Slaget ved Noyon. Han ligger ifølge “S.Gr.” begravet paa Kirkegaarden i Noyon. Hovberg var kusk paa “Slotsvandmøllen” og en flittig og solid Mand.

Sergent Gustav Fries Hansen, eneste Søn af Enke Hansen i Tønder, er ifølge “S.Ztg.” falden den 14. September i Fægtningen ved Bailly i Frankrig.

Jørgen Jensen, en Søn af Gæstgiver Hans P. Jensen, Jægerslyst ved Tønder, er falden i en Fægtning ved Normee i Frankrig den 8. September.

Saarede.

Gartner Christiansens Søn i Aabenraa er vendt saaret hjem. Hans stod i Infanteriregimentet Nr. 84 og blev saaret af 3 Skud under Kampene i Nordfrankrig, et Skud i Armen, et i Benet og et Strejfskud paa Kinden.

Landmand Georg Knudsen fra Raved i Bjolderup Sogn, der stod som Reservist i Garden, er saaret i Skulderen af en Granat. Han befinder sig saa et Lasaret i Nürnberg i god Bedring.

Gaardejer Jens Majland fra Kassø, der er med i Kampen paa den vestlige Krigsskueplads og stod ved 86. Regiment, har faaet en Kugle i venstre Haands Tommelfinger. han var først indlagt paa Lasaret i Stade, men er nu i god Bedring ankommer til Flensborg. Han ventes hjem paa Orlov i disse Dage.

Gaardejer Peter Hejsel fra Kassøgaard, der ligeledes har været med paa samme krigsskueplads og ved samme Regiment, er bleven saaret i Ryggen og ført til Overlü Sygehud ved Postdam.

Christian Jørgensen fra Kristiansdal i Vonsbæk er blevet slemt saaret i Armen. Hans Tilstand har ifølge “S.G.” forværret sig. For nogle Dage siden besøgte hans Forældre ham o Lasarettet.

Af de Mænd der er dragne i Krigen fra Klægsbøl Sogn er ifølge “T-Z.” de fleste Saarede, om ogsaa kun let.

I Fangenskab.

Hans Birk og Hans Fogh fra Arnum befinder sig ifølge “S.G.” i engelsk Fangenskab.

I fransk Fangenskab befinder sig ogsaa en ung Mand fra Bolderslev, en Søn af Carl Smith dersteds. man var musiker ved 84. regiment (Haderslev).

I Mandags modtog Gaardejer Mathias Hansen i Øster Gejl (Holebøl Sogn) et Brev fra sin Søn, som paa den vestlige Krigsskueplads var blevet saaret i Hovedet og falden i fransk Fangenskab. Den unge Hansen, der ifølge “Fl.Av.” befandt sig efter omstændighederne temmelig vel, fremhævede i sin Skrivelse, at de saarede tyske Soldater i Frankrig nød en meget omhyggelig Pleje.

Lærer Jensen fra Vestre er kommen i fransk Fangenskab. Der ankom nylig et Brev til hans Forældre, der bor i Flensborg, hvori han ifølge “Fl.Nordd. Zeitung” meddelte, at han befandt sig i Bordeaux og nød en god Behandling.

25. September 1914. Nyt fra faldne, sårede og tilfangetagne sønderjyder.

Senest ændret den 5. februar 2016 17:07

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

De olympiske Lege, som skulde have været afholdt i Berlin 1916, vil selvfølgelig blive udsat som Følge af de ved Krigen indtraadte Forhold. I Norge begynder man at tænke paa at faa den afholdt der, maaske med et Par Aars Udsættelse.

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Landdagsmand Nis. Nissen.

Fra Landdagsmand Nis Nissen har vi i Dag modtaget et Postkort, dateret den 19. September. Nis Nissen gjorde da Tjeneste ved et Reservelasaret bag Fronten under det store Slag, der raser derovre. Han havde det i øvrigt godt.

Postkontoret er endvidere undertegnet af H. Jakobsen, Sønderborg og Chr. Jacobsen, Hørupskov, der sender Hilsen, som vi herved lader gaa videre til Venner og Slægtninge.

Saaret og falden.

Saarede fra 86. Regiment, som i Gaar ankom til Flensborg, fortæller, at Regimentes 7. Kompagni den 13. September ved Nattetid blev overfaldet af en større fransk Troppestyrke, og at Kompagnichefen og en Del af Mandskabet under denne Kamp blev saarede og faldt i fransk Fangenskab var ogsaa Enaarig-Gfr. Hans Ries fra Aabenraa, Søn af Købmand Hans Ries.

