Tag-arkiv: faldne

5 udvalgte krigsdeltagere

I morgen er det årsdagen for slaget ved Moulin-sous-Touvent den 6. juni 1915 – den dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet. Her faldt over 100 sønderjyder på et kun ca. 1 km. langt frontafsnit.

Denne uges udvalgte krigsdeltagere er derfor alle faldet eller savnet efter dette slag:
Christiansen, Peter Detlef (1892-1915)   – født i Tinnum, Sylt.  Bosat i Aabenraa sogn.
Egeberg, Friedrich Peter (1895-1915)   – født i Oksbøl sogn.
Thygesen, Boi (1893-1915)    – født i Møgeltønder sogn.
Otzen, August Andreas (1895-1915)    – født i Haderslev.
Aarup, Niels Andersen (1894-1915)   – født i Toftlund sogn.

Der er pt. fundet navne på 110 krigsdeltagere, der alle faldt eller blev savnet denne dato – langt de fleste ved eller omkring Moulin-sous-Touvent, Frankrig. Dertil kommer de, der blev meldt døde eller savnede i dagene umiddelbart efter.

En liste kan findes på dette indlæg, der blev bragt den 6. juni 2015.

Læs mere i bogen ”Den sorte dag ved Moulin-sous-Touvent”, udgivet 2017 af Historisk Samfund for Sønderjylland. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan sikkert findes på flere biblioteker. Læs en omtale af bogen i et indlæg fra januar 2028.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

5 udvalgte krigsdeltagere

I dag er årsdagen for slaget ved Moulin-sous-Touvent den 6. juni 1915 – den dag i Første Verdenskrig, der kostede flest sønderjyder livet. Her faldt over 100 sønderjyder på det samme kun ca. 1 km. lange frontafsnit.

Denne uges udvalgte krigsdeltagere er derfor alle faldet eller savnet efter dette slag:
Asmussen, Hans Christian (1892-1915)   – født i Øsby sogn.
Holm, Hermann Sibaltan (1887-1915)   – født i Rømø sogn.
Petersen, Christian (1886-1915)     – født i Varnæs sogn.
Röhlk, Hans (1894-1915)    – født i Broager sogn.
Winski, Wilhelm (1894-1915)        – født i Sønderborg sogn.

Der er pt. fundet navne på 110 krigsdeltagere, der alle faldt eller blev savnet denne dato – langt de fleste ved eller omkring Moulin-sous-Touvent, Frankrig. Dertil kommer de, der blev meldt døde eller savnede i dagene umiddelbart efter.

En liste kan findes på et indlæg, der blev bragt den 6. juni 2015.

Læs mere i bogen ”Den sorte dag ved Moulin-sous-Touvent”, udgivet 2017 af Historisk Samfund for Sønderjylland. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men kan sikkert findes på flere biblioteker.
Læs en omtale af bogen i et indlæg fra januar 2018.

10 års jubilæum

Det er i dag, den 25. maj 2022, præcis 10 år siden den første gruppe frivillige samledes til et informationsmøde på Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele (nu: Rigsarkivet) i Aabenraa.

Formålet med mødet var, at samle en gruppe frivillige bestående af erfarne slægtsforskere og lokalhistorisk interesserede, der kunne gennemgå kirkebøger, dødsbiregistre og fotos af mindesten for derved at identificere de faldne / savnede sønderjyder under 1. verdenskrig.

Oplysningerne om de faldne / savnede skulle benyttes i forbindelse med renoveringen af Den sønderjyske Kirkegård i Braine, Frankrig, hvor der var et stort ønske om at minde alle faldne sønderjyder og ikke blot de 79, der er begravet på kirkegården.

Informationsmødet blev indledt af Hans Schultz Hansen (Landsarkivet) og nu afdøde museumsinspektør Inge Adriansen (Sønderborg Slot), der fremlagde formålet med mødet og arbejdsgruppen.
Hanne C. Christensen (Sønderborg Slot) fortalte herefter om de udvalgte kilder og hvordan det praktiske med søgning af information og indsendelse af oplysninger skulle foregå.

Der var ca. 15 frivillige med fra starten i 2012. Af disse er 2 endnu aktive som frivillige i forbindelse med at udarbejde personskemaer til den nuværende hjemmeside.

Arbejdsgruppen gik hurtigt i gang med at gennemgå kilderne sogn for sogn, hvilket primært foregik på læsesalen i Aabenraa, da der dengang ikke var så mange scanninger af kirkebøger online, og dødsbiregistrene endnu ikke var digitaliserede.

På læsesalen mødte de frivillige stor velvillighed fra Landsarkivets personale, der var meget hjælpsomme i forbindelse med at finde kilderne til de frivillige, yde praktisk hjælp og hjælpe med læsning af kilderne.

Hanne C. Christensen stod for at samle de indsendte informationer og sammenkæde oplysninger, da det viste sig at en del af de faldne / savnede var opført i flere af de nævnte kilder. Det lykkedes at få samlet de indsendte lister i efteråret 2012 til én liste og den sidste korrektur blev endelig afsendt  i januar 2013.

Ved genindvielsen af den nyrenoverede kirkegård i Braine i juni 2013 blev der opsat i alt 10 glastavler med navne på 5.533 faldne / savnede med tilknytning til det sønderjyske område.

Der skal lyde en stor tak for jeres indsats i 2012.

Listen over de faldne, der blev ét af resultaterne af arbejdet i 2012,  opdateres fortsat og blev sidst offentliggjort i november 2021.

Takket være de frivilliges arbejde i 2012, har det også været muligt at oprette en stor del af de personsider, der er her på hjemmesiden.

Udsnit af én af 10 mindetavler opsat på Den Sønderjyske Kirkegård i 2013.
Foto: Hanne C. Christensen, Sønderborg Slot, 2013.

Opdatering af liste over faldne og savnede 1914-1918

Det er i dag 103 år siden våbenstilstanden,
der afsluttede 1. verdenskrig.

I den anledning er Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot´s liste over faldne og savnede krigsdeltagere 1914-1918 (1921) med tilknytning til Sønderjylland blevet opdateret og udgives i dag på ny.

Den sidst offentliggjorte liste udsendtes i april 2020.
Siden er flere navne kommet til efterhånden som flere kilder er gennemgået, ligesom det er lykkedes at identificere nogle dubletter og ikke mindst tilføje mange supplerende oplysninger til de faldne.
Listen kan således offentliggøres i en ny version med
6665 navne pr. 10. november 2021.

Denne 11. udgave er som tidligere tilgængelig som pdf-filer, der er sorteret på 6 forskellige måder, nemlig: alfabetisk, efter fødesogn, efter bopælssogn, efter dødsdato, efter dødssted samt efter militærenhed i nummerorden.
Listen kan fremover findes på siden ”Liste over faldne 1914-1918”, hvor der også er en læsevejledning og forklaring til de i listen benyttede forkortelser.

Spørgsmål, tilføjelser, rettelser og supplerende oplysninger til den opdaterede liste skal sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail.

25. Juli 1920. “Og alle Breve, vad jeg skrev, det var mig alt forgjæves,”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 25 Juli
En Stemme sagde, »du seer jo Vorherres store Lys som lyse ned over dig. Ja i dette Land som du nu her seer, der har din Broder opholt sig.« Jeg saa en megtig stor Slange, den var gullig med Prikke. Jeg saa store Palmetrær, jeg saa vilde Folk som plukkede Figne a Træet. Jeg saa Leoparde og Skilleparde. Saa hörte jeg en Röst, som sagde, »da jeg var i di fremmede Lande sente jeg Kort og Böger hjem, at i skulde see, hvor jeg vandrede. Men jeg maatte holde op med at skrive, da i ingen Breve modtog, saa viste jeg ikke, vad jeg skulde. Men saa rakte jeg mine Hænder til Herren og bad til ham, at han vilde være med mig i den lange tunge Tid. Og saa satte jeg mig for, at det nytte ikke at skrive mere. Men jeg har jo tröst i Herren paa den tunge Vandring.«

Saa saa jeg et Syn, hvor min Broder kommer hjem. Jeg hörte, vor han sagde, »jeg har været Saaret i Beenet fra Krigen, men Gud være lovet og takket, at jeg kunde naa hjem til eder igjen, men jeg er saa tret af Livets store Vandring. Og alle Breve, vad jeg skrev, det var mig alt forgjæves, og jeg hörte ikke et Ord i di mange Aar. Det var saa tungt at gaa igjennem,
saa jeg aldrig forglemme, saa lenge jeg lever.« Men nu sagde Stemmen, »det skal være en Verdens Omvendelse, at alle Folk skal blive troende ved Jesu Aabenbarelse. Og alt er bestemt i Guds Raad. Og din Broder kommer hjem, ligesom en Rose spryde ud.«

Den 21. Juli 1920. Saadanne Mennesker saa jeg i et fremmed Land.
Den 25. Juli 1920. Dette Syn saa jeg i et Fremmed Land, hvor min Broder har opholt sig.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

2. og 9. Juli 1920. »din Broder er skrevet som Död, men vad sige i nu, naar han kommer igjen,«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 2 Juli
Jeg saa Krig paa Angel Side i Slesvig. Jeg saa Franskmand, Engelsmand, Sorte, Danskere og Tyskere, jeg saa nye Flyvere og Luftskibe. Jeg saa, hvor alt stod i Brand over paa den anden Side. Soldater og Heste laa om i blandt hverandre.

