5 udvalgte krigsdeltagere

Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Carl, Hans Hansen (1896-1918)   – født i Rømø sogn.
Fritzemeier, Peter Mathias (1882-1964)     – født i Egernsund, Broager sogn.
Mackeprang, Viggo (1891-1917)       – født i Felsted sogn.
Petersen, Peter Jensen (1892-1975)     – født i Brede sogn.
Thomsen, Marcus Gottlieb Hansen (1889-1969)   – født i Nustrup sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

4 tanker om “5 udvalgte krigsdeltagere”

  1. Jeg er ved at samle informationer om mine aner. Jeg støder på at min bedsatefar Christian Jessen Grøn deltog som sønderjyde i første verdenskrig på tysk side, meget ufrivilligt som så mange andre.
    Han står ikke på jeres lister?

    PG

    Nedenstående er et uddrag:
    Christian Jessen Grøn (2. januar 1894 i Jegerup ved Haderslev – 28. november 1971) var en dansk købmand og politiker.
    Grøn var søn af landmand Jes Grøn (død 1932) og hustru Jensine f. Elfsen (død 1945), kom i lære i firmaet Jørgen Jensen (manufaktur detail), Vojens 1909-12 var i tysk militærtjeneste under 1. verdenskrig 1915-18, prokurist hos Braunstein & Schibbye, København 1919, lagerchef hos Falk Larsen & Rasmussen, København 1922-27 og indehaver af Sundby Messe fra 1927.
    Slægten dukker op ca. 1688 i Sønderjylland med dette Våbenskjold.
    Se links til Wikipedia, den frie encyklopædi. I afsnittet bilag, filer og links.

    Grøn var skatmester i Sct. Andreas Ordenen 1941-51, stormester fra 1956, medlem af bestyrelsen for Sundbyernes Handelsstandsforening fra 1940 (næstformand fra 1947) og for Københavns Manufakturforhandlerforening fra 1937 (formand fra 1947), medlem af repræsentantskabet for Dansk Textil Union fra 1941, formand for dennes forretningsudvalg og for Dansk Textil Union fra 1951, formand for Butikshandelens Fællesråd 1954-56: medl. af Københavns Borgerrepræsentation (for Det Konservative Folkeparti) fra 1950, af repræsentantskabet for Amagerbanken 1952 og af bestyrelsen for A/S Lidano 1954. Han var Ridder af Dannebrog.
    Grøn blev gift 13. april 1922 med Marie f. Skøtt, f. 4. marts 1897 i Hoptrup ved Haderslev, datter af vognmand Niels Skøtt (død 1947) og hustru Marie f. Nielsen (død 1921).

    1. Til Peter Grøn.

      Tak for din kommentar ang. din bedstefar Christian Jessen Grøn (1894-1971).
      Der er endnu mange krigsdeltagere, der ikke har fået en personside. Der er pt. tæt på at være oprettet 13.300 personsider, men da det vurderes, at der var indkaldt mellem 30. og 35.000 fra det sønderjyske område, er der et godt stykke vej endnu.

      Alt her på siden er frivilligt arbejde og personsiderne oprettes dels på baggrund af en række frivilliges gennemgang af forskellige kilder og indsendelser af personskemaer, dels på baggrund af indsendelser fra slægtninge eller lokalhistorisk-interesserede, der indsender personskemaer mm.

      Du kan selv bidrage ved at udfylde og indsende det personskema, der ligger til grund for personsiderne. Se mere på siden “Indsend oplysninger“.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

      1. Jeg har ikke yderligere indtil videre, så jeg regner med at ovenstående er OK. Jeg gør ikke mere nu.

        PG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *