Tag-arkiv: krigsfanger

9. marts 1915. Krigsfanger i Sønderjylland på kultiveringsarbejder

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Krigsfanger i Nordslesvig

Store Kultiveringsarbejder

Det har gentagne Gange været om­talt, at Krigsfanger skal benyttes til om­fattende Kultiveringsarbejder i Nord­slesvig. Nu meddeles nærmere Op­lysninger om disse Planer og deres Gennemførelse.

De Andelsselskaber, der dannes til Arbejdets Udførelse, kommer til at ar­bejde under meget heldige Betingelser. Staten stiller Kapitalen til Raadighed til 4½ pCt. Laanet skat afbetales i Løbet af 10 Aar; de to første Aar er Laanet rentefrit.

Ved Sommersted bygges en Lejr til 300 Fanger til Opdyrkning af Lavmosearealet ved Spangaa. Kultiveringsarbej­det vil omfatte 150 Hektarer i Egnen ved Refsø, Sommersted, Kastvraa, Hjerndrup, Bjerndrup, Kolstrup og Simmersted.

En anden Lejr til Optagelse af 1000 Krigsfanger bygges ved Gabøl. Opdyrkningsarealet, dels lave Enge, dels Hede og Højmose, omfatter 1240 Hek­tar i Skrydstrup, Uldal, Bevtoft, Kolsnap, Gabøl og Hjartbro.

Ved Gaarden Enemark mellem Grav­lund og Højrup Stationer skal der bygges en Fangelejr til 1000 Mand til Behandling af et 286 Hektar stort Areal øst for Lindetskov og syd for Landevejen Højrup-Arnum Nykro. Udgifterne er anslaaet til 175,000 Mk. Arealet skal først afvandes, derefter be­handles med Redskaber, mergles, til­føres Kunstgødning og tilsaas.

I Omegnen af Bovlund Østerterp skal der anlægges en Fangelejr til 700 Mand til at behandle de lave Enge og Marker fra Bovlund ind efter Løjtved og Landeby.

Til en Fangelejr paa 1000 Mand opføres to Barakker til hver 500 Mand.

Lejren, der spænder over et fladerum af ca. 2½ Hektar, omgives af et 2-3 Meter højt Staaltraadshegn, Barak­kerne bygges af Træ og dækkes med Tagpap, de har Ovenlys og kan opvarmes. Til Seng faar hver Fange en Straasæk og et Tæppe. Indenfor Hegnet ligger Køkkenet, to Brønde, Sanitetsbygningen, Nødtørftshuse osv., udenfor ligger en solidere bygget Træ­barak til Bevogtningsmandskabet. 100 Fanger bevogtes af 15 Mand.

Opførelsen af Barakker m. v. er overdraget Tømrermester Sprenger i Haderslev. Driften af samtlige Fange­lejre i Slesvig er taget i Entreprise af Firmaet Jørgen Brandt i Rendsborg.

Fangerne skal tjene mindst 2½ Pg. i Timen og kan højst faa 10 Pg. Da Arbejdet saaledes bliver meget bil­ligt udført, skal Andelsselskaberne se­nere betale en passende Sum til Militærforvaltningen.

Hver Fange faar daglig 500—700 Gram Brød. Om Morgenen gives der Mælke- eller Melsuppe, senere 500 Gram tørrede Grøntsager, Soyabønner, Kaalrabi eller 1500 Gram Kartofler, hveranden Dag 150 Gram Kød eller Flæsk, om Aftenen Ost og Sild. De nævnte Mængder fordeles naturligvis paa Ugens forskellige Dage og efter Næringsindhold. Efter Mørkets Frem­brud maa Fangerne ikke forlade Ba­rakkerne.

2. marts 1915. Fangelejr ved Jaruplund, rationering – og faldne nordslesvigere

Senest ændret den 3. marts 2015 12:35

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Fangelejr ved Jaruplund

Tirsdag den 23. Februar ankom der til Jaruplund sydfor Flensborg ca. 1000 Krigsfanger, der indkvarteredes i de dér opførte store Barakker. Fan­gerne, hvoraf der baade findes Bel­giere, Franskmænd, Englændere og Russere i yderst forskellig Mundering, skal beskæftiges ved Kultiveringsarbejder i de store Moser mellem Jaruplund, Sankelmark, Barderup og Veding.

Til Fangelejren, der bevogtes af en Styrke Landstormssoldater, maa ingen civile nærme sig længere end i ca. 100 Meters Afstand.

Brød- og Melpriserne

er ifølge Bekendtgørelse fra Landraaden i Sønderborg fastsat til 10 Penning for 100 Gram Hvedebrød, 35 Penning for 2 Pund Rugbrød, 28 Penning for 1 Pund Hvedemel og 26 Pen­ning for 1 Pund Rugmel.

I Lørdags Eftermiddags var der et saadant Run til Udlevering af Brødkort paa Byens Raadhus, at der maatte til­kaldes Politi for at regulere Salget.

I Skærbæk

har den kommunale Kommission ved­taget at opkøbe 10,000 Pund røget Svinekød.

Faldne Nordslesvigere

Bagermester Georg Clausen, Røde­kro, er falden 10. Februar paa den østlige Krigsskueplads. Han var 26 Aar gammel og efterlader ifølge „Hejmdal“ Enke og et Barn.

Seminarist Stabel fra Stub­bæk Mark er falden i Nærheden af Nampcel.

Peter Høj Jun. af Hundslev er falden paa den østlige Krigsskueplads.

H. Wehner fra Gjelstoft ved Arnum er falden den 27. Januar i Elsass. Han var 28 Aar gl. og efterlader Enke og Børn.

Den unge Anders Simonsen fra Allerup er falden i Begyndelsen af Februar paa den vestlige Krigsskue­plads.

Tidligere Hotelejer Paul Ulrich i Flensborg er ifølge „ Flensborg Avis“ falden ved Perthes 17. Februar.

28. februar 1915. “Sådan er krigen jo …”

Paa Lasaret i Rusland.

I… I Rusland, den 28. Februar 1915.

Kære Kone og Børn!

Nu er det atter nogenlunde med højre Haand. Den venstre er endnu i Bind, men vil forhaabentlig ogsaa komme sig, og saa er jeg igen godt kørende. Særlig naar man betragter saa mangen Kammerats Skæbne, maa man være fuldkommen tilfreds. Mit gamle Kompagni, der ogsaa ligger her i Stilling, har haft Tab. Mange er syge, en Del er faldne og en Del er savnede eller i russisk Fangenskab. Vi havde et alvorligt Stormangreb om Natten den 24. Februar, da nogle af mine bedste Kammerater blandt Underofficererne faldt i Fangenskab. Jeg har grædt mangen stille Taare for deres Skæbne. Men saadan er Krigen jo …

Vi tager ellers meget Hensyn til den civile Befolkning. Naturligvis maa de rømme Husene for os og stille, hvad der ellers findes, til vor Raadighed. Der løber her umaadelig mange fattige Kvinder omkring, uden Bolig og Brød. Det er Familier, som ligner Sigøjnerne hos os. Fattigdom og Smuds er der meget af; men Folk her kender jo ikke andet.

Hvorledes staar Sagerne hjemme? Naar jeg engang kommer hjem, vil vi gøre os det hyggeligt. Jeg tænker meget paa Børnene. De skal begge afhente mig, naar det først er saa vidt. Jeg haaber, at D. bliver flyttet op til Paaske. Saa skal han faa en smuk Gave. Heller ikke W. skal forblive tomhændet. Bed kun om, at jeg maa koI Aftes ankom der 4 nye Melderyttere til vor Brigade: en fra Aabenraa, en fra Haderslev og to fra Sønderborg. Manden fra Aabenraa genkendte mig straks og var glad for at høre noget hjemmefra.

Det var Jürgensen fra Vægterpladsen. Jeg har truffet overordentlig mange Nordslesvigere, vi taler Dansk og genkender stadig hverandre.

Tusinde Hilsener Din trofaste
Cl.

Efterskrift:
Kære Kone I Hjertelig Tak for Pakkerne! Jeg modtog nu lige en, nemlig med Bonbon og Rum. To kom i Aftes, en med Smør og en med Bouillontærninger. Det er altsammen storartet, og Glæden er stor! Mine Kammerater modtog ogsaa Sendinger, og der raader en ret tilfreds Stemning.

ISL_Lazaret østfront
Lazaret på østfronten (Museum Sønderjylland)

 

 

24. februar 1915. Fangelejren ved Tinglev, grisejagt og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Fangelejren ved Tinglev

I Lørdags Eftermiddags Klokken 5,30 ankom ifølge „ Flensborg Avis“ der til Tinglev et Vagtkommando fra Gü­strow med 1000 Krigsfanger, Fransk-mænd, Belgiere og Englændere. Der var nogle Befalingsmænd iblandt, som oversætter Befalingerne til Fangerne. Englænderne var for det meste unge, smaa Mænd. Der siges, at det alle er frivillige, som har meldt sig for at komme herop til Jordarbejde. I Morgen skal der komme 1000 Mand mere.

Handelen med Trækstude

har, skriver „Dybbøl-Posten“, været meget livlig i Sønderborg. Alle de Stude, der stod til Salgs hos Gæstgiver Petræus, er blevne solgte paa to nær til ret antagelige Priser. Det er den gode Side ved Studehandelen, at Vær­dien saa temmelig kan beregnes efter den Værdi, de vil have som Slagtekvæg; saa noget større Tab kan der ikke op-staa ved et Tilbageslag, saaledes som dette for Tiden vil kunne ske med de høje Hestepriser.

15 i Stedet for 30 pCt. Rugmel i Hvedebrød

Forbundsraadet har givet Landcen­tralmyndighederne Bemyndigelse til at tillade, at der ved Bagning af Hvede­brød kun anvendes 15 i Stedet for 30 pCt. Rugmel, eller at Bagerne i Stedet for Rugmel anvender Kartofler, Byg­mel, Majsmel, Havremel eller lignende som Tilsætning.

Forandringen begrundes med Hen­visning til, at der i Overgangsstadiet mange Steder har vist sig ikke Mangel paa Mel overhovedet, men kun paa Rugmel.

Grisene maatte skydes

En Landmand i Sundeved havde forleden en So, som fødte en halv Snes Grise; men af Hensyn til Forholdene be­sluttede vedkommende Landmand ifølge „Flensb.A.“ straks at dræbe Grisene efter Fødselen. Dette maa Grisemor vist have haft en Anelse om; thi saa snart et menneskeligt Væsen betraadte dens Enemærker, bed den fra sig som en Rasende, saa det var umuligt at komme dens Afkom til Livs paa den Maade. Nu var gode Raad gode. Men Grisemor havde al­ligevel ikke regnet med, at Manden er en ivrig Jæger; thi resolut hentede han sin Bøsse, og nu knaldede Skud paa Skud, indtil alle Grise laa døde foran Jægersmandens Fødder.

Tabslisterne

„Flensborg Avis“ meddeler: Medens der hidtil paa Tabslisterne har staaet, at det var tilladt at gøre stedlige Ud­drag, staar der paa den prøjsiske Tabs­liste Nr. 155: „Eftertryk af Tabslisten, ogsaa i Uddrag, er forbudt. Det er kun tilladt at offentliggøre Enkeltopgivelser af Tabslisten, som vedrører Per­sonligheder af stedlig eller almindelig Interesse“.

Sønderjydske Blade kan derfor ikke længere bringe Uddrag, omfattende de fødte Slesvigere.

6a43-090
Franske krigsfanger på markarbejder

 

 

19. februar 1915. Store krigsfangelejre i Sønderjylland?

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Tyske Fangelejre i Nordslesvig

De prøjsiske Myndigheder har i Sinde at bygge Barakker til 6000 Krigs­fanger rundt om i Haderslev Kreds, skriver „Kolding Folkeblad“. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 3000 Mand, og mellem Gabel og Hjartbro en til 1000 Mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 Meter højt, og uden for dette Pigtraads­hegn rejses der saa Bygninger til Of­ficererne, Vagtmandskabet og Marke­tenderiet. Man regner med 15 pCt. Vagtmandskab til Fangerne. Hertil skal bruges den Del af Landstormen, der ikke har Militæruddannelse.

I Bajstrup og Sdr. Toldhus ved Flensborg er Fangelejrene allerede i Orden. Der er 2000 Fanger hvert Sted.

En meget stor Fangelejr skal ind­rettes ved Draved Mose i Nærheden af Løgumkloster. De vældige Bygnin­ger, der skal være helt af Træ, vil koste 200,000 Mark at opføre.

Fangerne vil blive benyttet til Op­dyrkning af Moser og Heder, formo­dentlig ogsaa til Markarbejde.

16. februar 1915. Send ikke patroner med feltpost! Nyt fra Hejmdal: Præster i felten, faldne, fangne, sårede

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Præster i Felten.

Af Præster fra Provinsen er, efter hvad “Schlesw.Holst. Sonntagsbote” meddeler 23 rykkede i Felten.
der af gør 10 Vaabentjeneste, nemlig Hess, Adelby (falden), Riewerts fra Uetersen (falden), Fischer fra Kotzenbøl (falden), von der Smissen fra Altona, Carstens fra Rendsborg, Bünz fra Wewelsfleth, Dorien fra Heiligenstedten, Fischer fra Højrup og Rieper fra Oldesloe.

8 gør Sjælesørgertjeneste: Chalybæus fra Flensborg, Bielefeldt fra Wilster (falden), Rodeke fra Sülfeld, Hansen fra Itzehoe, Thum fra Altona, Goebell fra Nørre Haksted, Petersen fra Dagebøl og Petersen fra Sønder Vilstrup.

Endelig her der meldt sig 5 til Sanitetstjeneste, nemlig Popp fra Løjtkirkeby (der nu gør Vaabentjeneste), Wind fra Arrild, Jansen fra St. Margarethen, Weidemann fra Kiebitzreihe, Gutjoh fra Langenæs og Fengler fra Elmshorn (der for Tiden er beskæftiget i Lasarettet i Hamborg).

Teologisk Kandidat Dr.phil. Thorning fra Altona, en ung Lærd, der særlig helligede sig orientalske Sprog, er falden. Endvidere er en Søn af afdøde Pastor Harms i Heiligenstedten, juridisk Kandidat Claus Harms, falden.

Falden.

Enke Line Schmidt i Hygumskov modtog forleden dag den Sørgelige Meddelelse, at hendes unge Søn Anders Schmidt, der sidste Efteraar meldte sig som Krigsvillig, kun ca. 18. Aar gammel, er falden paa den vestlige Front, ramt i Hovedet af en Kugle og død paa Stedet. Da en Kammerat, ogsaa fra Hygum Sogn, der har været med at begrave ham, har skrevet det, og hans Ejendele er Moderen tilsendt fra Kompagniføreren, er enhver Tvivl om Rigtigheden desværre udelukket.

Saarede.

Landbolsmand Valdemar Nissen paa Fæsted Mark, der har været med som Landeværnsmand paa den østlige Krigsskueplads for en halv Snes Uger siden blev saaret i højre Arm, saa at Benet tog Skade, hvorfor han længe har ligget paa et lasaret, har i denne Tid 14 Dages Hjemlov, førend han atter skal melde sig ved sit Regiment i Graudenz.

Fr. Bladt fra Tandselle er blevet saaret for anden Gang. Han blev den 17. September saaret i Munden af en Granatsplint. Derpaa kom han paa en kort Orlov hjem fra Lasarettet i Flensborg. Kort før Jul blev han ifølge “S.Z.” igen duelig til Felttjeneste og kom til Vestfronten, hvor han nu er bleven saaret ved et Bajonetstrik i Benet. Han ligger paa er Feltlasaret.

I russisk Fangenskab.

Fra den siden den 8. August forsvundne hans Juncker fra Ladegaard I, der sidst tjente i Sønder Vildtrup, har hans Paarørende nu faaet et Livstegn. Han var meddelt dem, at han er kommen i russisk Fangenskab og er indespærret i en Kaserne i Byen Nikolsk, i det østlige Rusland. Han meddeler, at han har det godt. Kortet fra ham er dateret den 8. Januar. Junker laa ved Infanteri-regiment Nr. 148 i Bromberg.

En Savnet.

En Søn af L. Christiansen i Moltkegade i Flensborg, der drog i Felten med 86’erne, har været savnet i længere Tid. Christiansen søgte derpaa Oplysninger gennem det internationale Bureau i Genf, men uden resultat. Derimod meddelte Bureauet ham ifølge “Fl.N.”, at der befandt sig en 86’er ved Navn Ernst Christiansen i fransk Fangenskab i Tizi Ouzou i Algier.

Fra Provinsen.

Postpakker til tyske Krigsfanger i Japan kan nu modtages til Befordring over Sverrig og Rusland.

Patroner maa ikke sendes med Feltposten. Overpostdirektionen i Kiel meddeler:
Ved Samlestedet Postkontor 7o Hamborg (Hühnerposten 1) er der nylig blevet standset flere Feltpostbreve, (Smaapakker), der var bestemte til Soldater i Felten og indeholdt Patroner. Der henvises i den Anledning atter til, at brandfarlige Ting som Patroner, Tændstikker og Tændeapparater med Benzin er udelukkede fra at kunne ekspederes med Feltposten.

Kartoflerne. Forbundsraadet har besluttet at forhøje Højesteprisen for Spisekartofler med 1,75 Mk.
I samme Forordning er der allerede fastsat Højestepriser for indenlandske tidlige Kartofler, som kan høstes i Tiden fra 1. Maj til 15. August, nemlig til 10 Mk.

Indskrænkning af Maltforbruget. Forbundsraadet har besluttet, at Øl-bryggerierne fra 1. Marts i det følgende Fjerdingaar kun maa anvende 60 pCt. af det gennemsnitlige Maltforbrug i det tilsvarende Fjerdingaar i 1912 og 1913; hvis dette gennemsnitlige Fjerdingsaarsforbrug ikke overstiger 40 Dobbeltcentner, maa der dog bruges indtil 70 pCt.. I Marts maa bruges 1/3 af den for det første Fjerdingaar 1915 beregnede Maltmængde.

15. februar 1915. Faldne, fangne, savnede, efterladte – og forbud mod Hedevigere!

Senest ændret den 16. februar 2015 11:17

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Faldne.

