Tag-arkiv: krigserklæring

11. august 1914. Russerne angriber i Østpreussen

Af Erik Ingemann Sørensen

Den første russiske Armé under ledelse af general Paul von Rennenkampf angriber de tyske styrker – den 8. tyske Armé – ved Gòra Kalwaria (det nuværende Polen).

1914-08-11 Rennenkampf

Samme dag erklærer Frankrig Østrig-Ungarn krig.

 

(+) Den 22-årige Werner Koch fra Halk sogn ved Haderslev såres under kampene ved Weichselfloden og dør.

4. august 1914. England erklærer krig – reaktioner i Avnbøl

Nerverne var på højkant og stemningen kunne skifte på et splitsekund i de første augustdage. Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, oplevede den blandede stemning og de hastige stemningsskifter blandt sine naboer i den lille stationsby midt på Sundeved.

“Den 31. juli om aftenen var der berammet festligheder i Avnbøl kro. Stemningen var naturligvis trykket. (…).

Hen på aftenen kom naturligvis den nye gendarm Pein fra Ullerup. Han var ovenud fuld af krigsgalskab, og kunne næppe afvente tiden til at få lov til at slå løs. Et selskab af dem, der ellers gik for at være danske, men som hurtigt blottede sig ved at falde fra straks der var udsigt til tysk sejr, og som altid brugte ordet ‘vi’, når talen var om tyskerne, søgte at overbyde ham i krigshumør: Denne gang skulle franskmændene ikke slippe med 5,  men måtte betale 50 milliarder. [Efter den fransk-tyske krig i 1870/71 blev Frankrig afkrævet en rekordhøj krigsskadeserstatning, RR].

En aktiv landstormsmand havde stor lyst til at være med og ‘knalde russere ned’, sagde han, ‘men de var vel så dumme, at de ikke forstod at falde om, når de blev skudt!’

De ældste årgange af de aktive værnepligtige fik først ordre til at møde, og da han uventet den følgende dag modtog en sådan om at møde ved kasernen i Sønderborg, græd han som et barn. Jeg harmedes over dem, og gik bort. (…).

Onsdag den 4. august gik jeg hen på stationen i et ærinde. Da formiddagstoget holdt, sprang togføreren af og råbte, at der var opslået i Flensborg, at England havde erklæret ‘os’ krig.

Stationsforstanderen og flere folk som var ved at blive gode tyske patrioter, blev som lammede af skræk. Inde i mig jublede det. Jeg følte nu, at Fenrisulven havde fået lænken lagt om sin hals.”

Petersen, Jørgen, Avnbøl 01985H
Jørgen Petersen, Avnbøl

(Jørgen Petersen i: Da den store Verdensbrand antændtes, 1924, s. 45f)

4. august 1914. England erklærer Tyskland krig

Lysene slukkes

Efter Tyskland har overskredet den belgiske grænse, meddeler den engelske ambassadør i Berlin, Sir Edward Goschen, den tyske udenrigsminister Gottlieb von Jagow og kansler Bethmann-Hollweg, at England nu er i krig med Tyskland.

Theobald von Bethmann Hollweg

Theobald von Bethmann Hollweg

I indberetningen fra Sir Edward Goschen skulle Bethmann-Hollwegs blandt andet have sagt: ”at det skridt, Hans Majestæts regering havde taget, i den grad var frygteligt. Blot på grund af en lap papir (a scrap of paper)..” – en hentydning til aftalen mellem Frankrig, England og Belgien.

1914-08-03 Edward Grey

I en tale i Parlamentet sagde den engelske udenrigsminister, Sir Edward Grey, samme aften blandt andet: ”The Lamps are all going out all over Europe…”

Verdenskrigen var begyndt.

Erik Ingemann Sørensen

3. august 1914. Tyskland erklærer krig mod Frankrig

Belgien svarer nej til det tyske ultimatum og beder nu England om at komme til undsætning.

