Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Bog på vej: “Knuder i usynlige bånd”

Flensborg Avis bragte den 11. december 2019 en omtale af en ny bog: “Knuder i usynlige bånd” ved Lars R. Therkelsen, der præsenteres den 5. februar 2020 i Aabenraa.

Uddrag af omtalen:
Ny bog om splittelsen i Sønderjylland

Dansk- og tysksindede har i Sønderjylland boet side om side i et sammensurium af spændinger, konflikter, had og kærlighed, hvor de to befolkningsgrupper på skift undertrykte og ydmygede hinanden. En ny bog følger to vidt forskellige familier.

Der findes i dag mange historiske bøger om sønderjyder, der kæmpede på tysk side i Første Verdenskrig, om genforeningen og om konflikter i området både mellem dansk- og tysksindede og mellem sønderjyder og det øvrige Danmark.

Men der findes ikke mange bøger, der handler om, hvordan familier, voksne såvel som børn, boede og levede i Sønderjylland op til genforeningen og i årene der fulgte. Hvordan fungerede deres dagligdag i et sammensurium af spændinger og konflikter mellem dansk- og tysksindede og under den svære overgang fra tysk til dansk efter genforeningen i 1920 – både i lokalsamfundet, i administrationen og i skolerne?
 Det har sønderjyden Lars R. Therkelsen skrevet en bog om.

»Knuder i usynlige bånd« er en fotælling om familiers dagligdag i rammerne af historiske begivenheder, baseret på breve, dagbøger og lignende. Den er skrevet ud fra virkelige begivenheder.

Bogen handler om, hvordan det er at leve i et område, hvor nationale følelser – sindelaget – deler en befolkning i to grupper, selvom de alle har deres rødder i det samme område. 


Læs resten af omtalen på Flensborg Avis.

17. december 1919. Hvad med skibene i de sønderjyske havne?

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Udvalgets Møde 17. Dec. stillede Landstingsmand Alexander Foss følgende Forespørgsel til Udenrigsmin.:

Er Udenrigsministeren i Stand til at give Oplysning om de i sønderjydske Havne indenfor Afstemningsomraadet hjemmehørende Skibes Skæbne ved Afstaaelsen?

Udenrigsministeren svarede herpaa med en Gennemgang af de Forhandlinger, Gesandten i Paris paa Udenrigsmin.s Opfordring havde haft med Fredskonf. Denne havde medio Juli henvist Spørgsmaalet til Erstatnings-Kommissionen. Der var under 9. Okt. blevet tilsendt Gesandten nøjagtige Lister over Skibe hjemmehørende i sønderjydske Havne. Endelig havde Udenrigsmin. 16. Dec. forespurgt Gesandten, hvorledes Sagen hurtigst kunde fremmes?

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

17. december 1919. Ernst Christiansen: “»Flensburger Nachrichten« opfordrer til Vold imod mig”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. December: De tyske Blade forsvarer Bøllerne i Skovlund og opfordrer til Gentagelser. »Flensburger Nachrichten« opfordrer til Vold imod mig. Truselsbreve. — Præsten i Hjoldelund har den 7de i sin Prædiken forbandet »de Hunde, der stemmer for Danmark«, og foran Alteret opfordret Menigheden til at sværge Prøjserflaget Troskab. Bøllerne fra Skovlund var tilsagte til den 9de at befordres i Avtomobil til et dansk Møde i Store Vi, som imidlertid blev aflyst.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

13. december 1919. Valg i Vælgerforeningen – og en hel stribe resolutioner

Resolutioner fra Vælgerforeningens nyvalgte Bestyrelse og Tilsynsraad
Nyvalgene til Best. og Tilsynsr. 30. Nov. 1919 foregik som Listevalg i Amtskredse. I Flensborg Amt opstilledes kun een Liste med 8 Flensborgmænd, der saaledes var valgt uden Afstemning. I de 4 andre Amter fik den nordslesvigske Gruppe eller Aabenraagruppen (med 13.846 St.) 26 Mand valgt, Flensborggruppen (med 11.041 St.) 20 Mand, deraf alle Tønder Amts 7 Mandater. Desuden fik Sønderjydsk Arbejderforening valgt 6 Mand paa 4.373 St., og dertil kom 3 Bestyrelsesmedlemmer og 5 Æresmedlemmer.

I de sidste Maaneder før Valgene var Vælgerf.s Medlemstal steget stærkt, navnlig i Flensborg og Mellemslesvig; det androg 1. Nov.: 41.623 Medlemmer, medens Mandattallet fastsattes til 60.

