Alle indlæg af DenStoreKrig

Sønderjyder

9. april 1916. Kresten Andresen: “Jeg har det meget bedre her i det ny kompagni”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Søndag den 9. april 1916

Kære forældre! Mange tak for brev og pakke. Det vil knibe lidt at få æggene kogt, da vi ingen varme holder os her; men jeg tror, jeg går ind til en fransk madam og får hende til at koge mig dem.

Jeg er budt hen til en kop kaffe i morgen aften til en fransk familie. Jeg får vasket dér. Sidste dag, da jeg var derhenne, skulde jeg absolut sidde ned og få en længere snak. Så kom der en ung pige ind og snakkede op og gik igen. Jeg fortalte dem så, hvor jeg var fra, og så sagde de, at den unge pige, der lige havde været her, var datter af en dansker, der havde giftet sig hernede. Sådan sidder der enkelte hist og her, men mange er der ikke. Det kunde være helt morsomt at tale med én.

I dag er der det dejligste vejr. Jeg har lige skrevet til Christian; det er da trist, at han nu også er kommet afsted; men jeg kan slet ikke tænke mig, at han ikke skulde komme hjem igen. Han er jo sikkert nede ved Verdun, og for tiden synes det at gå helt hårdt til igen. Der skal nok med vold og magt brydes igennem dér.

Hvad mon Holland har i sinde; det er en mærkelig pludselig mobilisering, og man skulde da antage, at den havde en meget hård og tvingende grund. – Jeg vælger mig april, i den det stormer, fejer – det vil sikkert gå løs nu for alvor. Men så vil vi også håbe, at efter den brydning kommer der virkelig vår. 

Jeg har det meget bedre her i det ny kompagni. Alle foresatte er meget flinke. Der er slet ingen udsigter til at komme væk for det første, når der da ikke sker noget usædvanligt i disse egne. I eftermiddag vil vi op på slottet og snakke med landsmænd. Der er dejligt her for tiden trods alt, og navnlig oppe i slotsparken, som har en fjern lighed med Sandbjerg.

Nu bliver posten råbt op, så vil jeg se, om der er noget nyt.

Med mange hilsner fra jeres søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten

5. april 1916. Er der fredstegn at spore eller er det blot foråret der får folk til at se lyst på tingene? Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup d. 5. april 1916

Min egen kære Jørgen!

Tak for dit kort fra Locksted, som jeg fik i formiddags. Det beroligede mig lidt igen, for jeg blev ked af det i går, da først dit brev kom om formiddagen, og så dit kort om eftermiddagen. Jeg har da hele tiden håbet på en orlov. Blot det da kunne lykkes, når du kommer tilbage til Husum. Jeg rejser i hvert fald til Husum enten lørdag efterm. eller søndag morgen. Nu skriver du jo nok lidt besked fra Locksted en af dagene. Jeg kan slet ikke begribe, hvorfor du blev fri den gang for tre uger siden, når det ellers ikke er meningen, at du skulle have orlov. Det er trist for dig, at du ingen danske kammerater har, så er det ikke så let at holde humøret oppe. Jeg har jo nok syntes hele tiden, at de gerne kunne narre os endnu engang, for det militærvæsen er slet ikke til at stole på. Men det kan jo også gå bedre, end vi tænker os, som du skriver. Der er jo ikke andet at gøre end tålmodig at vente og se, hvad tiden bringer. Der er mange herhjemme, som synes, at nu må det vist snart give fred. Jeg ved ikke, om det er fordi, vi har fået det dejlige forår, at folk ser mere lyst på tingene, eller om der virkelig er fredstegn at spore. Alle mennesker ønsker det så inderligt. Der har været en vis uro blandt militæret her, og i går blev der fortalt, at Danmark gik med i krigen. Eickemejer havde endda fortalt Hans, at det var blevet telegraferet til ham, men det har da nok ikke passet, for man har ikke hørt noget i dag…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten

4.april 1916. Der laves adressemærker til hele kompagniet. Brev fra Jørgen til Inger

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Locksted d. 4.4.16

Kære kære Inger!

Jeg har nok gjort dig bange i går med mit brevkort her fra lejren. Vi var larap kommet hertil, så kom der en og fortalte, at nu skulle der en stor transport inddeles, og først og fremmest skulle de ældre med. Han fortalte endda, at vi kanske skulle af sted til Husum med det samme for at blive indklædt. Jeg blev jo meget urolig derved, for man kan jo aldrig vide, når det bliver alvor. Det var imidlertid ikke så slemt: Det var kun vore adr., vi skulle give op, for at der kunne laves mærker til os. Det var ikke blot vi ældre, men det er hele komp. Du har god tro til, at jeg kommer hjem til jer, kære Inger, og det er godt, for jeg ville da så gerne hjem en gang endnu, men jeg er ikke helt sikker på at det lykkes…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

 

Sønderjyder

2. april 1916. Kresten Andresen: “Nu er jeg fuldkommen rask igen…”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Den 2. april 1916

Kære forældre!
Tak for brevet. Af det, som også af Hejmdalen i dag, ser jeg, at englænderne har kastet bomber ned ude på Slesvigs vestkyst; dermed har krigen jo på en måde fået en ny udvidelse; og der vil jo sikkert følge mere af den slags. Det lader til, at der nu til foråret ventes en større træfning til søs. Jeg tror, det hele bryder løs på én gang.

Her har vi en ren sommerlig varme, så vi sveder som bæster; man kan ligefrem ikke holde ud i længere tid at ligge i solen. Der er så frodigt og tørt.

Det lader jo til, at russerne allerede begynder at brænde på, og de skal vel give signalet til generalstormen. Jeg tror, det er bedst at komme ud til fronten så snart som muligt, men længe bliver jeg vel heller ikke her. Mit komp. er blevet opløst, og jeg er kommet til 1. komp., derhen må I fra nu af adressere brevene.

I skriver om at sende noget. Jeg har endnu min blikkasse temmelig godt forsynet. Smørret er ved at slippe op, men dåsen med fedt har jeg slet ikke begyndt på endnu. Nu er jeg fuldkommen rask igen, og det har den sidste uges varme været skyld i.

Det lader til, at jeg får det en hel del bedre ved mit ny kompagni, hvad eksercits angår. I øvrigt har jeg det nu stadig godt på grund af mit ben, jeg behøver aldrig at lave langsomt skridt eller parademarch, og det er næsten den største del af tjenesten.

Forleden dag fik jeg billederne ude fra Nørremølle, de er jo meget morsomme. De vil sikkert more folk hernede, når jeg viser dem dem. I dag har vi været til stor feltgudstjeneste i slotsparken. Præsten holdt som sædvanlig en politisk tale, åndeligt indhold har en sådan prædiken ikke. 

Nu vil jeg slutte, for jeg vil ud i byen og se, om jeg kan træffe nogle landsmænd.

Med mange hilsner jeres hengivne Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten

1.april 1916. Jørgen sendes til Locksted. Er det nu han skal til fronten? Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Locksted d.3.4.16

Min kære Inger!

Du skal have et par ord fra mig, nu da jeg er kommet herop. Vi måtte op kl. 3 i dag, da vi skulle afsted med toget kl. 5. Det var unødvendigt, at jage os så tidligt op, for vi stod længe og ventede, inden toget gik, men sådan er det altid her, vi skal altid være tidlig på vej.

Jeg har lige hørt, at der skal en del bort herfra, i alt 60 mand af vi ældre, så nu er der vist ikke meget håb for mig mere.

Nu må du ikke blive alt for bedrøvet, kære Inger, for det kan jo gå bedre, end vi tror. Jeg skriver det for at du ikke skal blive overrasket, når det er tilfældet, at jeg skal afsted. Der er endnu ingen blevet udtaget til transporten. Det er noget, jeg har fra skriveren. Det er kedeligt, at jeg ingen danske kammerater har her mere, når jeg skal afsted. Jeg håber, at du og vore små piger har det godt, Å, hvor jeg længes efter jer alle fire.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten

28.marts 1916. Hellere Husum end Verdun. Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, tirsdag, d. 28.3.16

Min kære Jørgen!

Nu har jeg set afslaget igennem igen, og der står jo ganske rigtig »Ihre Gesuche«, altså flertal. Så det er jo svar på dem begge. Det har jeg slet ikke tænkt på. Jeg fik både dit brev og dit kort i går aftes, og brev i formiddag igen, som du rigtig nok skal have tak for. Ja, nu skal kammeraterne ikke optage dig mere, for jeg kan forstå, de er væk de allerfleste. Men hvornår er Jesper Kongsted og Jens Fredsted da kommet afsted? Er der kommet en transport væk igen. Jeg er så bange for, at de skal sende dig væk en dag, inden vi tænker på det, for hvorfor må du ellers ikke få orlov. Jeg begriber slet ikke noget af det hele, og er heller slet ikke rigtig tryg ved det. Man ved knap, om det er ondt eller godt. Men i hvert fald er det da bedre lige i øjeblikket at være i Husum, end at være i nærheden af Verdun. De stakler, at de dog skulle derhen. Nu biir Bertha da helt ulykkelig, og det har hun da også grund til. Hendes søster fortalte i går, at Hans havde skrevet hjem, at de var kommet til en nedskudt by. Ja, det var godt, du ikke kom med dengang, men det er mig en stor skuffelse, at du ikke kan få orlov, og jeg synes, jeg har helt ondt af det for dig deroppe. Det er alt så fremmed for dig. Det har jo været meget rart for dig at besøge Svenssons, men han er jo nu alligevel en sær prås. Han kunne gerne gøre lidt mere for sine kammerater, nu trænger I mere til det end før, og da var han jo ellers altid på færde med at virke for de unge; men da kom det jo også i avisen. Du kan ellers tro, jeg havde lyst til at rejse op til dig på lørdag; men jeg skal være fornuftig denne gang og vente en uge længere. Det er alene for børnenes skyld, konfirmationen er det såmænd det samme med, når du ikke kan komme med. Men mor rejser i dag, og så synes jeg ikke så godt jeg kan, især da vi også har kærningen…