Fru Marie Schmidt i Øster-Løgum, modtog for et Par Dage siden følgende Brev fra H. i Flandern, dateret 5. Febr.:

“Kære Venner”
Den almægtige Gud har paalagt mig det tunge Hverv at meddele Eder, at Deres kære Mand, Johs. Schmidt, i Gaar, den 4. Febr. Formiddag Klokken 10 1/4 er falden ramt i Hjernen af en Granatsplint, mens han stod i Skyttegraven foran Bixschoote. Det er et haardt Slag for Eder, men Herren staar Eder bi i Eders Sorg.

Jeg, som i disse Tider har været sammen med Johannes, havde han meget kær. Jeg har i ham tabt en god Ven og Kammerat og vil savne ham meget; men Krigen kræver sine Ofre, og et menneskeliv er her udslukt i Løbet af et Øjeblik.

Johannes har haft en let og rask Død, da bevidstheden var borte med det samme. Vi har begravet ham et smukt Sted, under en Lind ved en sammenskudt Mølle ved Bixschoote. Et Kors med en lille Indskrift vil vi sætte paa hans Grav i Overmorgen Nat. Da gaar vi atter derud.

Hvad han havde paa sig, fik ham med i Graven, undtagen et Lommeur med Kæde, en Vielsesring, en Portemonæ med 23 Mark Indhold og et par Mønter, et Bundt Breve, Fotografi af Kone og Børn, en Shagpibe og et Par Fingerhansker. Disse Ting har jeg afleveret til Kompagni-Feldweblen, som sender dem hjem. I faar ogsaa en Meddelelse fra ham. Pengene bliver jo sendt særlig. Samtidig med dette sender jeg et Brev til Pastor Friedrichsen i Øster Løgum. Min hjerteligste Deltagelse i Eders store Sorg.
Eders
Johann Brønning.”

Frivillig Karsten Schmidt, Søn af Landmand K. Schmidt i Harreslev, er bleven dræbt i Skyttegraven ved et Skud i Hovedet. Han var, da Krigen udbrød, Elev paa Overrealskolen i Flensborg.

En Søn af Arbejdsmand Staub i Harreslev er iflg. “Fl.N.Zeit.” falden i Elsas under en Fægtning i Januar Maaned.

Lærer Hagen fra Ladelund, der ved Krigens Begyndelse meldte sig som Frivillig, er bleven ramt af en dræbende Kugle, medens han stod paa Vagt paa den østlige Krigsskueplads.

Fange i Sibiren.

Landmand H. Hansens Hustru fra Pøl fik i Fredags 2 Kort fra sin Mand, hvem hun ikke havde hørt siden November Maaned. Han var bleven saaret paa den østlige Valgplads og kommen i russisk Fangenskab. Nu meddeler han iflg. “Dbp.” sin Hustru, at han er rask og befinder sig som Fange i Sibirien.

Savnet.

Peter Jørgensen fra Adsbøl blev i Begyndelsen af September Maaned borte paa en af de franske Valgpladser og har siden været savnet.

Fra Provinsen.

Mindegudstjeneste. I Gaar Eftermiddags blev der afholdt en Mindegudstjeneste i Hospitals Kirken i Haderslev for Vognmand Jørgen Nissens (Anderskovs) Søn fra Skibbrogade, der er falden paa Vestfronten. den Afdøde var en afholdt og dygtig ung Mand og tillige en god Støtte for sine gamle Forældre. Som tidligere omtalt her i Bladet, traf den unge Nissen i Belgien i Begyndelsen af Krigen en af sin Faders Heste, som straks genkendte sin Herre.

Fastelavnsbageriet i Haderslev. Landraaden i Haderslev bekendtgør: Fremstillingen af Hedviger eller andet Fastelavnsbagværk er forbudt i Aar saavel for Bagerier som for Privathusholdninger.

Barakker til Krigsfanger. Som allerede tidligere meddelt, har man i Sinde at bygge Barakker til 6000 krigsfanger rundt om i Haderslev Kreds. Ved Slavgaard i Nærheden af Sommersted rejses der en Barakke til 300 Mand, og mellem Gabøl og Hjartbro en til 1000 mand. Uden om Barakkerne trækkes et Pigtraadshegn, der er 2-3 meter højt, og uden for dette Pigtraadshegn rejses der saa Bygninger til Officererne, Vagtmandskabet og Marketenderiet. Man regner med 15 procent Vagtmandskab til Fangerne. Disse skal hjælpe til med at gøre de Mose- og Hedestrækninger, som findes i Kredsen, tjenlige til Opdyrkning samt hjælpe ved Afvanding af fure Eng- og Kvægstrækninger. (Dv.)

Fra Felten.

Paa Spejdetur.

H.M. skriver i et Feltbrev i “Dannevirke”:
“Sidst vi var i Skyttegraven fik jeg til opgave at vise nogle kammerater, hor den fjendtlige Infanteripost staar. Vi sneg os gennem en lille Skovstrimmel den fjendtlige Stilling paa ca. 300 Meter nær. Her har jeg været flere Gange, saa jeg fik Lyst til at se Stillingen paa nærmere Hold. Vi sneg os nærmere gennem Skoven og kom kravlende paa Albuer og Taaspidser Fjendens Stilling paa 50-70 Meter nær. Herfra betragtede vi gennem Brombærranker Fjendens Færden i Skyttegraven. En var travlt beskæftiget med at øse Vand. Uafladelig kom den blanke Spand og Mandens Hoved til Syne over Gravens Rand. Andre bragte Brædder og Planker til Dækningerne, og andre var atter i Færd med at tømre. Alt sammen under ivrig Samtale. Havde vi forstaaet Fransk, kunde vi have forstaaet det meste deraf. Vi saa til et godt Kvarters Tid og kravlede saa tilbage igen uden at blive opdagede.”

13. februar 1915. Taktløst! Får dansksindede fanger særforplejning i England?

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Nordslesvigere i Fangenskab

Under Titlen “Taktløsheder” bringer “Hamburger Fremdenblatt” følgende:

“Det københavnske Blad Politiken’s Londonske Meddeler, Hr. Viggo Tøpfer, som efterhaanden ogsaa er blevet berygtet her i Danmark ved sine hadske Beretninger og sensationelle Udpluk af engelske Blade, beretter, at der er en Del dansktalende Nordslesvigere blandt Krigsfangerne på ‘Blücher’. De har straks faaet danske Bøger, og der holdes dansk Gudstjeneste for dem af Pastor Troensegaard-Hansen i Newcastle. Sekretariatet har lovet ham – Viggo Tøpfer! – en fuldstændig Liste; han venter at høre fra den danske Konsul (!) i Leith om Sagen.

Det er ikke første Gang, at Meddelere til danske Blade viser den Taktløshed at interessere sig for de fra Nordslesvig stammende eller på ‘-sen’ lydende Navne i den tyske Hær og ‘gør Skridt’. En af den, Hr. Franz von Jessen (Manden er fremgaaet af Kolonialvarebranchen og har ingen Ret til det tyske Adelsprædikat og kalder sig formodentlig for tiden i Frankrig ‘de Jessen’) har allerede for slige “‘Skridt’ faaet en skarp Tilrettevisning fra det danske Udenrigsministerium. Men de danske Meddelere i Udlandet synes endnu ikke at have forstaaet, at ogsaa Folkene paa ‘-sen’ er loyale tyske Soldater, og at de med deres paatrængende Omsorg og deres Bønnebøger gør disse Folk og den nordslesvigske Sag en daarlig Tjeneste.”

Forfremmelse

Johan Wrang, Søn af Bogholder Wrang ved ‘Flensborg Avis’, fik i Efteraaret Jernkorset. Nu er han blevet forfremmet til Løjtnant af Reserven.

Troensegaard-Hansen
Den danske sømandspræst i Newcastle, Troensegaard-Hansen

 

 

13. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, fangne, sårede, savnede

Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.

Det bekræftes ifølge “Tond.Zeit”, at Seminarielærer Walter Hauschildt fra Tønder er falden den 29. Januar om Morgenen i russisk Polen. Han var 32 Aar gammel og havde kun været rigelig en Uge ved Fronten. Det var ved den i Telegrammerne saa hyppigt omtalte By Borzimow, han laa. Han blev her i en Skyttegrav ramt af en Kugle i Hovedet og var død paa Stedet. Nu ligger han begravet i Enkeltgrav paa Kirkegaarden ved Siden af Møllen i Sokolov.

Krigsfrivillig Aug. Muuss, Søn af Pastor Muuss i Flensborg er den 6. Februar om Eftermiddagen bleven haardt saaret i en Skyttegrav paa den vestlige Krigsskueplads ved et Skud i Leveren og er død paa Lasarettet et Døgn senere. Han var 20 Aar gammel og havde ved Krigens Udbrud taget Afgangseksamen fra en Latinskole for at melde sig som Frivillig.

Mange paa Lasaret.

Ungkarl Martin Schmidt fra Øster Lindet, som deltog i Krigen mod Vest, men blev haardt saaret, er kommen hjem paa Orlov. Han har ligget paa et Lasaret i Gotha, hvor det venstre Ben er blevet amputeret, og har nu faaet et kunstigt Ben.

Gaardejer Karl Haugaard (Lauenborg), som ligeledes har deltaget i Krigen mod Vest, ligger paa et Lasaret i Sydtyskland og er bleven opereret for Blindtarmsbetændelse; han er dog nu i Bedring.

Gaardejer P. Frank fra Røjbøl ligger paa et Rekreationshjem i Baden, efter at han har været syg af Lungebetændelse.

Gaardejer Bennetzen, Røjbøl, der som Landeværnsmand deltog i Krigen mod Øst, opholder sig ifølge “Fl.Av.” paa et Lasaret i Brundvig; han er syg af Lungebetændelse og Brysthindebetændelse.

Ungkarl Emil Mygin, Øster Lindet, som er i fransk Fangenskab, meddeler, at han er kommen til Tunis og lige har overstaaet en haard Sygdom, Tyfus, men nu er i Bedring.

Smedemester J. Ravn, Øster Lindet, der som Landeværnsmand har deltaget i Kampene i Flandern, ligger nu syg og saaret paa et Lasaret i Bielefeld; han er dog nu i Bedring.

I Japansk Fangenskab.

En Søn af Tobaksfabrikant Offersen i Aabenraa, C. Offersen, der var med i Tsingtau, har ifølge “Fl.Av.” siden i November været i japansk Fangenskab (i Oita). Han har været let saaret, men er for længe siden helbredet igen.

En Søn af tidligere Postbud Priess i Nordborg er for Tiden i japansk Fangenskab, hvor han har det godt. Den unge Priess var ansat ved Postvæsenet i Tsingtau.

Paa Lasaret i Polen.

Dyrlæge Dau i Hagenbjerg har nu faaet Underretning om, at hans Søn ligger syg af Tyfus paa et Lasaret i Polen.

Savnet.

Lærer Jacob Jørgensen fra Heds ved Tinglev savnes siden 20. September. Han er nævnte Dag kommen bort fra sin Afdeling paa Vejen mellem Vassens og Autréches.

Faldne. Krigen har atter krævet et Offer fra Aabenraa By. Købmand Richard Andresen, der var med ved Fronten i retning af Warschau, er falden den 2. Februar, ramt af et Skud i Ryggen. Dette Budskab vil vække oprigtig Deltagelse i vide Kredse. Andresen var en af Byens yngre, dygtige og solide Købmænd og havde mange venner. Ved sin rolige, noget stilfærdige Optræden, vandt ham alle, der kom i berøring med ham. Rygtet om, at han var falden, havde allerede været i Omløb et Pat Dage og vakt Uro og Bekymring i de Kredse, der stod ham nær. Nu er Efterretningen altsaa blevet bekræftet. Den Afdøde efterlader Enke og to Børn. – Ære være hans Minde!

12. februar 1915. Nyt fra Hejmdal: faldne, fangne, savnede, rationering – og forbud mod brændevin.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

En Forfremmelse.

Peter Chr. Hanssen, Søn af Rigsdagsmand H.P. Hanssen, der er med paa den vestlige Krigsskueplads som Officersstedfortræder, er bleven forfremmet til Løjtnant.

Mindegudstjenester.

Mindegudstjenesten i Rødding i St. Poulskirken i Torsdags Eftermiddags for gartner Hans Rasmussen der fra fra Byen, der den 20. Januar faldt i Elsas, havde samlet saa mange Deltagere baade fra Byen og Omegnen, saa alle Siddepladser i den rummelige Kirke var fuldt optagne. Det var tydeligt, at mange følte Trang til at vise den Faldnes unge Hustru med hendes to smaa Børn (det mindste er født efter Faderens Indkaldelse) deres medfølende Deltagelse i hendes tunge Sorg.

Hans Rasmussen, der stammede fra Vandling Gaard i Starup Sogn ved Haderslev, kom for en 6-7 Aar siden som ung Mand til Rødding og købte det derværende Gartneri. Han var en flink, flittig og stræbsom Mand, der efterhaanden, som han blev kendt af Befolkningen og hjemme blandt den, blev vellidt og afholdt af alle. Han giftede sig med en ung pige fra Byen, der nu begræder Tabet af en god og kærlig Mand.

Gamle Pastor Lycke, der – som før meddelt – selv er bleven haardt hjemsøgt under Krigen, idet hans yngste Søn er falden og en ældre vistnok ogsaa, da man intet har hørt fra ham siden i September, talte bevæget og trøstende ud fra Profetens Ord; “Alt Kød er som Hø; Græsset visner og Blomsten affalder, men vor Guds Ord varer evindelig.” Guds Godhed mod os mennesker er overmaade stor. Han vil Altid, ogsaa naar det gaar gennem Sorgen, føre alt til det bedste for os. Han magter det og vil os kun godt:

Intet saa stort, han det jo kan,
Intet saa godt, han det jo vil,
Det overgaar al for Forstand,
At der en saadan Gud er til.

Han skildrede den dybe Sorg og det tunge Savn, det i mangfoldige Hjem og Hjerter havde fremkaldt, da Krigen kom, og saa mange af vore Kære pludselig maatte forlade Familie og Hjemstavn, og hvorledes mange gode Breve fra dem alle aandede Længsel efter Fred og efter Hjemmet. Mange haavede at komme hjem til deres Kære til Julen, men i Stedet for syntes Krigsluerne næsten at slaa endnu højere i vejret. Alligevel synes det, at den Del selv under Krigens Rædsler og store Savn langt fra Hjemmet har haft en velsignet Jul. Mange Breve fortæller os om den dybe Følelse (saa at nogle slet ikke kunde synge for Bevægelse) ved Julesangen i Skyttegravene.
Efter Prædiken blev Salmen: “Guds Fred er mer end Englevagt” sunget. Og efter Trosbekendelsen og fadervor lystes Velsignelsen over den store Forsamling. Til Slutning sang man: “Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred”, og den stemningsfulde Sørgehøjtidelighed var til Ende.

Sidste Søndag holdtes der ifølge “Dybbøl Posten” Mindegudstjeneste i Hørup Kirke for Ungkarl Jørgen Davidsen fra Lambjerg. Pastor Beuck talte trøstende Ord til den sørgende Familie; det er haardt for den Faldnes Fader og Moder at vide, at den ene af deres haabefulde Sønner er falden i krigen, og den anden daglig udsat for de Farer, der følger med den.

Jørgen Davidsen var af ægte alsisk Natur, støt og ærlig til det yderste, og havde mange Venner. Savnet føles ogsaa af den faldnes Farbroder, Aftægtmand Jørgen Davidsen i Majbøllykke, der som Enkemand og uden Børn for 6 Aar siden har solgt sin Gaard til sin Broder i Lambjerg, den Faldnes Fader, i den Mening, at han skulde komme ud til ham nu til 1. April for at overtage Gaarden, saa kunde den gamle Slægt tilligemed navnet blive der. Den længe Ventende er nu falden i Polen og begravet den 18. November 1914. Han var med sit Korporalskab udkommanderet paa Patrouille med 20 Mand mod en Skov, men ikke én kom tilbage. Nu ligger han begravet i Skovhegnet ved Landsbyen Bozelier.

Ogsaa i Felten er han bleven rost af sine Foresatte som en dygtig Underofficer og tro Kammerat for sinde Undergivne. Ære være hans Minde!

Faldne.

Jens Knudsen Husmann fra Tirslund er falden den 20. Januar i Vogeserne. En broder til ham befinder sig i fransk Fangenskab.

Pakker, der er bleven sendt til Seminarielærer Hauschildt  fra Tønder, der var med som Officersstedfortræder paa Østfronten i retning af Warschau, er komne tilbage med Paaskriften “falden”. Han var iflg. “Fl.N.” nylig bleven sendt til fronten.

Reservist H. Bruhn, en Søn af Murermester Joh. Bruhn i Flensborg, er falden den 6. Februar. Han efterlader Enke og flere Børn.

I Fangenskab.

Styrmand Bulhmann fra Haderslev, der var ansat ved det tysk-australske Dampskibsselskab, befinder sig siden midt i August Maaned i engelsk Fangenskab i Melbourne i Australien.

Savnet.

W. Krüger, Solvig Mølle ved Jejsing i Hostrup søger Oplysninger vedrørende sin Søn. Denne, Johan Krüger, rykkede ud som aktiv Soldat med 3. Kompagni af 163. Infanteriregiment fra Neumünster. Ifølge en Meddelelse fra Kompagniføreren er han den 16. September komme saaret i fransk Fangenskab ved Belhoncourt. Siden har han været forsvundet og alle Eftersøgninger efter ham har været forgæves. Hvis nogen kan give Oplysninger, bedes han meddele faderen det.

Fra Provinsen.

Penge til tyske Krigsfanger i Rusland. “Deutsche Bank” meddeler, at den nu er i Stand til at overtage telegrafisk Udbetaling af Pengebeløb til tyske og østrigske Krigsfanger i Rusland. Det anbefales at sende smaa Bidrag ad Gangen. Formularer til disse Pengeafsendelser kan faaes ved “Deutsche Bank”s Forretningssteder.

Ved Statens Overtagelse af Kornforraadene berøres mere eller mindre et Antal Forretninger, i første Linje kommer 5, 3/4 Million Landbrug i Betragtning, derefter med en rund Sum 47,000 Kornmøller, som er bleven afhængige i deres Arbejde af Loven; saa følger derefter i Hundredtusindvis Bagerierne, Brødfabrikkerne, Mel- og Kornhandlerne, som næsten sættes uden for Spillet, forklarer et berlinsk Blad. Værdien af de i Betragtning kommende Varemængder er vældig. Aarsforbruget af Hvede- og Rugmel i Tyskland anslaas henved 100 Millioner Dobbeltcentner. Naar det antages, at Halvdelen af denne Mængde kommer i Betragtning, saa løbet det op til 1½ – 2 Milliarder mark, der som oftest sælges kun i allermindste Portioner.

Anvendelsen af Korn. Officielt meddeles:
Det synes overalt at være bekendtgjort, at Anvendelsen af Korn til Fremstilling af Brændevin, Kornkaffe og lignende ikke er tilladt.

Ifølge Bekendtgørelse er fra 1. Februar alle Beholdninger af Hvede og Rug, for sig eller blandet med andre frugter, beslaglagt af Krigs-Kornselskabet. Ændringer heri maa ikke ske uden Tilladelse fra de kompetente Steder.

Enhver Forarbejdelse af Korn, der ikke gaar ud paa at fremstille Mel til menneskelig Ernæring, saasom Dampning, Maltning, Brænding osv. er forbudt og straffes med Fængsel indtil et Aar eller en Pengebøde paa indtil 10,000 Mark.

Sukkeret. I Forbundsraadets Møde i Gaar vedtoges at udstede en Forordning angaaende Reguleringen af Sukkerforbruget og en Forordning angaaende sukkerholdige Fodermidler.

Havren. “Dannevirke” er bleven anmodet om at meddele, at Forespørgsler vedrørende Levering eller Beslaglæggelse af Havre ikke bør rettes til militære, men derimod til de civile Myndigheder, i første Linje til Landraaden.

4. februar 1915. Faldne, sårede, fangne, jernkorset – og resultatet fra uld-indsamlingen

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Peter Asmussen paa Kliplev Mark modtog for et Par Dage siden det Sørgebudskab, at hans Søn Jørgen var falden i russisk Polen under Kampene i Egnen ved Lowitsch den 24. januar.

Jørgen Asmussen stod ved et Grenader-Regiment i Danzig. Han var 23 Aar gammel og skulde have været hjempermitteret fra Militærtjeneste sidste Efteraar, hvis ikke Krigen var kommen. Forældrene modtog Budskabet gennem 2 Breve, et fra hans Løjtnant og Kompagnifører, som roste hans brave Karakter, Mod og Tapperhed, og et fra hans brave Kammerat fra Tinglev, der havde tjent sammen med ham og nu var tilbage som eneste Nordslesviger ved Kompagniet.

Begge Breve ankom samtidig med et Brev fra Jørgen Asmussen selv, det sidste fra ham.

En Granat havde ramt den Hytte, hvori han og 4 andre boede. De var alle blevne dræbte og begravede under Ruinerne. Asmussen var bleven forfremmet til Underofficer og havde faaet Jernkorset. Denne Udmærkelse erhvervede han paa en Patrouilletur, som han udførte sammen med Jeppe Østergaard fra Sommersted. Denne sidstnævnte faldt samme Nat. Med J. Asmussen er en udmærket ung Mand gaaet bort.

En anden af vore bedste unge Karle her fra Kliplev, Johan Jessen, Søn af Landsmand Asmus Jessen i Kliplev, faldt den 14. November. Forældrene fik Sønnens Pakker tilbage, men haabede længe, at han maaske var kommen i engelsk Fangenskab. Nu har de gennem hans Kammerater hørt, at de har begravet ham, saa alt Haab er jo ude. Johan Jessen var Garder og 23 Aar gammel, ligesom Jørgen Asmussen.

I disse Dage har Landmand Jes Paulsen paa Dalsgaard modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Svigersøn, Slagtermester Heinr. Møller fra Løgumkloster er falden paa Slagmarken i russisk Polen. Møller, der var Underofficer, maatte ved Krigens Udbrud lukke sin Slagterforretning; derefter uddannede han Rekrutter i Flensborg. Hen paa Efteraaret drog han med et Hold til russisk Polen, hvor han siden har kæmpet. Møller efterlader foruden sin Hustru en lille Datter paa otte Aar.

Paulsen har ifølge “Fl.Av.” endnu en Svigersøn ved Fronten i Polen; han var før Krigen Mejeribestyrer paa Kappel-egnen. En Søn, som er landmand i Ringenæs, ligger ved en Søværns-Afdeling. Desuden er den Søn, der fik Hjemmets sidste Aar og i September blev saaret i Nordfrankrig, endnu ikke kommen hjem fra Lasaretopholdet.

I god Bedring.

Den unge Jens Christensen fra Rabøl, der som meddelt ligger saaret af en Lungeskud i Noyon, har det heldigvis efter Forholdene ret godt. Den 8. januar havde han frivilligt meldt sig til en Patrouilletur.

Inde i en Skov ramtes han af en Kugle i højre Lungespids. Kuglen gik tværs igennem ham. Man foretog straks en Nødforbinding, hvorefter Kammeraterne bragte ham bort. Efter et Par Dages Forløb kom han paa Lasaret i Noyon, hvor han plejes godt og ogsaa er saa meget i Bedring, at Lægerne er godt tilfredse dermed.

Naturligvis skal kan tage dig meget i vare den første Tid; men ellers er der ifølge “Fl.Av.” kun Grund til at være glad for hans Befindende. Hans mange Venner paa Hjemegnen vil glæde sig ved at vide, at han efter al Sandsynlighed snart kan komme lidt paa Benene igen.

Saaret.

Anders Blak Hansen, Søn af gaardejer Jørgen Hansen i Søst, der blev indkaldt som Rekrut i Efteraaret, ligger saaret paa Lasarettet i Noyon. Han blev ramt i Benet af en Granatsplint, da han var under Vejs fra Skyttegraven hen i Reservestillingen.

I Fangenskab.

Fra Hans P. Nissen, Nørre Hostrup, som man ikke havde hørt fra siden i Slutningen af September Maaned, er der nu indløbet Efterretning til Forældrene om, at han befinder sig i fransk Fangenskab i Marokko.

Dagens Nyheder.

Hvad Rigs-Uld-Ugen har indbragt, er endnu ikke endelig opgjort. Men Udbyttet er ifølge en Meddelelse fra Berlin langt større, men man havde ventet. Alene i Berlin er der blevet indleveret over 500,000 Pakker paa 5 Pund til Centner. Endvidere kan nævnes, at man fra Gørlitz har bebudet Leveringen af 15,000 Tæpper, fra Frankfurt ved Main 50,000 Tæpper.

4½ Milllion Mark er der ifølge et berlinsk Blad blevet budt for de ubrugelige Klude, som blev indsamlede i Rigs-Uld-Ugen.

Fra Provinsen.

Landdagsmand Nis Nissen har, efter hvad vi erfarer, faaet Orlov, saa han kan deltage i den forestaaende Landdagssamling, og er allerede kommen hjem. Landdagen træder som bekendt sammen paa Tirsdag.

Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset:

Lærer Diederichsen fra Aabenraa, der er med i Flandern som Officersstedfortræder ved Marineinfanteriet.

Jørgen Jessen, Søn af en Produkthandler Jessen i Løjt. Han er med i Frankrig.

Karstensen, en Søn af Gaardejer Karstensen i Grønnebæk. Han har været med ved Soissons.

Landmand Emil Jakobsen fra Stenbæk, Søn af Kommuneforstander Jakobsen i Skodsbøl.

3. februar 1915. Faldne, sårede – og slut med rundstykker!

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Paa Lasarettet for lettere Saarede.

M., den 23. Januar 1915.

Kære Søster!

Morgenstund har Guld i Mund. Saaedes tænker jeg om Morgenen, naar der bringes os Kaffe paa Sengen, jeg har altsaa faaet mit første Morgenmaaltid, saa slut med det.

Jeg har lige faaet et Kort fra Dig, det glædede mig at høre, at Du og Børnene endnu er ved Sundheden. Du er jo ogsaa borte fra Sønderborg. Det har jeg ikke vidst, jeg vilde have skrevet til Dig, men Adressen var forsvunden, den er bleven i min Tornyster; thi jeg er, som Du jo nok véd, bleven anbragt her.

Jeg fik den 4. Januar et let Saar i den venstre Arm; det bedres fra Dag til Dag. Du skrev, at jeg skulde fortælle Dig, hvorledes jeg har haft det i Julen. Jeg havde det efter min Mening godt. Før julen laa vi for det meste i Skyttegraven (i Retning af Warschau). Den 23., altså lille Juleaftensdag om Morgenen Klokken 6, foretog vi et Angreb mod Russerne, der laa forskansede bag en bred Strøm, vi kom naturligvis kun lige over paa den anden Side af Floden, hvor vi blev overøste med Kugler fra Maskingeværer. Vi laa saa den den hele Dag med Næsen i Vand og Sjap indtil hen paa Aftenen, da vi trak os tilbage igen. Juleaften laa vi en Lade, medens vi de andre Helligedage laa i Skyttegraven.

Det var koldt i denne Tid, det frøs umenneskeligt. De tre sidste Dage, før jeg blev saaret, var de værste, da havde vi hverken Halm eller Tag over Hovedet, vi laa kun et halvt hundrede Meter fra de russiske Skyttegrave, som overøste os med Artilleriild, medes vi svarede med “ein langsames Schüssenfeuer.” Søvn gav det ikke i disse Dage.

Omsider den 4. januar hen paa Eftermiddagen blev jeg afløst paa min Post; et Stykke af en Shrapnell havde jo ramt min Arm, da jeg stod i Skyttegraven. Jeg blev straks forbunden og gik saa til den næste By, hvorfra alle vi Saarede og Syge blev transporterede videre med Banen til Tyskland.

Det var Glæde, da vi atter kom paa tysk Grund. Vi var nu langt borte fra Krigens Tummel og Rædsler, hvor vi i lange Tider ikke havde set andet end ødelagte Byer og Stæder, og hvad der alt hører dertil. Det var en Forandring uden Lige, men mest mærkedes det, da vi den første Aften i Lasarettet kunde krybe i en varm Seng. Siden den 27. Juli havde man ikke sovet i en Seng. Man vidste næsten ikke, paa hvilken Side man skulde lægge sig.

Vi har det storartet her, Kosten er udmærket. Jeg forlanger det slet ikke bedre, og Tiden gaar jo rask. Man har nok at læse i, og Dagene er jo kun korte. Efter Middagen kan man tage sig en lille Middagslur. Naar jeg saadan har tændt en Cigar og saa kaster mig tilbage i Stolen og forgæves søger efter mine Bukselommer (i vort Tøj er der ingen Lommer), saa føler jeg mig som den største Milliionær.

Mange venlige Hilsner, ligeledes til Børnene og W. ikke at glemme. Naar Du skriver til ham, saa send ogsaa mine bedste Hilsner.
Jens

Faldne.

I Forgaars modtog Gartner Rasmussens Hustru i Rødding den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand er falden ned i Elsas ved Kampen om Hartmannsweilerkopf. Rasmussen stammede fra Vandling ved Haderslev. Han var en ualmindelig flink og vindende ung Mand og meget flittig og energisk. Hans Kone er fra Rødding. De har to smaa Børn, hvoraf det ene blev født, efter at Faderen var draget bort i Krigen. Saa vidt vi husker, er der yderligere to Brødre til ham med i Krigen.

En attenaarig Søn af N. Nielsen, er ifølge “Fl.Av.” falden i en Skyttegrav ved Moulin.

Carl Rathey fra Lysabild er falden i Kampen ved Soussons den 12. Januar. Han var 36 Aar gammel og efterlader Enke og Børn.

Walter Lorenzen fra Klangsbøl, Degn Lorenzens ældste Søn, er død den 9. September paa Lasarettet i Chateau-Thierry. Han blev ifølge “Tond.Zeit.” saaret ved et Shrapnellskud i Hoften den 3. September og faldt den 9. September sammen med Lasarettet i Franskmændenes Hænder. Forældre og Søskende modtog nu efter lang Ventetid denne sørgelige Oplysning gennem Røde Kors i Genf.

Den unge Mand aftjente ved Krigens Udbrud sin Værnepligt som Enaarig i Kiel og var samtidig indskrevet paa Universitetet som Medicinstudent. Han fik under Mobiliseringen ikke Lejlighed til at tage Afsked med sine Forældre, og af de talrige Breve, Forældrene senere sendte ham, modtog han kun et eneste.

Saarede.

Fra Fotograf Christoffersen i Rødding er der kommet Meddelelse om, at han er saaret. Han havde været med ved kampene i Elsass.

Hans Mahucke, Søn af Justitsraad Mahncke i Haderslev, er ifølge “S.Gr.” bleven saaret paa den vestlige krigsskueplads ved et Skud i Rygmusklerne.

A. Sager, Søn af Landmand Sager paa Øster Gejl Mark, er for Tiden hjemme paa Orlov. Han har deltaget i Kampene paa Østfronten, hvor han saarede i December Maaned. Efter endt Helbredelse nyder han nu en lille Orlov for snart atter at rejse til Fronten.

Ingeniør Mathiesen fra Værftet i Flensborg, der allerede blev saaret i Kampene ved Løwen, er ifølge “Fl.N.” efter sin Tilbagekomst til Fronten bleven saaret for anden Gang, nemlig i Kampen ved Soissons. Han er kommen tilbage til Flensborg.

Fra Kampen i Vesterhavet.

Om Bord paa Krydseren “Blücher”, der sank under Kampen i Vesterhavet den 24. Januar, befandt sig som tidligere omtalt ogsaa Skibsmægler Christian Michelsen, Søn af Enkefru Michelsen paa Skibbroen i Aabenraa. Paa telegrafisk Forespørgsler af Slægtninge i Danmark er der nu indløbet Svar fra England gaaende ud paa, at der blandt Reddede fra “Blücher” ikke findes nogen med Navnet Michelsen.

Jørgen Ehlers fra Strucks Allé i Tønder, Enke Ehlers eneste Barn, var ifølge “T.Z.” med om Bord paa “Blücher” som Maskinistmat. Fru Ehlers tyngedes i Forvejen af stor Sorg, idet hun nylig mistede sin Mand, der døde pludselig. Hun haaber, at Sønnen skal være blandt de Reddede.

Syg i Felten.

Fra Peter Fransk, Røjbøl, der har været med i Elsas, kom der forleden Dag en Pakke tilbage, paategnet “Syg, Lasaret ubekendt”. Senere er der indløbet Brev fra Fransk selv; at han ligger paa Lasaret i Freiburg, syg af Lungebetændelse. Han er dog i Bedring.

Forplejningen i Fangelejren.

“Schl.Gr.” meddeler nu, at den nylig af det bragte Notits (som dernæst ogsaa blev aftrykt her i Bladet), ifølge hvilken en Søn af Pastor Wassner, Fjelstrup, der befinder sig i fransk Fangenskab, i et Brev hjem under henvisning til et Skriftsted formentlig hentydede til mangelfuld Forplejning i den derværende Fangelejr, ikke stemmer overens med Virkeligheden.

Fra Provinsen.

Brødet. I Gaar Eftermiddags var Kredsens bagere og Møllere indbudt til at møde paa “Stadt-Teater” i Aabenraa for sammen med Landraaden at drøfte Udførelsen af de nye Forbundsraadsforordninger vedrørende Brødet.
Der vil i Fremtiden blive lagt følgende Slags Brød i Kredsen:
1. Det sædvanlige Rugbrød á 50Pg.; det fine Rugbrød (Petitebrød) bortfalder.
2. Hvedbrød á 5 Penning (indeholdende mindst 30 Procent Rugmel, Kartoffelmel er ikke foreskrevet); Rundstykkerne bortfalder.
3. Rugkager med Kartoffelmel (indeholdende mindst 20 procent Kartoffelmel) á 50 Pg.
4. Smaarkager som hidtil.
Den enkelte Bager maa i Fremtiden kun bage ½ af det Kvantum, han bagte i Tiden fra 1.-15. Januar. Bagere, der har Forraad af Mel liggende, maa dog bage 3/4.
Hvordan Fordelingen af den saaledes formindskede Brødmængde skal ske, er ikke fastsat endnu. Der er Tale om, at Politikontoret skal udstede Bons til de enkelte Familier, som Bagerne kan se paa, hvor meget der maa sælges til her især, og hver meget de allerede har faaet.

Sørgegudstjeneste. (Fl.Av.) I Nordborg Kirke afholdes i Søndags en Sørgegudstjeneste for Bygmester Peter Bonde, der er falden paa Vestfronten, ramt af en Granatstump. Bonde, en usædvanlig opvakt og flink Mand, efterlader Hustru og Barn.

1. februar 1915. Faldne, fangne, sårede – og jernkors

Hejmdal

Dagens nyt fra felten i Hejmdal

Af Louise Klinge

Fra Felten.

Faldne.

Hjulmager Hans Madsen fra Genner, der var med paa den vestlige Krigsskueplads, er falden. Den Faldne har lært hos Hjulmager Andresen i Aabenraa og tjente nu som aktiv Soldat ved 84’erne i Haderslev.

Der er igen indløbet et Sørgebudskab til Ravsted Sogn, idet Chr. Th. Carstensen og Hustru i Fogderup ifølge “Fl.Av.” har faaet Meddelelse om deres Søn Christians Død. Han faldt den 25. Oktober ved Grabow. Den 4. Februar er der Sørgegudstjeneste i Ravsted Kirke.

En Nordslesviger skriver til “Dbp.” fra Frankrig den 25. Januar:

Den 4. Januar døde Mathias Jørgensen fra Sarup Skov paa et Lasaret i Comines i Nordfrankrig, efter at han den 18. December var bleven saaret i Hovedet af en Granatsplint. Han er bleven begravet paa Kirkegaarden i Comines. Jørgensen nedsatte sig for nogle Aar siden som Skomager i sine Forældres Hus og havde i kort Tid skabt sig en stor Kundekreds, da man altid blev hurtigt og godt betjent. For hans gamle Forældre er det en stor Sorg, da de nu ved hans Bortgang har mistet en trofast Forsørger paa deres gamle Dage.

Den unge Fester Hartmann fra Abild, der før Krigen havde Ansættelse hos Firmaet Ernst Chr. Klüwer i Tønder, er ifølge “V.T.” falden den 21. Januar, dræbt ved et Skud gennem Brystet.

Saarede.

Breve og Pakker, der var sendt Thorvald Dau, Søn af Dyrlæge Dau i Hagenbjerg, er komne tilbage med Paategnelsen saaret og bragt paa Lasaret.

Dau var ridende Ordonans ved en Bataillonsstab. Han havde siden Krigens Begyndelse været med i Rusland og der deltaget i mange haarde Kampe.

Vi har her i Bladet offentliggjort flere interessante Feltbreve fra hans Haand.

