Alle indlæg af Amalie Hjort Storm

31. januar 1920. “Kommissionen har i Gaar forbudt Embedsmænd, især Præster og Lærere, at deltage i Agitationen”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Januar: Drøfter de sidste Begivenheder, Røster, de stemmeberettigede sydfra, 3. Zones Rømning med Heftye.

— Dr. Todsen forlod i Dag Flensborg. Et Tilløb til en Tilkendegivelse blev ikke til noget.

— Kommissionen har i Gaar forbudt Embedsmænd, især Præster og Lærere, at deltage i Agitationen. Rektorerne Spanuth og Lohmann, Præsterne Lensch og Andersen har i Gaar været stævnede til Kommissionen.

— »Unser Land’s« Uddeling besørges meget mangelfuldt, af Postvæsnet. I Byen har vi vore egne Uddelere. Der trykkes 30—40,000 Eksemplarer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

30. januar 1920. Ernst Christiansen: “Anbefaler en længere Frist, da Mødefrihed stadig savnes”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

30. Januar: Klokken 11 mødes i Officerskasinoet Kontrolkommissionerne og de tekniske Raadgivere fra 2. Zone med Sydow og Heftye for at fastsætte Afstemningsdagen. Den internationale Kommission foreslaar 2. Marts. Kontrolkommissionerne har billiget det. Anbefaler en længere Frist, da Mødefrihed stadig savnes. De tyske Raadgivere modsiger dette. Dr. Løhmann: Møderne er kun blevne forstyrrede i overvejende tyske Egne, hvor man vil frabede sig dem. Jeg nævner Ellund. Da alle er stemte for Søndag den 7. Marts, bøjer jeg mig, efter at Sydow har lovet at tilvejebringe Mødefrihed.

— Samtale med Bruce, der lover at ordne Papir spørgsmaalet. —

Endnu større Rykind paa Bladets Kontor end ellers. Journalister, Flensborgere osv.; næsten umuligt for Bladets Medarbejdere at faa Arbejdet til Bladet gjort.

— Statskommissær Køster, der har ledet den tyske Agitation, forlod den 25de Afstemningsomraadet efter en Afskedsfest i »Alt-Flensburger Haus«, hvor Tyskerne har Pressehjem og Hovedkvarter midt iblandt Billederne af Flensborg-Skibe under Danebrog. Nu skal han allerede vende tilbage som den tyske Regerings Repræsentant hos Kommissionen.

— Dr. Todsen er omsider udvist. En Afskedsdemonstration er forbudt.

— I Aften glimrende Møde i Logehuset. Brødrene Andersen og Seminarielærer Eskildsen. Tilraabene viser, hvor spændt, den store Forsamling følger med.

— Ruder slaas ind hos en dansk Mand i Mathildegade og paa Tillidsraadets Kontor.

— Maleren H. Slott-Møller har begyndt at arbejde paa danske Plakater.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. januar 1920. “Politiet havde overalt i denne tid en vanskelig opgave…”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

I tiden inden afstemningen i zone 1 såvel som i tidsrummet mellem denne og afstemningen i zone 2 blev der fra både dansk og ikke mindst tysk side udfoldet voldsom agitation, som af og til medførte uroligheder, stundom af alvorlig art.

En sådan fandt sted den 29. januar, da der var udgået opråb til de tyske flensborgere om at sige borgmester Todsen farvel. Han var nemlig blevet udvist af kommissionen.

Jeg spurgte Bierbach om han mente, at bypolitiet kunne sikre ro og orden, hvilket han benægtede, samtidig med, at han henstillede, at søge hjælp fra militæret. Jeg forsøgte forgæves at få en sådan. Jeg lod nu kommissionen vide, at kunne politiet ikke ved den lejlighed håndhæve ro og orden, ville jeg øjeblikkelig forlange min afsked med den motivering, at jeg ikke var blevet støttet, som jeg mente at have krav på.

Det varede ikke længe før den britiske batallion af Sherwood Foresters i Mørvig var rede til at assistere og afspærre gader og veje, der førte til og fra Todsens bolig. En mængde mennesker var på benene, men vovede ikke at foretage sig noget og Todsen afrejste uden at der fandt nogen demonstrationer sted.

Alt som tiden gik og vi nærmede os afstemningen i zone 2 blev demonstrationerne mere og mere intense og vi havde hver dag nok at gøre i hele afstemningsområdet med at opretholde ro. Politiet havde overalt i denne tid en vanskelig opgave, men vi løste den ganske tilfredsstillende, og i alle tilfælde bedre end man kunne forvente med uøvet personale.

Af og til fik vi én håndsrækning af militæret, men ikke i Flensborg, det vanskeligste område i hele det af kommissionen besatte land. Der herskede som følge heraf stadig divergens mellem kommissionen og mig.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

29. januar 1920. Voksne opildner skoleelever

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. Januar: Tropperne kommer ikke af Sted endnu. — »Flensborg Avis« kan ikke faa Papir, da Centralen i Berlin vil fraregne »Unser Land’s« Papir fra vor Ration.

— I Aften dansk Møde i »Sanssouci«, knap fyldt, da der samtidig holdes flere Særmøder andre Steder. P. Kaad, H. J. Christensen. P. Grau. Paa Hjemvejen ser vi, at et af vore Agitationsvinduer bliver slaaet i Stykker. Gerningsmanden fanges.

— I Eftermiddags er en stor Lærredsplakat (Rafts Idé), som vi har udspændt over Toosbüygade, bleven reven ned af tyske Skoledisciple, der er opildnede af voksne.

— I Aften godt Møde i Vi Kro trods tyske Modtalere. Kloppenborg, A. Grau.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

28. januar 1920. Afstemningsdagen drøftes

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Januar: I et udvidet Udvalgsmøde, som overværedes af Kloppenborg, drøftes Listearbejdet og selve Afstemningsdagen; vi enes om at foreslaa, at hele Fristen benyttes, saa Afstemningen tidligst bliver 10. Marts. — I Morgen skal omsider nogle Tropper gaa til Vesteregnen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. januar 1920. “Danske Børn har maattet forlade Skolen, fordi de blev pryglede af de tyske”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Januar: Engelske Tropper kommer til Mørvig; min Kone siger nogle Velkomstord. Med Advokat Andersen til Bruce, paataler Skoledisciplenes Optøjer i Flensborg, som Lærerne ikke er uskyldige i, og Forstyrrelserne af vore Møder i Landdistrikterne. Danske Børn har maattet forlade Skolen, fordi de blev pryglede af de tyske. Flertallet af Børnene holder altid med Lærerne. »Die Wacht am Rhein« og Slesvig-Holsten-Visen synges med Flid i Skolerne.

De hjemvendte Soldater mobiliseres for at forstyrre vore Møder paa Landet, saaledes i Ladelund. Der skal ligefrem være dannet en Forening til det Formaal. Bruce siger, at Møderne maa anmeldes til Landraaden, der kan sende Politi. Andersen tager til Mødet i Agtrup, som dog opgives efter Aftale med Pastor Muuss, fordi der er Masser af Urostiftere fra Egnen og langvejs fra. Skriver i Aften en Redegørelse til Bruce med Klager fra Forældrene som Bilag.

— I Hjoldelund holder A. Grau og Holger Andersen et udmærket Møde, som en tysk Taler ikke evner at forstyrre.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. januar 1920. ” Et musikkorps spillede nationalmelodier, og jeg forestillede nogle veteraner fra 1864 for kommissionen”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 27. januar kørte jeg til Vandrup for at tage imod kommissionens medlemmer på jernbanestationen. Toget standsede her et par timer, for at for at kommissisærerne med damer kunne spise frokost. Et musikkorps spillede nationalmelodier, og jeg forestillede nogle veteraner fra 1864 for kommissionen. De nye gendarmer, som optrådte her, havde god holdning og gjorde et godt militært indtryk. Sir Charles Marling fandt dem fortræffelige.

Modtagelsen i Flensborg var festlig. Jeg havde aftalt med de afgående tyske autoriteter og med de dansksindede flensborgere, at der ikke skulle demonstreres eller flages den dag – for ikke at få uro på den konto – og det blev holdt. Engelske og franske tropper saluterede, og på ”Flensburger Hof” fløj det engelske, franske, norske og svenske flag til tops.

Efter at den internationale kommission havde overtaget bystyret, indrettede jeg mig i mit kontor på rådhuset i Flensborg. En dansksindet kontorchef, hr. Koch, bestred de skriftlige anliggender, til assistance havde vi to damer. Dansk og tysk var ligeberettigede sprog og blev benyttet i flæng med tilbørligt hensyn til hvilke autoriteter og personer, vi korresponderede med. Til kommissionen blev der som regel benyttet fransk, i visse tilfælde engelsk. Dertil skulle der træffes en næsten overvældende mængde afgørelser i henhold til indberetninger fra landråder, politimestre, gendarminstitutioner, civile myndigheder og privatpersoner. Vi sled fra morgen til aften – og arbejdet gled efterhånden helt godt.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

26. januar 1920. “Vi vil hjem til Danmark!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

26. Januar: En af de betænkelige Tillidsmænd skriver til mig: »De urolige Nætter er forbi — første Stormløb lykkedes overvældende — det første Sejrsslag. Jeg vil aldrig glemme Toget i Gaar gennem Byen, denne imponerende Opstilling paa Søndertorv — Deres: Vi vil hjem til Danmark! og »Los von Preussen!« og som Ekko de Tusinders Hurra og Huevinken. Tak!«

— Fra Jernbanehotellet set de fire Kommissionsmedlemmers Ankomst. Militær Honnør og Afspærring. Bagefter rives Spejderpigernes smaa Flag fra dem. De tyske Betjente hindrer det ikke.

— I Eftermiddags havde Kommissionen indbudt sine Embedsmænd og Raadgivere til»Flensburger Hof«. Vekslet nogle Ord blandt andet med Claudel og Heftye, Loyer, Fru Bruce, Iversen og Dr. Christians. Champagne og staaende Buffet.

—En Del af vore Folk, saaledes  J. C. Paulsen, P. Thomsen, J. E. Bossen, P. Simonsen er nu travlt sysselsatte i KontroIkommissionen og med Afstemningens tekniske Forberedelser. Vald. Sørensen har overtaget Politimesterposten. 

— l Dag udgivet det første Nummer af »Unser Land« med et Vikingeskib som Titelvignet, tegnet af Arkitekt Dall, efter at vi omsider har faaet Papir. Holger Andersen og Tage Jessen redigerer det ved Siden af deres store Mødevirksomhed. Latinskoledrenge river Avisbunken fra Uddelere.

— I Aften Møde i Ves. A. Grau og T. Jessen, stort Besøg, Førstelærer Voigt som Modtaler, nogenlunde roligt. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. januar 1920. Ernst Christiansen: “Gribende at høre »Der er et yndigt Land« fra Tusinder”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Januar: Blank Sol. Fru M. Jessen til Modtagelse af franske Tropper i Mørvig.