Fra Bevtoftegnen.

Der skrives til os fra Bevtoft: Ogsaa her i vor lille By har vi begyndt at mærke krigen. Følgende fire er saarede: Christian Paulsen (let), Herman Skovlund (let), Lorens Nissen (haardt) og Hans Thomsen (skudt i Benet). Paulsen ligger paa et Lasaret i Køln, Nissen i Aachen, Skovlund i Düsseldorf.

Blandt de Faldne i Belgien er ogsaa Købmand N.P. Jensen fra Vinum. For godt en fjorten Dages Tid siden fik hans Paarørende ifølge “Fl. Av.” Meddelelse om, at han var falden. Jensen var Cykleordonnans, og da han ikke faldt i Linjen, menes han at være dræbt af en belgisk Kugle. Forrige Søndag holdtes der i Døstrup Kirke en Mindehøjtidelighed for ham. Pastor Jørgensen mindedes ham i smukke og gribende Ord. Kirken var overfyldt. N.P. Jensen, som kun i de sidste Par Aar har haft Købmandsforretning i Vinum, var en ualmindelig opvakt og afholdt ung Mand og havde mange Venner og Kammerater, ikke alene blandt sine jævnaldrende, der nu sørger ved hans tidlige Bortgang. Han vil længe blive mindet her i Sognet og af sine mange Venner ogsaa uden for Sognegrænserne.

Pas paa Tungen! Forskellige Militærmyndigheder henleder paany Opmærksomheden paa det strafbare i at udsprede falske Efterretninger om Krigen, af hvad Art de saa end er. Bekendtgørelsen, som Guvernøren i Strasborg har udsted herom, har følgende Ordlyd:

“Der udspredes i den senere Tid en Mængde usande Rygter, – bl.a. at en Landstormarbejderkolonne er bleven taget tilfange eller om vore Fjenders formentlige Sejre ved Vestgrænsen – hvorved Befolkningen foruroliges. Jeg advarer mod Udspredelse af saadanne løgnagtige Rygter og vil lade baade Ophavsmanden og Udsprederen stille for Krigsretten.

En Krigsret i Schlesien har idømt en Mand 9 Maaneders Fængsel fordi han havde udspredt foruroligende Efterretninger i Befolkningen. Befolkningen formanes til at vise den allerstørste Tilbageholdenhed ved Omtalen af Militære Forhold.

Flensborg, Fredag.

Flygtede Russere. Fem Russere, der havde stjaalet en Sejlbaad i Havnen og dermed søgte at naa over til de danske Øer, er ifølge “Flensburger Norddeutsche Zeitung” paa Politiets Foranledning blevne anholdte af Dampskibet “Phønix” i Nærheden af Kajnæs.

Sønderborg, Fredag.

Faldne i Krigen. Ifølge Bekendtgørelse i “Sonderburger Zeitung” er Henry Simonsen, Sønderborg, falden under en Fægtning den 8. September i Revigny i Frankrig. Endvidere er lærer Hermann Groth falden den 13. September paa den østlige Krigsskueplads.

 

24. September 1914. Nyt fra Hejmdal: Uldtøj til Soldaterne og Renter til Enker og Faderløse

Senest ændret den 5. februar 2016 17:03

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Fra Sognene Syd for Aabenraa Fjord.

Slægtninge har faaet Brev fra Niels Chr. Hansen, Felsted Mark, som er med i Nordfrankrig. Han fortæller, at han har talt med: Nis Clausen, Svejrup, Hans Alnor, Ullerup Mark, Peter Hansen, Slyngsten, Hans Petersen, Bovrup, Peter Matzen, Stubbæk, og Thomas Petersen, Stubbæk. Alle var sunde og uskadte

En Aabenraaer i Krigsfangenskab i Sydfrankrig.

Købmand M.C. Birck i Aabenraa har fra en Søn, som blev saaret og taget til Fange ved Esternay, ved Floden Grand Morin mellem Sézanne og Meaur, den 6. September, modtaget et Brevkort med fransk Poststempel, afsendt fra Blaye ved Borbeaux den 12. September, hvori det meddeles, at han befinder sig i Fangenskab, men ellers har det godt. I Særdeleshed udtaler han sig meget anerkendende om den Forplejning og Behandling, han nyder.

Feltlasaretterne. Berlin, 23. Septbr. (W.B.)

Kejserinden modtog i Gaar Hertugen fra Trachenberg og General i Kavalleriet v. Pfuel samt Generallæge Dr. Paalzow og Herrerne i hendes Omgivelser for at føre en indgaaende Drøftelse om Forholdsregler ved Anvendelsen af det forhaandenværende Plejepersonale, Feltlasaretternes Forsyning og de Saaredes Transport fra Feltlasaretterne ind i Landet. Tilsidst drøftedes, hvordan man hurtigst muligt kunde faa Brugsgenstande afsendt til Felten genne Røde Kors. Ved Middagstid modtog Kejserinden den østerig-ungarske Gesandt.

Vedrørende Kejserens og de kejserlige Prinsers Befindende ved Hæren foreligger der gode Efterretninger. Prinserne deler alle Farer og Anstrengelser med Tropperne. Helbredelsen af Prins Joachims Skudsaar tager et gunstigt Forløb. Saaret er allerede begyndt at heles, hvor Kuglen er gaaet ud. Det Stoftab, som opstod, hvor Kuglen trængte ind, er næsten helt udjævnet.

Den officielle Opgørelse af Krigslaanet. Berlin, Torsdag. (W.B.)

Der er på Krigslaanet bleven tegnet:
1,318,199,800 Mk. Rigsskatanvisninger,
1,177,205,000 Mk. Rigslaan med Indførelse i Rigsgældsbogen og
1,894,172,200 Mk. Rigslaan uden Indførelse i Rigsgældsbogen

4,389,576,000 Mark i alt

Uldtøj til Soldaterne. Paa Kejserindens Foranledning er der udsendt et Opraab med følgende Ordlyd:

“Tænk paa Sundhedsplejen, ikke blot paa Sygeplejen!” Under dette Motto beder “Krigsudvalget for varm Underbeklædning” om Hjælp. Den 1. Oktober afgaar to Jernbanetog med Uldtøj fra Berlin, et mod Øst og et mod Vest, til de af Krigsministeriet betegnede Steder. Derfra vil der saa blive uddelt varm Underbeklædning til Tropperne, denne Gang i færste Linje Strømper, Mavebind og Muffediser.

En “Leveringsenhed” (1 Par Strømper, 1 Mavebind, 1 Par Muffediser koster omkring ved 3,75 Mk.; til et helt Kompagni ca. 1000 Mk.,; til en Bataillon va. 3750 Mk., til et Infanteri-Regiment ca. 10,000 Mk., og til et Kavaleriregiment ca. 2500 Mk.

Alle Meddelelser og Henvendelser sker til “Krigsausschusz, Berlin N. W. 7. Reichstag”. Indsamlingssteder vil blive bekendtgjort.”

Tabslisterne. Den sidste tyske Tabsliste indledes med følgende Skrivelse:

“1) Tabslisterne offentliggøres saa snart som muligt, efter at de er indløbne til Krigsministeriets Central-Paavisningskontor; de holdes ikke tilbage. Som Følge af de Hærens overordentlig hurtige Fremmarch er Troppeafdelingerne selvfølgelig ikke i Stand til at indsende Listerne straks efter Fægtningen; derfor ankommer de ofte forholdsvis sent til Berlin. Fra flere Regimenter osv. er det hidtil overhoved endnu ikke indløbet nogen Tabsliste.
2) Fra nu af opføres Navnene på Fægtningerne, for saa vidt de med Sikkerhed kendte, i Tabslisterne.
3) De ved Navnene paa de Saarede osv. opgivne Steds- og Kredsnavne er Vedkommendes Fødested.”

Sønderborg, Torsdag.

De Faldnes Efterladte. Politiforvaltningen bekendtgør følgende: “De i Felten faldne Krigens Hustruer og Bøn har, for saa vidt det hos dem drejer sig om Forsikrede og de øvrige Forudsætninger der givne, Krav paa Renten for Enker og Fadreløse. Ligeledes kan Krigere, der er blevne haardt saarede eller syge, under alle Omstændigheder faa Invaliderente. I Stedet for en Bekræftelse af det enkelte Dødsfald fra Civilstandskontoret er en Attest fra Militær- eller Lasaretmyndigheden om Dødsfaldet tilstrækkelig. Andragender  kan stille hos os paa Raadhuset Zerelse Nr. 2.”

Faldne i Krigen. Ifølge Kundtgørelse i “S.Z.” er Kaptajn i Hæren Hans Didrich von Zerssen død den 22. Septbr. af et Saar, han havde faaet i Kampen ved Reys i Frankrig. Endvidere er Christian Gunnersen falden den 27. August i en Fægtning i Guise i Frankrig.

Haderslev, Torsdag.

Renter til Enker og Faderløse. Politiforvaltningen bekendtgør, at Hustru og Børn efter de i Krigen faldne Mænd, for saa vidt det drejer sig om Forsikrede, har Krav paa Enke- og Vajsenrente. Ligeledes kan haardt saarede eller syge Krigere under Omstændigheder faa Invaliderente. Andragender fra Personer her i Byen skal indhentes til Politiforvaltningen; Attest fra Militær- eller Lasaretmyndighed over Dødsfaldet skal fremlægges. Politimesteren lover, at Behandlingen af Ansøgningerne vil blive paaskyndet saa vidt gørligt.

Øsby, Torsdag.

Falden i Krigen. “S.Gr.” meddeler, at Lærer Nannsen herfra ifølge paalidelige private Meddelelser er falden i Krigen den 4. September. Nannsen blev gift for 5. Maaneder siden og har været ansat her i over et Aar.

21. September 1914. Feltpost fra fronten. Frivillige sygeplejersker.

Senest ændret den 5. februar 2016 14:55

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere.

Dr. Lausten Thomsen, Skærbæk, som deltager i Krigen, har efter hvad der meddeles os af en Landeværnsmand som tjener i samme Bataillon, vist sig overordentlig modig under et Slag i Belgien, idet han uden at ænse Kuglerne, stadig gik og forbandt de Saarede, mellem hvilke der ogsaa var mange Nordslesvigere, ude i Ildlinjen. Hans modige og opofrende Færd vakte almindelig Opmærksomhed og blev efter Slaget meget rosende omtalt.

Af et Par Feltpostkort, som er stillet til vor Raadighed, ser vi, at Brevskriverne den 10. September har truffet følgende Nordslesvigere i Frankrig: Gdr. Johan Dau (før Sandbjerg), Hans Lassen, Sdr. Hostrup, Brødrene Duus fra Hoptrupskov, som alle var sunde og raske.

Der kæmpes for Tiden især ved Vestfronten under Forhold, som giver mange Forstyrrelser i Efterretningsvæsnet. Mange sidder bekymrede herhjemme, fordi Efterretninger fra Sønner og nære Paarørende udebliver. I Fronten søger Nordslesvigerne imidlertid sammen, naar Lejlighed bydes. I Breve til Hjemmet nævner de hyppigt, at de har talt med denne eller hin Bekendt. Vi anmoder paany vores Læsere om at lade saadanne Meddelser gaa videre her til Bladet, da de kan bringe Trøst til mange hjem.

Sygeplejerskerne Frøken Boesen, Frøken Nørgaard, Frøken Danielsen og Frøken Sørensen fra Nordslesvig har meldt sig frivilligt til det Røde Kors. De to førstnævnte var i sidste Uge ansat ved Garnisonslasarettet i Brüssel. De følger Hærafdelinger, ved hvilke der er særlig mange dansktalene Nordslesvigere.

Et Antal unge danske Piger har endvidere meldt sig til Tjeneste og deltager for Tiden i Sygeplejerkursus, som afholdes af Organisationer under det Røde Kors, til hvis Raadighed de har stillet sig. De vil møde, saa snart det bliver Brug for dem.

Vi meddelte forleden, at Gaardejer Nis Branderup, Lunderup Mark, den 6. September var bleven haardt saaret af den franske Granat, der dræbte Gaardejer Søren Andresen, Øster Terp, paa Stedet.

Nis Branderup blev ført til Reservelasarettet paa Hornegg Slot ved Gundelstein i Württemberg, hvor man ifølge et Saar til han Hjelm indløbet Telegram den 19. September er død af sine Saar. Han efterlader sig en Enke og to smaa Børn.

Nis Branderup var en dygtig ung Mand med Hjertet paa det rette Sted. Budskabet om hans Død vil blive modtaget med megen Vedmod og vække megen Deltagelse med hans Efterladte.

Sejrrig Fremgang for de tyske Tropper. Berlin, Mandag Morgen.

Paa den højre Fløj har de engelske Troppe standset ethvert Angreb. De tyske Tropper har i Offensiven gjort betydelige Fremskridt paa en Række Punkter.

I Centrum ligger Reims i Franskmændenes Kampfront, som herfra har aabnet Kampfront, som herfra har aabnet Ilden imod befæstede tyske Stillinger. Tyskerne var nødsaget til at besvare Ilden og beskyde Byen Reims, dog har den tyske Hærledelse anordnet, at Katedralen skal skaanes.

Den venstre tyske Fløj er gentagende bleven angrebet af Franskmændene, saaledes ogsaa den godt befæstede Stilling ved Donon. Alle Angreb er dog bleven afslaaet.

