Tag-arkiv: skole

22. maj 1919. Revolutionære tider: Dansk fællessang i skolen i Fjelstrup og grænsehandel ved Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Revolutionær skolepolitik

Degn Jepsen i Fjelstrup maa ikke holde skole. Degn Jepsen i Fjelstrup, der i sin tid var gaaet over grænsen, men nu har holdt skole, siden han vendte tilbage i april, søges øjensynligt af myndighederne fjernet fra skoletjenesten.

For nogen tid siden fik de andre skolelærere ordre til at overtage hans timer, men da kommunen nægtede at betale for det, blev det foreløbig ved det gamle.

I tirsdags aftes kom ifølge Danskeren gendarmen og forbød Jepsen at holde skole. I gaar, onsdag morgen, da børnene havde sunget morgensang, meddelte Jepsen dem, at han ikke maatte holde skole med dem mere.

Spørgsmaalet, om de saa ikke skulde synge en dansk sang, inden de skiltes, besvarede børnene med jubel, hvorefter for første gang i umindelige tider sangen “I alle de riger og lande” lød i en nordslesvigsk skolestue. Børnene har foreløbig fri fra skole.

Beklagelige forhold. Paa sønderjydernes bekostning.

Vi har tidligere gentagne gange haft lejlighed til at omtale, at forskellige handlende i de jydske grænsebyer ikke undsaa sig for at udnytte sønderjydernes vanskelige stilling ved at forlange højere priser end de ellers gængse og ved at underbyde paa en særdeles utiltalende maade.

Om dette beklagelige forhold hedder det i Dannevirke bl.a.:

Det er desværre ikke alle danske, der er lige uegennyttige overfor de mange, der kommer til kongeriget i denne tid. Den store efterspørgsel paa varer har gjort det muligt for næsten enhver at opslaa sin midlertidige krambod i grænsezonen og holde sig priser og varer, hvis højde og mindre gode kvalitet faar de solide forretningsmænd til at trække paa skulderen.

Mange sønderjyder kan jo paa grund af de vanskelige befordringsmidler ikke naa længere end lige at sætte foden i det gyldne land og maa saa tage til takke med kram og priser i de interimistiske butikker, hvor bl.a. ogsaa parikursen er lavere end i de sydjydske købstæder. 

Vi kan nævne eksempler paa, at margarinen, som jo nu er i fri handel i kongeriget, koster ca. 1,40 kr. i Kolding, men 1,65 ved grænsen!

Sikkert er den store part af handlende rimelige og forstaaende overfor sønderjyderne, men man burde selv indenfor standen holde lidt justits med de enkelte spekulanter, da visse faa tilfælde dog let lægges hele standen til last. Forhaabentlig vil spekulanterne saa lægge sig i selen for at betjene deres kunder som i normale tider. For der skulde jo nødig oprettes sorte lister.

24. oktober 1918 – Marie Cosmus: “Kriegsopfer”

Marie Cosmus var født 16. oktober 1904, og gik under verdenskrigen i skole i Tønder. Fra det sidste krigsår er bevaret to opgavehæfter fra hendes hånd med titlen “Niederschriften von Marie Cosmus” og “Aufsatzheft für Marie Cosmus”. Nedenfor en stil om krigens ofre.

No 10

Kriegsopfer.

Dieser lange Krieg hat viele Opfer gebracht. Im Osten und Westen, auf allen Schlachtfeldern hat deutsches Blut geflossen. Deutsche und Feinde sind sicher oft zusammen in einen Grab begraben worden, die Toten zusammen sind nicht mehr feind. Auf den Schlachtfeldern sind wohl viele Gräber und Grabreihen zu finden. So ist das Land wie ein Großer Friedhof. Auf den Gräbern wächst jetzt vielleicht viel Gras und die Kameraden haben bei der Beerdigung all der Toten gewiß nicht viel Zeit gehabt, das Grab mit Blumen zu schmücken. Ein einfaches Kreuz ragt aus dem Grabhügel hervor. Auf den Meeresgrund liegen viele, dem Vaterlande treugewesene Männer. Hier in der Heimat sind sie betrauert worden und es gibt keinen dank dafür zu danken und wir sehen sie ja nicht mehr.

Manche Gräber sind gewiß zertrümmert und sind nicht mehr zu finden. Wofür sind nun alle gefallen, warum mußten so viele Familien trauern? Viele sind in Gefangenschaft geraten und leiden dort großer Not, aber einmal werden sie doch zurück kehren. Wir denken auch an alle Krüppel, die zurück bleiben. Sorgen und und Trauer hat der Krieg, der nun hoffentlich zu Ende ist, gebracht. Wir haben nie gedacht, daß der Krieg so lange dauern würde. Es war Weltkrieg, der mit anderen Kriegen nicht verglichen werden kann.

Tondern, den 24. Oktober
Marie Cosmus

(Jørgen Bendorff)

18. oktober 1918 – Hejmdal: Mange sygdomstilfælde

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Paa Grund af de mange Sygdomstilfælde

i Haderslev er Efteraarsferien i Byens Skoler bleven forlænget med en Uge. Undervisningen begynder først igen den 24. Oktober.

Fra Postkontoret i Haderslev

har “Dv.” modtaget følgende Meddelelse:

Fra 17. Oktober af kan paa Grund af, at Sygdomstilfældene har taget saa stærkt til, Brevene kun udbæres 1 Gang om Dagen. 