Gaardejer Johan Hollesen i Allerup har 2 Sønner med i Krigen. Den ældste blev haardt saaret i September i Frankrig og kom i fransk Fangenskab. I Torsdags modtog han Efterretning om, at den yngste Søn, som for kort siden kom ud af Rekrutstolen og nylig var kommen til Fronten, er bleven haardt saaret i Frankrig af en Granat.

Martin Iversen fra Fjelstrup, der var bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads, og siden har været med i Polen, er ifølge “S.Gr.” atter bleven saaret. Denne Gang haardt.

I Fangenskab.

En Søn af Gartner Carsten i Aabenraa er kommen i japansk Fangenskab. Han var Købmand i Hongkong og stillede sig iflg. “A.T.” frivilligt i Tjingtau ved Krigens Udbrud og deltog i Kampene der.

Familien Matsen Iversen i Jordkær, hvis Søn Iver er falden i Frankrig, medens Sønnen Peter først i September meldtes savnet, har nu ifølge “A.T.” fra Genf faaet Meddelelse om, at en Peter Iversen, Infanterist, Nr. 269, efter at have været saaret den 20. November, fra et fransk Lasaret førtes til “Palais, Belle Island” (sandsynligvis Le Palais paa Øen Belle-Isle). Men vidste kun gennem en Kammerat, at Peter Iversen var bleven saaret i Hovedet. Han er altsaa nu i fransk Fangenskab.

En Søn af Pastor Wassner i Fjelstrup, der saaret befinder sig i fransk Fangenskab, meddeler, at han har det godt. I Brevet beder han dog ifølge “S.Gr.” Modtagerne om at læse et bestemt Skriftsted. Af denne Forbindelse kam man ifølge Bladet slutte, at det i Fangelejren skorter paa det daglige Brød.

Fra Kampen i Vesterhavet.

Ved Dødsannoncen i “S.Gr.” meddeles at Enaarig-Frivillig Georg Lorenzen fra Christiansfelt er bleven dræbt om Bord paa Krydseren “Seydlitz” under Kampen den 24. Januar i Vesterhavet. Det er altsaa det tredje Offer, denne Kamp har krævet fra Haderslevegnen.

Blandt de unge Mænd fra Haderslev, der forrige Søndag var med i Søkampen paa Vesterhavet mellem engelske og tyske Krigsskibe, var i øvrigt ifølge “Dv.” ogsaa Karl Søeberg, en Søn af Faktor A. Søeberg. Han er om Bord paa en Torpedobaad og slap uskadt fra Kampen.

Rejst til Nordfrankrig – Hjemme paa Orlov.

Møller Christensen fra Stenderup afrejste ifølge “Dbp.” i Fredags til Nordfrankrig for at besøge sin Søn, Jens Christensen, der ligger haardt saaret paa et Lasaret.

Murer Hans Jensen fra Nordborg, der for et Par Maaneder siden blev ramt af en fjendtlig Kugle i Hovedet paa en østlige Krigsfront og mistede sit ene Øje, er hjemme paa et Par Dages Orlov. Han opholder sig eller paa Lasarettet i Slesvig, og naar Saaret er fuldkommen lægt, vil han have et Glasøje indsat.

Jernkorset.

Følgende har faaet Jernkorset:

Theodor Petersen fra Hellevad, Søn af Murermester P.J. Petersen, som er Underofficer og tjener aktivt ved Infanteriregimenter Nr. 84. Han staar ved Fronten i Vest.

Kommis Hans Garthausen fra Bredsted, der har været ansat hos Firmaet Boetmann i Aabenraa.

Gæstgiver Chr. Lydiksen fra Sønderborg, der er med paa den østlige Krigsskueplads.

Arbejdsmand Ernst Clausen fra Tønder, der er Tambour i 86. Reserveregiment.

Magistratsmedarbejder Anton Günther, Søn af Intendant Günther, tidligere i Haderslev.

30. januar 1915. Faldne, sårede, fangne – og musikinstrumenter til soldaterne

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.

Atter har denne forfærdelige Krig bortrevet to unge Mænd fra Hoptrup, skrives til “Dv.”. I Onsdags fik Landbolsmand Hans Raben den sørgelige Efterretning, at hans Søn Johannes var falden i Vogeserne. Han tjente i det andet Aar.

Ligeledes er der kommet Efterretning, om, at Postbud Freund, som har gaaet Post i Hoptrup i flere Aar, og som var meget afholdt af alle Folk i Sognet, er falden i Slaget ved Soissons den 12. Januar. Han var 34 Aar gammel og ikke gift.

En Sørgegudstjeneste agtes afholdt paa førstkommende Tirsdag, da Freund denne Dag var bleven 34 Aar gammel.

Gaardejer Hans Haugaard i Grønnebæk er falden den 12. Januar. Hans Hustru hørte Rygtet forud, men haabede, at han maaske var saaret. Desværre er der nu kommet Meddelelse fra Regimentet om, at han er død.

Landmand Jørgen Nørr og Hustru i Ullerup har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn, Henrik, er falden i Rusland den 12. Oktober. Hans Kammerater stedte ham til Hvile paa en Høj.

Næste onsdag er det Sørgegudstjeneste i Kirken for ham.

Saarede.

Breve, som i de sidste Dage er afsendt til Lærer Rose, der i flere Aar har været Lærer i Skærbæk, og siden Krigens Begyndelse har været med i Fronten mod Vest, er nu komne tilbage med Bemærkningen “Saaret”. Rose er en født Sydslesviger og meget afholdt af alle Børnene. Da der endnu ikke er indløbet nogen Efterretning fra ham selv, vides der ikke, om han er haardt eller let saaret, og hvor han er paa Lasaret.

Bogholder Karl Petersen fra Haderslev, (sidst ansat hos Firmaet Math. Hansen) er ifølge “S.Gr.” bleven let saaret under Kampen ved Sennheim.

I japansk Fangenskab.

Konsul Julius Jaspersen fra Newchwang/Mandschurei (født i Haderslev), der var Officer i Landeværnet og med ved Tsingtau, befinder sig ifølge “S.Gr.” nu i Fangelejren i Matsuyama i Japan.

Dagens Nyheder.

Musikinstrumenter til Felten. Der opfordres gennem Røde Kors til at sende Guitarer og lignende Musikinstrumenter til Soldater under Adressen “Sammelstelle von Roten Kreuz, Berlin, Postdammerstr. 30”.

20. januar 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, sårede, savnede, jernkorset – og hilsener fra felten.

Hejmdal

En Mindegudstjeneste
holdes i Tirsdags i Varnæs Kirke, over Gaardejer Jes Fenn og Ungkarl Peter Kauslund, begge fra Bovrup, som havde fundet Døden paa en og samme Dag paa Valpladsen i Rusland. Sognepræsten, Pastor Lauritzen, talte smukt og gribende for den tætfyldte Kirke, ud fra Luk. Evang. Kap. 12, 4-5.

Faldne.

Barber Martin Junge, der havde Forretning paa Nytorv i Flensborg, er falden paa den vestlige Krigsskueplads. Han var 31 Aar gammel og efterlader Enke og to smaa Børn.

Til “Flensb. Nachrichten” meddeles fra Munkbrarup Sogn i Nørreangel, at der atter er faldet 2 unge Mænd der fra Sognet. der er nu faldet i alt 7 Mand fra Munkbrarup.

Saarede.

Søren Jensen fra Øster- Aabølling er bleven saaret den 9. Januar ved M. i Frankrig. En Kammerat, H.P. Hansen fra Ottersbøl, meddeler herom i et Brev til Forældrene:

“Jeg vil meddele Eder den sørgelige Nyhed, at Eders Søren, min gode Ven, i Gaar, den 9. Januar, er bleven saaret i den venstre Arm af en Granatstump. Det er ikke saa farligt. Jeg har været oppe paa Revirstuen og vilde tale med ham, men da var han allerede bragt paa Lasaret, vistnok i Bl. Nu maa I ikke blive alt for bange, thi Saaret er ikke farligt. Ja, I maa være glade ved, at det er gaaet saa godt; der har været mange Saarede og haardt Saarede i de sidste Dage, og ikke saa faa Døde. Da de fandt Søren var han bevidstløs. Saa snart I faar Sørens Adresse, vil I saa sende mig den. Hilsen fra Kresten Schmidt og Bernt Andersen fra Roager. Tak Gud, at I har Eders Søren endnu, saa trøster Gud Eder!
De kærligste Hilsner
H.P. Hansen”

Der indløb i Gaar Meddelelse om, at Stationsforstanderen i Toftlund er bleven saaret under Kampene i Frankrig.

Savnede.

“A.T.” meddeler nu, at der ikke er indløbet nogen Meddelelse om, at Togfører Piechnick fra  Aabenraa Smaabane er falden. Derimod har Fru Piechnick modtaget Efterretning fra Bataillonen om, at der er Mulighed for, at hendes mand er i fransk Fangenskab, da hans Lig ikke er fundet eller jordfæstet.

Marie Hansen (Adr.: Chr. Jensen) i Kobberholm ved Graasten har siden først i Oktober ikke kunnet faa Underretning om Landeværnsmand Nis Hansen fra Kobberholm, der har deltaget i Krigen ved 84. Landeværnsregiments 11. Kompagni. Al Efterforskning har hidtil været forgæves.

Jernkorset. Følgende har faaet jernkorset:
Karl Vanselov fra Sønderborg, der er Overmaskinistmat paa Krigsskribet “Blücher”.
Gefr. Tiedemann, en Søn af Handelsmand Tiedemann i Nordborg.

Fra Felten.

Bag efter de vigende Russer.

Kære Broder!
Russisk Polen, den 17. decbr. 1914.
Jeg er meget glad for, at jeg fik ønsket Eder en glædelig Jul i sidste Brev; thi nu faar I vist ikke dette til Jul. Dagen efter at jeg skrev, rykkede vi ud; thi Russerne er nu flygtede, og vi maatte bag efter dem. Vi rykkede ud Kl. 5 i Gaar Morges i østlig Retning. Da vi naaede Russernes Skyttegrave, fik nogle af vort Kompagni Ordre til at gennemsøge dem og samle Geværer og Ammunition op (Peter og jeg var deriblandt). Vi havde anrettet forfærdelig Skade hos dem. Der laa mange Døde der endnu, og lidt bagved i en Skov fandt vi mange Massegrave; men de har ogsaa været udsat for en skrækkelig Ild fra vor Side.

Vi vandrede saa i Gaar noget bagefter de øvrige og kom i Kvarter i en lille Stad Kl. 7 om Aftenen. Peter og jeg og en til ligger i Kvarter hos en Familie, hvor der er 4 smaa Børn, alle i et Værelse naturligvis. Jeg laa paa en Sofa og sov udmærket, men Peter sagde, at Børnene havde brølet dygtigt om Natten. Jeg har ikke hørt noget. Vi skulde have været bort Kl. 6, men Russerne har sprængt alle Broer, saa vort Artilleri ikke kan komme frem. Vi bliver vistnok liggende her i Dag. Kl. er nu 8. Der er lige nu blevet sagt Besked, at vort Regiment skulde hjælpe Pionererne med at bygge Broer.

Nu bliver Postgangen vistnok noget langsommere. De 3 Pakker, Du sendte, har jeg ikke modtager endnu, men jeg faar dem nok en af Dagene, da de sandsynligvis er her paa en af Vognene. Nu er det ikke godt at vide, hvor vi kommer til at fejre Julen, men maaske bliver det bedre, end vi tænker. Vi faar maaske mere Ro end der, hvor vi var, saa det skal nok gaa. I Aftes, da vi stof en Times Tid nede ved Wartefloden og ventede og frøs, sang vi alle “Glade Jul”. Det var helt stemningsfuldt i den mørke Aften.
Mange kærlige Hilsener og Ønsker om et godt Nytaar for Eder alle.
Eders
Jens.

Vagten ved Møllen Julenat.
Russisk Polen, den 24. Decbr. 1914.

Kære Broder!
Mange Tak for Dine Breve og Kort, som jeg modtog i Aftes. Der var 2 Kort og Breve fra den 9. og 12. December. I Dag er det jo Juleaftensdag, men hos os mærker vi det ikke. Vi skal i Aften alle i Skyttegraven, da vi er bange for et Angreb fra Russernes Side. Peter og jeg skal paa Feltvagt 5-600 Meter fra Russerne, saa vi faar jo ingen Ro i Nat, men saa er vi til gengæld fri i Morgen. Det er ikke saa rart at gaa ude og passe godt paa hele Natten, især naar Maanen gaar ned ved Midnatstide. Det gør den her i Aften. Vi er nu langt nede i Polen, ned efter Krakau til.

Nu vil jeg fortsætte i Dag, da jeg ikke fik skrevet mere i Gaar. Ja, nu er vi kommen hjem i vort Kvarter igen. Det var en slem og lang Nat. Vi stod paa Vagt fra Kl. 4 til Kl. 7 i Morges. Straks i Aftes fik vi Ordre til, at ingen maatte sove, saa vi stod 15 Timer paa Post. Saa længe Maanen skinnede gik det jo; men da det blev mørkt, var Russerne næsten ikke til at skelne fra de mange smaa Buske, som vokser her. Vi stod oppe ved en Mølle paa en Bakke. Kl. henad 2 havde der saa sneget sig 2 Russere om bag Møllen og smurt Træværket ind med Beg og sat Ild paa. Vi saa dem, da de løb bort, og skød efter den, men traf ikke. Vi fik i en Fart Ilden slukket, saa det ikke blev til noget den Gang, Møllen laa kun 25 Meter fra hvor vi stod.

Resten af Natten forløb temmelig roligt; men den Julenat glemmer jeg aldrig. I Aftes fik vi kun et Stykke Brød med Fedt og Salt og lidt kold Kaffe, men nu i Dag vil vi leve højt. Vi har købt 2 gode Gæs for 2 Mk. 25 Pg. Stykket. Jeg har nu slagtet dem og har den i Gryden saa vi skal nok faa en flot Middag. De øvrige er til Gudstjeneste, men det blev saa sent tilsagt, og jeg stod midt i Slagtningen. Jeg maatte derfor blive tilbage. jeg tænker, vi faar Post i Morgen, saa skriver jeg igen.
Mange Hilsner fra
Eders
Jens

Fransk Vinter.
B. i Frankrig, den 12. Jan. 1915

Kære “Hejmdal”!
Modtag en Hilseen fra det fjerne Vesten og en Tak, I kære Landsmænd, som sender Bladet til mig her i Skyttegraven. Det glæder mig, hver Gang jeg læser hvad der gaar for sig hjemme. Naar man læser det hjemlige, svinder krigstanken for at Øjeblik. Men det er ogsaa kun for en Tid, for ser man over Dækningen, øjner man 2 Mand paa Vagt. Bag dem er det en Løbegrav, som er fuld af Pløre. Vi gaar i Vand til Knæerne derovre. Mangen Kammerat bliver siddende fast og kan ikke komme videre. Vi maa hjælpe ham løs. Befolkningen siger, at saadan er Vinteren her i Frankrig: Regn og Slud. Jeg søger altid at opmuntre Kammeraterne; thi det gaar dog meget lettere, naar man er ved frisk Mod. Vi er tre Nordslesvigere ved Kompagniet, og vi holder sammen, saa godt vi kan. Vi haaber, at Freden omsider skal komme.
Hilsen til alle derhjemme.
Frederik Schmidt

Hilsen fra Felten.

Bladet har modtaget en Hilsen med Tak for Tilsendelsen af Bladet fra Gdr. Paulsen, Vester Sottrup, nu Kusk ved en Bataillonsskab i Belgien. Han skriver bl.a.:
“Jeg er meget glad for Bladet. Nordslesvigske Kammerater har jeg ingen af her, saa jeg har slet ikke Lejlighed til at tale Dansk. Mit Regiment ligger nu her i Reserve. De sidste 14 Dage før Jul var det temmelig haardt med ved Nieuport. Men jeg maa ikke klage, da jeg er Kusk ved Bataillonsskaben.”

19. januar 1915. Faldne, fangne, på orlov – og efterlyste desertører!

Senest ændret den 20. april 2021 22:44

Hejmdal

Nyt fra Hejmdal.

Faldne.

Bødkermester Carl Ohrt i Graasten har modtaget det Sorgens Budskab, at hans unge haabefunde Søn, Kommis Peter Ohrt, var falden paa Valpladsen i Frankrig. Han var paa Vagt, da han blev dræbt af en eksploderende fjendtlig Mine.

Der er nu ifølge “A.T.” indløbet endelig Efterretning om, at Jernbaneembedsmand Piechnick fra Smaabanen i Aabenraa er falden.

Man troede i nogen Tid, at Bagermester Christian Møller fra Iller, der var med paa Vestfronten, befandt i Fangenskab. dette Haab er ikke gaaet i Opfyldelse. Hans Død er nu ifølge “Fl.N.” bleven meddelt Civilstandskontoret.

Sidste Torsdag modtog Degn Nissen i Arrild den sørgelige Efterretning, at hans Søn, Karl Nissen, var falden paa den vestlige Valplads. Nissen vilde sammen med flere kammerater hente noget Brænde, og under dette blev han ramt af en Granat, som tilredte ham frygtelige i Hovedet og Brystet. Han var død med det samme. Nissen var med som Frivillig.

Dette er ifølge “Dv.” det andet Offer fra Arrild Sogn, som Krigen har krævet.

Den første, som faldt fra Sognet, var Jakob Christiansen fra Lindet Kro. Forældrene havde ikke hørt fra ham siden den 6. September; men nu har de faaet Efterretning om, at han er død paa et Lasaret i Frankrig.

Hjemme paa Orlov.

Mejeribestyrer Jes Ottsen i Rangstrup, der har deltaget i Kampe paa den vestlige og østlige Valplads, først i Belgien, senere i russisk Polen, hvor han saaredes, er i disse Dage hjemme paa 14 dages Orlov. Han saaredes sidst i November af et Skud i Skulderen, mens han laa i Skyttegraven. Ottsen laa derpaa ifølge “Dv.” i nogen Tid i et Rekrationshjem i Riesengebirge.  Hans Forlovende foretog da den lange Rejse derned for at pleje ham.

I Fangenskab.

Arbejdsmand Christian Hansen, Mølmark, der var med som Reservist, kom i sin Tid i fransk Fangenskab. Konen fik i Begyndelsen af Oktober Maaned Efterretning fra ham fra en fransk Fæstning. Siden har hun ifølge “Fl.N.” intet som helst hørt fra ham.