— Vort Friluftsmøde i Eftermiddags paa den nye Latinskoles Legeplads blev mægtig Forsamling. Alle Tillidsmænd med hvidt Baand om Armen, Spejdere, der sælger de rødhvide Sløjfer. Fra den Vogn, som er Talerstol, og som er tæt kranset af Drenge, ser Talerne ud over et Hav af Hoveder paa hele Pladsen og over i Byens Park. J. N. Jensen, Typograf Hans Thomsen, jeg og A. Gran taler kort. Derefter ordnes Folketoget og sætter sig upaavirket af barnlige Moddemonstrationer i Bevægelse lidt langsomt, for faa i Rækken (5), for lidt Musik (2 Musikkorps). lngen Steder i Byen kan man overse hele Toget; det er endeløst. Det naar fra Nørreport til Søndertorv. Sort af Mennesker paa begge Sider i de sydlige Gader. Tilløb til Demonstrationer. Flere Forsøg paa at tage Danebrogsflag afvises af Tillidsmændenes kraftige Næver. Langsomt, undrende, stolte, drager Folk af Sted. Ingen Trusler om Fotografering og efterfølgende Boykotning har skræmt dem. Paa Fortovet, ved Vinduer staar nogle, som ikke har turdet gaa med. Det bryder i dem. Paa Søndertorv fra et anden Sals Vindue nogle Ord til den vældige Forsamling, derefter A. Grau. Vinker med et Flag, stor Jubel. Gribende at høre »Der er et yndigt Land« fra Tusinder paa dette Sted.

— I Aften vældige Møder i Logehuset og Borgerforeningen. Folk er meget oplivede. Corn. Hansen siger i Logehuset: Vi har benyttet Dagen til en Tilkendegivelse, som Tyskerne endnu aldrig har kunnet opvise Magen til, trods Embedsapparat og udkommanderede Skoler og oppyntede slesvigske Husarer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

24. januar 1920. “… jeg påbød dem at behandle danske og tyske flensborgere ganske på samme måde.”

Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Den 24. januar nedlagde overborgmester Todsen sit embede. Samme dag afmarcherede tyske tropper fra Flensborg under store ovationer. Byen var overalt flagsmykket og der blev holdt begejstrede taler på Søndertorv, men uorden var der ingen af. De danske holdt sig borte og tyskerne var eneherrer i byen, man måtte absolut få det indtryk, at Flensborg var en tysksindet by.

Fra det øjeblik, da den sidste tyske soldat havde forladt Flensborg, fik politimester Waldemar Sørensen ansvaret for ro og orden i byen.

Næste dag afholdt jeg sammen med Waldemar Sørensen en parade over bypolitiet i en af salene på rådhuset. Af Flensborgs op mod 100 politibetjente var størstedelen til stede under kommando af politikommissær Bierbach. Denne havde indgående meddelt os besked om alle forhold, således at vi var godt forberedt. Bierbach havde forsikret mig om, at vi kunne stole på hans undergivne, de var beredt til at tjene os loyalt.

Alt politi skulle vedblive at bære deres tyske kokarde, eftersom de jo endnu var tyskere, havde jeg bestemt. Til vidnesbyrd om, at de nu var trådt i vor tjeneste, skulle de imidlertid bære det tidligere omtalte blå armbind om venstre arm med skjoldet, hvorpå stod bogstaverne C.I.S.

Jeg holdt på tysk en kort tale til disse mine nye undergivne, idet jeg påbød dem at behandle danske og tyske flensborgere ganske på samme måde. Det var deres pligt nu, da de alle var gået ind på at tjene os, at skride ind mod urostiftere fra begge lejre, og så længe, de gjorde det, ville ingen blive desavoueret af mig. Jeg sagde til dem, at deres nærmeste foresatte (Bierbach) havde garanteret mig deres loyalitet, og at jeg var glad for at vide, at vi havde med et dygtigt og vel disciplineret korps at gøre. Jeg havde tillid til dem.

Da jeg gerne ville danne mig et indtryk af, hvor mange af betjentene, der kunne tale dansk, bad jeg disse træde frem. Der var ca. 30 mand. Jeg sagde på dansk nogle ord til dem, at hvilket sindelag de end havde, forventede jeg, at de ville gøre deres pligt ganske som deres kammerater, med lige ret til begge sider.

Betjentene, af hvilke jeg talte med en del, gjorde et fordelagtigt indtryk på mig, og jeg gik fra paraden med indtrykket af, at vi måske ikke var så dårligt hjulpet med disse folk, som man skulle tro.