Jeg ville hellere have haft en ansøgning fra Lutzen. Der var ingen rigtig klem i den sidste, Møller skrev, så jeg tænkte det næsten, at det ikke lykkedes. Så skulle det da hjælpe, det Thaysen og landråd en bemærkede. Men på fredag skal jeg til Haderslev igen. Jeg skal prøve, og det er også Sofies fødselsdag, og så går jeg med det samme ind til landråden. – Jeg har ikke leveret vort kobbertøj af endnu. Gruen kan vi få henstand med, og kedlen kan vi vist få frigivet, Lund fra museet stempler meget. Han har været i Hauge og hos Jep Hansens en dag i sidste uge, og så var der flere, som gik derhen med deres kobber, kaffekedler og hvad de ellers nødig ville af med, og fik det stemplet. Det var lige den dag, jeg var i Rørkær; men vi har jo nu heller ikke noget videre end gruen og kedlen. Lund har fået lov til at se alle de mange kobbersager igennem, som kommer ind, og så køber han det bedste til museet. Han har nok købt for 3000 M…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

28. marts 1916. Kresten Andresen: Bange for at overgå til andre regimenter

1 kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Den 28. marts 1916

Kære forældre!
Jeg har det fremdeles godt. Stillingen har vendt sig sådan, at jeg har udsigter til at blive her længe endnu. Jeg var bange for, at jeg skulde komme til et af de aktive regimenter 162 eller 163, og derfor gik jeg til feldwebelen og meldte mig til mit gamle regiment. Feldwebelen var meget hensynsfuld og lovede mig at komme dertil, men så måtte jeg vente så længe, til der kom en transport herfra dertil. Under alle omstændigheder kan jeg så blive her, til hele kompagniet bliver opløst. – Det er interessante udtalelser, der er falden i Rigsdagen; men man får jo ikke noget at vide derved.

Her kommer nu og da folk fra orlov. De kommer fra alle Tysklands egne, og alle kommer de med grufulde skildringer af tilstandene hjemme. Én fortæller om ligefremt oprør i Bremen, hvor kvinder i store skarer slog vinduerne ind og stormede butikkerne. Mortensen fra Skibelund traf en hamborger; han var rejst hjemmefra fire dage før tiden, fordi hans kone ingen ting havde at spise til ham.

En sakser nede fra Bautzen havde måttet rejse til bezirkskommandoen, for forstanderen havde ingen brødkort til ham. Han for løs på mig: „ja, du bist auch einer von diesen Hurrapatrioten – ich danke!” Jeg kunde ikke andet end more mig, for det er virkelig første gang i de nitten og en halv krigsmåneder, at jeg er bleven skældt ud på den måde.

Ja, i dag kom der en hamborger og gav sig i snak med mig, han havde Vonvårts i den ene hånd. Hør, sagde han, er det sandt, at denne Hanssen driver en sådan krigsagitation? Han havde hørt, at Hejmdal ved krigens begyndelse havde udstedt lange patriotiske opråb til fordel for krigen. Jeg sagde, at det vidste jeg ingenting om. „Ja, denne Hanssen har da stemt for alle krigsbevillinger,” fortsatte han, „hvorfor gør han det?”

Man hører mange interessante udtalelser hernede. Her er mange folk, som tænker selvstændigt, og det er tit meget lærerigt at give sig i samtale med dem.

Nu er jeg temmelig godt ved det igen. Forkølelsen har jeg virkelig så vidt fået bugt med. Her er for tiden megen skarp kold vind. Ikke desto mindre har de fleste buske halvt udfoldede blade, endogså bøgen, og i skoven står der fuldt af anemoner og blå blomster, jeg ikke kender.

Med mange hilsner eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten

26.marts 1916. Skriv både om klovsygen og såtiden. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 26.3.16

Efter at jeg havde skrevet brevet, har jeg talt med skriveren og han fortalte da, at der også var kommet afslag fra brigaden. Vil du nu ikke få Møller til at skrive en ny ansøgning og få Thaysen og land- råden til at anbefale den godt. Så skal den sendes til batt. Skriv både om klovsygen og såtiden. Se og få Møller til at skrive den så indtrængende som muligt, og så sæt kun 3 uger. Nu vil vi så håbe, at det lykkes, alle gode gange er tre.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

 

Hjemmefronten

24.marts 1916. Orlov, det er det man kæmper for. Brev fra Jørgen til Inger

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 24.3.16

Min kære Inger og småpiger!

… Det var kedeligt nok med det afslag på ansøgningen, men jeg tænker, at der må komme orlov fra brigaden til såtiden. Det er vist ikke værd at søge nu, men skulle der komme afslag fra brigaden også, så må du hellere søge med det samme til generalkommandoen. Det er jo ikke afgjort, at jeg får orlov, men der må da være lidt om det, ellers var jeg temmelig sikkert kommet med denne gang. Nu vil vi håbe at det lykkes… Nygård har fået orlov i 14 dage, han rejste i morges. Orlov, det er det man kæmper for.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Sønderjyder

23. marts 1916. Kresten Andresen: “… det kniber en del at holde modet oppe”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Montigny den 23. marts 1916

Kære forældre!
Mange tak for brevet af 14. Jeg har ventet længe på det. Det har været lidt hårdt at komme i gang igen, hvad I jo nok vil kunne forstå.

Jeg blev straks meget dårlig, måtte melde mig syg og kom på sygestuen. Derfra er jeg nu kommen ud i dag, og jeg har da nu heller ingen feber mere; men jeg er led og ked af det hele, og det kniber en del at holde modet oppe.

Jeg har lige fået kort fra Jørgen Brag; han er endnu ved Namur. Sidste år ved denne tid gik vi og Peter Jensen vore ture sammen nede i Cuy; og vi troede, at krigen var forbi, når kirsebærtræerne blomstrede. Nu blomstrer de snart for anden gang; i hvert fald blomstrer der allerede æble- og abrikostræer her, så det kan vel ikke vare så længe, inden kirsebærtræerne også kommer.

Jeg kan ikke tro på nogen fred i nær fremtid, og ved nær fremtid forstår jeg tiden indtil høst.

Billederne fra Nørremølle har jeg ikke fået endnu, men jeg venter dem stærkt. Det er et godt minde at have midt under krigen. Nå, når vor familie må komme så skønsomt igennem resten af krigen som hidindtil, så kan vi prise os lykkelige; enden må jo komme, og så længe den har varet, varer krigen ikke mere.

Man kan blive så tung ved at tænke sig ind i alt dette håbløse og meningsløse. Hvad der blot skabes for en moral ved sådan to år at føre krig; men mange er vist slet ikke kede af den, hverken herude eller navnlig hjemme. Sørgelige tider. 

Her er fuldstændig roligt udenfor for tiden. Jeg ved knap af at have hørt et eneste kanonskud i den uge, hvor jeg nu har været her igen. Alle kræfter samler sig nede om Verdun. Her fortælles der atter om et falden fort; men der går så mange løse rygter.

Hvordan står det med Rumænien? Jeg synes, alt er så roligt for tiden, men det er vel stilheden før stormen. Nu mange hilsner til jer alle.

Eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Hjemmefronten

21.marts 1916. Hvem skal nu smøre mad til Jørgen? Brev fra Inger til Jørgen.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, tirsdag aften 21.3.1916

Min kære Jørgen!

… Hvor har jeg dog tænkt meget på Hans Chr. i dag. Hvor mon de nu er? Der var slet ikke noget militær at se på banegården, da vi kom derned mandag morgen, så de har jo været væk. Sæt nu, at du skulle have været med også, det ville alligevel have været en sørgelig søndag for os begge. Ved du, hvad jeg tænkte på, da jeg smurte mad til Hans. Hvem skal nu smøre mad til Jørgen, når det går ham på? Ja, det er jo tidlig nok at sørge for det, og det er jo da også en småting. Jeg har i mit inderste altid håbet på, at der kunne ske et eller andet, våbenstilstand eller noget lignende, så at I der i Husum kunne blive fri for at komme til fronten; men den dag måtte jeg til at tro på, at I også kunne komme med…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Hjemmefronten

21.marts 1916. En af de sidste danske tilbage i kompagniet i Husum. Brev fra Jørgen til Inger.

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 21.3.16

Min kære Inger!

Tak for dit besøg, jeg var meget glad ved, at du kom, men det var så vemodigt, at de gode kammerater, som endnu var tilbage, skulle bort. Jeg savner H. Christiansen meget. Det var jo ham, jeg holdt mest af. Vi to har haft meget til fælles i den tid vi var sammen. Vi kunne tale sammen om alt muligt. Hvor er det da blevet tomt og fremmed, nu da de er borte. Der er næsten ingen, som kan tale dansk mere; men så må jeg da få det tyske rigtig lært. Jeg har endnu ikke hørt noget til ansøgningen, og det kan gerne vare lidt endnu. Det gør heller ikke noget, når det bare giver orlov. I dag har vi været ude at skyde igen, det er et farligt skyderi, så lidt som det går løs. Ved samme lejlighed tænkte jeg også meget på Hans og Bojsen, for vi tre har gerne fulgtes ad derud og har gået og talt om alt muligt, om jer derhjemme. I dag skal der igen komme nye folk til komp. Jeg tror, der kommer 54 mand. Det er også fremmede. Smørret som du havde med, smager da helt udmærket. Jeg synes næsten, det er bedre end mejerismør. Dersom du ikke har sendt noget, når du får dette brev, må du gerne sende lidt pålæg med, for det begynder at svinde. Der går mere til, nu da kosten er dårligere. Der kom i dag et helt læs kålrabi til køkkenet, så nu skal vi måske have kålrabisuppe hver dag. Det bliver tyndt, det får vi også uden kartofler nu, og kød er heller ikke let at opdage. Så du forstår nok, at det er en sløj kost. I går var jeg på posthuset med Hans’ sager, og jeg skrev også et brev til Bertha. Det er en sørgelig tid nu for hende, den stakkel. Det må være værst i begyndelsen, indtil hun får at vide, hvor han er, og hvordan han har det. De er temmelig sikkert kommet til Frankrig.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