De tyske Troppers Position er siden i Gaar betydelig gunstigere.

Paa den østlige Krigsskueplads har intet forandret sig.

Det største Krigslaan i Verden. Berlin, Mandag Morgen.

Krigslaanets Resultat overstiger alle Forventninger. Indtil Søndag Aften var der talt 1,26 Milliarder Mark Statkammeranvisninger og 2,04 Milliarder Krigslaan, tilsammen 4,2 Milliarder Mark.

Efter dette Resultat er det det største Krigslaan, Verden har kendt. Fremragende tyske Finansmænd regnede med 2,5 Milliarder. Da Rigsbank og Rigskassen i Øjeblikket kun har Brugt for 1 Milliard, er Laanet altsaa overtegnet med 300 Procent. Det var Regeringens Plan kun at udskrive en Del af de af Rigsdagem bevilgede Milliarder. Imidlertid har denne Udskrivning næsten dækket hele Behovet. Tages derhos Guldreserven i Juliustaarnet paa 240 Mill. Mark i Betragtning, som tillader Udskrivelsen af Veksler for Riget paa 720 Millioner Mark, er det samlede Behov på 5000 Millioner Mark altsaa sikret ved den første Del af Laanet.

En Skole som Lasaret. Berlin, 20. September.

En Skole paa Landet er for nylig lavet om til en Anstalt, der kan staa som et ligefremt Ideal af et Lasaret. Overalt er der Masser af Plads, Lys og Luft, 3 Faktorer der i sanitær Henseende er af stor Betydning

Ubegrundede Fredsmeldinger. Berlin, 21. September.

Engelsk-amerikanske Kilder paastaar at Tyskland skulde være rede til at forhandle om Freden. Rigskansleren skriver imidlertid under 8. September til en Rigsdagsmand: “Under alle Omstændigheder maa vi holde ud, indtil Tysklands Fremtid er fuldstændigt sikret.”

Generalstabschef v. Molkte skrev den 7. September til samme Adresse: “Efter Krigens Afslutning maa vort Fædreland modtage en Fred, der svarer til de eksempelløse Ofre, som hele Folket har paataget sig med en sjælden Endrægtighed, en Fred, som ingen Fjende i overskuelig Fremtid kan formørke.”

Et Blad forbudt. Det socialdemokratiske “Volksblatt” i Bochum er blevet forbudt, fordi det havde meddelt Ting, som ikke maatte offentliggøres. Redaktør Pierenkämpfer blev arresteret.

Søndagsbladet. Det har i den sidste Tid ikke været os muligt at levere Abonnenterne “Søndagsbladet”, da dette som Følge af Krigstilstanden ikke har kunnet faaes over Grænsen.

Imidlertid vil Bladet fra 1. Oktbr. af indtil videre udgive sit eget Søndagsblad. Vi har sikret os den nødvendige Støtte til planens Gennemførelse og venter derfor atter at kunne byde vore Abonnenter et baade godt og underholdende Søndagsblad fra 1. Oktober af.

Løjt, Mandag.

Atter Ildebrand. I Nat ved 2 Tiden nedbrændte Enkefru Riss´s Gaard i Skovby. Der indebrændte en Del Hvede og Rug. Ilden menes at være paasat.

Fra anden Side meddeles: Ved Branden sidste Nat nedbrændte Enkefru Ris´s Gaard til Grunden. Ilden opstod ved 1 Tiden, og i et Øjeblik var de sammenbyggede Staldbygninger og Beboelseshuset omspændt af Luerne. Der brændte en Del Indbo, en stor Indavling og nogle Landbrugsmaskiner. Ilden, der opstod i den ene af Ladebygningerne, menes at være paasat.

Rinkenæs, Mandag.

Høsten her i Sognet er for de allerfleste Vedkommende for længst tilendebragt, begunstiget af det dejligste Sommervejr. Hos Forpagter Brix paa Benningsgaard staar det ifølge “Fl.Av.” dog endnu en Del Korn paa Marken.

Børnenes Skolegang foregaar nu iflg. “Fl.Av.” atter trods Krigen paa vanlig Vis. Degnen er i Felten, men Præsten medvirker nu ved Undervisningen.

Bov Sogn, Mandag.