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.

24. januar 1920. Damerne uddeler flag fra Christiansborg.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

24. Januar: Fru Bankdirektør Thomsen, min Kone og flere Damer uddeler Flagene fra Kristiansborg til dem, der i sin Tid har bedt om et Flag. Tyskerne holder Afskeds-Friluftsmøde paa Søndertorv. Masser af Skolebørn. Et Par Tusind af Deltagerne følger Rigsværnet til Banegaarden. 6 Husarer i Spidsen, der er forskrevne fra Slesvig. —

I Aften Møde i Ellund. Holger Andersen, H. Petersen. — De første franske Soldater er ankomne i Dag og har overtaget Vagten ved »Flensburger Hof«.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

23. januar 1920. Kirkeudvalgsmøde i Borgerforeningen

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. Januar: Pressehjemmet i Raadhusgade forevises færdigt, udmærket indrettet af Direktør Jespersen og Skibsmægler Vilh. Jensen.

— Kirkeudvalgsmøde i Borgerforeningen. — Damgaard ønsker Centralhotellet i Nibøl købt til Kontor. Søgaard ønsker et særligt Kontor. Presseudvalget og J. C. Møller bemyndiges til at ordne Troppernes Modtagelse.

— I Aften Tillidsmandsmøde. Forelægger Grunde for og imod. Almindelig Tilslutning til Frilufts-Tilkendegivelsen. Ved Kaffebordet igen utallige Forespørgsler til Corn. Hansen og mig. Bagefter Distriktsformandsmøde. Sildig Afslutning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. januar 1920. Ernst Christiansen: “Skolebørnene kommanderes til tysk Afskedsdemonstration”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. Januar: Skolebørnene kommanderes til tysk Afskedsdemonstration den 24de for Dr. Todsen og Kigsværnet. — Mellemslesvigsk Udvalg og Underudvalgene drøfter alle foreliggende Spørgsmaal. Imødegaar Betænkelighederne ved Frilufts – Tilkendegivelsen, fremhæver Indtrykket indadtil — afstiver de ængstelige, opmuntrer os alle — og udadtil paa Nordslevig, paa. Danmark, paa Kommissionen. J. C. Møller foreslaar dagligt Krigsraad.

— Kloppenborg-, A. Grau og T. Jessen til Møde i Frydendal i det sydlige Nordslesvig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

21. januar 1920. “Skriver i en Artikel, at vi ikke mere agter at finde os i noget Overgreb”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Januar: Taler paa »Flensburger Hof« med Kaptajn Daniel Bruun, der er ret mistrøstig, derefter med Bruce. Refererer min Tale fra 18de. Man hævder, at Kommissionen er bunden af Fredstraktaten og ikke kan gøre meget. Der vil ikke blive Tale om nogen privat Selskabelighed for hans og Kommissionsmedlemmernes Vedkommende under Opholdet i Flensborg. De kielske Studenter vil ikke faa Lov.

— I Formiddags paa Tillidsraadets Kontor for at berolige nogle Tillidsmænd, der er betænkelige ved en Friluftstilkendegivelse. Affatter Indbydelsen hertil sammen med Cornelius Hansen; 6 Navne under. Telefonmeddelelse om, at Tyskerne vil mobilisere deres Ungdomsforeninger til at forstyrre vort Folketog. Skriver i en Artikel, at vi ikke mere agter at finde os i noget Overgreb.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. januar 1920. “Tysk Møde paa Kobbermøllefabrikken i Arbejdstiden.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Januar: De franske Soldater rykker ind i Haderslev. — Paa Kobbermøllen foranstaltede Direktionen i Gaar tysk Møde paa Fabrikken i Arbejdstiden, men de danske Arbejdere fik Afslag paa en Bøn om at maatte tilkalde en dansk Taler til Mødet eller Lov til at holde et særligt dansk Møde. — De flensborgske Skoler bruges af det tyske Udvalg til at hjælpe med at skaffe Husly til de tyske stemmeberettigede. I Latinskolen er 600 kielske Studenters Ankomst bebudet til den 24de.