Den 9 Juli
En Stemme sagde, »naar du seer alt, da er det Sjælen, der lösne sig i Legemet hos dig, og derfor kan du se over al Jorden, og derfor skal du blive ved at lide i Sygdom, da Herren har rört ved din Sjæl, og du er bleven alviden.« Saa sagde Stemmen, »din Broder er skrevet som Död, men vad sige i nu, naar han kommer igjen, thi han er bestemt levende. Ja det vil blive en omvendelse for mange Folk, naar han kommer.«

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

22. Juni 1920. “Jeg gad höre, hvordan Engle Harpen röre.”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 22 Juni 1920
Herren sagde, »skrif denne Paaskrift af og heng det op. Aabenbaringen og Jesu Gjenkomst. Han som har frelst dit Liv fra Graven. Ja du skal leve i flere Aar ednu, han som lægge Sygdommen paa dig, ja det skal være saa. Og du skal lære alle Ting af mig, og du skal ligne mig. Og en hvid Engel skal sidde i hvide Klæder og skal röre ved Harpen.«
Jeg gad höre, hvordan Engle Harpen röre. Saa sagde Herren, »naar du engang Marie gaar bort herfra, skal den hvide Engel sidde ved Graven og spille paa Harpen. Og Herren vil sprenge Graven hos dig, og du skal staa op og vandre igjen ligesom Herren.«

Den 22. Juni 1920. Påskriftet som Marie modtog en åbenbaring om.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

7. og 9. Juni 1920. »Men du skal lide i Sygdom, og det skal være saa.«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 7 Juni
En Stemme sagde, »Gud velsigne dig i dine Leveaar.« Saa saa jeg min Broder. Saa sagde Stemmen, »Gud Fader er med ham paa hans Reise. Ja 18 dage over Atlanderhavs Kyst. Ja, han forsvant i Slaget ved Arras, det var et trist Opholsted han haude, og siden blev han bortfört til et fremmed Land.« Jeg saa at han haude store Sko med Frense om paa Födderne, og hans Frakke var helt itu. Saa sagde Stemmen – »Ja han skal faa gode Klæder igjen.«

Den 9 Juni
En Stemme sagde, »han kommer snart paa Hjemfartsreisen. Men hvem er Stefortreten? Det er Cristus, han er deres Förer, og han sender din Broder hjem. Og du skal klædes i di fineste Dragter.« Saa hörte jeg hvor der bankede paa Dören. Stemmen sagde, »ved du, hvem der banker? Det er Herren, og du skal ophöies i dit Hjem over alt dette, vad der er bleven dig sagt. Fölgende Guds Navn staar der skrevet om din Broders Reise, og di haarde Lidelse, han maatte kæmpe i Krigen. Men han har i lang Tid opholt sig i di hede Zone i di fremmede Lande. Men din Broder [kommer] hjem, det skal ske. Men du skal lide i Sygdom, og det skal være saa. Ja, din broder skulde bare vide, hvem der kommer til dig.« Nu var det lige som min Broder raabte. Jeg hörte en Röst udi Örkenen, da jeg var der, som sagde, hvem har dog været i mit Hjem hos min Marie?

Mindestenen for Lorenz i kransen omkring mindehøjen for Første Verdenskrigs faldne, der findes vest for kirkegården i Broager. Mindehøjen er rejst efter Genforeningen, og nogle af navnene er blevet gengivet med ‘dansk’ stavemåde. Foto: Hans Helmer Kristensen, Museet på Sønderborg Slot 2003.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

20. og 23. Maj. 1919. »Hör nu efter ja nu kommer Lyset snart igjen. Han drager hjem til Eder ja igjen.«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 20 Mai
Der blev et stor Billed ulagt for mig. Og der saa jeg tydeligt min Broder med en Spade i Haanden, hvor han gik op af et stort Bjærg. Han haude langt Skæg og saa bleg ud og haude en lang Overfrakke paa. Og der hvor han opholt sig, der saa jeg Konen og Börnene, hvor di blev baaret paa en Berebare. Börnene haude röde dragte og lange Hölle paa Hovedet. Og jeg saa store Trær henge med Appelsiner. Stemmen sagde, »det sted hvor du her seer, der har din Broder opholt sig lenge. Ja naar jeg kommer i Syne til dig, saa skal du sige Velkommen. Ja. Guds Villie maa dog skee.«

“Den 20. Mai 1919 saa jeg min Broder vor han gik op paa et stort Bjærg med en Spade. Og der ved dene Befolkning blev
Konerne og Börnene baaret paa Bærebare af Mendene. Og di plukkede ogsaa Apelsiner der.”

Den 23 Mai
Jeg hörte en Stemme der sagde, »det förste Opholsted, jeg haude
efter dengang, jeg falt i Slaget, var paa Lazaretterne og saa i Asien. Men alle di vilde Folk, jeg har været ved, hvilken Religion di haude.« Saa saa jeg en hvid Fugl med et Bref i Munden. Saa sang Englene:

O hvor er han tret ja af den lange tunge Vandring.
Han har maattet gaa igjennem al den lange Tid,
Hör nu efter ja nu kommer Lyset snart igjen.
Han drager hjem til Eder ja igjen.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

23. Marts 1919. »Jeg fegter med aaben Pande, Paa hvem jeg for Alvor tror.«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 23 Marz 1919

Det gav et ordentlig ryk i mig, og saa saa jeg Vorherre her paa Havet, og han sagde til mig, »du skal være alviden som jeg, og du skal see over al Jorden som jeg kan.« Saa viste han mig noget. Han satte sin Haand paa Havet, og paa engang bruste Bölgerne og Havet rörte sig, og Vorherre satte sin Haand paa Breden og han sagde, »du skal lære det af mig med disse Tegn som du her seer.« Og saa stod ved Stranden en Rytter paa en röd Hest, med et Sværd i den ene Haand, og en Fahne i den anden, og han stod og saa helt forstyrret ud paa Havet. Nu sagde Herren, »det var en slem Efterretning i maatte modtage dengang med eders kjære, See hvilken Forundring, det nu vil blive naar han kommer hjem til Eder. Men o Vee, den store Vandring eders Lorenz han har gaaet igjennem.« Men Stemmen sagde, »i maa ikke blive bange, naar han kommer, thi jeg avare eder om det med ham. I maa være rede til at modtage ham rolig og stille naar han kommer.« Saa saa jeg et Skib. Og saa hörte jeg hvor di alle sang:

I alle di Rige og Lande,
hvorhen jeg i Verden for,
Jeg fegter med aaben Pande
Paa hvem jeg for Alvor tror.

Et Skjæl for mit Hjelmende Hjærte
Paa Bronnen stod Korsets Tegn,
Paa hvem var jeg Loverne Stærke
Paa Hjærternes Milde Hegn.

Saa saa jeg min Broder herhjemme. Saa sagde Stemmen, »naar den Tid kommer, saa skal du bareste see, og du skal blive helt alviden. Og naar din Broder kommer hjem til Eder, vil Englene i Himmelen Juble over ham, og Vorherre lade sig see i Skyerne, og du skal see allevegne omkring.«

“Den 22. Marz 1919. Di danske Skibe saa jeg her igjennem Havnet.”
“Den 23. Marz 1919 seer jeg een af de allestörste fremmede Torpedojægere sejre herin igjennem Havet. Den kom sejlende herind igjennem Havnen helt nöjagtig, da det var besat i Mellemslesvig.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

25. Februar 1919. »din Broder han vender snart hjem fra Fangenskabet«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 25 Februar 1919

En Stemme sagde, »din Broder han vender snart hjem fra Fangenskabet.« Saa saa jeg alle Fanger, og jeg saa Skrift i Syne, og der stod Laolion Vyk. Nu sagde Stemmen »det stille Hav«. Og saa saa jeg en stor Nilkrokodil. Jeg saa et stort Dyr, Stemmen sagde at det var en Bison, ogsaa Heste og en Fisk med 6 Finner. Nu stod Vorherre ved mig med en lang mörk blaa dragt og et Kors i Haanden, saa sagde han, »jeg tager nu Korset bort fra eder. Og naar jeg nu kommer og  banker paa Døren, saa kommer jeg med eders kjære Lorenz.« Saa sagde han, »betænk naar jeg kommer med ham til Eder, vi kommer langveis fra, saa skal i see hvilken stor forandring, der vil blive paa Jorden, naar han kommer hjem. Men din Broder er saa træt af den lange tunge Vandring.« Saa saa jeg hvor hele vor Stue blev oplyst. »Og det er imod Aften, naar din Broder kommer. Men ved du, hvornaar din Broder og di andre Fanger vender hjem. Det faar i at see.«

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

“Et af Krigens Ofre”, udgivet 1919

Et af krigens Ofre” blev udgivet 1919 af pastor Tonnesen, Hoptrup.
Hæftet er indbundet i hårdt omslag, hvori der ligger et fortrykt hæfte med opbyggelige & trøstende tekster samt 1-2 sider, hvorpå der kan skrives en kort levnedsbeskrivelse for den enkelte. Hæftet er stilet til dem, hvis slægtninge “hviler i fremmed jord” og er i alt på 20 sider.

Forordet lyder:
Meningen med denne Bog.

Hvis den slægtning, som nu hviler i fremmed Jord, var bleven begravet paa en af vore hjemlige Kirkegaarde, saa havde hans Paarørende efter Evne bestilt en Gravsten hos en Stenhugger, og derpaa havde de sat hans Navn og hans Fødselsdag og hans Dødsdag.  Og nedenunder havde de sat et Bibelsprog eller et Salmevers, som maaske baade han og de havde fundet Trøst i. Denne Gravsten med sin Indskrift paa Familiens Gravsted vilde saa have staaet som et Minde for den kommende Slægt om den Hedengangne.
Da vi veed, at dette desværre er udelukket, saa har jeg tilbudt, at jeg vilde sætte ham en Mindesten ved denne Bog, som kan opbevares i Familien og bære Vidnesbyrd om det Offer, som denne har maattet bringe.
Hoptrup, i Februar 1919.                                                                      Tonnesen.”

I arkivet på Sønderborg Slot findes pt. kun 2 af disse bøger/hæfter med mindeord over hhv. Anton Petersen Gubi (1895-1915) og Rasmus Jessen Petersen (1886-1916).

“Et af Krigens Ofre”, udgivet 1919 af pastor Tonnesen, Hoptrup.

På det Kongelige Bibliotek kan man se et scannet eksemplar af dette hæfte, men uden mindeord.

På det private website Ravsted Lokalhistorie kan ses et eksemplar af hæftet med mindeord for Andreas Andersen (1878-1915). Dette hæfte er scannet med en del supplerende oplysninger og billeder.

11. Februar 1919. »Der er to Grense, den ene er Himlen og den anden Jorden..«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 11 Februar 1919

En Stemme sagde, din Broder og flere Nordslesvige Fange er ved at slæbe Brende hjem fra Skoven til Fangehjemmet. Og saa saa jeg, hvor han gik ind i et Rum og hentede en Kurv Brende og bad ind i Stuen Nr 16 og 18. Saa hörte jeg hvor der blev sunget,

Men du kom ei i Kirken
og ei i Kirken ind,
For du har faaet Jesum kjær
og fundet ham i dit Hjem.

 
Men du har endnu at vente
endnu en liden Stund
til at jeg kommer hjem igjen,
ja til mit kjære Hjem.

Nu kom der en höi Röst og sagde, »Her er Aaanden der tale til dig. Ageren bliver godt passet.« Og saa stod Vognen og Hestene i Syne. Saa sagde Stemmen, »Hvor er eders beste Kudske? Ja han kommer. Ja din Broder har været 11 Steder. Men Jesus stiller hans Saar og Smerte. Der er to Grense, den ene er Himlen og den anden Jorden.

“Saadant saa jeg min Broder hvor han bar Törv ind den 11. Februar 1919”
“Den 11. Februar 1919 saa jeg min Broder hvor han hentede Brensel paa en Slæde ude i en Skov.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

30. december 1918 – Hejmdal: Et par ord til Nordslesvigs ungdom

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Et Par Ord til Nordslesvigs Ungdom


Det er os Unge, som i Tidens Løb skal afløse de Ældre i Kampen. Saaledes lød det fra en Taler ved en af de første Sprogfester paa Skamlingsbanke.

Det var dengang, længe før 1864, ja, endnu længe før Treaarskrigen, da Nordslesvig endnu ikke var løsrevet fra Danmark, dengang tysksindede Stats- og Embedsmænd, der havde stor Ret og Magt i Sønderjylland, arbejdede haardt for Fortyskningen af vort Hjemland. De vedbleve trods kongelige Anordninger, Love og Forskrifter, hvis Udførelse rigtignok ikke garanteredes ved strengt Opsyn med denne tyske Embedsstand, med ivrigt at arbejde paa Danskhedens og Modersmaalets Udryddelse, ja, de begyndte tillige at arbejde for Sønderjyllands fuldstændige Løsrivelse fra Danmark. Men da var ogsaa Maalet fuldt. Da var det, at enkelte danske Mænd vovede at kaste et klart Lys over disse Folks Færd.    

Jo mere Haan og Undertrykkelse Sønderjyderne maatte lide, jo ivrigere man arbejdede paa at tilintetgøre deres Nationalitet, jo mere haardnakket man bekæmpede deres Sprog og vægrede sig ved at anerkende deres Ret, desmere blev det en Trang for os at vise, at Danskheden levede og rørte sig kraftigt i Sønderjylland. Og da var det, at Tyskeriets hovmodige og lidet ærefulde Fremfærd mod de danske Sønderjyder fik en mægtig Modstander i den vaagnede danske Folkeaand. Danskheden, den danske Folkeaand vaagnede langt om længe til Bevidsthed om sin Fornedrelse og tilkastede sin Fjende den udfordrende Handske til aaben og ærlig Kamp for Sandhed og Ret til denne store nationale Kamp, som har raset siden den Gang indtil vore Dage, og som nu nærmer sig sin Afslutning.

[…]

 Naar vi blot allesammen vil handle saaldes og yde lidet vi formaar, stræbe efter Sandhed og give vore Ungdomskræfter hen i Tjenesten for den gode Sag, da har vi bødet for det, vi engang forsømte, og:

var det vi vandt og virked ikkun smaat,
har vi baaret Stene
dog til et Slot

C. P., Graasten


Fra Felten


Faldne
Johannes Jespersen og Hustru i Ladegaard II ved Hammelev har modtaget det tunge Budskab, at deres Søn Peter den 8. Oktober er falden i Frankrig.

I den preussiske Tabsliste meddeles, at Underofficer Thomas Wortmann fra Tombøl er falden den 20. November i 1917, Asmus Møller fra Sønderborg den 9. Oktober 1918, Emil Bryniksen fra Nalmadebro den 24. Oktober 1918, August Hansen fra Toftlund den 23. September 1918, Mathias Vogelsang fra Elstrup den 22. Oktober 1918, Peter Bruhn fra Mejlby den 20. Oktober 1918, Reserveløjtnant Alexander Tamkus fra Vojens den 22. Oktober 1918 og Peter Willesen fra Holm paa Als den 13. Oktober 1918.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Marinesoldat i Landstormen Hans Jäger fra Augustenborg er død.

Forulykket
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Karl Kunzll fra Sønderborg den 11. Oktober i Aar er forulykket.

Død af sine Saar
I den preussiske Tabsliste meddeles, at Karl Madsen fra Fjelstrup den 8. November 1914 er død af sine Saar.

Døde af Sygdom
Musketer Johan Ditlefsen fra Haderslev er afgaaet ved Døden efter et kort Sygeleje, næppe 20 Aar gammel.

I den preussiske Tabsliste meddeles, at Jürgen Nielsen fra Aabenraa er død af Sygdom den 18. Oktober og Jørgen Lorenzen fra Stenderup i Sundeved den 6. Juli i Aar.

Tilbage fra Fangenskab
Ifølge den preussiske Tabsliste er Sygebærer Karsten Holm fra Slukefter vendt hjem fra Fangenskab.

Retslig erklæret for død
I den preussiske Tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen fra Elstrup Mark, der hidtil har været meldt savnet, retslig er erklæret død.

Saarede
Ifølge den preussiske Tabsliste er Jens Haulrich fra Felsted, Julius Christensen fra Nordborg, Peter Petersen fra Kolstrup ved Aabenraa, Hans Bojsen fra Gastrupgaarde og Heinrich Mohde fra Hoptrup haardt saarede. Som let saarede meldes Christian Søberg fra Aabenraa, Niko Schmidt fra Kettingskov, Jakob Jørgensen fra Iller, Laue Autzen fra Tyrstrup, Peter Kloth fra Vojens Mark og Hans Holm fra Aabenraa.

Ifølge Marinens Tabsliste er Marinesoldat i Landstormen Johannes Lorenzen fra Perbøl let saaret.

Savnede
Gaardejer Chr. Holm i Vandling har i Lang Tid ikke hørt fra sin Søn Mathias. Han har ifølge “Dv.” nu faaet Meddelelse fra Kompagniet om, at Sønnen har været savnet siden 4. November. Der haabes dog, at han er kommen i Fangenskab.

Ifølge den preussiske Tabsliste er Hans Schmidt fra Haderslev, Karl Rietel fra Løgumkloster, Andreas Bryld fra Genner, Jakob Gipp fra Branderup, Nikolaj Bock fra Vester-Terp, Peter Grau fra Sebbelev, Rasmus Andresen fra Hyrup II, Sergent Georg Niemann fra Sønderborg, Asmus Rotter fra Jordkær, August Bridstrup fra Fredsted, […] og Rasmus Hansen fra Kliplev Savnede.

I Fangenskab
I den preussiske Tabsliste meddeles, at Reserveløjtnant Harald Hinrichsen fra Haderslev, Henrik Henriksen fra Nørre-Sejerslev, Hans Hinrichs fra Hoptrup, Johan Boysen fra Vestre Mark, Sergent Gustav Schubert fra Aabenraa, Sergent Hans Holdt fra Visby og Officers-Stedfortræder Christian Lausen fra Sønderborg er komne i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 30. december 1918)

9. november 1918 – Hejmdal: Hver dag leder man efter nyheder om, at freden er rykket et skridt nærmere

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Soldaterraadet i Aabenraa


Vor Repræsentant havde atter i Aftes en længere Samtale med Soldaterraadet for at søge en Del Oplysninger, der beredvilligst blev givet ham.

Vi vil fremhæve, at alt er foregaaet paa den mest rolige og fredelige Maade. Baade Officerer og Menige er enige om, at Bevægelsen paa ingen Maade ledes af bolshewikiske Idéer, men, som vi skrev i Gaar, kun tager Sigte paa at støtte den nærværende demokratiske Regering i Tyskland, for at den endelig kan komme til at sidde fast i Saddelen og faa Lov til uindskrænket og upaavirket at hidføre Freden.

Bevægelsen har her indskrænket sig til at faa Orden i eget Hus. Soldaterraadet har endnu ikke foretaget noget Stridt hos de civile Myndigheder, men foreløbig ladet disse arbejde uforstyrret videre. Naar der imidlertid, som der i Dag er hændt i en højere Skole her i Byen, agiteres imod Bevægelsen med Bagvaskelser og paa en ophidsende og foruroligende Maade, saa kan der ikke noksom advares imod en saadan Uforstand.

[…]

Til Beroligelse for dem, der betragter det røde Flag paa Flyverhallen som en Oprørsfane, skal vi meddele, at Flaget og Fjernelsen af Kokarden kun er en foreløbig Indretning for at de, der staar i Bevægelsen, gensidigt kan kende hverandre. Saasnart Bevægelsen er rodfæstet overalt, vil Krigsflaget atter blive hejst som Højhedstegn og Kokarden atter blive baaret.

[…]


Fra Felten


I Felten d. 26. Okt. 18.

Kære “Hejmdal”!

Hjertelig Tak for dit trofaste Besøg hernede i det fremmede Land. Du er den eneste Landsmand og trofaste Kammerat, jeg har her ved vor Afdeling. Da jeg de to første Gange var i Felten, havde jeg altid den Lykke at have trofaste Kammerater fra Nordslesvig, med hvem man kunde dele ondt og godt, men denne Gang staar jeg ene blandt de Mange, og selv om man finder gode Mennesker overalt, saa tænker og føler de dog anderledes end vi, derfor er det saa rart at faa Hjemmets Blad hver Dag, med Nyhederne fra Hjemmet, baade gode og triste. I denne Tid er det ikke mindre de store Verdensbegivenheder, der fængsler vor Interesse, og hver Dag leder man efter en Artikel, der tyder paa, at Freden er rykket et Skridt nærmere. Gid den Dag snart maa komme, da du bringer os dette Glædesbud, saa du maa faa Lov til at sine Venner, som du i de lange Krigsaar altid har været en kærkommen Gæst, ad en kortere Vej.

Nu bedes du hilse alle dine Læsere baade i Hjemmet og i Felten, fra Skytte Ed. J. Lund

I Felten, den 18. Oktober 1918

Kære “Hejmdal”!

Beder dig ad denne Vej sende Venner og Bekendte hjemme og ved Fronten en venlig Hilsen fra Peter Christiansen fra Nørballe ved Felsted.

Kære “Hejmdal”!