Best. og Tilsynsr. afholdt efter Nyvalg sit første Møde 13. December 1919 i Aabenraa. Paa Mødet forhandledes nedenst. Resolutioner:

Paa Forslag af forhenværende Landdagsmand Nis Nissen vedtoges med 35 St. mod 31, medens 2 (H. P. Hanssen og O. D. Schack) ikke stemte, en

 

Tillidsresolution til H. P. Hanssen

Idet Vælgerforeningen udtaler:

at den i enhver Henseende staar paa Fredstraktatens Grund,
at den helt overlader Fredstraktatens Fortolkning til den internationale Kommission og de høje allierede og associerede Magter,
at den har fuld Tillid til, at Kommissionen og de allierede og associerede Magter vil sørge for, at der foretages en virkelig fri Afstemning, og vil træffe en retfærdig Afgørelse af Grænsespørgsmaalet, og
at den billiger Minister H. P. Hanssens Hævdelse af dette Standpunkt, opfordrer den ham til at fortsætte sit Arbejde som Minister for sønderjydske Anliggender.

Flensborggruppen motiverede sit Nej til denne Resolution dels ved en Tale af Red. Ernst Christiansen, dels ved en af Red. Andr. Grau fremsat

 

Erklæring fra Flensborggruppen

Flensborg-Gruppen ser sig ikke i Stand til at stemme for den foreslaaede Resolution:

1) fordi H. P. Hanssens hidtidige Holdning over for Flensborg og 2. Zone har fremkaldt den Forvisning hos os, at han ikke i det afgørende Øjeblik vil arbejde i den Retning, vi anser for den rigtige,

2) fordi vi i Resolutionen ikke finder nogen Garanti for, at han under alle Omstændigheder vil modtage Flensborg og 2. Zone af de Allieredes Hænder,

3) fordi vi finder os styrket i denne vor Overbevisning ved den uklare Stilling, Minister H. P. Hanssen har indtaget over for Statsminister Zahles Udtalelser.

Derefter vedtog Forsamlingen enstemmigt følgende

 

Resolution om tilrejsende Vælgere

Den Bestemmelse, at enhver, der er født i Afstemningsomraadet, har Stemmeret, var tænkt som en Styrkelse af den indfødte Befolkning; men det har vist sig, at den, som Følge af særlig Flensborgs hurtigt skiftende
Befolkning, navnlig gennem Embedsmændene og Militæret, giver Tyskheden en Tilvækst af Stemmer fra Vælgere, der ikke staar i anden Forbindelse med Landet end gennem deres tilfældige Fødsel engang for over 20 Aar siden.

Vælgerforeningen retter derfor til de sejerrige allierede og associerede Magter den indtrængende Bøn:

I. Hvis en Revision af Fredstraktaten viser sig mulig, gives Artikel 109, Punkt 2, Litr. b i Fredstraktaten den i den dansk-slesvigske Delegations Indstilling formulerede Ordlyd (No. 109 c): At de er født og hjemmehørende i Afstemningsomraadet (ogsaa naar de midlertidigt har taget Ophold i Udlandet) eller har boet i 20 Aar eller er bleven udvist.

II. Hvis en Revision af Fredstraktaten ikke kan opnaaes, [at de all. og ass. Magter da] ved Opgørelsen og Vurderingen af Afstemningsresultatet ikke vil tillægge denne Tilvækst af Stemmer fra fuldstændig landsfremmede Elementer samme Vægt og Betydning som de af den bosiddende og i Landet hjemmehørende Befolkning afgivne Stemmer.

Ligeledes enstemmigt vedtoges følgende

 

Resolution om 3. Zones Rømning

Vælgerforeningen udtaler:

I. I Tilfælde af, at en Revision af Fredstraktaten bliver mulig, bedes de høje associerede og allierede Magter, hvis Sejr vi skylder Muligheden af at blive genforenet med vort gamle Fædreland, om i Fredstraktaten at optage Bestemmelser om en ufortøvet Besættelse af Afstemningsomraadet og om Rømning og Besættelse af den tidligere 3. Zone.

II. I Tilfælde af, at Fredstraktaten ikke kan ændres, beder vi, under Hensyn til de sidste Uroligheder, de høje allierede og associerede Magter om til Sikring af en virkelig fri Afstemning at foretage en Rømning Syd for 2. Zone i det Omfang, som Fredstraktaten muliggør.