Fra Provinsen.

Flygtede. Af Forstærkningsbataillonen Nr. 86 i Flensborg efterlyses ifølge “Fl.N.Ztg.” ved Stikbrev to Mænd ved Navn Iversen, der havet faaet Orlov til Kristiansfelt, men ikke er vendte tilbage til deres Garnison. Ifølge Personalbeskrivelserne er begge Tvillingebrødre. De er fødte den 17. August 1892 og 1,63 – 1,68 Meter høje. Den ene hed Andreas, den anden Iver. De talte begge Tysk og Dansk. Da de forsvandt var de i blaa Uniform.

17. januar 1915. Kresten Andresen: “Å, I gør jer ingen forestilling om, hvor forfærdelig en slag­mark er.”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste på Vestfronten i Reserveinfanteriregiment 86. I januar deltog han i slaget ved Soissons. I et brev til sine forældre et par dage efter slaget fortalte han om sine oplevelser.

Soissons 6a49-109b

Sådan gik det i fem døgn, ikke en halv times søvn, ingen køkken, ingen vand, ingen kaffe, ingenting overhovedet; indtil endelig afløsningen kom kl. 2 om natten mellem den 16. og 17. Det var bælgmørkt. Vi gik gennem Crouy, hvor alle gader var barrikaderede på revolutionsmanér, og kom ad underlige vild­somme veje gennem mægtige ruiner og opdagede, at vi var vild. Vi kom ind i en romantisk klippehule, hvor vi hvilede en times tid. Endelig kl. 8 kom vi tilbage til vor egen hule ved Terny, hvor vi havde vore tornystre liggende.

Alle køkkener holdt dér parat med ærter og kaffe, og hvor vi spiste. Jeg var så slap, at jeg knap kunde bære mit eget gevær. Et par timer efter gik det videre. Da vi kom til Sorny, holdt der det kejserlige livregiments musik og spillede æreshymne for sejrstropperne. Siderne af gaden var fulde af soldater. Vi ryk­kede videre, og da vi nåede Terny, kom musikken efter os i store automobiler og gav os end et nummer. Men vi fortsatte og marcherede endnu 10 km til Jumencourt; da var jeg også så træt, at jeg næsten ikke kunde mere. Vi hvilede så dér til næste mor­gen og kom så med banen til Noyon.

Inden vi drog af, kom III Armékorpsets kommanderende general og takkede os i en lang tale. Kejseren vilde selv have besøgt os på slagmarken, men det havde han ikke tilladt. Det var et af de største slag, der har stået dernede i den sidste måned.

Både livregimentet 36. og reg. 12 havde nægtet at storme. Jægerne havde villet på betingelse af, at 86. måtte komme dem til hjælp; de var nemlig blandt infanteriet det samme, som de 42 cm kanoner var blandt artilleriet. Vor bataljon tog alene 1.150 fanger (det stemmer desværre); men vi mistede også ca. 400. I alt har vi taget ca. 5.000 fanger, men vi har haft et tab på over 10.000. Det var et mægtigt slag; uhyggeligt, forbundet med store savn og lidelser; men jeg takker Gud, at jeg er sluppet derfra. Mange, mange af dem, jeg kendte, ligger nu derude, måske ligger der endnu sårede der.

Jeg fandt sårede, som havde ligget hen i seks døgn – lige fra de første kampe.

Å, I gør jer ingen forestilling om, hvor forfærdelig en slag­mark er, og jeg vil helst glemme de indtryk, endskønt til sidst var man så sløv for det, at man ikke ænsede det.

Jeg tror ikke, vi har mistet nogen som helst af de ægte gode folk hernede; jeg har forespurgt overalt. – Der bliver gjort en vældig stads af das „eiserne Batallion”, som vi bliver kaldt, og over hele det tyske rige skal parolen i fjorten dage være Flens­borg. – Jeg er så ked, så ked over at have oplevet dette. I ved vel nok hvorfor. Og det endskønt jeg kan sige mig selv, at det hele jo ikke er så galt.

Vi er gået en km frem, ned mod Soissons og bredderne af Aisne, som vidt og bredt er oversvømmede. Men det er en oplevelse, eller en mangfoldighed af oplevelser, som rent vil glemmes. Men nu tænker jeg, det vil vare noget, inden vi kom­mer langs igen, da vi har lidt alt for store tab. Ved ét komp. er der kun en eneste underofficer tilbage af befalingsmændene. Vi skal have 14 dages hvil, og det trænger vi hårdt til. –

Jeg har fået fire pakker med smør på én gang samt breve og andre pakker, og jeg siger mange tak for det alt sammen; nu har jeg da noget, at jeg kan komme til kræfter igen. Halvfjerdsinds­tyve af vort komp. har meldt sig syge, så der er kun en tredive stykker tilbage, som er nogenlunde hele.

I må undskylde, at dette brev er så uordentligt; men indtryk­kene er så mange og forvirrede, så jeg kunde ikke samle mig. Jeg skal nok skrive jer lidt mere derom. Christians fætter Nikolaj Nikolajsen er blevet let såret.

Vi lå omtrent sammen i skyttegraven. Nu en hilsen til jer alle sammen fra jeres søn

Kresten

 

15. januar 1915. Faldne og krigsfanger – og regler for breve til krigsfanger

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Faldne.

Skorstensfejersvend Frits Brandt fra Aabenraa er falden den 22. December i Flandern. Brandt havde indtil krigens Udbrud været ansat i Flensborg.
Glarmester C. Cappe, Haderslev, hvis eneste Søn var med som Frivillig paa den østlige Krigsskueplads, fik i Gaar Morges Meddelelse om, at han var falden.

I Fangenskab.

P. Østergaard, Astrup, og Marius Christensen, Bredbjerg, har skrevet hjem, at de er i fransk Fangenskab. der nævnte 2 Mænd var blandt 8, som Farver Broder Petersen fra Skærbæk skrev om, som var blevne borte, mens han var paa Lasaret.

En Søn af Garver Geisler i Aabenraa har som meddelt været meldt “savnet” fra den østlige Krigsskueplads. Nu har Forældrene modtaget et brev fra Warschau, hvori den unge Geisler meddeler, at han den 10. december var kommen i russisk Fangenskab efter at være bleven saaret ved et Skud i venstre Bryst. Han laa nu paa Lasaret og havde det godt. Dagen efter Afsendelsen af Brevet skulde han føres videre fra Warschau til Moskva.

Breve til Krigsfanger. Nogle Regler for Korrespondance med Krigsfanger.

Udvalget for tyske Krigsfanger i Hamborg har udsendt følgende Meddelelser med Hensyn til Korrespondance med Krigsfanger:
“Fra Fortresse de Blaye” har en tysk Officer, der indtager en Særstilling, udsendt en indtrængende Bøn om at sørge for, at de Paarørende højst skriver 2 Breve eller Kort om Ugen.
Denne Bøn skyldes den Erfaring at nogle Paarørende – utvivlsomt af Uforstand – daglig afsender Breve, ja ved Lejlighed endog 4 Breve, af samme Indhold, rimeligvis i den Mening, at saa faar Adressanten forhaabenlig i hvert Fald det ene. Følgen af denne taabelige Fremgangsmaade er, at Tallene, navnlig som Følge af den i Julen stærkt ophobede Korrespondance, men den bedste Vilje ikke mere er i Stand til at overkomme Arbejdet med Brevenes Gennemsyn. Som Følge heraf er der nu i Blaye udstedt en Forordning om, at der nu ikke udleveres Fangerne mere end to Breve ugentlig i den Rækkefølge, hvori de er indtruffet. Desuden maa intet Brev være over to Sider, den øvrige Del af Brevet bliver derfor skaaret fra inden Udleveringen til Fangen. For den, der nu skriver 4 ligelydende Breve eller ogsaa kun for hyppigt, er Følgen, at senere Breve først kommer til udlevering efter uendelig land Tid. Det anbefales særlig at skrive Brevkort, da disse har Fortrin fremfor Breve ved Censuren.

Vi retter derfor den indtrængende Bøn til alle Paarørende kun at skrive kort og sjældent, ikke blot til Blaye, men ogsaa til alle andre Lejre i England, Frankrig og Rusland, thi ellers vil der uden Tvivl blive indført lignende indskrænkende Bestemmelser andre Steder.

Hvad Postforbindelsen med Rusland angaar, der allerede som Følge af de russiske Stedsnavne er den vanskeligste, har vi ved Tilsendelse af Skemaer til Adresserne der skal affattes baade paa Rusisk og Tysk, forsøgt at sætte de Paarørende i Stand til ar træffe det rigtige. Tillige har vi ved den nylig skabte Indretning, at der mellem Kl. 10 og 4 opholder sig nogle Herrer paa vort Kontor, Ferdinandstr. 75 III, som er det rusiske Sprog mægtige, muliggjort det at vedlægge de tyske Breve til Fanger i Rusland en russisk Oversættelse, for paa den Maade at opnaa en hurtigere Ekspedition  fra den russiske Censurs Side. Vi oversætter derfor ogsaa kun Breve, som ikke er over en Side lange og for hver af de Paarørende ikke flere end et  Brev om Ugen. Ved at forsyne disse Breve med vort Røde-Kors-Stempel, haaber vi at skabe yderligere Garanti for ekspedit befordring.

Vi vil ogsaa anbefale ikke at bruge Kuverter med Silkepapir, det meddeles os fra forskellige sider f.Eks. Brest, at Breve med den Slags For uden videre tilintetgøres, at Foret i flere Tilfælde er blevet benyttet til at overbringe hemmelige Meddelelser. – Tillige anbefaler vi, at anføre Modtagerens Familienavn tydeligt paa selve Brevpapiret for at undgaa, at Brevene ved Censuren kommer i urigtige Kuverter, hvilket meget let kan forekomme, naar det ikke af selve Brevet fremgaar, hvem Modtageren er.

Da det i den senere Tid har vist sig, at Civilfangerene i Rusland maa betale Told paa Pakker, der sendes til dem, kan vi ikke anbefale at sende Pakker eller Vareprøver til dem, eftersom den russiske Told paa Levnedsmidler, Uldtøj o.s.v. er overordenlig høj og formodentlig overstiger selve Sagernes Værdi. Opkrævelsen af Told har sin Aarsag i, at Rusland i Modsætning af Frankrig og England ikke betragter Civilpersoner, der holdes tilbage, som krigsfanger, og Toldfriheden gælder ifølge internationale Overenskomster kun for disse. I russiske Overensstemmelser med denne den russiske Regerings Opfattelse er de Civilpersoner, der holdes tilbage, heller ikke internerede, men maa opholde sig i Omraader, der er anviste dem, under Politiopsyn, men paa fri Fod, og de kan indrette sig Tilværelsen, efter som deres Midler og Forholdene i det paagældende Opholdssted tillader det. Virksom Hjælp kan der derfor kun ydes dem ved Oversendelse af Penge, der sætter dem i Stand til at købe, hvad de mangler, naar de selv ikke har de nødvendige Midler dertil.

Sluttelig ønsker vi endnu at berigtige tidligere Meddelelser. Vi kan vedrørende Lejren i Coetquidan glædeligvis meddele, at Forbudet mod at ryge, som til at begynde med bestod der, er ophævet. Der kan altsaa sendes Tobak, Cigarer og Cigaretter toldfrit derhen. Det kan dog anbefales for Tiden at holde sig til Sendinger af 10 Cigarer, 25 Cigaretter og 50 Gram Tobak.
I vor Beretning om Poitiers har vi beklageligvis skrevet, at der kun maa skrives to Gange, henholdsvis engang maanedlig. Det er en Fejltagelse; det skal hedde: 2 Gange, henholdsvis 1 Gang ugenlig.

Vi nævner sluttelig, at vi ikke er i Stand til at give Oplysninger ved Forespørgsler i Telefonen, men kun mundtlig mellem Kl. 10 og 4 eller skriftlig.

 

 

14. januar 1915. “Jeg begriber ikke, at vi slap fra det.” Kresten Andresen i slaget ved Soissons

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 86 på Vestfronten. I januar 1915 deltog han i slaget ved Soissons. Han beskrev sine oplevelser i et brev til sine forældre et par dage efter slaget.

Cuy den 18, januar 1915

Den 13. havde vi det nogenlunde roligt. Men den 14. gik stormen videre, og den kom, uden at vi anede det. Pludselig hørte vi stormråb lige til højre for os og forfærdelig geværild. Vi skulde flankere angre­bet; sværmede ud i en lang kæde og gik springvis over mod en skov, som var besat af franskmændene, der allerede havde for­ladt stillingen. Vi blev modtaget af en morderisk ild, men gik støt fremad i korte spring, og jeg så slet ingen falde. Ved skov­brynet holdt min afdeling sig længe. De gik på med bajonetten derinde.

Allerede kom der nogle trækkende tilbage med en snes fan­ger. Kort efter måtte vi med ind i skoven, og dér tog vi ca. 50 fanger. Det gjorde mig så ondt at skulle afvæbne dem; til sidst havde jeg hele min lomme fuld af alle slags knive. Men der var intet at gøre. Jeg havde håbet at kunne blive til bevogtning af fangerne. Men kort efter blev vi kommanderet frem igen. Der­ved kom jeg bort fra mit kompagni og sluttede mig til jægerne. De stod længe i en hulvej og trykkede sig, fordi der var et maskingevær, som knitrede foran os, og de syntes, det var dem uværdigt at skulle storme det. Men omsider gik vi løs ned mod et slot i bunden af dalen; dér stod maskingeværet i et tårn, og vi måtte søge dækning ind under murene. Andre fandt straks vej til vinkælderen. Jeg traf dér et par kammerater, og vi sluttede os sammen.

Franskmanden trak sig nu over på den anden side en eng og tog stilling bag en høj banedæmning. Vi måtte frem gennem slotshaven over engen. Til højre lå Soissons ganske nær ved os. I et af de yderste huse stod et maskingevær, der bestrøg hele vejen. I kan tro, vi fik fart på, og jeg begriber ikke, at vi slap fra det, for kuglerne hvislede ind i gruset rundt om os, så man næsten trådte på dem; men heldigvis kom vi over til dæmnin­gen, andre stormede over.

Vi blev tre mand liggende, fordi vi ikke kunde holde ud at løbe mere; men det blev også temmelig hedt, da vi kunde ses fra Soissons og blev stærkt beskudt, så snart vi rørte os. Imidlertid kom 36. bagfra, og dem sluttede vi os til. Vi sværmede ud tværs over engen og begyndte at grave os ned ca. 3-400 meter fra byen.

Om aftenen gik vi tilbage, og undervejs sloges der et dygtigt slag i slottets vinkælder. I sko­ven fandt vi en såret løjtnant; ham bar vi op over skrænten. Endelig nåede jeg hjem; men næppe havde jeg gjort anstalter til at få noget at spise, før vi blev alarmeret igen. Stillingen skulde holdes nede på engen, og vi måtte ned igen for at forsvare stillingen og grave os rigtig ned. Det var vi færdige med hen ad kl. 2. Så svøbte jeg mig ind i min kappe og vilde netop til at slumre ind, da vi påny blev alarmeret; vi skulde afløse 12. re­giment. Nu gik vi vild i de mange skyttegrave og irrede om­kring kl. halv syv, hvorpå jeg straks blev kommanderet på lyttepatrulje.

Soissons 6a49-104b

 

13. januar 1915. Nytårshilsener, faldne og sårede – og overtro

Senest ændret den 28. september 2017 19:21

Hejmdal

Nytaarhilsnen.

Fra 6 Nordslesvigere, der er med i Felten i Frankrig, har “Dv.” modtaget følgende: de bedste Ønsker om Held og Lykke i det nye Aar sendes af 6 Nordslesvigere i Felten i Frankrig:
Hans Chr. Mortensen, Skovbølling; Jens Nørregaard, Sønderballe; Marius Bramsen, Bolderslev; Hans Nissen, Langetved; L. Lebeck, Vojens; Lars Hansen, Grønnebek.
Konvolutten er stemplet den 5. Januar.

Faldne.

Tidligere Skipper Jes Maag i Løjtkirkeby fik i Gaar Underretning om, at hans Søn, der havde været savnet i Begyndelsen af September Maaned, var falden i Vest.

Landmand Jes Bertelsen i Bjerndrup har ifølge “A.T.” modtaget den sørgelige Efterretning, at han eneste Søn, der var med paa den vestlige krigsskueplads, er falden.

Ligesaa har Landmand P. C. Nissen i Bjerndrup modtaget sin Søns personlige Ejendele fra Felten. Efterretningen om hans Død var allerede indløben.

Georg Ahrendt fra Sillerup er falden paa Valpladsen i Østpreussen den 30. December.

Jens Wriedt fra Sønderborg er falden den 23. November under kampene ved Lods.

Landeværnsmand Peter Simonsen Bossen fra Aventoft i Tønder Amt blev dødelig saaret den 30. December ved Stormen paa en fjendtlig Stilling paa den østlige Krigsskueplads. Han var gift og 30 Aar gammel. Nu ligger han ifølge “T.Z.” begravet i Paulswalde, en Landsby 7 Kilometer fra Augerburg i Østpreussen, hvor han døde paa Lasarettet den 2. januar.

Krigsfrivillig Heinrich Schulze fra Flensborg, Søn af Regnskabsraad Schulze hersteds, er, efter hvad der nu oplyses, falden i Frankrig den 7. September.

Hornist Wilhelm Jahn (Søn af Enkefru Jahn i Lyksborggade i Flensborg), som nylig dekoreredes med Jernkorset, er falden ved Otting paa den østlige Krigsskueplads.

Paa mange Lasarettet. – Saarede.

Landmand Andreas Paulsen fra Ris Hjarup, der staar i Landeværnet og har været med i Frankrig, blev saaret den 2. Oktober af en Granatsplint i venstre Haand. Haanden er endnu ikke rigtig kommen sig. Han har været sendt hen til 4 forskellige Lasaretter. Først kom han til Lyneborg i Hannover, saa til Aabenraa, dernæst til Sønderborg, hvor der er Lasaret i Forsamlingshuset, og slutteligt til Slesvig paa reservelasarettet. Derfra havde han Orlov i 18. Dage. da denne orlov var til Ende, maatte han melde sig i lejren ved Lockstedt, hvorfra han senere blev forflyttet til Oldesloe.
En Søn af Skomager H. Jensen i Barsmark, Lorens, er bleven saaret i Rusland ved et Skud i Armen. han ligger nu paa Lasaretet i Bajern.

