Den franske Gesandt i Kbhvn., Conty, telegraferede 17. Juli 1919 til sin Regering, at han »bestemt tilraadede at sende allierede Krigsskibe til de slesv. Afstemnings-Zoners Havne, inden den tyske Rømning endnu var begyndt«, og tilføjede:

Nordslesvigerne meddeler mig, at Byen Haderslev trues af Anarki, da de tyske Øvrigheder fuldstændig forsømmer deres Tjeneste, og Danmark er ude af Stand til at gøre noget. De interesserede Parter forsikrer mig, at et lille Krigsskib, som kan kaste Anker i Haderslev Fjord, vil være tilstrækkeligt til at opretholde Ordenen. Under alle Omstændigheder vil det være nyttigt at vise de allierede Magters Flag i de slesvigske Havne, saa snart ske kan.

Det franske Udenrigsmin. videresendte dette Telegram til Form. for. F. K.s eksekutive Komité med følgende Note:

Direktionen for de politiske og kommercielle Sager henleder Hr. Tardieu’s Opmærksomhed paa Situationen i Slesvig og udtaler som sin Opfattelse, at det vilde være nyttigt i Overensstemmelse med Hr. Conty’s Opfordring snarest muligt at sende allierede Krigsskibe til de slesvigske Havne.

Hr. Tardieu vil uden Tvivl ligeledes anse det for nødvendigt at træffe Foranstaltninger til, at de Personer, som har taget til Orde for Slesvigs Genforening med Danmark, ikke af den Grund forulæmpes af de tyske Øvrigheder, hverken i de to Afstemnings-Zoner eller i 3. Zone, hvor Afstemning har været planlagt. Den tyske Skræmme-Politik i 3. Zone vil iøvrigt udøve beklagelig Virkning i 2. Zone.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Paa sit Møde 16. Juli 1919 traf Øverste Raad følgende Afgørelser vedr. det slesvigske Anliggende:

Rømningen
Det besluttes i den eksekutive Komités Indstilling at stryge det Afsnit, der omhandler Rømningen, og kun at anmode den tyske Regering om i nævnte Zone ikke at foretage nogen Arrestation af politiske Grunde.

Saafremt den internationale Kommission (C. I. S.) efter Afstemningen kommer til den Opfattelse, at Afstemningen i 2. Zone er bleven paavirket af tyske Overgreb i 3. Zone, kan den erklæres ugyldig.

Land- og sø-militare Styrker til Slesvig
Det vedtages, at den franske Bataljon, der holdes rede, skal deltage i Ekspeditionen til Slesvig. Det britiske Admiralitet giver Marskal Foch et Varsel paa fire Dage, inden Bataljonen skal afmarsjere.

Krigsfangerne
Den eksekutive Komité’s Indstilling vedrørende Krigsfangernes Hjemsendelse3 bifaldes.

Rekvisitioner og Salg af Statsejendomme
Den eksekutive Komité’s Indstilling bifaldes.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Den tyske Militær-Overkommando udstedte, med Dato Schwerin 16. Juli 1919, en Ordre, i hvilken Punkterne 7 og 8 lyder saaledes:

7. Militære, hjemmehørende i det slesvigske Afstemnings-Omraade, vil ikke kunne opnaa Tilladelse til at deltage i Folkeafstemningen [i Slesvig], førend de har modtaget Belæring om Afstemningens Betydning for Tyskland. De har ikke Krav paa Orlov.

8.  Militærforvaltningens Embedsmænd, heri indbefattet dem, der tilhører Overkommandoen i Flensborg Distrikt, skal forblive paa Stedet.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Senest ændret den 26. juli 2019 19:39

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er tredje del.

Baggrunden for Kronelaanene var jo den Antagelse, at Reichsmark vilde rette sig igen og altsaa ikke mere kunne købes billigt for danske Kroner. Derfor iværksatte man disse Transaktioner saa hurtigt som muligt, og hurtigst lod det sig jo gøre for dem, som havde gode Forbindelser Nord for Grænsen.

Det havde Folk paa Røddingegnen i høj Grad.

Der var næppe en Familie i ”det ideelle Hjørne”, som ikke havde Slægtninge eller Venner i Danmark. Landmændene paa Røddingkanten fik da ogsaa alle Kronelaan paa et meget tidligt Tidspunkt, til en Kurs af 50 og ned til 37; dette vil altsaa sige, at hele Egnen havde faaet dyrt omsat og tilmed maatte betale de høje Renter i meget længere Tid end andre. Det bødes der for den Dag i Dag [1935].

Nu bagefter kan det synes mærkeligt, at det store Flertal gjorde den Fejl at omsatte Markgælden til Kronegæld alt for tidligt. Hertil er dog at sige, at ogsaa flere af de formentlig klogeste Finansmand i Danmark gik ud fra, at Marken paany vilde gaa op i 88,89 Øre pr. Mark eller dog nærme sig denne Paritet.

Ved Bedømmelsen af, hvad der dengang skete, maa man dog navnlig erindre, at da vi kom hjem fra Krigen, skulde vi pludselig træffe Dispositioner, som vi ingen Forudsætninger havde for at overse efter i 4½ Aar at have levet i en helt anden Verden.

Endvidere gjorde en vis Suggestion sig gældende. En solid og klog Gaardmand i Nærheden af den gamle Grænse havde under Krigen gentagne Gange skrevet hjem til sin Kone, at hvis hun fik lidt Penge tilovers, saa skulde hun bringe dem over Grænsen og omsatte dem i danske Kroner trods den lave Kurs paa Mark.

Den vedkommende Gaardmand maa altsaa have forudset et Sammenbrud af det tyske Pengesystem, men ikke desto mindre – da han kom hjem fra Krigen, førte Massesuggestionen ham til at tage Kronelaan som alle andre – altsaa til en Spekulation i, at Markens Fald kun var midlertidigt – skønt han ude i Felten havde bedømt Forholdene nøgternt og rigtigt.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935.

Senest ændret den 26. juli 2019 19:39

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er anden del.

Da jeg kom hjem fra Rusland i Februar 1919, var Omsætning af Markgæld til Kronelaan i fuld Gang. Den Markgæld, vi havde paa vor Gaard, var allerede omsat – til en Kurs af 47. Min Kones Broder, der var Bankmand i det gamle Land, havde ordnet den Sag, og det var jeg naturligvis taknemlig for. Det maatte da vare en glimrende Forretning at faa Gælden halveret, mente jeg.

Transaktionen blev vanskeliggjort derved, at jeg jo skulde underskrive Gældsdokumentet for det Kronelaan, ved Hjalp af hvilket Markprioriteten blev indfriet — hvilket ikke var saa let, eftersom jeg endnu opholdt mig i Rusland. Min Kone skrev saa mit Navn under, og to af vore Naboer bevidnede som gode og paalidelige Mænd, at Underskriften var min.

Min Svoger skrev bagefter, at da det var to saa tilforladelige og solide Mand som Asmus Høyer og Laust Bertelsen, der havde bevidnet Underskriftens Ægthed, var han jo nødt til at tro det, skønt det for en almindelig menneskelig Betragtning saa lidt mærkeligt ud, eftersom jeg endnu ikke var kommet hjem fra Ukraine. Dette var typisk for Tiden!

En Mand i vort Sogn havde paa sin lille Gaard en Gæld paa 4000 Mark. Nu fik han den omsat i en Bank lige Nord for den gamle Grænse til 2000 Kr., og han var himmelhenrykt. Kronerenterne maatte han saa betale i de stedse mere værdiløse Mark, og Renten var høj, da han havde Pengene paa en Veksel.

Det blev efterhaanden meget svært af faa Renterne skrabet sammen, alt hvad han kunde sælge – og mere end godt var for Gaardens Drift — maatte afhændes for at skaffe de stigende Markbeløb. Da han hen paa Foraaret 1920 omsider begyndte at faa sine Indtægter i Kroner, havde han betalt godt 4000 Mark i Renter, eller lige saa meget som hans hele Gæld udgjorde før Transaktionen, og saa skyldte han altsaa stadig den danske Bank de 2000 Kr.

Intet Under, at hans Henrykkelse ikke var saa stor mere.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Juli: En i Ejdersted hjemmehørende Embedsmand har meddelt »Danskeren«, at fire Femtedele af de bosiddende Familier i Ejdersted har haft til Hensigt at stemme for Danmark. –

Fra enkelte Egne i Angel er det blevet meddelt om hele Landsbyer.

Statskommissær Køster søger i et aabent Biev at mobilisere det danske Socialdemokrati imod dets egne Landsmænd. I det hele er han paa Færde alle Vegne.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Senest ændret den 26. juli 2019 19:39

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er første del.

Da jeg i 1914 rejste ud til Krigen, var der paa Gaarden 40 Stykker Kvæg og 70 Svin; da jeg kom hjem, var der 6 Køer, 5 Stykker Ungkvæg og Kalve og 1 – siger og skriver eet — Svin.

Under disse Omstændigheder var det ikke med Begejstring, at jeg kort efter at være vendt hjem modtog Meddelelse om, at jeg – som andre – skulde aflevere et Stykke voksent Kvæg, tilmed til en lille Maksimalpris.

En af Køerne var syg, og den kunde jeg naturligvis bedst undvære. Kommuneforstanderen mente, at hvis jeg blot kunde faa Koen afleveret i levende Tilstand, vilde Præstationen blive taget for god – radmagre var jo alligevel alle de, der blev afleverede.

Da vi fik Koen ud af Stalden i den stærke, friske Luft, kunde den imidlertid ikke gaa. Vi lagde saa en Dør paa en Slæde, et Par Heste for, og saa gik det afsted til Banegaarden med Koen. Al vor Umage var dog forgæves, Koen var for daarlig, den blev slaaet ihjel, og vi maatte aflevere en anden istedet.

Tvangsafleveringerne af Kvæg blev gentaget flere Gange til stor Gene for Gaardene, der i Forvejen havde for lidt Kvæg.

Da den internationale Afstemningskommission tog Styret i Januar 1920, iværksættes en Aflevering af Hensyn til selve Landsdelens og Besættelseshærens Behov. Under disse Omstændigheder gik Ejerne af de 20 største Besætninger i Sognet ind paa at aflevere hver et godt Kreatur.

Da dette ikke havde ladet sig gøre alle Steder, blev den næste Aflevering tilrettelagt paa en bredere Basis, idet flere Sogne blev slaaet sammen til et Afleveringsdistrikt, og der udnævntes en Kommission bestaaende af en Gaardmand, en Handelsmand og en Slagter, som skulde syne Besætningerne og udvælge det fornødne Kvæg efter bedste Skøn.

Da Kommissionen kom til Østerlindet, tilbød jeg — der imidlertid var blevet Kommuneforstander (januar 1920) – at tage med den rundt. Sagen var, at Landmændene i Østerlindet Sogn syntes, de ved forrige Aflevering præsterede 20 Kreaturer burde tages i Betragtning ved denne, da jo ellers de Bønder, som den Gang havde afleveret frivilligt, paa en Maade vilde blive straffet.

Det blev en ubehagelig Tur, for vi var alt andet end velkommen — det var jo ikke morsomt at aflevere fra de ødelagte Besætninger til en lille Pris, som tilmed var fastsat i den stadig faldende Mark. Kreaturerne var de fleste Steder saa magre, at det var en Ynk at se paa. I en af de første

Gaarde, vi kom til, var de saa udsultede, at det ligefrem var en Gru. Nogle store Kalve saa dog nogenlunde ud, men saa fik Slagteren pludselig Mistanke, han lukkede Munden op paa en af ”Kalvene”, og saa viste det sig, at de var over 2 Aar gamle. Kreaturerne var sultet igennem og derfor ikke blevet større.

Formand for Udvalget var Gaardmanden, en stor, bred Type. Hans Evne til at tale Tysk holdt knap nok Maal med Viljen, men en medfødt Frimodighed gjorde, at hans manglende Færdighed i Sprog ikke generede ham det mindste, og for vi andre var den en Kilde til Morskab. Da vi kom ned til Domæneforpagter Lempelius paa Nygaard, begyndte han straks: ”Guten Tag, Hr. Lampimus!”, og idet han slog ud med Haanden efter mig, fortsatte han: ”Ja, wir haben die Gemeindevorsteher mitgenommen!” Resultatet var straalende; den kølige Modtagelse, hvortil Domæneforpagteren havde lagt op, blev ikke til noget. Lempelius knækkede helt sammen af Latter og var  Elskvardigheden selv.

Da han viste os den første Ko, en gammel mager Tante, som ikke rejste sig for det første Spark (og som han vist gerne vilde af med), slog Kommissionsformanden igen ud med Haanden og udbrød naadigt: ”Lass liegen, lass liegen, wir gehen weiter!”

Vi blev hurtigt enig med Domæneforpagteren om 3 Stykker godt Kvæg til Aflevering.

Nogle Folk Nord for Grænsen havde paa Vesteregnen ved Husum opkøbt store, dejlige Kvalitetsstude paa 11-1200 Pund beregnet paa Indførsel til Danmark, men da de endnu stod opstaldede paa Gaarde i Nordslesvig, blev der ogsaa pillet ud af disse Dyr. Da Afleveringen fandt Sted paa Grundlag af en kommunevis Kreaturtælling, nyttede det ikke, at Manden, der ejede Dyrene, var dansk (fremmed) Statsborger. Krumspringene var dog ofte svære nok.

