Borgere i Aabenraa kredsen orienteres af de tyske myndigheder om ændringer i forhold til sessionerne:
I forlængelse af Kredsbladets bekendtgørelse den 3. august – Ekstrablad stykke 30b – bliver det hermed bekendtgjort, at sessionerne ikke vil finde sted den 16. og 17. august, men derimod mandag den 17. og tirsdag den 18. august, klokken 8 om formiddagen i Stadsteateret i Aabenraa.
Mandag den 17. august skal alle militærpligtige fra Aabenraa og amtsområderne Løjt, Rise, Østerløgum og Hellevad stille. Alle militærpligtige fra de øvrige områder skal stille den 18. august. Der gøres videre opmærksom på, at alle de militærpligtige skal på den pågældende dag stå efter rangering kl. 6.30 formiddag.
Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Efterretninger fra Als
En ung Mand, der i kom her til Byen i Gaar fra Kajnæs paa Als, meddeler, at der på Halvøen Kajnæs er arresteret fem Mænd og to Kvinder.
Mændene er Fr. Hansen, K. Lassen, H. Thomsen, H. Andersen og P. Vulf, og Kvinderne er Fru og Frk. Redaktør Svenssons Moder og Søster.
Disse, sammen med et halvt hundrede Alsinger, der i Tirsdags og Onsdags blev arresteret, indespærredes i det ny Forsamlingshus i Sønderborg – ”Sønderborghus”, hvor de bevogtedes af Militær med opplantet Bajonet indtil Lørdag, da de under skarp Bevogtning førtes til Sønderborg Slot, der i Løbet af Ugen var blevet indrettet til Fængsel.
Blandt de arresterede er ogsaa ”Dybbøl Postens” Redaktør Svensson og hele hans Redaktions- og Trykkeripersonale.
(…)
Alt vaabenført Mandskab er indkaldt, saa der findes faa Familier, som ikke har en Søn eller Fader indkaldt – adskillige begge. Alene paa Kajnæs, der tæller ca. 150 Familier, er indkaldt 120-130 Mand. Og ved Sessionen, der afholdes om nogle Dage (14. August) vil der blive udskrevet lige saa mange – maaske flere. Og som det er dér, er det jo over alt i Sønderjylland.
Sorgen og Fortvivlelsen er derfor saa grænseløs oprivende, at den ikke er til at beskrive.
I Graasten er blandt andre Landbrugskonsulent Hansen arresteret. Ved Husundersøgelsen hos ham efter Arrestationen fandtes paa Bunden af en Kiste to Dannebrogsflag, der blev medtaget – og efter sigende brændt.
Fra Vesteregnen
(…). Der blev straks efter, at Krigstilstanden var erklæret, foretaget en række Arrestationer, væsentligst dog af Redaktører og Journalister og det øvrige ved Bladene beskæftigede personale; næsten alle disse blev sat fast. Tandlæge Smith fra Haderslev, som opholdt sig paa Rejse her i Landet, og Andreas Grau, som ogsaa var fraværende, blev dog ikke arresteret. Førstnævnte tog imidlertid i Fredags fra Kolding til Haderslev og meldte sig og blev straks arresteret.
Bankdirektørerne Rossen og Andresen fra Landmandsbanken, Redaktør Skovrøy og hans Husholderske samt Bagermester Thorvald Petersen, alle i Tønder, og Gaardejer Hans Brinck fra Rørkær, arresteredes tidlig Søndag Morgen den 2. August og førtes til Porthuset i Tønder. Seminarister og Skolebørn optraadte her yderst ubehersket og sang Smædesange om de to Mænd, der førtes til Raadhuset.
Hen paa Formiddagen samme Dag afhentedes Gaardejer Adolf Sørensen fra Byvang ved Højer, og om Eftermiddagen afhentedes pensioneret Lærer Lorenzen fra Ballum samt hans Hustru, to Sønner og to Døtre.
Fra Visby afhentedes Bestyrer Høyberg paa Visby Forsamlingshus og Produkthandler Møller, en indvandret Berliner, der imidlertid undre sit Ophold i Sønderjylland af Forbitrelse over den Behandling, Befolkningen er Genstand for, er blevet saa dansksindet som nogen.
Foruden disse blev der endnu arresteret en Del andre, om hvis Navne vi dog er noget i Tvivl og derfor ikke anfører. Alle førtes de til Tønder Porthus og senere Altona. Ved Afrejsen fra Tønder var Produkthandler Møllers Humør ikke daarligere, end at han svingende med Hatten raabte: ”Noch ist Polen nicht verloren!”
Efter at være sendt til Hamborg blev de imidlertid sendt tilbage med den Bemærkning, at de jo aldeles intet mistænkeligt havde foretaget sig og blev sat paa fri Fod.
En af de følgende Dage (vistnok Mandag Morgen Kl. 5½) den 3die August afhentedes Thomas Thomsen, Toghale, Købmand Filskov og Godsinspektør Davidsen fra Møgeltønder, hvorfra de over Tønder førtes til Flensborg, hvor de stadig sidder i Varetægtsarrest sammen med en Del andre Nordslesvigere.
Arrestationerne genoptages – Grev Schack ført til Flensborg
I de sidste Dage er der imidlertid paany foretaget en Række Arrestationer. Saaledes blev i Fredags i Vesteregnen bl.a. arresteret Greve Schack til Schackenborg, Købmand Filskov i Møgeltønder, Gaardejer Thomsen i Toghale m.fl. Hos dem alle foretoges Husundersøgelse. De er foreløbig ført til Flensborg.
Fangevogtere bevogter de danske fanger på Navigationsskolen i Flensborg
Vi kan meddele, at det Rygte, som forleden gengaves i et Koldingblad og et par Hovedstadsblade om, at Grev Schack havde forsøgt at flygte over Grænsen i Automobil, men var blevet standset i Skærbæk eller Brøns og derefter ført til en mellemtysk Fæstning, er ganske grebet ud af Luften.
Fangerne marcheres den 8. august 1914 fra Sønderborghus til kasernen på Sønderborg Slot.
Det engelske ekspeditionskorps – BEF – går nu ind i kampene på Vestfronten. På samme tid opretter England en flyvende kystvagt for at sikre sig mod angreb fra de tyske zeppelinere.
Frankrig afbryder de diplomatiske forbindelser til Østrig-Ungarn.
Kampene ved Mühlhausen raser videre med stor voldsomhed.
(+) Den 36-årige militærlæge, Oluf Riis fra Hoptrup, dør af hedeslag under marcherne ved Aachen.
En 84’er fortæller om ankomsten til Aachen – og det korte ophold dér, inden den videre færd mod fronten
Den gamle Kejserstad var Hoved-Etappestation. Det vrimlede med Militær. Mest fremmed.
I Aachen blev vi forenet med Regimentets to øvrige Batailloner, 1. og 3., som havde Garnison i Slesvig. Brigade og Division blev formeret, hvorefter vi gik op i v. Klucks Armé, og med den begyndte vi en Dags Tid senere som den tyske Hærs yderste højre Fløj Fremmarchen gennem Belgien og Nordfrankrig.
Her i Aachen begyndte vi at faa Krigen nærmere ind paa Livet. Vi saa de første Saarede, der kom tilbage fra de allerede da igangværende Kampe i Belgien. De tilhørte Regimenter, som havde deres Garnison i Aachen, og de var endnu i deres blaa Fredsuniformer. De var bleven kastet ind over den tysk-belgiske Grænse paa et meget tidligt Tidspunkt og saa hurtigt, at de maatte afsted som de gik og stod, uden at faa Tid til at iklæde sig den graa Feltuniform.
I det Fjerne skimtede vi Højdedragene ind imod den belgiske Grænse, hvor det hed sig, at de første Fægtninger havde fundet Sted. Langt borte tordnede Kanonerne paa de belgiske Slagmarker. Nu var det Krig for Alvor. Vi marcherede lige ind i den.