Ildløs. – Brændte Kreaturer. (Fl.Av.) I Torsdags Aftes Kl. 9 ½ udbrød der Ild i en Rentegaard paa Ejlbæk Mark, tilhørende Fr. Mekzdorfs. Ilden opdagedes saa sent, at hele Besætningen, 7 Køer, 1 Stykke Ungkvæg samt 4 Grisesøer, fantes kvalte af Røgen og brændte. Derimod bjærgedes en stor del af Indboet, da Huset var trækket med Paptag. Ligeledes stod der i Nærheden to Havrelæs, der nok var lidt i Fare, men i den øjede Regn modstod Ilden. Hestene var heldigvid endnu ikke tagne paa Stald. Ilden formodes at være opstaaet ved Selvantændelse i Kløverhavren.

18. September 1914. Nyt fra Hejmdal

Senest ændret den 5. februar 2016 11:34

Dagens nyt fra Hejmdal

Russiske Grusomheder. Berlin, Fredag.

“Berliner Tageblatt”s Krigskorrespondent Lindenberg skriver fra den østlige Krigsskueplads:

“Jeg kommer lige fra en fælles Drøftelse med Generalstabschefen. Han stadfæstede Grusomheder, som spotter enhver Civilisation.

Fuld af Beundring fortalte han om vore Troppers Heltegerninger, om deres Marchydelser, og deres Villighed til at bære alle Savn. Hver Aften havde de i de sidste Dage maattet tilkæmpe sig deres Kvarterer med Bajonetten.

En tilfangetagen baltisk Officer udtalte, efter at han havde set Russernes meningsløse Ødelæggelser: “Jeg er forbavset over Tyskernes Humanitet!”

Ved Angerburg anholdt en Underofficer med 24 Mand et Ammunitionsjernbanetog, som vilde forlade Darkehnen. Underofficeren opfordrede den russiske Togfører til at køre tilbage. “Min Maskine er i Stykker” svarede  denne. “Godt, saa skal Du ogsaa straks være i Stykker.” Underofficeren satte ham Geværet for Brystet. Saa satte Toget sig pludselig i Bevægelse tilbage! De med Ammunition fyldte Vogne var forsynet med Røde Kors’ beskyttende Tegn!

En anden Generalstabsofficer fortalte, at en af hans Kammerater af Generalstaben havde fundet en russisk Officer med en blodig Kvindefinger.

Fra samme Kilde meddeles officielt: Ved Soldau har man fundet elleve Kvinder med afskaarne Bryster og opsprættede Underliv.

Til Trøst Følgende Efterretning: Østpreussen er renset for sluttede russiske Troppeafdelinger!

Røsterne om Freden. Berlin, 17. September.

Det socialdemokratiske “Vorwärts” skriver i Anledning af “Nordd. Allg. Zeit.”s Udtalelser om Fredsslutningen: Ogsaa vi ønsker, at kun en Fred der indeholder Garantien for sin Varighed, vil krone disse svære Kampe, og vi haaber, at Vaabnenes Held og den politiske Ledelses kloge Maadehold vil muliggøre en saadan Fred inden altfor længe.

Uldent Undertøj og Strømper til Soldaterne. Berlin, Torsdag. (W.B.)

“Berliner Zeitung am Mittag” offentliggør følgende Telegram:

Beder om Samling af snarlig Tilsendelse af stor Mængder uldent Undertøj og Strømper til mine Soldater. Hilsen! Wilhelm, Kronprins.

Tyskerne behandler deres Fanger godt. Berlin, Torsdag. (W.B.)

i “Times” skriver en engelsk Officer, som i fjorten Dage var i tyske Fangenskab og flygtede ved Cambrai, at Fangerne forplejes godt af Tyskerne og de Saarede behandledes med Dygtighed.

Høstberetninger. Skærbækegnen. Søndernæs, den 10 September.

Ogsaa for Skærbækegens Vedkommende er Høsten til Dels indbjerget. En enkelt Efternøler hist og her har dog endnu lidt Havre staaende.

Frygten for, hvordan man skulde faa indhøstet, har ogsaa ger vist sig at være ubegrundet. Det gode og stadige Vejr har hjulpet over Folkemanglen.

Vi fik en lille, men velbjerget Høavl.

Markengene kræver rigelig Regn paa Forsommeren for ar gie et tilfredsstillende Udbytte. I Aar var det for tørt, og Avlen blev derefter.

Af Kornafgrøderne er Rugen og Havren lykkedes bedst, og vi kan notere en god Middelhøst. Bygget gav næppe saa godt.

Nu kan Kornet sølges til store Priser, men det nytter os ikke stort, naar vi samntidig maa købe Kraftfoder til urimelige Priser. Hvordan man paa den bedste og mest økonomiske Maade kan fodre sin Besætning i den kommende Vinter, det er et af de Spørgsmaal, som kræver den grundigste Overvejelse.