Chauffør Carl Bock fra Graasten er bleven saaret under en Biltur paa den østlige Krigsskueplads.

Fra Tønder meddeles til “Vestsl.Tid.”, at Gæstgiver Detlev Johannsens Søn Heinrich, der ligger ved Østgrænsen som Lndeværnsmand, er bleven saaret ved et Skud gennem den ene Lunge.

Falden?

For et Par Dage siden modtog Landmand Jørgen Clausen i Kettingskov gennem Posten sin Søns, Christians, Nr. med Kæde, hans pung med nogle Pengesedler og Halsplade med Regimentsnummer. Oplysning om, havde der var hændt ham, fulgte ikke med, og Adressen kunde Faderen ikke læse. I Søndags kom der et Brev tilbage med Paaskrift “saaret den 15. December”. Man er nu i hjemmet dybt bekymret og nedtrykte for Sønnens Skæbne.

Tyfus.

Gæstgiver Wanges Søn fra Graasten har ifølge “Dvp.” ligget syf af Tyfus paa et Lasaret ved Fronten, men er nu saa rask, at han er kommen hjem paa Orlov for atter at komme til Kræfter.

Send ikke tyske Aviser til Krigsfanger. Officielt meddeles:
Det synes ikke tilraadeligt at sende tyske Aviser til krigsfangne Tyskere i Udlandet eller at anvende dem som Indpakningspapir i Pakker til Fangerne, fordi det maa befrygtes, at den fjendtlige Stat venter med Udleveringen af sådanne Pakker, ja hyppigt ogsaa af velforstaaelige Grunde holder den helt tilbage.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Spaamanden ved …. Kompagni. (Uddrag af seks Feltbreve fra en Alsinger.) [Må være fra Füsilierregiment 86, der lå ved Dreslincourt på dette tidspunkt, RR]

Dreslincourt, den 28. Okt.
(I Nærheden af en større By, som hedder Noyon og ligger ved Oise paa Banestrækningen St. Quentin – Paris, ca. 80 – 90 Klm. fra Paris. I vel vistnok kunne finde Byen paa Kort.)
Kære E!
…Jeg har kun været med i to Fægtninger i September. I Oktober har der intet Slag været, hvor jeg har været med. Alt er godt forskanset med Pigtraad, og i Timer ligger jeg hver Nat paa Forpospatrouille med mine to Kammerater og lurer paa Fjenden. Vi har jo noget Hø at ligge paa. Det er samme Tider svært at holde sig vaagen, men naar vi er tre Mand, saa gaar det jo. Der er nogle her, som bliver misundelige paa vor Patrouille, fordi vi er tjenestefri Resten af Dagen, efter at vi har ligget vore 4 Timer.
Du skulde blot se vore Leje, der er storartet efter Krigsbrug. En Madras, en Hovedpude, som netop ikke er det reneste, en Ble og mit Telt til at dække over mig. Vi har ikke været af Tøjet siden Flensborg, men jeg har skiftet Skjorte to Gange, idet jeg har modtaget en Skjorte og fire Par Strømper i Kærlighedsgaver fra Flensborg.
Nu maa jeg slutte for denne Gang. Hjertelig Hilsen til Eder alle og først og sidst til Dig fra
Din tro
Hans
(Efterskrift:) Lev vel til vi ses. Gud give vi maa ses friske og sunde igen. Det give Gud.

Dreslincourt, den 27. Novbr.
Kære E.!
Tak for Dit Brev, som jeg har modtaget i Gaar. Jeg ser deraf, at I er sunde og raske, hvilket jeg ogsaa kan meddele Dig, at jeg er. Jeg har ogsaa modtaget et Kort fra C. og to Pakker fra hende, en fra Børnene i Skolen i S. og to fra Chr. med Sukker og Chokolade og en Daase med Fedt eller Smør – jeg har ikke set efter endnu – og saa Cigarer. Cigarer behøver Du ikke at sende foreløbig, thi nu faar vi hver Dag 3-6 Cigarer og 5-9 Cigaretter og desuden Shagtobak, saa vi har nok at ryge.
Nu har vi faaet Tøvejr igen. Lidt tør Frost vilde være helt net, for saa er det dog tørt om Benene. Men nu er det jo ogsaa mildt Vejr igen. Naar vi ligger 3 Mand i vor Hule, saa er det jo heller ikke koldt.
Der er en Landeværnsmand ved … Kompagni her, han er fra Haderslev, nu i Hamborg, han hedder L. Han kan se ind i Fremtiden i Drømme, naar han sover. Og han tror selv, hvad han ser, for vi andre med. Saaledes har han forudsagt om de tre Mand, som skulde rende paa en underjordisk Mine, hvilket jeg engang før har skrevet om til Dig. Saa har han sagt, at der var en Mand for mange i hans Korporalskab, og at en Mand af dem skulde blive skudt gennem Hovedet af en “Querschläger”, og at Kuglen skulde gaa igennem hans Skydehul – om Aftenen passerede det, som han havde sagt. Saa har han fortalt, at vi snart fik Sne; den havde vi i Forgaars, da var Jorden hvid. Saa har han fortalt om et stort Søslag ved Helgoland, som skal komme, og til en har han fortalt, at vi havde Fred den 15. Decbr. Da den anden lo ad ham, sagde han til ham; “Du tror det ikke, men jeg tror det for os begge. Og vi har ikke blot Fred, men vi har ogsaa vundet.” Han siger selv, at han hellere vilde, han ikke kunde se det alt, for hver Gang han blev vaagen, var han vaad af Sved.
Man kan næsten ikke tro det, men vi vil haabe det bedste, og at vi saa maa komme Hjem til Eder friske og sunde. Ogsaa Udfyldningsmandskaber, som kom i Gaar fra Flensborg (det er de Saarede, der kommer tilbage) fortæller om, at de engelske og franske Blade taler om Fred. Og ligesaa de neutrale Stater. Og vi har hørt, at Fredsforhandlingerne skulde begynde den 2. December i Genf. Det var jo at ønske, at Manden fra … Kompagni fik Ret. Men indtil nu er der ingen, der tror derpaa.
Nu har vi jo faaet Mahomedanerne til Hjælp, og det lader jo til, at de indtil nu har haft godt Held med sig baade mod Englænderne og Russerne. Afghanerne truer med at falde ind i Indien og fremkalde Oprør blandt Mahomedanerne mod England. Ogsaa Boerne i Sydafrika gør Oprør og vil ny jage Englænderne, deres gamle Arvefjende, ud. Vi har nu over en halv Million krigsfanger i Tyskland. Hvilken Glæde vilde det ogsaa blive, naar vi snart fik Fred, om vi end ikke kom hjem til Jul, saa dog, om Gud vil, at samles med Eder alle derhjemme igen. Hvor maatte vi ikke være ham taknemlig derfor, om vi igen kunde mødes, Du og jeg, friske og sunde.
Som vi har det nu, har vi det ogsaa godt, og vi ønsker, at vi maa blive liggende her, indtil Freden er sluttet.
Nu fortæller de, at Manden fra … Kompagni skal have sagt, at der i Dalen her ved Siden af skulde komme Forstærkning, og nu i Gaar kom den virklig ogsaa. Vor Oberstløjtnant og vor Major hører ogsaa paa hans Fortællinger. Han ser det alt i Søvne.
Tak for alle Pakkerne. Fra B. og H. har jeg ogsaa Løfte om Brød m.m., saa der er gode Udsigter. Men det var bedre, om jeg kunde undvære Pakkerne og komme hjem til Eder. Nu vil jeg slutte for denne Gang med mange hjertelige Hilsner til Dig og dem alle derhjemme og (Ønsket om) at vi snart maa ses igen. Fra
Din tro
Hans

Dreslincourt, den 2. Decbr.
Kære E.!
(Brevskriveren takker først for de Pakker, han har faaet tilsendt, og fortæller derpaa:)
Saa længe vi ligger her, kan vi sagtes holde det ud, og vi vil gerne blive liggende her. Denne By her er blevet taget fire Gange af Tyskerne. Tre Gange blev den taget, men maatte opgives igen. Fjerde Gang holdt de Byen.
Ellers har jeg det godt, og jeg haaber, at dette Brev maa træffe Dig ved et godt Helbred. Det er godt, at Krigen ikke er hjemme, thi hvor vi ligger længe, alt bliver ødelagt, idet det franske Artilleri beskyder Byen hver dag. Værst gaar det ud over Slottet. De maa vel tro, at der er meget Militær der. Mange Huse er sønderskudte og afbrændt. Sengestederne er slaaet i Stykker. Vi har hentet Madrasser, Tæpper, Dyner, baade Døre, Vinduer, Luger, Stole o.m.m. til vor Bekvemmelighed, Sikkerhed mod Fjendens Kugler og mod Regn og Kulde. Nu brækker vi ned af Lofterne (i de fleste Huser er der Cementloft oven over Brædderne) til at lægge Fliser i Skyttegravene, da der er saa skiddent der, naar det regner, og vi saa kan arbejde med at gøre rent hver Gang. Det er godt, vi ikke er paa højre Fløj, hvor der er Oversvømmelse og Soldaterne står i Vandet til Knæerne, og hver det sner og fryser nu. Vi har jo ogsaa haft Ro nu i mange Uger.
Kære E., jeg vil nu fortælle Dig noget, som du ikke behøver at tro mere af, end Du vil; thi jeg tror ikke noget deraf. Vi skal nemlig have Fred den 15- og den 19. Eftermiddag Kl. 3 skal vi være paa Banegaarden i Noyon. /Her gentages saa, hvad der i det foregaaende Brev er fortalt om den synske Mand ved …. Kompagni. Derpaa hedder det videre:) Men Du har ikke Behov at vente os hjem til Jul; men ønskeligt var det jo. Hvor vilde det være glædeligt, og hvor maatte vi ikke bede Gud, at det maatte ske og vi saa maatte komme hjem til Eder igen alle sammen sunde og friske, og hvor maatte vi ikke takke ham. For ham er jo intet umuligt. Hvilken Glæde, hvis jeg kunde fejre Jul med Eder hjemme.
Nu ved jeg ikke mere denne Gang. Jeg ved ofte meget at fortælle, men glemmer det igen, naar jeg skriver. Nu en hjertelig Hilsen til Eder alle derhjemme og mest til Dig fra
Din tro
Hans

(Fortsættes.)

9. Januar 1915. Nyt fra Hejmdal: “Jeg havde hele Dagen i Gaar to døde Englændere som Sidekammerater”. Hilsener fra felten

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal. Feltpostbrevene bringes i avisen flere måneder efter, de blev afsendt

Hilsner fra Felten. C i Frankrig, den 5. Januar 1915.

Kære “Hjemdal”!
Min hjertelige Tak hjem til Dig kære “Hejmdal”, fordi Du ogsaa naar herned til os, en særlig Tak til min kære Sender. Der er dejligt at kunne følge med i, hvad der gaar for sig hjemme i vort kære Nordslesvig.
Fjenden har jo alt for længe hilst paa os med Granater i det nye Aar. Han har maalet godt fat og skyder lige ind i Skyttegraven, men har dog indtil nu ikke truffen nogen.
Juleaften lod de os i Ro, hvad vi var meget glade for, da vi ogsaa havde Juletræ. Tankerne var jo i Hjemmet hos vore Kære, og mangen stille og vedmodig Bøn blev sendt op til Gud vor Fader. Paa mangen Kind og i mangt et Øje stod Taarer, selv den Kækkeste skammede sig ikke derved. Alle længes vi efter Hjemmet, og de Kære og det tvefold i være kære Juletid. Godt Nytaar til Alle.
A. Petersen

“Flensborg Avis” har modtaget en Nytaarshilsen fra efternævnte Nordslesvigere, som Nytaarsaften ved Yser-Kanalen.
Hans Petersen, Bredebro; Eli Christiansen, Sølsted; Rasmus Petersen, Løgumkloster; Jørgen Paulsen, Haderslev; Jens Lampe, Ullerup.

– “Dannevirke” har modtaget en Hilsen fra Valpladsen vestpaa, dateret den 30. December og undertegnet af:
Boi Nissen, Vedsted; M. Christensen, Brændstrup, Hans Hansen og Hans Jessen, Kliplev.
Fra Vestfronten har samme Blad modtaget et Nytaarshilsen, undertegnet af:
Anders Dall, Skærbæk; Robert Sellmer, Hoptrup; C.D. Petersen, Sønderballe; Hans Paulsen, Snogbæk; Claus Skov, Dyndved (Als), Ernst Køhn, Haderslev; Paul Steffen, Tinglev; Heinrich Nissen, Flensborg.
Alle var ved god Sundhed og godt Humør.

En ublid Skæbne.

Jørgen Lorenzen, Søn af afdøde Snedkermester Lorenzen fra Egen Mølle. og Familie, som i de sidste 2 til 3 Aar har opholdt sig i Rusland, hvor han var Godsforvalter paa et større Grevskab, er bleven anholdt sammen med andre tyske Fanger sendt hen paa en ubeboet Ø, hvor de selv maa ernære sig ved Jagt og Fiskeri. Hans Hustru fik Lov til at rejse hjem og er ankommet for et Par Dage siden. Hun tog Vejen over København, hvor hun maatte blive i nogle Dage, da hendes lille Barn, som hun havde med sig, blev sygt. Da hun naaede hjem til Ketting, hvor hendes Moder, Enke efter tidligere Røgeriejer Sander fra Krumum, boede, var denne ifølge “Dbp.” død for 2 Timer siden. Et haardt Slag for den i Forvejen haardt prøvede unge Kone.

Faldne.

Indtil Aarets Slutning er der fra Toftlund Sogn faldet tolv Mænd i Krigen. De syv efterlader Kone og Børn.
Der er ifølge “Dv.” til deres Slægtninge indløbet Meddelelse om, at følgende Nordslesvigere er faldne:
Iver Kliver fra Vonsbæk; falden den 30 December østpaa, han efterlader Hustru og en lille Datter; George Riewe fra Kristiansfelt, falden den 30. December i Østpreussen, 33 Aar; Christian Boysen fra Skudstrup, falden i Frankrig, 36 Aar.

Død af Tyfus.

Lærer Christian Iversen fra St. Nikolaj Drengeskole i Flensborg, der siden Krigens Begyndelse havde staaet paa den østlige Krigsskueplads, er ifølge “Fl.Av.” efter kortvarig, Haard Sygdom (Tyfus) afgaaet ved Døden paa Reservelasarettet i Lubliniz. Hans Lig føres hjem til Flensborg.

I fransk Fangenskab.

En Søn af Gæstgiver J. Jensen i Klægsbøl, der havde været savnet siden 6. September, befinder sig i fransk Fangenskab.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

Fra to Brødre. D. den 21. Oktbr. 1914.

Kære Far og Mor!
I Dag er vi igen kommen herhen paa denne Gaard. Vi staar nu stille, til der kommer Forstærkning. Vor Bataillon er inddelt i to Dele 5. og 6. Komp. og 7. og 8. Komp. Vi ligger to Dage ude i Skyttegraven og to Dage i reserve paa denne Gaard. Det kan nok gaa. Men de to Dage i Skyttegraven nær inde paa Franskmændene er ingen Fornøjelse. Jeg vil forsøge at give Eder et Indtryk af de to Dage, som vi nu lige har tilbragt derude.

Den 18. om Aftenen Kl. 6½ gik vi herfra ud i Stillingen. Paa Vejen derud er der mangen en Kløft at kravle op og ned ad. Med Tornysteren paa Nakken falder man let i det fugtige Føre. Alle kommer de ikke godt fra det. Det er Taage, og vi har derfor ikke let ved at finde os tilrette. Vi staar og er trætte mere end nødvendigt, thi det hele skal gaa lydløst; hører Franskmændene os, har vi nemlig straks den kendte Musik.

I Skyttegravene venter de længelsfuldt efter Afløsningen. Vi har nu to Døgn i denne Grav foran os. Og det regner. Lejet er vaadt og vi er ogsaa vaade, men Regnen stilnedes dog snart. Nogle sendes straks som Patrouille mod Fjenden, andre posteres bag Skyttelinjen. Resten staar paa Post i Skyttegraven. Som Natten skrider frem, faar man kolde Fødder. Ellers kan man nok pakke sig saaledes ind, at man ikke fryser. Fødderne sidder imidlertid i Støvlerne Dag og Nat. De er derfor altid klamme.

Natten igennem hører man, hvorledes Posterne snart hist, snart her hilser paa hinanden igennem Kuglerne. Før Morgenen bryder frem, maa man sørge for at forrette alle Naturens Nødvendigheder, thi naar Dagen først er der, kan ingen vise sig over Graven.

Saa lægger man sig tilrette for Dagen. Man kan nok vende sig, men ikke rejse sig. Den franske Jord er haard Lerjord, saa den er ikke nem at grave i. Derfor spares der paa det. Og saa maa man ligge sammenrullet som et Nøgle Dagen lang. Saadan havde jeg det netop i de to Dage. Jeg laa sammen med to Underofficerer, og de var saa dovne, at de end ikke gad staa op, da det blev Nat. Saa sad jeg der krøbet sammen og blev saa træt, at jeg, da Aftenen kom, rigtig fik Lyst til at løbe omkring og røre mig lidt. Men det maa man heller ikke, da det giver Støj.

Henad 8 Tiden skal der hentes Mad. Jeg melder mig straks for at faa lidt Bevægelse. Vi gaar ca. 300 Meter tilbage, hvor Feltkøkkenet staar. Hver Gruppe sender 2 Mand. Her er det ikke nemt at komme til. Alle er de sultne. Men da de ser, hvad det giver, bliver de fleste beroligede. I Almindelighed faar vi god Mad, men den Aften var det meste Vand. Desuden faar hver Mand et Bæger Kaffe.

Saa tilbage igen  gennem den taagede Nat. Vi gaar kryds over Markerne, men vi er gaaet fejl. Vi ved ikke, om vi staar paa tysk eller paa fransk Side. Raabe maa vi ikke, thi saa skydes der. Langt om længe fandt vi dog 8. Komp. Men da var Manden kold. Saa begyndte det atter at regne.

