Alle indlæg af DenStoreKrig

8.november 1915. Russisk krigsfange på gården i Fjelstrup. Brev fra Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

 Fjelstrup, d. 8. nov. 1915 … (fortsat fra 5. nov.)

Karlene tager roer op om dagen. Hans har i dag fået russeren sat i gang med det. Maskinen lavede noget slemt griseri, så den kørte de med igen. Russeren er vant til bondearbejde, så karlene mener, at han kan nok gøre gavn. Jeg har givet ham dine træsko. Han havde nogle usle støvler på med hul i, han blev glad da han fik tøjet, en trøje og vest af dit og et par strømper og så de træsko. Han havde noget tyndt tøj på, så han frøs jo, den stakkel. Han ser lidt ked ud, men det kommer jo nok, karlene er flinke ved ham…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

5.november 1915. Humøret stiger hos Inger. Brev fra Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, fredag d. 5. nov.

Kære Jørgen!

Du skal rigtignok have mange tak for dit brev, jeg blev helt godt i humør ved at læse det. Det var som dukkede der et lille håb op om, at det måske kunne gå bedre, end vi har tænkt os det…

– Nu er det jo først, man biir klog på, hvordan de herrer skal omgås. Jeg morede mig over, at han havde sagt det om konerne ved parolen. Han tør ikke sige det til os, og så får 1 det bagefter, det er heller ikke nogen heltegerning. Jeg gad vide, om han har fået de cigarer. Det var skam nogle fine med mavebælte på. Vi havde så travlt, da vi købte dem, så vi tog lige for hånden, og betalte dem vist dyrt, 30 pf pr., styk, der var 25 i kassen. Nej, det skulle vi vist hellere have ladet være, og den soldat skulle nu heller ikke have set det. Det var ham, som talte til os, da vi ordnede din kuffert inde i salen…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

4. november 1915 – Ribe Stiftstidende: 2000 sønderjyder døde på valpladsen

2000 sønderjyder døde på valpladsen

Det er tristere og tristere meddelelser, der fra vore landsmænd dernede i Sønderjylland.

Den voldsomme stigning i tabene ved fronten, der begyndte med august måned, da krigen gik ind i sit andet år, er langtfra mindsket siden da, – tværtimod!

Alene i de to måneder september og oktober har den danske befolkning i Sønderjylland ifølge meddelelse til Nationaltidende måttet give yderligere 486 unge liv til det tyske krigsmål.

I krigens første år var der 1103 faldne sønderjyder, i det næste fjerdingår er tallet 785;fra gennemsnitlig 92 i måneden i 12 måneder er man nået til 262 i 3 måneder eller næsten det tredobbelte.

Nu kendes som minimumstal 1888 dødsfald, hvad der i virkelighed vil sige, at over 2000 af vores landsmænd ligger på valen i dette øjeblik, 7 gange så mange forholdsvis, som tabet opgjordes til på dansk side i 1864, da krigen var til ende. Og her kan vi ikke en gang sige, at vi står ved begyndelsen til enden. ….

 

3.november 1915. Det er umilitærsk at få konen til at spørge om orlov. Brev fra Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 3. november 1915

Kære Inger! …

Resultatet af appellen blev, at det hele blev kasseret, og vi måtte møde igen den følgende dag kl.l. Det er i vor fritid, og det er derfor at feldweblen* hitter på sådant. Han kan ikke unde os at have frihed. I formiddag har vi holdt en lille øvelse for majoren, som hedder Gotse. Han lader til at være en stram soldat, men jeg tror ellers at han er et godt menneske. Ved talen, som han holdt i går, sagde han, at han ville hjælpe enhver, især af de ældre som havde familie, til at få orlov. Det var noget, som gjorde indtryk på os. Havde jeg nu ikke været tildelt transporten, kunne jeg måske være kommet hjem til jer en lille tid, du kan jo godt gøre et forsøg derpå, kære Inger. Det koster jo ikke noget. I formiddag spurgte han enhver af os, hvor vi var fra, samt hvor gamle vi var, og han sagde, at det ikke nyttede stort at sende de ældste af os til fronten, for vi kunne alligevel ikke holde det ud. Så det kan jo være, vi slipper lettere derfra, end vi tror. Da vi så kom hjem i middags, sagde løjtnanten, at vi havde fri hele eftermiddagen. Plants stod ved siden af. Det har nok ikke passet ham, den herre…

Ved parolen i går aftes blev det oplæst for os, at det var umilitærisk at sende vore koner ned at spørge os fri. Så nu ved vi, hvad vi har at rette os efter for fremtiden, men det har vi ikke behov at bryde os stort om. Har han måske fået cigarerne som vi talte om?

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*Se leksikon

3.november 1915. Man står så hjælpeløs. Brev fra Inger.

    Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup d. 3. nov. 1915

Kæreste Jørgen! …

Fru Thuesen rejste ikke med os hjem, hun må jo være bleven en dag længere. Det biir heller ikke så dyrt for hende som vi andre, jeg betalte 38 M og 50 pf. Isak er her nu; men jeg har ikke talt med ham om løn eller nogen ting, måske han helst vil have sit i dagløn. Russeren kommer nok snart. Jeg ved ikke, hvordan Hans vil stille det an; men det skal han jo nok forstå. I dag har jeg ikke haft lyst til at drøfte det med dem. Dagen i dag har været lidt lang og sejg for mig, men nu vil jeg gå lidt tidlig i seng, og jeg kan altid sove, heldigvis, så går det nok bedre i morgen. Det gør mig så ondt for jer, og man står så hjælpeløs, og magter kun selv så lidt over for alt dette ulykkelige.

Peter Bramsen fra Fellum kom til Neumiinster sidste mandag, han var meget ked af det, sagde Fru Nielsen i Haderslev, og det er jo ikke så underlig. Minna Kjeld kom jeg til at rejse med fra Vojens, hun kom jo fra Hans i Rendsborg. Han har det helt godt, han er ved trænet, så han har nok haft held med sig. Jeg kan da ikke vide, hvor længe Fedder hytter sig.

Nu husker I jo da nok at få den lille pude hentet. Jeg er glad ved, at vi fik det lavet om og fik gode dun i den. Nu til slut mange kærlige hilsner fra alle børnene og fra din egen Inger. Bedstemor beder hilse.

Vi fik jo en kasse cigarer til P., og vi ærgrede os såmænd over det bagefter, for han har alligevel ingen fortjent. Og så kom der en soldat ind lige i det samme og fik jo at se, at vi købte dem. Det var en, som kendte os. Det skulle heller ikke have været. I dag er der kommet afslag på min sidste ansøgning fra jeres major; men det kunne man jo nok tænke sig

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

3. november 1915 – Ribe Stiftstidende: censur…

Censuren
I stedet for et nummer af Flensborg Avis for i går ankom i morges en trykt meddelelse fra bladet af følgende indhold:

Meddelelse til holderne:

Efter anordning fra den kongelige stedfortrædende generalkommando i Altona er det forbudt Flensborg Avis at udkomme i otte dage, fra i dag at regne.

Flensborg, den 2. november 1915

Flensborg Avis Ekspedition

Faldne
Gartner Heinrich Christiansen, søn af gartner H.C. i Åbenrå, er falden i Champagne.

Thuesens enkes søn Jakob i Stevelt i Øsby er falden i Serbien, 22 år gl.

Arbejdsmand Hans Bartelsen i Brændstrup er falden. Han efterlader hustru og 3 små børn.

Otto Børner af Flensborg er den 14. august falden i Rusland, 21 år gl.

Falden er desuden Jens Holm fra Over Jerstal, Lorenz Benkjær fra Haderslev, Wilhelm Jungjohann fra Flensborg, Peter Andresen fra Brede, Marius Klausen fra Hjartbro ved Bevtoft og Asmus Jessen fra Sønderskov ved Åbenrå.

Christian Schumann fra Nejs ved Broager er 14. oktober død af sine sår i Frankrig, 20,5 år gl.

Hans Petersen 4. fra Flensborg og Mathias Gram fra Store Nustrup er døde af deres sår.

Carl Meinert af Flensborg er gået under med krydseren Prinz Adalbert.

 

 

2. november 1915 – Ribe Stiftstidende: krigens ofre

Faldne

I den sidste prøjsiske tabsliste opføres Jakob Detlefsen fra Möllmark (Ved Flensborg) og Christian Thomsen 2. fra Broager som faldne.

Hans Petersen, søn af Carl Petersen i Skelde ved Broager, er død på lazaret i Minsk, næppe 21 år gl.

Lærer J. Lorenzen, søn af Nis Lorenzen i Tønder, er død på feltlazaret i Serbien.

Bernhard Hansen af Flensborg er død på et feltlazaret ved østfronten, 21 år gl.

Lorenz Christensen fra Ravsted er død på krigslazaret nr. 2.

Gårdejer Karl Martensen, N. Løgum, er gået under med med krydseren Prinz Adalbert.

 

Sårede

I den sidste tabsliste opføres som hårdt sårede:

Frederik Philipsen fra Gråsten, Jørgen Petersen fra Øster Løgum, Andreas Jensen 1. fra Gaansager, Asmus Petersen 2. fra Haderslev og Christian Willatzen fra Skjoldager.

 

1. november 1915 – Ribe Stiftstidende: Krigens ofre

Faldne

Gårdejer Jørgen Petersen og hustru i Jernhyt ved Hammelev har modtaget meddelelse om, at deres søn Henrik Petersen den 15. oktober er falden i Rusland.

Chr. Jensen Berg i Taps er den 9. september falden på valpladsen i Rusland, næppe 38 år gl.

En søn af hjuler og landboelsmand Chr. Jensen i Langetved, Johannes, er faldet på vestfronten. Han overtog for få år siden faderens forretning.

Gårdejer Aksel Skøtt i Langetved opgives som falden; han efterlader en hustru med to små børn.

Jens Amstrup fra Højer er falden i Rusland den 27. september.

Martin Carstensen, yngste søn af R. Carstensen på Storehallig i Nykirke sogn ved Tønder, er den 9. oktober falden i Frankrig, næppe 20 år gl.

Hans Petersen af Flensborg er den 12. oktober falden i Champagne, 27 år gl.

Tjenestekarl Jes Karstensen, en søn af skræddermester H. K. i Rebbøl ved Bolderslev, er 15. oktober død på et lazaret ved østfronten, 21 år gl.

Hans Chr. Hansen fra Hanved er den 26. oktober død på et lazaret i Altona, 39 år gl. Han efterlader hustru og flere børn.

Christen Hansen fra Øbening ved Hellevad og Lorenz Jensen fra reden Mark ved Flensborg, der hidtil har været opførte som sårede, er døde.

 

Sårede

Gårdejer Johannes Petersen fra Hyrup ved Toftlund er under kampene i Rusland bleven såret af et skud i munden.

Jens Sommerlund af Toftlund er bleven såret i Rusland.

 

Savnede

I den sidste prøjsiske tabsliste opføres Jakob Nissen fra Haderslev og Karl Bachmann fra Flensborg som savnede.

 

Fangenskab

Maskinbygger Nikolaj Johansen fra Als er i russisk fangenskab.

Skræddermester S. Christensen i Toftlund har fået efterretning fra sønnen Jørgen om, at han er i engelsk fangenskab.

 

 

30. Oktober 1915: Faldne, Saarede og en god Gerning

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Gaardejer Jørgen Petersen og Hustru i Jernhyt ved Hammelev har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Henrik Petersen den 15. Oktober er falden ved Dünaburg i Rusland. De har endnu 2 Sønner med i Krigen ved Østfronten.
Cathrine Berg, født Friis, i Taps, bekendtgør, at hendes Mand, Chresten Jensen Berg den 9. September er falden paa Valgpladsen, næppe 38 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Tirsdagen den 2. November om Eftermiddagen Klokken 2 i Aller Kirke.
Hjuler og Landboldmand Chr. Jensen i Langetved fik fornylig den tunge Meddelelse, at hans Søn, Johannes, der som Reservist deltog i Krigen paa Vestfronten, er falden. En Fætter var hos ham, mens han døde. Hans Efterladenskaber er Forældrene tilsendt. Johannes Jensen, der havde lært Hjulerhaandværket hos Hjulmager J. P. Toft i Rødding, overtog for faa Aar siden Faderens Forretning og var en meget dygtig og solid ung Mand.
Postsendninger til Gaardejer Aksel Skøtt i Langetved, der i Foraaret blev indkaldt som ikke uddannet Landstormand og sidst var med paa den serbiske Krigsskueplads, er kommen tilbage med Paategning om, at han er falden. I Hjemmet venter hans unge Hustru med deres 2 smaa Børn i ængstelig Spænding paa nærmere Underretning om hans Skæbne.
Jens Amstrup fra Højer er falden i Rusland den 27. September. Han var sine Forældres eneste Søn. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham i Højer Kirke Onsdag den 3. November om Eftermiddagen Klokken 3, paa hans 23. Aars Fødselsdag.
Martin Carstensen, yngste Søn af Martin Carstensen paa Storehallig i Nykirke Sogn ved Tønder, der kun har været med i Krigen i nogle faa Maaneder, er den 9. Oktober falden i Frankrig, næppe 20 Aar gammel. En Mindegudstjeneste for ham og to andre Faldne fra Sognet, Peter Paulsen og Andreas Petersen, vil blive afholdt i Morgen Formiddag i Nykirke Kirke.
Hans Petersen, Søn af Heinrich Petersen i Flensborg, Slesviggade 67, er den 12. Oktober falden i Champagne, 27 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Tjenestekarl Jes Karstensen, en Søn af Skræddermester Hans Karstensen i Rebbøl ved Bolderslev, er ifølge “A.T.” den 10. Oktober paa et Lasaret ved Østfronten afgaaet ved Døden som Følge af Brandsaar, han havde faaet. Han blev kun 21 Aar gammel.
Kredssekretær Schmidt fra Pinneberg, der for nogle Aar siden var Supenumerar  paa Landraadskontoret i Haderslev og var en Svigersøn af tidligere Mineralvandsfabrikant Silleberg dersteds, er ifølge “S.G.” afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Bessalen, efter at han var bleven saaret under Kampene paa Vestfronten.
Hans Christian Hansen fra Hanved er den 26. Oktober afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Altona, 39 Aar gammel. Han efterlader Hustru og flere Børn.

Gaaet under med “Prinst Albert”.
Kaptajn H. R. Gontard og hustru i Aabenraa bekendtgør nu, at deres Søn Henry har fundet Døden ved Krydseren “Prins Albert”s Undergang.

Saarede.
Gaardejer Johannes Petersen fra Hyrup ved Toftlund er under Kampene i Rusland bleven saaret af et Skud i Munden.
Chr. Sommerlund og Hustru i Toftlund modtog i Gaar Meddelelse om, at deres Søn Jens, der har været med i Kampene i Rusland, er bleven saaret.

I Fangenskab.
Maskinbygger Nicolaj Johansen fra Als, der før sin Indkaldelse arbejdede hos Fabrikant Heinrich Callesen i Aabenraa og om hvem vi for nogen Tid siden meddelte, at han var savnet, er ifølge Efterretning til hans Paarørende falden i russisk Fangenskab.

Fra Provinsen.

En god Gerning. En Gaardejer i Oldenswort lod en god fed Ko, der vejede 500-600 Pund, slagte og fordelte Kødet blandt Landsbyens Smaakaarsfolk.

 

29. Oktober 1915: Kødfrie Dage

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Enke Julie Lorenzen i Sæd ved Tønder har modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Søn Christian er falden den 9. Oktober.

Stadfæstet Dødsbudskab.
Den 16. September modtog Christine Nielsen, født Duus, i Østerby paa Kajnæs den tunge Meddelelse, at hendes Mand, Hans Peter Nielsen, var falden ved Grodno den 3 September; men i sin dybe Sorg fandt hun Grund til det stille Haab, at han maaske kunde være bleven taget til Fange, da ingen af hans Sager blev sendte tilbage. Ved Forespørgsel hos Løjtnanten er det imidlertid nu blevet stadsfæstet, at Hans Peter Nielsen i Virkeligheden er falden. Han blev 32 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Ifølge den sidste Tabsliste er August Petersen fra Flensborg død af sine Saar og Carl Heicksen fra Tinnum paa Sild er død som Følge af Sygdom.

Gaaet under med “Prins Albert”.
Landsretsraad v. Ahlefeld i Flensborg bekendtgør, at Kaptajnløjtnant Karl v. Ahlefeld har fundet Døden ved krydseren “Prins Albert”s Undergang forleden.

Saarede.
Christian Carstensen fra Skovgaard ved Gamby, der er med i Krigen i Frankrig, er bleven saaret i den højre Overarm.

Fra Provinsen

Kødfrie Dage. (W.B.) Ifølge Forbundsraads-Forordningen fra i Gaar maa der fra 1. November om Tirsdagen og Fredagen ikke erhvervsmæssig sælges Kød til Forbrugerne.
Om Mandagen og Torsdagen maa der i Restaurationerne ikke serveres Kød- Vildt-, Fjerkræ- eller andre Retter, der er stegt, bagt eller kogt i Fedt eller Flæsk. Endvidere er Rigskansleren bleven bemyndiget til efter Afhørelsen af Sagkyndige af fastsætte Engrospriserne for Kød og Vildt paa det berlinske Marked.

En Sørgegudstjeneste afholdes Søndag den 31. Oktober Klokken 2,30 i Kapellet ved Harreslev over 6 Mænd, som er faldne i den sidste Tid.

Den 28. Oktober 1915: Faldne, Saarede og i Fangenskab

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Hans Knudsen og Hustru i Traasbøl i Felsted Sogn har faaet den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Lorens (Davidsen) er falden i Rusland den 16. September. han blev næppe 22 Aar gammel. der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Onsdag den 3. November om Eftermiddagen Kl. 3 i Felsted Kirke.
Ifølge “S.Ztg.” er Inderste Nis Hansen fra Skodsbøl og en Søn af Bagermester Petersen i Skelle faldne ved Østfronten.
Den 7. Oktober er Andreas Schack Stoffer fra Brøns falden i Serbien, næppe 22 Aar gammel. der holdes Sørgegudstjeneste for ham Onsdag den 3. November em Eftermiddagen Kl. 3 i Brøns Kirke.
Blikkenslagermester H. Petersen og Hustru i Borggade 10 i Flensborg har ifølge “Fl-Av.” modtaget den sørgelige Efterretning at deres eneste Søn, Gardegrenader Christian Petersen, er død af sine Saar paa den østlige Krigsskueplads den 15. september; han blev 23 Aar gammel.

Saarede.
Christian Kloster fra Over-Jersdal er bleven saaret for anden Gang og ligger paa et Lasaret ved Vestfronten.
Johan Jespersen fra Over-Jersdal, der har været med fra Krigens begyndelse af, er under Kampene ved Østfronten bleven saaret af en Kugle gennem det ene Laar. Det er ogsaa anden Gang, han er saaret.
Frits Mortensen fra Tønder er bleven haardt saaret i Rusland; han ramtes af et Skud i underlivet.

I Bedring.
Terkel Tejlmann, Søn af Gaardejer A. Tejlmann i Hjartbro ved Bevtoft, der for nogen Tid siden ved Østfronten blev saaret af et Skud i den ene Lunge, er nu saa vidt helbredet, at han er kommen hjem paa Orlov.
Jef Jefsen fra Gesing ved Skærbæk, der i Slutningen ag Juli Maaned blev saaret i Rusland, er nu saa meget i Bedring, at han har faaet Hjemlov.

I Fangenskab.
Gaardejer Thomas Hübschmann i Allerup ved Toftlund fik i Forgaards Brev fra sin Søn Christian, hvori han meddelte ham, at han under kampene i Frankrig var bleven saaret af en Geværkugle i højre Underarm og derpaa falden i fransk Fangenskab.
Svinehandler Niels Kloster fra Over-Jersdal, der blev indkaldt tidlig i Foraaret og derpaa har været med først ved Østfronten og senere ved Vestfronten, er fornylig blevet saaret og derved falden i fransk Fangenskab. Han er en Broder til den ovenfor nævnte Christian Kloster, der ogsaa er bleven saaret.

Fra Provinsen.

En Opgørelse af Brødkorn, Havre og Mel skal foretages den 16. November og omfatte alle Landbrugsbedrifter; desuden alt det, der befinder sig i Kommunalforbundenes Forvaring eller hos Bagere, Konditorer, Handelsmænd eller Dyreholdere endnu den 16. November.

27.oktober. 1915. Der synges på dansk i lejren i Husum. Brev fra Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum. d. 27.10.1915

Min kære gode hustru! …

I går var vi henne at få nyt tøj, og i dag har vi »passet tøjet på« samt syet navn i hvert stykke. Havde jeg nu haft dig her, så kunne du have hjulpet mig dermed, men det har endda gået bedre, end jeg havde troet. Da jeg først fik begyndt dermed, gik det ganske godt. Jeg gik op på loftet til H. Christiansen og Dall. Inde på Dalis stue er der dejlig varme, og der har vi tre så siddet og syet det meste af eftermiddagen og haft det helt gemytligt. Aagesen bor også på samme stue, og så endte det med, at vi kom til at synge. Vi sang mange af vore gode danske sange, og det blev jeg da meget glad ved. Ja, det lyder mærkeligt, at vi i en sådan sørgelig tid kunne komme til at synge. Sindet lettes ved at komme til at synge vore gode hjemlige sange.

Hver dag går man og hører på det evindelige tyske skrål om piger, krig og sejr. Jeg er så led og ked af alle disse sange. Jeg tager tit min lille grønne sangbog og går udenfor, hvor der er lidt ro og læser eller synger deraf. Den bog er jeg allermest glad ved at have med…

Jeg har i dag fået brev og en pakke fra søster Christine. Marie fra Stubbom har også sendt mig et kort, det er smukt af dem at tænke på os. Bertha C. kommer måske på fredag, men det skal du gøre, som du selv synes. Jeg ved jo ikke, hvor meget fritid vi får de søgnedage, men på søndag ville vi gerne være rigtig meget sammen.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Den 27. Oktober 1915: Afdød Sygeplejerske

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Christian Nielsen Hoffmann, Søn af Simon Hoffmann i Brabæk ved Kristiansfelt, er den 14. Oktober falden i Vogeserne, 22 Aar gammel. En Sørgegudstjeneste for ham finder Sted lørdag den 30. Oktober om Eftermiddagen Klokken 3½ i Aller Kirke.
Arbejdsmand Peter Hansen i Jels har ifølge “Dv.” faaet det Sørgebudskab, at hans Søn er falden. Der er den tredje, der nu er falden i krigen, og to flere er endnu med.
Peter N. Rosenlund, Søn af L. Rosenlund i Hønning ved Arild, er falden i Frankrig den 29. september, 22 aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Fredag den 29. Oktober om Eftermiddagen klokken 3 i Arrild Kirke.

Meddelelse om en Afdød.
Oplysningskontoret for Paarørende af krigsdeltagere paa Raadhuset i Flensborg meddeler, at der til Hans Jürgensen, Fader til den den 26.8.1915 paa Lasarettet i Heilbronn afdøde Ers.Res. Albert Jürgensen, Inf.-Regiment 135, er indgaaet en Meddelelse fra Kirkegaardsbestyrelsen i Heilbronn; Meddelelsen kan afhentes.

Død paa Lasaret.
Hans Petersen og Hustru, født Mortensen, i Flensborg, Borggade 10, har modtaget den sørgelige meddelelse, at deres eneste Søn, Christian, den 10. September er afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar. han blev næppe 24 Aar gammel.

Afdød Sygeplejerske.
Frøken Gertrud Elisabeth Teichgräder, Datter af Th. Teichgräber i Flensborg, der siden Krigens Begyndelse har været med ved Fronten som Plejesøster, er i mandags Formiddags afgaaet ved Døden i Kovno.

Ikke Falden.
For kort Tid siden meddelte vi, at Gaardejer Christian Finnemann i Hundebøl ved Rødding havde modtaget et Kort skrevet til hans yngste Søn Nis, der deltager i Krigen i Rusland, tilbage med den Paaskrift, at han var falden.
Denne Paategnelse, der selvfølgelig vakte Bekymring i Hjemmet, har nu heldigvis vist sig ikke at være rigtig, idet Forældrene nylig har faaet Brev fra ham om, at han er rask og uskadt. Brevet er skrevet den 13. Oktober.

Fra Provinsen.

Anmeldelse af Fedt- og Smørforraad. Enhver, der fabrikere eller handler med fedt og Smør, skal anmelde det Forraad, der haves i Dag, den 27. Oktober, Kl. 12-1 Middag. Anmeldelsen maa være sket senest den 28. Oktober til de stedlige Myndigheder. Straffen for Forsømmelse eller urigtig Opgivelse er op til et halvt Aars Fængsel eller en Bøde på op til 3000 Mk.

Ogsaa en “Guld”-Indsamling. Nu, da enhver godt Tysker bringer sit Guld til Rigsbanken for at styrke vor Finanskraft, er det paa Tide ogsaa at samle “Guld” paa et andet Omraade en Pengenes, nemlig Salem Guld-Cigaretter som Kærlighedsgaver til vore Feltgraa, der netop nu under krigen sætter dobbelt Pris paa en god Cigaret.
De fine Salem Guld-Cigaretter er en kærkommen Nydelse for Soldatterne, som opliver dem og forfrisker Nerverne og bidrager til at øge de tapre Fæderlandsforsvarers Ydeevne og Udholdenhed.
Sammel derfor Salem Guld-Cigaretter og send dem til vore heltemodige Stridsmænd derude som en velfortjent Nydelse.

26. Oktober 1915: Faldne, stigende Mælkepriser og Russiske Krigsfanger i Roemarken

Dagen nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne
Richard Brettschneider fra Stenderup ved Østby er den 8. Oktober falden i Belgien, 29 Aar gammel. En Sørgegudstjeneste afholdes Søndag den 31. Oktober i Grarup Kirke.
Pastor Jørgen Andersen og Hustru i Moltrup har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Hans, der tjente som Reserveløjtnant, den 16. Oktober er falden i Nordfrankrig. Han blev kun 20 Aar gammel.
Gaardejer Jeppe Riis’s Søn fra Styding, Niels Riis, 25 Aar gammel, er falden i Frankrig. En Mindegudstjeneste for ham vil blive afholdt Søndag den 31. Oktober om Formiddagen Kl. 9½ i Hammelev Kirke. Desværre nærer Familien frygt for en anden af sine Sønner, som den ikke har hørt fra i længere Tid.
Landmand Beining i Arrild fik i Lørdags sin Søns Ejendele tilbage med den Meddelelse, at han er falden i Frankrig. Han blev i Foraaret indkaldt som Rekrut.
Den 29. September er Gurre Gram fra Brøns falden østfor Reims ramt af en Granat. Han blev næppe 20 Aar gammel. Der holdes Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 31. Oktober om Eftermiddagen Kl. 3 i Brøns Kirke.
Tidligere Kontorist paa Westholsteinische Bank i Tønder Otto Oetjens født i Soltau i Hannover, er falden i Rusland.
Gefreiter Andr. Asmussen, Richtsensgade i Tønder, er falden den 22. September. Den Afdøde, der stod paa Østfronten, blev kun 18. Aar gammel.
Det 65. reserve-Feltartilleri-Regiments 5. Batteris Officerskorps bekendtgør, at Officersstedfortræder Carstensen fra Hessel ved Tinglev er falden.
Barber Nasser i Haderslev har ifølge “S.G.” faaet Meddelelse om, at hans yngste Søn er falden i Champagne. Han blev kun 18 Aar gammel.
Fællesmejeriet i Flensborg bekendtgør, at dets tidligere Kusk Jacob Detlefsen, der tjente som Underofficer i Garde-Infanteri-Regiment Elisabeth, er falden den 11. Oktober.
Carl Thomsen fra Flensborg, Rittergade 19, der tjente som Overmaskinistmat, er falden, 25 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Wilhelm Diederichsen, en Søn af Privatier Diedrichsen paa Skedebjerg ved Aabenraa, er i Lørdags, den 23. Oktober, afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Frankrig. den unge Didrichsen, der indtil sin Indkaldelse var Kontormedhjælper paa Landraadskontoret i Aabenraa, har først været med i Kampene i Rusland og kom derpaa til den vestlige Krigsskueplads.
Georg Angel og Hustru i Flensborg bekendtgør, at den sidstnævntes Søn af første Ægteskab, Adolf Nissen efter 11 Maaneders haarde Lidelser den 13. Oktober er afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar paa den kongelige Klinik i Breslau.

Afgaaet ved Døden.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Overmaskinistmat Christian Christensen fra Tønder, der hidtil har været meldt som savnet, er afgaaet ved Døden.

Mistet den ene Arm.
Der er ifølge “Fl.Av.” kommet Meddelelse om, at en ung Mand fra Lavensby, Otto Bonde, har mistet den ene Arm i Krigen.

Dagens Nyheder

Jo mere Mælken stiger, desto tyndere bliver den, skriver et tysk Blad under Henvisning til den senere Tids mange Mælkeforfalskningsprocesser. I Düsseldorf blev en Mælkehandler Sternberg forleden idømt en Pengebøde paa 500 Mark, fordi han havde blandet 175 Dele vand i 100 Dele Mælk. Denne Dom kritiseres skarpt. Saalænge Mælkeforfalskerne slipper med Pengebøder, som kun er en Brøkdel af, hvad Forfalskningen har indbragt dem, vil Straffen ikke virke afsvækkende. der kræves derfor følelige frihedsstraffe for Mælkeforfalskningen.

Fra Provinsen

Roehøsten. (Dv.) Landmændene paa Toftlundegnen er nu i stærk Virksomhed med at faa Roerne af Jorden. Overalt ses Russerne fra Fangelejren som Hjælpere.

25.oktober 1915. Hvornår vil de gode tider komme igen? Brev fra Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, mandag d. 25.10.1915

Kære, kære Jørgen!

Ja, bedrøvet blev jeg rigtignok, da jeg i aften fik dit brev. Jeg har jo nok kunnet sige mig selv, at i Husum kunne I ikke blive ved at holde, men så håbede jeg altid, at der kunne ske et eller andet, så I kunne blive fri for at komme med. Men der sker jo ikke noget, der tyder på fred, og så er der jo ikke andet at gøre end finde sig i det, hvor svært det end er. Det gør mig så ondt, så ondt for jer, I stakler, vi herhjemme må jo ikke klage os. Men hvornår vil de gode dage da komme igen, da vi kan være sammen med vore små børn igen, for den tid kommer, det tror jeg fuldt og fast, og hvor vi så vil takke Vorherre og aldrig glemme ham. Det har vi jo vist gjort før, da vi havde det så godt.

Fru Thuesen telefonerede i aften, om vi skulle tage afsted til Husum nu en af dagene, eller vi skulle vente til lørdag. Vi blev så enige om at se tiden an, for du ville jo telefonere, hvis der skete noget. En trøst er det da, I gode kammerater kommer med hverandre, at være ene mellem lutter fremmede ville da være alt for trist, men det sker jo også….

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

24.oktober 1915. Jørgen håber Inger kan nå et sidste besøg før han sendes til fronten. Brev fra Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum, søndag d. 24.10.1915

Min kære Inger og småpiger!

Mange tak for dit brev, hvori du fortæller om Th. Ellegårds uheld. Det var jo kedeligt for Th., men jeg vil dog ikke beklage ham, for så kommer han dog ikke i felten for det første. Nu må du ikke blive bedrøvet, kære Inger, men nu bliver vi vist ikke så ret længe i Husum mere. Der skal en stor transport bort fra vort komp., ca. 80 mand, og jeg er også derimellem sammen med de fleste af mine kammerater. I lans Christiansen og Th. skal også med, så det vil blive en slem forskrækkelse for dem. De kommer i aften… Jeg er glad ved, at jeg har billedet af dig og børnene.

Vil du så komme og besøge mig på lørdag og søndag, kære Inger, for til den tid tror jeg nok, at vi er her endnu, og skulle det være, at vi skulle komme afsted før, skal jeg nok lade dig det vide pr. telefon. Men jeg tror ikke, der er fare for, at vi kommer bort i denne uge. Nu må du ikke sørge for meget, kære, vi har jo været forberedt længe på, at den tid ville komme, at vi skulle bort…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

23.oktober 1915. Der skrælles æbler og nippes hyldebær. Brev fra Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, fredag aften (poststempel 23.10.1915)

Kære Jørgen!

Det er nok ved at blive en regel, at jeg skal have et brev skrevet til dig, inden jeg går i seng, ellers synes jeg ikke, det er helt rigtig. Tak for dit brev, som jeg fik nu i aften. Det glæder mig, at du nok vil have »Nationaltidende« tilsendt, for ved du hvad, der var en tid, hvor jeg syntes, at I gik alt for meget op i det soldaterværk, men det kan vel ikke være andet, især i førstningen. Nu er I jo allerede gamle i tjenesten.

Jeg har talt med Trinne Ellegård pr. telefon i aften, og hun fortalte, at Thomas havde fået sin venstre hånd så slemt skamferet i presseren til dampmaskinen. Dr Jacobsen havde syet den sammen på otte steder, og nu havde han meget slemme smerter i den. Hun vidste jo ikke, om han skulle til Husum på søndag. Det skal han vel nok, men sådan som han var i dag, syntes hun næsten ikke, han kunne rejse…

Vil du nu huske, når du skriver, at give mig lidt besked om, hvad jeg må købe ind, og hvad der skal betales, og hvad der kan vente. Vi har vel penge til gode hos Møller? I morgen aften tænkte jeg at gå til Hauge, for Jens biir nok ikke færdig til at komme her. Jeg skal jo også have det ordnet med sygekassen. Skau havde været her i eftermiddag, det var da nu så ærgerligt, at jeg igen var ude; men han fik jo da kaffe og sad og snakkede en god time med mor. Børnene er så glad ved bedstemor, og hun strikker jo strømper til os. I dag har An-Mari været her og skåret æbler og nippet hyldebær. Paul er i Slesvig nu, han er nok puttet ind. Han og en til ville nok ikke lystre længere. Jeg skulle hilse fra Skau og fra P. Refshauge, Ausbøl, ham talte jeg med i Haderslev.

I dag var Bachmann her for at sige farvel. De rejser nu, vistnok til fronten. Han skal være feldwebelløjtnant.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

23. oktober 1915 – Ribe Stiftstidende: Russere skudt ned fra træerne i Rejsby

Mislykket flugt- – 2 russere skudt ned fra træerne.

Ved Rejsby var der i aftes et meget livligt røre, idet der foranstaltedes jagt på flygtende russere – en alt andet end opbyggelig jagt. Tre russere var flygtet fra en fangelejr ved Neumünster og på deres flugt ankommen til Tønder, hvor de blev sat fast og anbragt i arresten. Fra denne flygtede de sammen med to andre senere skyndsomt nordpå og nåede undervejs en plantage i nærheden af Rejsby, hvor de skjulte sig. Her opdagedes de i aftes, og militæret fik ordre til at gennemsøge plantagen, hvortil der desuden rekvireredes militær fra Hvidding; da toget ankom hertil ved titiden i aftes, returnerede det straks til Rejsby med militær. imidlertid havde man allerede fanget 2 af russerne og skudt to andre, som sad skjult oppe i de ikke altfor store træer, en kugle gennem hovedet. Hvorfor dette sidste var nødvendigt, er vanskeligt at forklare, da de jo dog ikke længer kunde flygte derfra.

 

Faldne

Severins enke i Agerskov har modtaget den sørgelige efterretning, at hendes søn Søren, er falden i Frankrig den 25. september, 31 år gl.

Fr. Wilhelm Herbst af Langkær ved Haderslev er falden i Vogeserne, næppe 24 år gl.; han har endnu fire brødre med i krigen.

Anton Gubi af Bevtoft er falden i Frankrig den 4. oktober, 20 år gl.

Brandt og hustru i Oksenvad har modtaget meddelelse om, at deres søn Carl er falden den 13. oktober, 24 år gl.

Snedkermester Johannes Blaske fra Løgumkloster er falden den 16. oktober i Vogeserne. Han er den femte håndværksmester her fra byen, som er falden i krigen. Han efterlader hustru og tre børn.

Andreas Chr. Petersen af Nykirke ved Tønder er 25. september falden i Argonnerne, 18 år gl.

