Efter resultatet af afstemningen i 1. zone forelå, har man fra tysk side argumenteret for den såkaldte “Tiedje-linje” som en mere retfærdig fremtidig grænse, fordi den ville efterlade lige store mindretal på begge sider af den nye grænse.
Som Svar paa en Depeche fra Gesandten i Berlin af 18. Febr. 1920, hvori Gesandten meddelte den tyske Presses Omtale af Afstemningsresultatet fra 1. Zone og fremhævede den Vægt, der fra tysk Side syntes at ville blive lagt paa Tiedje-Linien, afsendte Udenrigsmininsteren 25. s. M. følgende Depeche til Grev Moltke med det Forbehold, at C. I. S. endnu ikke havde offentliggjort de officielle Stemmetal:
Paa det af Gesandtskabet udarbejdede Kort er Løgumgaard afsat tysk med 21 danske og 80 tyske Stemmer, medens Tallene er 80 danske og 51 tyske Stemmer, ligeledes Løgumkloster med 542 danske og 546 tyske Stemmer, medens Tallene er 542 danske og 516 tyske Stemmer, og endelig er Alslev Sønder afsat med 14 danske og 21 tyske Stemmer, men har 21 danske og 14 tyske Stemmer; disse 3 Distrikter overgaar saaledes til dem med dansk Flertal.
Endvidere har 3 Distrikter lige mange danske og tyske Stemmer, nemlig:
Fredstrup (10-10); Vester Højsted (16-16 ); Aabenraa Skovdistrikt
(9-9). Heller ikke disse kan da med Rette markeres som havende tysk Flertal.
Endelig er Distrikterne Bommerlund og Duborg i Tønder Amt afsat
som tyske, dog uden Angivelse af Stemmetal. Rigtigheden heraf kan ikke helt benægtes, men rimeligvis er Tallene ombyttede, hvilket vides at være sket i flere Tilfælde. Amtets Hovedavis, Tondernsche Zeitung (dansk), opgiver Tallene (15-14) og (25-11), hvorefter der skulde være dansk Flertal begge Steder. [Den endelige optælling viste for Bommerlund 15 danske og 14 tyske, for Duborg 11 danske og 25 tyske, RR]
løvrigt bør der ved en Opgørelse som den foreliggende ikke alene tages Hensyn til Afstemningsdistrikterne, der særligt i den midterste, daarligt befolkede Del, er store i Udstrækning, men med ringe Stemmetal (f. Eks. Draved Skov). Der maa ogsaa foretages Opgørelse sognevis, saaledes som det skete i 1867. Jævnfør de to hermed følgende Kort.
Gøres dette, opsluges ikke alene de længere Nord paa liggende tyske Enklaver af de danske Dele af det paagældende Sogn, men det samme bliver ogsaa Tilfældet omkring og Syd for den Tiedje’ske Linie. Saaledes gaar Lavtrup op i Uge Sogn, saa at Sognet ialt giver 174 danske og 165 tyske Stemmer. Ogsaa de tyske Majoriteter i Vollerup og Gaasekær forsvinder mod det danske Stemmetal, idet Bjolderup Sogn som Helhed giver ca. 639 mod ca. 2102, medens Ravsted Sogn giver 354 mod 236.
Det er disse Forhold, der maa regnes med Syd for den Tiedje’ske Linie.
De tilrejsendes Stemmer har uden Tvivl været til Tysklands Fordel, og de oftest meget smaa Flertal er derfor i Virkeligheden kun tilsyneladende Flertal, ligesom det ogsaa viser sig ved en Optælling sognevis, at der tiltrods for tysk Flertal i et eller flere Afstemningsdistrikter alligevel er dansk Flertal i Sognet.
Af Omraadet Syd for den Tiedje’ske Linie har saaledes:
Hostrup Sogn: 299 danske mod 285 tyske Stemmer 51%
Højsted ca. 282 danske mod ca. 206 tyske Stemmer 61%
Burkal 445 danske mod 421 tyske Stemmer 51%
Tinglev 433 danske mod 567 tyske Stemmer 43%
Bylderup 349danske mod 203 tyske Stemmer 64%
Grundlaget for Tiedje-Linien, der er bygget paa den Forudsætning, at disse Distrikter, der overvejende har stemt tysk til Rigsdagsvalgene, ogsaa nu skulde give tysk Flertal, falder hermed.
I hele Nordslesvig har foruden Byerne Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Højer ialt kun 3 Landsogne givet tysk Flertal, nemlig Højer Landsogn, Udbjerg Sogn lige Syd for Tønder
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.