Alle indlæg af DenStoreKrig

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

2. Marts 1916: Brødmærker, Velgørenhed og beslaglæggelse

Skriv en kommentar

Dagens Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Saaret.
Gaardejer Jørgen Schultz fra Hoptrup, der blev indkaldt i Juni Maaned som Landstormsmand og er bleven uddannet i Bremen, er ifølge “Dv.” i disse Dage bleven saaret af Granatsplinter i den ene Arm og det ene Ben, men forhaabentlig ikke haardt. Han ligger nu i et Feltlasaret.

Dekoreret.
Landmand Johan Møller i Damkobbel paa Kajnæs, en Svigersøn til Købmand Smidt i Damkobbel, som har ligget paa Lasaret i Sønderborg, men nu ligger paa Lasaret i Hamborg for paany at undergaa en Operation, har ifølge “Dvp.” efter Ankomsten til Hamborg modtaget Jernkorset.

Forfremmet.
Gaardejer Hans Dahl i Skjoldager ved Gram, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Landeværnsmand og for Tiden opholder sig ved Mitau i Kurland, er nylig bleven forfremmet til Underofficer efter allerede i lang Tid at have gjort Underofficerstjeneste. Allerede i Slutningen af 1914 blev han dekoreret med jernkorset for udvist Mod og Tapperhed paa en Patrouillegang.

Hjempermitteret.
Hjulmager V. Sandholdt fra Hoptrup mark, der blev indkaldt i Oktober som Landstormsmand og er bleven uddannet i Slesvig, men har været syg siden November, er ifølge “Dv.” nu kommen hjem som varig uduelig.

Fra Provinsen.

Uddeling af de nye Brødkort i Aabenraa finder Sted næstkommende Mandag den 6. Marts om Formiddagen fra Kl. 9 til 11.

Velgørenhed. I Lørdags lod Kreaturkommissionær Jens Brink i Løjtkirkeby Kødet af et Kreatur uddele til trængende og Soldaterkoner. Den kærkomne Gave modtoges med Taknemmelighed.

“Heste”-Pris for en Ko. (A.T.) Gaardejer Mathias Mathiesen i Traasbøl i Felsted Sogn solgte forleden til en Slagter i Tumbøl en Ko for 1089 Mark.

Godgørenhed. (A.T.) I Tumbøl Kommune ved Felsted er nu det tredje Svin blevet slagtet og uddelt til Trængende. Henved en Snes Familier er blevne betænkte ved denne Lejlighed.

Det beslaglagte Husgeraad af Kobber, Messing og Nikkel i Als Nørreherred, som endnu ikke er afleveret, skal ifølge “Dvp.” nu afleveres Onsdag den 8. Marts, Onsdag den 15. Marts eller Lørdag den 18. Marts fra om Eftermiddagen Klokken 3 i Nielsens Skur paa Banegaarden i Nordborg.

Hvem der ikke aflevere de beslaglagte Ting i rette Tid, kan gøre sig belavet paa, at de vil blive afhentede, og at det vil blive indledet retslig Undersøgelse imod de paagældende Ejere.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

1. Marts 1916: Vedrørende Metalafleveringen

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
August Ebeling og hustru i Sebbelev paa Als har modtaget dem sørgelige Efterretning, at deres Søn Theodor er falden den 5. Februar. Han blev kun rigelig 20 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 5. marts om Formiddagen Kl. 9½ i Ketting Kirke.
Boy Frandsen fra Friskmark ved Gram, der tjente som Feldwebel ved Vestfronten, er falden den 24. februar, ramt i Baghovedet af en Granat. Hans Forældre modtog i Forgaards denne sørgelige Efterretning fra en Kammerat af ham.

Saarede.
Murer Maloth fra Toftlund er, efter hvad han selv har skrevet hjem til sin hustru, under Kampene ved Verdun bleven saaret i de ene Arm af en Granat og derefter kommen paa Lasaret.

Hjempermitteret.
Gaardejer Tiedemann fra Porsplet ved Toftlund er bleven erklæret for uduelig til Militærtjeneste og derfor kommen hjem.

Hjemme paa Orlov.
Følgende Mænd er for Tiden hjemme paa Orlov: Peter Petersen fra Kolstrup ved Aabenraa, der før Krigen var sysselansat paa Aktiebryggeriet, og som fra Krigens Udbrud har været med i Rusland, Gaardejer H.C. Aagaard fra Lilholt ved Skrydstrup, der bliver uddannet i Slesvig, Gaardejer Christian Jensen fra Skrydstrup, der har været med i Galicien, Gaardejer Jakob Petersen fra Jernhyt ved Hammelev, der gør tjeneste ved en Fangelejr, Gaardejer Jens Lund fra Ladegaard ved Hammelev, der har været med siden Krigens Begyndelse, Andreas Frandsen fra Kastrup ved Gram, der ligger i Husum, Jens Fuglsig fra Terp, der ligger i Slesvig, og Gaardejer H. Boelk fra Lindtrup, der ligger i Garnison i Mühlheim.

Fra Provinsen.

Vedrørende Metalafleveringen peges der ifølge “Fl.Av.” fra kompetent Sted hen paa, at den hos Publikum oftere udbredte Mening, at kun virkelige brugte Genstande af Kobber, Messing og rent Nikkel rammes af Beslaglæggelsen, er fejlagtig. Tværtimod er ikke alene brugte, men også ikke brugte genstande beslaglagte ved Forordningen af den 31. Juli 1915 og skal saaledes ogsaa afleveres. Det kommer heller ikke an paa, hvor Genstandene netop befinder sig, i Køkkenet eller i et andet Rum. Deres Formaal er alene bestemmende.

Sukkerfoder faas i Haderslev. Beviser for, at man kan faa noget, kan hentes i Raadstue Nr. 6.

Krigshjælpen udbetales i Bykassen i Haderslev Torsdagen den 2. Marts. Der anmodes indtrængende om at hæve alle Beløb den nævnte Dag.

Sønderjyder

27. februar 1916. Kresten Andresen: Problemer med kolonnefolket

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Montigny den 27. februar 1916

Her ekserceres der hver dag. Det hele er meget kasernemæssigt indrettet, og de vilde gerne gøre rekrutter ud af os også, men det er vi dem lidt for gamle i tjenesten til.

Først havde vi en sergent Johansen; ham havde vi straks med os; han var den flinkeste korporal, man kunde tænke sig. Det varede heller ikke længe, så var han ikke mere at bruge, og vi fik en anden fra et helt andet kompagni, som havde ord for at være en rigtig rekrutbedrøver.

Han begyndte også med brask og bram, men det varede heller ikke længe, så kom han til fornuft, og nu er han som den forrige. Men kolonnefolket står ikke videre højt anskrevet ved kompagniet, og løjtnanten siger, at han giver en flaske cognac, den dag han slipper af med os. Han er bange for, at vi fordærver hans rekrutter.

Da vi havde været der to dage, blev den første spærret inde i tre dage. Det var en kavalerist og en rigtig forbryder; han har haft fyrretyve dage alene i krigen. Han besværede sig straks over, at der ikke var kakkelovn i arresten og fik så lov til at sidde i vagtstuen, hvor han spillede kort alle tre dage.

Inden dekaden var løbet ud, blev yderligere seks mand af vor trup idømt arrest, de fire i tre dage middel og de to i fem dage streng arrest; det var i første dekade femogtyve dages arrest. Stemningen her er derefter.

De fyrretyve kolonnefolk er de værste forbrydere rundt om fra, som er bleven skubbet af. Ved infanteriet er de gode nok.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Sønderjyder

27. februar 1916. Kresten Andresen: “Nu vil vi afvente enden, for den kan ikke være så langt borte”

2 kommentarer

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Nord-Frankrig den 27. februar 1916

Kære forældre! Mange tak for de to pakker med smør og pølse. Jeg har det helt  godt her nu; vi har fået indlagt en kakkelovn, så nu er der mere hyggeligt. Vi har haft hård frost her og sne, men i dag skinner solen så dejligt. Jeg har de bedste udsigter til at blive her længe endnu; og alt imens bliver det forår, og så må jeg jo sige, at jeg er kommen godt igennem det andet vinterfelttog.

Forleden dag skulde der udtages nogle mand til fronten herfra. Der meldte sig straks over et halvt hundrede hamborgere frivilligt. Så hed det, at alle uddannede infanterister skulde træde frem. Jeg blev selvfølgelig stående, da jeg ikke har tjent aktivt; og der var heller ingen, der spurgte efter mig.

Der viste sig at være seks infanterister. Af de frivillige blev en snes mand udsøgt. I går  blev de forestillet for den kommanderende general v. Boehn. De frivillige sendte han straks hjem igen; han vilde slet ikke se dem, skønt de var uddannet lige fra juni måned. Det endte med, at han tog fem af infanteristerne. Der er stor udsigt til, at vi bliver liggende her i stadig reserve. De fleste er også landstorm uden våben, der var skrevne fuldstændig uduelige.

Hvad er det egentlig for en historie nede ved Erzerum; man vil øjensynlig ikke rigtig ud med sproget. Ifølge tyske blade er  der taget 8.000 fanger, medens resten af de 100.000 er undkommet. Samtidig kommer der nyt fra Verdun, at der er taget tre forter og 17.000 fanger. Der begynder jo allerede at blive forårsrøre her. Ja, der vil sikkert spørges mere af den slags i løbet af foråret og sommeren; men om enden er der endnu intet officielt, skønt røsterne bliver hyppigere og hyppigere.

Den 15. marts træder rigsdagen atter sammen om det nye finansbudget; da vil der også komme røre; muligvis vil man forlange censuren frigivet for drøftelsen af fredsmålene. Det er en bevæget tid, vi lever i. Nu vil vi afvente enden, for den kan ikke være så langt borte. 

Det kunde ikke andet end glæde mig at høre, at I har snakket om, at Jens skal have gården lige efter krigen. I trænger også til ro nu efter disse bevægede tider. I må se at beholde hest og vogn.

Det er da godt, at du har så mange offentlige hverv, far, for så vil det ikke falde dig så svært, og tiden vil gå bedre for dig. Men så må Jens skam til at se sig om efter en kone; det nytter ikke, en kone må han have. En anden kan bedre slå sig igennem verden som pebersvend; men efter krigen vil deres stilling vist ikke blive misundelsesværdig på grund af skatte væsenet. De stakkels pebersvende. 

Der er nogle ting, som jeg gerne vil have tilsendt, nemlig nogle patenttrykbukseknapper, et par seler, et par synåle og en rulle sort og en rulle hvid kinesertråd; desforuden lidt knivpudsepulver. Jeg vilde også gerne engang ved lejlighed have en ocarina, sådan en lille trekantet fløjte, men ikke af porcelæn.

Med mange hilsner fra eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten

24.februar 1916. Majoren anmodes endnu en gang om orlov. Brev fra Jørgen til Inger

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 24.2.1916

Min kære gode Inger!

…I går aftes var J. Lindberg, Th. Ellegård og jeg omme hos Fru Petersen. Der fik jeg et kort, som Katrine havde skrevet til dig til fødselsdagen. Du skal få det en gang ved lejlighed. Den fødselsdag skal vi nok mindes længe. Det var godt, at du kom herop og fik talt med majoren, for nu har du da gjort, hvad der kan gøres, og så har vi ikke noget at bebrejde os bagefter. Jeg tænker også nok at det lykkes, at jeg bliver sat lidt tilbage…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

24. februar 1916. Kresten Andresen: “Skulle Amerika også komme med, så spænder krigen om hele Jorden”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Rekrutdepot den 24. februar 1916

Kære forældre!
Mange tak for de to breve, som jeg har fået; de var afsendt d. 12. og 14. De to numre af Nat. interesserede mig meget.

Russerne har vel nu gjort et temmelig stort kup nede i Lilleasien, idet de har taget den store fæstning Erzerum. Hvor mange mil er englænderne, som jo står i Mesopotamien, og russerne dér fra hinanden? De har vel til hensigt at tiltvinge sig forbindelse der; men det må dog ikke have så stor betydning, da der ingen jernbanelinjer er dér; men på den anden side vil de jo kunne slutte ringen mod østerlandene.

Det svimler næsten for én, når man tænker efter, hvilken udstrækning krigen lidt efter lidt får. Skulle Amerika også komme med, så spænder krigen om hele Jorden. Man kan slet ikke tænke sig, at der nogensinde vil komme ordning i denne tyvsnare, når der da ikke på en eller anden måde sker en katastrofe.

Vi er her meget spændt på, hvad foråret vil bringe. At det vil bringe noget, er klart, men hvad? De allierede vil vel begynde en generaloffensiv, og centralmagterne skal jo nok foranstalte en eller anden uventet overrumpling. De dukker gerne op, hvor man mindst venter det.

Jens har altså ikke fået solgt endnu; det er glædeligt at høre, at det går ham godt. I har virkelig talt om, at han skal have gården efter krigen; I trænger såmænd også til ro nu. Jeg forstår godt, at det falder dig svært, far; du mener, at dit ord som aftægtsmand ikke vil veje så meget, som når du er gårdmand. Men det finder jeg er ganske forkert. Hvad mener du så om mænd som Thomsen fra Roost og Jørgen Iversen fra Svejrup – de har da betydet lige så meget og vel endda mere som aftægtsmænd.

Det er en lystig afdeling her. Af de fyrretyve mand, jeg er sammen med, har allerede fem mand været tre dage i arrest, og to har fem dages streng arrest. Men det er jo også alle forbryderne rundt om fra de forskellige kolonner, som nu er skrubbet til infanteriet. En af dem har allerede siddet fyrretyve dage alene i krigen. De fleste betragter arrest som rekreation; dér har de nemlig en varm kakkelovn og stråmadras og dækkener og behøver ikke at være med til ekserceringen i den tid. Her ved kompagniet er der imidlertid en halv snes gode mænd nede fra Haderslev amt, så jeg savner aldrig selskab, og det er sandelig en god ting. –

Jeg er meget spændt på, hvad det bliver til med halm-orloven; jeg er lige ved at tro, at det kan lykkes. Men det vil falde ået meget hårdt, for jeg tror bestemt, at jeg er bleven sværtet hjemmefra, og det er en af grundene, hvorfor jeg kom væk fra kolonnen. Nå, derom mere en anden gang.

Eders hengivne søn Kresten

NB. Har I fået alle de kort fra Douai, som jeg har sendt jer?

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Sønderjyder

21. februar 1916. Kresten Andresen: “[…] her er så koldt og absolut ikke egnet for syge”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Nordfrankrig den 21. februar 1916

Kære forældre!
Jeg har det temmelig godt, når undtages, at jeg er bleven aldeles hundsk forkølet, sådan helt og helt igennem. Jeg har meldt mig syg og har fået nogle dage fri for tjeneste, men det hjælper jo ikke meget, da der her er så koldt og absolut ikke egnet for syge.

Jeg har fået et langt brev fra Christian, hvori han forklarede mig en hel del om en halm-orlov, han havde spekuleret ud til mig. Den idé er jeg meget glad for; kom kun blot med ansøgningen. Forholdene her står i ansøgningernes tegn og er ikke som før ved kolonnen. Tilmed lader det til, at det giver dobbelt så lang orlov på den måde. Jeg er desuden kommen til det resultat, at jeg ad almindelig vej ikke vil komme på rad nogensinde.

Når én først er begyndt at vandre fra troppedel til troppedel, er man hjemløs og uden nogen ret. De fleste af de fyrre tyve, jeg er sammen med, er af den slags folk, og der er også kun meget få af dem, der har været hjemme, skønt de fleste har været her lige fra krigens begyndelse, og mange er endda gift. – Christian mente, at han nu også vilde komme ind med det første. Kommer han i felten, kommer han sikkert til disse egne, måske direkte hertil. 

Her er der bleven mildere i vejret igen. I går var en Mortensen fra Skibelund og jeg en lille tur til en skov. Der var fuldt af blå blomster. Om en måned har vi fuldt forår her, så vil alt her være lige så vidt som hjemme i begyndelsen af maj. Men landet her er ikke så kønt som nede i „Oise”; til gengæld er der dog her i departementet „Nord” langt kønnere end nede i „Pas de Calais”, eller „Artois”.

Imidlertid kan man godt sige: blæse med skønheden!, når blot krigen var til ende. Skal vi virkelig opleve 1917 i krig også? Når det går løs på udmattelseskrig, så kan den jo vare længe nok. Her drives der ordentlig sjov med al den marmelade. Den smager for resten helt godt, men er jo da en meget dårlig erstatning for kød og pølse. 

Her er der ikke ro et øjeblik – tænk jer også henved hundrede mand i ét rum. De fleste af dem, jeg er sammen med, er lystige fyre; én er ligefrem udlært klovn, og han holder sjov fra morgen til aften.

Eders hengivne søn Kresten

NB. Jeg har fået en pakke med smør fra jer, mange tak for den; der lader skam ikke til at være ret megen kød- og fedtnød hjemme. 

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten

18.februar 1916. Johannes Nielsen har mistet sine tre dygtige sønner. Brev fra Inger til Jørgen.

1 kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 18. febr. 1916

Min egen kære Jørgen!

Dit kort har jeg fået, jeg hentede det selv på posthuset, da jeg gik fra kirken, og jeg blev rigtignok glad ved det. Jeg synes næsten ikke, man kan rigtig fatte det, at du sådan (!) har haft lykken med dig; og vi skal jo vist også være lidt varsomme med at glæde os for meget. Alting er så uberegneligt nu. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tro, at vi har lov til at sende en stille tak opad, for det er da som om Vorherre har holdt sin hånd over dig denne gang, og vi fik de fjorten gode dage herhjemme. Nu tror jeg, at det kan gå bedre for os begge. Nu har vi dem at mindes, og så et lille bitte håb til den næste ansøgning.

– Præsten holdt en lang tale i eftermiddag med megen salvelse, og mange gange »I elskelige« i. Til tider var det helt godt, men summen af det hele var jo da, at det var fuldstændig i sin orden, at Johannes Nielsen havde mistet sine 3 dygtige sønner, og det skulle de jo finde dem i og takke for. Præsten mener det såmænd vist godt nok; men det er den kedelige måde han har at sige det på. Man får nu det indtryk af ham, at han slet ikke er så ked af krigen endnu. Salmerne, vi sang, var det bedste. »Hvorfor skulle jeg forsage« og »Tænk, når en gang«. De passede godt begge to. Der var mange mennesker, men allermest kvinder, kun en lille part mænd, men hvor skulle de også komme fra. Det ser så underligt ud med alle de tomme stole ved den ene side…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten

17.februar 1916. Jørgens orlov redder ham fra at komme til fronten. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

 

Husum d. 17.2.1916

Min kære gode hustru og små piger!

Gudskelov at jeg kom hjem til jer de 14 dage. Det har sikkert reddet mig fra at komme til fronten, og lige straks kommer der vist ingen bort. Det mener de da ikke på skriverstuen. Hans C. rejser på orlov en af dagene. Nu er det tomt i salen, for der er ikke kommet erstatning for dem, der rejste. De stakler, som sådan skulle bort, det gør mig så ondt for alle mine gode kammerater. Mange af dem havde været meget bedrøvede.

Mit tornyster og alt mit tøj er borte, men det gør ikke noget. Mit gevær er også kommet med, det er jeg glad ved. Vil du ikke sende mig et pd. smør en af dagene, for Delfs ville gerne købe noget. Jeg tror, det kan være til gavn for mig. Skriveren sagde til mig, at du skulle bare søge om at få mig hjem igen om fjorten dage, for det skulle nok lykkes. Til sædetiden. I morgen får du et brev, kære Inger.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

13. februar 1916. Kresten Andresen: Disciplinen skal genoprettes

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Montigny den 13. februar 1916

Nu er jeg her på rekrutdepot og skal nyde nogle ugers uddannelse for at genoprette disciplinen, der forudsættes at være gået fløjten ved trainet. Vi er niogtredive lidelsesfæller samlet af alle mulige våbenarter, kavalerister, artillerister, trainsoldater og infanterister.

Det er et mærkelig rekruthold, og det har de herrer foresatte også indset. De er bange for, at vi skal vende hele depotet på den anden ende og er derfor meget imødekommende imod os. Vi ligger på et stort bryggeri lidt uden for byen på vejen til Lallarny. Vi ligger i en to etagers bygning, der helt er af cement, cementgulve og -hvælvinger. Vi har ingen kakkelovne, og vinden trækker ind i de store rum ad døren, som uafladeligt går op og i. Tilmed ligger vi på gulvet på en halmsæk, med to tynde dækkener at varme os med. Jeg er helt tæt i hovedet af bare forkølelse. Hvor er det en forskel fra mit kvarter hos madame Royé.

Marie stak mig tre æg i lommen, og Francoise syede mig et varmt uldent halsklæde, og de vidste slet ikke alt det gode, de vilde gøre mig, da jeg drog afsted. Derimod var kolonnen des køligere. Hverken ritmester eller vagtmester værdigede mig et ord. Vagtmesteren afgjorde alt gennem min korporal; han stod på gaden, da jeg kørte væk, men han ikke så meget som hilste af med mig. Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort, men jeg har da været ved kolonnen syv måneder og er dem da ikke helt ubekendt.

Da jeg kom væk fra kompagniet, besøgte både feltweblen og officererne mig på lazarettet, og løjtnant Hammer bragte mig endda en stor buket syrener.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

Krigens forløb, Sønderjyder

13. februar 1916. Kresten Andresen: “Fremtiden står i infanteriets tegn”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Montigny den 13. februar 1916

Kære forældre!
Ja, nu er jeg flyttet igen, ser I nok, og denne gang for ikke mere at vende tilbage til kolonnen. Det hele kom pludselig og næsten helt uventet. Jeg blev sammen med et par andre ugifte undersøgt og kom igen til infanteriet. Nå, det skal I ikke blive så kede af. Foreløbig er jeg langt bag ved fronten på et rekrutdepot og har udsigter til at blive her henved to måneder. Så er det forår og den tid, den sorg.

Hidtil er jeg jo sluppet så godt, og jeg har den bedste tro til fremtiden også. Ja tænk, nu har jeg levet så mange måneder et frit bondeliv, hvor vi ikke kendte til militærisk snit, og så skal jeg nu til at fumle igen som rekrut. Og tænk det dejlige kvarter, jeg havde. Det var næsten det samme som at tage hjemmefra, sådan tog franskmændene del i, at jeg nu skulde bort. Marie Royé kogte mig tre æg og stak mig dem i lommen, og Francoise syede mig et uldent halsklæde, at jeg ikke skulde gå hen og forkøle mig. Og så rejste jeg af.

Det er en meget berømt egn her, nemlig det gamle Piccardi, hvor den store spanske successionskrig rasede for et par hundrede år siden. Marlborough belejrede dengang Denain – nu kører jeg der forbi. „Mallebrok er død i krigen…”, måske ligger han også begravet her. 

Her ved min afdeling er vi en mærkelig blanding af alle våbenarter: kavalerister, artillerister, trainsoldater, sanitetssoldater, og alle sammen skal de uddannes til infanterister.

„Fremtiden står i infanteriets tegn,” sagde sergenten, og det er vist meget rigtigt. Det er jo lidt mærkeligt for en gammel kavalerist, som har tjent aktivt i tre år og desuden været halvandet år i krig, at skulle spille rekrut som infanterist nu; men forholdene fører det jo med sig; for mig falder det meget lettere. Jeg har også straks truffet nogle gode kammerater nede fra Haderslev kreds.

Jeg har sendt en større palle hjem med bøger og gamle strømper, men den får I vel først om et par uger. Jeg savner foreløbig ingenting.

Nå, jeg må løbe mig en tur, for her er uhyre koldt, stengulv og stenhvælvinger, ingen kakkelovn, men fire døre, som går op og i uafladeligt.

Jeres hengivne søn

Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

Sønderjyder

8. februar 1916. Kresten Andresen: “Og nu går jeg atter den gang til infanteriet […]”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Hornaing den 8. februar 1916

Nu har jeg sagerne pakket og damper om en god time af til infanteriet. Det er trist at tænke sig. I går var jeg hele dagen i Douai. Jeg fandt dr. T. og havde en lang samtale med ham. Han mente, at krigen snart var forbi, men troede dog, at der endnu forestod meget hårde tider.

Jeg traf også Peter Østergård, og vi var sammen hele eftermiddagen; så os om i byen på kryds og tværs, det store rådhus, parken, museet. Folkelivet her er, som det må være i en større by i Tyskland – ikke så stærkt præget af krigen, skønt der jo kun er et par og tyve km til Arras.

Man har her forretninger af enhver art i gang, om det så er kaffeer og konditorier; men, av min arm, en lille kage kostede seks groschen – siger og skriver, og kaffen drikkes sort. Jeg var tre gange på kafé den eftermiddag, for det er jo noget nyt, som jeg ikke har oplevet, siden den dag jeg drog fra Flensborg i nov. 1914; da fik jeg kaffen på Sommers hotel. Og nu går jeg atter den gang til infanteriet efter at have været borte.

Sommaing, aften

Nu er jeg nået så vidt. I kvarter i en estaminet her i Sommaing. Lassen kørte Licht og stabsmester og mig i phatanon hertil. Undervejs blev Licht undersøgt på las.2 42 i Erre og forefundet felttjenestuduelig. Så måtte jeg alene fortsætte rejsen. Jeg blev smidt af på hestedepotet. Dér var vi i alt elleve lidelsesfæller. Alle folk, som jeg ikke kendte.

Vi fik straks tornyster og kobbertøj og gevær udleveret. Jeg er kommet til at logere sammen med to forbryderagtige karakterer. Det er gerne min lod, når jeg kommer lidt ud i verden. Det er ikke hyggeligt at komme til infanteriet nu. I morgen skal vi til Montigny til et rekrutdepot. Måske kan jeg endnu komme til at opleve en seks ugers uddannelsestid.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

 

Sønderjyder

6. februar 1916. Kresten Andresen: Udsigt til orlov

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Hornaing den 6. februar 1916

Kære forældre!

Blot et par ord i en forfærdelig fart, da jeg ikke har ret megen tid; jeg farer som et lyn hid og did og alle vegne. Her passerer jo ikke så meget mellem år og dag. Jeg vil sende en del gamle billeder, som jeg har liggende, hjem.

I må ikke tage jer det så nær, at jeg ikke får skrevet så tit som ellers, der er ikke så meget at skrive om. I morgen får jeg orlov til Douai. Jeg vil besøge dr. Thomsen dér; det kan jo være en hel adspredelse i det evindelige det samme, og han ved forhåbent lig også en hel del nyt at fortælle.

Det er rart, at han ikke mere er i fronten. Han blev jo såret nede ved Vimy og La Folie; det er vist tredje gang, at han er blevet såret. Og nu er han bleven anstillet ved et lazaret i Douai. Douai er jo også en stor by, som nok er værd at se, og det er altid godt at komme lidt omkring, når man har lejlighed til det.

Her er det fineste forårsvejr – jeg tror snart, at jeg kan sende jer martsvioler hernede fra. De gamle jomfruer er fremdeles uhyre venlige mod mig. Det er det bedste kvarter, jeg endnu har haft her i Frankrig, og bedre får jeg det heller ikke. 

Der bliver snakket en hel del om, at vi alle sammen skal væk herfra, men der går jo så mange løse rygter af enhver art. Nå, jeg havde ikke noget imod, at korpset kom hen til et mere roligt hjørne, men det kan jo være, at dette hjørne med tiden også bliver roligt.

For øvrigt er det ikke så slemt at være i skyttegraven dér end længere tilbage, da franskmændene og tyskerne overalt hurtigt bliver enige om at lade hinanden i ro.

Jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen

Krestens breve

Sønderjyder

5. februar 1916. Kresten Andresen: Klapjagt bag fronten

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Hornaing den 5. februar 1916

Kære forældre!

Nu går alt ved det gamle kolonneslæng, og derfor må I bære over med mig, når det tager lidt længere tid at skrive. I behøver jo heller ikke foreløbig at ængstes for mit vedkommende, da jeg nu er næsten halvtreds km fra nærmeste frontlinje.

Læs videre 5. februar 1916. Kresten Andresen: Klapjagt bag fronten →

Aviser

28. januar 1916. Ribe Stiftstidende: Tabslisten

Skriv en kommentar

Faldne

Blikkenslagersvend Nielsen af Nordborg, der var marinesoldat og med iblandt de allerførste, der ved krigens udbrud blev indkaldte, er falden i Belgien. Enken sidder nu alene med to faderløse små.

Jens Skjoldager Gaarde fra Hølleskov ved Toftlund er falden ved Moulin den 6. juni i fjor, 21 år gl. En broder til ham er allerede falden tidligere.

Savnede

Niels Møller fra Skellerup savnes

Fangenskab

I den sidste tabsliste meddeles,  at Karl Rasmussen fra Egernsund er i fangenskab.

 

Aviser

27. januar 1916. Ribe Stiftstidende: Belgiske tilstande

Skriv en kommentar

To tyske spioner hængte – og en kommentar.

Franz von Jessen telegraferer tirsdag fra Paris til Berlingske Tidende: Det vil erindres, at den tyske spion, der angav den engelske sygeplejerske, Miss Edith Cavell, og derved gav anledningen til hendes henrettelse, nogen tid efter blev fundet dræbt på gaden i en af Bruxelles forstæder. Han var dræbt ved to revolverskud i hovedet. 

Den tyske ambassadør idømte i den anledning byen Bruxelles en bøde på en halv million francs, med den motivering at det ved attentatet var godtgjort, at i hvert fald nogle borgere havde overtrådt det udstedte forbud mod besiddelse af revolvere.

Nu er to andre spioner bleven dræbt i Bruxelles. De er fundne hængte. På ligene fandtes der i lommen et kort, hvorpå der stod: Hængt for spionage-forbrydelse.

Det er forbudt belgierne at bære revolvere, men ikke at eje solidt reb til at ekspedere spioner med.

Aviser

26. januar 1916. Ribe Stiftstidende: Chokoladecensur!

Skriv en kommentar

Hemmelige meddelelser til fanger. Indbagt i chokolade.

Det hamborgske Røde Kors udvalg for tyske krigsfanger gør opmærksom på en artikel i det russiske blad Novoje Bremja af 8. december 1915, hvor der siges, at en embedsmand ved den militære censur for nogle dage siden ved undersøgelsen af en pakke fra udlandet, der var kommen til en krigsfange, havde opdaget en beskreven seddel i nogen chokolade, som den var bleven indbagt i.

Da man antager, at denne metode at sende breve på er blevet benyttet i stort omfang, har den øverstkommanderende befalet at gøre alle krigsfanger opmærksom på, at postpakker til krigsfanger i det hele taget ikke mere ville blive modtagne, ifald sådanne brevsendinger fra hjemmet ikke ophørte inden en måned.

Faldne

Peter Kræmer fra Øster Lindet, der har været meldt savnet, opføres nu i den prøjsiske tabsliste som falden.

For få dage siden modtog enke Marie Christiansen i Holebøl efterretning om,  at hendes yngste søn den 24. december er død på et feltlazaret i Rusland.

Carl Møller (fødested og kreds ikke anført) er ifølge tabslisten død på feltlazaret nr. 9.

Murer Peter Hansen fra Sønderborg er den 3. december falden i Novo Nielsandrovt, 35 år gammel.

I den sidste tabsliste meddeles, at Johan Chr. Lindberg fra Rødding er falden og at Peter Jensen 3. fra Gaansager, Johannes Bekke fra Gabøl og Anton Møller fra Arnum er døde af sygdom på krigslazaretter.

Sårede

I sidste tabsliste meddeles, at Martin Løstgaard (ikke som tidligere meddelt i tabslisten Johannes Løstgaard) fra Kvistrup i Haderslev Amt er hårdt såret, og Peter Dinesen fra Aller er såret.

 

Hjemmefronten

23.januar 1916. Vi savnede dig til at synge for. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, søndag d. 23. jan. 16

Min kære Jørgen!

Hvor jeg dog blev glad ved dit brev i formiddag, du er rigtignok også flink til at skrive. Mon det da virkelig skulle blive sådan, at I der er lidt ældre kan få lov at blive her hjemad? Sikken glæde det ville være. Nu har det stået så truende for os hele vinteren, det at komme til fronten, så det er jo næsten ikke rigtig at fatte, om det skulle være sådan, at du blev skånet for det. Men biir det sådan, så skal vi rigtig huske at takke Vorherre derfor. Å, det er så trygt at lægge alt i hans hånd og ikke tage selv. Det synes jeg får øjnene op for, mere og mere. Jeg er næsten også helt vis på, at I får orlov, for der er nu noget i gære, de har nok kaldt alt for mange af de gamle ind; folk, som kunne gøre mere gavn ved at være hjemme og passe deres bedrift, end ved at skrælle kartofler og lave parademarch et eller andet sted langt hjemmefra. Peter Refshau- ge talte om det i går, han havde det fra Hans P. Hanssen, det var nok bleven påtalt i Rigsdagen og klaget over, at militæret var så eneherskende og upraktisk. Han mente nu, at der var ingen fare for, at Eriksen f.eks. kom ind, for han er jo da uundværlig herhjemme, og så kan Fedder kanske også hytte sig.

— Ja, vi var jo til fødselsdag i går, mor og jeg. Børnene blev jo så hjemme, Marie nævnte da heller slet ikke at de skulle komme med, så jeg tænkte nok, at der kom vist mange fremmede. P. Refs- hauges, Nis Thuesens, Eriksens, og så jo de sædvanlige. Ja, de Kjestruper og de Stubommer ikke, de skulle vente til en anden dag, og de Vindrupper heller ikke, de har mund og klovsyge blandt ungkvæget, og de venter Nis hjem i næste uge. Marie talte om, hvis du nu også kunne komme, mens han var hjemme, så skulle vi jo komme hen ad Hauge på en gang. Det kunne også være rart, stakkels Nis, han har nok alligevel lidt meget og tit været i fare. Hans gevær er en gang blevet skudt ud af hånden på ham. Jeg skulle hilse dig fra Gunder Refshauge. Dinne spillede lidt for os, men jeg tror vi manglede dig til at synge for, for der var ingen rigtig klem i det.

I dag har vi haft besøg af Katrine Ravn fra Christiansfeld, hun er jo altid så flink til at ordne mine hatte og vil jo næsten ingen ting have for det, så syntes jeg hun skulle over, mens mor var her. Hun har lavet mig en pæn pelshue af mors gamle krave, og du kan da heller ikke tænke, hvor pæn den er. Hele historien kostede 3,50, så det er en billig hue, og så har hun siddet i eftermiddag og kruset min fjer igen, så nu er det ikke at se på den, at den blev våd i Husum. – Jeg sender dig en halv rullepølse i denne uge, og et stykke godt ost, jeg har det netop nu, og en kage kan du jo vist også have længere hen i ugen. Agnete snakker stadigvæk om far, hun siger det tit »far kommer« nu ser det jo også ud som om det kunne passe for hende, lille stump.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten

22.januar 1916. Udsigt til orlov for soldater over 30 år. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar
    Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 22.1.1916

…Jeg er blevet så glad ved at høre, at vi der er over 30 år gamle, ikke kommer bort lige straks, det er god udsigt til at vi får orlov. Alle, som ikke er 30 år gamle, kan derimod ikke komme hjem, det sagde over løjtnanten i går. Nu er alle de unge i rekrutdepotet jo også uddannede, så jeg tænker nok de kommer bort før os…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten

10.januar 1916. Soldaterne får tjenestefri da englænderne rømmer Gallipoli. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum 10. januar 1916

I eftermiddag har vi fri for tjeneste på grund af, at Gallipoli er rømmet af englænderne, og nu flager de her i Husum af bare glæde. Sejren er vist ikke så stor som der bliver fortalt. Th. Ellegaard er omme hos Fru Petersen og har lige fået kaffen sammen med Hans og Bertha. Det er godt, vi har det sted at søge hen til, for i Hensens Have er det ikke rart at være lige for tiden, der synger og spiller de i højen sky. Det er fordi, vi har fået fri.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten

1.januar 1916 Nytårsprædiken der skurer sønderjyderne i ørene. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

(Efter en kort juleferie hjemme i Fjelstrup er Jørgen atter tilbage ved fronten.)

Læs mere

Sønderjyder

De dansksindede sydslesvigere måtte ikke få Juleorlov

Skriv en kommentar

Gårdejer Johannes Christensen Langholtegaard fortæller om julen 1915, da han efter at være nægtet juleorlov ventede på som Slesviger at blive sendt til Fronten.

I 1915 blev jeg som 18-årig indkaldt til militæruddannelse i Husum. En voldsom brydning i mit sind opstod allerede i de første dage. Preussisk militærånd og tvang og foragt for menneskelighed og dansk respekt for den enkeltes personlighed de kunne ikke forenes. Dog livet skulle leves, og jeg gjorde mit arbejde efter bedste evne, men mine foresatte har vel skønnet min sindstilstand. Det blev ind under Jul. Alle glædede sig til Juleorlov. Mit sind var ved at sprænges af forventning om den velsignede jul med fred –og glæde i sind og tanke, gensynet med forældre og frihed i nogle dage i mit kære barndomshjem før afrejsen til fronten nærmede sig. Det blev dagen før juleaften. Kompagniet fik ordre til at stille ved skrivestuen for at modtage orlovspas. Alle mødte med glade og lysende ansigter.

De fik ikke orlov

En time senere stod fem drenge modfaldne tilbage med den besked: Orlov kunne ikke tilstedes på grund af familiens fremtrædende danskhed. Et frygteligt slag for os. Vi skulle altså aldrig gense vort hjem og opleve friheden mere. Nedtrykt i sindet søgte vi hver for sig ensomhed i vort kvarter for i stilhed at overvinde skuffelsens første dybe smerte. mens Kammeraterne glade i sind gjorde sig rede til julerejsen.

Det blev juleaften. Alt, hvad der var alt. tilbage i byen af soldater, de forskellige vagthold o. s. v., som skulle på orlov til nytår blev samlet i en hotelsal. Der var et juletræ, der blev talt af en officer uddelt en julepose til hver.

Øllet hjalp på humøret

Også blev der skænket øl. Alt hvad soldaterne vilde drikke. humøret steg, snakken blev livligere, og snart hørte man ikke andet end latter og skrål. Da stod pludselig julen derhjemme lyslevende for mig. »det kimer nu til julefest« tonede det i sindet. Juleaften, der hele året rundt var den mest højtidsfulde i hjemmet med glæde og opløftelse i vore Sind, der rakte langt ud over, hvad denne Verden kunne give os. Det var mødet mellem himmel og jord, der skabte jubel i vore sind. Glæden over jesusbarnet, der havde løst mennskebørnenes kvide og rørt ved vores sjæle og genskabt forbindelsen til det evige liv. Det var freden og glæden, der lyste ud over mor og fars ansigter, og gjorde os børn dobbelt glade, det var juletræet med kerter og sang og alt hvadd der hørte til en dansk juleaften. Og så dette her, måske den sidste jul hernede. Jeg rejste mig stille og gik hjem til mit staldkvarter, lagde mig på mit leje bad til Gud og tryglede om julens lys og fred til mit forpinte sind og, græd til jeg faldt i søvn.

Da Jeg vågnede julemorgen, så kvarteret ikke godt ud efter hjemkomsten af de døddrukne kammerater. Men alt dette vakte kun medynk hos mig. Juleaften og julenatten var for mig bleven overgangen fra barn til mand. Rolig og med fred i sindet så jeg nu ind i fremtiden, der kunne komme, hvad der ville.

Ventede ikke at se Hjemmet

Mit Hjem regnede jeg ikke med at få at se mere. En inderlig tak til Gud for det lykkelige hjem, jeg havde, haft, fyldte mit Sind. Frankrigs Skyttegrave lå foran mig. Vor årgang, var Tysklands måske sidste afgørende Reserve, og vi ville blive sat hårdt ind, så snart vi var færdiguddannede. Jeg vidste, at derude var der ikke langt mellem liv og død, men jeg vidste også nu, at dette liv var ikke alt.

Artikel i Holbæk Amts Tidende 24/12 1947

Læs om mere om, hvordan det gik Johannes Christensen under krigen i Sune Wadskjær Nielsens bog ”Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Link: https://www.facebook.com/dansksindet/ Bogen kan købes ved Skriveforlaget.

Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Bog: Dansksindet under ørnebanneret. En biografi om sønderjyden Johannes Christensen. Skriveforlaget, 2015.
Hjemmefronten

15.december 1915. Nu indkaldes også de hjemløse. Brev fra Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, onsdag d. 15.12.15.

…Nu skal de hjemløse* også melde sig. Anne i Stubbom havde været så meget ked af det forleden søndag i Hauge. Nu er hun jo bange for, at Niels også skal komme med. Det kan såmænd også gerne gå så galt. Det ser ud, som om de samler sammen på folk for at have dem parat til foråret. Man skal vist ikke glæde sig til den tid, sådan som man ellers altid længes efter foråret. Det vil vist blive en slem tid. Nu er der temmelig roligt allevegne, og der falder da vist heller ikke så mange. En af bagerens sønner er blevet såret i hånden, Frederik er det, og det er vist temmeligt slemt, den anden er også på lazaret. Hans far sagde, at det var nærmest af utøj, at han var syg. De to yngste var på session sidste torsdag, den ene blev taget og den anden sat 3 måneder tilbage…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*Se leksikon

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

13. December 1915: Kagebagning i Sønderborg Kreds

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

I Fangenskab.
Murer Wilhelm Holdt fra Tagkær ved Kristiansfelt havde været savnet siden den 2. November efter en større Kamp i Rusland. I Torsdags modtog hans Hustru ifølge “Dv.” den Efterretning fra ham, at han var kommen i russisk Fangenskab og efter Omstændighederne havde det godt.

Fra Provinsen.

Død paa Lasaret. Bestyreren af Brugsforeningen i Mjolden, Købmand Petersen, en Søn af afdøde Degn Petersen i Randerup, er forleden Dag afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Rusland som Følge af Sygdom. Petersen, der i længere Tid har været med Fronten i Rusland, var en brav og trofast Mand, som havde mange Venner paa Vestkysten, der vil vedblive at holde hans Minde i Ære.

Kagebagning til Jul. Landraaden i Sønderborg bekendtgør i Kredsbladet: Forbudet af 16. August 1915 mod Bagning af Kager af Hvedemel i Hjemmene sættes ud af Kraft indtil de 31. December i Aar.
Paa samme Tid frigives der af Melreserverne til Julebagningen én Gang ½ Pund Hvedemel á Person til hver Civilperson i Kredsen. Gær maa dog ikke anvendes til Bagningen. I Ugen fra 13. til 19. December maa der sælges saa mange Melmærker ud over det foreskrevne Kvantum, at hver Husholdning kan faa ½ Pund Hvedemel mere á Person, hvis de ønsker det. I de to sidste Uger af December er Salget af disse Mærker ikke tilladt.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

10. December 1915: Penge og Smør til Soldater, der har Orlov

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Savnet – Om Oplysninger bedes.

Johannes Lorentzen i Kolsnap skriver i “Dv.”:
Min Søn, Peter Lorentzen, 23 Aar gammel, blev indkaldt i Maj Maaned og uddannet i Husum. I August kom han til Fronten i Rusland, blev tildelt det 10. Armékorps, 20. Division, Infanteri-Regiment Nr. 92, 2. Bataillon, 8. Kompagni, kom derefter til Frankrig og var med i Slaget ved Somme By den 29. September. Fra den Dag er han savnet, og alle Efterforskninger har hidtil været forgæves.
Kammerater, der staar ved samme Kompagni, eller maaske disses Paarørende, der kan give Oplysninger om den Savnede, bedes godhedsfuldt at sende disse til hans Forældre: Johannes Lorentzen, Kolsnap pr. Store Nystrup, Haderslev Kreds.

Helbredet.
Johan Jespersen, Søn af J. Jespersen i Over-Jersdal, der har været med ved Østfronten siden Krigens Begyndelse, har været saaret to Gange. Nu er han efter sit andet Saar atter bleven udskreven af Lasarettet som helbredet og han er ganske uventet kommen hjem paa en 14 Dagens Orlov.

Fra Provinsen.

Penge til Soldater, der har Orlov. I flere tyske Blade meddeles, at Soldater, der har Orlov for at komme sige eller for at vinde deres Helbred tilbage, kan gøre Krav paa en Pengesum, for at de kan holde sig med egen Kost.

Julesmør til Soldaterne. Ensted Sogns Andels-Mejeri holdt forleden et Møde, paa hvilket det vedtoges at sende hver Mand fra Mejeriets Omraade, der er indkaldt til Militærtjeneste, 1 Pund Smør til Julen, hvad enten Vedkommende ligger ved Fronten eller gør Vagt- eller Garnisonstjeneste. der er allerede afsendt henved 200 Pakker.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

9. December 1915: Papirspenge i sædvanlige Breve og Kødsalget i Aabenraa

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Peter Thomsen fra Iller ved Broager er den 14. November falden under et Stormangreb ved Arras, 25½ Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og en lille Søn.
Peter Christensen, en Søn af Frederik Christensen i Gaansager ved Vodder er den 16. November falden paa Slagmarken i Rusland.

Savnede.
Hans Nissen fra Nybøl i Aabenraa Amt opføres i Tabslisten som savnet. Desuden meddeles, at Peter Christiansen fra Sillerup, der har været meldt haardt saaret, er savnet.

I Fangenskab.
Gefr. Christian Sørensen fra Helved paa Als er ifølge den sidste preussiske Tabsliste i Fangenskab.

Fra Provinsen.

Papirspenge i sædvanlige Breve. Som bekendt sendes ikke sjældet Papirspenge i sædvanlige Breve. dette sker især med de smaa  Laanekassesedler paa 1 og 2 mark. Ogsaa Soldater i Felten sender Papirspenge i sædvanlige Breve til Hjemmet, hvorfor krigsministeriet i en særlig Anordning har sysselsat sig med denne sag. For Tab af sædvanlige Breve gives der ingen Erstatning. Underofficerer og Soldater skal Tid efter anden gøres opmærksomme herpaa, og endvidere skal der vises hen til, at Forsendelsen af Pengebeløb til 800 Mark til Hjemmet paa Postanvisning ikke blot sker portofrit, men ogsaa sikkert. Tillige skal det anbefales dem ikke at sende Papirspenge i Breve til Hjemmet.

Kødsalget i Aabenraa. I Overmorgen, Lørdag, lader Aabenraa By atter sælge Oksekød. der meddeles, at der er Kød nok, og at det er af udmærket Kvalitet.

Hjemmefronten

8. december 1915. Julens samler er ikke det samme uden de indkaldte. Brev fra Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 8. dec. 1915.

Kære Jørgen! …

Jeg var hos Jep Hansens i går aftes, vi havde det rigtig så hyggeligt. Bothilde spillede for os, også nogle julesalmer; men det var helt vemodigt, der manglede jo så mange, som plejer at sidde om klaveret. Jeg læste et brev fra Jes derhenne, han er ked af det og har det heller ikke godt. Han har ikke en gang fået noget rigtig varmt tøj med sig, hans skindvest var der ingen ærmer i, og det er lidt vanskelig at sende ham en, den kan jo let blive borte. En af hans kammerater er allerede faldet, ved en minesprængning, og en gang er der sprunget en mine så tæt ved Jes, at de blev oversprøjtet med jord, og Jes mistede sin hue. Blot Vorherre da vil holde sin hånd over ham, det ville være så tungt, hvis han ikke kom hjem mere, både for Anne og for hans forældre…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

 

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

8. December 1915: Intet Forbud mod Bagning af Julekager.

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Fronten.

Døde paa Lasaret.
Enke Ch. Kjer i Graasten modtog i Foregaars  fra Ems telegrafisk Meddelelse om, at hendes Søn Jens er afgaaet ved Døden som Følge af de Saar, han havde faaet den 6. Juni ved Moulin. Den unge mand har ikke blot været med i haarde Kampe, men han har u de 5 Maaneder, han har ligget paa Lasarettet, maattet lide mange Smerter.
Niels Chr. Andersen fra Alslev Mark ved Løgumkloster er den 25. Oktober død paa et Feltlasaret i Flanderen, efter at han var bleven saaret den 21. Han blev 35 Aar gammel. der holdes Sørgegudstjeneste for ham Fredag den 10. december om eftermiddagen Kl. 2 i Øster Højst Kirke.

I Fangenskab.
Købmand Ravns Hustru i Ullerup har faaet Meddelelse om, at hendes Mand er falden i russisk Fangenskab.

I Bedring.
Sporskifter Beck i Toftlund modtog for en Maaneds Tid siden Meddelelse om, at hans Søn Asmus i Kampene ved Dünaburg var bleven saaret i Ryggen af en Geværkugle. den unge Beck har siden da ligget paa et Lasaret, men er dog nu saavidt i Bedring, at han har kunnet komme hjem paa en 14 Dages Orlov. Kuglen har foreløb ikke kunnet fjernes, da den sidder fast under det ene Skulderblad. Asmus Beck kom i Efteraaret sammen med sin Broder Hans til Fronten i Rusland.

Hjemme paa Orlov.
Hans Lyck, Søn af tidligere Gæstgiver Hans Lyck i Avnbøl i Sundeved, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt til Hæren, er kommen hjem til sin Faders Jordfæstelse; endvidere har for Tiden Hjemlov: Arbejdsmand Frits Jøhnke fra Stiftelsegade 7 i Haderslev, der deltager som Infanterist i krigen i Blegien, Nis Hyte, der før sin Indkaldelse tjente som Røgter hos Gaardejer Petersen paa Østergaard i Hyrup II ved Toftlund og har været med i Rusland, Landmand Lauritz Hansen fra Birkelev i Agerskov Sogn og Droguist Christian Petersen fra Skærbæk, der har været indkaldt siden Krigens Begyndelse og som sidst har været med i Galicien.

Fra Provinsen.

Intet Forbud mod Bagning af Julekager. Efter hvad der meddeles “Berliner Tageblatt” fra kompetent Kilde, har man ikke paatænkt at forbyde Kagebagning til Jul; men der svæver Forhandlinger om med Henblik paa den øjeblikkelige Knaphed paa Smør og Fedt at begrænse Bagning af saadanne kager, der forlanger meget Smør og Fedt.