Under Forhandlingerne om Vælgerf.s Stilling til den danske Regering og de danske Partier fremsatte fhv. Landdagsmand H. D. Kloppenborg Skrumsager paa Flensborggruppens Vegne et Resolutionsforslag til en

 

Misbilligelse af Ministeriet Zahles Politik

Vælgerf. Best. og Tilsynsr., samlet til Møde paa »Folkehjem« i Aabenraa 13. Dcbr., udtaler sin bestemteste Misbilligelse af Ministeriet Zahles Politik og venter, at det danske Folk vil kræve gennemført en for alle Danske retfærdig og betryggende Ordning af vort Grænsespørgsmaal.

Dette Forslag forkastedes med 35 St. mod 32.

For den nordslesvigske Gruppe fremsatte fhv. Landdagsmand Nis Nissen derpaa følgende Resolutionsforslag til

 

Samarbejde med alle danske Partier

Vælgerforeningen vil søge at løse Overgangstidens mange store og betydningsfulde Opgaver i loyalt Samarbejde med alle Rigsdagens Partier for saaledes paa den virksomste Maade at varetage sønderjydske Interesser.

Den afviser derfor principielt ethvert Forsøg paa at indblande den i indre danske Partikampe.

Forslaget blev imidlertid trukket tilbage til Fordel for en af Møllebygger Rasmussen, Toftlund, foreslaaet

 

Selvstændighedsresolution

Vi frabeder os paa det bestemteste enhver skadelig Indblanding i den sønderjydske Politik baade fra Syd og fra Nord.

Det er os, der har Selvbestemmelsesretten. Vi er skolede nok til selv at varetage vore Interesser, men tager med Glæde mod enhver hjælpende Haand, som rækkes os af Venligsindede.

Denne Resolution blev enstemmigt vedtaget, hvorefter Forslagsstilleren med 35 St. mod 32 valgtes til Formand for Tilsynsr., hvis tidligere Bestyrelse (Grev O. D. Schack, P. Grau og M. Simonsen) iøvrigt genvalgtes ved Kaaring.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

13. december 1919. Den Nordslesvigske gruppe

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. December: Til det nyvalgte Tilsynsraads første Møde i Aabenraa. Aabenraa-Gruppen kalder sig Den nordslesvigske Gruppe.

Efter en meget lang Forhandling faar Hanssen en Tillidserklæring ved Arbejderpartiets Hjælp.

Vort Rømningskrav og en Henstilling om at bøde paa Afstemningsreglernes Uretfærdighed vedtages enstemmigt.

Med 35 mod 32 Stemmer forkastes vor bestemte Misbilligelse af Zahles Politik, og enstemmigt vedtages en Afvisning af Indblanding fra Syd og fra Nord. —

I Aften stor Ungdomsfest i Borgerforeningen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. december 1919. Lidelser man ikke gør sig nogen forestilling om.

Hejmdal 12. december 1919:  Sønderjyderne fra Østen.

De sønderjyske krigsfanger, der var om bord på “Mitau”, skriver et hovedstadsblad:

SS “Mitau”, omdøbt fra “Birma”

“Der var to slags sønderjyder, de, der er samlet i Sibirien. De 24 kommer fra fra Japans fangelejre, hvor de har haft det mindre godt. Gårdejer Rasmussen, som de havde valgt til deres fører, har således været i en lejr i Nærheden af Tokio. I 5 år var de kun 2 gange på spadseretur, og de havde ingen forbindelser med omverdenen. Der er 13 sønderjyder blevet tilbage i denne lejr, og ialt omkring et halvt hunderede af vore landsmænd er endnu i Mikadoens rige. De mangler papirer, sagde deres lykkeligere landsmænd med et lille foragteligt smil, papirer, papirer…

Lidelser man ikke gør sig nogen forestilling om.
De 14 sibiriske fangers formand er købmand Møller fra Aabenraa. Han og hans kammerater er alle taget til fange på Østfronten, nogle ved Warschau, han selv ved Riga. De har gennemgået lidelser og trængsler, man ikke gør sig nogen forestilling om, måske ikke mindst efter, at de blev givet fri, da bolshevikerne kom til magten. Så åbnedes nogle af fangelejrerne, og den store forvirring begyndte. Vore landsmænd fortæller artige historier om bolshevikernes store grusomhed. Købmand Møller har en en tid levet af at lave falske pas, hvad der gik glimrende, og et par andre har ved at udfylde gamle fragtbreve fragtet dig selv ud af nogle strenge lejre, der ikke blev åbnet; men hvor kulden, sygdomme og sulten gjorde slemme indhug mellem de før så raske unge mænd.