Hvem der fra en Flyvemaskine kunde have observeret Regimenterne, som i disse Augustdage fra Aachen sattes i March vestpaa, vilde utvivlsomt være blevet Vidne til et imponerende Skue. Alle Veje var fyldte med Militær. Regiment efter Regiment. Foran os, bag os, ved Siderne, overalt myldrede de lange, lange Kolonner ustandseligt frem mod den belgiske Grænse. Deri var ikke Plads til andet end tysk Militær.
Aabenraa-avisen Hejmdal beretter om nyheder fra hjemme- og udfront:
Livsforsikringer under Krigen
Mange af de indkaldte Soldater har tegnet Livsforsikringer. Men det er ikke uden videre sikkert, at Livsforsikringerne ogsaa gælder i Krigstid. Adskillige Selskaber kræver saaledes særlige Tillægspræmier, Krigspræmier, i den Tid, Krigen varer.
De Forsikrede eller, hvor de er indkaldte, deres Paarørende, bør derfor i disse Dage ikke forsømme at undersøge, hvilke forpligtigelser de har at opfylde, for at Forsikringspolicerne kan bevare deres fulde Gyldighed under Krigen.
Vi kender ikke i dette Øjeblik de enkelte Selskabers Statutter og kan heller ikke skaffe dem vil Veje i denne Tid. For dem, der er forsikrede i Livdforsikringsselskabet Hafnia, hvis Statutter vi kender, gælder følgende Bestemmelser:
1, Forsikrede i Hafnia, som hører til Gruppen Litra A, maa, hvis de indkaldes til Krigstjeneste, betale en Tillægspræmie for Krigsrisiko. Denne tillægspræmie er fastsat til 1 procent af forsikringssummen for hvert Aar, Krigen varer. Den maa betales for det første Aar på Selskabets Kontor i Aabenraa inden Udgangen af August Maaned. Samtidig maa Policen indsendes til Kontoret, helst i indskrevet Brev, til Notering. Endelig maa der af denne Tillægspræmie betales en Stempelafgift af 5Pg. for hver 10 Mark. Naar dette er sket, bevarer Forsikringen ogsaa o Krigstid sin fulde Gyldighed til August 1915.
[…]
I Tilfælde af Forfremmelse til Underofficer eller Officer under Krigen, skal der betales en forhøjet Tillægspræmie i Løbet af en Maaned efter Forfremmelsen.
Vi raader indtrængende alle, som har Livsforiskringer, til hurtigst muligt at faa denne Sag i Orden. Livsforsikringsselskabernes Repræsentanter vil sikkert beredvillig give Oplysninger. Alle Spørgsmaal fra Forsikrede i Hafnia, besvares omgaande af Selskabets Kontor i Aabenraa.
Dagens Nyheder
Mange Sønner med i Krigen.Rigsdagsmand Jan Fegter (frisindet) har fem Sønner, den nylig valgte Rigsdagmand Arnold, Roborg endog seks Sønner med i Krigen.
Forsigtighed med Breve. Alle, som faar Breve fra Slægtninge eller Bekendte blandt de Indkaldte, gøres opmærksom paa, at de maa hemmeligholde Indholdet, for saa vidt det drejer sig om Troppebevægelser, Krigsplaner osv.
Russiske Spioner Skudt. Den kongelige Politipræsident i Breslau offentliggør under 2. August følgende: “Jeg bringer herved til offentlig Kendskab, at i Dag er 2 russiske Spioner bleven skudt.”
De tyske Værnepligtige i Danmark. De tyske Konsuler i Kongeriget opfordrer i kongeriske Blade de til den tyske Hærs og Flaades Reserver hørende Mandskaber, der opholder sig i Danmark, til at ufortøvet at rejse hjem til deres Troppeafdelinger.
Ensted Sogn, Lørdag. Mund- og Klovsygen. Mund- og Klovsygen optræder heldigvis meget mildt. Der er kun kommet et Par enkelte Tilfælde til i den senere Tid, og der er endnu ikke forekommen et eneste Tilfælde, hvor et dyr er død af Sygen, idet mindste ikke her i Sognet og i Nabobyerne. Mælkeydelsen aftager noget, mens Sygdommen staar på, men dog langtfra saa meget, som man havde ventet, og Kvæget er godt ved huld. At Sygdommen forløber saa mildt er meget heldigt i denne Tid, hvor vi paa Grund af Krigen, der har unddraget Landbruget saa megen Arbejdskraft, har Vanskeligheder nok af anden Art at kæmpe med.
Lysabild, Lørdag. Landsdagsmand Nis Nissen, der har aftjent sin Værnepligt som Dragon i Diedenhofen, er i disse Dage afrejst til Rendsborg, hvor han havde faaet Ordre til at stille sig.
Den 6. august 1914 stævnede Den Kejserlige Marines 1. Ubådseskadre ud fra Helgoland. 10 i alt. Blandt disse var U15.
U15 var bygget på Kaiserliche Werft Danzig og leveret til marinen i juli 1912. Om bord var den 21 årige Nikolai Hansen Wolf fra Egernsund sammen med 24 andre.
Opgaven var at lokalisere engelske krigsskibe. De 10 ubåde sejlede med en indbyrdes afstand på 7 sømil (ca. 13 km.) og dækkede altså en linje på omkring 240 km. Eftersøgningen foregik i den nordlige Nordsø mellem Utsire på Norges vestkyst og Orkneyøerne nord for Skotland. Ubådene var ikke neddykkede.
Den 8. august observerede U15, der lå længst mod vest, tre engelske krigsskibe. U15 dykkede straks ned og afskød en torpedo mod HMS Monarch. Forbier!
U15 i konvoj
Englænderne blev opmærksomme på de tyske ubåde – og jagten gik ind.
Den 9. august var tåget. U15 med Nikolai Hansen Wolf om bord fik maskinproblemer og dykkede ud ved Fair Isle, nordvest for Orkneyøerne, for at reparere maskinen. Støjen fra reparationen kunne høres langt væk over det stille, tågede vand. Om bord på krydseren HMS Birmingham kunne man tydeligt høre hammerslag. Krydseren satte fuld kraft frem mod U15 og fyrede løs. Seks skud fra krydserens kanoner slog ned omkring U15, men båden blev ikke ramt.
Ombord på U15 blev der nu givet besked på hastig neddykning. Mænd hastede ned gennem lugerne, dæksler blev lukket og U15 gjorde klar til dykning – for sent! For fuld kraft vædrede HMS Birmingham U15 med en hastighed på mere end 21 knob (ca. 40 km/t). U15 blev skåret midt over.
U15 gik til bunds med hele besætningen – inklusive sønderjyden Nikolaj Hansen Wolf. Det var den første tyske ubåd, der gik tabt under krigen.
Aabenraa-avisen Hejmdal bringer nyt fra krigens påvirkning af civilsamfundet:
Ny Lov om Understøttelse af de indkaldte Mandskabers Familie
Rigsdagen har vedtaget nogle Ændringer i Loven af 28. Februar 1888*) angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskaber:
§ 1.
I Loven angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskaber af 28. Februar 1888 faar:
§ 1.2 Sætning følgende Ordlyd: Den samme gælder med Hensyn til de Mandskabers Familier, som har faaet Orlov og er stillet til Disposition for Troppe- (Marine-) Afdelinger, de Mandskaber, som har overskredet den værnepligtige Alder og er traadt frivillig i Tjeneste ligeosm det underordnede Personale ved den Frivillige Sygepleje.
§ 2 Afsn. 1 følgende Tilføjelse: hans uægte Børn, for saa vidt han som Fader har efterkommet sine Forpligtigelser til at underholde dem.
§ 2 Afsn. 3 følgende Ordlyd: Fjernere Slægtninge og skilte Hustruer har ikke Krav paa Understøttelse.