Priserne for Svinekød og Flæsk er for Sønderborg By blevne fastsatte som følger; Fersk Svinekød 1,33 mark pr. Pund, Fedt 1,71 Mark pr. Pund. Ren Flæsk (uden Kødben) 1,60 Mark. Røgede Skinker med Kødben 1,80 Mark, røgede Rulleskinker 2.20 Mark, raa og kogt Skinke i Udsnit 2,90 Mark, røget Flæsk 1,80 Mark. Svinefedt 2 Mark, Svinehoved med Tryne og Skank 90 Pg., røget 1,10 Mark, Grisetæer 20 Pg. pr. Pund. Der maa til det bedste Flæsk ikke vedlægges ringere Stykker eller udskaare Kødben.

Ikke kategoriseret

24. november 1915. Jørgen er stadig ikke kommet til fronten. Brev fra Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 24. novbr. 1915

Kære Inger og små piger!

Tak for jeres sidste besøg, børnene taler vist derom endnu. Jeg håber da, at I er kommen godt hjem, og at der ikke har været noget i vejen derhjemme. Det er godt, at bedstemor kan være hos jer. Jeg vil håbe, at vi bliver her så længe, at du kan besøge mig igen og, hvis det er muligt, tage lille Agnete med herop. Alt er roligt her endnu og går i den gamle gænge. Plants er ikke kommen hertil endnu, og vi længes heller ikke efter ham…

Nu da vi har fået underofficer Hagge, som du jo nok kender, kan det sagtens gå an at være her, før var det en slem tid. Hvorfor den slyngel, jeg mener min forrige underofficer, således ville plage mig, det forstår jeg ikke, men han havde ikke været ved fronten før. Hagge derimod har været der, så han forstår bedre, hvad det er at være soldat. Det er ikke hans ønske, at vi skal plages. Havde vi haft fred, så kunne vi nu have sunget, ind under jul, hvor er det trist, og alle de mange andre gode sange ved vore møder i gymnastikhuset, men nu er det kommet helt anderledes, og så er det godt at have alle de gode minder at leve på, fra en svunden tid.

Den tid, som vi nu oplever, skulle gerne sætte sit præg på os for livet senere.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

10. November 1915: Faldne og saarede samt restriktioner paa Mælk og Fløde og russiske Krigsfanger i Landbruget

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Morgen-Udgave

Meddelelse til “Hejmdal”s, “Nordborg Avis”s og “Haderslev Dagblad”s Holdere.
Efter Anordning fra den stedfortrædende Generalkommando er det forbudt “Hejmdal” med Særudgaver at udkomme i tre Dage, den 6., 8, og 9. d. M.
Aabenraa, den 6. November 1915.
“Hejmdal”s Ekspedition.

Dagens nyt fra Hejmdal.

Aften-Udgave

Fra Felten.

Faldne.
Arbejdsmand Hansen paa Klingbjerg i Aabenraa har faaet Meddelelse om, at hans anden Søn er falden. Hans første Søn fandt i sin Tid Døden om Bord paa “Mainz” i Træfningen ved Helgoland i August 1914.
om Marius Thomsen fra Løjtkirkeby, der for kort Tid siden meldtes som “savnet”, er der nu indløbet Efterretning fra Kompagniet, at han er falden den 13. Oktober foran Dünaburg. Han blev indkaldt i Februar som ikke uddannet Landstormand og kom til Østfronten i Eftersommeren. Den Faldne efterlader sig Enke og 1 Barn.
Mathias Chr. Petersen fra Jels er den 7. September falden paa Valpladsen i Galicien, 29 Aar gammel. En Mindegudstjeneste for han afholdes Søndagen den 14. November om Formiddagen Kl. 9½ i Sommersted Kirke.
Jordmoder Nissen i Agtrup har faaet Meddelelse, at hendes Mand, Detlef Nissen, den 26. Oktober har fundet Døden ved en Mineeksplosion.
Hans Sønnichsen, Søn af Chr. Sønnichsen i Flensborg, er i September Maaned falden paa den østlige Krigsskueplads, ramt af et Skud i Hjertet. han blev 29 Aar gammel.
Enke efter afdøde Skibsreder Jørgen Brink i Flensborg, Jenny Brink, født Jost, bekendtgør, at hendes Søn, Ernst Brink, der tjente som Løjtnant i Reserven, er dø i Petrovac som Følge af et Skud i Lungen og Hjertet. Hans blev næppe 20 Aar gammel.
Det “Forenede Flensborg-Egernsund og Sønderborg Dampskibs-Selskab” bekendtgør, at følgende af dets Medarbejdere er faldne siden Krigens Udbrud: Arbejdsmand Eskild Madsen fra Stationen Aabenraa, Styrmand Friedrich Webel fra Dampskibet “Kanal III” og Handelsmedhjælper Karl Lausen fra Driftskontoret i Flensborg.

Død i Fangenskab.
Forretningsrejsende Hans N.  Andresen fra Flensborg er efter hvad Familien først nu erfarer, Natten mellem den 22. og 23. Oktober i Fjord afgaaet ved Døden i russisk Fangenskab efter at være bleven haardt saaret. Den Afdøde har i mange Aar været Rejsende for Firmaet Chr. I. Møller, Indehaver Johs. Knutzen i Flensborg.

Paa Lasaret.
Fra Frimenighedspræst Jørgen Eriksen fra Stenderup i Sundeved, om hvem vi fornylig meddelte, at han den 23. Oktober var bleven angreben af Lungebetændelse og kommen paa Feltlasaret, er der forleden kommet et Kort, dateret den 25. Oktober. Han skriver, at han ligger med Feber, men alt gaar normalt. Han ligger i en jødisk Synagoge i Olschany og bliver passer af en Præst, der er i Sanitetsvæsenets Tjeneste der.

Savnede.
Tidligere Landmand H. Jensen i Nordborg har ifølge “S.Ztg.” modtaget Meddelelse om, at hans Søn Thomas, der har været med ved Vestfronten, er savnet.

Efterretning fra Sibirien.
Gæstgiver Christian Paulsens Hustru paa Skibsbroen i Aabenraa, der i over et halvt Aar ikke havde hørt noget fra sin Mand, har ifølge “A.T.” ny modtaget den glædelige Meddelelse fra ham, at han har det godt i Sibirien, hvor han er i Fangenskab.

Kommen hjem.
Dr. med Grevsen fra Skærbæk, som under Krigen har gjort Tjeneste som Stabslæge først ved Vest- og senere ved Østfronten, er for nogle Dage siden kommen hjem og er ved Militæret i Skærbæk bleven ansat som Bataillonslæge.

Fra Provinsen.

Mælk til Chokolade. Som meddelt, maa der til Fremstilling af Chokolade og andre kakaoholdige Varer, Bonbons og lignende Frembringelser hverken anvendes Fløde eller Mælk af nogen som helst Slags. Dette gælder dog ikke for Mælk ved Tillavningen af Chokolade som Drik i Kafeer og Gæstgiverier, meddeles der i “Hamburgischer Correspondent”.

Krigsfangerne paa Kajnæs, som i denne Tid er sysselsatte ved Damptærskningen, vil ifølge “Dbp.”, hvis det tillades, herefter blive fordelte paa de forskellige Bøndergaarde. Paa den Maade haaber man at faa raadet Bod paa de manglende Arbejdskraft i Vinter.