Mange Tak fordi du stadig finder os derude i Felten og bringer os alle Nyheder fra Hjemmet og fra Felten. Og en venlig og kærlig Hilsen til alle Bekendte baade hjemme og ude i Felten

Andreas Witte fra Nordborg paa Als.

Falden
Landmand Nicolai Paulsen i Gaardeby ved Tinglev har ifølge “A. T.” modtaget Meddelelse om, at hans 19 Aar gamle Søn Martin er falden den 10. Oktober.

I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Jørgen Hansen fra Ellum og Gefr. Christian Klingenberg fra Ladegaardsskov er faldne.

Død af sine Saar
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Magdalus Christensen fra Klovtoft er død af sine Saar.

Døde af Sygdom
I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Marius Mathiesen fra Gramby, Gefrejter Niels Prinds fra Arnum og Hans Qvist fra Haderslev er døde som Følge af Sygdom.

Saarede
Frederik Bøllner i Felsted har fra Kompagniet faaet Meddelelse om, at hans Søn Calus den 17. Oktober er bleven saaret under de sidste haarde Kampe i Frankrig. En Ven af ham har ogsaa skrevet dem til, at deres Søn var bleven saaret i Kinden, men han vidste ikke, hvor han var bleven af.

I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Gefrejter Thomas Jessen fra Brandsbøl, Hans Johansen fra Ravsted, Niels Johansen fra Dybbøl og Oskar Maza fra Løgumkloster er haardt saarede.

Som let saarede opføres:
Hans Johansen fra Vestermark i Tønder Amt, Nis Johansen fra Kobbermølle, Karl Damm fra Erlev, Emil Frøslev fra Frøslev Mark, Andreas Lund fra Sejerslev, Christian Møller fra  Skovby-Balle, Gefr. Rasmus Rasmussen fra Rødding og Karl Schmidt fra Højer.

Endvidere meddeles, at Sergt. Peter Jørgensen fra Ullerup og Andreas Lassen fra Hyrup er let saarede, men bliver ved deres Troppeafdeling.

Saaret ved et Ulykkestilfælde
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Petersen fra Tandsholm er bleven let saaret ved et Ulykkestilfælde.

Saaret og savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Løjtnant i Reserven Jens Vestergaard fra Emmerlev atter er saaret, tilmed denne Gang haardt, og desuden er savnet.

Savnede
I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Thomas Clausen fra Felsted, Martin Hansen fra Ballum, Jørgen Jørgensen fra Ulstrup, Hans Krigh fra Oksbøl, Sergt. Jørgen Paulsen fra Adsbøl, Peter Petersen fra Haderslev, Jørgen Rudolph fra Helved, Bernhard Budde fra Lert, Nis Fogt fra Østerby paa Kajnæs, Jens Hansen fra Jernhyt, Peter Hansen fra Padborg, Underofficer Slevers Lassen fra Ensted, Peter Nikolajsen fra Ellum, Asmus Petersen fra Bilsbæk, Gefr. Jørgen Petersen fra Aabenraa, Karl Schmidt fra Hyrup, Hans Seemann fra Styding og Underofficer Christian Sørensen fra Ørby er savnede.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Schlichting fra Dybbøl er i Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 9. november 1918)

6. november 1918 – Hejmdal: Pragfreden spøger atter

Senest ændret den 6. februar 2021 14:06

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


En fransk Udtalelse om §5

Det franske Blad “Le Temps” erklærer i en Omtale af Udenrigsminister Solfs Svar til Rigsdagsmand H. P. Hanssen, at hverken Preussen, Østerrig eller Danmark kan ophæve den Paragraf, som efter Frankrigs Krav blev indsat i Pragfreds-Traktaten af Hensyn til Nordslesvigerne. Bladet skriver:

Sjældent har man set en saa fuldkommen Prøve paa preussisk ond Tro. Da Løftet om Folkeafstemning blev indsat i Traktaten af 1866 efter Frankrigs Forlangende, var det hverken i Østerrigs eller end ikke i den danske Regerings Interesse, men i Folkets Interesse, som det drejede sig om at raadspørge om dets egen Skæbne.

Hvorledes skulde Regeringen i Berlin kunne blive løst herfra ved Østerrigs Imødekommenhed?

Østerrig var i Spørgsmaalet vedrørende Hertugdømmerne kun en Medskyldig, der blev nødt til at opgive sin Part af Byttet. Hvorledes skulde den danske Regering kunne bemyndige Preussen til at sønderrive en Traktat, som Danmark ikke havde underskrevet, og berøve Befolkningerne den Ret, der var tilstaaet dem to Aar efter Adskillelsen fra Danmark? Man ser godt, at Solf har været Statssekretær under Bethmann Hollweg. Han fastholder stadigt Teorien om “Papirslappen”.

Tyske Udtalelser om Slesvigs Deling
I “Dannevirke” gøres der opmærksom paa, at Tanken om at dele Slesvig for derved at løse Tvisten mellem det danske og det tyske Folk først er bleven fremsat fra tysk Side, nemlig af U. Lorensen, – Ophavsmanden til det hele slesvig-holstenske Rører – i et Brev af 20. December 1832. Han siger heri: “Enighed er kun tænkelig ved at anerkende om ikke den fulde historiske, saa dog den naturlige Ret. Det kunde komme dertil, at vi afstod Haderslev, Aabenraa og Løgunkloster Amter.”

En anden slesvig-holstensk Fører, Th. Olshausen, skrev den 22. Juni 1839 i et Brev til P. H. Lorenzen: “At det engang kan komme til en Deling af Slesvig, antager jeg ogsaa for muligt; og jeg beklager da vistnok Tyskerne i den nordlige Del, men vilde dog i den almindelige Interesse ikke regne det for en Ulykke, men for det rigtige.”

Endvidere kan endnu nævnes, at den provisoriske (slesvig-holstenske) Regering den 31. Marts 1848 i en Proklamation erklærede: “Nordslesvig selv maa afgive en fri Erklæring, om det vil indlemmes i den danske Stat eller følge det tyske Fædreland.”

Omtrent ved samme Tid udtalte den preussiske Major Wildenbruch i en Indberetning til sin Regering fra Rensborg: “Her hersker kun én Mening om den fremtidige Løsning, nemlig at de Landsdele udskilles fra Slesvig og knyttes til Danmark, som foretrækker at slutte sig hertil” og Grev Reventlov (Preetz), der dengang var Medlem af den provisoriske Regering, mente, at en nord for Flensborg og Tønder trukken Linie, som lagde Øerne Ærø og Als til Danmark, vilde kunne danne Grænseskellet.


Fra Felten


Faldne
For nogle Dage siden meddelte vi, at Over-Postkonduktør Johanssen paa Kaperdam i Aabenraa havde faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn Max, tilbage med Paaskriften “savnet”. Nu er indtruffet bestemt Efterretning om, at den næppe 19-aarige unge Mand er falden, ramt af en Granat. Den Faldne var før sin Indkaldelse Seminarist i Tønder, han tjente nu som Maskingevær-Skytte ved et Garde-Regiment.

Postmedhjælper Barthrt i Kolstrup ved Aabenraa har nu modtaget Stadfæstelse af, at hans Søn Johannes er falden. Den unge Mand, der var Bogholder og tjente som Gefrejter i et Infanteri-Regiment ved Vestfronten, blev 25 Aar gammel.

Hans Bennetzen og Hustru i Grønnebæk ved Jels har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Henning er falden den 10. Oktober. Han blev kun 20 Aar gammel.

Saarede
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Iversen fra Ulkebølskov og Gefr. Wilhelm Johansen fra Bjerndrup  i Haderslev Amt er haardt saarede.

Som let saarede meldes: Peter Asmussen fra Vilsbæk, Gefr. Christian Enemark fra Stenderup i Haderslev Amt, Johannes Licht fra Biskow (Bojskov) i Haderslev Amt.

Endvidere meddeles, at Jens Vollquardsen fra Skovbøl i Aabenraa Amt er blevent saaret den 7. Sept. 1914.

Savnede
I den sidste preussiske Tabliste meddeles, at Rasmus Andersen fra Vestergaard i Haderslev Amt, Hans Bøttger fra Bovrup, Underofficer Oskar Bellum Falkenberg fra Stenderup i Haderslev Amt, Anton Jensen fra Ferstedt (Fjersted el. Fæsted?) i Haderslev Amt, Underofficer Mikkel Linner fra Strandelhjørn og Jes Madsen fra Sjellerup er savnede.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Falkenberg fra Sommersted, der tidligere har været meldt savnet, ifølge Meddelelse fra Udlandet, der dog ikke er militært bekræftede, er i Fangenskab.

Vendt tilbage fra Fangenskabet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen Jessen fra Terkelsbøk er vendt tilbage fra Fangenskabet.

(Læs hele Hejmdal fra 6. november 1918)

2. november 1918 – Hejmdal: Hvad vil Kejseren gøre?

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Hvad vil Kejseren gøre?


“Vorwärts” offentliggør en ledende Artikel med Overskrift “Hvad vil Kejseren gøre?”. Bladet skriver bl. a.:

For et Par Dage siden var overalt det Rygte udbredt, at Kejseren og Kronprinsen havde givet Afkald paa Tronen. Da Rygtet ikke blev bekræftet, blev det overalt antaget, at det kun var løbet forud for Kendsgerningen. Siden kan ingen Redaktion og intet Menneske, som mistænkes for at have Underhaandsviden, redde sig for Spørgsmaal, hvori Ordene: “Er det allerede sket?”, eller “naar vil det ske?”, atter og atter gaar igen. Man kan med Rette tale om en stille Bevægelse, som gaar igennem alle Kredse af det tyske Folk. I dette Spørgsmaal findes der næppe nogen Meningsforskel af Betydning. 

“Vorwärts” erindrer om “Daily Telegraph”-Affæren, som udspilledes for nøjagtig 10 Aar siden. Ligesom under hin Novemberstorm mod Kejseren staar der atter tunge Skyer over Slottet Bellevue, hvor et Menneske kæmper med sig selv om Beslutningen til Handling. Intet kan længere faa den vældige Brusen i det tyske Folk til at tie. Hvad vil Kejseren gøre, og naar vil han gøre det?


Fra Felten


Faldne
Over-Postkonduktør Johannsen i Aabenraa har ifølge “A. T.” faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn Max, tilbage med Paategning om, at han er falden. Den unge Mand var Seminarist og havde i længere Tid være med ved Vestfronten.