Pengene for de tvangsafleverede Kreaturer sendtes til Kommuneforstanderen. Betalingen præsteredes i gamle, fedtede 5-, 10- og 20-Marksedler. For de 20 Stykker Kvæg, som afleveredes frivilligt, efter at den internationale Kommission havde taget Tøjlerne, betaltes cirka 20.000 Mark. Pakken vejede 4½ Pund, og det var et stort Arbejde at tælle og fordele de mange Lapper.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Juli: Atter Vælgerforeningsmøde i Aabenraa. Hanssen har ikke afleveret Resolutionen om 3. Zone til den franske Minister. Trods vor udtrykkelige mundtlige Aftale undskylder han sig med nogle Linjer fra Sekretæren om, at den skal gives til den internationale Kommission – som ikke er samlet endnu. Men nu skal det altsaa ske.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Gennem Wolffs Bureau udsendte den tyske Rigsregering i Beg. af Juli 1919 følgende Erklæring:

Den tyske Regering staar i Dag fastere end nogensinde paa det Standpunkt, at en Løsrivelse af utvivlsomt tyske Omraader af Slesvig-Holsten aldrig kan anerkendes.

Selv om ved den af vore Fjender planlagte Afstemning tyske Statsborgere vilde lade deres Fædreland i Stikken og stemme for Danmark, vil den tyske Regering aldrig anerkende en saadan Afstemning.

Deri veed den sig enig med det overvejende Flertal af Befolkningen i Slesvig-Holsten og med hele det tyske Folk.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Bestyrelsen og Tilsynsrådet enedes 12. Juli 1919 i Aabenraa om følgende Vedtagelse:

Henvendelser til C. I. S.
Det blev enstemmigt besluttet, at Henvendelser eller Indstillinger fra Vælgerforeningen til den internationale Kommission skal gaa igennem det midlertidige sønderjydske Ministerium.

Afstemningssedler
Til Forebyggelse af Fejlgreb ved Afstemningen var der fuld Enighed om, at det langt heldigste vilde være, naar der paa alle  Stemmesedler, der blev afgivne for dansk Tilhørselsforhold, kom til at staa Navnet Danmark.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Juli: Dage med Indtryk af en nedadgaaende Bevægelse i Stemningen. Det tyske Udvalg kan ikke skjule sin Triumf. Nu har man Mod paa 2. Zone!

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Slesvig-holstensk Erklæring i Weimar. Erklæringen, der vedtoges i Begyndelsen af Juli 1919, gengives efter Schleswigsche Grenzpost 11. samme Måned.

Repræsentanterne for Slesvig-Holsten i den tyske grundlovgivende Nationalforsamling nedlægger herved i deres Vælgeres Navn en formel og højtidelig retslig Indsigelse mod den Krænkelse af den tyske Befolkning i Slesvig-Holstens. umistelige Rettigheder, der ligger i Fredstraktaten, som mod Lov og Ret er paatvunget det tyske Folk.

Vi vil leve i Fred og Venskab med det stammebeslægtede danske Nabofolk og er derfor enige om, at den Del af Slesvig-Holsten, hvis nationale Karakter er tvivlsom, ved en ærlig, fri og upaavirket Udøvelse af den nationale Selvbestemmelsesret træffer Afgørelse af, til hvilken af de to Stater den vil høre.

Imidlertid betyder Fredstraktaten ingen Gennemførelse af Principet om national Selvbestemmelse, men en Karikatur og en Forhaanelse af dette Princip. Den tager ikke Sigte paa en varig og ærlig Fred, men paa en Forgiftelse af Forholdet mellem det danske og det tyske Folk.

I dette Øjemed har Ententen gjort Forsøg paa at fremkalde et nationalt Forræderi i store og sammenhængende Omraader af Slesvig-Holsten, hvis tyske Karakter er hævet over enhver Tvivl og aldrig blevet bestridt, ved Hjælp af Tilbud om materielle Fordele og ved et (bestemt) Afstemningssystem.

For den rent tyske Zones Vedkommende er denne Hensigt blevet afsløret i hele Verdens Øjne, da den danske Regering vægrede sig ved at modtage en Tilvækst af sit Omraade.

Men ogsaa 2. Zone, som rummer en tysk Befolkning paa mere end 90 pCt., er et utvivlsomt tysk Land.

Flensborg var i Fortiden en kernetysk By og er det den Dag i Dag. Det samme gælder om Dele af 1. Zone ved Byerne Tønder og Højer.

Disse og andre tyske Kommuner i 1. Zone berøver man Retten til Selvbestemmelse, idet man, ved at opstille en ubegrundet Modsætning til 2. Zone, ikke lader 1. Zone stemme kommunevis, skønt 1. Zone lige saa lidt som 2. danner et Omraade i indre Sammenhæng, og som ligger fast i sin Begrænsning mod Syd; en ærlig, national og hensigtsmæssig Grænsedragning vilde tværtimod først kunne komme i Stand, naar man foretog kommunevis Afstemning.

Det er umoralsk at holde Afstemning, medens Virkningen af Blokaden og Udsultningen endnu føles, og at lede den af Sult og Savn svækkede Befolkning i Fristelse ved som Løn for nationalt Overløberi at tilbyde den Frihed for den Krigsgæld, som den retmæssigt har paataget sig.

Det er uretfærdigt at udelukke alle dem fra Afstemningen, der efter 1900 har slaaet sig ned i Afstemningsomraadet, og herudover ligeledes Embedsmændene.

Ogsaa disse er frie Statsborgere og har Samhørighedsforhold til deres Fljemstavn. Naar Afstemningsomraadet besættes af fjendtlige Tropper, vil der gøres et aabenbart Skaar i Afstemningsfriheden.

Derfor erklærer vi for Alverden og for alle Tider, at vi aldrig vil anerkende Resultatet af den fremtvungne Afstemning som retfærdigt.

Ved den skabes ikke Ret, men Uret. Hvad den tilsigter, er ikke Forsoning mellem Folkene i Nordmarken, men varig Splid.

Vi opfordrer vore tyske Folkefæller i Slesvig til at holde fast ved deres Fædreland og Folk uden at lade sig lede vild. Ikke blot ser hele det tyske Folk i disse tunge Dage hen til dem, men de har ogsaa den verdenshistoriske Opgave at skærme Folkenes sande Ret og sande Frihed mod voldelig Udnyttelse af Overmagten.

Maatte vore Fjender strande paa Slesvig-Holstenernes Troskab! Men hvordan end den Skæbne bliver, der venter vore
tyske Brødre og Søstre i Afstemningsomraadet, vil hele det tyske Folk evigt føle sig knyttet til dem og vil ikke glemme, at Slesvig-Holsten har kæmpet og lidt for Tysklands Enighed og Frihed.
Vi vil ikke hvile, før Slesvig-Holstenerne, i samme Grad som hele det
tyske Folk, har faaet deres Ret.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg. Forhandlinger.

I Mødet 10. Juli 1919, der lededes af Alexander Foss, var Statsministeren, Udenrigsministeren og H. P. Hanssen til Stede.

H. P. Hanssen gav en orienterende Oversigt over de praktiske Foranstaltninger, som allerede var paabegyndt, til Nordslesvigs Forsyning med Brødkorn og Kul og til Hjemsendelse af sønderjydske Krigsfanger samt forelagde Materiale til Belysning af Salget af preussisk Statsejendom (bl. a. Statsskove) i Afstemnings-omraaderne.

Desuden omtalte Ministeren Vælgerforeningens Forarbejder til Indsættelse af danske Embedsmænd i St. f. de tyske, der vilde ophøre at fungere, naar C. I. S. traadte til.

Derefter fandt følgende Replikskifte Sted:

Emil Harboe (Kons.): Det er mig meddelt underhaanden, at der paa sidste Vælgerforeningsmøde er blevet truffet en enstemmig Beslutning, som, efter hvad jeg har forstaaet, skal være tilstillet Minister Hanssen, om at kræve gennemført Evakuering af 3. Zone for at sikre Afstemningsfriheden i 2. Zone. Jeg vil gerne høre, om man har faaet Meddelelse om noget saadant og i saa Fald, hvad Ministeren agter at gøre ved den?

H. P. Hanssen: Det er rigtigt, at der foreligger en saadan enstemmig Beslutning, ikke netop saa skarpt affattet, som Hr. Harboe antydede, men en Henstilling til den internationale Kommission, om det ikke var muligt at genoptage Bestemmelsen om Rømning. Jeg har modtaget den i Gaar, og jeg skal sørge for, at Udvalgets Medlemmer faar dens Ordlyd tilstillet. Den er rettet til den internationale Kommission og sendt til mig med Anmodning om, at overgive den til Kommissionen, saasnart den er konstitueret, sammen med det før , nævnte Materiale vedrørende Embedsbesættelserne m. v.

Em. Marott (Soc.-Dem.): Er Henvendelsen om Rømning af 3. Zone udgaaet fra 3. eller 2. Zone?

H. P. Hanssen: Fra Vælgerforeningen. Denne omfatter kun 1. og 2. Zone.

Derefter refererede H. P. Hanssen sine Drøftelser med Finansministeren om den danske Stats Overtagelse af Renter og Pensioner til Krigsbeskadigede, Enker og Faderløse. Udvalget tiltraadte H. P. Hanssens Forslag om, at disse Smaabeløb skulde udbetales til Parikurs og ligeledes et af Ministeren fremsat Forslag om Frirejse for dem, der skulde rejse ned og deltage i Afstemningen.

H. P. Hanssen fortsatte med en Omtale af de Foranstaltninger, der maatte træffes til efter Folkeafstemningerne at besætte Landomraaderne med danske militære og administrative Myndigheder og til at gennemføre de mellemstatlige Aftaler (om finansielle Forhold, Arkivalier, Oldsagssamlinger, Monumenter o. l.), Genforeningen vilde medføre. Han sluttede sin Tale med at behandle de afskedigede Embedsmænds Forhold, derunder Spørgsmaalet om deres Pensionering.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Juli: Forfølgelse mod Lærer D. Schuldt i Gottrupel og Lærer J. Bogensee i Skardebøl for dansk Sindelag.

Landraad Wallroth har i Gaar haft alle sine Amtsforstandere og Kommuneforstandere samlet til Krigsraad; han har blandt andet beordret en offentlig Prøveafstemning.

»Politiken« advarer mod en ny Flensborg-Diskussion paa en Maade som om Kravet om Flertal i Flensborg ikke er ubetinget.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Møde i Fredskommissionens eksekutive Komité. I sit Møde 9. Juli 1919 vedtog Komitéen følgende Indstillinger til Fredskonferencens øverste Raad:

Rømningen
Afstemningen i 3. Zone (indtil Ejder-Sli-Linjen), som var bestemt i det 7. Maj til den tyske Delegation overrakte Forslag, er efter den danske Regerings Ønske bleven slettet i den endelige Affattelse af Traktaten. Svaret paa det tyske Juni-Memorandum udtaler imidlertid, at Rømningen skal finde Sted indtil ovennævnte Linje, medens en tilsvarende Bestemmelse ikke findes i Traktatens Artikler.

Komitéen erkender, at de tyske Troppers og Øvrigheders midlertidige Rømning af nævnte Zone vil kunne bidrage til at sikre Afstemningens Frihed og Oprigtighed i de to andre Zoner, men Komitéen nærer samtidig den Opfattelse, at Traktaten i sin endelige Affattelse ikke giver de allierede og associerede Regeringer Ret til af Tyskland at kræve denne Rømning.

Komitéen foreslaar da, at den tyske Regering skal opfordres til at paabyde sine militære og civile Myndigheder i nævnte Zone ubetinget Tilbageholdenhed og navnlig, at der ikke maa foretages nogensomhelst Arrestation af politiske Aarsager, saaledes som det i de sidste Uger har været Tilfældet.

Skulde den internationale Kommission mene, at de paagældende militære og civile Øvrigheder foretog sig noget, der vilde være egnet til at forfalske Afstemningens Resultat, maatte Rømning uopholdelig kræves.

Land- og sømilitare Styrker

Da den eksekutive Komité har erfaret, at Admiralernes Kommission har faaet Ordre til med Bistand af Generalerne at fremsætte Forslag om Afsendelsen af land- og sø-militære Styrker til Slesvig, skal Komitéen ikke udtale sig nærmere derom.

Statsejendommene
I Anledning af den danske Gesandts Brev af 22. Juni til Konferencens Præsident angaaende svigagtige Salg af Statsejendomme, foreslaar den eksekutive Komité, at det notificeres den tyske og den danske Regering, at de allierede og associerede Magter vil betragte som ugyldige alle Salg af Statens faste Ejendomme, der siden 11. Nov. 1918 har fundet Sted i det slesvigske Afstemnings-Omraade.

Rekvisitionerne
Den eksekutive Komité fastslaar, at Traktatens Afsnit om Slesvig ikke, som de andre Afsnit om Folkeafstemninger, indeholder Forbud mod, at tyske Tropper og Øvrigheder inden Rømningen foretager Rekvisitioner, og den foreslaar derfor, at den tyske Regering bliver underrettet om, at de allierede og associerede Regeringer ikke agter at finde sig i, at saadanne Rekvisitioner foretages i det slesvigske Afstemnings-Omraade.

Yderligere fremsendtes Indstilling om tyske Militærpersoners Hjemsendelse, som vedtaget i Mødet 8. s. M.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. Juli: Kirke- og Skoleudvalget holder nyt Møde.

Igen med faa Dages Mellemrum Flyveblade.

