Engelske Blade indrømmer, at England allerede har tabt 18,000 Mand i Krigen. Den engelske Fabriksejer Ritzons Paastand, at Tysklands Tab skulde være 3-400,000 Mand, er fuldstændig usand. Ligeledes Paastanden om, at Kejseren skal have forbudt at offentliggøre Tabslisterne. Den officielle “Reichanzeiger” offentliggør dagligt Tabslisten. Tabet er ikke tilnærmelsesvis saa stort, som de engelske Kilder paastaar.… Læs videre
Den 15. om natten kl. 3 forsøgte franskmanden et angreb. Et par fyrende maskingeværer, som først havde opdaget angrebet, samt nogle granater var tilstrækkeligt, og han trampede så tilbage gennem roemarken.… Læs videre
86’eren Hans Petersen fra Mølmark ved Broager fortæller:
Den 15. Sept. 1914. Vi laa i Granatild hele Dagen. En Granat slog ned i 2. Kompagni, dræbte 4 og saarede 2 Mand. Om Aftenen fik vi Middagsmad af Feltkøkkenet og et lille Brød at dele til 5 Mand.… Læs videre
86’eren Hans Petersen fra Skodsbøl ved Broager fortæller:
Den 14. Sept. 1914. Førend det blev lyst om Morgenen, havde vi hentet nogle Kartofler og et Par Gulerødder nede i Byen og kogt dem i vore Kogekar.
Hele Dagen laa vi i Granatild. En Granat slog ned i en Kolonne Heste og dræbte 3 af dem.
Hemming Skov fra Københoved, Inf.-Reg 176, I. battl. fortæller:
Vi gik altså over den russiske grænse, men gik tilbage igen. Dette gentog sig i øvrigt flere gange i løbet af kort tid, og jeg tænkte hver gang: Frem og tilbage er lige langt.
Men her, den 14. september 1914, passerede vi grænsen i retning vest-øst for anden gang.… Læs videre
Paa den nordlige Side af Aisnefloden, den 13. September 1914.
Jeg havde troet, at det i Modsætning til Fremmarch, kunde gaa tilbage uden at komme i Klammeri med Fjenden. Men, Gud bedre! Knap nok var vi i Middags som sidste Trop fulgt efter Armékorpset, før der kom Melding om, at Franskmændene havde besat Højderne ned til Aisnefloden, saaledes at vi havde Floden paa venstre Side og Fjenden til højre for os.… Læs videre
Så blev det morgen den 13.9. En stærk storm tørrede så nogenlunde tøjet. Den nye stilling blev forstærket, og det var nødvendigt, for straks begyndte det franske artilleri at tage den under beskydning. Denne gang blev vort artilleri ikke svar skyldig og kvalte alle fjendens forsøg på at trænge videre frem i opløbet.… Læs videre
Den 12. 9. hørte regimentet under Detachement Obernitz og havde således sammen med feltartilleri-regiment 45 til opgave at sikre 9. armékorps’ overgang over Aisne.
III bataljon gik i stilling foran Croutoy for at sikre regimentets afmarch.
Da melder kavaleriet om fremrykning af stærke fjendtlige infanterikolonner fra sydlig retning. Men samtidig med meldingen klasker allerede de første projektiler ind i landsbyen.… Læs videre
Hemming Skov fra Københoved, Inf.-Reg 176, I. battl. fortæller om slaget ved de Masuriske søer:
Russerne flygtede i vild panik, og dag og nat fulgte vi efter. Den 12. september var forfølgelsen så desperat, så vi fik ild fra vort eget artilleri; vi trak os skyndsomst tilbage, tog den grå hætte af hjelmene og spredte os.… Læs videre
Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under Landwehr-Division Goltz, som var en del af den 8. arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner senere på efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.
Efter at slaget ved de Masuriske søer var vundet, fulgte et forfølgelsesslag i dagene fra den 10.… Læs videre
Tilbagetoget fra Marne var Krigens store Vendepunkt.
Masser af Rytteri overhalede os bag fra. Jeg har aldrig set saa meget tysk Kavalleri som i de første Dage under Tilbagemarchen. Vi vidste jo dengang intet om, at tyske Kavalleristyrker havde været endnu nærmere ved Paris, end vi var.
Endelig en Morgenstund kom vi en Times Tid i Bivuak.… Læs videre
Det har regnet lige siden den 9., og det regner stadig.
Til at begynde med, virkede det forfriskende, men nu har Kanonernes og Bagagevognenes opæltende Hjulbevægelser, Menneskers- og Hestefødders uendelige Trampen forvandlet Vejene til ét ufremkommeligt Pløre. Ved Vic-sur-Aisne skal Armékorpset over Aisnefloden, og vor Bataillon skal overtage Dækningen.… Læs videre
Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under Landwehr-Division Goltz, som var en del af den 8. arme på ØstfronOten. Det var denne enhed min oldefar, Otto Theodor Wagner, senere på efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.
Den 9. september rykkede divisionen tilbage til Bialla, men skulle være klar til at rykke mod nord, som bagtrop for omkredsningskorpsene mod nord.… Læs videre
Den 10. september begyndte allerede kl. 4 om morgenen tilbagemarchen over Bargny mod nord til Gondreville og herfra sammen med divisionen over Morienval til Pierrefond med dets vidunderlige slot, så gennem de østlige udløbere af Compiègne skoven, en prægtig løvskov, til Trosly-Breuil i Aisne dalen. Igen en marchtur på over 30 km.… Læs videre
Hemming Skov fra Københoved, Inf.-Reg 176, I. battl. fortæller om slaget ved de Masuriske søer:
Den 9. september var der så en forrygende artilleri-duel, som vi endnu ikke havde set det. Straks om morgenen blev vi beordret frem med patronvognene, i en skov blev vi overfaldet med artilleri-ild. Atter tilbage.
Det at køre frem og tilbage var mindre behageligt, idet støvskyer fra den lange vognrække forrådte os, og af og til kom der en hilsen fra det russiske artilleri i umiddelbar nærhed.… Læs videre
En tysk styrke bestående af 22 officerer og 800 askari-krigere angriber det britiske hovedkvarter i Nyasaland District ved Karonga på nordsiden af Lake Nyasa. På tilbagetoget falder den tyske ekspedition i baghold. Sønderjyden Max Stein falder.… Læs videre
Det gik i nordlig retning over La Celle, hvor Petit Morin blev passeret igen, og Vendiere og Viffort, som først for tre dage siden blev passeret, og som ligger over 25 km nord for Neuvy. Lange ophold i marchen er et uundgåeligt bi-fænomen ved tilbagetog. Ved hver kort standsning synker folk som døde ned i vejgrøften og på landevejen.… Læs videre
Om Aftenen den 8. September passerede vi Hovedlandevejen til Paris, og en Vejviser forkyndte, at der fra dette Sted kun var 45 km til den franske Hovedstad. Den Nat kom 2. Batl. paa Forpost paa et Højdedrag et Stykke udenfor Byen Esternay. (…)
Det var stille og meget mørkt. Hen paa Aftenen kom der ude fra en Melding tilbage til Bataillonen, gaaende ud paa, at man langt borte havde hørt noget syngende nærme sig ad Landevejen.… Læs videre
Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.
8. september 1914
Sønderjylland
Der gaar morsomme Historier
En Sønderjyde har meddelt ”Kolding Avis”, at Tyskernes Adfærd over for Sønderjyderne i det hele har undergaaet en paafaldende Forandring siden Krigens Udbrud. Den er næsten forekommende og elskværdig, og vi mærker intet til de sædvanlige Trakasserier.… Læs videre