20. marts 1916. Faldne, saarede og dekorerede

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
I Tirsdags modtog Arbejdsmand Schneefeldt i Avnbøl i Sundeved ifølge “Fl.Av.” den sørgelige Meddelelse, at hans yngste Søn er falden i Champagne. Han blev uddannet som 20-aarig sidste Sommer i Aabenraa.

Fisker Johan Weltzien i Sønderborg har ifølge “S.Z.” efter lang tids Uvished modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Søn Hans, der tjente paa Hjælpekrydseren “Königin Luise”, er falden den 5. August 1914

Carl Chr. Nissen, Plejesøn af Carl Nannberg i Bæk ved Vonsbæk, er falden i Frankrig den 26. Februar, 22 Aar gammel.

Landmand Elias Andersen fra Roager Norremark har ifølge “V.T.” modtaget det sørgelige Budskab, at hans anden Søn er falden. Dermed har han mistet tre Sønner i krigen; den ene er død af Tyfus i Felten. Hans fjerde Søn er nu ogsaa indkaldt til Militæret.

Død paa Lasaret.
Hans Chr. Nicolaisen og Hustru i Skovhytten i Skodborg Sogn har modtaget det tunge Budskab, at deres ældste Søn, Jens Peter, er afgaaet ved Døden Torsdag den 16. Marts paa Garnisons-Lasarettet i Slesvig. Han vil blive jordfæstet Torsdag den 23. Marts paa Skodborg Kirkegaard.

Saarede.
Ifølge indløben Meddelelse til hans Hjem er Gaardejer Jens Frandsen fra Hygum Gammelmark bleven saaret i Ryggen og i Hovedet af Granatstumper. Frandsen har ifølge “V.T.” deltaget i Kampene ved Vestfronten.
Lærer Hinrichsen fra Hønning, der for et Aars Tid siden indkaldtes som Landstormsmand, dekoredes ved Juletid med Jernkorset, og den 18. Februar forfremmedes han til Løjtnant. Nu er han ifølge “S.G.” bleven saaret i det ene Ben og ligger paa Lasaret i Nürnberg.

Dekorerede.
Klaus Jensen, Søn af Gaardejer Andreas Jensen i Arnum, og William Bruun, Søn af Bødker M. Bruun i Arnum, har faaet tildelt Jernkorset. William Bruun ligger ifølge “S.G.” for Tiden saaret paa et Lasaret ved Vestfronten.

Fra Provinsen.

Et Kursus for Soldaterkoner i Bogføring, Brevveksling osv. begynder, efter hvad Borgmester Dr. Schindelhauer bekendtgør, Tirsdagen den 21. Marts Kl. 8 Aften i Frederiksskolen i Haderslev. De Kvinder, der har til Hensigt at deltage i Undervisningen kan ved Begyndelsen melde sig hos Lærer Hørlyk i Skolen.

Sønderjyder

20. marts 1916. Kresten Andresen: Med ambivalente følelser retur til krigen

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Den 20. marts 1916

Kære forældre!
Nu har jeg været en uge her, og jeg forstår slet ikke, som den tid er bleven mig lang. Jeg er slet ikke rigtig kommen til mig selv igen oven på en mængde gode oplevelser. Jeg er så glad over at have været hjemme; men på den anden side synes nu alt hernede at falde mig dobbelt svært.

Jeg er også straks bleven syg igen: en meget slem halsbetændelse med feber. Jeg er da også derfor kommet på sygestuen, og her er der da udsigter til, at man kan komme sig igen.

Her er der det dejligste forårsvejr, og man forstår slet ikke, at der endnu kan være vinter hjemme. Så snart jeg var kommet over Rhinen, meldte våren sig. Det var helt mærkeligt; luften var ligefrem diset af bare varme, og jeg sad og svedte i toget. Hvor er Belgien dog et dejligt land. Først kører man gennem en bjergegn. Her jager et rigt afvekslende landskab forbi én; snart stejle stenklipper med grønne sætermarker; snart dybe kløfter, så en smilende dal med en lille købstad i bunden, så gennem en mørk tunnel, over en rivende bæk. Til sidst bliver landskabet mere jævnt bølgende; i store kraftige drag tegner det sig for én.