— I Aften Møde i Frøslev. Kloppenborg og A. Grau. — Student Jens Holdts Flyveblad til de unge uddeles.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

18. januar 1920. Kursus i borgerforeningen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Januar: Pastor Jensen fra Bovlund begyndte i Morges Kursus’et med Morgenandagt. Advokat Andersen leder, til han tager til Lyksborg. Afslutter efter Mads Grams og H. J. Christensens Timer Klokken 5 Kursus’et med Tak og gode Ønsker.

Vi indleder i Dag officielt vort offentlige MødefeIttog med to samtidige Møder med dansk Sprog i Flensborg, desuden med Møder i Læk og Lyksborg. Advokat Andersen tager til Lyksborg og Kandidat, Andersen til Læk; de har stillet sig til Raadihed for hele Afstemningstiden og er en uvurderlig Støtte for os ligesom de Nordslesvigere, der helliger sig Landdistrikterne og skal danne en Smule Modvægt mod Slægtleds Forkuelse og fortsat Tvangsstyre.

Vi udsender Tillidsmænd til begge Møder i Avtomobiler for at hindre de bebudede Spektakler. I Lyksborg er tilforordnet Adler mødt og holder langt Foredrag; desuden andre Modtalere. Kloppenborg med til Læk, Tage Jessen til Lyksborg; begge Møder godt klarede.

I Flensborg Logehuset fyldt. J. C. Paulsen leder. Jeg holder en Slags officiel Tale, rettet til Venner og Modstandere og til Kommissionen. Peter Grau og Andr. Grau. Ned i Borgerforeningens Sal, saa fuldt, saa det næsten ikke er muligt for Talerne at slippe ind. Cornelius Hansen leder. Talerne fra Lyksborg er der allerede.

Fra Talerstolen ser man hen over Ansigterne, tætte som Blomsterne i en Engs Blomsterseng. Flere Gange, især under Peter Grans Tale, er Folk ude af sig selv af Begejstring. Talerne afbrydes af stormende Tilslutning. Bagefter Samvær i Teaterkafeen, Talere, Kursusdeltagere osv. Mange gode Ord.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. januar 1920. “Tyske Plakater opklæbes uantastede alle Vegne”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Januar: I Aftes tysk Møde fire Steder i Flensborg, de »sidste tyske Tilkendegivelser før Besættelsen«, Friluftsmøde paa Søndertorv og Demonstrationer foran »Flensburger Hof«. Dr. Todsen gør i Dag en Undskyldning hos Bruce. — Forandringen i Styret kommer slet ikke som den store Frigørelse, men Dryp i Dryp; 14 Dage efter Ratifikationen, 14 Dage af den knappe Afstemningsfrist, har Tyskerne frit Spillerum. De forkynder, at Spektakelmagere skal sendes til vore Møder. Dansk Plakatmaling mødes med Politiforbud. Tyske Plakater opklæbes uantastede alle Vegne, danske Opklæbere forulempes.

— Kursus’et fortsættes. I Aften Spejderpigefest. Ved Tableauet »De tre Zoner« — Danmark og de tre sønderjyske Børn — faar Gæster fra 3. Zone Taarer i Øjnene.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

16. januar 1920. Kursus i borgerforeningen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. Januar: De fleste af de Nordslesvigere, som vil optage et Arbejde i 2. Zone, samledes i Dag til Kursus i Borgerforeningen. Byder Velkommen ved Bordet. Selve Kursuset aabnes af A. Grau. En hel Del Tillidsmænd fra Flensborg Landkreds er til Stede, derimod kun et Par af de ledende fra den sydlige Del af Tønder Amt. Begge brødrene Andersen og Tage Jessen til Te, senere Thomsen fra Vindert, der ser mørkt paa Stillingen for 3. Zone. —

Kaptajn Daniel Bruun har som Politichef i Gaar aflagt Visit hos Dr. Todsen. Tilkendegivelser kan foranstaltes uhindret. — Landraad Wallroth, som er flyttet til Sørup, har taget Afsked med en meget danskfjendtlig Skrivelse til Befolkningen. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. januar 1920. “…Rømningsfristen er forlænget i 8 Dage”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. Januar: I Morges kom der en Ordre fra Garnisonskommandanten til paa første Side af Bladet at optage en Forordning om Indførelse af prøjsisk Militærdiktatur.

J. C. Paulsen og jeg protesterer hos Bruce, der stævner Overborgmester Todsen. Paa Kontoret erfarer man kort efter fra »Fl. Volkszeitung«, at Statskommissær Koster har sagt Besked om ikke at tage Kundgørelsen med. »Det lønner sig ikke for de fire Dage.« —

Mellemslesvigsk Udvalg og Agitationsudvalget udsætter Friluftstilkendegivelsen, fordi Rømningsfristen er forlænget i 8 Dage.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

14. januar 1920. “Plakatkrigen er begyndt.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Januar: I Dag løb »L a Marseillaise« ind paa Fjorden. Generalsekretær Bruce kom paa en engelsk Torpedojager. Ned paa »Flensburger Hof« for at byde ham Velkommen. Faar et Eksemplar af Proklamationen, der offentliggøres i Morgen.

— I Aften nyt »Borgermøde« i Borgerforeningens store Sal. ,T. C. Paulsen, Frost, J. C. Møller os jeg taler. Aanden fra Tillidsmandsmøderne savnes dog. Disse Hundreder af Tillidsmænd, som er tømrede sammen i begejstret Arbejde, faar ikke let deres Sidestykke. Plakatkrigen er begyndt.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. januar 1920. Ernst Christiansen: “Vi maa ud i Offentligheden…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalg. Forelægger Tanken om en Gadedemonstration som Modvægt mod alle de tyske. Vi maa ud i Offentligheden engang. Et rødhvidt Tegn bestilles i København.

— I Eftermiddag taler min Kone paa det første Kvindemøde, som hun sammen med andre Damer har indkaldt. 300 Deltagere. — Krydseren »Carysfort« løb i Gaar ind paa Fjorden.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. januar 1920. “I Aften kom endelig Meddelelsen om, at Fredstraktaten er ratificeret.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Januar: I Aften kom endelig Meddelelsen om, at Fredstraktaten er ratificeret. Danske Borgere ringer til hinanden.

– – Et halvt Hundrede saarede fra Lazaretterne offentliggør en varm Tak til Løjtnant O. S. Nellemann (Næstved) og Redaktør L. P. Christensen, som i længere Tid har gjort et stort Arbejde for dem, efter at Fru K. Simonsen paa Sønderjysk Fonds Vegne havde begyndt at tage sig af særlig trængende Folk. Fru Simonsen forestaar paa Fondets Vegne et omfattende Velgørenhedsarbejde. (Der er nedsat et flensborgsk Udvalg, bestaaende af Fru Simonsen, Vinhandler Andr. M. Holst, Faktor L. K. Lausten, Advokat Ravn.)

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

9. januar 1920. “Fredstraktatens første Affattelse er Sydslesvigs § 5.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Januar: Paataler, at »Unser Land« endnu ikke er bestilt i de vestslesvigske Sogne. — Detlef Thomsen, Vindert, har i Anledning af de tyske Blades hadske Felttog imod ham taget Bladet fra Munden i »Husumer Nachrichten« for 6te ds. Fredstraktatens første Affattelse er Sydslesvigs § 5.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

7. januar 1920. “Flensborgske Arbejdere er enedes om at rette en Henvendelse til Kammerater i Kongeriget”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Januar: Fru Charlotte Haslund, »Berlingske Tidendes« udsendte Medarbejder i Flensborg, fik den 5te ds. Tilhold om at være ude af Landet inden næste Morgen Klokken 6. — I Aftes Distriktsformandsmøde, paa Grund af Daarligdom ikke med. Flensborgske Arbejdere er enedes om at rette en Henvendelse til Kammerater i Kongeriget.