Statsminister Zahle har 6. Juli i Skælskør holdt den af Hanssen den 4de bebudede Tale; men han byder kun Flensborg Velkommen med Flertal, ikke Antydning af virkelig Medhu.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

I Mødet 8. Juli 1919 behandlede Komitéen følgende slesvigske Anliggender:

Tyskernes Rømning af 3. Zone

Under Drøftelsen af dette Spørgsmaal udtalte Foster Dulles, at  Rømningen ikke kunde opstilles som et Retskrav: “Der findes ingen Bestemmelse i Traktaten, hvortil vi i saa Henseende kan støtte os. Følgelig er vi ikke i Stand til at paakalde de allierede Magters Svar-Skrivelse af 16. Juni.«

Til denne Opfattelse sluttede Formanden (André Tardieu) og Komitéens øvrige Medlemmer sig.

Efter yderligere Udtalelser af Formanden besluttede Komitéen at henlede Øverste Raads Opmærksomhed paa, at de allierede og associerede Magter i Spørgsmaalet om Rømning af 3. slesvigske Zone ikke vil kunne paakalde nogen Ret overfor Tyskland.

Den internationale Plebiscit-Kommission

Efter at Komitéen allerede i et Møde 5. Juli havde gjort forsk. Spørgsmaal vedr. C. I. S. til Genstand for en foreløbig Drøftelse, vedtog Komitéen følgende Indstilling til Øverste Raad:

Den eksekutive Komité indstiller, at Kommissionens Præsidium overdrages den britiske Repræsentant, idet det vil have praktisk Betydning at lette Forbindelsen mellem Formanden og den britiske Admiral, der vil blive Øverstkommanderende over de Flaadestyrker, som de interesserede Regeringer agter at sende til de slesvigske Farvande i det Øjemed at sikre Afstemningens Frihed i de to slesvigske Zoner (Artikel 109, § 1).

Komitéen indstiller ligeledes, at den Halvdel af Udgifterne ved Folkeafstemningen, som ikke bæres af Tyskland, skal bæres af Danmark.

Komitéen vedtog yderligere at indstille, at den tyske Regering opfordredes til at tage alle Forholdsregler til Opfyldelse af Fredstraktatens Bestemmelser om Hjemsendelse af endnu mobiliserede tyske Militærpersoner fra Slesvig, og at saadanne tyske Militærpersoner, som endnu holdtes tilbage i de allierede og associerede Magters Fangelejre, ogsaa blev hjemsendt.

Komitéen gjorde ligeledes til Genstand for Drøftelse følgende Spørgsmaal:

1, Afsendelsen af land- og sø-militære Styrker til Slesvig;

2, Tyskernes Rekvisitioner og Salg af Statsejendomme i Slesvig;

3, den slesvigske Handelsflaade; samt

4, den ved Suverænetets-Overdragelsen nødvendiggjorte finansielle Ordning. -— Disse Spørgsmaals Afgørelse blev udsat.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er fjortende del.

I Forsommeren 1919 blev Nordslesvig (…) Stabelplads for Masser af tyske Varer og Tilflugtssted for Folk syd fra, som vilde bringe deres Penge i Sikkerhed heroppe. I Juni Maaned udsendte ”Wolffs Bureau” en Dag efterstaaende Meddelelse:

”Det har i de sidste Dage vist sig, at hele Tog af Biler med Varer og Penge er gaaet til Danmark. Ejendomme i Nordslesvig købes til Fantasipriser”.

Omkring 1. August klages der i den tyske Presse over, at den nævnte Trafik fortsattes i en uhyggelig Grad. Man har derfor paabudt, at der skal føres Kontrol og indhentes Tilladelse til at indføre Varer til Nordslesvig.

Fjorten Dage senere berettes, at der alene af Skatteflygtninge til  Afstemningsomraadet er blevet deponeret 40 Millioner Mark ved de offentlige tyske Kasser.

Den 30. Oktober kundgøres, at den preussiske Regering har afspærret Nordslesvig fra det øvrige slesvigske Omraade ved en Militarkæde, der skal forhindre Udsmugling af Levnedsmidler og Kvæg til Afstemningsomraadet.

Alle disse Omstændigheder og Tilstande, som her kun har kunnet omtales i Korthed, skabte naturligvis samvirkende de mest brogede Forhold. Det var derfor ikke forbavsende, at urolige og yderliggaaende Elementer, dels Folk fra Landsdelen, som var mærket af Krigens raa Forhold, dels Eventyrere syd fra, søgte ved at fiske i rørte Vande at fremkalde Uroligheder, og at disse til Tider gav sig ret ondartede Udslag.

Da Kravene om Landsdelens Besættelse ikke kunde opfyldes for efter Afstemningen, og man maatte regne med, at den preussiske Regering i Løbet af kort Tid vilde tilbagekalde sit Statspoliti, Gendarmeriet, var det nødvendigt, at der indrettedes et særligt Politikorps.

De til Landraadsposter og Politimesterembeder udsete Personer kaldtes derfor til København, hvor man drøftede Situationen og enedes om at organisere et nyt midlertidigt Gendarmeri, bestaaende af hjemvendte Soldater.

Denne Beslutning var Oprindelsen til det internationale Gendarmerikorps, som kom til at bestaa af 258 Mand og 6 Politiassistenter. Det gjorde efter Omstændighederne god Fyldest og har for øvrigt sin egen Historie.

Vi holder nu en lille pause med Svendsen – de næste afsnit bringes til december 1919, hvor de tidsmæssigt passer bedre.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Juli: Mellemslesvigsk Udvalg drøfter Afstemningsordningen og udarbejder en Indstilling om Flensborgs Forvaltning.

I Gaar løslodes Wall, men Amtsforstanderen har stillet ham under polititilsyn og  kræver, at han skal melde sig to Gange om Dagen.

I Sørup holdtes i Gaar et tysk Møde, hvor man vedtog at oprette et slesvig-holstensk Angrebs- og Forsvarsforbund og at offentliggøre et Truselsbrev til den danske Regering.

Cornelius Petersen blev atter anholdt 5. Juli i Tønder mens der holdtes Husundersøgelse paa hans Gaard, men løsladt 6. Juli.

D. Thomsen i Vindert har nedlagt sit Mandat i Nationalforsamlingen.

Handelskamret gør Reklame for en paatænkt Frihavn i Flensborg.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er trettende del.

Paa tysk Side arbejdedes maalbevidst og energisk for at bevare og redde for tyske Interesser, hvad der kunde frelses direkte eller ad Omveje. I Juni Maaned forlod det saaledes, at der var skabt tyske Institutioner, som gjorde sig Umage for at sikre sig Statsejendomme som Navigationsskolen i Aabenraa, Latinskolen i Haderslev og Marinestationen i Sønderborg.

Som daværende Medlem af Haderslev Byraad husker jeg, at der i denne Forbindelse var Tale om tysk Tilegnelse af Haderslev Kaserne. Der blev underhaanden sagt, at den passende kunde omdannes til – en Cikoriefabrik.