Elsers Boesen

Als Nørreherred. Oksbøl, den 16. September.

Høstudbyttet kan vel nok, hvad Fylde angaar, kaldes Middel, men Foldudbyttet er ikke saa lidt lavere for næsten alle Kornsorters Vedkommende. Kløverhøsten var ogsaa under Middel. Enghø avles her næsten ikke. Roerne er meget forskelige; som Følge af den lange Tørke giver de vel næppe Middel. Kartofterne giver mange Knolde, men der er ikke saa faa syge.

Kornpriserne er meget forskellige som Følge af de forskellige Salgsbetingelser.

E. Eriksen

Krigsfangernes Skæbne. Der er truffet Aftale om Udveksling af Krigsfangernes Navne. Berlin, 17. Setembr. (officielt W.B.)

Med den britiske, franske og russiske Regering er der truffet Aftale om Udveksling af Lister over Krigsfangerne. Listerne over de tyske Krigsfanger vil blive sendt til “Zentral-Nachweis-Bureau des Königlich Preuszischen Krigsministeriums Berlin N.W. Dorotheenstrasze 48,” for saa vidt det drejer sig om Medlemmer af Felthæren, til “Zentral-Nachweis-Bureau  de Marineamtes in Berlin W., Matthäikirchstrasze 9,” for saa vidt det drejer sig om medlemmer af Marinen.

Disse to Kontorer vil om nogen Tid, dog ikke før 1. Oktober i Aar, være i Stand til at give Oplysninger om de tyske Krigsfangers Skæbne.

Udpluk af Feltbreve fra Nordslesvigere. Gdr. Søren Andresen fra Østerterp, som forleden faldt i Frankrig, stod ved Garden. Om hans sidste Timer, skriver hans Sidekammerat, en anden nordslesvigsk Gaardejer, i et Brev til sit Hjem:

Vi var paa Marchen i Frankrig. Fjenden var meldt forude, men Fægtningen var endnu ikke begyndt. Da slog en fransk Granat pludselig ned i vort Kompagni. Virkningen var frygtelig. Søren Andresen blev dræbt ved min Side. Otte andre af mine Kammerater blev haardt saarede. Blandt dem var Gaardejer Branderup, Lunderup Mark ved Rødekro, som blev ramt i Hovedet af en Granatstump.

Min Kaptajn gav mig Tilladelse til at bære min Ven Søren Andresen ind i en nærliggende Kirke og der blev draget Omsorg for, at han blev jordet der. Med Branderup talte jeg, efter at han var forbundet. Han var ved fuld Bevidsthed og kunde veksle nogle Ord med mig. Aftenen før denne sørgelige Tildragelse havde vi alle tre siddet sammen og talt om Hjemmet.

– Søren Andresen var en af vore flinkeste og mest lovende unge Mænd. Fred være med hans Minde!

Sønderborg, Fredag.

Sønderborgere i Felten. En Sønderborger, der opholder sig ved Hæren, har fra Belgien og Frankrig hjemsendt nogle Breve, skrevet sidst i August, af hvilke vi efter “Sond. Zeitung” gengiver:

“Nu maa jeg endnu fortælle, hvor mange Bekendte man træffer her fjernt fra Alsund. I Forgaards  traf jeg Sofus Helm, Referendaren fra Nordborg. Vi faldt næsten hinanden om halsen af Glæde og havde dog indtil da kun flygtigt kendt hinanden. Saa læste jeg paa en Vogn “Kantine III 86″ og saa der ganske rigtigt Jens Beuckels fornøjede Ansigt. Magrere er han ikke bleven. Marketenderlivet synes at bekomme ham rigtig vel. Kort efter talte jeg med Raadmand Steins Søn, der er Feltwebelløjtnant, og til sidst Sanitetssoldaten Fotograf Boysen fra Brogade. Alle var fornøjede og vel tilmode. Efter Slaget ved Tirlemont fandt jeg paa en Nødforbindingsplads Jørgensen, Skrædderen fra Ulkebøl. Jeg kunde kende ham fra Vognen og havde lige Tid til at sige Goddag til ham. Hans Saar er kun let (et Skud i Foden). Vor Major, der blev haardt saaret ved T., er i Forgaards død på Etappelazarettet.”

Udvisninger. “Sonderburger Zeitung” meddeler, at tre danske Undersaatter – Drogist Schiøtt-Madsen, sidst i Sønderborg, Landarbejder Martin Henriksen, sidst i Aabenraa, og Tjenestekarl Peter Karl Clausen, sidst i Stenderup (Haderslev Kreds)  – er bleven udviste fra det preussiske Statsområde med 24 Timers Frist.