— I Aften »Borgermøde« i Borgerforeningens lille Sal (i den store samles St. Hans Sogn), Grosserer J. G. Paulsen indleder. Jeg: Reserverne maa frem! Arbejderstanden har hidtil draget det største Læs. hvad Underhaandsarbejdet angaar. J. C. Møller, C. Hansen, Ravn taler: man deler sig sognevis. — En Postfunktionær venter 60—70 Procent danske Stemmer blandt Bestiilingsmændene paa Posthuset; paa Raadhuset ventes ligeledes et stort Procenttal.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

2. januar 1920. Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs bestyrelse

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse og Udvalgslederne. Foreslaar et Kursus for de Nordslesvigere, som vil tage et Arbejde op paa Landet, saa de kan være klar over den historiske Baggrund og vore nationale Nutidsvilkaar i de paagældende Egne.

I øvrigt træffes Aftaler vedrørende Møder, Lysbilleder,

Særmøder for at hverve Agitatorer i borgerlige Kredse, blandt Kvinderne, vedrørende Udgivelsen af »Unser Land« osv. »U. L.« skal straks gennem Postvæsnet bestilles for hver Familie i 2. Zone.

Lige før Nyaar er der begyndt at udkomme et nyt tysk Blad i Flensborg, »Flensburger Tageblatt«. Det faar Tilskud af det store tyske Afstemningsfond.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

1. januar 1920. “En storslaaet Afsked”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. Januar: Deputationer gaar om Bord med Blomster. Folkevandring til og Folkehav paa Skibsbroen. Ti Tusinde Mennesker. En storslaaet Afsked. Latinskoledrenge prøver forgæves at demonstrere; deres Sang drukner i Hurraraab og danske Sange. Tillidsmændene er paa Post. — Fagforeningskartellet har sendt Fru Ramsing en officiel Tak.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

31. december 1919. “Nyaarsaften fejres paa Juleskibet”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. December: Nyaarsaften fejres paa Juleskibet. Klokken 12 lyder Dampfløjten, og der gaar Raketter til Vejrs. Vi synger »Kongernes Konge«. Alle Kirkeklokker ringer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. december 1919. “Der er gjort meget for de syge og saarede”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. December: Den altyske Presse raser, og man har fra tysk Side søgt at mobilisere Hr. Zahle mod Juleskibet. Hver Dag fra første Juledag har 600 Børn, enkelte Dage to Hold, været til Fest i Borgerforeningen og jublet ved »Ægir«-Filmen. Der er gjort meget for de syge og saarede. — I Aften Tillidsmandsmøde i Logehuset. Fuldt Hus. Vælgerforeningen har nu 6000 Medlemmer i Byen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

 

23. december 1919. Juleskibet hilses med sang og flag

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. December: Juleskibet kommer i Sol og Vinter og hilses Velkommen med Lommetørklæder og Flag og Sang. Oberstinde Ramsing har gennemført Ekspeditionen trods Myndighedernes Vrangvilje; kun nogle faa af Deltagerne har kunnet faa Udenlandspas; af Hensyn til Arbejderne tør man ikke bruge Tvang.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. december 1919. Stævnelse af alle fagforeningers bestyrelser

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. December: I Gaar havde Hr. Adler stævnet alle Fagforeningers Bestyrelser sammen i Flensborgs Fagforeningshus. Af en offentliggjort Meddelelse ses, at de er gaaede med i et (af Dr. Køster dannet?) Afstemningsudvalg. — I Formiddag det første Aktionsudvalgsmøde. Planer om Plakater, Lysreklame osv. I Aften Spejderfest, stuvende fuldt. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)