Hjælpepostbud Bahrt i Aabenraa har ifølge “A. T.” ligeledes faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn, tilbage med en Bemærkning om, at han er falden. Den unge Bahrt var før sin Indkaldelse beskæftiget i “Apenrader Tageblatt”s Ekspedition.

Hans Chr. Petersen og Hustru i Skovbøl i Felsted Sogn har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Peter er falden den 29. September. Han blev omtrent 28 Aar gammel.

Død paa Lasaret
Frederik Voss i Rødding har modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Hans er afgaaet paa Sygehuset i Bremen. For den Afdøde, der blev 23 Aar gammel, vil der blive holdt Mindegudstjeneste Søndagen den 10. November.

Saarede
Friedrich Bossen, Søn af Lærer Bossen i Nybøl ved Jordkjær, er ifølge “A. T.” bleven saaret af Granatsplinter i Ansigtet. Heldigvis har Øjnene ikke taget Skade. Den unge Bossen, der har været med ved Fronten i 3 Aar, har tidligere været saaret i det ene Ben.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Frode Carstensen fra Kliplev, Otto Kløbbe fra Haderslev og Jens Rask fra Arnum er let saarede.

Savnede
Max Herzog, Søn af Landmand Herzog paa Stedebjerg ved Aabenraa, har ifølge “A. T.” været savnet siden den 18. September. Efter hvad Kompagniet meddeler, er der Mulighed for, at han er falden i engelsk Fangenskab.

Johannes Jacobsen, Søn af Købmand og Postagent Jacobsen paa Jordkjær Station, har ifølge “A. T.” været savnet i nogle Uger.

Michael Nissen, Søn af Hjemmeslagter Nissen i Aarslev ved Aabenraa, der tjente ved et Maskingevær-Kompagni ved Vestfronten, har ligeledes været savnet i nogle Uger.

Enke Lorenzen paa Toftlund Mark har faaet Underretning fra Kompagniet om, at hendes Søn Peter har været savnet siden den 28. September.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefr. Sygebærer Peter Iversen fra Ørsted, Hans Nissen fra Vollerup i Aabenraa Kreds, Sergt. Gustav Schubert fra Aabenraa, og Gefr. Heinrich Schultz fra Torp Mark, Niels Simonsen fra Allerup ved Toftlund og Gefr. Jens Toft fra Søgaard ved Aabenraa er savnede.

I Fangenskab
Enkefru Koberg paa Nørre-Chaussé i Aabenraa modtog i Onsdags Aftes den glædelige Efterretning fra sin Søn, der har været savnet siden den 30. August, at han sund og rask befinder sig i fransk Fangenskab.

Mads Christiansen, Søn af Jens Christiansen i Skærbæk, der for en Tid siden meldtes savnet, har nu skreven hjem, at han befinder sig i engelsk Fangenskab og er rask.

Snedkersvend Mads Nielsen, en Søn af Jens Peter Nielsen i Øster-Gasse ved Skærbæk, som har været meldt savnet, har meddelt sine Forældre, at han sund og rask befinder sig i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefr. Hans Hansen fra Lunding, der hidtil har været meldt savnet, ifølge Meddelelser fra Udlandet er i Fangenskab.

Dekorede
Slagtersvend Jens Heuckendorff, Søn af Enke Heuckendorff i Slotsgade 31 i Haderslev og Telefonist Paul Truelsen, Søn af Snedker Truelsen i Øster i Haderslev, har faaet tildelt Jernkorset.

Hjempermitteret
Eksamineret Seminarist H. Falk fra Aarslev ved Aabenraa, der blev indkaldt i Foraaret 1917, er ifølge “A. T.” nu bleven hjempermitteret paa Grund af Legemssvaghed og har overtaget Forvaltningen af et Skolelærerembede i Ravsted Sogn. Falk var fra 1. April 1914 til sin Indkaldelse 1917 Lærer i Nybøl.

(Læs hele Hejmdal fra 2. november 1918)

1. november 1918 – Hejmdal: En bedrøvelig dag

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En bedrøvelig Dag


Otto Hoetzsch skriver i sin politiske Ugeoversigt i “Kreuz-Zeitung”:

Blandt disse Dages bedrøvelige Oplevelser var efter den almindelige Dom den bedrøveligste vel nok Rigsdagsmødet den 23. Oktober, da Danskerne, Elsas-Lotringerne og Polakkerne opsagde deres Forhold til det tyske Rige ligesom Rotterne, der forlader det synkende Skib!

Danskernes Krav er et gammelt Stykke Inventar. De blev slaaende tilbageviste af Statsekretær Solf, hvad der dog ikke kan forhindre, at ogsaa her Nationernes Selvbestemmelsesret maa anerkendes, og at muligvis – der foreligger danske Udtalelser – Danmarks Ønsker gaar endnu videre til strakts at kræve Nordslesvig tilbage indtil Ejderen.

[…]

Det er vel næppe nødvendigt at sige, at Forfatteren til disse Udtalelser, Otto Hoetzsch, er en konservativ og altysk preussisk Politiker, hvad der jo tydeligt nok fremgaar af hans Udtalelser baade om Nordslesvig og Elsas-Lotringen, men særlig om Polen og Polakkerne.


Fra Felten


Faldne
Invalid H. C. Nielsen og Hustru i Slotsgade i Aabenraa har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Antoni er falden den 8. Oktober. Den Faldne, der før sin Indkaldelse var Mejerist, blev kun 21 Aar gammel. Hans Lig kunde ifølge Meddelelse til Forældrene ikke bjærges.

Johannes Jespersen og Hustru i Thorsbjerg ved Over-Jersdal har modtaget det Sorgens Budskab, at deres Søn Peter, et ungt haabefuldt Menneske, er falden ved Vestfronten. En Broder til ham faldt i Foraaret, ligeledes paa den vestlige Krigsskueplads.

 Arbejdsmand Niels Gude i Over-Jersdal har modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Niels er falden. Han blev kun 22 Aar gammel.

Endvidere har Enke Mikkelsen i Ladegaard ved Hammelev modtaget det tunge Budskab, at hendes Søn Christian er falden. Han havde lige forinden været hjemme paa Orlov.

Agent Holm i Gaaskærgade i Haderslev har faaet den sørgelige Meddelelse, at ogsaa hans Søn Chresten er falden. Holm har ifølge “Dv.” under Krigen mistet 2 Sønner.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Juhl  fra Nørre Vilstrup og Valdemar Müller fra Haderslev er faldne.

Død paa Lasaret
Enkefru Johannes Krichau, født Hummerichhausen, i Haderslev meddeler, at hendes Søn Rudolf der tjente som Reserve-Løjtnant, den 28. Oktober er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Freiburg i Baden. Den unge Mand var før sin Indkaldelse medicinsk Student.

I Fangenskab
Fru Pastor Ketelsen i Haderslev har ifølge “Schl. Grp.” nu faaet Underretning om, at hendes ældste Søn, Løjtnant Georg Ketelsen, usaaret er i fransk Fangenskab.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Robert Koch fra Haderslev, der tidligere har været meldt savnet, er i Fangenskab. 

Saarede
Thomas Petersen, Søn af B. Petersen i Hønkys, er i disse Dage bleven saaret for anden Gang paa Vestfronten. Han ligger nu paa et Lasaret i Bremen.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Martin Jørgensen fra Aabenraa er haardt saaret, at Christian Lauesen fra Fol er bleven saaret den 3. Juni 1917 og at Anders Ellgaard fra Lundsbæk i Haderslev Kreds og Underofficer Philip Petersen fra Bjerndrup er let saarede.

Savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christian Skøtt fra Fjelstrup er savnet.

(Læs hele Hejmdal fra 1. november 1918)

28. oktober 1918 – Hejmdal: Det nordslesvigske spørgsmål II

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


Saa godt som alle de berlinske Blade for Torsdag Morgen udtaler sig om Drøftelserne i Rigsdagen Onsdag og H. P. Hanssens Krav.

“Vossische Zeitung”
som ikke tager Stilling til Hanssens Krav, kalder Mødet “Nationaliteternes Dag”.

I “Berliner Tageblatt” skriver Erich Dombrowski blandt andet under Overskriften “Nationaliteternes Krav”:

Ogsaa Danskeren Hanssen gjorde den af Wilson proklamerede Selvbestemmelsesret for Folkene gældende for sine Landsmænd i det nordlige Slesvig, og beraabte sig derved paa den 5. Paragraf i Fredsaftalen i Prag 1866. Hvorledes laa Tingene den Gang? Slesvig-Holsten var efter Krigen med Danmark preussisk-østerrigsk Kondominium. I Pragfreden gav Østerrig efter Slaget ved Køniggrætz Afkald paa sine Rettigheder til Slesvig-Holsten med det Forbehold, at “de nordlige Distrikter i Slesvig, naar Befolkning ved fri Afstemning tilkendegav Ønsket om at blive forenet med Danmark, skulde afstaas til Danmark”. I Danmark og i Nordslesvig blev denne Bestemmelse taget meget alvorligt. Den blev dog efter at der var ført frugtesløse Forhandlinger med Frankrig og Danmark om Udførelsen, i Oktober 1878 af Bismarck ophævet i Forstaaelse med Østerrig.

“Berliner Morgenpost”
Værdigere end Haases Tale lød Polakkens og Danskerens Taler. Begge forsikrede, at de havde et Hjerte for det tyske Folks Nød, og at det ikke var Fjendskab, men kun Interesse for de Folk de tilhørte, som fik dem til at tale. Der er intet at sige imod dette, og det kunde jo ogsaa ventes, at Polakkerne og Danskerne vilde anmelde deres Krav. For saa vidt de kan opfyldes, skal de opfyldes ved Retsfølelsen. De maa kun ikke kræve noget, vi ikke kan opfylde, af os, eller maa i hvert Tilfælde ikke vente, at vi uden Kamp sikrer dem, hvad kun Voldsfreden kan garantere dem.

“Berliner Børsen-Courier”
Danskeren kan man dog gøre opmærksom paa, at han ikke behøver at være mere Dansk end foreløbig Regeringen i København er. At Folkebestemmelsesartiklen i Pragfreden er uopfyldt, og at den er i Overenstemmelse med de Grundsætninger, der maa betragtes som Ret, kan ikke nægtes.