§ 5 Afsn. 1 følgende Ordlys: Understøttelsen skal mindst være a) for Hustruen i Maj, Juni , Juli, August, september og oktober 9 Mk. maanedlig, i de øvrige Maaneder 12 Mk. b) for hver Barn under 15 Aar samt for hver af de under § 2b og c nævnte Personer 6 Mk maanedligt
§ 2
Denne Lov træder i Kraft samtidig med, at den forkyndes
I Begrundelsen til Ændringsforslaget hedder det: Loven angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskabers Familier af 28. Febr. 1888, stiller for Familier af Reserve-, Landeværns- Udfyldningsreserve-, Søværns- og Landstorms Mandskaber en Understøttelse i Udsigt, i Tilfælde af Trang, saa snart Mandskaberne er traadt i Tjenesten ved Mobiliseringen. Ved Fastsættelsen af denne Understøttelse er Loven gaaet ud fra, at det ikke drejer sig om at fordele Bidrag, som fuldstændig skal sikre vedkommende Personers Underhold, men at fastsætte de Mindstebidrag, som der ikke maa gaaes under, saa snart der overhovedet skal tilkendes en Understøttelse. Forpligtigelsen til at yde, hvad der trænges til ud over disse Bidrag, bestaar ved Siden af. Paa Grund af de siden Lovens Ikrafttræden indtraadte forandrede økonomiske Forhold, synes en Forhøjelse af Bidraget at være nødvendig.
Levnedsmidler til den tyske Hovedstad, Berlin Torsdag
I Byraadsmødet i Dag vedtoges det enstemmigt at bevilge et Laan til et Beløb af 6 Millioner Mark til Indkøb af Levnedsmidler
Forsyningen med Levnedsmidler for større Byer i Tyskland, Berlin, Torsdag
Fra den 7. Mobiliseringsdag, den 8. August inkl., vil der daglig staa Tog til Disposition i Militærkøreplanen til de større Byers Forsyning med Levnedsmidler. Togforbindelsen vil af Linjekommandanturen blive bekendtgjort i Pressen, og opslaaet paa Banegaardene. […]
Frivillige Sygeplejersker
Der har allerede meldt sig flere unge Piger som frivillige Sygeplejersker, deriblandt også adskillige danske. Der ventes dog, at der vil melde sig flere endnu.
Krigs-Laanekasse
Paa Grundlag af en af Rigsdagens vedtaget Laanekasselov er der i Onsdags bleven aabnet en Del Laanekasser i Berlin for at støtte Kreditten under Krigen. Disse Kasser yder Laan mod Pant. Rentefoden er 6½ Procent. Krigsbanken tager ½ Procent mere – 7 Procent – for Lombardlaan.
Der ydes Laan paa Værdipapirer, på Aktier og paa Varer, som Rigsbanken har erklæret for egnede til Pant.
Veksler, Hypoteker, Sparekasse- og Bankbøger kan ikke bruges som Pant.
Saadanne Laanekasser indrettes hvor det synes paakrævet, alle Vegne hvor der findes Rigsbankfilialer.
Laan ydes kun til et Beløb af mindst 100 Mark og i Reglen ikke for et længere Tidsrum end 3, undtageligvis 6 Maaneder.
Aabenraa avisen Hejmdal beretter om de mange falske rygter, der er i omløb:
Krigen har forklarligt nok bragt mange falske Rygter i Omløb. Fra en Egn blev det meddelt, at man havde fanget Spioner, som havde søgt at forgifte Brøndene, fra en anden at man havde fanget en Læge, som havde Flasker med Kolera- og Tyfusbaciller. Begge disse Rygter er senere bleven dementeret af Wolffs Bureau.
Stundom optræder Rygterne i en meget troværdig Form.
Forleden udbredtes der saaledes en Meddelelse om, at en Gæstgiver og han Søn i Cochem havde forsøgt at sprænge en Jernbanetunnel i Luften. Begge, lød det videre, blev fanget og skudt. Det skulde være sket, et Par Dage før Rigsdagen traadte sammen.
I Rigsdagen bestormedes Rigsdagsmand Paulli, som repræsenterer Cochem, straks med Forespørgsler om, hvordan Sagen forholdt sig. Han erklærede, at man ikke vidste noget om Sagen i Cochem; han havde personligt talt med Gæstgiveren, før han i Søndags forlod Byen. I Torsdags erklærede Kredsens Landraad nu i en af Wolffs Bureau udsendt Depeche, at hele Historien havde været frit opfundet.
Paa ligende Vis er det gaaet med flere andre Rygter. Man bør derfor ikke fæste Lid til alt, hvad der fortælles, meget er usandt, andet er overdrevent.
Dette udelukker naturligvis ikke, at der faktisk synes at være mange russiske Spioner og Ugerningsmænd i Arbejde i Tyskland. Det er saaledes sandt, at man har fanget to russiske Spioner i Berlin, som spadserede i preussiske Officersuniformer. Og der er, som Regeringen har meddelt i en offentlig Henvendelse til Befolkningen, ogsaa faktisk gjort er en hel Del Forsøg paa at ødelægge Telefonledninger og Jernbaneforbindelser. Der er derfor al mulig Grund til Aarvaagenhed.
Efter at Myndighederne nu har truffet den Ordning, at Aviserne hvad militære Fortagender angaar, kun maa offentliggøre de Telegrammer, som de modtager gennem Wolffs Bureau, der alle maa lade dem prøve af dertil af Regeringen beskikkede Myndigheder, tør man gaa ud fra, at Efterretninger, som kommer ad denne Vej, er paalidelige.
Mand og Mand imellem fortælles der imidlertid stadig væk Rygter som skræmmer og foruroliger Befolkningen. Snart drejer det sig om begivenheder, der ligesom Historien om Gæstgiveren i Cochem er frit opfundet, snart om en lille Fjer, som er bleven til fem Høns.
Vort Raad i disse alvorlige Tider er; Tro endelig ikke alt hvad, der fortælles. Meget af det er usandt, andet er stærkt overdrevent. Telegrammer, som stammer fra Wolffs Bureau, er Meddelelser om Krigen, som Regeringen har udsendt, eller hvis Paalidelighed den har prøvet. De maa derfor betragtes som paalidelige.
Ingen bør derimod lade sig skræmme, forurolige eller vildlede af, hvad Per eller Poul har sagt, thi Per eller Poul ved i Reglen ikke mere end andre. De er blot udrustede med en større Meddelelsestrang og livligere Fantasi.
Vi vil, saa vidt det er os muligt ved Hjælp af det Materiale, der staar til raadighed, søge at holde vore Læsere underrettede om Begivenhedernes Gang. Hvad Krigen angaar, vil vi daglig bringe de Efterretninger, der indløber gennem Wolffs Bureau, det vil sige de Efterretninger, som det efter Krigsministeriets Mening er forsvarligt at udbrede. Af løse Rygter, som svirre i Luften, vil vi ikke tage Notits, før de enten stadsfæstes eller afsløres som usande.
Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Danske Nordslesvigere under Fanen
Den tyske Overkommando siges at være blevet meget overrasket over, at danske Nordslesvigere er mødt saa fuldtalligt under Fanerne, som Tilfældet er blevet. Man er synlig behageligt overrasket over at finde en saa udpræget Pligtfølelse hos en Befolkning, der har levet under saa haarde Betingelser paa forskellige Omraader.
I Alsace rykker det franske 7. korps frem fra Belfort og indtager byen Mulhouse, der kort tid forinden var blevet forladt af de tyske tropper.
Kampene ved Mulhouse (Mülhausen) 8. august 1914
Franskmændene var imidlertid usikre på de tyske planer og bevægelser og tøvede derfor med videre fremrykning.
I stedet begyndte man at anlægge en række skyttegravslinjer og afvente forstærkning til stor utilfredshed hos general Joffre, der ville have yderligere fremrykning.
Denne dag falder den 24-årige dragon, Jens Peter Jepsen, fra Øsby Sogn ved Bouvigny.
En anonym 84’er fortæller om afgangen fra Haderslev:
Vi var i Garnisonen i Haderslev i fire Dage. Den 8. August om Formiddagen stod Bataillonen, 1000 Mand ialt, opmarcheret paa Kasernepladsen i fuld Krigsudrustning, med Bagage, Feltkøkkener, Patronvogne og hvad der nu alt hørte til, med Bataillonsmusikken paa Fløjen, rede til at rykke i Felten.
Nu var jeg klar over, at der ikke var Haab om nogen fredelig Løsning mere.
Mens jeg stod her paa min Plads i Kompagniet, en graa Soldat blandt tusind andre graa Soldater, var jeg ikke fri for noget i Retning af en Smule Beklemmelse. En stille Tanke gled hjemover. Hvornaar fik man dem mon nu at se igen?
(… fortsættes under billedet)
Et unavngivet sønderjysk ægtepar tager afsked august 1914
Igen — ja, fik man mon overhovedet — Jeg kunde nemt have faaet dem at se endnu engang i de Dage, vi gik i Haderslev. De var slet ikke langt derfra. Havde maaske ovenikøbet været i Byen i de Dage. Men jeg vilde ikke se dem. Afskeden var overstaaet, og jeg syntes, det var bedst saadan for alle parter. Derfor havde jeg ikke meddelt min Kone noget som helst om, hvor vi var eller hvornaar vi rykkede ud. Hun anede ikke, at jeg have været i Haderslev i de fire Dage.
Nu — nu, hvor vi om faa Minutter forlod Nordslesvig for at rykke ud i den store Krig. Nu, mens vi stod og ventede uvirksomme paa Falderebet og Tankerne tog frit Løb, nu var jeg næsten lige ved at fortryde, at jeg ikke alligevel havde skrevet hjem; at jeg ikke havde faaet dem at se endnu engang.
Bataillonskommandøren, den nok som bekendte Major Meibauer, hjalp mig over det døde Punkt. Han kom sprængende paa sin Ganger midt ind i Karréen, med dragen Kaarde og med Kindremmen spændt ned, og holdt en Donnertale til os om, hvorledes vi havde at forholde os som tapre prøjsiske Soldater, om Pligt og Troskab og om, hvad Fædrelandet ventede af os, om hvad vi skyldte Regimentet og dets glorværdige Traditioner og meget andet af samme Slags. Med Bestemthed husker jeg ikke andet end de Ord, hvormed han indledede sin Tale: Wiedermal ruft der deutsche Kaiser sein Volk zu den Waffen.- –
Derefter satte Bataillonen sig i March, og med klingende Spil gik det over Gammelting, gennem Nørregade, Gravene, Storegade til Banegaarden; ved Middagstid rullede et langt Tog bort med os, sydpaa. Hen paa Eftermiddagen naaede vi Flensburger Weiche; her var et større Ophold, mens vi fik tildelt Forplejning.
”Chr.” i Almanak for Nordslesvig, 69. årgang, 1935.
Regiment 84 “von Manstein”, hvis II Bataljon havde hjemsted på Haderslev kaserne, skulle den 8. august sendes sydpå til opsamlingspladsen i Aachen. Særligt mange sønderjyder tjente i dette og Regiment 86 “Königin”. M. Pohl beretter om afgangen fra Haderslev:
”Morgenen den 8. august var kommet. II. Bataljon var trådt an i den forreste kasernegård. Mange, mange mennesker stod ved hækken. Hr. bataljons-kommandøren, Major Maibauer, holdt en kort tale, så rykkede vi med klingende musik af til banegården.
Gaden var fuld af mennesker, men kun enkelte hurraer og blomster blev os til del. Det danske element var mærkbart. Jeg husker altid denne afmarch i Haderslev, som et dystert og tungt optog. Såvidt som at vi soldater ikke selv havde den nødvendige humor, var det af de udenforstående kun vores få venner, som forsøgte at give os en glædelig afsked.
Det gik over “Skulderbladet”, enhver 84´er et velkendt forfriskelsessted, gennem de ofte betrådte gader og stræder. Her og der trykkede vel en bekendt os hånden, men en sejrsglad, begejstret stemning ville ikke komme. Man var vel for tæt på den danske grænse. Der var blevet mumlet meget om et engelsk angreb gennem Danmark.
Uvisheden og bekymringerne for egen fremtid trykkede åbenbart også humøret hos de tysksindede. En gammel profeti, om at et stort slag i Slesvig skulle ende en stor krig, fik igen liv blandt landbefolkningen.
På Banegården begyndte indladningen af bataljonen med det samme og så kom hornsignalet for påstigning. Vores Feldwebel Krohn med sit soldatervæsen og dog så godmodige hjerte gik endnu engang langs med toget. Vores Kaptajn Klapp så endnu en gang efter, hvordan hver enkelt mand var anbragt, så bar toget os mod den ukendte fremtid. Fra tusinde mandestruber steg brusende den gamle sang: “Kære fædreland vær kun rolig, fast og tro står vagten ved Rhinen”.
Toget rullede langsomt på strækningen Haderslev-Vojens. Jeg var sammen med mit korporalskab i een vogn, som ved hjælp af de opstillede bænke hurtig blev forandret fra kvægvogn til passagervogn. Allerførst var stemningen trykket. Så trængte den gamle soldater-fanden-i-voldskhed frem. Vi sang, vi vinkede til pigerne, som sammen med mange andre mennesker stod langs banelinjen, og var gode ting. Hin første, store dages offervilje, som forplejede os mod vores vilje, hver gang toget gjorde holdt, gjorde sit til at holde os ved godt mod.
Jeg husker ikke misstemning hos en eneste mand i de 2½ dag rejsen varede trods den ubekvemme jernbanevogn. Selv den simpleste bar den høje vished om pligten, og det som gjorde os så fornøjede, selvom vi kørte mod det uvisse, var anelsen om pligtens skønhed. Jeg har ofte senere ved fronten haft lejlighed til at se, hvordan man selv blandt vores dansktalende og -tænkende kammerater i augustdagene virkelig gerne kørte i kamp “for det store Fædreland”.
Endnu en ting havde jeg lejlighed til at se på den 2½ dag lange rejse til grænsen. Fra min tjenestetid vidste jeg, at soldaten altid “finder” det, som han mangler. Dette synes ikke længere at være tilfældet. Alt småligt, umandigt forsvandt simpelthen, selv, nej netop hos den simple mand. Det synes simpelthen ikke længere at eksistere.
Således kørte vi langs Slesvigs østkyst. Vi tog afsked med Flensborg og med det henslumrede Slesvig ved Slien; Rendsborg, Neumünster lagde vi bag os. Jo længere mod syd vi kom, desto større var massernes jubel og begejstring på banegårdene. Overalt var familie og bekendte, som var kommet for at ønske en eller anden i blandt os et lev vel. Da det blev nat, havde vi forladt vor hjemstavn, det havombruste Slesvig-Holsten.”
Uddrag og oversættelse af M. Pohl: “Turen til Grænsen” i Geschichte des Infanterie-Regiments von Manstein (Schleswigsches) Nr. 84 1914-1918, bd. 1.
Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen. I dette tilfælde kniber det dog – for næste 300 dansksindede sønderjyder var i den første augustuge blev arresteret og interneret.
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
Arrestationer i Sønderjylland
Alle løsladte. – Overdrevne Rygter.
Der har navnlig i de sidste 4-5 Dage gaaet meget foruroligende Rygter om den Skæbne, der skulle være blevet en del af de fremtrædende Danske i Sønderjylland til Del.
Ikke nok med, at der var blevet arresteret Danske i Massevis, men Rygtet hævdede haardnakket endnu i Gaar, at flere af de mest kendte Mænd var ført længere syd paa, stillet for en Krigsret og skudt, fordi man skulle have fundet Ting i deres af Postvæsenet aabnede Breve, som var i høj Grad kompromitterende.
Den Strenghed, hvormed der fra tysk Side gaas frem for at hindre, at der siver Oplysninger ud om Forholdene bl.a. i Sønderjylland, bevirker, at det er yderst vanskeligt at faa konstateret, hvor meget de mange Rygter dernede fra har paa sig. (…)
De sønderjyske Blade
Medens vi i Gaar modtog ”Hejmdal” og ”Flensborg Avis” for 1ste August er der ingen af disse Bladet kommet i Dag. Derimod erfarer vi, at den danske Befolkning søndenaa de sidste Dage har faaet dem med 1 Dags forsinkelse. Men Bladene er blevet stærkt beklippede og Indholdet saa almindeligt, at det er uden Interesse. (…).