Heinrich Brodersen fra Vestre i Ladelund sogn er falden; hans broder Johan, der tjente ved samme regiment, er falden i samme time. De var henholdsvis 20 og 24 år gammel.

I den sidste tabsliste opføres følgende nordslesvigere som faldne:

Georg Gøttschke fra Flensborg, Christian Ley fra Kegnæs, Simon Simonsen fra Fæsted, Wilhelm Lausten fra Abild, Christian ? fra Flensborg, Erik Beck fra Vonsbæk, Anton Wiuf fra Feldum ved Haderslev og Marius Nissen fra Nørre-Hjarup ved Rødekro.

Jendre Møller af Aabenraa er den 15. oktober død på lazarettet i Villy Montigny, knap 31 år gl.

Emil Juhl af Aller er den 10. oktober død på et lazaret i Rusland, næppe 21 år gammel.

Elias Lorenzen fra Gallehus ved Møgeltønder er død på et krigslazaret.

 

Sårede

Postbud Fr. Jensen fra Løgumkloster, der stammer fra Felsted, er på den vestlige slagmark bleven såret i højre lår og ligger på lazaret i Speyer ved Rhinen

I den sidste tabsliste opføres Andreas Rudolph fra Hjartbro ved Bevtoft som hårdt såret.

 

Savnede

I den sidste tabsliste opføres Adolf Christiansen fra Løgumkloster som savnet.

 

Fangenskab

Georg Tarp af Haderslev er i russisk fangenskab og har det godt.

I den sidste tabsliste meddeles, at følgende nordslesvigere er i fangenskab: Fritz Schmidt fra Flensborg, Niels Juhl fra Abterp ved Brede, Christian Mathiesen fra Lund i Tønder Amt, Marius Rasmussen fra Tornumskov, Herman Saak fra Jejsing Mark og Peter Schmidt fra Halk.

 

 

 

 

 

22. oktober 1915 – Ribe Stiftstidende: Krigens mange ofre

Tyskernes henrettelse af den engelske sygeplejerske Frk. Carell

Pressebureauet har offentliggjort en meddelelse  fra den amerikanske ambassadør i London med vedlagt rapport fra den amerikanske legation i Bryssel(Bruxelles) om dommen over den britiske sygeplejerske Frk. Carell for at have skjult soldater af de allieredes hære, at have vist falskhed og at have været spotsk over for de tyske myndigheder, der undlod at opfylde deres løfte om at holde den amerikanske legation i Bryssel underrettet om dagens udvikling.

Tyskerne gjorde alt, for at skjule dommen og dens øjeblikkelige fuldbyrdelse for legationen, der, da den uofficielt fik budskab herom; gjorde alt, hvad der stod i dens magt for at opnå en udsættelse, hvilket dog ikke lykkedes…..

21.oktober 1915. Når en soldats bror er gået over grænsen kan han ikke få orlov. Brev fra Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

(Siden sidste brev er det lykkedes for Jørgen Friis at komme hjem på orlov. Efter orloven begynder hverdagen igen. Dele af bataljonen gøres transportklar, derfor er Inger Friis’ næste besøg i Husum måske det sidste, før Jørgen Friis afgår til fronten.)

 

(Poststempel: Husum 21.10.1915)

Kære Inger …

Jørgen Lindberg, Hans Højer og jeg gik så en lille tur ud igennem Rodemis. Det er meget smukt derude, og vi havde meget at tale med hinanden om. H. Højer er jo fra Astrup og har været her siden maj. Han kan ikke få orlov, da hans bror er gået over grænsen, og det er meget kedeligt for ham. Han er et meget flinkt menneske og er jo af samme mening som vi, så vi kan godt sympatisere med hinanden. Nu er jeg så havnet her i Petersens gæstgivergård, som du jo nok kan se på papiret. Her vil jeg spise til aften, da jeg ikke har lyst til at komme hjem i kasernen og til selv at smøre mad. I dag har vi også fået lønning, så nu er jeg ved mønten. Det gav ialt 3 M 80 pf, men det vil svinde slemt i pengene til aftensmaden, de skulle jo ellers vare i 10 dage… Det er jo gået hurtigt med at få roerne taget op og kørt hjem. Det er godt, at det arbejde så er besørget. Vil du ikke nok bede karlene om at få runkelroerne dækket med halm og jord, for det vil vist snart til at fryse. Sidste år fik vi en del roer fordærvet på grund af frosten, det måtte ikke gerne ske i år…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

21. oktober 1915. Ribe Stiftstidende: Enkelte sårede er blevet udvekslet

Faldne

I de sidste prøjsiske tabslister opføres som savnede:

Jens Iversen fra Sejerslev, Heinrich Schwarz fra Toftlund, Hans Blom fra Burkal. Peter Hejsel fra Kassø i Aabenraa Amt, Theodor Petersen fra Rugbjerg Mark ved Øster Løgum, Hans Jørgensen fra Mommark, Emil Callesen fra Flensborg, Johan Lund fra Skrydstrup, Christ. Mikkelsen fra Lunderup ved Rødekro, Andreas Lorenzen fra Kravlund og Andreas Andersen fra Flensborg.

Peter Nissen og hustru i Over Jerstal kro har modtaget budskab om, at deres søn Marius 20. september er falden ved Düneburg i Rusland, 20 år gl.

Landmand Hans Juhl på Hoptrup Mark har fået meddelelse om, at hans ældste søn, Jes Juhl, den 6. oktober var falden i Frankrig.

Bankassistent Knudsen fra Haderslev er falden i Frankrig.

I de sidste prøjsiske tabslister opføres følgende nordslesvigere som faldne:

Christian Jensen fra Ravsted, Alfred Petersen 10. fra Nørre Løgum, Richard Thomsen fra Bjerndrup i Aabenraa Amt, Hans Petersen fra Skovbøl i Felsted sogn, Christian Otzen fra Sottrup i Sundeved, Peter Asmussen fra Kors ved Flensborg, Christians Hansen fra Flensborg,  Andreas Schwarz fra Blans i Sundeved og Hans Paulsen fra Notmarkskov på Als, Johannes Andresen fra Flensborg, Peter Bind fra Kestrup ved Toftlund, Th. Petersen fra Flensborg, Andreas Hansen fra Kravlund ved Tinglev, Wilhelm Hansen fra Tinglev og Nis Jessen fra Brunde.

Chr. Brik fra Toftlund, der var bleven såret af en granatsplint, er død af sine sår på et lazaret i Frankrig.

Sårede

Niels Toft fra Øster Løgum, Christian Tyrol fra Gråsten. Desuden meddeles, at Thomas Thomsen fra Bredebro ikke er falden, men såret.

Fangenskab

En søn af arbejdsmand Hansen i Sønderborg er i russisk fangenskab i Sibirien.

Gårdejer Chr. Jørgensen på Broballemark på Als har fået meddelelse om, at sønnen er i russisk fangenskab.

Hans Jørgensen fra Skodborg, der hidtil har været opført som let såret, er såret og i fangenskab.

Hans Nikolaj Carstensen fra Balsbøl der siden den 6. juni i år havde været i fangenskab i Belle Isle Sur Mere, er udvekslet og nu i Sønderborg.

Endvidere er Peter Nik. Theodor Hansen, der siden den 9. september i fjor havde været i fangenskab i Chateau Thierry, nu i Flensborg.

19. oktober 1915 – Ribe Stiftstidende: Ingen snapse mere på banegårdene

Ingen snapse mere på banegårdene

Chefen for felt-jernbanevæsnet har forbudt salget af snaps af enhver art i banegårdsrestaurationer. Det er ikke alene forbudt at sælge til militærtransporter og soldater, men også til officerer osv. samt til civilpersoner.

Faldne

Thomsen og hustru i Felsted har modtaget budskab om, at deres søn Christian er falden i Rusland.

Hjuler Mathias Burhøj fra Tandslet på Als er den 17. september falden i Rusland, 28 år gl.

Murermester Peter Andersen fra Asserballe er den 18. september falden i Rusland, 32 år gl.

Søn af enke Anne Katrine Hansen i Himmark på Als, Hans Hulvej Petersen, er den 17. september falden ved Grodno, 27 år gammel.

Søn af enke Sophie Refshauge i Sillerup ved Fjelstrup, Christian, er falden i Rusland den 2. august.

En søn af Lorens Friis og hustru i Flensborg, Hans Friis, er 5. oktober falden på den vestlige krigsskueplads, 20 år gl.

Slagter Herman Chr. Wilhelmsen fra Flensborg er falden på den østlige krigsskueplads, 30 år gl. Han efterlader enke og en datter.

I de sidste tabslister opføres følgende nordslesvigere som faldne:

Johannes Erichsen fra Vollerup ved Branderup, Peter Petersen fra Borrig ved Bredebro, Chr. Petersen fra Korntved ved Tønder, Jepsen fra Kampen på Sild, Karl ? fra Hejsager ved Øsby, Laurids Fogh fra Nustrup, Niels Hansen 4. fra Lunding ved Haderslev, Hans Tomsen 3. fra Flensborg, Christian Hansen fra Bollerup på Als, Hans Madsen fra Felstedskov, Hans Jessen fra Perbøl ved Bolderslev, Hans Nissen 3. fra Skælbæk ved Tinglev, Christian Berg fra Anslet ved Fjelstrup, Christian Andresen fra Sebbelev på Als, underofficer Sivert Jacobsen fra Brarup Mark, gefr. Mathias Mygind fra Øster Lindet, Lorens Jürgensen fra Grelsbøl ved Sønder Løgum, Etlay Block fra Sønder Løgum, Jacob Nissen fra Flensborg, underofficer Adolf Paulsen fra Banderup ved Flensborg og Peter Christian Johansen fra Højer.

Peter Roth i Felsted er død på lazaret.

Hans Knude fra Strandelhjørn ved Bevtoft er død i fangenskab.

Asmus Jacobsen af Bovrup er falden i Rusland den 13. august, 25 år gammel.

Schultz og hustru i Sanderup ved Fol har modtaget efterretning om, at deres søn Christian Th. Schultz er falden i Frankrig den 24. september, 34 år gl.

Snedker Asmus Bendorff, søn af handelsmand F. Bendorff i Løgumkloster, er den 23. september falden ved østfronten. Den gamle Bendorff har endnu 5 sønner og 1 svigersøn ved fanerne.

Landmand Hugo Bahnsen, eneste søn af tidligere pastor B. i Karlum, er falden på den østlige krigsskueplads.

I de sidste prøjsiske tabslister opføres følgende nordslesvigere som faldne:

Mathias Nielsen fra Rørkær ved Tønder, Christian Tychsen fra Kors ved Flensborg, Cornelius Lorenzen fra Søgård i Aabenraa Amt, Alfred Hansen fra Flensborg og Johannes Rachsbers fra Flensborg samt Johan Hansen 3. fra lazaret.

Sårede

I de sidste tabslister opføres som hårdt sårede:

Hans Hansen fra Majbøl på Als, Karl Drehn fra Visby, Hans Halvorsen fra Haderslev, Lorens Thomsen fra Sprakebøl i Tønder Amt og officers-stedfortræder Hans Hansen fra Hjerpsted.

Endvidere er Otto Rasmussen fra Gramby bleven såret i Frankrig.

Gårdejer Hans Thomsen fra Damkobbel på Kegnæs ventes i disse dage på sygehus i Sønderborg.

 

Savnede

Søn af Garver Andersen i Haderslev, Wilhelm A. er savnet.

 

 

16. oktober 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, Saarede og indførelse af Sødmælkskort

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Smaabanearbejder Vilhelm Rasmussen fra Løjt Kirkeby er ifølge meddelelse fra hans Kompagni den 22. September falden under et Stormangreb i Rusland. Han efterlader Enke og 2 smaa Børn.

I Onsdags indløb ifølge “Dbp.” den sørgelige Efterretning, at Hjulmager Lorens Jakobsen fra Stenderup i Sundeved er falden i Rusland. Han efterlader sig Hustru og Børn. En Svoger til ham døde for et Par Uger siden paa et Lasaret.

Andreas Hansen fra Skelde, Søn af Jes Peter Hansen i Midtskov, er falden i Rusland den 27. September. En Mindegudstjeneste for ham afholdes Søndag den 7. November om Eftermiddagen Kl. 2½ i Broager Kirke.