“Berliner Lokalanzeiger”
Meget tydeligere end Elsasseren udtrykte Danskeren Hanssen sig. Skønt der i de 14 Punkter af Wilsons Program ikke er Tale om det danske Spørgsmaal, valgte han ogsaa den Vældige hinsides Oceanet til sin Advokat. Han forlangte Opfyldelsen af det i Pragfredens Paragraf 5 givne Løfte: “Genoprettelse af den den Gang indrømmede Ret for Befolkningen i de nordslesvigske Kredse til at afstemme om deres Statstilhørsforhold. Men han udtalte Forventningen om, at den nye Regering, som jo uforbeholden har stillet sig paa Selvbestemmelsesrettens Standpunkt skulde give Danskerne i Nordslesvig denne Ret som den nye Tids Morgengave.

“Deutsche Zeitung”
Dagens Slutning bragte højtidelig Erklæringer af Elsasseren Ricklin og Danskeren Hanssen, som viser, hvor vidt det efter de Herrers Mening er med os.


Fra Felten


Faldne
Enkefru Reiff i Vestergade i Haderslev har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes yngste Søn, Christian, er falden paa Valpladsen i Frankrig. Han blev kun 20 Aar gammel. Fru Reiff har ifølge “Dv.” en Søn mere ved Hæren.

Døde paa Lasaret
Carl Schneider fra Haderslev er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Altona. Den Afdøde, der blev 44 Aar gammel, efterlader sig Hustru og 3 Børn.

Nis Kuntz Petersen, Søn af H. P. Petersen i Maugstrup, er efter korte, tunge Lidelser afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Wilhelmshafen i en Alder af 27 Aar.

Mejerist Hans Voss, ældste Søn af Snedkermester Hans Voss i Rødding døde forleden Dag paa et Lasaret i Bremen af Bughindebetændelse. Den unge Mand, der kun opnaaede en Alder af 22-23 Aar, blev i den første Del af Krigen indkaldt som Rekrut. Han var et flinkt og dygtigt ungt Menneske, hvis altfor tidlige Bortgang har voldt hans Forældre dyb og inderlig Sorg.

Martin Fogtmann i Arnum har modtaget det sørgelige Budskab, at hans Søn Hans Peter den 22. Oktober er død af Lungebetændelse paa et Lasaret i Rensborg. Han havde lige fyldt sit 24. Aar.

Saarede
To Sønner af Politibetjent Fynsk i Aabenraa, der begge tjener som Gefrejter, er ifølge “A. T.” blevne saarede den 12. henholdsvis den 14. Oktober.

I Fangenskab
Gæstgiver Christian Kappel i Seggelund Kro har ifølge “Dv.” modtaget Meddelse om, at hans Søn Niels, der tjente som Pioner og har været savnet siden den 2. September, er falden i engelsk Fangenskab og at han er sund og rask.

Gaardejer A. Rosendahl i Kastrup ved Gram har modtaget et Kort fra sin Søn med Meddelelse om, at han usaaret befinder sig i engelsk Fangenskab.

Dekorerede
Snedker David, en Søn af Snedkermester David i Aabenraa, og Peter Møller, en Søn af Købmand Chr. Møller i Slotsgade i Haderslev, har faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 28. oktober 1918)

24. oktober 1918 – Marie Cosmus: “Kriegsopfer”

Senest ændret den 25. oktober 2018 22:38

Marie Cosmus var født 16. oktober 1904, og gik under verdenskrigen i skole i Tønder. Fra det sidste krigsår er bevaret to opgavehæfter fra hendes hånd med titlen “Niederschriften von Marie Cosmus” og “Aufsatzheft für Marie Cosmus”. Nedenfor en stil om krigens ofre.

No 10

Kriegsopfer.

Dieser lange Krieg hat viele Opfer gebracht. Im Osten und Westen, auf allen Schlachtfeldern hat deutsches Blut geflossen. Deutsche und Feinde sind sicher oft zusammen in einen Grab begraben worden, die Toten zusammen sind nicht mehr feind. Auf den Schlachtfeldern sind wohl viele Gräber und Grabreihen zu finden. So ist das Land wie ein Großer Friedhof. Auf den Gräbern wächst jetzt vielleicht viel Gras und die Kameraden haben bei der Beerdigung all der Toten gewiß nicht viel Zeit gehabt, das Grab mit Blumen zu schmücken. Ein einfaches Kreuz ragt aus dem Grabhügel hervor. Auf den Meeresgrund liegen viele, dem Vaterlande treugewesene Männer. Hier in der Heimat sind sie betrauert worden und es gibt keinen dank dafür zu danken und wir sehen sie ja nicht mehr.

Manche Gräber sind gewiß zertrümmert und sind nicht mehr zu finden. Wofür sind nun alle gefallen, warum mußten so viele Familien trauern? Viele sind in Gefangenschaft geraten und leiden dort großer Not, aber einmal werden sie doch zurück kehren. Wir denken auch an alle Krüppel, die zurück bleiben. Sorgen und und Trauer hat der Krieg, der nun hoffentlich zu Ende ist, gebracht. Wir haben nie gedacht, daß der Krieg so lange dauern würde. Es war Weltkrieg, der mit anderen Kriegen nicht verglichen werden kann.

Tondern, den 24. Oktober
Marie Cosmus

(Jørgen Bendorff)

18. oktober 1918 – Hejmdal: Mange sygdomstilfælde

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Paa Grund af de mange Sygdomstilfælde

i Haderslev er Efteraarsferien i Byens Skoler bleven forlænget med en Uge. Undervisningen begynder først igen den 24. Oktober.

Fra Postkontoret i Haderslev

har “Dv.” modtaget følgende Meddelelse:

Fra 17. Oktober af kan paa Grund af, at Sygdomstilfældene har taget saa stærkt til, Brevene kun udbæres 1 Gang om Dagen. 

Hjemvendt som dansk Undersaat

Efter at det af Regeringspræsidenten i Slesvig var blevet fastslaaet, at en Søn af Gæstgiver C. Markussen i Østerby i Tønder Kreds, der har deltaget i Krigen først østpaa og nu skulde vestpaa, er dansk Undersaat, er han bleven hjemsendt. Hans Forældre er preussiske Undersaatter; men Sønnen, der var født nogle Uger, før de blev optagne i det preussiske Undersaatsforhold, var ikke nævnt i Dokumentet og er altsaa dansk Undersaat.


Fra Felten


Falden

Tobaksfabrikarbejder Adolf Simonsen og Hustru, Vestergade 54 i Haderslev, har ifølge “Dv.” haft den tunge Sorg at faa Efterretning om, at deres næstyngste Søn, Søren, er falden den 4. Oktober. Han blev 21½ Aar gammel. Søren Simonsen har lært Manufakturhandelen, og han havde lige faaet udlært, da han for 2½ Aar siden blev indkaldt som Infanterist. Foruden den Faldne har Adolf Simonsen haft 4 Sønner med i Krigen; den ældste er for Tiden hjemme paa Orlov, en ligger i Rusland og en i Lemberg, og den yngste, som er Seminarist, blev i sin Tid saaret haardt i det ene Øre. Det var blevet meddelt Forældrene, at han var falden; men senere fik de den glædelige Efterretning, at han laa haardt saaret paa et Lasaret, og han, som for Tiden er hjemme, har det efter Forholdene ganske godt.

Død af sine Saar

For henimod 3 Maaneder siden blev Landmand Valdemar Thyssen fra Gesing ved  Skærbæk haardt saaret ved Vestfronten, men da der i længere Tid ingen Efterretning ankom angaaende hans Tilstand, antoges det, at han formodentlig var død af sine Saar. Nu er denne Formodning bleven stadfæstet; der er nemlig nu kommet Meddelelse om, at han er død af sine Saar Dagen efter, at han er var bleven saaret.

Saaret

Ludvig Marschall i Kjelstrup ved Haderslev har ifølge “Dv.” i disse Dage modtaget Efterretning om, at hans Søn Johannes, der tjener som Underofficer, er bleven haardt saaret af et Artilleriskud i det højre Knæ.

Savnede

Heinrich Schultz, Søn af Arbejdsmand Andreas Schultz i Vestergade Nr. 10 i Aabenraa, der tjente ved Vestfronten som Gefrejter, har været savnet siden den 18. September. Ifølge Meddelelse fra Kompagniet er der Sandsynlighed for, at han er kommen i Fangenskab.

Chr. Beck, Søn af Ølbrygger Beck paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa, er ligeledes savnet.

Enke Theora Fallesen i Barsmark har fra Kompagniet modtaget Meddelelse om, at hendes Søn Jep har været savnet siden Kampene ved Tahure sidst i September Maaned. Der foreligger ifølge Meddelelsen Mulighed for, at han kan være falden  Fangenskab.

Rentier F. C. Sørensen i Skibbrogade i Haderslev har i den sidste Tid faaet Breve og Pakker til sin Søn Laurids tilbage med Paaskriften “Savnet”, og i Tirsdags modtog han fra Kompagniet Efterretning, hvori det meddeles, at Sønnen har været savnet siden 3. Oktober, og at det med temmelig Sikkerhed kan antages, at han er falden i engelsk Fangenskab.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sergent Thomas Midtgaard fra Skibelund ved Nustrup savnet.

I Fangenskab

Enkefru Bock i Skærbæk fik for nogen Tid siden Meddelelse om, at hendes Søn Nikolaj savnedes. Hun har nu fornylig faaet et Kort fra ham med Meddelelse om, at han befinder sig i fransk Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 18. oktober 1918)

26. september 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Senest ændret den 1. februar 2019 18:27

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Andreas Lund fra Fjersted og Wilhelm Petersen fra Jels er faldne og at August Hahn fra Vojens er død af sygdom.

Enke Brandt i Aabenraa har modtaget budskab om, at hendes yngste søn Wilhelm som flyverelev har fundet døden ved nedstyrtning. Den haardt ramte moder havde i forvejen mistet sin ældste søn i krigen, medens den næstældste som krigsinvalid, blindet paa begge øjne, opholder sig hjemme hos hende.

Reserveløjtnant Jürgen Krüger, søn af blikkenslagermester K. i Haderslev, er falden paa Vestfronten.

Efter næsten et aars uvished har Chr. Knudsen og hustru i Aller ved Kristiansfelt modtaget budskab om, at deres søn Peter er falden den 10. oktober 1917.

