11. juli 1919. “Vi vil aldrig vil anerkende Resultatet af den fremtvungne Afstemning.”

Slesvig-holstensk Erklæring i Weimar. Erklæringen, der vedtoges i Begyndelsen af Juli 1919, gengives efter Schleswigsche Grenzpost 11. samme Måned.

Repræsentanterne for Slesvig-Holsten i den tyske grundlovgivende Nationalforsamling nedlægger herved i deres Vælgeres Navn en formel og højtidelig retslig Indsigelse mod den Krænkelse af den tyske Befolkning i Slesvig-Holstens. umistelige Rettigheder, der ligger i Fredstraktaten, som mod Lov og Ret er paatvunget det tyske Folk.

Vi vil leve i Fred og Venskab med det stammebeslægtede danske Nabofolk og er derfor enige om, at den Del af Slesvig-Holsten, hvis nationale Karakter er tvivlsom, ved en ærlig, fri og upaavirket Udøvelse af den nationale Selvbestemmelsesret træffer Afgørelse af, til hvilken af de to Stater den vil høre.

Imidlertid betyder Fredstraktaten ingen Gennemførelse af Principet om national Selvbestemmelse, men en Karikatur og en Forhaanelse af dette Princip. Den tager ikke Sigte paa en varig og ærlig Fred, men paa en Forgiftelse af Forholdet mellem det danske og det tyske Folk.

I dette Øjemed har Ententen gjort Forsøg paa at fremkalde et nationalt Forræderi i store og sammenhængende Omraader af Slesvig-Holsten, hvis tyske Karakter er hævet over enhver Tvivl og aldrig blevet bestridt, ved Hjælp af Tilbud om materielle Fordele og ved et (bestemt) Afstemningssystem.

For den rent tyske Zones Vedkommende er denne Hensigt blevet afsløret i hele Verdens Øjne, da den danske Regering vægrede sig ved at modtage en Tilvækst af sit Omraade.

Men ogsaa 2. Zone, som rummer en tysk Befolkning paa mere end 90 pCt., er et utvivlsomt tysk Land.

Flensborg var i Fortiden en kernetysk By og er det den Dag i Dag. Det samme gælder om Dele af 1. Zone ved Byerne Tønder og Højer.

Disse og andre tyske Kommuner i 1. Zone berøver man Retten til Selvbestemmelse, idet man, ved at opstille en ubegrundet Modsætning til 2. Zone, ikke lader 1. Zone stemme kommunevis, skønt 1. Zone lige saa lidt som 2. danner et Omraade i indre Sammenhæng, og som ligger fast i sin Begrænsning mod Syd; en ærlig, national og hensigtsmæssig Grænsedragning vilde tværtimod først kunne komme i Stand, naar man foretog kommunevis Afstemning.

Det er umoralsk at holde Afstemning, medens Virkningen af Blokaden og Udsultningen endnu føles, og at lede den af Sult og Savn svækkede Befolkning i Fristelse ved som Løn for nationalt Overløberi at tilbyde den Frihed for den Krigsgæld, som den retmæssigt har paataget sig.

Det er uretfærdigt at udelukke alle dem fra Afstemningen, der efter 1900 har slaaet sig ned i Afstemningsomraadet, og herudover ligeledes Embedsmændene.

Ogsaa disse er frie Statsborgere og har Samhørighedsforhold til deres Fljemstavn. Naar Afstemningsomraadet besættes af fjendtlige Tropper, vil der gøres et aabenbart Skaar i Afstemningsfriheden.

Derfor erklærer vi for Alverden og for alle Tider, at vi aldrig vil anerkende Resultatet af den fremtvungne Afstemning som retfærdigt.

Ved den skabes ikke Ret, men Uret. Hvad den tilsigter, er ikke Forsoning mellem Folkene i Nordmarken, men varig Splid.

Vi opfordrer vore tyske Folkefæller i Slesvig til at holde fast ved deres Fædreland og Folk uden at lade sig lede vild. Ikke blot ser hele det tyske Folk i disse tunge Dage hen til dem, men de har ogsaa den verdenshistoriske Opgave at skærme Folkenes sande Ret og sande Frihed mod voldelig Udnyttelse af Overmagten.

Maatte vore Fjender strande paa Slesvig-Holstenernes Troskab! Men hvordan end den Skæbne bliver, der venter vore
tyske Brødre og Søstre i Afstemningsomraadet, vil hele det tyske Folk evigt føle sig knyttet til dem og vil ikke glemme, at Slesvig-Holsten har kæmpet og lidt for Tysklands Enighed og Frihed.
Vi vil ikke hvile, før Slesvig-Holstenerne, i samme Grad som hele det
tyske Folk, har faaet deres Ret.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *