Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.
Den 2 Juli
Jeg saa Krig paa Angel Side i Slesvig. Jeg saa Franskmand, Engelsmand, Sorte, Danskere og Tyskere, jeg saa nye Flyvere og Luftskibe. Jeg saa, hvor alt stod i Brand over paa den anden Side. Soldater og Heste laa om i blandt hverandre.
Den 9 Juli
En Stemme sagde, »naar du seer alt, da er det Sjælen, der lösne sig i Legemet hos dig, og derfor kan du se over al Jorden, og derfor skal du blive ved at lide i Sygdom, da Herren har rört ved din Sjæl, og du er bleven alviden.« Saa sagde Stemmen, »din Broder er skrevet som Död, men vad sige i nu, naar han kommer igjen, thi han er bestemt levende. Ja det vil blive en omvendelse for mange Folk, naar han kommer.«
Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.