Nå, jeg fortæller jer vel, hvad jeg så tit har fortalt jer. Jeg venter stærkt brev fra jer, jeg har nu slet ingen post fået, siden jeg er kommet herop igen, men jeg har heller ikke skrevet, for jeg har ikke kunnet få mig til at sætte pen til papiret; men nu kommer jeg vel til at holde sengen et par dage, og så kommer lysten til at skrive ganske af sig selv. 

Jeg ligger her på stue sammen med en hamborgsk storkøbmand. Han har før krigen indført silke, te og porcelæn fra Kina og Japan. Han har selv rejst meget omkring i verden. Han er meget indtaget i København og danskerne; han har under krigen været der mange gange og haft en hel del samtaler med Scavenius. Det må være mærkeligt for sådan én nu pludselig at skulle spille soldat. Han siger, at alt tyder på, at der er fred om et par måneder; den må komme, siger han.

Jeg er meget spændt på at høre nyt fra Rigsdagen. Der må jo snart komme noget. Ellers er der vel ikke sket noget af betydning.

Mange hilsner til alle fra jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

18. Marts 1916: Faldne, Saarede og hjemme paa Orlov

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Snedkermester Christen Hansen fra Dybbøl er faldenden 24. Februar i Frankrig. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 26. Marts om Eftermiddagen Kl. 4½ i Dybbøl Kirke.
Anton Møller og Hustru i Toftlund har faaet den sørgelige Efterretning, at deres eneste Søn Peter Andersen Møller er falden den 27. Februar; han blev kun 21 Aar gammel.

Saarede.
En Søn af Drejermester G. Adolphsen i Storegade i Haderslev, Karl Adolphsen, er i en Fægtning den 4. Marts vestpaa bleven haardt saaret i højre Arms Albue. Det er saa meget strengere for den unge Mand, som hans venstre Arm i Forvejen er noget stiv. Han ligger ifølge “Dv.” nu i et Feltlasaret.
Landmand Hans J. Schmidt fra Birkelev ved Brøns, en Søn af Gæstgiver H.P. Schmidt i Roager, er ifølge “T.Z.” under Kampene i Frankrig bleven saaret i det venstre Ben. Den unge Schmidt har i sin Tid været med i Galicien og derpaa ligget syg i Wiesbaden, hvorefter han kom til Vestfronten.

Ved at andet Regiment.
Marius Skau fra Aabøl, der tidligere i Tabslisten har staaet opført som savnet, er ifølge den sidste preussiske Tabsliste nu ved Infanteri Regimenet Nr. 116.

Dekoreret.
En Søn af Landmand J. Gottschalk paa Vilsbæk Mark ved Navns Henrik, som ligger ved 86. Regiment, har ifølge “Fl.Av.” erhvervet sig Jernkorset.

Hjempermitteret.
Hans Foss fra Øster-Lindet, der har været med ved Vestfronten, hvor han er bleven saaret i det ene Ben, er bleven hjempermitteret med Pension.

Hjemme paa Orlov.
Anders Prinds fra Gramby, der ligger paa et Lasaret i Flensborg, og Sofus Fries fra Tiset, der ligger i Garnison i Stade, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Undvegne russiske Fanger. (S.Z.) Natten til Torsdags er tre russiske Fanger undvegne fra Hagenbjerg. De er gaaede ned til Beltet, hvor de har taget en Baad, og er derpaa roede over til Fyn.

Flensborg Gæstgiverforening meddeler, ay den som Følge af den almindelige Prisstigning har fastsat følgende Mindste-Salgspriser: Lagerøl pr  Tyvendedele Liter 35 Penning, Toddy 40, Kaffepuns 20, en Kop Kaffe 30, ½ Kande Kaffe 70, 1 hel Kande Kaffe 100, Taffelakvavit 15 Penning

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

17. Marts 1916: 8 Sønner og 6 Svigersønner med i Felten.

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Christian Hejse og Hustru i Viby paa Als har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Chresten, der tjente som Gefrejter i Infanteri-Regimenet Nr. 362, den 2. marts har fundet Døden paa Valpladsen. Han blev 30 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste Søndagen den 9. April om Eftermiddagen Klokken 3 i Lysabild Kirke.

Døde paa Lasaret.
Chresten Iversen fra Ulkebøl er ifølge Efterretning til hans Paarørende afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Frankrig som Følge af haarde Saar. Der holdes Sørgegudstjeneste for ham Tirsdag den 21. Marts.

I Fangenskab.
Gaardejer Hans Petersen fra Kastrup ved Gram, der har været savnet i nogen Tid, har nu skrevet hjem, at han befinder sig i Frankrig i fangenskab og efter Omstændighederne har det godt.

Fra Provinsen.

Kartoffelkort. (Dv.) De i Gaar udstedte Kartoffelkort lyder paa det Kvantum, som de forskellige Familier er berettigede til at faa fra nu af og indtil den nye Kartoffelhøst begynder. Der kan dog kun foreløbig uddeles smaa Portioner fra 20 Pund opad i Henhold til Familiens Størrelse, og de kunde allerede faas i Gaar. prisen for Kartoflerne (rosenrøde) var 5 Marts 20 penning pr. 100 Pund.

