Senest ændret den 10. november 2021 23:02
Liste over faldne og savnede i 1. verdenskrig med tilknytning til Sønderjylland.
Ny opdatering – version 11 – udgivet 11. november 2021.
En foreløbig liste under konstant forandring.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har siden 2012 i samarbejde med blandt andet frivillige arbejdet med registrering og indsamling af oplysninger om faldne og savnede soldater i 1. verdenskrig.
Siden 2013 vedligeholdes listen af Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, der også deltog i arbejdet med indsamling af de første oplysninger i 2012.
Listen blev sidst offentliggjort i april 2020 (= version 10 siden 2012) og indeholdt da 6646 navne.
Siden er flere navne kommet til, ligesom en række overlevende er slettet af listen og dubletter er identificeret, således at listen nu kan offentliggøres i en ny version, der indeholder 6665 navne (se herunder) pr. 10. november 2021.
Alle har én eller anden tilknytning til Sønderjylland (= området mellem 1864- og 1920-grænserne) og er fundet i tilgængelige kilder – hovedsagligt, men ikke udelukkende dødsbiregistre, kirkebøger og mindesten.
Der er også inddraget oplysninger fra bl.a. slægtninges ansøgninger om efterladterente efter de faldne/savnede. Disse sager findes i Efterladtesager i Invalidenævnet for de Sønderjyske Landsdeles Arkiv, Rigsarkivet Aabenraa, og kan ses efter ansøgning herom.
Døde tidligere soldater 1919-1921
I listen er medtaget ca. 190 personer, som er døde mellem 1. januar 1919 og 31. december 1921. Det skyldes, at en del ikke er kommet hjem fra fangenskab eller lazaret før de dør, mens andre er nået hjem, men dør i årene efter krigen og er nævnt på de lokale mindesten. Det er derfor valgt at medtage personer, der i hovedkilderne nævnes som døde som følge af krigen i denne periode, på listen.
For ca. 360 personer er dødsdatoen enten er ufuldstændig eller ikke oplyst i kilderne. Der arbejdes fortsat med at identificere disse.
Der henvises til læsevejledningen herunder angående baggrunden for arbejdet med listen samt forklaringer, benyttede kilder og forkortelser i listen.
Vær opmærksom på, at ældre versioner af listen er blevet kopieret fra websitet og derfor kan findes andre steder på internettet – læg derfor mærke til datoen i øverste højre hjørne i filerne.
Spørgsmål, tilføjelser, rettelser og supplerende oplysninger til listen skal sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail: hacc@msj.dk, der vedligeholder og opdaterer listen.
Læsevejledning og benyttede forkortelser:
Læsevejledning og forkortelser – filen åbner som en pdf-fil (4 sider). Læsevejledningen er sidst opdateret i april 2018.
De herunder følgende lister indeholder nøjagtigt de samme data, men er sorteret på forskellig vis:
Der er ikke læst korrektur på listen og der arbejdes fortsat med tilføjelse af personer, rettelser, supplerende oplysninger og generelt med redigering af listen.
Filerne er sidst opdateret 10. november 2021.
Filerne åbnes alle som selvstændige pdf-filer (på hver ca. 420 sider).
Alfabetisk navneliste – Liste sorteret alfabetisk efter efternavn, fornavn og fødselsdato.
Fødesogn – Liste sorteret efter fødesogn, efternavn og fornavn.
Bopæl – Liste sorteret alfabetisk efter bopælssogn, efternavn og fornavn.
Dødsdato – Liste sorteret efter dødsdato, efternavn og fornavn.
Dødssted – Liste sorteret efter dødssted (stednavn, men ikke efter land), dødsdato og efternavn.
Militærenhed – Liste sorteret efter regimentsnummer, type og kompagni.
Jeg kan ikke se hvor jeg kan finde min farfar der blev meldt savnet ,og erklæret død i 1921 ved retten i Haderslev.Hans navnet Theodor Andreas Clausen .Vi har fået at vide det står iMarcelisborg mindepark,og tager derop i sommer for at se om vi kan finde det.
Til Inga Hougaard Hillbrandt.
Er det Theodor Andreas Clausen (1878-1914), der er din farfar?
På Marselisborg er der opført en Theodor Clausen født samme dato som ovennævnte, men angiveligt død i 1918.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Ja,det er nok ham,men han blev meldt savnet,og senere i1921erklæret død i Haderslev ,han efterlod kone og 5?børn.Mange tak for din besked ,vi er 3børnebørn der tager til Århus i næste uge.mvh.Inga
Til Inga Hougaard Hillbrandt.
Ja, det fremgår også at han blev savnet og erklæret død i 1921 af den personlige side for Theodor Andreas Clausen (1878-1914).
Har du supplerende oplysninger eller måske et foto af din farfar, så er du meget velkommen til at sende mig dette via mail, så det kan tilføjes på hans side.
God tur til Marselisborg.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Hej!
Jeg har tilfældig fundet et lidt atypisk krigsoffer. Under en gennemgang af dødsattester fra Ålborg amt 1917, blev jeg opmærksom på en mand fra Nordborg. Han havde hængt sig i sin fængselscelle. Han var ” rømmet tysk soldat” og man antog at han havde begået selvmord af frygt for at blive sendt tilbage til Nordslesvig. Navnet var Mathias Jensen, født i Nordborg 6-3-1876. Han var gift, og som sin far var han murer. Da jeg ikke har fundet noget om ham her på siden tænkte jeg at det hans historie måske kunne have interesse. Venlig hilsen Elmo Lange
Til Elmo Lange.
Tak for din kommentar.
Han skal selvfølgelig også have en personlig side. Har du evt. mulighed for at sende linket til dødsattesten til mig via mail?
Der er pt. ikke mange aktive frivillige og derfor er der f.eks. ikke kræfter til at oprette personsider for alle, der er nævnt på de foreløbige lister over desertører, som én af de frivillige arbejder med.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Hej Elmo Lange !
Er dødsattesten tilgængelig på nettet ?
Kan du oplyse en dato ?
Hilsen fra Erik Sommer
Hej!
Ja dødsattester er tilgængelige på SA (akivalieonline) hvor du finder dødsattester under social- og sundhedsvæsen. Du skal så finde dødsattester fra Ålborg amt 1917. Jeg husker ikke opslag nr. men datoen er 19-1-1917
Hilsen Elmo
Dødsdag 17. januar 1917.
Nr. 41 og 42.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19931956#332916,67066537
Side 2:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19931956#332916,67066538
Til Erik Sommer og Elmo Lange.
Tak for de tilsendte oplysninger.
Jeg kigger nærmere på oplysningerne og opretter en personlig side for Mathias Jensen.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Til Erik Sommer og Elmo Lange.
Der er nu oprettet en personlig side for Matthias Jensen (1876-1917) på baggrund af jeres indsendte oplysninger og avisartikler.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Hej.
3. juli 2019 tale jeg med Rene Rasmussen på Museet. Foreslog at jeg kort skrev om, hvad vi havde talt om. Jeg har prøvet at undersøge lidt mere og få verificeret nedenstående. Men der er intet skriftligt. Men anledningen var grundlæggende: Hvorfor de deserterede dansksindede slesvigere ikke er med på nogle lister.
Min farfars storebror Carl Bertram, f. 4/2 1895 faldt ved Illuxt, på vej mod Riga i et kæmpe slag, hvor tyskerne slog russerne. Han faldt i dette slag d. 23/10 1915.
Min farfar født 1899 i Sottrup hed Peter Bertram. Død af alderdom 5/9 1983. Han blev indkaldt i efteråret 1917 og deserterede efteråret 1918 fra skyttegravene i Nordfrankrig. Det meste af turen med tog, men blev fanget i Hamborg eller Flensborg. Kom i arrest, men løsladt under indtryk af, at ville kæmpe for de hvide mod de røde. Stak så af og kom til Als, hvor han med en kammerat stjal en robåd ved Fyns Hav og roede til Bøjden.
Han fik af samme grund ikke dansk statsborgerskab 1920, først en del år senere.
Mit hovedspørgsmål er: Kan jeg et sted søge samme oplysninger om deserterede som øvrige. Rene mente, vel med rette, at jeg skulle via tyske arkiver??
Venlig hilsen
Arne Bertram
Hej.
Jeg har lige en rettelse af data om min farfar Peter Bertram.
Han er født 18/9 1899 og død 5/8 1983.
Venlig hilsen
Arne Bertram
Hejsa – Min morfar hedder Georg Richard Otto og er faldet ved Chemin Des Dames i 1917. Min mor fandt aldrig hans grav men via de tyske krigsgrave institut fandt jeg kirkegården i Laon, Frankrig. Har lige besøgt kirkegården og ganske rigtig hans kort var som angivet nummeret 9-40. Måske skulle den danske liste opdateret med gravsted ?
Til Per Andersen.
Tak for din kommentar.
Jeg har netop tilføjet oplysningen om din morfars gravsted på hans personside. Hvis du har et foto af hans grav, er du meget velkommen til at sende det til mig via mail, så det kan blive lagt på personsiden.
Ang. tilføjelser af gravsteder på listerne over faldne:
Der er flere grunde til, at gravstederne ikke er nævnt ved alle i listerne:
Dels er det ikke muligt at finde gravsteder for mange af de faldne – det er særligt et problem på Østfronten. Der er pt. angivet gravsted ved ca. 1100 på listen over faldne.
Dels er der ofte modstridende oplysninger om gravstedet og/eller dødsdato i forskellige kilder. Det skyldes blandt andet, at mange gravsteder er blevet flyttet til større soldaterkirkegårde/gravpladser. Der er f.eks. 1 eller 2, der er begravet på den sønderjyske kirkegård i Braine, Frankrig, men som ifølge Volksbund er begravet et andet sted.
Dels er det en meget stor og meget tidskrævende opgave at slå alle ca. 6660 faldne og savnede op på f.eks. Volksbund og derefter verificere at det er den “rigtige” person. Det er der pt. ikke tid og frivillige kræfter til, da den lille gruppe af aktive frivillige nu primært koncentrerer sig om at finde og identificere de overlevende krigsdeltagere.
Derudover er Volksbund en rigtig god database, der er søgbar for alle og gratis (men man skal registrere sig).
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Glemte lige efter navn Georg Richard Otto Amelang
Til Hanne C. Christensen
Hvem skal med på “Dødslisten”, hvem skal ikke med, hvilken tilknytning skal de faldne eller de savnede Sønderjyder have til det definerede landområde mellem 1864 – og 1920-grænsen?
Mine spørgsmål er foranlediget af opdelingen af Kreis Tondern i Tønder Amt og i “Sydtønder Amt” ved grænsetrækningen i 1920.
Med et eksempel vil jeg prøve at belyse, hvorfor det definerede landområde mellem 1864 – og 1920 – grænsen kan forekomme lidt uforståeligt: En dansksindet eller en tysksindet familie bor i den sydlige del af Kreis Tondern, f. eks. i Ladelund. Familien mister to sønner i Den Store Krig. Den ældste søn flyttede efter konfirmationen nogle kilometer nordpå til et sogn i Kreis Tondern nord for 1920 – grænsen. Han kom med på “Dødslisten”. Den yngste søn blev hjemme, han kom ikke på “Dødslisten”, angiveligt fordi han ingen tilknytning havde til landområdet mellem 1864 – og 1920 – grænsen.