Sønder Brarup, Fredag.

Fire Sønner dræbte eller i Fare. Lærer Arps og Familie i Egenæs er bleven meget haardt ramt af Krigen. Den ene Søn savnes siden den lille Krydser “Cöln”s Undergang ved Helgoland. En anden Søn er omkommen ved en Eksplosion om Bord paa et Skib, og to Sønner staar ifølge “Landpost” under Fanerne i Tjingtau, som trues af Japanerne.

Nordslesvig, Fredag.

Besøg hos Saarede. I den nærmeste Fremtid vil der af Trafikministeren blive udstedt en Anordning, hvorefter Billetprisen for 2., 3. og 4. Kl. nedsættes til det halve for de Personer, sin vil besøge saarede og syge Slægtninge, som ligger paa Lazaretter i Tyskland. Dog gælder Lempelsen i Billetprisen kun for Stationer, der ligger over 50 Kilometer vorte. Som “Slægtninge” regnes Forældre, Børn, Søskende, Hustru og Forlovede. Der kræves en Attest fra Lokalmyndighederne som forelægges, naar Billetten købes.

Hejmdal

15. September 1914. Nyt fra Hejmdal

Senest ændret den 5. februar 2016 10:21

Dagens nyt fra Hejmdal

Englændernes Tab i krigen. Berlin, 14. September.

Engelske Blade indrømmer, at England allerede har tabt 18,000 Mand i Krigen. Den engelske Fabriksejer Ritzons Paastand, at Tysklands Tab skulde være 3-400,000 Mand, er fuldstændig usand. Ligeledes Paastanden om, at Kejseren skal have forbudt at offentliggøre Tabslisterne. Den officielle “Reichanzeiger” offentliggør dagligt Tabslisten. Tabet er ikke tilnærmelsesvis saa stort, som de engelske Kilder paastaar.

Kampene ved Marne. Berlin, Tirsdag. (W.B.)

“Lokal-Anzeiger” skriver: “Kampene ved Marne er altsaa endnu ikke ført til Ende. Men de har taget en Vending til vor Fordel. Vor højre Fløj har ikke givet efter for et fornyet Tryk, men sejrrigt tilbageslaaet et fransk Gennembrudsforsøg.

“Hela”s Undergang. Næsten hele Besætningen reddet. Berlin, Tirsdag. (W.B.)

Ved den lille tyske Krydser “Hela”s Undergang reddedes af tyske Skibe 172 Mand af Skibets Besætning paa 191. Ved den engelske Krydser “Pathfinder”s Undergang omkom 271 Mand.

Til faldnes Soldaters Efterladte. Berlin, Tirsdag. (W.B.)

Prinsesse Irene af Preussen har skænket 3000 Mark til Nationalfondet for faldne Soldaters Efterladte.

De tyske Soldaters Holdning. Berlin, 14. Septbr. (W.B.)

“Nordd. Allg. Zeit.” skriver: Et Telegram fra Haag meddeler: Det derværende engelske Gesandtskab har meddelt den hollandske Presse, at de tyske Tropper er fuldstændige demoraliserede. De plyndrede alle franske Landsbyer, som de kom til, og drak sig fulde. De hollandske Blade, hvis Forlæggere har haft Lejlighed til ved Selvsyn at danne sig et Skøn over de tyske Troppers Holdning, lader sig dog ikke narre af den engelske Diplomats Forsøg paa at føre dem bag Lyset.

Ikke Kolera i Østpreussen. Berlin, 14. Septbr. (W.B.)

Lige overfor de opdukkende Rygter om, at der var udbrudt Kolera i Kønigsberg og de tilhørende Egne i Østpreussen, fastslaas det fra paalidelig Kilde, at der hidtil hverken i Byen eller i Regeringsdistriktet Kønigsberg er forekommet Tilfælde af Kolera. Heller ikke i de til Kredsen Memel grænsende russiske Distrikter er der Kolera.

Nordslesvig, Tirsdag.

Brevduer. Generalkommandoen anmoder om at meddele, at det anbefales at lukke alle Dueslag, hvis Ejer ikke tilhører Forbundet af tyske Brevdueforeninger, for at Brevduerne ikke skal opfanges i saadanne Dueslag. Derimod foreligger der ingen Grund til at lukke de Dueslag, hvis Duer er stillede til Militærforvaltningens Raadighed.

Hejmdal