Tømrer Oliver Schmidt fra Haderslev er den 16. Juli falden i Rusland, 30 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og 4 Børn. der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham i morgen, Søndag, Eftermiddag kl. 5 i frue Kirke i Haderslev.

Gaardejer Christian Finnemann i Hundebøl ved Rødding, der har 2 Sønner med i krigen, fik Torsdags et Brevkort, han havde skrevet til sin yngste Søn Nis, der i Foraaret indkaldtes som Rekrut og senere kom til Rusland, tilbage med Paaskriften “falden.” Af denne Efterretning fremkaldte dyb Sorg i Hjemmet behøver vel næppe at tilføjes. – Den ældste Søn er med i Frankrig.

Carl Peters, Søn af Landmand Carl Peters i Vesterland paa Sild, er ifølge “T-Ztg.” falden under et Stormangreb ved Vestfronten, 22 Aar gammel.

Enke Marie Outzen ved Svinetorvet i Tønder har modtaget Meddelelse om, at hendes yngste Søn, maler Magnus Outzen, er falden paa den østlige Krigsskueplads. Han blev kun 20 Aar gammel. Enke Outzen har endnu en Søn og to Svigersønner med i Felten.

Mejerist Johan Karl Jens, Søn af C. Johs. Jens i Flensborg, er falden under den sidste Tids Kampe i Champagne.

Arkitekt Karl Timmermann fra Flensborg, Holm 7, der tjente som Løjtnant og Kompagnifører ved et Infanteriregiment, er falden paa den østlige krigsskueplads, 32 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Fisker Thomas Thomsen fra Hostrupskov ved Aabenraa er ifølge Meddelelse til hans Forældre den 7. Juli afgaaet ved Døden paa et reserve-Hospital i Halicz i Galicien og bleven jordfæstet paa den derværende katolske Kirkegaard. Thomas Thomsen har været savnet siden først i Juli; alle Efterforskninger efter ham har været forgæves, indtil hans Forældre i Dag modtog den sørgelige Efterretning fra Krigsministeriet.

Hans Paulsen, søn af Edvard Paulsen i Ullumbjerg ved Sønder Løgum, er den 4. Oktober afgaaet ved Døden efter at være bleven haardt saaret i kampene i Champagne 2 Dage i Forvejen.

Saarede.
Paul Jørgensen, Søn af Murer Peter Jørgensen i Løjtkirkeby, er ved Østfronten bleven saaret i den ene Arm. Han er bleven indlagt paa et Lasaret i Osterrode i Østpreussen.

Claus Lausten fra Fol er bleven let saaret i Baghovedet af et Strejfskud. Den unge Mand har i kort Tid deltaget i Kampene i Kurland og ligger nu paa et Lasaret i Tilsit.

Carl Timmerman og Hustru i Allerup fik i Gaar Underretning fra deres Søn, Hans Timmerman, at han under Kampene i Frankrig er bleven saaret i venstre Fod af en Granatsplint.

Ligeledes har Skomagermester Birk i Toftlund faaet Underretning om, at hans Søn, Christian Birk, er bleven saaret af en Granatsplint i den ene Arm.
Arbejdsmand Peter Lyck i Rurup har faaet Meddelelse om, at hans eneste Søn der ligeledes er med i Frankrig, er blevet saaret af en Granatsplint.

Savnet.
En Søn af M.M. Møller fra Stormklokken i Haderslev, der har været med i kampene i Champagne, har ifølge “S.G.” været savnet siden den 25. September.

En anden Søn af Møller, der for længere Tid siden ved Østfronten blev saaret af et Shrapnelskud i højre Overarm, ligger paa et Lasaret i Berlin.

Hjemme paa Orlov.
Bogbinder Georg Kempf fra Kirkegaardsvejen i Aabenraa kom i Gaar hjem fra krigsskuepladsen i Rusland paa en 14 Dages Orlov.

Underofficer Toftmann fra Storegade 68 i Haderslev har faaet Orlov i 5 Uger. Toftmann ligger ifølge “Dv.” ved Landstormen i Galicien.

Fra Provinsen.

Sødmælkskort. Borgmesteren i Haderslev bekendtgør, at der af hensyn til Smaabørnene vil blive uddelt Sødmælkskort i Raadstue Nr. 10. De gælder for en Maaned og maa fornyes i Raadhuset. Enhver, som faar et saadant Kort, og det faar kun de Familier, der har spæde Børn, er berettiget til at faa en Liter Sødmælk dagligt. Borgmesteren haaber, at Byens Borgere af Hensyn til Pattebørnsplejen vil rette sig efter denne Ordning.

15. oktober 1915. Faldne, Saarede og hjemme paa Orlov

Dagen nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Lorens Jacobsen i Bovrup har nu faaet Vished om, at hans Søn Asmus er falden i Rusland den 13. August. Den Faldne blev 25 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Torsdag de 21. Oktober om Eftermiddagen Klokken 3 i Varnæs Kirke.

Heinrich Glüsing fra Sønderborg er den 3. Oktober falden i Rusland, 33 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og 6 Børn.

Købmand Axel Biehl, eneste Søn af tidligere Købmand August Biehl i Haderslev, er den 17. September falden under Kampene i Rusland, 30 Aar gammel. Den unge Biehl var før sin Indkaldelse bosat i Hamborg.

M. Schultz og Hustru, født Christesen, i Ganderup ved Fol, har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres ældste Søn, Christian Thermansen Schultz, er falden i Frankrig den 24. September. Han blev 34 Aar gammel. En Mindegudstjeneste for ham agtes afholdt Torsdag den 21 Oktober om Eftermiddagen Klokken 2 i Fol Kirke.

Snedker Asmus Bendorff, Søn af Handelsmand I. Bendorff i Løgumkloster, er den 23. September falden ved Østfronten. Den gamle Bendorff har ifølge “Fl.N.” endnu 5 Sønner og 1 Svigersøn ved Fanerne.

Hans Klein, Søn af C.M. Klein i Venningsted paa Sild, er falden i en alder er kun 20 Aar.

Georg Stallbaum, Stedsøn af Skomagermester W. Nagel i Vesterland paa Sild, er ligeledes falden, 22 Aar gammel.

Fritz Stapelfeldt og Hustru, født Petersen i Flensborg har faaet Meddelelse om, at deres Søn Fritz den 13. September er falden paa den østlige Krigsskueplads, 25 Aar gammel.

Landmand Hugo Bahnsen, eneste Søn af tidligere Pastor Bahnsen i Karlum, er falden paa den østlige Krigsskueplads. Pastor Bahnsen har allerede før Krigen mistet to Sønner, der studerede.

Døde paa Lasaret.
Toll. Bjørnskov og Hustru i Harres ved Brede har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Thomas den 7. Oktober er afgaaet ved Døden paa Lasarettet i Brieg i en Alder af næppe 22 Aar. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Onsdag den 20. Oktober om Eftermiddagen Kl. 3 i Brede Kirke.

Hugo Mensing fra Flensborg er den 10. Oktober død paa Lasarettet i Würzburg som Følge af Saar, han havde faaet paa den vestlige Krigsskueplads. han blev rigelig 26 Aar gammel.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Marius Jørgensen (uden Angivelse af Fødested eller Bopæl) er død af Sygdom paa et Krigslasaret, og at Iver Jørgensen fra Løgumkloster, der hidtil var været opført som saaret, er død paa et Feltlasaret.

Saarede.
Landmand Laurids Lausen fra Sønderby paa Kajnæs, der har været med i Kampen mod Øst, er ifølge “Dbp.” bleven saaret i begge Arme.

Forstærkningsreservist L. Kræmer fra Asserballeskov paa Als, der deltog i Krigen paa vestfronten, er ifølge “Fl.Av.” i den senere Tids heftige Kampe bleven saaret af en Haandgranat i Benet og ligger nu paa et Lasaret i Heidelberg.

Hans Dominikussen fra Uldbjerg ved Nordborg er ifølge “S.Z.” bleven let saaret. Han blev for længere Tids siden dekoreret med jernkorset.

Underofficer i Garden Andreas Justi, Søn af Postkonduktør Justi i Haderslev, er i Frankrig bleven saaret over Øjet af en Granatsplint. den 20-aarige Mand ligger ifølge “Dv.” nu i et Feltlasaret.

Otto Genz fra Gram, der er med i Krigen i Frankrig, er bleven temmelig haardt saaret i Munden af en Geværkugle.

Endvidere er Otto Rasmussen fra Gramby bleven saaret nede i Frankrig; han blev ramt af en Granatsplint i det ene Laar.

Paa Lasaret.
Gaardejer Hans Thomsen fra Damkobbel paa Kajnæs, der har været med i Øst og i den senere Tid har ligget syg paa et Lasaret i Vestfalen, ventes  ifølge “Dbp.” i disse Dage til Sønderborg Sygehus.

Savnede.
Garver Andersen i Badstuegade i Haderslev har i gaar fra Kompagniet modtaget Brev om, at hans 20 Aar gamle Søn, Vilhelm, er savnet. Brevet er dateret den 30. September. Vilhelm Andersen blev ifølge “Dv.” indkaldt som rekrut i Maj, blev uddannet i Haderslev og blev sendt til fronten i August. Man haaber, han er falden i Fangenskab.

I Fangenskab.
Arbejdsmand Hansen i Jernbanegade i Sønderborg har faaet Meddelelse fra Sønnen, der har været savnet siden sidste efteraar. Han er i russisk Fangenskab i Sibirien. Man kan forstaa, at Glæden var stor, da der endelig kom Livstegn fra den længe savnede Søn.

Gennem Røde Kors er der i disse dage til gaardejer Chr. Jørgensen paa Broballemark paa Als, kommen Meddelelse om, at Sønnen, der har været savnet siden i Slutningen af August, er i russisk Fangenskab. Nogen Efterretning fra Sønnen selv har Forældrene ifølge “Dbp.” endnu ikke faaet, saa man forstaar, at deres skrækkelige Uvished óm hans Skæbne er bleven afløst af stor Glæde. –  Den unge Jørgensen skal være sammen med flere unge Mænd fra Als Nørreherred, som forsvandt samtidig.

Fra Købmændene Joh. Meesenburg og Wenel samt Bonbonfabrikant A. Petersen fra Flensborg, der har været savnede i længere Tid, er det ifølge “Fl.N.” nu kommet Efterretning til deres Paarørende om, at de usaarede befinder sig i russisk Fangenskab.

Ejeren af Kafé “Blücher” i Flensborg, Woest, der var med i kampene i Galicien, har i længere Tid været savnet. I Gaar har hans Hustru ifølge “Fl.N.Z.” modtaget et kort fra ham med Meddelelsen om, at han er i russisk Fangenskab. Sammen med ham er Kapelmester Asendorf og Købmand Harry Gross fra Flensborg. De har det alle tre godt.

I den sidste Tabsliste meddeles, at Hans Jørgensen fra Skodborg, der hidtil har været opført som let saaret, er saaret og i Fangenskab.

Hjemme paa Orlov.
Maler August Fynsk, Søn af Politibetjent Fynsk i Aabenraa, der for nogen Tid siden i Rusland blev saaret af et Skud i det ene ben, kom i Gaar Aftes uventet hjem paa en 14. Dages rekreations-Orlov.

Degn og Lærer Schacht fra Vonsbæk, der den 10. August i Aar blev let saaret ved Narev i Rusland af et Skud i den venstre Underarm, er ifølge “S.Gr.” kommen hjem paa den 12 Dages Orlov.

Murer Holm fra Storegade i Haderslev, der i September blev saaret under Kampene i øst og har ligget paa Lasaret siden, er ifølge “Dv.” i Foregaars kommen hjem paa en 14 Dages Orlov. Holm har været med siden Krigens Begyndelse.

Fra Provinsen.

En russisk Fange, der i nogen Tid har hjulpet ved Landbrugsarbejdet i Gram-egnen, fik forleden under Tærskningen den ene Fod saa slemt knust, at den maatte amputeres. Han er i disse Dage afgaaet ved Døden paa Gram Sygehus og blev jordfæstet i Gaar.

14. oktober 1915. Faldne, Saarede – og kvindelige Postbude i Frifelt!

Dagens nyt fra Hjemdal.
(I denne udgave af avisen, der findes på Aabenraa Bibliotek, er blækket flere steder udtværet, hvilket gør den svær at læse. Vi beklager eventuelle fejl.)