Den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssen skrev den 7. august 1914 den ledende artikel “Et Alvorsord” i sin avis Hejmdal:
Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Der er ofte ytret Tvivl om, hvorvidt vi danske Nordslesvigere ville gøre vores Pligt, hvis der udbrød Krig. Over for den slags antydninger har vi altid hævdet, at den nordslesvigske Befolknings Lovlydighed og Pligttroskab nok skulle staa sin Prøve i Farens Stund.
De sidste Dages Begivenheder har givet os Ret. Mobiliseringen skrider hurtigt fremad. Naar den er endt, vi der staa hen ved 15.000 danske Nordslesvigere i den tyske Hærs Rækker. Og Hærens Officerer, som i vid Udstrækning har givet Soldaterne fra Nordslesvig Tillidsposter i Fredstid, vil sikkert ogsaa under Krigen hurtigt lære at sætte Pris paa deres fremragende Egenskaber, deres Intelligens, deres Pligtfølelse.
I visse Kredse ytrer man nu Tvivl om, hvorvidt den ikke-værnepligtige Del af den nordslesvigske Befolkning er sig sit Ansvar bevidst og vil opfylde sine statsborgerlige Pligter under Krigen. Dette er for os hævet over enhver Tvivl. Vi er og har altid være overbeviste om, at lige saa energisk, som de danske Nordslesvigere altid har krævet deres statsborgerlige Rettigheder respekterede, lige saa samvittighedsfuldt vil de opfylder deres statsborgerlige Pligter i disse alvorlige Tider.
Der er næppe et Hjem i Nordslesvig, som ikke har nære Paarørende i Felten. Vore Sønner, Brødre, Mænd og Fædre staar i Øjeblikket i den tyske Hærs Rækker. Det er under disse Omstændigheder – rent bortset fra den nordslesvigske Befolknings rolige Besindighed og dybt indgroede Lovlydighed – ganske utænkeligt, at den skulle svigte sin Pligt.
Vi danske Nordslesvigere vil ogsaa i den Henseende gøre vore Modstanderes Tvivl til skamme.
Artikel fra Ribe Stiftstidende, der gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
En ilde Medfart
Den 23-aarige Tømrer Gustav Kristensen fra Rødding ved Skive er i Morges ankommet til Ribe og har overfor os givet følgende Oplysninger om den Medfart, han i Gaar fik paa Vejen gennem Sønderjylland herop til Grænsen:
Jeg har arbejdet i Sønderjylland siden Dagene omkring den 3. Juni dette Aar, bl.a. i Mølby ved Sommersted. Jeg fik imidlertid Udvisningsordre, men maatte dog opholde mig længere syd paa i nogen Tid og tog saa til Joldelund i Nærheden af Flensborg, hvor jeg arbejdede indtil i Gaar. Den Udvikling, Situationen antog, efterhaanden som Krigen skred fremad, bevirkede, at jeg fandt det raadeligst at drage tilbage til Danmark, og kl. 10 i Gaar Formiddags besteg jeg min Cykle efter at have pakket mit Tøj paa ”Traveren” og i min Rygsæk og kørte nord paa efter Grænsen.
Da jeg kom til Hørup, spurgte jeg et Par Mænd – Tyskere – om Vejen til Tønder, de viste mig en forkert Vej, og da jeg nogen Tid efter opdagede dette, vendte jeg selvfølgelig om.
Da jeg naaede tilbage til det Sted, hvor jeg havde spurgt mig for, blev jeg standset af to Mænd, der meddelte, at det var forbudt at cykle her i Krigstider; der kom efterhaanden flere Folk til, og man gennemrodede mit Tøj fra inderst til yderst. Da jeg var blevet visiteret paa denne Maade, tog de to Mand fat ved hver af mine Arme og holdt dem udstrakt, hvorpaa en stor, svær Mand stillede sig op lige foran og nogle Skridt fra mig, drog en Revolver af Lommen og sigtede paa mig, medens han paa Tysk raabte, at jeg i Grunden skulle skydes ned.
Imidlertid blev jeg pludselig ført af sted til en nærliggende Gaard, hvor man satte mig ind i et Karlekammer, medens der holdtes Vagt af 2-3 Mand. Gaardejerens Kone var saa elskværdig at give mig Middagsmad og nogle Timer senere ogsaa Kaffe – det var i det hele en retsindig Kvinde, der øjensynlig misbilligede den Behandling, man gav mig.
Ved halvfemtiden mødte en Gendarm og visiterede mig fra Top til Taa. Han erklærede meget velvillig, at jeg havde mine Sager i Orden og nok skulle komme til Hvidding Station i god Behold. Derefter fulgte han mig til Amtsforstanderen i Schafflund [Skovlund], der skrev mig det fornødne Bevis og hjalp mig med Billet til Hvidding, hvortil jeg endelig naaede i nat.
Jeg meddeler dette, fordi jeg vil advare Danske mod at foretage Rejser længere syd paa, for der er ikke godt at komme for Tiden.
Angrebene på Liège møder så stærk modstand, at de tyske tropper om morgenen må trække sig noget tilbage. Kampene, der blandt andet foregik fra hus til hus, kostede næsten 1.200 faldne tyskere.
Også den tyske brigadekommandant, Friedrich von Wussow faldt, hvorefter Ludendorff overtog kommandoen.
“Dicke Bertha” – svær tysk belejringskanon
Tyskerne får deres nye kanon – ”Dicke Bertha” – frem og påbegynder et bombardement af fæstningen. Se mere om “Dicke Bertha” her: “Big Bertha” (youtube-film)
De første rygter om tyske overgreb på civilbefolkningen dukker op.
Kejser Wilhelm taler til det tyske folk. Hør talen i uddrag her: Kejser Wilhelm taler
Schleswigsche Grenzpost meddeler, at Oberprimaner Niels Jürgensen, søn af tømrer Jürgen Jürgensen, Haderslev, har bestået sin nødeksamen. Han er antaget som krigsfrivillig ved Infanterie-Regiment Nr. 84.
Avisen meddeler samme dag, at antallet af frivillige stiger fra dag til dag, ikke kun fra gymnasiet og seminariet, men fra alle kredse træder unge til.
Den 2. tyske Armé under ledelse af feltmarskal Karl von Bülow indleder angrebet på de belgiske fæstningsanlæg ved byen Liége.
Kort over fæstningerne ved Liége
Fæstningsanlæggene består af 12 tungt bevæbnede forter ved floden Meuse med 6 på hver side. Den belgiske general Gerard Mathieu Leman, der havde kommandoen over fæstningsanlæggene, lod disse svare voldsomt igen. Tyskerne anvendte for første gang i verdenshistorien et luftbombardement, da man sendte en zeppeliner ind over byen og fæstningen med bomber. Dog uden den store effekt.
Det lykkedes således belgierne at bremse den tyske fremrykning – midlertidigt.
Avisen Hejmdal orienterer lokalbefolkningen om bestemmelserne i forbindelse med krigstilstanden:
Vi offentliggør i det følgende nogle af de Lovbestemmelser, som er af særlig Vigtighed naar der er erklæret Krigstilstand eller Belejringstilstand; endvidere de officielle meddelelser, som er bleven os tilstillet angaaende indtraadte Forandringer i Post-, Telegraf- og Jernbanevæsen. […]
Med Bekendtgørelsen om, at der er erklæres Belejringstilstand, overgaar den udøvende Myndighed til Militærkommandanterne. Civilforvaltnings- og de kommunale Myndigheder skal efterkomme Militærkommandanternes Anordninger og udføre, hvad de paalægger dem. De paagældende Militærkommandanter er personlig ansvarlige for deres Anordninger. […]
Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, gør sig skyldig i en forsætlig Brandstiftelse, med Forsæt volder en Oversvømmelse eller angriber eller yder Modstand imod den væbnede Magt eller Udsendinge fra Civil- og Militærmyndighederne, idet de anvender aaben Vold, og med Vaaben eller farlige Redskaber, straffes med Døden. Foreligger der formildende Omstændigheder, kan der i Stedet for Dødsstraf ikendes 10 til 20 Ars Tugthus. (§8.)
Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, a) udstrør eller udbreder vitterlig falske Rygter med Hensyn til Fjendernes eller Oprørernes Antal, Marcheretning eller foregivne Sejre […] b) overtræder et Forbud, som Militærkommandanten i den offentlige Sikkerheds Interesse har udstedt […] c) opfordre eller tilskynder til Oprør, Modstand ved Haandgribeligheder, Fangebefrielse […] d) søger at forlede Personer af Soldaterstanden til Forbrydelser mod Lydigheden over for Foresatte eller Forseelser mod den militære Tugt og Orden […] straffes med Fængsel paa indtil 1 Aar. (§ 9.) […]
Telegrammer skal være på tysk
Hejmdal skriver desuden at telegrammer skal i fremtiden være i åbent og tysk sprog. Telegrammer i fremmedsprog, blandt andet dansk, eller i hemmelig kode samt telegrammer, der omtaler rustninger, troppebevægelser eller skibsbevægelser er forbudte.
Feltpost
Med mobiliseringen måtte mange unge mænd drage i felten. Den fremtidige kommunikation med familien hjemme ville i fremtiden bestå af feltpostkort og feltbreve. Aabenraa avisen Hejmdal informere befolkningen, hvordan de sender breve til feltsoldater og sikre sig at brevet når frem:
De til Felthæren rettede Postsendinger maa først gaa til den Feltpostanstalt, som forretter Posttjenesten for vedkommende Afdeling. Af Adressen maa derfor fremgaa, hvad Hærkorps, Division, Regiment, Bataillon, Kompagni osv., Adressaten tilhører, samt hvilken Tjenestegrad, han indehaver. Det er ikke at anbefale at skrive Bestemmelsesstedet, da Felttropperne skifter Plads. Dette gælder ikke, naar Modtageren tilhører en Afdeling, der har fast Standplads, f.Eks. en Fæstningsbefæstning. Her maa Bestemmelsesstedet angives. Det anbefales at skrive saa tydeligt som muligt.
Levnedsmidler
Ved krigens udbrud begyndte folk at hamstre butikkerne for levnedsmidler. Resultatet blev bl.a. store prisstigninger på levnedsmidler. I Aabenraa avisen Hejmdal, kan man læse en advarsel fra den kommanderende General:
Den kommanderende general for 9. Hærkorps offetliggør følgende: “Efter mine Iagttagelser forlanges og betales ganske uforholdsmæssig høje Priser for Levnedsmidler af alle Slags, som det paa ingen Maade retfærdiggøres af Krigstilstanden. Jeg advarer indtrængende mod at forlange Priser, der overstiger Markedspriserne ved Mobiliseringens Begyndelse, og beder indtrængende Køberne om ikke at opkøbe altfor store Forraad og betale dem med uforholdsmæssig høje Priser.”
Mund- og Klovsyge
Som følge af krigsudbruddet meddeler den berlinske regeringsorgan “Norddeutsche Allgemeine Zeitung” følgende forordning vedr. mund- og klovsygen. Forordningen er sendt til alle Regeringspræsidenter og til Politipræsidenten i Berlin.:
I Tilfælde af Mobilisering beder jeg Dem ved Bekæmpelse af Mund- og Klovsyge indtil videre gaa frem efter følgende Forholdsregler: 1) Syge eller mistænkelige Kreaturer bliver ikke slået ned. 2) Afspærringsomraadet danner den smittede Gaard eller den smittede Græsgang. 3) I de smittede Gaarde skal Klovkvæget været spærret inde i Stalden, og det bestemmes, at dyrenes Benyttelse som Trækdyr, saavel som Benyttelsen af Græsgangen i Nødstilfælde, kan tillades af de lokale Politimyndigheder. 4) Der ses bort fra Dannelsen af et Iagttagelsesomraade omkring Afspærringsomraadet. 5.) Hvorvidt og i hvilket Omfang Forbuddet i § 168 V.A.V.G skal ophæves overlades til deres Afgørelse. Der ses bort fra Anordningen af Forbud ud over det smittede Steds Omraade.
De øvrige Anordninger vedrørende Mund- og Klovsygen forbliver i Kraft. De er dog bemyndiget til i enkelte Tilfælde at tillade nødvendige Undtagelser, for saa vidt de ikke staar i Modstrid med Forskrifterne […] I Forskrifterne om Undersøgelse og politimæssig Iagttagelse af Kvæg, der føres fra smittede Landsdele inde i andre Landsdele opretholdes.
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen.
To unge danske Turister ført bundne til Flensborg
En dansk Mand, der er kommet hertil fra Sønderjylland og i Gaar opholdt sig i Tønder, meddeler os, at to unge Mennesker, tilsyneladende Turister fra Danmark, i Gaar Eftermiddags blev arresteret i Skærbæk og derfra ført til Tønder.
Aarsagen til Arrestationerne var den – saaledes forklarede man det vor Hjemmelsmand – at de unge Mennesker skulle have ladet sig forlyde med, at de ville forgifte Drikkevand eller Drikkevarer dernede i Skærbæk og i den Hensigt havde fremvist en lille, firkantet flad Flaske af grønlig-gullig Farve, som vor Hjemmelsmand saa.
De var saa kort efter blevet arresterede og ført til Tønder, hvor der paa Banegaarden herskede en voldsom Ophidselse hos den tætpakkede Menneskemængde, der bl.a. raabte: ”Skyd dem ned!”
Medens der ventedes, meddelte Patruljeføreren de to unge Fanger, der var bundet, at det mindste Forsøg paa at ville flygte uvægerlig ville medføre, at de blev skudt ned.
Hvem de to unge Mennesker er kunne vor Hjemmelsmand ikke faa at vide, da der ikke maatte tales til dem.
Antagelig drejer de to unge Menneskers Handling sig ikke om andet end kaadmundede Ytringer – det sker desværre af og til, at unge Mennesker, navnlig fra København, optræder paa en Gabmundet Maade, som man i Sønderjylland ingenlunde sætter Pris paa blandt Landsmænd. Forhaabentlig slipper de med en alvorlig Forskrækkelse og nogen Tids Arrestophold, men Begivenheden er en Paamindelse om, at der maa optrædes med Ro og Besindighed under de nuværende nervøse Forhold.
Øen Barsøs Mænd arresterede
Bønderne paa den lille Ø Barsø, der ligger ud for Gjenner Fjord mellem Haderslev og Aabenraa, er alle, undtagen Øens Lærer, i Lørdags ført til Aabenraa og indsat i Fængselslokalet der. Grunden til Fængslingen maa søges i, at man fra tysk Side nærede Frygt for, at Barsøerne, der er dansksindede, under eventuelle kritiske Forhold til Søs kunne finde paa at yde Fjenden en eller anden Haandsrækning, hvad de dog selvfølgelig næppe ville have indladt sig paa.
Antallet af de fængslede Barsøboere er 7-8, der imidlertid tog det yderst gemytligt i Fængselslokalet, da vor Hjemmelsmand saa dem.
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
Nerverne var på højkant og stemningen kunne skifte på et splitsekund i de første augustdage. Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, oplevede den blandede stemning og de hastige stemningsskifter blandt sine naboer i den lille stationsby midt på Sundeved.
“Den 31. juli om aftenen var der berammet festligheder i Avnbøl kro. Stemningen var naturligvis trykket. (…).
Hen på aftenen kom naturligvis den nye gendarm Pein fra Ullerup. Han var ovenud fuld af krigsgalskab, og kunne næppe afvente tiden til at få lov til at slå løs. Et selskab af dem, der ellers gik for at være danske, men som hurtigt blottede sig ved at falde fra straks der var udsigt til tysk sejr, og som altid brugte ordet ‘vi’, når talen var om tyskerne, søgte at overbyde ham i krigshumør: Denne gang skulle franskmændene ikke slippe med 5, men måtte betale 50 milliarder. [Efter den fransk-tyske krig i 1870/71 blev Frankrig afkrævet en rekordhøj krigsskadeserstatning, RR].
En aktiv landstormsmand havde stor lyst til at være med og ‘knalde russere ned’, sagde han, ‘men de var vel så dumme, at de ikke forstod at falde om, når de blev skudt!’