Flere fanger døde af underernæring.
Nogle af de sønderjyder, der har været i Japan, udtaler til en københavner korrespondent, at de var bleven ført til forskellige af de japanske øer. Her blev de indesluttede og strengt afspærrede i en række lejre, og de allerfleste steder var maden så dårlig og knap, at ikke så få fanger døde af underernæring. I lejrerne i Narashino døde for godt et års tid siden flere hunrede fanger af “spansk syge”. Fangerne holdtes helt uviksomme. For at slippe bort søgte mange af dem at flygte over Kina, hvad kun lykkedes i de færreste tilfælde, og tugthus og totur blev beredt de ulykkelige, der ikke slap bort. Postforbindelsen med hjemlandet var nogenlunde. Den civile befolkning på øerne nærer sympati for ententen, medens militærpartiet er tyskvenligt.

Student Madsen fra Majbøl på Als kom som eneste slesviger til Pinsk og kom senere til Tomsk. Ernæringsforholdene var begge steder meget slette.

Præst, Købmand og skolelærer.
Købmand Møller, som blev taget til fange i august 1915, har været præst, købmand, skolelærer, osv. for krigsfangerne i fangelejrerne omkrig Omsk. Efter to måneders fangenskab blev han sat på fri fod og virkede siden på hjælpsom vis blandt krigsfangerne, hjulpet af den danske konsul og andre danske, således af en hr. Lange, danskfødt og gift med en dame fra Litauen, han var leder af den tyske hjælpefond i Omsk. Hr. Møller omtaler de nævnte i smukke lovord. Det samme gælder om det danske udenrigsministeriums kurér Goldschmidt, der som bekendt tog sig af dage på rejsen hjem. Møller siger, at Goldschmidt var en yderst sympatisk og god mand, som især gjorde sig meget afholdt på hjemturen.

Endnu findes ca 60 sønderjyder i de japanske fangelejre. For de nu hjemkomne slog befrielsens time den 26. august. De sejlede med japansk damper over Shanghai til Singapore, og der var et ophold på 20 dage, som de danske benyttede til at afholde store fester for sønderjyderne. “

Se sønderjyder i japansk krigsfangenskab.

Yderligere oplysninger:
Kamstrup, Jørgen: H. N. Andersen – En ØK-logisk livsberetning. 2010. bibliotek.dk

11. december 1919. “Vor Bestyrelse i Tønder Amts sydlige Del slutter sig til Besættelseskravet”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

l l. December: Vor Bestyrelse i Tønder Amts sydlige Del slutter sig til Besættelseskravet. — I Aftes hos Grosserer Uldall første Gang talt med Folketingsmand Marott, der fuldt ud forstaar og biliger vor Holdning. I Aften har han under stor Tilslutning talt i Logehuset. Bagefter Samvær hos os. Cornelius Petersen kalder den Clausen’ske Linje Grænsen mellem den frie og den ufrie Befolkning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

9. december 1919. “Præster og Skolelærere ophidser i Kirke og Skole”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. December: Talerne fra Skovlund-Mødet aflægger Beretning. Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse samles og vedtager en Udtalelse, som paataler det skete og en Række andre Overgreb — Præster og Skolelærere ophidser i Kirke og Skole, Embedsmænd trues med Afskedigelse eller Tvangsforflyttelse — og beder de allierede straks lade Kommissionen overtage Styret og som Modvægt rømme 3. Zone. Indhenter telefonisk Flensborg-Gruppe-Bestyrelsens Tilslutning og afsender Resolutionerne nordpaa, faar med et Par Timers Varsel et Tillidsmandsmøde indkaldt til i Aften.

Fuldt Hus i Borgerforeningen. Udmærket Møde, Cornelius Petersen og Damgaard beretter. En Resolution vedtages. Tillidsmændene tilbyder Cornelius Petersen en Livgarde. Paa et tysk Møde i Aftes i »Sanssouci« har der været kraftig dansk Imødegaaelse. — Den 7de har der været dansk Møde i Rudbøl (Gotthardsen og Damgaard). Cornelius Petersen og Nan Mungard har holdt gode Møder paa Før.

— Avisen maa stadig gøre de største Anstrengelser for at faa sit nødvendigste Papirforbrug dækket. Papir til et Afstemningsblad kan ikke faas: kun Flyveblade kan udsendes. De tyske Aviser kan
spredes i Masser.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. december 1919. Ernst Christiansen: “Henad Midnat Meddelelse om Overfaldet paa Mødet…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. December: Influenza. Samtaler med Damgaard, Carsten Nissen, Møde i Agitationsudvalget hos Grosserer Uldall, der leder Ordningen af Møderne lige saa fyldestgørende, som han i sin Tid har ordnet de 5000 Børns Afrejse.