Fra Felten.

Faldne.
L. Thomsen og Hustru i Felsted har modtaget det Sorgens Budskab, at deres Søn Christian er falden i Rusland den 28. September. Den Faldne, der kun havde været ved (ulæseligt, sværten i avisen er udtværet, red. ) 8 Uger, blev ikke mere en godt 20 Aar gammel.

Hjuler Mathias Burhøj fra Tandsryd paa Als er den 17. September falden i Rusland i sit 26. Leveaar. En Sørgegudstjeneste vil blive afholdt paa Søndag Formiddag Kl. 9½ i Tandslet Kirke.

Cecilie Andersen fra Asserballe Station paa Als har i disse Dage fra en Feldwebel faaet meddelelse om, at hendes mand Peter Andersen den 13. September er falden i Rusland, ramt af en Kugle i Hovedet. En Sørgegudstjeneste for ham er bekendt til Søndag den 24. Oktober i Asserballe Kirke.

Enke Anne Katrine Hansen i Himmark paa Als har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Søn, Hans Hulvei Petersen, den 17. September er falden i Slaget ved Grodno. Han blev 27 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 17. Oktober om Eftermiddagen Kl. 3 i Svenstrup Kirke.

Typograf Karl Griesbacher, der indtil kort før krigens Udbrud var beskæftiget i Haderslev, er falden den 24. September, 20 Aar gammel.

Enke Sophie Refshauge i Sillerup ved Fjelstrup meddeler, at hendes Søn Christian er falden i Rusland den 2. August.

Arbejdsmand Carsten Petersen fra Holt ved Medelby er ifølge “Fl.N.” falden paa Slagmarken.

Heinrich Burmeister, en Søn af Snedker Otto Burmeister i Nørre Haksted, er falden paa den østlige Krigsskueplads. En Broder til ham har allerede for nogen Tid siden lidt samme Skæbne.

Lorens Friis og Hustru, født Hansen, i Flensborg, Terrassegade 9, har modtaget Meddelelse om, at deres Søn Hans den 5. Oktober er falden paa den vestlige Krigsskueplads, ramt af et Artilleri-Projektil. Den Faldne blev kun 30 Aar gammel.

Slagter Herman Chr. Wilhelmsen fra Flensborg, Sandberg 21, er den 16. September falden paa den østlige Krigsskueplads, 39 Aar gammel. Han efterlader sig Enke og en Datter.

Døde paa Lasaret.
Peter Roth, Søn af Rentier Joh. Roth i Felsted, der for nogen Tid siden blev haardt saaret i Galicien, er nu, efter hvad der meddeles til hans Paarørende, Bukket under for siden Saar. Roth var ifølge “A.T.” gift.
I de sidste Tabslister meddeles, at Helmuth Løhøffel v. Løwensprung fra Flensborg og Christian Sørensen fra Lundsgaards Mark i Sundeved er død paa lasaret som Følge af deres Saar.

Død i Fangenskab.
Ifølge den sidste Tabsliste er Hans Knude fra Strandelhjørn ved Bevtoft død i Fangenskab.

Paa Lasaret.
Fru Renkwitz i Haderslev har fra et Lasaret ved Østfronten faaet Meddelelse om, at hendes Mand, der for nogen Tid siden blev haardt saaret, er saa lidende, at hun maatte rejse afsted derhen straks, hvis hun vilde se ham endnu engang. Renkwitz har ifølge “S.Gr.” været saaret én Gang før.

Peter Schmidt, yngste Søn af Enke Magdalene Schmidt i Tiset ved Gram, der har været med ved fronten helt fra Krigens Begyndelse af, og som for nogen Tid siden blev saaret i Frankrig af et Skud i den ene Arm, ligger for Tiden paa Lasaret i Slesvig, men er nu saa vidt helbredet, at han formenes snart at skulle til Fronten igen. Han har flere Gange søgt om Hjemlov, men denne er hidtil bleven ham nægtet. Imidlertid antages det, at den nu vil blive bevilget, da hans Moder for Øjeblikket ligger meget syg.

Savnede.
“S.Ztg.” meddeler, at købmand Paul Schults Paarørende i Sønderborg endnu ikke har hørt fra ham. Det formodes, at han er falden i russisk Fangenskab sammen med Købmand V. Birkedal og Gaardejer Hans Hansen i Oksbøl.
Breve til Gaardejer Chr. Duus paa Lysholm paa Als, der har været med siden krigens Begyndelse, er iflg. “Dbp.” siden i Mandags komne tilbage med Paaskrift “savnet”. For nogen Tid siden var Duus hjemme paa Orlov, da hans Hustru var død, medens han var ved fronten.

Om Vognmand C. Christiansen fra Nørre-Haksted, der i længere Tid har været savnet, har man endnu stadig slet ingen Efterretning faaet.

I Fangenskab.
Kontormedhjælper Rasmussen fra Søndergade i Haderslev, der i nogen Tid har været savnet, her nu skrevet hjem, at han befinder sig i russisk Fangenskab.

I Gaar modtog Bygmester Høghs Hustru i Toftlund Meddelelse fra sin Mand om, at han siden 30. August i Aar befinder sig i russisk Fangenskab og har det godt. Høgh beder i Brevet at meddele Slagter Schwartz i Toftlund, at deres Søn ligeledes er i russisk Fangenskab. Begge to har været opførte i tabslisterne som savnede.

Et glædeligt Budskab har ifølge flensborgske Blade opvarter Walter Lahns Hustru i Flensborg modtaget. For nogle Ugers siden meddeltes det hende, at hendes Mand var falden paa den østlige Krigsskueplads; nu har hun imidlertid faaet et Kort fra sin Mand, der befinder sig i russisk Fangenskab og for Tiden ligger paa et Lasaret i Moskva.

Fire Brødre.
I Reservelasaret 6 i Altona-Bahrenfeld afgik fornylig Marius Ravn fra Haderslev ved Døden som Følge af en Lungelidelse. Han var den 17. Oktober i Fjor falden i fransk Fangenskab, men kom ved den første Udveksling af krigsfanger tilbage. Han var ifølge “S.Gr.” den yngste af 4 Brødre i Felten. Af de 3 andre har reservist Jokum Ravn været saaret 2 Gange i Frankrig og er atter nu i Felten. Landstormmand Mads Ravn blev i Marts Maaned indkaldt som Rekrut, rykkede de 1. Juni i Felten, blev i begyndelse af August saaret i Rusland og er for Tiden hjemme paa Orlov. Den fjerde og ældste Broder, Niels Ravn er paa Vejen til Østfronten.

Hjemme paa Orlov.
Jørgen Johansen fra Tumbøl i Felsted Sogn, der bliver uddannet som Landstormand, er ifølge “A.T.” for Tiden hjemme paa Orlov.
Sadelmager Godske Hansen fra Toftlund er 14 Dage hjemme paa Orlov; han er Landstormmand og bliver uddannet i Slesvig.
Gartner Hansen fra Gram, der deltager i Krigen i Rusland, er kommen hjem paa Orlov til 1. November.
Ligeledes er Henrik Lindahl fra Gram kommen hjem paa Orlov i 8 Dage.
En Søn af Enke Magdalene Schmidt i Tiset, der er indkaldt som Landeværnsmand og ligger i Flensborg, er for Tiden hjemme paa en 14 Dages Orlov.
Lærer. M. Petersen fra Tønder, der ligger ved Garde-Kyrasserne i Berlin, er ifølge “V.T.” i disse Dage hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Kvindelige Postbude. I denne Tid, da der kniber med at faa Mænd til at besørge Postgangen, har Kvinderne flere Steder faaet Lov til at besørge den. Fra Frifelt Postagentur udbærer to Kvinder nu Postsagerne hver Dag i det omkringliggende Distrikt. Da Vejene over heden er ret lange, er det et besværligt Arbejde, de har paataget sig.

Forhøjede Mælkepriser. (Dv.) Mejeriet i Rødding har forhøjet Prisen paa Sødmælk med 5 Penning pr. Liter, saa Mælken nu koster 20 Penning pr. Liter. Skummet Mælk og Kærnemælk, som før kostede 5 Penning pr. Liter, koster nu 6 Penning pr. Liter.

13. oktober 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, Saarede og hjemme paa Orlov

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Fronten.

Faldne.
Hans Christian Jensen og Hustru i Seggelund ved Kristiansfelt har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres eneste Søn, Peter Petersen Jensen, er falden under et Stormangreb i Rusland den 17. September. Han blev 26 Aar gammel. En Mindegudstjeneste agtes afholdt Torsdagen den 19. Oktober om Eftermiddagen Klokken 2½ i Tyrstrup Kirke.

Ifølge Meddelelse fra en kammerat er landmand Thomas Christensen, Søn af Gaardejer Niels Christensen i Stenderup ved Rødding, der deltog i Krigen i Frankrig som Infanterist, for nyligt falden under en Kamp med Haandgranater.

Købmand A.H. Petersen i Løgumkloster er falden paa den østlige Krigsskueplads den 24. September. For den Faldne, der blev 25 Aar gammel, holdes der en Sørgegudstjeneste Onsdag Aften den 20. Oktober i Missionshuset.

Forleden har Uldvarefabrikant O.R. Amstrup og Hustru i Højer ifølge “V.T.” modtaget Budskabet om, at deres eneste Søn Jens er falden paa Valpladsen i Rusland. Jens Amstrup hørte til de saakaldte Hjemløse, men meldte sig sidste Efteraar frivilligt og blev antagen. Efter den sædvanlige Uddannelsestid kom han til Rusland, hvor han altsaa nu har fundet Døden – Jens Amstrup var efter manges Udsagn en sjælden brav og dygtig ung Mand, sine Forældres Haab og Glæde.

Mathias Nissen i Brarup har ifølge “V.T.” modtaget det Sorgens Budskab, at hans eneste Søn, Jakob Nissen er falden i kampene ved Vilna.

Baadebygger Johannes Sørensen fra Flensborg er den 22. September falden under en træfning paa den østlige Krigsskueplads i en Alder af 24 Aar.

Jørgen Petersen og Hustru, født Iversen i Flensborg, Stiftgade 7, har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Jørgen er falden paa den østlige Krigsskueplads under et Stormangreb den 16. September. Han blev kun 21 Aar gammel.

Død paa Lasaret.
Enke Marie Jepsen i Flensborg, Mariegade 38, har modtaget den sørgelige Meddelelse, at hendes Søn Lorens er død af Blodgang paa Krigslasarettet i Grodsno. Han blev 19 Aar gammel.

Saarede.
Gaardejer J. Steffensen i Pøl ved Nordborg modtog ifølge “Dbp.” i Søndags Meddelelse fra vestfronten, at hans Søn var bleven let saaret for anden Gang og ført til et Lasaret.

Enke Jørgensen i Smedegade i Haderslev har faaet Meddelelse fra sin Søn, Kontorist Andreas Tørring Jørgensen, at han er bleven saaret i det venstre Øje af en Granatsplint. Synet vil han desværre komme til at miste. Lægen mente dog nok, at han kunde beholde Øjet- Jørgensen ligger ifølge “Mdm.” paa et Krigslasaret i Frankrig.

Fotograf Deertz fra Haderslev er ifølge “S.Gr.” under Kampene i Flandern bleven saaret af et Skud i de ene Knæskal.

Landmand Peter Olesen, Søn af Chr. Frederik Olesen i Rødding, der sidste Efteraar blev indkaldt som Rekrut ved Infanteriet og deltager i Kampene i Frankrig, er, ifølge meddelelse til Hjemmet fra hans ven og Kammerat, Smed Johan Lindberg fra Rødding, bleven saaret under en kamp med Haandgranater. Dog menes hans Saar ikke at være livsfarlige.

I Fangenskab.
Familien Dalberg i Sønderborg, Hotel “Hohenzollern” har ifølge “S.Z.” modtaget den glædelige Efterretning, at deres Søn, der allerede officielt var bleven erklæret for død, befinder sig som saaret i russisk Fangenskab. Han har selv skrevet hjem.

Musketer Jørgen Bork, Søn af Rentier Peter Bork i Hoptrup, har ifølge “Dv.” meddelt sin Fader, at han er falden i russisk Fangenskab, er sund og rask og har det godt. Kortet er skrevet den 16. September. – Som meddelt, har han været savnet siden Slaget ved Tarnopol de 13. September.