Jeg har glemt at skrive om Ilden, som vi var udsat for den Dag. Bag os staar vort Artilleri. Men det skyder ikke meget, da vi ikke kan gaa frem, før der kommer Forstrækning. Men de skyder for at vise, at de er der. Det franske Artilleri skyder derimod meget. For det meste beskyder de vort Artilleri, men af og til faar vi dog ogsaa noget. De skyder meget bestemt og længere end vort Artilleri. Nu og da faar vi ogsaa Infanteriild. Men det franske Infanteri skyder i Reglen for højt. Her havde det dog Held til at tilføje os en Del Tab. Vi maatte ikke skyde, da vi ikke maatte ægge til Angreb.

Det er sjældent, man faar Fjenden rigtig at se. Han ligger altid skjult. Den 20. saa vi dog Franskmændene gaa oprejst ved Morgenens Frembrud. Men de maatte heller ikke skyde. Om Natten havde vi faaet Pigtraad trukken hen foran vor Stililng. Det hjælper altid noget i Tilfælde af et Angreb. Naa, Franskmændene har alligevel ikke rigtig Mod til Angreb, og det støtter vore sig paa.

Dagen begyndte med stærkt Geværild, som varede en Times Tid. Senere henad Kl. 11 fik vi en kolossal Granatild. Da havde jeg en lille Oplevelse: To Lærker steg syngende til Vejrs lige over os. Jeg laa sammenkrøbet i mit Hjørne, men blev straks opmuntret af Sangen, skønt Kuglerne peb omkring os. Imidlertid faldt jeg i Søvn og saa drømte jeg om et lille Besøg hjemme, med hvad der kan følge med, og der fulgte mange dejlige Tanker med. Men ved 11-Tiden kom saa Virkeligheden, og den var ikke blid. Franskmændene aabnede, som de somme Tider finder paa, en umaadelig Ild.

Saa gik Eftermiddagen Mellem Kl. 5½ og 6 fik vi den sædvanelige Aftenshilsen. Saa mørknedes det, og vi ventede nu kun paa Afløsningen. Ved 8-Tiden var den der. Der var Peter med, men vi kunde ikke finde hinanden. Paa Vejen hertil regnede det igen. Da jeg kom herhen, laa der dejlige Pakker og Kort til mig.

Hermed har jeg givet Eder et lille Indtryk af vort Liv her. Skrivebordet er ikke rigtig i Orden. Det er en Hakkelsemaskine. Men jeg haaber, at I kan finde Mening i det. I Aften gaar det igen ud i Skyttefraven. Atter den gamle Vej. De bedste Hilsner.
Hans

Foran Ypres, den 10. Novbr. 1914

Kære Forældre!
Ja, nu er vi landet her paa Bestemmelsesstedet, hvor det grufulde Hovedslag skal slaas i en nær Fremtid, der bliver jagt i Morgen.

Artilleriet er kørt i Stilling og skal Kl. 2 begynde med en heftig Ild, ja allerede nu Kl. 12 buldrer og drøner det fra alle Kanter, saa det er en Gru. Det er Mest Englænderne, der staar foran os, og imod den skal der gaas skaanselsløst frem. Vor Bataillon staar heldigvis i Reserve med alle Regimentsfaner.

Vi marcherede i Gaar forbi Rigskansler v. Bethmann Hollweg. Der er dem, der mener, at vi vil kunne være hjemme til Jul, hvis vi har Held med os, ja det var sandelig vort højeste Ønske.
Ja! Gid det var Guds Vilje, at vi maatte blive forstaanede for denne ødelæggende Ild. Hans har lige været her og vi har nu fundet Brevet fra Anders Hansen og læst det. Ja vi er glade for, at vi har saa mange Venner, der er med os i Tanker og Bønner. Det gør os saa trøstlige og frimodige til at se Fremtiden i Møde. Og Vorherres Beskærmelse, som har hvilet over os til nu, vil ogsaa føre og uskadte hjem til vore Kære igen.
Jeg har lige talt med Hand; vi sender mange  kærlige Hilsner.
Eders Peter

Den 13. November 1914.

Kære Forældre!
Saa er da det bebudede Stormangreb overstaaet, og det forløb heldigt. Vor Füsilier-Bataillon gik i Spidsen, derefter 1. Bat. og saa vi, men Fjenden var allerede fordrevet, da vi naaede frem. Vi fik en heftig Artilleriild, som Reserven plejer. Vi saa, da Angrebet begyndte, lige foran vort Artilleri. En lignende Kanonade som den Morgen fra Kl. 1-10 har jeg aldrig hørt. Der blev skudt samtidig fra ca. 800 kanoner. Vi maatte stoppe Ørerne til. Ellers var det ikke til at holde ud.

Senere maatte vi løbe omkring i Skytte- og Løbegrave, hvor Døde og Saarede laa i Flæng. Jeg havde hele Dagen i Gaar to døde Englændere som Sidekammerater, forvildede mig til 7. Komp. og er dog i Dag atter kommen til 5. hans har jeg ikke truffet siden sidst. Et Par Gange til, mente den kommanderende General, skulde de slaas tilbage, saa kom der bedre Tider, maaske vi saa kunde komme hjem. Ja, gid det var saa.

Har har vi haft Regn og Slud hver Dag i de sidste Dage. Det er ubehageligt. Pakker og Breve har vi ikke modtaget. Ja, Gud give, at Krigen snart maatte faa Ende.
De kærligste Hilsner fra
Eders Peter

 

 

8. januar 1915. Julefred, forsinkede julehilsener – og mange faldne og sårede sønderjyder

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten. Efterretninger fra Nordslesvigere.

I kvarter i Frankrig. F. i Frankrig, den 17. Decbr. 1914.

Kære Søster og Svoger!
Pakken med Skinke og Kage har jeg med Tak modtaget. Jeg er nu borte fra Fabrikken og ligger paa en Bondegaard en lille Mils Vej derfra. Gaardmanden og Sønnen er begge i Felten, og Konen er kommen paa Sygehuset for Tungsind for nogen Tid siden. En Svigerinde styrer Gaarden nu. Ogsaa hendes Mand er i Felten. Han er kommen i tysk Fangenskab ved Lille, fortæller hun. Man saa straks, da vi kom hertil, at hun var meget ængstelig. Nu er hun ved at blive mere fortrolig med os og ser, at der ikke er noget at være ængstelig for. Vi er for det meste ældre, gifte Mænd og er saa hensynsfulde som muligt.

Det er heller ingen let Stilling for Beboerne her, men de vil sikkert nok snart mærke, at vi ingen Fortræd gør. Det ser ud til at være en meget velstillet Gaardejer, hvis Hjem vi ligger i, da alt er meget velholdt, og Stuehuset er flot udstyret. Vi 14 Mand har Spisestuen, Soveværelset og et Gæsteværelse til Opholdsrum, og vi koger i et Vaskerum i Haven. I Spisestuen er det smukke Egetræsmøbler og to store Spejle fra Gulv til Loft. Der sover jeg. Vi har taget en meget tyk Uldmadras ud af Sengen. Derpaa sover jeg varmt og blødt som aldrig før i Felten. Her ved Gaarden er der en meget stor Have. Det er saa godt som den største Prydhave, jeg har set ved en Bondegaard i Frankrig. Den er enestaaende køn. Det er ikke Tiden for Haven nu, men til Trods derfor gaar jeg meget tit omkring i den. Den har bare den ene Fejl, at den ikke er min.

Jeg vilde gerne fejre Julen i dette bette Kvarter; vi er jo, som I ser, særdeles smukt indkvarterede. I Dag har Kanonerne tordnet uafbrudt hele Dagen. Der maa dog om Sider blive Fred igen. Det er ikke at forstaa, at den frygtelig Krig skal rase saa længe i det civiliserede Europa. Maaske er det Vorherres Straf, der er kommen over den syndige Menneskehed. Et er sikkert, man bliver ingenlunde et daarligere Menneske ved at gøre et Felttog med. Mangen en, som ikke før har lært at bede, lærer det her.

Det gaar mod Jul. Maaske kan dette Brev endnu naa Jer før Jul. Vort Juletræ er kommet. Daglig ser man Ammunitionsvogne og andre Vogne føre Julegraner med sig. Franskmændene har ikke Juletræer, men noget andet i Stedet for.

Jeg vil haabe, at det nye Aar maa bringe meget godt, og at vi kan mødes friske og sunde igen. – Endnu engang en velsignet Julefest og et godt Nytaar.
Hans.

Jul i fransk Kvarter. I Nærheden af Noyon, d. 24. Decbr. 1914.

Kære Venner!
I Dag er det Juleaftensdag. Vi ligger i en Kælder i en lille By i Nærheden af Noyon. Hertil kom vi i Gaar Aftes Klokken 8. Jeg har aldrig været saa træt som den Dag. Vi marcherede fra Kl. 12 til Kl. 8 med fuld Oppakning. Vejene er saa opblødte, at man vader i Dynd og Ler til midt paa Benene. Den ene var mere træt end den anden, af og til laa der en ved Siden af Vejen, som var løben træt. Han fik saa Lov til at ligge, til alle var forbi og maatte slutte sig til Bagtroppen. Mathias og jeg holdt godt ud, men vi var ogsaa segnefærdige, da vi naaede vor Bestemmelsessted. Vi gaar ikke sammen, men er dog i et Kompagni. Vi er alle blevne fordelte over hele Regimentet.
I skulde have set det Kvarter, som vi skulde sove i den Aften, vi kom hertil. Jeg maatte sammen med en tredive Mand ligge i en gammen Stald. Døren var borte. I Taget var der store Huller, hvor Regnen sivede ned, og Halm var der kun lidt af. At jeg ikke frøs mere den Nat, end jeg gjorde, kan jeg takke min gode Vest, den uldne Hovedvarmer og Tantes udmærkede Halsklæde for.

Officererne tror, at Franskmændene vil foretage et Angreb i Nat, og det er derfor, at vi er kommen hertil, jeg kan ikke godt tænke mig, at der skal kæmpes netop denne Nat, og at det skal blive første Gang, at vi maa med, men vi kommer jo til at tage imod, hvad det saa giver.

Af Krigens Ødelæggelser har vi set en hel Del. Da vi marcherede hertil, kom vi igennem flere Landsbyer, hvis Navne jeg ikke kan huske, hvor de fleste Huse laa i grus, hvad Granaterne havde levnet, var fortæret af Flammerne. Flere Broer var sprængte af Franskmændene og dernæst istandsatte af Tyskerne. De fleste af Beboerne er flygtede. Det er kun de Fattige, der er tilbage.

I Dag har vi det lidt bedre. Vi er flyttet ned i en Kælder. Her var vi det helt hyggeligt. Hvis Franskmændene bare vil lade os fejre Juleaften i Fred. Et lille Juletræ har vi ogsaa faaet herned, og Julelys savnes heller ikke.

Julekagerne, som jeg har faaet hos Dig, skal smage udmærket, og naar vi saa tænker lidt paa Jer derhjemme, skal vi nok komme i lidt Julestemning. Jeg har talt med flere Bekendte, Peter Nissen, Bylderup, Henrik Petersen, Korntved, Thomas Petersen, Lendemark, og I. Henningsen, Rørkær.

De bedste og kærligste Hilsner og de bedste Forhaabninger for det kommende Nytaar.
Jeres Peter Chr.

Hilsener fra Fronten. Skyttegraven ved L. i Frankrig den 24. December.

Kære “Hejmdal”!
Et glædeligt og velsignet Nytaar ønskes “Hejmdal” og alle dens Læsere af os Nordslesvigere i det fjerne Frankrig. I Morges kom vi i Skyttegraven, efter at have haft 4 Dages Hvil i C. Vort Bataillon var saa heldig at have fri i Juledagene. Tidlig om Morgenen den 24. kom vi til C. fra Skyttegravene. Straks begyndte Juleforberedelserne. Om Aftenen fejrede hvert Korporalskab for sig Juleaften med Juletræ paa en festlig Maade. Vi sang baade danske og tyske Julesamler. Ud paa Aftenen besøgte vor Kompagnifører os og sammen med ham sang vi en Julesalme. Tredje Julesag var vi i Kirke, og Præsten talte smukt om Julen. Saaledes forløb Julen bedre for os, end vi havde ventet. Vi er alle ved godt Mod, og sunde og raske er vi ogsaa. Ofte taler vi om vort fjerne Hjemland, og vi haaber, at den Dag ikke skal være fjern, da vi atter faar Fred, og at vi sunde og raske kan samles med vore Kære hjemme.
Venlig Hilsen

Peter Nissen, Nørre Hostrup; Hans Nielsen, Mjøls; Mathias Petersen, Avnbøl; Carl Faudal, Traasbøl; Jørgen Brodersen; Bovrup; Johannes Petersen, Filipsborg; Peter Petersen, Tornskov; Sigfred Hansen, Randerup; Hans Hansen, Haderslev; Peter Sørensen; Haderslev; Morten Bojsen, Frørup; Christian Hansen; Vejbøl.

Frankrig (Aisne), d. 27. December.

Kære “Hejmdal”!
En Tak til “Hejmdal” for alle Nyheder, som Du bringer os. En kærlig Tak til Venner og Bekendte for Kærlighedsgaverne, tillige et godt Nytaar.


Jens Chr. Hansen, Arnitlund; Hans P. Gabelgaard, Endrupskov, Nicolai Hansen, Ensted; Peter Birkedal, Jels Skov; Frans Tønder, Branderup; Laurids Mortensen, Hygum; Nicolai Hansen, Gabøl; Christian Bonde, Gramby; Andreas Jensen, Harreslev; Hans Jørgensen, Ketting (Als); Christian Andersen, Bodum; H. Jensen, Ketting (Als); Otto Estesen, Hjerpsted; Nis Straagaard; Terkelsbøl; Marius Jensen, Andrup, Johan Petersen, Bjerndrup.

Fra Døstrup Sogn.

Af de Indkaldte fra Døstrup Sogn er der ifølge “T. Z.” faldet fra seks. Det er følgende:
Kaadner Ingvart Jørgensen, Tjenestekarl Laust Stavner, Smedesvend Anders Jensen, Købmand Nis Jensen, Kaadner Konstmann, Tjenestekart Lefold.

Landmand Jens Jepsen fra Tevring er i fransk Fangenskab. Han befinder sig paa en Ø paa Frankrigs Vestkyst.

Faldne.

For et Par Dage siden indløb der sørgelige Meddelelse til Bovrup, at to Mand derfra var faldne paa Valpladsen i Rusland, nemlig Gaardejer Jes Fenn, Bovrupkirkevej, og Ungkarl Peter Kauslund fra Bovrup, men Stedsøn af Brøndgraver Hans Jacobsen dersteds; begge er faldne den 15. December. Førstnævnte efterlader Kone og fem smaa Børn. Sidstnævnte tjente før krigen som Hotelkarl paa Jernbanehotellet i Aabenraa.

Banevogter Hans Nielsen, Søst Mark, har modtaget Efterretning om, at hans Søn, Johannes, er falden den 19. December paa den østlige Krigsskueplads. Den Faldne havde været saaret, men var nu vendt tilbage fra Lasarettet til Fronten. Han var 21 Aar gammel.

For et Par Dage siden fik Fru Schæfner i Bjerndrup Meddelelse om, at hendes Mand var falden, ramt af en Granat, ude ved Kanalkysten i Belgien. Den Faldne var født i Haderslev. Han havde været med i et Felttog i Sydafrika og stod nu som Feldvebel ved en Søbataillon. Han havde faaet Jernkorset.

Aftægtsmand Hejsel i Bolderslev modtog forleden et Brev, som han havde sendt til sin Søn, Lorens Hejsel, der er med ved Østfronten, tilbage med Paaskriften; “død”. Da de i 3 Uger intet har hørt fra ham, maa det desværre antages, at denne frygtelige Meddelelse taler altfor sandt.

Der er indløbet Meddelelse fra Yser-Kanalen om, at Gaardejer Laurids Beck fra Fjersted, Spandet Sogn, er falden den 22. December. En Ven af ham har skrevet hjem til hans Familie. Det er et haardt Slag for hans Enke, som sidder tilbage med 5 smaa Børn. Han er den fjerde fra Sognet, som er falden i Krigen.

Yngste Søn af Købmand S. E. Lorensen i Tønder, Lorenz Peter Holt Lorensen, der stod som Frivillig ved et Gardegrenaderregiment, er falden den 15. December, 19 Aar gammel, 5 Kilometer vestfor Petrikov i Rusland.

Ramt af 3 Kugler.

Arndt Thyesens Søn af kastrup, der ligger paa Lasaret i Berlin, er ifølge “Dv.” bleven ramt af 3 Kugler. Thyesen, der er bleven opereret, befinder sig nogenlunde.

En Fredsdag i Krigen

Ved Armébefalingen af 29. December er  –  allerede meddelt – at Fraterniseren med og enhver Tilnærmelse til Fjenden bleven forbudt.

Ikke des mindre, har det sin Interesse at høre om de Tilnærmelser mellem Kæmpende, som særlig i Juletiden fandt Sted paa Vestfronten. I “Vossische Zeitung” gengives saaledes følgende Udtog af et Feltbrev, der er dateret; Skyttegraven, Messines, den 25. Decbr.:

“I Dag den 25., blev der pludselig skreget “Hurrée” fra vore Modstanderes Side. Vi studsede, som ud af vore Musefælder, og se, Englænderne kom os imøde svingende hvide Cigaretter og Tørklæder. Geværer havde de ikke med sig, saa det kunde altså kun dreje sig om en Gratulation – og rigtig! Vi gik dem saa i Møde paa Halvvejen – vi ligger nemlig kun 200 Meter fra hinanden – og Sammenkomsten fandt Sted i Overværelse af Officerer fra begge Sider. Der blev  nu udvekslet Cigaretter, Cigarer og andre Sager. Der blev endog gensidig taget Fotografier; det gjorde mig ondt, at jeg i Øjeblikket ikke havde mit Apparat hos mig. Derpaa begyndte Englænderne at spille Fodbold med en medbragt Bold. Efter Mørkets Frembrud trak begge Parter sig tilbage til deres Saloner med Forsikring om at se paa Grund af Højtiden ikke ville skyde i de første tre Dage. Disse Afgørelser er truffet paa Æresord fra de to deltagende Artilleri- og Infanteriofficerers Side. Franskmændene, der laa et Stykke længere borte og ikke deltog heri, blev hele Dagen beskudt af vort Artilleri. Alle andre og ogsaa vi har hele Dagen bevæget os frit omkring udenfor. En Fredsdag i Krigen. Kun Skade, at det ikke er den endelige Fred.

 

 

7. januar 1915. Danske aviser til sønderjyske krigsfanger i England?

