Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 25 Juli
En Stemme sagde, »du seer jo Vorherres store Lys som lyse ned over dig. Ja i dette Land som du nu her seer, der har din Broder opholt sig.« Jeg saa en megtig stor Slange, den var gullig med Prikke. Jeg saa store Palmetrær, jeg saa vilde Folk som plukkede Figne a Træet. Jeg saa Leoparde og Skilleparde. Saa hörte jeg en Röst, som sagde, »da jeg var i di fremmede Lande sente jeg Kort og Böger hjem, at i skulde see, hvor jeg vandrede. Men jeg maatte holde op med at skrive, da i ingen Breve modtog, saa viste jeg ikke, vad jeg skulde. Men saa rakte jeg mine Hænder til Herren og bad til ham, at han vilde være med mig i den lange tunge Tid. Og saa satte jeg mig for, at det nytte ikke at skrive mere. Men jeg har jo tröst i Herren paa den tunge Vandring.«

Saa saa jeg et Syn, hvor min Broder kommer hjem. Jeg hörte, vor han sagde, »jeg har været Saaret i Beenet fra Krigen, men Gud være lovet og takket, at jeg kunde naa hjem til eder igjen, men jeg er saa tret af Livets store Vandring. Og alle Breve, vad jeg skrev, det var mig alt forgjæves, og jeg hörte ikke et Ord i di mange Aar. Det var saa tungt at gaa igjennem,
saa jeg aldrig forglemme, saa lenge jeg lever.« Men nu sagde Stemmen, »det skal være en Verdens Omvendelse, at alle Folk skal blive troende ved Jesu Aabenbarelse. Og alt er bestemt i Guds Raad. Og din Broder kommer hjem, ligesom en Rose spryde ud.«

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.