— Henad Midnat Meddelelse om Overfaldet paa Mødet i Skovlund i Dag, hvor Cornelius Petersen og Damgaard, der talte, blev truede og Ordstyreren Carsten Nissen slaaet i Gulvet. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Rigsarkivet: Genforeningen 1920 – Tidslinje

Rigsarkivet har udarbejdet et nyt undervisningsmateriale i form af en tidslinje med fokus på historiske kilder og kildekritik i forbindelse med genforeningen 1920.

Materialet er egentlig udarbejdet til historielærere og skoleelever, men derfor kan andre jo godt kigge med.

Rigsarkivet skriver:

Genforeningen 1920 – Tidslinje

Online materiale til historieundervisningen i udskolingen. Se historiske kilder, der fortæller om Genforeningen i 1920.

Tidslinjen om Genforeningen 1920 handler om en af de store begivenheder i dansk historie, hvor Sønderjylland efter 56 år under tysk styre blev forenet med Danmark. Du finder et bredt udvalg af kilder; lige fra officielle kilder til kilder fra de vigtigste privatpersoner, der arbejdede for Genforeningen. Desuden finder du dagbøger, breve og erindringer fra almindelige mennesker, der levede i Sønderjylland dengang.

Emnet giver blandt andet mulighed for at diskutere grænser, nationalitet og den demokratiske styreform.

Læs mere og prøv tidslinjen om genforeningen på Rigsarkivets website.

Tidslinjen er en del af en serie med materialer, der behandler forskellige temaer eller perioder med fokus på originale kilder. De tidligere udgivne tidslinjer kan ses på dette link.

Vraget af SMS Scharnhorst er fundet!

Graf Spees flagskib, SMS Scharnhorst, er fundet af dykkere i Sydatlanten.

Se mere på BBC’s hjemmeside her

Skibet gik ned i søslaget ved Falklandsøerne den 8. december 1914 – en begivenhed, vi fulgte tæt her på hjemmesiden for fem år siden.

Se vores månedsarkiv for december 1914

På dagen bragte vi følgende liste over faldne sømænd fra Sønderjylland.

Brandt, Emil Karl (SMS Nürnberg) – Falklandsøerne.
Casse, Christian Hansen (SMS Nürnberg) – Falklandsøerne.
Damm, Martin Detlef (SMS Scharnhorst) – Falklandsøerne.
Hansen, Christian (SMS Scharnhorst) – Falklandeøerne.
Jürgensen, Hans (SMS Scharnhorst) – Falklandsøerne.
Martini, Richard Johannes Heinrich (SMS Scharnhorst) – Falklandsøerne.
Meyer, Ernst Karl (SMS Scharnhorst) – Falklandsøerne.
Nielsen, Johan Martinus (SMS Nürnberg) – Falklandsøerne.
Riediger, Ernst Amandus Karl (SMS Leipzig) – Falklandsøerne.
Sandvej, Christian (SMS Scharnhorst) – Falklandsøerne.
Staub, Nis Jacobsen (SMS Scharnhorst) – Falklandsøerne.
Szameitat, Albert Jacob Johann (SMS Scharnhorst) – Falklandsøerne.

5. december 1919. Tillidsmandsmøde.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

5. December: Vor Gruppe holder Støde i Borgerforeningen. Flensborg – Gruppen konstitueres med samme Bestyrelse som De 23.

— I Aften Tillidsmandsmøde sammesteds, stuvende fuldt. Beretter om Valg og København. Typograf J. Nielsen giver Meddelelse om nogle danske flensborgske Arbejderes Rejse til København. — Tillidsapparatet, »Tillidsraadet«, har fra 1. December sit eget rummelige Kontor Toosbüygade 7 i en tidligere Restauration; der laves foreløbig Kartotek over Vælgerforeningens Medlemmer. Redaktør P. Simonsen, der er valgt til Sekretær, har taget sig af Udgivelsen af Flyveblade, en Vejledning for Tillidsmænd og andre Brochurer.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Ny bog om det britiske angreb på Luftskibsbasen i Tønder 19. juli 1918

Zeppelin-museet i Tønder har for nylig udgivet den britisk-canadiske historiker Ian Burns’ bog “19th july 1918. HMS Furious and The Tondern Raid.”