Tyskland hævder – usandt – at der har været franske fly over blandt andet Karlsruhe og Nürnberg. Med afsæt i dette overrækker den tyske ambassadør i Paris krigserklæringen til Frankrig. Heri hedder det blandt andet: ”Jeg har den ære at informere deres excellence om, at Det tyske Kejserrige betragter sig som værende i krig med Frankrig.” Læs hele krigserklæringen her

Få timer senere erklærer Frankrig så krig mod Tyskland.

1914-08-03 Edward Grey
Sir Edward Grey, britisk udenrigsminister

I en tale i Underhuset udtrykker den engelske udenrigsminister, Sir Edward Grey, bekymring for, hvordan verden fremover vil betragte England, hvis man svigter sine traktatlige forpligtelser over for Belgien: ”I så fald ville vi, mener jeg, sætte den respekt, der står om os, vort gode navn og rygte i verden, over styr …”

1. august 1914. Kl. 18:00 – Tyskland erklærer Rusland krig!

Tyskland erklærer Rusland krig, angiveligt fordi russerne ikke har besvaret det tyske ultimatum fra 31. juli om indstilling af al mobilisering, hvis frist udløb kl. 12 den 1. august. Den tyske hærledelse har dog ingen planer om et umiddelbart angreb på Rusland. For at undgå en tofrontskrig skal syv af de planlagte otte tyske armékorps i et hurtigt fremstød besejrer Frankrig. Den tyske hærledelse regner med at kunne nå dette inden, den russiske hær har mobiliseret og er klar til angreb. Når den franske hær er besejret, vil de syve arméer kunne sættes ind mod Rusland, og man har derfor foreløbig kun afsat en armé til beskyttelse af den tysk grænse mod øst.

Den tyske krigserklæring:

Den kejserlige tyske regering har siden krisens begyndelse brugt alle midler for at sikre en fredelig løsning. I overensstemmelse med et ønske fremsat til ham af Hans Majestæt den russiske Kejser har Den tyske Kejser sammen med Storbritannien indvilliget i at fungere som mægler mellem kabinetterne i Wien og St. Petersborg, men Rusland begyndte uden advarsel en generalmobilisering af sine styrker til lands og til vands.

Som følge af dette truende skridt, som ikke kunne retfærdiggøres med nogen militære tiltag fra tysk side, blev Det tyske Imperium stillet overfor en alvorlig og umiddelbar fare. Den tyske regering var derfor tvunget til at gøre indsigelse til Hans Majestæt Kejseren over alle Russeres regering og til at insistere på et ophør af den førnævnte militære handling. Da Rusland har nægtet at efterkomme dette krav og da det ved denne nægtelse har vist at dets handling var vendt mod Tyskland, har jeg æren af, efter instruks fra min regering at informere Deres Excellence om følgende:

Hans Majestæt Kejseren, min ophøjede Suveræn, accepterer i Det tyske Imperiums navn udfordringen og betragter sig som værende i krig med Rusland.

(via www.verdenskrig.dk)

29. juli 1914. Modersmaalet: Krigen er i gang

Haderslevavisen Modersmaalet kommenterer i sin rubrik “Politisk Rundskue” begivenhederne i Europa.

Krigen mellem Østerrig-Ungarn og Serbien.

Stormagten Østerrig-Ungarn har altsaa ikke villet vente med at begynde Krigen, til den engelske Udenrigsminister Greys Forslag om en Konference i London mellem Stormagternes Gesandter er blevet godkendt eller forkastet. De østerrig-ungarnske Tropper er rykkede ind i Serbien, og, som man vil se af nedenstaaende Telegram fra i Aftes, har Østerrig-Ungarn ogsaa – altsaa bagefter – officielt meddelt Verden, at det fører Krig mod Serbien. Stormagten begynder altsaa Krigen, før den erklærer Krigen officielt…

Soldatertransport østrigere_cropped

Englands Mæglingsskridt.

”St. Petersborg Kurér” erfarer i Udenrigsministeriet, at England har foretaget sit Skridt paa egen Tilskyndelse og uden nogen som helst Foranledning fra Ruslands side, idet den russiske Regering anser sit diplomatiske Hverv overfor Østerrig-Ungarn for opfyldt.

Østerrigs Krav stiger.

Efter hvad den fungerende Udenrigsminister, Bienvenu-Martin erklærer, synes Stillingen i Gaar noget gunstigere. ”Neues Wiener Tageblatt” skriver i Gaar: Den østerrig-ungarnske Regering kan ikke standse Begivenhedernes Gang; det er altsaa heller ikke længere muligt, at den østerrig-ungarnske Regering gaar ind paa at standse sit Angreb mod, at Serbien betaler Mobiliseringsomkostningerne og selvfølgelig gaar ind paa den østerrig-ungarnske Notes Krav. Den østerrig-ungarnske Regering vil nu maatte stille ganske andre Krav.

I diplomatisk Henseende er der ikke foretaget noget som helst Skridt. Alle meddelelser om en fransk-russisk Demonstration er fuldstændig grebne ud af Luften. Bortset fra den af den russiske Sendemand foretagne Henvendelse om en Forlængelse af Tidsfristen for Serbiens Svar, er der hidtil ikke sket noget.

Londonbladet ”Standard” skriver i Gaar, at hvis Østerrig-Ungarn vil indskrænke sig til at afstaffe Serbien og skaffe Orden til Veje i Landet, da er dets Handling fuldstændig berettiget.

svendsen 001aRedaktør Nicolai Svendsen skrev Modersmaalets udenrigspolitiske rubrik.

28. juli 1914. Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig

Wien den 28. juli 1914

Den kongelige serbiske regering har ikke svaret på en tilfredsstillende måde på noten af 23. juli 1914, overgivet af den Østrig-Ungarske gesandt i Beograd, den kejserlige og kongelige regering ser sig derfor tvunget til at sikre sine rettigheder og interesser, og med det formål at gribe til våbenmagt. Derfor betragter Østrig-Ungarn sig herefter som værende i krig med Serbien.

Grev Berchtold

28. juli 1914. Modersmaalet: Politisk Rundskue

Den gamle Kejser.

….en Korrespondent i Rom vil fra paalidelig Kilde have erfaret, at Østerrigs meget energiske Fremgangsmaade over for Serbien ikke er udsprungen fra Udenrigsminister, Grev Berchtold, saaledes som man almindelig har været tilbøjelig til at antage. Stødet skal tværtimod i højeste Grad være givet af den gamle Kejser Frans Josef. Efter den første Lammelse, som Attentatet i Serajevo fremkaldte, er den gamle Monark bleven grebet af et sandt Had til Serbien. Han har ganske skudt Hensynet til Krigsfaren til Side for at faa gjort ”rent Bord med Serbien”….

Engelsk Skridt til Mægling.

Det officiøse Reuters Bureau i London meddeler i Gaar: Efter hvad der erfaredes Søndag Aften i diplomatiske Kredse, har den engelske Regering givet sine Sendemænd i Paris, Berlin og Rom Ordre til, at der gøres Skridt i Wien og St. Petersborg til at faa den østerrigsk-serbiske Strid henvist til Mægling fra de fire ikke-interesserede Magters Side, nemlig Tyskland, Frankrig, Italien og England…

Rumænien og Grækenland.

I Søndags har der fundet en Meningsudveksling Sted mellem Grækenland og Rumænien med det Formaal at opretholde Ligevægten paa Balkanhalvøen i Tilfælde af Fjendtligheder.

En engelsk Trusel.

Londonbladet ”Times” skriver i Gaar. Saa længe der er Haab om at bevare Freden, vil vi fremfor alt arbejde derpaa. Men hvis nogen skulde ønske at stille vore Princippers Fasthed paa Prøve, da skal vi vide, – nu som før – at forsvare vor Ret med hele vor Kraft.

Begrænsning af Krigen?

I indflydelsesrige Kredse i Wien erklærede man i Gaar, at en Lokalisering af Krigen var sikret, efter at England havde erklæret, at Krigen skulde holdes borte fra Vesterhavet. Frankrig arbejder med Højtryk i Petersborg for Verdensfreden.

Neutralitetsforanstaltninger

Fra Rotterdam telegraferes, at Holland træffer de nødvendige Forholdsregler til at forsvare sin Neutralitet. Allerede i Søndags blev den vigtige Jernbanebro over Maas besat af Militæret. En Melding fra Bryssel om, at Belgien forbereder en almindelig Mobilisering, har gjort et dybt Indtryk i Holland.

Stemningen i den serbiske Hær.

Telegrammer Fra Sofia til Berlin beretter, at den serbiske Hærs Tilstand er kritisk, og at Officererne er nedtrykte. Man søger at holde Modet oppe hos de Menige ved fantastiske Fortællinger om, at Grækenland og Rumænien vil slaas sammen med Serbien, at England har sendt 400 Skibe til de tyske Farvande.

svendsen 001a
Nicolai Svendsen var redaktør på Modersmaalet-Dannevirke og det var ham der dagligt formidlede og kommenterede på den internationale politik.

27. juli 1914. “Det moralske Ansvar for det truende Sammenbrud af den europæiske Civilisation falder paa Tyskland”

Flensborg Avis analyserer den højspændte situation i et ekstranummer:

Ved Verdenskrigens Rand

I Lørdags afbrødes den diplomatiske Forbindelse mellem Østerrig-Ungarn og Serbien. Efter den Tid er der udspredt Masser af Ekstrablade trindt omkring i Europa; men der er ikke sket noget afgørende, og Meddelelse om nogen større Kamp foreligger endnu ikke.

Med langt større Spænding end selve Udviklingen ved den østerrigsk-serbiske Grænse følger Europa Forholdet mellem Stormagterne.

Endnu synes intet afgjort med Hensyn til, hvorledes Rusland vil stille sig. Der meddeleles Udtalelser om, at Frankrig vil slutte sig trofast til Rusland, og at Tyskland og Italien vil staa Last og Brast med Østerrig-Ungarn, Udtalelser, der paa nærværende Tidspunkt er en Selvfølge.

Kejser Wilhelm er nogle Dage før Tiden vendt hjem fra Norge. Præsident Pointcaré har derimod ikke opgivet sit besøg i København.

(…)

Fra Wien telegraferes:

(…) Det var et højst dramatisk Øjeblik, da Udenrigsministeriets Pressekonsulent kalde de 40 Journalister ind til sig, som i Timevis havde ventet i Paladset Gange. Pressekonsulenten var synlig bevæget, da han meddelte, at den diplomatiske Forbindelse med Serbien var afbrudt.

Meddelelsen modtoges med stormende Bravoraab, og alle styrtede derefter til Udgangen og raabte mod Menneskemængden foran Slottet: “Krig! Krig!”

Stormende Hurraraab var Folkets Svar. I næste Nu var den indre slotsplads opfyldt af Mennesker, og man afsang den østerrigske Nationalsang.

Hvad siger Tyskland?

Det officiøse “Wolffs Bureau meddelelser: (…) Den tyske Regering har overalt paa samme Maade hævdet det Standpunkt, at den betragter Konflikten mellem Østerrig-Ungarn og Serbien som et Anliggende, der alene angaar disse to Stater og derfor maa forblive lokaliseret.

Dens Bestræbelser gaar ud paa, at ogsaa de øvrige Magter skal gøre dette Standpunkt til deres, for at Freden i Europa kan blive bevaret.

Den russiske Presse

(…) Novolje Vremja skriver i en ledende Artikel: Østerrig-Ungarn alene vover ikke at gøre sig skyldig i nogen Krænkelse af den internationale Ret.