Det 20. Par. En lille 13-aarig Skolepige, Adele Burgwald i Venemose i Tønder Amt, har i disse Dage til Kvindeforeningens Bestyrelse afleveret det 20. par Strømper til Soldaterne og ifølge “T.Z.” herfor som Præmie foræret en Salmebog.

8 Sønner og 6 Svigersønner med i Felten. Tærskemaskine-Ejer Mølcke paa Nordstrand har 9 Sønner, hvoraf de 8 er med i Felten. Desuden har han 6 Svigersønner med i Krigen. Alle 14 har hidtil overstaaet Felttogets Strabadser uden at have Men deraf, og ingen af dem er saaret.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

16. marts 1916. Udsmugling af Levnedsmidler fra Danmark

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Gensyn i Felten.
Brødrene Mads og Nis Lildholdt fra Nørby ved Løjtkirkeby har uventet truffet hinanden nede i Elsas ved Hartmannsweilerkopf.

Dekorerede.
Peter Faborg, en Søn af Kaadner Ebbe Faborg i Løjtkirkeby, der siden Efteraaret 1914 har været med ved Vestfronten, og Asmus Iversen, Søn af Landmand Chr. Iversen i Tumbøl ved Felsted, der har været med i Kampen i Champagne og for Tiden ligger paa et Feltlasaret, har faaet tildelt Jernkorset.

Dagens Nyheder.

Udsmuglingen af Levnedsmidler fra Danmark.

Toldvæsnet i Gedser har i lang Tid kæmpet mod det Uvæsen, at Rejsende, som var paa Vej til Tyskland, forsøgte at udsmugle smaa Pakker med Levnedsmidler.

Til at begynde med nøjedes man med at konfiskere Pakkerne, men da Uvæsenet i den sidste Maanedstid har grebet om sig i følelig Grad, er man paa Foranledning af Statspolitiet gaaet over til at anvende en mere haardhændet Fremgangsmaade overfor disse Smuglerier, saaledes at de rejsende, der nu gribes, bliver idømt Bøder paa 50-100 Kroner.

De første Dage, denne Ordning virkede, var det et stort Antal Rejsende, der maatte vedtage Bøderne, men Rygtet om den nye Forholdsregel har hurtigt bredt sig, og der spores nu en kendelig Aftagen i Smuglerierne.

Fra Provinsen.

Kødkort. Efter hvad “Kølnische Zeitung” erfarer paa velunderrettet Sted, er Indførelsen af Kødkort umiddelbart forestaaende.

Smør paa Brødkort. (Dv.) I Haderslev kan der hver Torsdag Eftermiddag fra Kl. 2½ faas Smør i Butikken Jomfrustien Nr. 3, men kun naar man fremviser Brødkort. Paa 4 Brødkort faas 1 Pund Smør; det vil altså vel sige, at hver person kun maa bruge et Fjerdingpund Smør ugentligt.
Denne Ordning gælder ikke de øvrige Forhandlere af Smør i Haderslev, for saa vidt de har Smør til Salg, og det kan det vel ofte knibe med.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

15. Marts 1916: Papirindsamling i Haderslev

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Arbejdsmand Lauridsen i Gaaskærgade i Haderslev har faaet Meddelelse om, at hans Søn Johannes ifølge “Dv.” er falden i den sidste Tids haarde Kampe. Han havde faaet Jernkorset og har været saaret. Fem Brødre, hvoraf de to har været saarede, staar endnu i Felten. Den ene af dem ligger paa Lasaret i Sønderborg. den Faldne, som var Tømmersvend, blev 27 Aar gammel.

Dekoreret.
Tjenestekarl Hans Møller, der før Krigen tjente hos Kommuneforstanderen i Øsby, har ifølge “S.G.” faaet tildelt Jernkorset.

Hjempermitteret.
Frederik Wolf fra Endrupskov ved Gram, der under Kampene ved Vestfronten har faaet det ene Øje skudt ud, er bleven sendt hjem som uduelig.

Fra Provinsen.

Indsamling af gammelt Papir i Haderslev, der iværksættes af “Den fædrelandske Kvindeforening” til Bedste for “Røde Kors”, begynder i Morgen, Torsdag.

Efter hvad der meddeles til “Dv.”, vil der køre en Vogn fra Hus til Hus for at tage mod Beholdningerne, og Drenge vil hente Vognen. For at spare paa Tiden bedes Borgerne i Haderslev om at holde Papiret rede til at afhentes. Som tidligere nævnt modtages al Slags Papir, Papæsker, gamle Bøger og Karton, Blade, Tidsskrifter, Tapetrester osv.

For enhver fuldtpakket Vognladning faar “Røde Kors” 250 Mark.