Bogen er identisk med samme forfatters artikel “Some raid that, by cripes!” i tidsskriftet Journal of Cross and Cockade International, der udkom tidligere i år.

Det er tanken, at bogen senere skal udgives på både dansk og tysk.

Bogen er den hidtil mest grundige og nøjagtige gennemgang af det britiske angreb på Tønderbasen i sommeren 1918 og dets forhistorie.

Bogen er på 100 sider, rigt illustreret og på engelsk.

Den koster 100,- kr og kan købes på Zeppelin- og Garnisonsmuseum i Tønder.

Se mere om bogen her (eksternt link til JydskeVestkysten)

Link til Zeppelinmuseets hjemmeside

Museet har følgende e-mailadresse, hvor bogen formentlig også kan bestilles. zeppelin@zeppelin-museum.dk

3. december 1919. Møde i Fredskommissionens øverste råd

Paa Grundlag af Indberetning fra Sir Charles Marling havde den britiske Delegation 1. Dec. 1919 meddelt Fredskonf., at Efterretningerne om de tyske Demobiliserings-Foranstaltninger nu kunde suppleres med følgende: Den tidligere Kommandant for de tyske Tropper i Flensborg, Oberst Frumme, havde modtaget en nominel Udnævnelse under Arbejds-Ministeriet og oprettet Kontor i en af Byens Kaserner med et Personale paa 200 Underofficerer og menige Tropper.

Sir Charles havde gjort sin Regering opmærksom paa, at disse Forholdsregler var forklædte Overgreb og stod i Strid med Traktat-Bestemmelserne, og han anmodede om, at der maatte blive stillet yderligere en Bataljon Tropper til Raadighed for C. I. S. til Beskyttelse af Afstemnings-Friheden i begge slesvigske Zoner.

Sir Eyre Crowe forelagde denne Sag i Øverste Raads Møde 3. s. M. Derefter udtalte Raadets fung. Præsident, Jules Cambon:

Vi tager Sir Eyre Crowe’s Udtalelser saa vel som Sir Charles Marling’s Anmodning til Efterretning. Saa snart Fredstraktaten er traadt i Kraft, vil der være Grund til at træffe de fornødne Forholdsregler.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

3. december 1919. Ernst Christiansen: Zahles hensigt skjules ikke.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. December: Hører Statsminister Zahle i Landstinget svare paa, Forespørgslen. Langt værre at høre ham — Hensigten skjules slet ikke — end at læse hans Ord. Nis Nissen og Professor Aage Friis blandt Tilhørerne. Tinget vedtager en Misbilligelse. — Samtaler i Dagens Løb med en Række Politikere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. december 1919. Forespørgsel til Statsministeren om den kommende grænsedragning

Forespørgsel til Statsministeren i Landstinget
Af Alexander Foss (Konservativ) og Dr. O. Kragh (Venstre) var stillet følgende Forespørgsel til Statsminister Zahle:

Hvorledes vil Statsministeren forene sine Udtalelser i Folketinget 18. Nov. d. A. med Fredstraktatens Bestemmelser om den endelige Fastsættelse af Danmarks Sydgrænse?

Under Forespørgselens Behandling 3. Dec. 1919 stillede Kragh derefter paa begge Forespørgeres Vegne følgende Forslag til Paastand paa Overgang til Dagsordenen:

Idet Landstinget udtaler sit levende Ønske om, at Afstemningsomraadet i Sønderjylland maa tilfalde Danmark i saa stort et Omfang, som muliggøres ved Fredstraktatens Bestemmelser om, at Grænsen skal drages paa Grundlag af Afstemningsresultatet og under Hensyn til de paagældende Steders geografiske og økonomiske Forhold, og idet Landstinget udtaler sin Misbilligelse af, at Statsministerens offentlige Udtalelser kun er egnede til at modvirke dette Formaal, gaar Tinget over til Dagsordenen.

H. Trier stillede Forslag om, at der fandt delt Afstemning Sted over de to Dele af Forslaget. Ved Afstemningen forkastedes Triers Forslag med 36 St. mod 25. Kraghs og Foss’ Forslag vedtoges med 38 St. mod 25.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

2. december 1919. E. Christiansen: “Møder den Opfattelse, at Udlandet ikke har Forstaaelse for et større eller mindre Stemmetal”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. December: Samtaler med flere Diplomater. Møder den Opfattelse, at Udlandet ikke har Forstaaelse for et større eller mindre Stemmetal, men kun for, om Minister Hanssen og Statsminister Zahle er ved Roret eller ej. Taler i Aften paa Venstrevælgerforenings møde i Studenterforeningen sammen med Kragh og Slebsager, ustandselig afbrudt af Tilslutning. Stor Demonstration for Flensborg. Ved Kaffebordet bagefter udtaler baade Kragh og Slebsager, at de er komne til at se anderledes paa Sagen i den sidste Tid. Faar bagefter i et Privatselskab Lejlighed til at veksle nogle Ord med Generalsekretær Bruce.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

1. december 1919. Tæt løb i valget til Vælgerforeningens tilsynsråd: “Ja, saa faar vi jo se, hvorledes vi klarer den med hinanden.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. December: Med Avtomobil til Kolding, videre med Tog.