Et Ord af den tyske Kejser er tilstrækkeligt til, at Østerrig-Ungarn tager sin Verbalnote tilbage. Kejseren ved, at Rusland ikke kan forblive ligegyldig, men er tvunget til ved den fulde Vægt af sin Militærmagt at understøtte Serbien.

Østerrigs Overfald paa Serbien betyder krig med Rusland. En østerrigsk-russisk Krig fremkalder Tysklands Medvirkning, et russisk-tysk Sammenstød drager Frankrig med ind, maaske ogsaa England.

Det moralske Ansvar for det truende Sammenbrud af den europæiske Civilisation falder paa Tyskland og dets Leder. En fredelig Udgang er kun mulig, hvis Tyskland ikke er fast besluttet paa nu at føre Krig mod Frankrig og Rusland.

1914-07-17 Peter SimonsenRedaktør Peter Simonsen var ansvarlig for Flensborg Avis’ udenrigsrubrik.

27. juli 1914. Mobilisering i Serbien og Østrig-Ungarn! Begejstring i Tyskland!

Haderslev-avisen Modersmaalet følger den spændte udvikling i Sydøsteuropa.

Krigen mellem Østerrig-Ungarn og Serbien.

Som meddelt i de i Gaar Formiddags til Bladets Læsere i Byen og Landet udsendte Løbesedler, er den diplomatiske Forbindelse mellem Serbien og Østerrig-Ungarn bleven afbrudt Lørdag Aften. Serbien havde allerede om Eftermiddagen Klokken 3 anordnet Mobilisering, og Østerrig-Ungarn lader delvis mobilisere…

Begejstring i Tyskland.

Da Ekstrabladene om Serbiens utilstrækkelige Svar uddeltes i Berlin Lørdag Aften, udbrød Mængden i høje Leveraab for Østerrig-Ungarn. Henved 2000 Personer drog hen foran det østerrig-ungarnske Gesandtskab, raabte Hurra og sang ”Deutschland, Deutschland, über alles” og andre tyske Nationalsange. Gesandten traadte frem og takkede. Ogsaa i Hamborg kom Begejstringen for Østerig-Ungarn til Orde i Tale og Sang.

Gott mit uns_2

Serbiens Naboer vil holde sig neutrale.                                      

Fra Belgrad meddeles, at Regeringerne i Bulgarien og Grækenland vil holde sig strengt neutrale.

Om Krigsbegejstringen i Belgrad.

Meddeles fra Berlin: Til Lørdag Middag var der Stemning i Regering, Militær og Befolkning for at svare imødekommende paa Østerrig-Ungarns Note. Klokken 2 Lørdag Eftermiddag ankom en hemmelig Depeche fra St. Petersborg, og da den var bleven læst, udbrød en vild Begejstring for Krigen. Det hed sig, at Rusland havde stillet sig fuldtud paa Serbiens Side.

De tyske Gesandter beroliger.

De tyske gesandter i Paris, Petersborg og London har haft Samtaler med de paagældende Landes Udenrigsministre. De har udtalt sig meget beroligende og opfordret til at tage Sagen med Ro.

Italien og Østerrig-Ungarn.

Den italienske Regering har meddelt den østerrig-ungarnske Regering, at Italien i Tilfælde af en bevæbnet Strid mellem Østerrig-Ungarn og Serbien vilde indtage en venskabelig Holdning, svarende til Forbundstraktaten.

En tysk officiøs Udtalelse.

Det officiøse tyske Wolffs Bureau meddeler: Den tyske Regering har ikke i Paris ført noget andet Sprog, end hos alle øvrige regeringer. Den tyske Regering har overalt paa samme maade hævdet det Standpunkt, at den betragter Konflikten mellem Østerrig-Ungarn og Serbien som et Anliggende, der alene angaar disse to Stater og derfor maa forblive lokaliseret. Dens Bestræbelse gaar ud paa, at ogsaa de øvrige Magter skal gøre dette Standpunkt til deres, for at Freden i Europa kan blive bevaret.