Da Det øverste Raad i Paris imidlertid i Slutningen af Juni oplyste, at ethvert Salg af offentlig Ejendom

efter den 11. November 1918 i det slesvigske Afstemningsomraade vilde blive betragtet som ugyldigt, sloges der i hvert Fald foreløbig Bom for yderligere Foretagsomhed i den Henseende.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Mellemslesvigsk Udvalg vedtog 5. Juli 1919 følgende Protestskrivelse:

Efter at der i de allierede og associerede Magters Fredstraktat af 7. Maj var tilsikret ogsaa Befolkningen i den 3. slesvigske Zone Retten til ved en Folkeafstemning at give til Kende, om den vilde tilhøre Danmark eller Tyskland, glædede Befolkningen sig til efter  Rømningen af Landet frit at kunne sige sin Mening og fastslaa, at man i Tilfælde af en Afstemning for Danmark vilde blive loyale danske Statsborgere.

At Afstemningen i 3. Zone blev strøget, fremkaldte en dyb Skuffelse, og den samtidige Opgivelse af Rømningen af 3. Zone gjorde det umuligt at lægge Befolkningens virkelige Sindelag for Dagen, uafhængigt af det altyske Embedsmandsapparat.

Til Trods herfor enedes en Række Mænd, hvis Familie fra gammel Tid havde haft Bolig i 3. Zone, om at give Befolkningen Lejlighed til i en Petition at gøre Ønsket om at faa Del i Folkenes  Selvbestemmelsesret gældende, idet man henviste til, at Grænsen mellem Danmark og Tyskland ogsaa efter den endelige Affattelse af Fredstraktaten (Art. 109) skal drages i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

De paagældende Mænd fra 3. Zone skred i Løbet af faa Dage med levende Iver til Organisationen af Arbejdet. At dømme efter de allerede indløbne Petitioner fra enkelte Egne vilde Kravet være blevet rejst mangetusindstemmigt.

Da blev Arbejdet, efter Denunciationer af det af Regeringen i Berlin
med 200.000 Mk. understøttede Tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig, ved Hjælp af Embedsmandsapparatet hindret med Vold og Magt.

28. Juni offentliggjorde Det tyske Udvalg i alle tyske Blade i 3. og 2.
Zone en »Advarsel mod Højforræderi« , navngav nogle af de
omtalte Mænd og søgte at skræmme alle Underskrivere af Petitionen med, at de gjorde sig skyldige i Højforræderi.

Samme Dag blev Gaardejer Cornelius Petersen fra Vesteranflod arresteret i Ejdersted og forhørt, men dog atter sat paa fri Fod. 4. Juli blev han paany arresteret i Tinglev og ført til Tønder, hvor han først efter at have deponeret en Kaution paa 5.000 Mk. foreløbig igen blev frigivet. Han er under Dags Dato paany indkaldt til Forhør.

Ligeledes 4. Juli blev Gaardejer W. Wall i Obdrup arresteret. — Samme Dag foretog Flensborg Kriminalpoliti en Husundersøgelse hos Mellemslesvigsk Udvalg og beslaglagde Skrifter og Petitioner.

Ligeledes 4. Juli fandt Husundersøgelser Sted hos Teglværksejer Fischer i Mühlenbrück og hos Gaardejer Clausen i Bov, og i Freienwill blev Folk, der samlede Underskrifter, krævet til Regnskab af Gendarmer, som under Trusel om at arrestere dem afkrævede dem Petitionerne.

Det er følgelig gjort umuligt for Befolkningen i 3. slesvigske Zone at
opløfte sin Røst, og der foreligger kun Petitioner med 550 Underskrifter, som indløb straks ved den første Begyndelse af Arbejdet.

Vi henstiller til Overvejelse, om det lader sig forene med den af alle Magter og af Fredstraktaten anerkendte Grundsætning om Folkenes Selvbestemmelsesret, at en Befolkning paa gammel dansk Grund med Vold og Magt hindres i at udtale en Bøn og tilkendegive sine Ønsker vedrørende sin Hjemstavns Tilhørsforhold paa en Tid, da Grænsen mellem Danmark og Tyskland skal forskydes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. Juli: 28. Juni blev Cornelius Petersen anholdt i Ejdersted, men efter et Forhør sat paa fri Fod igen. Han havde faaet mange Underskrifter i Tating. 4. Juli blev han igen anholdt i Tinglev, men i Tønder løsladt mod Kavtion.

I Gaar blev ligeledes Wall i Obdrup anholdt, og der holdtes Husundersøgelser hos Mellemslesvigsk Udvalg med Beslaglæggelse af Petitioner med mere, hos Teglværksejer Fischer i Møllebro, Landmand Peter Jørgensen i Esmark og Gaardejer Clausen i Bov, og i Freienvill tog Gendarmerne petitioner fra udsendte Arbejdere.

Der foreligger nu kun Petitioner med 550 Underskrifter.

Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse har i Dag underskrevet en Protest imod, at det er gjort umuligt for Befolkningen i 3. Zone at løfte sin Røst.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er tolvte del.

I Paris førtes de skæbnesvangre Forhandlinger om vor Fremtid. Indenfor det danske Folk uddybedes vedvarende Skillelinjerne angaaende Grænsen. Aldrig er de forskellige Anskuelser om et nationalt dansk Spørgsmaal blevet fremsat med den Bitterhed, som det skete i disse Uger i Pressen.

Ind imellem udførtes der dog heldigvis ogsaa fra mange Sider en praktisk Gerning med reelle Emner. Som et af de vigtigste paa dette Omraade skal blot nævnes Valutaspørgsmaalet, som voldte baade læg og lærd Hovedbrud.

Ved Nyvalgene til Kredsdagene i Begyndelsen af Maj Maaned havde den danske Befolkning omsider opnaaet den Repræsentation, som den havde Krav paa. Der var saaledes til Haderslev Kredsdag valgt 20 danske og kun 5 tyske Medlemmer.

Denne Institution, der ligesom Byraadene i sin Virksomhed var bunden af tysk Lovgivning, kunde saa godt som intet udrette med Hensyn til Landsdelens Fremtid.

Et Forhold, som blev utaaleligt i Længden, for ikke at sige ødelæggende for Landbruget, var de fortsatte store Udskrivninger.

Den 30. August telegraferede Sir Charles Marling, Formanden for Den internationale Kommission, til Paris: ”Der foreligger Meddelelse om, at de stedlige tyske Myndigheder i stor Stil rekvirerer Levnedsmidler af al Slags i den slesvigske Afstemningszone, navnlig i Egnen omkring Sønderborg og Aabenraa”.

Det kan tilføjes, at Den internationale Kommission efter Overenskomst med Tyskland senere udnævnte den danske Professor Møllgaard og den tysksindede Gaardejer Iversen til bl. a. at regulere Landmændenes Kvægleverancer til Minimalpriser.

Den praktiske Udførelse af denne Forholdsregel vakte imidlertid ogsaa megen Misnøje.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Paa britisk Initiativ var (23. Juni 1919) Spørgsmaalet om Formandskabet i den internat. Plebiscit-Kommission for Slesvig bleven rejst. Fra fransk Side svaredes (26. s. M.), at da den dav. franske Gesandt i Kbhvn., Conty, var bleven udnævnt til Ambassadør i Brasilien og stod i Begreb med at forlade Danmark, havde Frankrig ingen Interesser at gøre gældende i Sagen, som — i Henh. til tidl. Afgørelse1 — vilde ordne sig selv efter Anciennetets-Principet, d. v. s. til Fordel for den britiske Minister i Kbhvn., Sir Charles Marling, som efter Conty’s Afgang vilde være den rangældste af de all. og ass. Hovedmagters Gesandter ved det danske Hof.

Under 30. s. M. sendte imidlertid U. S. A.s Udenrigsmin., Robert Lansing, den franske Udenrigsmin., Stéphen Pichon, følgende Brev:

Jeg tillader mig indtrængende at henlede Deres Opmærksomhed paa, at Kommissionen vilde være bedre i Stand til at løse sin Opgave til alle interesserede Parters Tilfredshed, hvis dens Formand blev enten Sveriges eller Norges Repræsentant. Mine Kolleger i den amerikanske Delegation og jeg selv er fast overbevist om, at hvis Kommissionens Formand er neutral, vil Stormagternes Upartiskhed derved blive yderligere fremhævet.

Det franske Udenrigsmin. videresendte 4. Juli dette Brev, ledsaget af følg. Note til Form. for F. K.s eksekutive Komité, André Tardieu:

I hoslagte Brev har Hr. Lansing gjort Hr. Pichon bekendt med sit Ønske om, at Præsidiet i den internationale Kommission for Slesvig skulde overdrages enten den svenske eller norske Delegerede, for derved yderligere at fremhæve Stormagternes Upartiskhed.

Paa den anden Side har den britiske Regering mundtlig meddelt det franske Udenrigsministeriums Departement for politiske og kommercielle Sager, at den vilde foretrække, at Præsidiet blev overdraget den britiske Delegerede for at lette Forbindelsen mellem Kommissionen og den britiske Admiral, der skal have Overbefalingen over den interallierede Flaadestyrke i de slesvigske Farvande.

Den britiske Regerings Forslag synes at frembyde praktisk Interesse, og Hr. Berthelot [Philippe Berthelot, Chef for det franske Udenrigsministeriums politiske Departement] vil derfor være Hr. Tardieu taknemlig for at forelægge det samtidig med det amerikanske Forslag til Drøftelse i den eksekutive Komité.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4 Juli: Efter et Gruppemøde i Aftes i Haderslev i Dag Vælgerforeningsmøde i Aabenraa i Anledning af Minister-Udnævnelsen.

Forinden en Drøftelse i H. P. Hanssens Bolig, hvori en Række Flensborgere deltager, om Flensborg Kommunalforfatning under dansk Styre.

Vælgerforeningsmødet ender endnu en Gang med et Forlig. Paa et Gruppemøde ind imellem foreslaar jeg, at jeg vil rette et Spørgsmaal til Hanssen om hans Holbøl-TaIe, idet der fra samme Tid er meddelt mig en Udtalelse fra ham i et privat Selskab om, at han slet ikke venter at faa Flensborg med.

Jeg stiller Forespørgsel og nævner en Ytring af Trafikminister Hassing- Jørgensen om, at 2. Zone skal gaa, samme Vej som tredje. Paa mit Spørgsmaal svarer Hanssen, idet han gaar uden om det andet, at han som Minister fuldt ud vil staa ved Holbøl-TaIen.

Under Mødet Telefon-Meddelelser om Beslaglæggelser og Anholdelser l Flensborg og Sydslesvig. Min Resolution om Rømning af 3. Zone som en bydende Nødvendighed for 2. Zone vedtages enstemmigt og skal gaa til den franske Gesandt i København, men Hanssen forlanger den — som Forudsætning for sin og sines Stemmer—behandlet fortroligt.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er ellevte del.

Hvad vilde der ske med Embeds- og Bestillingsmændene?

I 1918, da man endnu ikke havde fordybet sig i Løsningen af de enkelte Opgaver ved Genforeningen, var der fra uansvarlig Side givet dem, der spurgte, visse Tilsagn. Da Tiden nu nærmede sig, da denne vigtige Sag stod overfor en praktisk Ordning, meldte der sig i denne Forbindelse mange Forhold, der skulde overvejes.

De Hundreder af Tjenestemand indenfor Stat og Kommune, ved Jernbane-, Post- og Telegrafvæsen, paa offentlige Kontorer og Lærerne saavel som Præsterne var naturligvis begærlige efter at faa deres Skæbne at vide. Det drejede sig for Masser af Mennesker om Familiens Fremtid, og den laa nu ude i det uvisse.

Disse Mennesker var desuden af en meget uensartet Støbning. De tyskfødte, der var kommen til Nordslesvig uden nogen nærmere Tilknytning til Befolkningen, regnede med at skulle flytte syd paa. Men tilbage blev de mange Nordslesvigere, for hvem denne Landsdel var deres

Hjemstavn. Flertallet af dem var rundet af dansk Rod, men havde under deres Virksomhed fjernet sig noget fra Stammen. Tyskerne havde altid set paa dem med Mistro. Nu vilde Danskerne formentlig gøre det samme. De var opdraget i tysk Skole, tysk Form og tysk Tjeneste. Vilde de kunne finde sig til Rette under danske Forhold, som jo var væsentlig anderledes?

Paa Vælgerforeningens Tilsynsraadsmøde i Slutningen af Maj Maaned 1919 var der Enighed om, hedder det i en kort Meddelelse i ”Hejmdal”, at Landets Børn burde foretrækkes ved  Embedsbesættelse, for saa vidt som særlige Forhold ikke krævede en anden Ordning, og at Ansøgerne ikke maatte vrages paa Grund af deres politiske Standpunkt.

For Folkeskolens dansktalende Lærere blev der i Sommerens Løb indrettet et Kursus til Orientering i Dansk og danske Forhold paa Statens Lærerhøjskole i København.

De tyske Myndigheder gav Tilladelse til, at Lærerne fritoges for deres Gerning, mens dette Kursus stod paa. De synes imidlertid senere at være blevet betænkelig ved Sagen. Den 15. Oktober oplyses i hvert Fald, at den preussiske Kultusminister har indskrænket den Lærerne givne Tilladelse og forbudt rigsdanske Lærere, som havde begyndt at vise sig i vore Landsbyer, at undervise.

Det af Vælgerforeningen nedsatte Udvalg var imidlertid ikke blot ivrigt i Færd med at udarbejde Retningslinjer for den vordende Skole; men der blev ogsaa ved dets Formand H. Jefsen Christensen og ved Højskoleførstander Jacob Appel truffet en Ordning med Henblik paa en midlertidig Ansættelse af danske Lærerkræfter i de danske Egne.

Som Tiden skred frem, stilledes man i øget Grad overfor Opgavernes Mængde og Vanskeligheder. I Aarets første Maaneder havde der, som nævnt, raadet vildt Kaos; men efter at H. P. Hanssen i Forsommeren var bleven sønderjydsk Minister med M. Hammerich som Kontorchef, begyndte der at komme System i Tingene. Engang vil der forhaabentlig blive gjort nærmere Rede for det Materiale, de to Mand stilledes overfor, og deres vægtige Indsats i Udformningen af de talrige nye Forhold, som vi gik ind under.

Det skal for Fuldstændighedens Skyld ogsaa noteres, at Den internationale Kommission holdt sit første Møde allerede den 8. August.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

Paa Den nordslesvigske Vælgerforenings Bestyrelses- og Tilsynsrådsmøde 4. Juli 1919 vedtoges eenstemmigt følgende af Red. Ernst Christiansen, Flensborg, foreslaaede Resolution:

Vælgerforeningen er taknemmelig for de Henvendelser, der af danske Rigsdagsmænd er rettede til Udenrigsministeren om at virke for, at Rømningen af tredie Zone genoptages.

Naar Afstemningsforholdene i anden Zone fuldt ud skal betrygges, er det en bydende Nødvendighed, at Rømningen ikke standser faa Kilometer sønden for Flensborg.

Resolutionen undertegnedes af Best. og tilstilledes 17. s. M. den franske Legation i Kbhvn.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er tiende del.

De økonomiske Forhold blev stadig vanskeligere. Købmandsstanden var for en stor Del hæmmet i sin Virksomhed. Manufakturhandlerne havde intet at sælge. Mange Haandværk laa helt stille. Den Tid maatte jo komme, da Forsyningerne nord fra vilde fylde de tomme Lagre.

Men hvormed skulde man betale dem? Markens Købeevne blev jo ringere og ringere. Den havde nu kun en Trediedel af dens oprindelige Vardi. Hvorledes skulde man kunne klare sig i Konkurrencen med kongerigske Forretningsfolk, naar Grænsen blev slettet?

Handelsforeningerne i de fire nordslesvigske Byer henvendte sig derfor til Det slesvigske Udvalg i København med Anmodning om Hjalp og Bistand, naar de engang gik ind under Kronemøntfoden. Henvendelsen var vel begrundet. Mange led Skibbrud i den følgende vanskelige Overgangstid.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935

“Landsforsamlingen for de forhenværende Hertugdømmer Slesvig og Holsten” vedtog paa sit sidste Møde, 3. Juli 1919, i Rendsborg nedenstaaende Resolution. (Schlesw.-Holst. Kunstkalender, 1920, Tillægsblad).

Det af os repræsenterede slesvig-holstenske Folk var og er endnu i Dag beredt til i det nordslesvigske Spørgsmaal at skabe en fredelig Udligning med Danmark, som svarer til begge Folks berettigede nationale Krav, som yder Mindretallene paa begge Sider kulturel Beskyttelse og gør Nordslesvig til en Folkebro mellem Tyskland og Norden.

Den af den sejrrige Entente fremtvungne Løsning af det nordslesvigske Spørgsmaal betyder derimod en ny Voldførelse, et nyt Had, en ny Fare for Freden.

Vi nedlægger for Historiens Domstol en højtidelig Indsigelse mod Afstemningsterminen, mod Inddragelsen af rene tyske Mindretal i 1. Zone, mod at berøve Tusinder af Tyskere, som fandt deres Hjem i Slesvig, Stemmeretten.

Vi erklærer, at vi aldrig vil anerkende Udfaldet af en saadan Afstemning og fra i Dag af vil sætte al vor Kraft ind paa at udslette den Uret, der er besluttet.

Vi hilser blandt os med bevæget Hjerte Repræsentanterne for de nordlige Omraader, hvis Voldførelse staar fast.

Vi venter, at alle Tyskere hinsides de nye Grænser bevarer Troskaben mod deres Sprog og Kultur.

Vi gør det til en Pligt for alle Tyskere i de truede Omraader at holde ud paa deres Poster til det yderste.

Vi brændemærker overfor hele Tyskland de Personers skamløse Færd, som – endog ud over Ententens Vilje til Vold – vil forraade tysk Omraade til Danmark.

Landsforsamlingen fordømmer alle Bestræbelser for at løsne Baandet mellem Slesvig-Holsten og Tyskland – den forpligter alle Slesvig-Holstenere til hensynsløst at modsætte sig Bestræbelser af denne Art, under hvilket Foregivende de end maatte fremkomme –  den erklærer, at Slesvig-Holsten er og skal blive en uadskillelig Bestanddel af Tyskland.

Resolutionen blev yderligere underskrevet a f: Statskommissæren1, Overpræsidenten, Provinsialudvalget, den slesvig-holstenske Landskirke, Universitetet i Kiel, den tyske Fredsdelegation, den slesvig-holstenske Købstadsforsamling [Städtetag], det slesvig-holstenske Bondeforbund, Nordfrisland, Arbejderforbundet, Folkeraadet, Tønder Borgerraad, Flensborg Borgerraad, Slesvig-Holstens Kvindeforening.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Nicolai Svendsen fra redaktør på avisen Modersmaalet/Dannevirke i Haderslev. Han har nedfældet sine erindringer fra overgangstiden mellem revolutionen 1918 og genforeningen 1920. Vi bringer i dag og de følgende dage udtog af hans erindringer. Dette er niende del.

Indførslen af Tipundspakkerne med Levnedsmidler vanskeliggjordes ikke fra tysk Side. Derimod stillede de tyske Myndigheder sig mindre velvillige, naar Talen blev om større Tilførsler til nordslesvigsk Omraade, idet man formentlig frygtede for, at en Begunstigelse af Befolkningen i dette Distrikt kunde vise sin Virkning ved den forestaaende Afstemning.

Under den danske Delegations Rejse i Marts var der ved Forhandling med Ententen skabt en Mulighed for Indførsel af større Varebeholdninger fra Danmark.

Mens der ogsaa ankom Gangklæder og Fodtøj, udeblev Levnedsmidler og Sædehavre. Befolkningen havde regnet med disse Sendinger. Fra 1500 Landmand var der indgaaet Bestillinger paa Havre; men Varerne henlaa i Ugevis i Vamdrup og i Havnebyerne.

De opstaaede Vanskeligheder fra de tyske Myndigheders Side vakte Opmærksomhed, da Varerne var stillet til Raadighed af de danske Statsbeholdninger. Først efter diplomatiske Forhandlinger blev Tilladelsen given, og der kunde nu indføres 10 Tons Smør ugentlig, 20 Tons Byggryn om Ugen og 500 Tons Kartofler een Gang for alle foruden Sædehavre og Frø.

Derimod viste det sig i Juni Maaned umuligt hos den tyske Gesandt i København at faa udstedt Pas til en Delegation, bestaaende af ansete Mænd, udsendt af Den sønderjydske Fond, med det Formaal at forhandle med Myndigheder og Komiteer i Nordslesvig.

(fortsættes …)

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935