Paa Kolding Banegaard viser H. P. Hanssen mig sin sidste Efterretning om Valgresultatet: 27, 6 og 27 for de tre Grupper. —

Ja, saa faar vi jo se, hvorledes vi klarer den med hinanden.

Resultatet viser sig i København at være 28 for »Mindretallet«, 26 for »Flertallet« og 6 for Arbejdergruppen.

Mange Mennesker paa Banegaarden, Interviews, ustandselig Telefonopringning til Rektor Hansens.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

375 faldne mangler basale persondata

Der arbejdes pt. på en ny version af Museum Sønderjylland – Sønderborg Slots liste over faldne i krigen 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland.
Den nye version skal afløse den sidst offentliggjorte version fra april 2018, da der siden er tilføjet flere personer og en del supplerende oplysninger, men også fjernet nogle personer fra listen.

I den forbindelse er der pt. fundet i alt 375 krigsdeltagere på listen, hvor dataene er meget mangelfulde. Det kan f.eks. være den faldnes navn, fødselsdato eller dødsdato, der mangler eller kun er delvist angivet.
Disse har desværre ikke entydigt kunnet identificeres på trods af gennemgang af mange forskellige kilder – herunder kirkebøger, personregistre, tabslister, mindesten, aviser og meget andet.

Dette indlæg skrives derfor i håb om, at der blandt læserne er nogen, der kan genkende en eller flere af personerne og bidrage med oplysninger.

Listen over disse 375 personer er en pdf-fil, der er sorteret alfabetisk: 375 faldne med mangelfulde data. Filen er på i alt 54 sider.

Benyttede forkortelser i listen:
MS = mindesten.
A-IE = Ansøgning i Invalidenævnets arkiv om efterladterente til evt. forældre, enke eller børn.
LAA eller RAA = Rigsarkivet Aabenraa.
FBR = Fødselsbiregister, den civile registrering af fødsel.
DBR = Dødsbiregister, den civile registrering af dødsfald.
VBR = Vielsesbiregister, den civile registrering af vielse.
KB = kirkebog. KB-F = fødte, KB-V = viede og KB-D = døde.

Indsend oplysninger via mail:
Dokumenterede oplysninger, der kan hjælpe med at identificere disse 375 personer, skal sendes til Hanne C. Christensen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, via mail. Mailadressen kan ses ved at føre musen hen over linket eller øverst på ovennævnte pdf-fil.

Oplysninger skal indsendes via mail og ikke skrives i kommentarfeltet. Det er for at sikre at henvendelserne ikke overses.

29. november 1919. Ernst Christiansen: “Jeg dvæler ved »de kønne Ord«, der af Modparten er sagte…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. November: Den 27de de sønderjyske Foreningers store Protestmøde i Cirkus i København. I Aften vort afsluttende Møde i Sønderborg. Jeg dvæler ved »de kønne Ord«, der af Modparten er sagte paa Møderne og tidligere, og de Gerninger, der taler et andet Sprog. Kloppenborg og Peter Grau. Stormende Tilslutning, ogsaa under Ordskiftet. — Cornelius Petersen taler i Aften i Ellund. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. november 1919. Underskriftsindsamling for rømning af 3. zone

Adresse om tysk Rømning af 3. Zone
I sine »Dagbogsblade fra Afstemningstiden« (Slesvig delt, S. 267) meddeler E. Christiansen under 27. Nov. 1919:

Adressen, der kræver 3. Zone rømmet af Hensyn til 2. [Zone], overraktes i Gaar Statsminister Zahle med 315.455 Underskrifter.

 

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

26. november 1919. “Valgkampen i fuld Gang”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

H.P. Hanssens “Aabenraa-fløj” har flertallet i Den nordslesvigske Vælgerforenings udvidede tilsynsråd (bestyrelse), men den fløj, der går ind for en sydligere grænse (Flensborg- og Dannevirkefolk) forventer fremgang ved det kommende valg til tilsynsrådet. Og hvis de vinder flertallet, kan de forandre Vælgerforeningens politik.