Hjemvendt som dansk Undersaat

Efter at det af Regeringspræsidenten i Slesvig var blevet fastslaaet, at en Søn af Gæstgiver C. Markussen i Østerby i Tønder Kreds, der har deltaget i Krigen først østpaa og nu skulde vestpaa, er dansk Undersaat, er han bleven hjemsendt. Hans Forældre er preussiske Undersaatter; men Sønnen, der var født nogle Uger, før de blev optagne i det preussiske Undersaatsforhold, var ikke nævnt i Dokumentet og er altsaa dansk Undersaat.


Fra Felten


Falden

Tobaksfabrikarbejder Adolf Simonsen og Hustru, Vestergade 54 i Haderslev, har ifølge “Dv.” haft den tunge Sorg at faa Efterretning om, at deres næstyngste Søn, Søren, er falden den 4. Oktober. Han blev 21½ Aar gammel. Søren Simonsen har lært Manufakturhandelen, og han havde lige faaet udlært, da han for 2½ Aar siden blev indkaldt som Infanterist. Foruden den Faldne har Adolf Simonsen haft 4 Sønner med i Krigen; den ældste er for Tiden hjemme paa Orlov, en ligger i Rusland og en i Lemberg, og den yngste, som er Seminarist, blev i sin Tid saaret haardt i det ene Øre. Det var blevet meddelt Forældrene, at han var falden; men senere fik de den glædelige Efterretning, at han laa haardt saaret paa et Lasaret, og han, som for Tiden er hjemme, har det efter Forholdene ganske godt.

Død af sine Saar

For henimod 3 Maaneder siden blev Landmand Valdemar Thyssen fra Gesing ved  Skærbæk haardt saaret ved Vestfronten, men da der i længere Tid ingen Efterretning ankom angaaende hans Tilstand, antoges det, at han formodentlig var død af sine Saar. Nu er denne Formodning bleven stadfæstet; der er nemlig nu kommet Meddelelse om, at han er død af sine Saar Dagen efter, at han er var bleven saaret.

Saaret

Ludvig Marschall i Kjelstrup ved Haderslev har ifølge “Dv.” i disse Dage modtaget Efterretning om, at hans Søn Johannes, der tjener som Underofficer, er bleven haardt saaret af et Artilleriskud i det højre Knæ.

Savnede

Heinrich Schultz, Søn af Arbejdsmand Andreas Schultz i Vestergade Nr. 10 i Aabenraa, der tjente ved Vestfronten som Gefrejter, har været savnet siden den 18. September. Ifølge Meddelelse fra Kompagniet er der Sandsynlighed for, at han er kommen i Fangenskab.

Chr. Beck, Søn af Ølbrygger Beck paa Kirkegaardsvejen i Aabenraa, er ligeledes savnet.

Enke Theora Fallesen i Barsmark har fra Kompagniet modtaget Meddelelse om, at hendes Søn Jep har været savnet siden Kampene ved Tahure sidst i September Maaned. Der foreligger ifølge Meddelelsen Mulighed for, at han kan være falden  Fangenskab.

Rentier F. C. Sørensen i Skibbrogade i Haderslev har i den sidste Tid faaet Breve og Pakker til sin Søn Laurids tilbage med Paaskriften “Savnet”, og i Tirsdags modtog han fra Kompagniet Efterretning, hvori det meddeles, at Sønnen har været savnet siden 3. Oktober, og at det med temmelig Sikkerhed kan antages, at han er falden i engelsk Fangenskab.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Sergent Thomas Midtgaard fra Skibelund ved Nustrup savnet.

I Fangenskab

Enkefru Bock i Skærbæk fik for nogen Tid siden Meddelelse om, at hendes Søn Nikolaj savnedes. Hun har nu fornylig faaet et Kort fra ham med Meddelelse om, at han befinder sig i fransk Fangenskab.

(Læs hele Hejmdal fra 18. oktober 1918)

12. september 1918 – Marie Cosmus: “Zwei Luftschiffe, die in der Halle waren branten auf.”

Marie Cosmus var født 16. oktober 1904, og gik under verdenskrigen i skole i Tønder. Fra det sidste krigsår er bevaret to opgavehæfter fra hendes hånd med titlen “Niederschriften von Marie Cosmus” og “Aufsatzheft für Marie Cosmus”.  Nedenfor to diktater. Den først handler om det engelske angreb på zeppelinbasen, den anden noget kritisk om bøndernes afgivelse af hø.

No 27 Der Fliegerbesuch
Gestern Morgen besuchten uns die feindlichen Flugzeug. Die Einwohner unserer Stadt lagen noch in aller Seelenruh als wir von einem schrecklichen Radau erweckten. Es war zwischen fünf und sechs Uhr. Wir hörten einige Schusse. Die Bomben fielen. Zwei Luftschiffe, die in der Halle waren, branten auf.

No 28 Etwas vom Kriege. Die Heuabgabe.
In dieser Kreigszeit ist alles sehr Knapp, sogar das Futter fürs Vieh, das heu. Die Heeresverwaltung braucht Heu für die Pferde und jeder Landmann, der auch nur eine Kuh hat, muß abgeben. Aus Spott nennt man es Hindenburgheu. Viele Bauern haben nicht mal genug Heu sie müßen kaufen, um abzugeben, sont werden sie bestraft. Binsen, Schilf und viel anderes wird gemäht und abegeliefert, dieses wird in Freidenszeiten nie gebraucht. Das Vieh muß den Winter über bald verhungern und die Leute schaffen sich die Kühe ab. Sie sagen ”Milch sollen wir abliefern, Heu sollen wir abliefern, es lohnt sich nicht, Kühe zu halten”. Die Schulkinder, ein allen Kreisen, sammeln Laub.

(Jørgen Bendorff)