Rico Petersen fra Flensborg, St. Jørgensgade 10, er den 25. September falden paa den østlige Krigsskueplads, næppe 23 Aar gammel.

Christian Hansen en Søn af Johannes Hansen i Flensborg, Adelbygade 37, er den 10. September falden i Rusland i en Alder er næppe 23 Aar.

Tilskadekommen.
Ernst Henning, Søn af Enke Henning Sildegade i Aabenraa, blev forleden paa Krigsskuepladsen i Frankrig ramt af et nedfaldende Stykke træ og derved forslaaet saa slemt, at han maatte paa Lasaret. Han er nu kommen godt paa Sygehuset i Aabenraa.

Tilbage til Lasarettet.
Hans Nissen, Søn af rentier Nis Nissen i Nordborg, er efter fem Ugers Hjemlov atter rejst tilbage til Lasarettet i Münster, hvortil han blev sendt efter at være bleven saaret. Hans skal ifølge “Fl.Av.” nu have en Granatsplint i Kinden taget ud.

Hjemme paa Orlov.
Arbejdsmand Niels Bruhn fra Aabenraa, der har været indkaldt siden Krigens begyndelse og i lang Tid laa i Skyttegravene i Franskrig, indtil han blev syg og kom paa et Lasaret i Vestfalen, er for Tiden hjemme paa Rekreations-Orlov.

Landmand Peder Lej fra Damkobbel paa Kajnæs, der siden Krigens Begyndelse har ligget paa Østfronten og ikke har været hjemme før, er ifølge “Dbp.” nu kommen hjem paa en 5 Ugers Orlov.

Postbud Carsten Carstensen fra Moltrupvej i Haderslev er ifølge Dv.” i Søndags kommen hjem paa 11 Dages Orlov. Han har, som meddelt, faaet Jernkorset for udvist Tapperhed i Rusland. Carstensen har været med i Krigen siden dens Begyndelse.

Gaardejer Gunde Wind fra Gastrupgaarde ved Rødding, der er indkaldt som ikke uddannet Landstormmand og ligger i Lybæk, er i denne Tid hjemme paa 3 Ugers Orlov.

Cementstensfabrikant Adolf Ehlers fra Rødding, der som gammel Landstormmand gør Vagttjeneste ved Fangebevogtningen i Meklenborg, er for Tiden hjemme paa en kort Orlov.

Gaardejer Nis Roos paa Brændstrup mark, der som Reservist ved Gardeinfanteriet har deltaget i Krigen saavel i Frankrig som Rusland lige siden Begyndelsen i Fjor, og har deltaget i mange haarde Kampe, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Difteritis paa Kajnæs. (Dbp.) For anden Gang i Sommer har Difteritis hjemsøgt forskellige Familier paa Kajnæs. Lykkeligvis har Smitten ingen Ofte krævet, derimod har det hos adskillige af de Angrebne maatte foretages Operationer. Bredsten Skolen har været lukket, men er nu atter bleven aabnet.

Udmærkelse. (S.Z.) Pioner Clausen, Søn af Aftægtsmand Jacob Clausen i Ketting, har paa den vestlige Krigsskueplads erhvervet sig den württenbergske Fortjenstorden for Tapperhed og Troskab. Han staar nu ved en Minekasterafdeling.

12. oktober 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, sårede og efterlyste

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Togfører Hans Piecknick fra Aabenraa, der tjente som Vice-Feldtwebel ved Vestfronten og har været savnet i et Aar, er nu bleven fundet som Lig i Bois Brulé i Frankrig. Den 10. Oktober i Fjor havde han ifølge “A.T.” skrevet det sidste Brev, og den 10. Oktober i Aar fik han hans Hustru Efterretningen om hans Død. Piecknick var Indehaver af Jernkorset af 2. Kl. og af det bajerske Militærfortjenestkors af 2. Klasse med Sværd.

Heinrich Lass fra Vollerup paa Als er den 11. September falden i Rusland i en Alder af 32 Aar. Der er Sørgegudstjeneste den 17. Oktober om Eftermiddagen Klokken 3 i Ulkebøl Kirke.

Landmand Otto Mahler fra Vandlingvej i Haderslev er falden paa den østlige Krigsskueplads. Han efterlader sig ifølge “S.Dr.” Hustru og 2 Børn.

Gaardejer Rosenlund og Hustru i Hønning ved Arrild modtog i Forgaars den sørgelige Efterretning, at deres Søn er falden i Frankrig.

August Schnittgers Hustru i Frifelt fik for et Par Dage siden Meddelelse om, at hendes Mand var falden den 25. September under et Stormangreb.

Asmus Johannsen og Hustru i Tønder har faaet Efterretning om, at deres Søn Peter Friedrich, der tjente som Kanoner i et Felt-Artilleri-Regiment, er falden den 2. Oktober. En Broder til den Faldne, stud.theol. Heinrich Johannsen staar ogsaa i Felten.

Vognmand Broder Asmussen i Tønder har faaet det sørgelige Budskab, at ogsaa hans anden Søn er falden i Krigen. Han har endnu to Sønner i Felten.

Peter Boysen, Søn af Landmand Bernhard Boysen i Vesterland paa Sild, er ifølge “T.Z.” falden, kun 21 Aar gammel.

Theodor Glauth, Søn af Mineralvandsfabrikant Fr. Glauth i Vesterland, er ifølge samme Blad ogsaa falden, ligeledes kun 21 Aar gammel.

Sigmund Andresen fra Flensborg, Søn af Ad. Andersen og Hustru i Wassersleben, er den 21. September falden under et Stormangreb ved Østfronten.

Bogholder Emil Henningsen, der før sin Indkaldelse var beskæftiget hos Firmaet Christian Bøhm i Flenborg, er falden under et Stormangreb i Argonnerne.

Peter Clausen fra Flensborg er ifølge Meddelelse fra hans Løjtnant til hans Hustru den 16. September falden paa den østlige Krigsskueplads, 36 Aar gammel.

Johannes Chr. Schmidt fra Flensborg er ifølge Meddelelse til hans Hustru fra en Kammerat den 6. Juni falden ved Moulin. Han blev næppe 26 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Hans Bekke og Hustru i Gabøl ved Nustrup har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Johannes er død paa et Lasaret i Rusland den 10. September. Han blev kun 21 Aar gammel. Et Mindegudstjeneste for ham vil blive afholdt Søndagen den 17. Oktober om Formiddagen Klokken 10 i Nustrup Kirke.

Enke Ingeborg Brik i Aabøl ved Toftlund har faaet den sørgelige Efterretning, at hendes eneste Søn, Antoni Marius Brik, den 17. September er afgaaet ved Døden paa et lasaret i Rusland som Følge af sine Saar. Den Afdøde blev 31 Aar gammel. Det vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 17. Oktober om Eftermiddagen Klokken 2 i Tirslund Kirke.

I Lørdags Eftermiddags indløb den sørgelige Meddelelse til Gaardejer Peter Lorentsens Hustru i Hygum Sønderskov fra Kompagniets Feltwebel, at hendes Mand, der deltog i Krigen som Erstatningsreservist paa Østfronten, er død paa et Lasaret i Rusland den 20. August, efter at være bleven haardt saaret i den ene Arm og det ene ben. Peter Lorentsen var Søn af den viden om i Nordslesvig bekendte i 1907 afdøde Indremissionær Hans P. Lorentsen. Han efterlader sig en sørgende Moder, Enke og to smaa Børn. En yngre Broder er ogsaa med i Krigen.

Kasserer Johannes Rosen fra Nørre Haksted er død som Følge af sine Saar, som han havde faaet i Kampene ved Østfronten:

Røgter fr. Koberg og Hustru i Flensborg, Lautrupvej 26, har faaet Meddelelse om, at deres eneste Søn Sigismund, den 1. Oktober er afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret som Følge af Saar, som han havde faaet i Kampene ved Düna.

Saarede.
Murer M. Heesch fra Skovby ved Løjtkirkeby, Søn af Enke Gertrude Heesch i Barkmøllegade i Aabenraa, der i Fjor Efteraar blev indkaldt som Udfyldningsreservist og efter at være bleven uddannet i Rendsborg, siden den 18. Marts har været med ved fronten i Frankrig, er ifølge Meddelelse til hans Hustru bleven haardt saaret under kampene i Champagne i forrige Uge.

Dr. med. Thomsen fra Skærbæk er ved Vestfronten bleven let saaret af en Granatsplint. De sad flere sammen i et Lysthus, da Granaten kom. Nogle blev dræbte og andre saarede, deriblandt Peter Schmidt fra Skærbæk, der som allerede meddelt er afgaaet ved Døden den 5. Oktober.

I Gaar kom der Underretning til Sophus Beks Hustru i Ullerup, at hendes Mand er bleven saaret i Rusland.

Ligeledes fik Willadzens i Aabøl meddelelse om, at deres Søn er saaret i Rusland. Gaardejer Jørgen Skøtt i Hølleskov ved Toftlund fik i Gaar Underretning fra sin Søn, at han er bleven saaret i Frankrig og ligger paa et lasaret. Han er ligesom de to Førstnævnte først kommen til fronten for en Maaned siden.

I Fangenskab.
En stor Glæde havde Gaardejer Hans Hansens Hustru i Oksbøl paa Als i Torsdags, idet der kom efterretning fra hendens mand, der for ca. 6 Uger siden er kommen i russisk Fangenskab inder Kampene i Galicien. Familien er glad for Visheden om, at han er i Behold. Hans meddeler, at han er sammen med Købmand Viktor Birkedal fra Sønderborg.

Hvorledes det er gaaet Købmand Poul Schultz, der kom bort fra Regimentet samme Dag som Købmand Birkedal, meddeler han intet om, men Schultz’s Forældre i Sønderborg har ogsaa netop i disse Dage faaet Meddelelse om, at deres Søn er i god Behold i Fangenskab.

Tobaksspinder Grünert fra Haderslev, som for nogen Tid siden forsvandt paa den østlige Valplads, har nu skrevet hjem til sin Hustru, som borg i Sønder Otting, at han under de haarde Kampe i Østgalicien er bleven saaret og derved falden i russisk Fangenskab. De faa Linjer, han har skrevet hjem, melder intet om, hvor han nu befinder sig, eller om Saaret er af lettere Art.

Fra Landeværnsmand Ottesen Dahl fra Birkelev, der har været savnet i længere Tid, er der ifølge “T.Z.” endelig ankommet et kort til hans Hustru. At han er i russisk Fangenskab.

Fra Provinsen.

Fangede desertører. (Dv.) Fra Haderslev meddeles: Tre russiske Krigsfanger, som var løbne bort fra deres Arbejde og havde forsøgt at komme over Grænsen, men derved var blevne fangede blev i Forgaars Aftes under militær Bevogtning befordrede sydpaa med 7-Toget.

Flygtede. I sidste Nummer af Regeringens “Offentlige Kundgørelser for Regeringsdistriktet Slesvig” efterlyses følgende Mænd paa Grund af Faneflugt:

Nicolai Clausen Petersen fra Smedeager ved Bolderslev, Peter Laurits Karl Kruse fra Hygum, Mads Jørgensen Schmidt fra Haderslev, sidst bosat i Vejen i Nørre-Jylland. Heinrich George Kaiser fra Frankenstein i Kurhessen og Emil Otto Fritsche fra Leipzig, sidst bosat i Ellersdorf ved Nortorf; den sidstnævnte, der benytter en Malkerøgter Johannes Nybæks Legitimationspapirer, efterlyses ogsaa paa Grund af Tyveri.

Desuden efterlyses Heinrich Stahl II fra Oldesloe, der den 25. og 26. September havde Orlov til Bargteheide, fordi han ikke er vendt tilbage til sin Troppeafdeling.

9. oktober 1915 – Ribe Stiftstidende: Om cykler som skjulested og en standset møbeltransport

Cykler som skjulested for brevskaber

De tyske myndigheders opmærksomhed er blevet henledet på, at cyklernes hule rør og da navnlig det rør, hvor saddelen er anbragt, kan være opbevaringssted for brevskaber og forbudte tryksager, og der er derfor nu givet en ordre til at undersøge også cyklerne indvendig for dem, der medbringer sådanne over grænsen.