For mig at se ville det være mere historisk forståeligt, om Nordslesvig / Sønderjylland i den aktuelle sammenhæng blev defineret som området bestående af de fire preussiske Kreis’er: Tondern, Hadersleben, Apenrade und Sonderburg. Alle preussiske statsborgere optaget i Alphabetische Listen ville hermed blive behandlet lige uden hensyn til deres nationale sindelag og uden hensyn til grænsedragningen i 1920. Rigtig mange faldne og savnede Sønderjyder fra “Sydtønder Amt” ville undgå at blive ekskluderet fra “Dødslisten”.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Hej Andreas
Selvom spørgsmålet er stillet til Hanne, så tillader jeg mig alligevel at svare, da det i praksis er mig, der sidder med hovedredaktionen af siden. Jeg kan udmærket følge din idé, og i en bedre verden ville jeg da også gerne understøtte den. Men det er ikke praktisk muligt.
Vi har for længe siden truffet den beslutning, at enhver krigsdeltager, der optræder i en kirkebog, et dødsbiregister eller lignende; som optræder i en invalidesag eller hvis efterladte optræder i en efterladtesag i den danske administration efter 1920; som efter 1920 bosætter sig nord for den grænse, der i 1920 blev trukket gennem Sønderjylland/Slesvig eller som på anden vis har én eller anden form for tilknytning til den del af Sønderjylland, som i 1920 blev en del af Danmark, kan komme med på listen. Vi tager såmænd også gerne en tysk indvandrer til f.eks. København med. Bevares, der kan også gøres nogle undtagelser for sønderjyder, der ikke opfylder disse krav, hvis en efterkommer f.eks. indsender materiale fra en person fra f.eks. Flensborg eller Aventoft, men det er 1920-grænsen, der definerer og afgrænser det område, hvor vi systematisk indsamler materale. Det har den praktiske grund, at kildematerialet befinder sig i danske arkiver, som vi har praktisk adgang til. Ét eller andet sted skal vi sætte grænsen. Du ved bedre end nogen, at der sidder under en håndfuld frivillige, hvoraf de fleste er pensionister, og arbejder med denne opgave. Det har taget 12 år at få lige knap 14.000 navne på listen, og det kommer forventeligt til at tage mindst 12 år (og formentlig snarere 15-20 år) frem i tiden, før vi er hele vejen igennem. Og dette under forudsætning af, at de frivillige bevarer liv og helbred eller at der kommer nye frivillige til, når de gamle uundgåeligt falder fra. Jeg er selv 58 år nu, og om 20 år vil jeg være 78, hvis jeg da ellers får lov til at leve så længe. Der er ikke nogen offentlige midler involveret i dette arbejde, ud over den sum, som Museum Sønderjylland betaler for opretholdelse og vedlighold af hjemmesiden, og de ret få arbejdstimer, jeg selv kan lægge i det. Det meste af det arbejde, jeg selv udfører, sker også i fritiden. Hvis der kunne skaffes midler til en lønnet historiker i en 3-4 år, var det en anden sag. Men det er ikke så lige til.
At udvide den i forvejen gigantiske opgave med også at omfatte Sydtønder Amt, hvis kildemateriale for os tilmed er betydeligt mere vanskeligt tilgængeligt end materialet nord for 1920-grænsen, er derfor ikke nogen god idé. Vi vil dog meget gerne række ud til eventuelle samarbejdspartnere syd for grænsen, hvis der skulle være nogen, der havde mod og lyst på opgaven. Men det er ikke en opgave, som vi kan påtage os, før vi er færdige med krigsdeltagerne nord for grænsen.
Mange venlige hilsener
René
Hej René
Mange tak for din hurtige og velbeskrevne reaktion.
Jeg var godt klar over, at mit forslag om, i den aktuelle sammenhæng, at erstatte “Tønder Amt af 1920” med “Kreis Tondern af 1867” kunne forekomme lidt kontroversielt og “passé”. I en verden af i dag kan jeg godt forstå din indsigelse og modsigelse, begrundet i de knappe ressourcer og den vanskelige adgang til kildemateriale.
Som sønderjyde og som barn af en krigsdeltager vil jeg gerne benytte lejligheden til at udtrykke min anerkendelse af din formidable viden og indsigt i Den Store Krig og for din eminente evne og vilje til formidling af historien om den.
Mange venlige hilsener
Andreas.