Tidligere gæstgiver Schneider i Hoptrup kro, der  nu bor i Flensborg, modtog onsdag meddelelse om, at deres eneste søn er falden, 18 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Theodor Jessen fra Simmersted og Laue Nissen fra Hjerndrup er faldne.

Jørgen Børsen-Hansen fra Haderslev er efter et kort sygeleje død paa et lazaret i Ukraine, 27 aar gl.

Kurt Ludvig Nissen og hustru i Haderslev har modtaget meddelelse om, at deres 20 aar gamle søn Laue er død efter at være bleven haardt saaret den 28. august.

Saarede

Landstormsmand Bernhard Reuter, søn af gæstgiver R. paa Johannesdal ved Haderslev, er bleven saaret og ligger paa lazaret i Eckernförde.

I tabslisten meldes, at Mads Fogh fra Stenderup og Thomas Holm fra Arndrup er haardt saarede.

Savnede

Postsager til P. Fleggaard i Brendstrup er ifølge komne tilbage med paaskriften “savnet”.

Enkefru Bock i Skærbæk har faaet breve, som hun havde sendt til sin søn Nikolaj, tilbage med paategnelsen “savnet”.

Ifølge tabslisten er Jens Andersen fra Haderslev, Georg Böhlers fra Holebøl, Hans Hinriichs fra Hoptrup, Jes Lauritzen fra Haderslev, Andreas Birkedal fra Jels, Jes Clausen fra Felstedskov og Christian Jochimsen fra Kjelstrup savnede.

Siden den 2. september savnes murer Schrøder og arbejder Kücken fra Kolstrup samt Nis Nissen fra Aabenraa.

I fangenskab

Mejerist Hans Kurth i Haderslev er i engelsk fangenskab.

Ifølge tabslisten er Hans Hviid fra Varnæs, Lorenz Iversen fra Stenderup og Andreas Nissen fra Skrydstrup i fangenskab.

 Den yngste søn af vejmand Niels Grau i Jels er siden 1. august i fransk fangenskab.

23. september 1918 – Ribe Stiftstidende: beslaglæggelse af kartofler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Falden

Blandt dem, der har fundet døden i krigen i den sidste tid, er ogsaa billedhugger Bertel Lind fra Øster Aabølling, en søn af gamle Jes Lind, der er kendt for sine sjældne udskæringer. Bertel Lind var en meget lovende yngre billedskærer. Han modellerede de to gipsfremstillinger af gamle dyrlæge Schmidt og landraad Schreiber,  som skulde have plads i forreste bygning i kredsmusset i Haderslev.

Kartoflerne i Tønder kreds beslaglagte

En anordning af 12. ds. fra kredsudvalget i Tønder bestemmer, at kartoffelavlen i kredsen (amtet) skal beslaglægges. Udførslen af amtet uden tilladelse fra kredsudvalget forbydes. Forbruget for selvforsørgeren er fastsat til højst 1½ pund daglig fra 16. september 1918 til 14. august 1919; for ikke-selvforsørgere til højst 1 pund daglig fra 16. september 1918 til 20. juli 1919 (44 uger) i det hele højst 350 pund pr. hoved. Disse 350 pund pr. hoved af husholdningen kan købes paa egen haand i kredsen paa et købebevis fra øvrigheden, men kartoflerne maa være leverede til 25. oktober. Alle andre maa inden 31. oktober melde deres behov og bliver saa forsynede af kommunerne paa kartoffelkort. Undtagne fra beslaglæggelsen er kartoffeljord paa 200 kvadratmeter og derunder samt en 1/5 af udbyttet til dækning af svind og til fodring, hvortil dog kun maa bruges usunde kartofler og smaa under 1½ tomme; endvidere til sæd 40 centner pr. hektar og til drøjelse af selvforsørgerens brød pr. hoved og uge 600 gram for tiden  fra 1. oktober til 14. august.  

Faldne

Peter Schmidt og hustru i Hygumskov har modtaget meddelelse om, at deres søn Rasmus er falden i Frankrig, 22 aar gl.

Arbejdsmand Niels Sandberg og hustru i Vellerup har modtaget budskab om, at deres søn Jens Sandberg er falden den 29. juli, 18½ aar gammel.

Landmand Peter Matthiesen i Nørre-Ønlev  ved Rødekro har modtaget meddelelse om, at hans søn Mathias er død af sygdom, 20 aar gl.

Johan Paulsen fra Aabenraa er falden.

Arbejder Brodersen i Haderslev har modtaget meddelelse om, at ogsaa hans ældste søn Truels er blevet dræbt af en granat.

Fisker Seemann i Hostrupskov ved Aabenraa modtog i mandags meddelelse om, at hans søn Hans er død paa et feltlazaret. En ældre søn af fisker Seemann, Christian, faldt paa Østfronten 1914. En tredje søn, som er sømand og blev interneret i 1914, har den haardtramte familie hørt fra siden 1915.

Billedhugger Bertel Lind, søn af billedhugger Jes Lind i Øster-Aabølling er død i et lazaret, 30 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Chr. W. Petersen fra Graasten retslig er erklæret for død.

Enke Anna Jensen i Løjtkirkeby har modtaget meddelelse om, at hendes eneste søn Hans Jakob er falden, 19 aar gl.

Reserveløjtnant Theodor Thams, ældste søn af raadmand Thams i Haderslev, er falden.

Kommuneforstander Chr. Lund og hustru i Aabøl har modtaget efterretning om, at deres søn Lauritz er død af sine saar paa et lazaret i Frankrig.

Saarede

Arbejdsmand Frederik Lund i Hoptrup og maler Petersen sammesteds er begge blevne saarede og ligger paa lazaret bag fronten.

Max Herzog fra Aabenraa er haardt saaret.

Nis Timmermann fra Kastrup er bleven saaret og indlagt paa et feltlazaret.

Ifølge tabslisten er August Müller fra Haderslev haardt saaret.

Kresten Callesen fra Vester-Lindet er bleven saaret og ligger i et feltlazaret.

Ifølge tabslisten meldes, at Peter Petersen fra Skovbøl er saaret.

Savnede

Tjenestekarl Ernst Weber fra Bøndergaardene i Haderslev har været savnet siden den 23. august.

Samme dag forsvandt arbejdsmand Kristoffer Kjærs søn Hans paa Vestfronten.

Ifølge tabslisten er Hans Jensen fra Arndrup, Peter Jørgensen fra Tyrstrup, Andreas Lorenzen fra Fiskenæs ved Graasten, Peter Madsen fra Haved, Hans Schmidt fra Arnum og Peter Thomsen fra Søgaard Mark savnet.

Postsager, der var bestemte til landstormsmand Andreas Juhl fra Hejsager, er komne tilbage med paategnelse om, at han er savnet.

Breve til Carl Neupart fra Løjtkirkeby er kommen tilbage med paategnelsen “savnet”.

Jørgen Grams enke paa Skrydstrup Mark har modtaget meddelelse om, at hendes søn Marius er savnet.

Fru Christine Jensen Nissen i Hostrupskov ved Aabenraa har faaet meddelelse fra kompagniet om, at hendes mand er savnet.

Ifølge tabslisten er Jens Falkenberg fra Sommersted savnet. 

I fangenskab

Oskar Jørgensen fra Hjerndrup er i fangenskab og Detlef Saxen fra Skovbøl er komne tilbage fra fangenskab.

Gaardejer Jørgen Clausen i Klovtoft har fra sin søn Johannes faaet efterretning om, at han er i amerikansk fangenskab. 

Fra Andreas Jørgensen i Løjtkirkeby og Otto Schaller i Løjtkirkeby er der kommen efterretning om, at de er i fransk fangenskab, den sidste saaret.

18. september 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Senest ændret den 19. september 2018 18:03

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Frederik Paulsen i Løjtkirkeby har faaet meddelelse om, at svigersønnen Conze er falden. Han efterlader enke og et barn.

Gaardejer Asmus Petersen i Bovrup har modtaget budskab om, at hans eneste søn Asmus S. Petersen er falden.

Landmand Jens Jørgensen og hustru i Bovlund har modtaget meddelelse om, at deres søn Povl er falden den 10. august.

I tabslisten meddeles, at Lorenz Jensen fra Bovrup og Peter Nielsen fra Kjelstrupskov er faldne, at Enevold Enevoldsen fra Barsmark er død af sygdom, at Johannes Erfurt fra Haderslev er død af sine saar.

Saarede

Wilhelm Byriel fra Hostrupskov ved Aabenraa og Waldemar Thyssen fra Gesing ved Skærbæk er haardt saarede.

Ifølge tabslisten er Peter Jørgensen fra Skjoldager og Karl Kissow fra Stenderup i Haderslev kreds haardt saarede.

Savnede

Enkefru Borchert i Toftlund har modtaget efterretning om, at hendes søn Christian er savnet.

Ifølge tabslisten er Hans Schmidt fra Krogstrup savnet.

Fru Koberg i Aabenraa har modtaget meddelelse om, at den ene af hendes sønner G. Koberg er savnet siden den 30. august.

Tømrermester Jürgen Jürgensen i Haderslev har faaet efterretning om, at hans ældste søn Niels Jürgensen er savnet.

Enken Wonsmos i Haderslev har faaet efterretning om, at hendes søn Christian har været savnet siden den 2. september.

Ifølge tabslisten er Christian Jørgensen fra Høkelbjerg og Robert Kock fra Haderslev savnede. 

I fangenskab

Fra Johannes Rudebæk i Løjtkirkeby er der indtruffet efterretning om, at han er i fangenskab.

Smedemester J. Abild i Hellevad har fra sin søn Andreas modtaget efterretning om, at han er i fransk fangenskab.

Ifølge tabslisten er Thomas Paulsen fra Rurup i fangenskab.

Ifølge tabslisten er Nis Jepsen fra Bodum og Hans Lund fra Jordkær vendt tilbage fra fangenskabet.