Standset møbeltransport

I Schleswigsche Grenzpost for i går læses følgende:

Efter hvad vi hører, skulle i onsdags det husgeråd, der tilhører direktør Jens Schmidt for Nordslesvigsk Kreditforening i Storegade(Haderslev), befordres med jernbanen til Danmark, hvor Schmidt og hans derfra stammende hustru har opholdt sig i nogen tid. Schmidt står som prøjsisk stats-undersåt endnu her i militærforhold, og møblementet skal være blevet standset, fordi Schmidt er at betragte som én af dem, der vil unddrage sig deres militærpligt ved at forlade landet.

 

Om Mathias Myginds død

Erfarer vi følgende: Mathias Mygind faldt i en skov ikke langt fra Grodno, i noget der hedder Skile eller sådan noget. Det første skud ramte ham i låret, det andet i brystet; han var død med det samme.

I et brev, som Eskild Vind har skrevet hjem, fortæller han, hvorledes han og femten andre den dag var komne bort fra kompagniet. Resten, deriblandt Mathias Mygind, kom ind i en skov, hvor russerne kom over til dem. De faldt vistnok alle. Da Eskild kom til, var de faldne blevet jordet i en fællesgrav. Sammen med nogle venner fik atter Mathias Mygind op. De fandt hans dagbog, som vil være af stor værdi, da han vistnok har ført dagbog hver eneste dag, og vil sende den til hans efterladte hustru. Frimenighedspræst Jørgen Eriksen kom til. De fik nu Mathias Mygind i en god stærk kiste og lov ham til jorde på en nærliggende kirkegård, hvor de tilstedeværende nordslesvigere holdt andagt ved graven, der er så kendelig, at den altid let vil kunne findes.

 

Faldne

Chresten Hansen fra Traasbøl i Felsted sogn er den 7. september falden i Rusland 38 år gl., han efterlader sig hustru og 2 små børn. Med Chresten Hansen er der nu faldet 39 alene fra Felsted sogn.

Christian Flindt fra Sønderhav er falden den 4. september i Rusland, 40 år gammel. Han efterlader sig hustru og børn.

Carl Bruun fra Halk er den 7. september falden i Rusland, 36 år gammel. Han efterlader sig hustru og 4 små børn.

Klaus Clausen i Sønder Vollum ved Brede er den 10. september falden ved Grodno, knap 22 år gammel.

Hans Petersen fra Flensborg, Flurstrasse 4, er den 7. september falden ved østfronten, 34 år gl. Han efterlader sig hustru og 5 børn.

Peter Petersen Bang fra Sønderballe ved Hoptrup er den 20. september død på et lazaret i Rusland.

Jørgen Jacobsen, søn af orgelbygger Jacobsen og hustru i Haderslev, er 18. september falden.

Arbejdsmand G. Junkuhn i Mejlby ved Lintrup er falden på Østfronten.

Edlef Block fra Sønder Løgum er den 10. september falden på den østlige krigsskueplads, 38 år gl. Han efterlader sig hustru og 6 børn.

Enke Helene Schultz, født Knudsen, i Flensborg har modtaget efterretning om, at hendes søn Robert er falden den 23. september, 23 år gl.

I den prøjsiske tabsliste opføres følgende nordslesvigere som faldne:

Vicefeldwebel Albert Asmussen fra Tønder, Hans Jørgensen fra Hundslev på Als og Frederik Kanne fra Bodum ved Aabenraa.

Chresten Hansen, søn af gårdejer Hansen, Øbening, er død på lazaret i Kolmar.

Enke Pauline Klasen i Stubbom ved Christiansfeld har modtaget efterretning om, at hendes yngste søn, Frederik Klasen 28. september er død på et lazaret i Frankrig, næppe 21 år gl.

Carl Schlesinger fra Visby er den 29. september død på lazarettet i Rummelsburg i Berlin, 43,5 år gl.

Kandidat Nikolaus Andresen, søn af tidligere lærer og organist F. A. i Flensborg, er død på et feltlazaret.

Ifølge den sidste tabsliste er Søren Kastbjerg fra Borrig ved brede død af sine sår på feltlazaret nr. 1.

Cyklehandler Fritz Andersen fra Sottrup i Sundeved er i Rusland død som følge af et vådeskud.

 

Sårede

I sidste tabsliste opføres som hårdt sårede:

Wihelm Asmussen fra Flensborg og Edlef Jensen fra Karlum Mark.

Landmand Klaus Juhl fra Langetved ved Rødding har fået meddelelse om, at sønnen Johannes Juhl har fået højre håns sat af. Johannes Juhl har ifølge Dannevirke endnu en yngre broder ved fronten. En ældre broder, snedkermester Juhl fra Rødding, er tidligere såret og ligger på lazarettet i Sønderborg; han hustru døde i barselsengen netop i de dage hvor Juhl blev såret.

Fangenskab

Parcellist Hans Chr. Lorenzen i Skodsbøl har fået meddelelse om, at hans anden søn er i russisk fangenskab.

Gårdejer Peter Jørgensen fra Abild er i russisk fangenskab og har det godt.

I den prøjsiske tabsliste opføres som hårdt sårede:

Løjtnant Theodor v. Beska fra Flensborg, vicefeldwebel Niels Ebbesen fra Haderslev, underofficer Christian Petersen fra Korntved ved Tønder, Hans Kraack fra Kastvraa ved Sommersted, Johannes Paulsen fra Flensborg, Hans Jørgensen fra Sarup på Als og Mathias Lambrecht fra Kors ved Flensborg.

Ludvig Nissen fra Sæd ved Tønder er indlagt på lazarettet i Kaiserslautern.

Landmand Christians Petersen fra Sæd ligger på et feltlazaret i Galizien.

 

Savnede

I den sidste tabsliste opføres Chresten Christensen fra Mintebjerg på Als som savnet.    

8. oktober 1915 – Ribe Stiftstidende: to unge håbefulde mænd er faldne med hinanden…

Faldne

Arbejdsmand Jørgen Niels Christiansen i Løjt Kirkeby har fået meddelelse om, at hans søn Jørgen er falden foran Vilna den 11.september. En broder til den faldne har været savnet siden i vinter. Christiansen har i alt fire sønner og en svigersøn med i felten.

Knud Larsen og hustru i Varnæs har modtaget den sørgelige efterretning, at deres eneste søn Niels er falden den 8. september.

Kolonnefører Henrik Newe i Broager har modtaget efterretning om, at hans søn Jes Henrik Newe er død den 17. august, 26 år gl.

P. Wiuff og hustru i Vesterris ved Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn, Anton Nissen Wiuff, er falden i Rusland den 17. september, næppe 20 år gl.

Erik Beck fra Grønnebæk ved Jels er den 12. september falden under et stormangreb i Rusland, 36 år gammel. Han efterlader hustru og 6 børn.

To unge håbefulde mænd fra Over Jerstal, Jens Holm, søn af kommuneforstander Nis Holm, og Marius Nissen, søn af gæstgiver Peter Nissen, er faldne med hinanden ved østfronten. De var begge i 20-års alderen.

Landboelsmand Johs. Jensen fra Hygumskov er fornylig falden i Frankrig. Den afdøde har 5 brødre, som er indkaldt.

Blikkenslager Wihelm Johannes Ebsen, Flensborg, er falden.

Thomas Jørgen Nielsen fra Flensborg er 25. september falden i Frankrig, 26 år gl.

I den sidste tabsliste meddeles, at Niels Nissen fra Simmersted, Marius Nicolaysen fra Bredevad, Alfred Reese fra Flensborg og Theodor Brems fra Harreslev er faldne. Christian Thaysen fra Barsmark, der hidtil har været meldt savnet, er falden.

Jørgen Hansen fra Stenderup i Sundeved er den 17. september død på et feltlazaret i Kovno, 42 år gl.

Købmand Peter Roth i Flensborg er den 29. september død på et lazaret i Burzstyn; han efterlader sig hustru og 4 børn.

Gårdejer Jens Thorøe i Mikkelborg ved Skodborg, der har været savnet siden 5. september i fjor, er død på et fransk lazaret den 8. september i fjor.

 

Sårede

I den sidste tabsliste opføres følgende nordslesvigere som hårdt sårede:

Hannibal Dahl fra Aarslund, Christian Hansen fra Aarslund, Johan Bossen fra Aventoft, Carl Jacobs fra Aabenraa, Karl Carstensen fra Nibøl, Christian Triep fra Astrup i Haderslev Amt og Hans Jensen fra Tønder.

En svigersøn af Kristian Jensen i Kobberholm på Sundeved har mistet et ben i kampen i Rusland. Han er nu på et sygehus i Kiel.

Peter Kristensen fra Kobberholm er vendt hjem og har ligeledes mistet det ene ben. Han er kun 28 år gammel.

 

Savnede

Gårdejer Chr. Gøttig fra Aastrup savnes. Ligeså en søn af rentier Peter Bork i Hoptrup, Jørgen Bork.

 

Fangenskab

Peter Thomsen fra Hajstrup og Peter Jessen 2. fra Branderup er i fangenskab.

 

7. oktober 1915 – Ribe Stiftstidende: offentlig ros…

Belønning for pågribelse af undvegne krigsfanger

Den stedfortrædende generalkommando for 9. Armékorps i Altona meddeler under 30. september, at i medfør af en forordning fra det kongelige krigsministerium vil der til embeds- og bestillingsmænd i politivæsenet samt privatpersoner for oplysninger om eller anholdelse af undvegne krigsfanger foruden offentlig ros også blive udbetalt pengebelønninger alt efter fortjeneste indtil et beløb af 20 mark.

Samme belønning vil også blive tildelt dem, der hjælper med at pågribe krigsfanger, som er undvegne fra Østrig-Ungarn.

 

Faldne

Jes Nielsen, søn af landmand Nielsen på Felsted mark, er falden.

Gæstgiver Chr. Hagesen i Svenstrup er falden i Rusland. Han har ikke været ved fronten i ret mange uger.

Landmand Andreas Nissen Bind(søn af rentier Jens Lind i Nørre Løgum)er falden i Rusland den 20. september, 20 år gl. Det er et hårdt slag for hans gamle fader, der kort før krigens udbrud mistede sin hustru og foruden den faldne endnu har tre sønner med i krigen, hvoraf den ene er såret.

Peter Andresen, søn af købmand Andresen i Brede, er falden i Rusland, 20 år gammel.

Landmand Jakob Nissen fra Sæd ved Tønder er den 10. september falden i Rusland, 38 år gl. han efterlader hustru og barn.

Johan Hansen fra Harreslev Mark ved Flensborg er falden den 16. juni.

Tekniker Adolf Paulsen, søn af lærer Paulsen i Banderup ved Flensborg, er falden den 27. september.

Andreas Magnussen i Flensborg, Nørregade 159, har fået meddelelse om, at hans søn Herman den 11. september er falden i Galizien.

Bogtrykker-maskinmester Fritz Asmussen fra Flensborg er falden på den østlige slagmark. Han efterlader hustru og 2 børn.

I den sidste tabsliste opføres følgende nordslesvigere som faldne:

Vicefeldwebel Peter Petersen fra Læk, Johannes Petersen fra Harreslev ved Flensborg, Marius Snitkjær fra Årø, Jens Andersen 1. fra Flensborg, der hidtil har været meldt som savnet, Truels Truelsen fra Hvidding og Herman Magnussen fra Biebel(?) i Tønder Amt.  

Mathias Gram, søn af gårdejer Frands Gram og hustru i Store Nustrup, er død på et lazaret i en lille by tæt ved Dünaburg, 22 år gl.

Ifølge de sidste tabsliste er Gottlieb Jungkuhn fra Rødding død af sine sår på feltlazaret nr. 3.

 

Sårede

I den sidste prøjsiske tabsliste opføres som hårdt sårede:

Jørgen Plett fra Sønderborg, gefr. Jes Hansen fra Øster-Løgum, Lorenz Hansen fra Engelsby ved Flensborg, Niels Beck fra Skovby ved Løjt Kirkeby, Peter petsen fra Iller fra Broager og Albert Winkler fra Haderslev.

Fr. Johannsen fra Tumbøl er leven syg og ligger på et lazaret i Hamborg.