De ældste årgange af de aktive værnepligtige fik først ordre til at møde, og da han uventet den følgende dag modtog en sådan om at møde ved kasernen i Sønderborg, græd han som et barn. Jeg harmedes over dem, og gik bort. (…).
Onsdag den 4. august gik jeg hen på stationen i et ærinde. Da formiddagstoget holdt, sprang togføreren af og råbte, at der var opslået i Flensborg, at England havde erklæret ‘os’ krig.
Stationsforstanderen og flere folk som var ved at blive gode tyske patrioter, blev som lammede af skræk. Inde i mig jublede det. Jeg følte nu, at Fenrisulven havde fået lænken lagt om sin hals.”
Jørgen Petersen, Avnbøl
(Jørgen Petersen i: Da den store Verdensbrand antændtes, 1924, s. 45f)
Borgere i Aabenraa kredsen orienteres af de tyske myndigheder om mobiliseringen:
Session af de Militærpligtige i Aabenraa Kreds finder sted følgende Dage:
Søndag den 16. August i Aabenraa, Stadsteateret, kl. 8 om Morgenen for de Militærpligtige i Aabenraa By og Amts Områderne Løjt, Rise, Øster-Løgum og Hellevad.
Mandag den 17. August i Aabenraa Stadsteateret, kl. 8 om Morgenen for de militærpligtige i Amtsområderne Gråsten, Adsbøl, Rinkenæs, Holbøl, Hokkerup, Ladeggård, Felsted og Bjolderup.
Kreisblatt des Kreises Apenrade
I de øvrige kredse fandt der tilsvarende sessioner sted.
Ribe Stiftstidende følger udviklingen syd for Kongeåen. Mandag den 3. august skriver den følgende:
En Ferierejsende, som Søndag Aften kom til Ribe fra Tønderegnen, meddeler Ribe Stiftstidende følgende:
Samtidig med at Mobiliseringsordren udsendtes, bekendtgjordes det ved Opslag, at al Postforbindelse med Udlandet kun maa foregaa paa Tysk paa aabne Postkort; Cifferskrift eller andre Systemer maa ikke anvendes; Breve og Pakker modtages ikke.
Fra Lørdag Morgen svarede Telefoncentralerne: Fjernsamtaler modtages ikke.
Søndag Morgen udsendte Flensborg Avis et meget lille Nummer, Teksten kunne vel fylde Halvdelen af en Side i Ribe Stiftstidende. Redaktionen bad Holderne være overbærende overfor Bladet i disse vanskelige Tider, det ville afholde sig fra politiske og nationale Betragtninger og kun udkomme som rent Efterretnings- og Underholdningsblad. Som ansvarshavende var mod sædvane kun anført E. Christiansen.
Nye tyske Aviser kunne ikke opdrives. Den almindelige Befolkning vidste derfor ikke, om der var erklæret Krig eller ikke; men man anede det, da Landstormen sent i Lørdags Aftes blev indkaldt. Landstormen indkaldes kun ved særlig Befaling af Kejseren og udgøres af Mænd, som er udtraadt af Landeværnet og endnu ikke fyldt 45 Aar. Normalt indkaldes den sidst. Det var derfor ejendommeligt at se de ældre møde før de yngre. Man mener, at de skal anvendes som Vagtposter eller gøre Tjeneste paa Tøjhusene.
Lørdag Aften ankom der Militærtog til Højer Sluse, og store Masser af Bjælker og Pigtraad blev opkøbt i Højer. Søndag Formiddag vedvarede Indskibningen af Tømmer og Kanoner til Sild. Soldaterne havde deres krigsuniformer paa: Graat Tøj, matte Knapper, brune Støvler og Pikkelhuen overtrukket med graat Lærred. Søndag Aften skulle der ankomme et tog med Pionerer, der skulle sættes over til Øen. Et Luftskib er set styre fra Fastlandet mod Sild.
Søndag Morgen troede man at høre et Kanonskud; i Skærbæk erklærede man imidlertid, at Braget skyldtes Sprængningen af en Mine, som havde revet sig løs.
De indkaldte, som stillede i Højer, blev straks sat i Arbejde med at føre Trælast fra Toget og ud paa Skibet. De maatte selv sørge for deres Forplejning den første Dag.
Søndag Eftermiddag kom der Anordning om, at Folk skulle møde Mandag Morgen med deres 4-6 Aars Heste i Tønder for Militærkommissionen.
Nogle af de ledende Danske i Tønder og Omegn blev arresterede Natten til Søndag, og flere føler sig utrygge, ikke mindst fordi man ingen som helst Efterretninger faar ud over Befalinger og Krigsanordninger samt Køreplaner for Militærtogene.
De talrige Badegæster paa Sild haster hjem. I Gaar Formiddags afgik saaledes to fuldt besatte tog lige efter hinanden fra Højer Sluse.
De fleste kongerigske Danske, der var i Slesvig, rejste hjem Lørdag. Meddeleren af disse Linjer havde hos Kommuneforstanderen i den Kommune, hvor han havde opholdt sig de sidste Dage, faaet fornøden skriftlige Attest som fremmed og slap ved Hjælp af sit ”Ausweis” let over den spærrede Grænse.
Hanssen-Nørremølle og andre danske Redaktører frigivne
Til Ribe Stiftstidende meddeles Søndag Eftermiddag bl.a.:
Allerede Morgenen efter, at Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle var blevet arresteret, ankom der Telegram til ham fra den tyske Rigsdagspræsident om, at Rigsdagen var indkaldt. Telegrammet blev bragt ham i Fængslet af Fængselsinspektøren. Hanssen-Nørremølle reklamerede derefter gennem Landraaden til Regeringspræsidenten og den kommanderende General og blev løsladt kort efter. Han er i Morges rejst til Berlin.
De andre Redaktører ved Hejmdal blev frigivet mod at give deres Æresord.
Meddelelsen om, at Grosserer Julius Nielsen, Tandlæge Smith og Advokat Andersen skulle være arresterede, er ikke rigtig, ligesom Meddelelsen i forskellige Blade om, at der alene paa Haderslevegnen er udstedt Arrestordre mod ca. 30 danske Nordslesvigere, er urigtig.
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
Du længes vist efter at høre lidt fra os herhjemme. Der er jo også en hel del at melde, så jeg forskrækker dig vel ikke, når jeg går lige løs på tingene.
Det tegner til at blive alvor nu med krigen. Der er allerede indkaldt. I dag har vi første mobildag her i Tyskland. Jeg skal stille på 3. dag, altså tirsdag. Nikolaj skal stille straks og er allerede rejst i dag. Christine og han var lige hjemme et smut i går. De var ikke videre fornøjede. Nis har vi ikke hørt fra. Han er vel sagtens også i gang. Jeg skal også have skrevet til ham i dag, om det kan lade sig gøre.
Man ved jo næsten ikke, hvorhen man skal skrive. Til dig kan vi ikke skrive sådan uden videre. I går kunne man kun skrive åbne breve og postkort. I dag er det efter forlydende helt forbudt.
Da Anna Buhrkal er cyklet til Danmark i dag, fik jeg hende til at skrive et kort til dig derovre. Nu kommer imidlertid tante Jette herover med lille Hans. Hun mener at være i stand til at få dette brev over grænsen. (…).
Grænsen er delvist spærret. Danske undersåtter flygter, udvises, indespærres osv. Unge mænd indkaldes. Dags morgen rejste allerede ca. 30 her fra byen. Det er næsten udelukkende gifte mænd som Mathias Mygind, Anders Højer og så fremdeles. Du kan vel omtrent tænke dig, hvordan kvinder og børn forholder sig.
Man skulle næsten ikke holde sådan noget for muligt i vor oplyste tid. Jeg forstår ikke, at nogen kan påtage sig ansvaret derfor.
Det hele udspinder fra en bagatel, som ingen er interesseret i. Og vi må hjælpe et folk som vi … Nå, breve kan vel brydes i sådanne tider.”
9. jægerbataillons 3. kompagni på march fra Noyon til Dives omkring 1. april 1915. Adskillige sønderjyder gjorde tjeneste her ved jægerne fra Ratzeburg, bl.a. Peter Kræmer. Udover Ravnsgaard fra Christiansfeld, som har sendt dette kort hjem, nævner foruden Kræmer H. Kock, Mølby og H. Moos, Nybøl.
Aabenraa-avisen Hejmdal beretter efter “Nordslesvigsk landbrugs- og Mejeri-Tidende” om udsigten til en god høst:
En god Avl staar paa Marken, og Høsten staar for Døren. Tiden turde da være belejlig til et Par Bemærkninger om Høst og Hjembjærgning. Disse Arbejder bør foregaa under indtrykket af, at man arbejder med store Værdier; det er største Delen af frugten for et Aars Arbejde, der skal bringes i Sikkerhed.
Høsten er ikke den travleste Tid. Det var den i gamle Dage, da alting maatte gøres med Haandkraft, men ved den Udbredelse, Høst- og Selvbinder-Maskiner nu har faaet, er Kornhøsten i det højeste den næst travleste Aarstid. Alligevel er det af stor Vigtighed at have solid Haandkraft i passende Udstrækning til Raadighed i den forestaaende August Maaned. Ikke at forglemme Maskiner, som er i Orden, og hvortil man har nogle af de mest almindelige Reservedele liggende […]
Hans Petersen fra Skodsbøl oplevede proklameringen af den truende krigsfare, mens han gik i marken bag selvbinderen:
”Fulde af Spænding var de sidste Julidage. Hvor end man mødtes, blev der talt om Krig. Jeg tjente den Gang som Forkarl hos Peter Andersen i Mølmark. Den 29. Juli 1914, da jeg var oppe ved Smeden for at faa en Hest skoet, sagde han til mig:
– ”Nu skal du se, en af Dagene gaar Krigen løs, og du og jeg er jo iblandt de første, som skal møde.”
– ”Aa, det bliver vel ikke til noget,” siger jeg; ”det har før været nær ved; men Uvejret er alligevel trukket over.”
Den 30. Juli 1914 var jeg ude for at høste Hvede med Selvbinderen. Hveden var god, og Maskinen gik udmærket, saa det var en Lyst at sidde paa Maskinen og se, at Arbejdet skred godt fremad. Det var da ogsaa en Skam, sad jeg og tænkte, hvis vi nu skulde faa Krig midt i denne travle Tid, og hvorledes faar de Høsten bjerget, naar vi alle skal af Sted? — Holdt! T-r-r-r. Garnet var sprunget for nogle Minutter siden; det havde jeg under mine Betragtninger slet ikke mærket. Jeg fik Bindegarnet i Orden, et Spring op paa Maskinen, et Opmuntringsraab til Hestene, et Knald med Pisken og fremad gik det igen.
Hen paa Eftermiddagen kørte Jens Byllemos forbi mig paa Vejen hjem fra Broager. Han raabte noget til mig, som jeg dog ikke kunde forstaa for Maskinens Arbejden. Men da han var kommen hjem og havde spændt fra, stod han op paa Diget og blev ved at raabe. ”Der maa dog være noget særligt,” tænkte jeg og holdt Hestene. —”Mobil,” lød det over til mig.
Aldrig har et Ord gjort en saadan Virkning paa mig og i et Nu fremkaldt saa mange Tanker, som i dette Øjeblik løb rundt i min Hjerne. Det var mig, som om jeg havde set noget stygt. Ordet havde for mig en frastødende, uhyggelig Klang som af skarpt, gennemtrængende Staal og Jern. ”Ja, saa maa du nok være fri for i Dag,” sagde Andersen; ”du har jo vist noget at ordne, inden du skal af Sted.” Saa gav jeg ham Tømmen og gik hjem for at ordne mine Sager.
Om Aftenen var jeg i Broager. Der var et stort Røre paa Gaderne. I Klynger paa 4 eller 5 spadserede man med hinanden under Armen op og ned ad Gaden. Ogsaa i Gadedørene og paa Fortovene stod man sammen i Klynger og talte dæmpet. Der hvilede et Tryk over os alle ligesom under Forudanelsen af en Ulykke.
De følgende Dage gik med at sige Farvel og paa Gensyn til Venner og Familie. Jeg var netop inde at sige Farvel til Lorens Madsen i Broager, da Gendarmen kom og arresterede ham som statsfarlig. Madsen tog det med Bo og trøstede Børnene og sin fortvivlede Hustru.
Tung var Afskeden for mig i Hjemmet, det Hjem, jeg elskede saa højt, og som gemte saa mange kære Minder. Jeg gik endnu en Gang rundt i Stuerne og kastede et sidste Blik paa de gamle, kendte Billeder og Væguret, som vi Børn havde foræret Far til Fødselsdag. Og saa ”Farvel Far,” ”Farvel Mor,” ”Farvel, mit kære, lille Hjem; vi ses maaske aldrig — aldrig mer igen.”
Første mobiliseringsdag fastsættes til den 2. august, hvilket i de følgende timer meddeles de lokale myndigheder telegrafisk.
Kreisblatt Apenrade skriver:
Mobiliseringen er anordnet. Den 2. august 1914 er den første mobiliseringsdag. Samtlige militærpligtige personer, der endnu ikke har modtaget en endelig beslutning om deres militære forhold, skal straks at melde sig til nærmeste myndighed til registrering i stamrullen.
Alle værnepligtige kan af deres militærpas se, hvor og hvornår de skal møde. I grænseområderne indkaldes også straks landstormen, der består af de ældste værnepligtige – de 39- til 45-årige.
Ribe Stiftstidende følger udviklingen syd for Kongeåen:
Krigsforberedelserne mærkes
Den pludselig indtraadte Krigstilstand i Tyskland og deraf følgende brudte Trafikforbindelse har allerede haft betydelige Prisstigninger til Følge her i Ribe; saaledes betaltes et almindeligt 8 Punds Rugbrød i Formiddags med 80 Øre.
Ingen post sydfra
Alle Postsager sydfra er udeblevet siden i Aftes med 7-Toget. Den skal nu først undersøges – og det kan tage Tid!
Han kunne ikke høste sin Rug syd for Grænsen!
En Mand paa denne Side af Grænsen har i Gaar solgt sin Fenne med Rug søndenaa, da han paa Grund af den indtraadte Krigstilstand ikke ville kunne føre sit Korn hertil.
Om Vejenes Spærring paa tysk side langs Grænsen
har vi meddelt udførlige Oplysninger i vor Ekstraudgave i Formiddags. Som meddelt var Hovedlandevejen til Tønder ikke spærret. I Formiddags begyndte man imidlertid at indrette Spærring ved det tyske Toldsted i Hvidding. Spærringen indrettes som en lang Bom, der spænder fra den ene Side af Vejen til den anden. Endnu i Eftermiddag ved Halvfemtiden var Vejen dog ikke spærret, men Passagen aaben for baade Køretøjer, Cykler og Personer.
For ivrig Sognefoged
I Hejls misforstod Sognefogeden, der er Lægsforstander, Ordren om Indkaldelsen til Kystartilleriet og Flaaden og antog den for en almindelig Mobiliseringsordre, hvorfor han i sit Hastværk øjeblikkelig lod ringe med Kirkeklokken.
Ingen tysk Mobilisering endnu!
Overfor gentagne haardnakkede Rygter om Mobilisering i Tyskland skal vi meddele, at der endnu i Eftermiddag kl. 4 ikke var udgaaet nogen saadan Ordre, man at der derimod – i Lighed med, hvad der er sket herhjemme – er udstedt ekstraordinære Indkaldelser i mindre Omfang.
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
“Hejmdal”, den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssens avis, bringer søndag morgen i et særnummer en ledende artikel. Heri hedder det bl.a.:
Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Kommer Krigen alligevel, saa er vi overbevist om, at vore danske Landsmænd vil gøre deres Pligt, selv om den er tung, og vise, at Nordslesvigernes Indflydelse og Pligttroskab er stærk nok til at staa sin Prøve i de tungeste Tider.
