Tag-arkiv: Haderslev

8. oktober 1918 – Hejmdal: Underslæbet i Haderslev

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Beslaglæggelse af Kikkerter

Den stedfortrædende Generalkommando i Altona meddeler, at der den 5. Oktober er blevet offentliggjort en Bekendtgørelse om Beslaglæggelse af Kikkerter samt Objektiver til Fotografi og Projektion.

Bekendtgørelsens Ordlyd kan faas at se paa Landraads- og Borgmester-Kontorerne samt hos Politimyndighederne.

Leveringen af Grøntsager

foregaar i denne tid i stor Stil fra de forskellige Stationer, skrives der til “Fl. Av.” fra Sundeved. Rød- og Hvidkaal, Selleri og Rødbeder samt Gulerødder i hele Vognladninger hører nu til Egnens gangbare Produkter, som var vore Landmænd blevne Amagerbønder. – Tiderne skifter.

Underslæbet i Haderslev

Om Underslæbet ved Kredssparekassen i Haderslev har “Dannevirke” fra underrettet Sted bl. a. indhentet følgende Oplysninger:

Man var paa Kredssparekassen for længere Tid siden bleven opmærksom paa den unge Mands flotte Levemaade og havde da forbeholdt ham dette. Han havde opgivet, at han drev Smughandel, som gav ham gode Indtægter, men lovede iøvrigt Bod og Bedring.

Man holdt dog et vaagent Øje med den unge Mand, og da Gendarmen fra Gramby for faa Dage siden traf ham der i Byen, spurgte han ham, hvad han havde at gøre derude. Han blev øjensynligt forlegen og foregav, at han vilde besøge sine Forældre.

Da Gendarmen meldte dette til Landraaden, blev der straks anordnet en Revision af Kredssparekassens Filial i Gramby.

Da Poder hørte, at der var Revision i Gramby, gik han straks i Fredags Morges til Sparekassens Leder og aflagde en fuldstændig Tilstaaelse over de store  Besvigelser, som han havde begaaet.

[…]

Ved Anholdelsen fandt man 1000 Mark og en ladt Revolver hos ham. Ogsaa hans Lejlighed forefandtes 2 Revolvere og en temmelig kostbar Garderobe og flere værdifulde Møbler.

Ved Salg af hans kostbare Ejendele vil der kunne skaffes Dækning for en Del af det besvegne Beløb. Resten har Poders Familie tilbudt at dække.

Det maa forbavse, at en ung Mand i Løbet af et Aar har kunnet ødelægge saa store Summer i Kafeer og paa Hoteller i en By som Haderslev, uden at hans Selskabs- og Svirebrødre er blevne mistænkelige. De fleste vil heller næppe kunne fatte, at Kaféindehaverne taaler slige Udskejelser, som maa gaa i Svang, hvor Summer som dem, der her er Tale om, sættes over Styr, slet ikke at tale om, at det vil være umuligt indenfor den fastsatte Polititime. 


Fra Felten


Saarede

Landmand Voigt i Ris-Hjarup ved Aabenraa har ifølge “A. T.” modtaget Meddelelse om, at hans Søn, der tjente som Gefreiter, er savnet.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Jens Jensen fra Agerskov, Andreas Juhl fra Grarup, Martin Kjær fra Voljens og Sergent Peter Lund fra Rurup savnede.

I Fangenskab

Andreas Poulsen fra Haderslev, der har været savnet i noget Tid, har ifølge “Schl. Grp.” meddelt sine Forældre, at han usaaret er  faldet i engelsk Fangenskab.

Ogsaa en Søn af Enke Wonsmos paa Naffet i Haderslev er falden i engelsk Fangenskab.

 Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Johannes Albrecht fra Aabenraa falden i Fangenskab.

Udvekslet

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Sanitets-Gefr. Jørgen Bodum fra Halk, der har været i fransk Fangenskab, er bleven udvekslet og nu befinder sig i Altona.

Forfremmet

Justus Schwerdtfeger, ældste Søn af Domæne-Forpagter Schwerdtfeger paa  Taarninggaard ved Kristiansfelt, er ifølge “Schl. Grp.” bleven forfremmet til Vice-Feldwebel og Officers-Aspirant.

(Læs hele Hejmdal fra 8. oktober 1918)

20. september 1916 – Ribe Stiftstidende: hamstrer borgmesteren?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Straffepælen i fangelejre

Vi har tidligere gentagne gange omtalt, at man i fangelejrene i Tyskland straffer fanger – særlig dem, der er paagrebne under flugtforsøg – ved at surre dem fast ved arme og ben til en pæl i lejren og lade dem staa, undertiden endog hænge saaledes i deres egen vægt, i et par timer. Russiske fanger, der er ankomne hertil i den sidste tid, har oplyst, at denne straffemetode ikke længere anvendes over for russerne, antagelig fordi russiske søstre under deres besøg i tyske fangelejre skal have udvirket denne forandring. Derimod paastaar de samme flygtninge, at den stadig anvendes og endnu fornylig er anvendt over for engelske og franske fanger i al fald i fangelejren i Thinglevegnen, en lejr, der for den væsentligste del bestaar af krigsfanger, der er paagrebne under flugtforsøg. Hvorfor kan denne straf, der mest af alt minder om vilde indianeres og negres metoder, ikke afskaffes fuldstændig. Det gælder jo kun et ord fra de højeste militære myndigheder og den forsvinder overalt.

 

Borgmesteren i Haderslev “hamstrer” hverken kød, smør eller sukker

I en bekendtgørelse i Schleswigsche Grenzpost for i lørdags bekendtgør borgmester Dr. Schindelhauer i Haderslev følgende advarsel: Det er kommet mig for øre, at der i byen udspredes de taabeligste falske rygter om min person, saaledes til eks., at jeg skal være rejst til Kristiansfelt og derfra havde indført store mængder kød, at jeg hver uge får 7 pund smør, at jeg havde flere sække sukker skjult i kælderen osv. Udsprederne af saadanne løgne skal vide, at jeg med største glæde underkaster mig de smaa foreskrevne begrænsninger i ernæringen, der for mig ikke en gang er noget særligt savn, fordi jeg betragter dem som yderst gavnlige og sunde for kroppen. Allerede af den grund behøver jeg ikke at hamstre hverken kød, smør eller sukker, bortset fra, at jeg selvfølgelig akkurat faar samme mængde af fødevarer anvist som enhver anden borger. Jeg vilde personlig straffe bagvaskeren og æreskænderne med ringeagt, men fordi almenvellet kræver det, vil jeg for fremtiden drage dem strafferetligt til ansvar.

Skudt ved flugtforsøg

Smedemester Thomas Hansen fra Branderup, som var hjemme paa orlov, forsøgte dagen før hans orlov var udløben at komme over grænsen, men blev ifølge Hejmdal nedskudt af grænsevagten.

8. august 1914. Afgang fra Haderslev

En anonym 84’er fortæller om afgangen fra Haderslev:

Vi var i Garnisonen i Haderslev i fire Dage. Den 8. August om Formiddagen stod Bataillonen, 1000 Mand ialt, opmarcheret paa Kasernepladsen i fuld Krigsudrustning, med Bagage, Feltkøkkener, Patronvogne og hvad der nu alt hørte til, med Bataillonsmusikken paa Fløjen, rede til at rykke i Felten.

Nu var jeg klar over, at der ikke var Haab om nogen fredelig Løsning mere.

Mens jeg stod her paa min Plads i Kompagniet, en graa Soldat blandt tusind andre graa Soldater, var jeg ikke fri for noget i Retning af en Smule Beklemmelse. En stille Tanke gled hjemover. Hvornaar fik man dem mon nu at se igen?

(… fortsættes under billedet)

Et unavngivet sønderjysk ægtepar tager afsked august 1914
Et unavngivet sønderjysk ægtepar tager afsked august 1914

Igen — ja, fik man mon overhovedet — Jeg kunde nemt have faaet dem at se endnu engang i de Dage, vi gik i Haderslev. De var slet ikke langt derfra. Havde maaske ovenikøbet været i Byen i de Dage. Men jeg vilde ikke se dem. Afskeden var overstaaet, og jeg syntes, det var bedst saadan for alle parter. Derfor havde jeg ikke meddelt min Kone noget som helst om, hvor vi var eller hvornaar vi rykkede ud. Hun anede ikke, at jeg have været i Haderslev i de fire Dage.

Nu — nu, hvor vi om faa Minutter forlod Nordslesvig for at rykke ud i den store Krig. Nu, mens vi stod og ventede uvirksomme paa Falderebet og Tankerne tog frit Løb, nu var jeg næsten lige ved at fortryde, at jeg ikke alligevel havde skrevet hjem; at jeg ikke havde faaet dem at se endnu engang.

Bataillonskommandøren, den nok som bekendte Major Meibauer, hjalp mig over det døde Punkt. Han kom sprængende paa sin Ganger midt ind i Karréen, med dragen Kaarde og med Kindremmen spændt ned, og holdt en Donnertale til os om, hvorledes vi havde at forholde os som tapre prøjsiske Soldater, om Pligt og Troskab og om, hvad Fædrelandet ventede af os, om hvad vi skyldte Regimentet og dets glorværdige Traditioner og meget andet af samme Slags. Med Bestemthed husker jeg ikke andet end de Ord, hvormed han indledede sin Tale: Wiedermal ruft der deutsche Kaiser sein Volk zu den Waffen.- –

Derefter satte Bataillonen sig i March, og med klingende Spil gik det over Gammelting, gennem Nørregade, Gravene, Storegade til Banegaarden; ved Middagstid rullede et langt Tog bort med os, sydpaa. Hen paa Eftermiddagen naaede vi Flensburger Weiche; her var et større Ophold, mens vi fik tildelt Forplejning.

”Chr.” i Almanak for Nordslesvig, 69. årgang, 1935.