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjydske Krigsfangers Aviser
Dem maa de ikke faa, men ellers er gaver velkomne
For nogen Tid siden henvendte Billedhugger Johannes Mølgaard sig til nogle Bladredaktioner og bad dem om at sende ham Aviser til Uddeling mel­lem de Sønderjydske Fanger, der i Øje­blikket opholder sig i de britiske Fange­lejre.
Idéen var smuk, man den kan des­værre ikke gennemføres – Fangerne maa ikke modtage aktuelle Aviser.

Sekretær William Lawrence i Krigs­fangernes Efterretnings-Bureau i Lon­don har, efter hvad “Kolding Avis” erfarer, sendt Billedhugger Mølgaard følgende venlige Brev:

“Jeg skriver for at udtrykke min Beklagelse over, at det ikke er muligt at omsende de Aviser, De har været saa venlig at sende til vort Kvarter for Fangerne, der kommer fra Nord­slesvig.

Under ingen Omstændigheder er det tilladt Fanger at modtage aktuelle Aviser, og denne Bestemmelse kan ikke ophæves overfor de slesvigske Fanger.

Vi sympatiserer hjærteligt med dem og deres danske Venner i Deres Hen­sigt at vise Fangerne fra Slesvig, at de mindes dem som Kammerater og Landsmænd. Og netop derfor vil jeg gerne spørge Dem, om de vilde sende nogle Bøger og Magasiner i det dan­ske Sprog.

Disse og saadanne Fornødenheder som Tobak, Chokolade, Linned m.m., som de kunde ønske at sende til de nordslesvigske Fanger, skal blive for­delt iblandt dem, og jeg skal lade det være mig en personlig Glæde at overvaage, at Gaverne kommer til de rette Mænd”

Der ligger i de sidste Ord en ven­lig Opmærksomhed, som vi med Glæde lader gaa videre til danske Læ­sere.

4. januar 1915. Telegram fra søn i fangenskab via Ribe

Senest ændret den 7. januar 2015 14:50

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Bud via Ribe!

En Søn af Gaardejer H.M. Pedersen i Kærbølling ved Brøns blev i Efteraaret taget til Fange af Franskmændene og ført til Fangelejren i St. Pied-de-port [må være St. Jean-Pied-de-Port, RR] i Sydfrankrig, hvorfra han skrev hjem.

Fra den 27. November og indtil Aarets Udgang hørte Forældrene imidlertid intet fra ham. Da der ikke kan telegraferes fra Tyskland til Frankrig, henvendte Forældrene sig til en Mand her i Ribe, der den 29. December telegraferede herfra til Kommandanten i ovennævnte Fangelejr, og paa denne henvendelse kom der Svar her til Ribe den 1. Januar, at Sønnen efter en haard Sygdom nu atter var i Bedring.

30. december 1914. “Verdenskrigen forbudt!” Nyt fra Sønderjylland

Senest ændret den 7. januar 2015 14:04

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Spredte Efterretninger

Hidtilværende Vicefeldwebel i Reserven, Magaard af Fohl, der tidligere for udvist Tapperhed er dekoreret med Jernkorset, er bleven forfremmet til Løjtnant.

Gaardejer A. Boesen i Haved er død ved Fronten i Nordfrankrig og blev begravet af to af sine Kammerater, L. Jensen fra Hvidding og Nis Muusmann fra Birkelev.

En dansk Karl hos Gaardejer Nis Petersen i Rørkær er bleven udvist fra de nordlige Kredse af Slesvig med 14 Dages Varsel.

Fragtmand Carl Grelle af Rødding er ifølge indløben Efterretning falden paa den østlige Krigsskueplads. Grell, der havde deltaget i Felttoget i Kina som frivillig, efterlader Enke og Børn.

“Verdenskrigen” forbudt

Amtsforstanderen i Skærbæk har tilkendegivet Boghandler Møller, at de i Hefter udkommende Værker om Verdenskrigen nu er forbudt, hvilket ogsaa er Tilfældet med danske illustrerede Blade.

Fra Landdagsmand Nis Nissen

modtog Hejmdal i Gaar en Julehilsen. Han er fremdeles ved Fronten, men har det efter Omstændighederne godt. I sin fritid fanger han vilde Kaniner. For et Par Dage siden havde han tilbragt en behagelig Aften sammen med Dyrlæge Schmidt af Aabenraa, der staar som Overveterinær ved en Kolonne i Nabobyen og i øvrigt ogsaa befinder sig i bedste velgaaende.

Faldne og fangne

Da Gaardejer Jørgen Moos fra Egen i Onsdags var paa Vej til sin Søn, der laa haardt saaret paa Lazarettet i Rosenberg i Schlesien, modtog han Telegram fra Lazarettet, at Sønnen var død som følge af sit Saar. Denne var ugift og blev kun 24 Aar gammel. Hans Lig bliver hentet hjem med J. Staugaards Automobil. En ældre Broder ledsager Bilen paa Turen, som vil tage 7 Dage.

Den 4. December er Ingvard Søberg fra Kelstrup falden paa den østlige Krigsskueplads. Han blev 29 Aar gammel.

Købmand Poul Jensen fra Flensborg, der i de senere Aar har drevet en Fabrik i Kiel, blev for længere Tid siden haardt saaret paa den vestlige Krigsskueplads; den første Juledag afgik han derefter ved Døden under Vejs til Køln. Jensen havde forinden faaet tildelt Jernkorset.

Snedker Christian Petersen og Hustru i Ellum fik ifølge Flensborg Avis Juleaften fra det Røde Kors i Genf Meddelelse om, at deres Søn Nis, som har været savnet siden 6. september, er i engelsk Fangenskab. Han tjente oprindelig ved Bataillonen i Haderslev.

 

27. december 1914. “To timers våbenstilstand for at bjærge døde.”

Senest ændret den 7. januar 2015 12:45

Af Allan Otto Wagner

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under 34. Landwehr Brigade og Landwehr-Division Jakobi (tidligere Goltz og Einem), som var en del af den 8. Arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner i efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.

I hele december forsøgte russerne gentagende angreb midt på fronten enten ved Darkehmen eller mod Lötzen fæstningen. Den 12. dec. blev 300 taget til fange. Og ved morgengry første juledag angreb de igen i håb om at tyskerne var uopmærksomme, men mistede 3000 mand heraf 1100 tilfangetagne.

Den 27. dec. blev de bevilliget en to timers våbenstilsand, så de kunne bjærge deres døde. Ved den lejlighed kunne man se, hvor rystende de russiske soldater var, da mange forsøgte at overgive sig, men pga. våbenstilstandsaftalen måtte tyskerne ikke tage dem til fange og måtte sende dem tilbage.

Trods disse enkelte kamphandlinger herskede der ro og vinterlig stillingskrig fra midten af november til årets udgang.

1914-12-tysk artilleri
Tyske artillerister fejrer jul på Østfronten 1914 (Fra: Der Völkerkrieg)

 

12. december 1914. Hemming Skov på angreb: “En haabløs Angstfølelse griber en, og man maa gøre sig haard.”

Senest ændret den 16. marts 2016 15:47

Af Allan Otto Wagner.

176’eren Hemming Skov fra Københoved gjorde krigstjeneste på Østfronten

Tidlig om Morgenen d. 12. Dec. modtog vi paa fastende Hjerte den Befaling, vi frygtede mest af alle, den nemlig, at der skulde angribes. Vi skulde 200 m længere frem for at komme nærmere ind paa Fjenden. Vor Delingsfører laa allerede foran med to Mand. „Befaling er Befaling!”

Og vi sprang op i en Klump, men en Strøm af Ma­skingeværkugler hvæsede om vore Øren, og vi styrtede tilbage i Graven. En af mine Kammerater havde faaet et svagt Strejfskud paa den ene Kind, det var imidlertid ikke nok til et „Heimatschuss”; men derimod nok til at tage Varsel af. — Vi troede nemlig paa den Slags, og ofte nok havde man desværre noteret sig Varslets Fuldbyrdelse. Ogsaa nu sagde Kammeraten: „Für mich ist bald eine Kugel bestimmt!”

Ulykken lod i dette Tilfælde ikke vente længe paa sig. — Lidt efter kom Kompagniføreren, og vi maatte af Sted.

En haabløs Angstfølelse griber en, og man maa gøre sig haard og følelsesløs for at kunne holde ud til dette uophørlige Myrderi og for at faa Mod til at gaa Faren i Møde. Af Sted skal vi, og vi løber nu en for en for at vække mindst mulig Opsigt.

Den fastsatte Linie kan ikke naas i ét Spring, nogle Gange maa man kaste sig ned, og hver Gang der kom en hylende Salve oven over os fra vore Batterier, foretog man det næste Spring. Vi benytte­de disse Øjeblikke, fordi vi vidste, at Russerne da tog Dæk­ning og ikke skød.

Undervejs løb vi forbi mange saarede, som vaandede sig i Smerter; men her var foreløbig ikke Tid og Sted til at yde Hjælp; det vilde betyde den visse Død.

Under saadanne Forhold var vor lille Spade en saare vigtig Udrustningsgenstand. Liggende paa Maven arbej­des der i en Fart en lille Dynge Jord op foran Hovedet. Men der skal stærke Nerver til, og man ligger ikke ret længe ad Gangen, naar man ganske tæt foran sig ser, hvor­ledes Jorden sprøjter i Vejret af de nedslaaende Projekti­ler. Derfor søger man at naa den fastsatte Linie saa hur­tigt som muligt.

Jeg naar den uden Mén og ligger nu skiftevis paa Maven og paa Ryggen og arbejder af al Kraft i denne Stilling for hurtigt at faa et Hul at putte mig ned i. Jeg ser Sidekammeraten sidde paa Knæene for bedre at kunne arbejde, og næppe har jeg faaet udtalt: „Menneske, du har en Skrue løs”, før Kammeraten ligger død ved min Side.   Lidt bag ved mig ligger en anden Kammerat, som er saaret og ikke formaar at komme hverken frem eller til­bage.

Med disse Omgivelser for Øje er det alt andet end hyggeligt her, 100 m fra Russernes Stilling, og mange slip­per ikke godt fra det. Jeg nøjes med en Kugle gennem mit Kogekar og yderligere en gennem mit Tornyster. Denne sidste havde været yderst nærgaaende, idet den havde hullet min Kappe under Tornysteret og var gaaet ud af Tornysterets ene Side. Med Hentydning hertil lød det fra Kammeraterne bagefter: „Kamerad, du hast Schwein gehabt!” —

Russerne blev overdænget med en frygtelig Artilleriild. Den ene Salve efter den anden kom hylende tæt over os; vi var lige ved at være i egen Artilleriild, idet enkelte eksploderede tæt foran os. Røg og Krudtslam blindede næsten vore Øjne. Et ødslende Tal af Granater slyngedes bort. Frygtelig Susen og Hylen blandes med ens nærmeste saarede Kammeraters Jamren. For Røg og den Mængde Jord der slynges op i Luften kan vi ikke se, hvor mange Fuldtræffere den russi­ske Skyttegrav har, men mange Granater udfører sikkert deres frygtelige Arbejde, og Døden holder sin Høst. — Det var et Skyttegravs-Helvede.

Vi fik os kun halvt nedgravet, før Russerne hist og her i Skyttegraven begyndte at stikke smaa hvide Flag i Vej­ret, og enkelte kom løbende med oprakte Arme over imod os i en Grøft.

Nogle holdt endnu Stand. Men da Tilbage­vejen var spærret af brændende Huse fra Artilleri-Be­skydningen, ligesom der ogsaa af samme Grund var spær­ret for Tilførsler af Reserver, blev der stadig stukket flere smaa hvide Pjalter i Vejret paa Bajonetspidserne. Trods disse Tegn paa Overgivelse blev vi — belært af dyrekøbt Erfaring — roligt liggende. Fra 100 m og nedefter var vi jo glimrende Skydeskiver, og Russerne var før faldet for denne Fristelse. Og da vort Artilleri stadig var i stort Kamphumør, var der ikke noget, der hastede, saa me­get mere, som der nu viste sig aftagende Virksomhed fra Fjendens Artilleri, hvoraf vi nu formodede, at de forberedte Tilbagetoget. Det var Tegnet til, at Afgørel­sen nærmede sig. Unægteligt var det rart for begge Par­ter at faa en Ende paa dette her. —

Afslutningen kom overvældende: som paa én Kommando myldrer Russerne op af Skyttegraven og løber over imod os med oprakte Arme. En Del af dem løb tilbage, de saas tydeligt mellem de brændende Huse.

Fangerne her var noget uensartet paaklædt, nogle var i høje, graahvide Pelshuer. Fangerne blev hurtigt ekspederet, og vi maatte af Sted fremad igen. Den lige forladte Russergrav, hvor der selvsagt raadede skrækkelige Tilstande med baade døde og døende, gjorde man bedst i at passere hurtigst muligt, hvis man vilde skaane sine Nerver.

Der skulde vist ryddes op i Russernes Reserver, men efterhaanden kom vi i Ild fra vort eget svære Artilleri, og vi beordredes lidt tilbage. I en lille By blev vi sat til at begrave store Stabler efterladt Artilleri-Ammunition. Bag­efter maatte vi til at grave en forskriftsmæssig Skyttegrav med overdækket „Unterstand” og hvad dertil hører. Ly­sten til at gøre stort og ulasteligt Arbejde var ikke særlig stor; vi var ikke forvænt med lange Ophold og troede, at det snart gik videre. Graven blev færdig, og snart laa eller sad man i Skyttegravens „Bolig”.

Kampen var stil­net af, og Omgivelserne prægedes af Ro. Vi drømmer os tilbage til de rolige Dage foran Lodz. Vi ligger og tænker paa, hvad næste Dag vil bringe; da er det nemlig Søndag, og som oftest møder vi om Søndagen „dicke Luft”.

Kam­meraterne kalder det for Søndagens „Skyttefest”. Et Par Timer i Nattens Løb ligger jeg sammen med to Kamme­rater foran paa Lyttepost, hvor jeg gentagne Gange maa prikke til dem med Bajonetten, fordi de vilde falde i Søvn. Det er her ikke just rart at vaage alene.

1914-08-30 Russere overgiver sig
Russiske soldater overgiver sig

19. november 1914. Hemming Skov: “Man fulgte blindt skæbnen”

Senest ændret den 27. februar 2016 14:37

Af Allan Otto Wagner.

176’eren Hemming Skov fra Københoved gjorde krigstjeneste på Østfronten

Da det atter blev Dag, sendtes Patrouiller frem mod Russergraven, og Jeg fulgtes med min Ven, Gefreiter Plein, for sidste gang; Dagen efter faldt han for en Kugle. Skyttegraven var tom paa nær nogle saarede, som de ikke havde faaet med tilbage. Vi støttede dem hen til vor Forbindingsplads, hvorefter vi, der havde gaaet Patrouille, fik Lov at sove om Formiddagen, medens andre begravede vore døde Kammerater i en Fællesgrav.

Med hensyn til disse to forskelligartede Kommandoer, saa var der i Grunden ingen, der følte sig forurettet af den Grund. Man fulgte blindt Skæbnen, ingen fik Tid og Enerum til at ruge over sine Sorger. Derfor saa man Folk le midt i Elendigheden og spøge midt i Granatilden. Det daglige Myrderi, det stadige Syn af saarede og døde, den evindelige Brummen og Knalden, alt dette indgik i Bevidstheden som det givne, som den naturligste Ting af Verden. Vi kunde godt staa og abe Granaternes Susen efter.

Ved Middagstid (d. 19. Nov.) kom vi til Alexandrov, lidt Vest for Zgerz, og ligeledes ca. 10 km fra Lodz. Alexandrov var næsten en Ruinhob, og Gaderne var ufremkommelige. Beboerne, der var ,,blevet hjemme”, var ude af sig selv af Rædsel, og de spurgte os, om vi troede, at Russerne kom igen. Det mente vi ikke, og dermed var de godt tilfreds. De ønskede ikke en Gang til at opleve et saadant Bombardement, som Natten og Dagen i Forvejen.

Om Aftenen rykkede vi et Par km frem efter Lodz til. Patronvogn og Feltkøkken fulgte os. Vi kom ind i en lille By, hvor Kuglerne skrattede imod Husene, og her laa Reg. 141 i Stilling. Byens Navn var Sokolof, og her blev vi godt kendt, for her blev vi nemlig liggende paa et og samme Sted i næsten 3 Uger. 9. Arme under Kommando General Mackensen begyndte Angrebene paa Lodz, og vort Armekorps angreb, som allerede nævnt, fra Alexandrov og Zgerz, Byen fra Nord.

De sidste fire Dages Oplevelser var af ret streng Beskaffenhed, men nu fik vi endelig ro. Vi laa stille i Skyttegrave, og jeg vil kendetegne disse uger som de roligste, vor Division hidtil havde haft. Andre Steder havde Erobringen af Lodz kostet meget; saaledes maatte 3. Garde Div., der kæmpede Øst for Byen og angrebet i Ryggen, gøre omkring og slaa sig igennem til Brzeziny (15 km Øst forLodz). Tyskerne gav derefter Byen Navn efter Divisionens General, Litzmann , og kaldte Lodz for Litzmannstadt.

Stormet russisk skyttegrav 07006F00102
Stormet russisk stilling

 

17. november 1914. Hemming Skov: “Tre brød til hele kompagniet!”

Senest ændret den 22. februar 2016 17:08

Af Allan Otto Wagner.

176’eren Hemming Skov fra Københoved gjorde krigstjeneste på Østfronten

Den følgende Morgen, efter at vi endnu fandt en Russer, med hvem vi uden at vide det havde delt Husly under samme Tag, gik det videre.

Vi stødte overalt paa forsprængte Russere, og de skød paa os, indtil de ansaa det for bedst at overgive sig. I en By snappede vi to Motorcykler og et Køretøj, og et Par Fanger blev sendt tilbage med Byttet.

Til Gengæld var vor Bagage den Morgen nær faldet i Russernes Hænder. Den saa sig pludselig omringet af Kosakker, men i fuld Karriere slap den igennem, efterladende en falden Kusk, medens flere Heste var saaret.

Vi naaede Byen Zgerz (17. Nov.) 10 km Nord for Lodz og besatte en Banedæmning (Lodz—Lowic—Warszawa). Efter Midnat kom vi i Kvarter i en lille Landsby lidt længere fremme, og her fordeltes 3 Brød — siger og skriver 3 brød — til hele Kompagniet.

Kosakker