16. september 1918 – Ribe Stiftstidende: Saalenøden er bragt til ophør

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nye krigssaaler

Den tyske teknik har ogsaa fundet en udvej af saalenøden. Der er allerede nu erstatsningssaaler i handelen, som rigtignok ikke ejer alle læderets behagelige egenskaber, men med hensyn til det vigtigste: varme og vandtæthed ikke skal give lædersaalerne noget efter. Spærretræsaaler (let træ og læderaffald)  og træhalvsaaler har allerede heldigt staaet deres prøve i land og by. Det vil sige naar de er blevne sagkyndigt forarbejdede. Dette punkt er så vigtigt, at krigsmyndighederne i Berlin endog har maattet indrette et særligt læreværksted for erstatsningssaalernes bearbejdelse, hvor skomagere fra alle dele af Tyskland har gjort sig fortrolige med træsaalernes bearbejdelse. Hjemme har de saa lært deres viden fra sig til deres fagfæller. Det forsikres, at de, der bærer krigssaalerne, kan være sikker paa ikke at faa vaade og kolde fødder.

Faldne

Søren Skram fra Skærbæk er falden paa Vestfronten i en alder af omtrent 21 aar.

I tabslisten meddeles, at Albert Weisz fra Haderslev er falden.

I marinens tabsliste meddeles, at Wilhelm Sasz fra Aabenraa er død og at Christian Andresen fra Aabenraa meldes savnet; det formodes dog, at han er død.

Kresten Moos fra Bramdrup og Andreas Nielsen fra Arnum er døde af deres saar.

Saarede

A. Schnittgaard fra Ris-Hjarup er blevet saaret og befinder sig i et lazaret i Bayern.

Savnede

Peter Nielsen fra Hostrupskov savnes.

Bager Ole Jensen, søn af bagermester P. Jensen i Haderslev, har været savnet siden begyndelsen af denne maaned.

I fangenskab

Familien Aug. Schlüter i Skærbæk har fra sønnen Georg faaet meddelelse om, at han er i fransk fangenskab.

Ifølge tabslisten  er Peter Nielsen fra Gramby vendt tilbage fra fangenskab.

Jørgen Hansen og hustru i Kliplev har modtaget kort fra deres søn Nis Jakobsen Hansen; han er i fransk fangenskab. 

14. september 1918. “Og alle Steder lyste op for mig, hvor min Broder han var vandret.”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 14 September

Nu lyste det heelt op, og ude i vor Have saa jeg Vorherre kom gaaende, saa kom han og bankede paa Dören og sagde, »Luk op for mig, thi det er ved Nattetide jeg kommer.« Saa gik han til en anden Dör, og han sagde, »hvor er Datteren, som har Tavlen? Ja, jeg kan komme ind til eder, uden at I behöve at lukke op for mig. Thi det er jo Herren som kommer til eder.« 

Jeg var nu meget Syg i dette Öieblik, da jeg saa dette store Syn. Jeg saa store Mollemente [monumenter?], og Vorherre paa et stort Figur, og hele Stede[r], jeg saa min Broder og mange Fanger. Og paa engang dreiede Synet sig, og saa saa jeg mange Lanne. Og alle Steder lyste op for mig, hvor min Broder han var vandret. Saa sagde Stemmen, »Han som med din Sön og dig var og er evindelig. Ja, din Broder opholder sig i et Fangeleier, men han er bleven saaret i Krigen.« Og Jesus sagde, »i Aabenbaringen har jeg talt paa Tysk til dig, og alt, hvad der dér staa skrevet, det feiler din Broder.«

Den 14 September 1918. Da jeg saa dette Syn, lyste det helt op, og jeg saa alleveine hvor min Broder haude vandret.
Den 14 September 2018. seer jeg Vorherre komme gaaende ind fra vor Have og banke paa Dören, og sagde, Luk op. Ja jeg kan komme ind af lukte Döre.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

7. september 1918 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Arbejdsmand Chr. Autzen fra Løjtkirkeby er falden under de sidste kampe ved Vestfronten. Han efterlader sig enke og 4 ukonfirmerede børn.

Peter Aarøe og hustru i Stubbæk ved Aabenraa modtog i mandags efterretning om, at deres søn Nis er falden.

Lærer Jens Heinrich Westergaard fra Københoved er den 13. august falden ved Vestfronten, 29 aar gl.

P. Guldbrand og hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn Peter død paa et feltlazaret i Rusland.

Marius Leinweber fra Haderslev er død af sine saar.

Saarede

Heinrich Thomsen fra Gejlaa er haardt saaret.

Savnede

Tidligere gæstgiver Andreas Birkedal i Jels har faaet meddelelse om, at hans yngste søn Andreas er savnet.

Endvidere har Knudsen i Farris faaet meddelelse om, at hans søn har været savnet siden den 18. august

2. september 1918. »Jeg saa et stort Syn fra Himlen, hvor alle danske Flag faldt ned fra Himlen,«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 2 September

Jeg saa et stort Syn fra Himlen, hvor alle danske Flag faldt ned fra Himlen, og saa hörte jeg hvor Englene sang. »Himmelsangen, Seiersangen, hist lad tone, salig ved Gud Faders Throne.« Saa sagde Stemmen, »Vor Herres Magt er stor. Glæden for eder, at din broder er i Live. Thi see, du skal nu lære alle Ting i dit Hjem, thi see jeg har vist dig alle Stjærne paa Himlen, ja oppe i di lyse Boliger, der skal I engang sees Ansigt for Ansigt.«

Den 2. September 1918. Jeg saa hvor Fransose Kavalleri drog i Krig.
Den 2. September 1918. Jeg saa vor alle Flag vaiede over vort Land.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

1. september 1918. »…Og nu maa du tegne den hvide Hest.«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 1 September
(…) Saa sagde Stemmen, »Luk Bogen op over Aabenbaringen, thi det hele er Sandhed, hvad jeg tale til dig, Marie. Og nu maa du tegne den hvide Hest.« Nu sagde Stemmen, »Tyskland vil ikke give efter, naar skal vi först see, naar Freden vil komme.« Nu sagde Stemmen, »Mobilmachen«, saa hörte jeg, hvor di blæsede i Hornet »Heraus, Heraus« i eet dogn. Saa lyste det op, og saa saa jeg Angel, Slesvig og Danzig. Saa kom der en Engel og viste mig alle Flyvere, Stemmen sagde, »di skulle Flyve, men jeg vil afbryde deres Vinger, at di ikke kan flyve. Men i eders Hjem skulde i glæde
eder, thi Herren vil være med eder.«

Den 1. September 1918. Vorherre sagde, denne hvide Hest vil jeg nu tage Rytteren af. Men jeg vil igjen sette Rytteren paa, og Kæmpe her i Landet.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

9. august 1918 – Hejmdal: Det lyder som en fabel!

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Høsten i Danmark


Hvordan Udsigterne nu stiller sig i Landets forskellige Egne

Der foreligger nu atter for Statistisk Departement i København Beretninger fra 90 forskellige Meddelelser hele Landet over om, hvorledes Høstudsigterne stillede sig, bedømt den 1. August. Her foreligger altsaa et saa paalideligt Materiale, som det overhovedet er muligt at fremskaffe, over, hvorledes dette meget vigtige Forhold stiller sig, skriver vor københavnske Korrespondent.

Det er et almindeligt Indtryk, at Høstudsigterne fremdeles har bedret sig en Del i den sidste Halvdel af Juli. Mange Steder fra lyder Beretningen paa Udsigt til Middelhøst, og flere Steder, saaledes en Egn i Randers Amt, siges, at “Regnen har gjort Underværker”. Denne Opfattelse kommer hyppigt frem gennem varierende Vendinger. I det store og hele er Beretningerne præget af endnu lysere Syn end for fjorten Dage siden.         

[…]

Det lyder som en Fabel!
Da man fik 3 Retter Mad og Kaffe for 1 Kr.

Det er, fortæller “Sund Sans”, i disse Dage netop femten Aar siden, at Københavns Restauratører holdt Møde om at forhøje Priserne paa deres Krone-Dinér. Man fik nemlig den Gang – skønt det ny lyder som et Sagn – tre Retter Mad og Kaffe for en Krone i en Række større Restauranter.

Det var ret almindelig Søndagspromenade at vandre Strøget igennem, studere Menutavlerne udenfor de forskellige Restauranter og saa vælge det Stede, der tiltalte Smagen bedst.

Først henad Juletid 1903 blev Restauratørerne enige om at lægge en Femogtyveøre paa Krone-Dinéren, men for at faa Forhøjelsen til at glide kræsedes der til Gengæld op med Gaasesteg, Andested, Dyresteg og Kyllinger. Wivel og Industrikaféen tog halvanden Krone; men deres Dinér var særlig fin, og Gæsterne havde den Ekstrafornøjelse at blive misundt af de mange spadserende, som sendte nysgerrige Blikke ind til dem gennem de store Spejglasruder og sukkede af Forargelse over saadant et Vellevned. 


Dagens Nyheder


Prøve-Alarm

Næste Tirsdag og Fredag vil der i Sønderborg blive foranstaltet en blind Flyver-Alarm, under hvilken Beboerne maa holde sig de foreskrevne Anordninger efterrettelige og udføre de Tilsynshavendes Befalinger. 

Mistet sin Mand og begge sine Sønner

Tidligere Lasaretoverinspektør Anton Günther i Haderslev meldte sig ved Krigens Udbrud som frivillig i Hæren tillige med begge sine Sønner, 19 og 17 Aar gamle. I 1915 døde Hr. Günther pludseligt, ramt af et Hjerteslag; den yngste Søn, Anthon, faldt som Officersaspirant i Februar 1916, og nu har Moderen, der sammen med en Datter bor i Altona, faaet Bud om, at ogsaa den ældste, Hans, falden den 19. Juli som Løjtnant.


Fra Felten


Falden

Til Købmand H. Ebsen og Hustru i Hovslund kom i Onsdags den sørgelige Meddelelse, at deres ældste Søn, Johannes, er falden i Frankrig den 22. Juli, ramt af en Granat under Udførelsen af sin Pligt som Ordonnans. Han blev næppe 22½ Aar gammel. Johannes Ebsen, som havde lært Handelsfaget, var et sjældent flinkt og energisk ungt Menneske, som ikke skaanede sig selv for at naa det Maal, han havde sat sig: at naa fremad. Hans Forældre, som endnu har en yngre Søn ved Fronten og én paa Værftet i Bremen, mister i Johannes en trofast Søn og dermed de gode Forhaabninger, de satte til ham. Hans Minde vil bevares af alle, som har kendt ham.

(Læs hele Hejmdal fra 9. august 1918)