26. November: Valgkampen i fuld Gang. Den 22de H. P. Hanssens Møde i Møgeltønder, hvor vor Resolution vedtages med 400 mod 5 Stemmer. Andre Møder trindt omkring med alle vore Talere i Ilden.

Modparten drager Personspørgsmaalet frem og taler om den tredje slesvigske Krig. —

»Flensb. Volkszeitung« opfordrer Arbejderne til at stemme paa Hanssens Kandidater. —

Ifølge Skrivelse af 23. Oktober fra det tyske Udvalgs Kontor i Berlin giver den prøjsiske Indenrigsminister alle Embedsmænd, som vil arbejde for det tyske Udvalg, fri med fuld Løn. Udvalget søger stemmeberettigede Foredragsholdere sydfra.

— I Gaar Forhandling i den danske Rigsdag, Spørgsmaal til H. P. Hanssen, om han billiger Zahles Tale. Hr. Zahle foretager et halvt Tilbagetog.

— I Eftermiddag til Møde i Felsted sammen med Peter Grau. Roligt Ordskifte med Nis Nissen. Godt Møde, skønt to Tredjedele Modstandere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. november 1919. Demobiliserer de tyske myndigheder soldater og sømænd for at få flere stemmeberettigede borgere?

Møde i Fredskommissionens øverste Raad

Paa Grundlag af Indberetning fra Sir Charles Marling havde den britiske Delegation 22. Nov. 1919 meddelt Fredskonferencen, at den tyske Regering havde til Hensigt at demobilisere en Del af Land- og Sømilitæret i Flensborg og at give de demobiliserede Personer civile
Bestillinger indenfor Afstemnings-Omraadet. Sir Eyre Crowe forelagde denne Sag i Øverste Raads Møde 24. s. M., og Raadet vedtog da at oversende den til Juristernes Kommission »til Undersøgelse og øjeblikkelig Indberetning«.

Juristerne affattede s. D. følgende Forslag til Note fra Øverste Raad til den tyske Delegation ved Fredskonf.:

I Følge Oplysninger, der er bragt til de allierede og associerede Hovedmagters Kundskab, lader de tyske Øvrigheder saakaldt demobiliserede, land- og sømilitære Personer tage Ophold i det slesvigske Afstemnings-Omraade.

De allierede og associerede Hovedmagter underretter herved den tyske Regering om, at Versailles-Traktatens Art. 109 ganske vist udtaler, at

de Militærpersoner, Officerer, Underofficerer og Soldater i den tyske Hær, som stammer fra den Zone i Slesvig, der er Folkeafstemning undergivet, skal sættes i Stand til at begive sig til det Sted, hvorfra de stammer, for dér at deltage i Afstemningen,

men at de nævnte Magter ikke har til Hensigt at finde sig i, at der i Afstemnings-Omraadet opholder sig saakaldt demobiliserede Personer, der ikke hører ind under den i Traktaten omtalte Kategori.

Da Sagen derefter paany kom for i Øverste Raads Møde 25. s. M., udtalte den fung. Præsident, (fransk Ambassadør) Jules Cambon:

Redaktions-(Jurist-)Komitéen har forelagt Raadet Udkast til en Note til den tyske Regering, som De vil kende. Jeg foreslaar at bifalde denne Note.

Ingen har Indvendinger at gøre?

Vedtaget.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Foredrag med René Rasmussen i Tønder 27. november kl. 19:30

Museumsinspektør René Rasmussen holder foredrag i Tønder på onsdag den 27. november kl. 19:30 i Brorsonhus, Kirkepladsen i Tønder.

Emnet er: “Sønderjylland delt og sønderjyderne splittet. Kampen om afstemningen 1919-1920.”

Sønderjylland (Nordslesvig) blev i 1920 forenet med Danmark, men Danmark blev næsten splittet på spørgsmålet. For hvor skulle den fremtidige grænse gå? Nord eller syd om Flensborg? Eller måske helt til Danevirke? Spørgsmålet delte familier, kostede en regering magten – og næsten kongen sin krone.

Når man alligevel i samtiden kunne betegne Sønderjyllands genforening med Danmark som “Den lykkeligste begivenhed i Danmarkshistorien”, så hænger det sammen med de store festligheder, der trods uenigheden blev holdt hen over forår og sommer 1920. De var med til at hele de sår, som de stridende parter havde tilføjet hinanden under afstemningskampen.