Vognen begynder Indsamlingen paa Torsdag i Sønder Otting, kører derfra til Sønderbro, Lavgade, Badstuegade, Naffet og Sidegader og slutter paa Klostret. Paa Fredag foretages Indsamlingen i Nørregade, Aastrupvej og Sidegader. Til sidst samles den øvrige Del af Byen.

 

 

 

Sønderjyder

14. marts 1916. Kresten Andresen: “Her er det dejligste varmeste forårsvejr”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Nord-Frankrig den 14. marts 1916

Kære forældre!
Nu skal I da vide, at jeg atter er ankommen hertil og har straks måttet ud at eksercere, hvad der jo faldt lidt uvant; de pund, jeg har taget til hjemme, er jo nok røget med det samme.

Her er det dejligste varmeste forårsvejr. Det begyndte i Rihnprovinsen. Turen gennem Belgien var dejlig, især turen fra Herbestal til Liége. Det er en klippefuld bjergegn, med skovbevoksede højder og grønne dale. Toget suser snart gennem mørke tunneller, snart om ved bratte skrænter og så over brusende elve. Overalt er køer og heste ude på græs, men det er alt for tidligt, da der næsten ingen græs er.

Belgien er et dejligt land med husene som legetøjshuse i det grønne landskab. Der er mange dejlige bygninger. Man ser ikke mange sammenskudte eller afbrændte huse. Den eneste by på hele turen er Louvain; men krigen har heller ikke stået så hårdt i disse egne.

Den store kirke i Tournai er navnlig dejlig; den har fem tårne. Jeg havde ikke ophold før Douai; men dér havde jeg til gengæld næsten fire timer. Vi fik en hel forskrækkelse: pludselig slukkedes lyset over hele byen; der var meldt en fjendtlig flyvereskadre; lyskasterne arbejdede og kastede deres lysstriber over hele himlen. Ellers hører man næsten ingen kanonade. Det vil jo være et par stramme dage her til at begynde med, og det vil knibe lidt at få benene i bevægelse igen. Men det hele går jo sagtens. Jeg er glad for, at jeg har været hjemme og set og talt med så mange gode venner.

Undervejs til Hamborg hørte jeg, at Chr. Andersen har fået brev fra Andreas inde fra Baikalsøen, og samtidig har de fået bud, at Hans er hårdt såret. – Nå, jeg får ikke tid til at skrive mere denne gang.

Mange kærlige hilsner

fra jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

13. marts 1916. Faldne, savnede og en æreløs kvinde

Skriv en kommentar

Dagen nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Aftægtsmand Niels Bladt og Hustru i Asserballeskov har i de sidste Dage modtager det tunge Budskab, at deres Søn, Landsbrugskandidat Niels Bladt, er falden den 27. Februar under et Stormangreb ved Verdun. Meddelelsen er kommen gennem Kompagni-Feldweblen. Den unge Niels Bladt var en meget begavet und Mand, tog for nogle Aar siden Landsbrugseksamen ved Landbohøjskolen i København og har senere været Assistent hos Konsulent Hansen i Graasten. Niels Bladt blev 24 Aar gammel og efterlader Hustru og et lille Barn, som han paa Grund af de skærpede Bestemmelser med Hensyn til Orlov inden for de nordlige Kredse aldrig har set. Det tinge Budskab rammer den unge Hustru haardt, og ikke mindst han gamle Forældre, der sikkert til ham havde knyttet lyse Fremtidsforhaabninger.
Niels Bladt og Hustru har desforuden endnu 2 Sønner og en Svigersøn ved Fronten.
Enke Marie Godt, født Lauritzen, i Dyndved paa Als, har modtaget den sørgelige Efterretning fra Regimentet “Königin” [FR86], at hendes eneste Søn Jørgen er falden den 27. Februar under et Stormangreb. Han blev kun 22 Aar gammel.

Død paa Lasaret.
Johannes Kock, Søn af tidligere Kancelliforstander J. Kock i Haderslev er den 4. Marts afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret som Følge af Lungebetændelse. Den Afdøde, der har været med i mange haarde Kampe, blev kun 20 Aar gammel.

Saarede.
Anton Brodersen, Søn af Arbejdsmand Brodersen paa Erlev Vej i Haderslev er i de sidste Kampe bleven saaret af et Skud i Hovedet. Han har ifølge “S.G.” dog selv kunnet skrive hjem.

Gaardejer Peter Enemark fra Stenderup ved Rødding, der i Fjord indkaldtes som ikke uddannet Landstormsmand, er for nylig bleven let saaret af en Granatstump i Ryggen efter kun i 2 Dage at have opholdt sig i Skyttegravene. Han ligger paa et Lasaret i Seban.

En Søn af Gaardejer A. Tejlmann i Hjortvad ved Lintrup, der har deltaget i Kampene mod Vest, er bleven saaret i den ene Skulder af en Geværkugle. En nordslesvigsk kammerat, som ligeledes blev saaret, har meddelt det til hans Hjem.

Savnede.
Peder Christensen, næstældste Søn af Gaardejer Anders Christensen i Vilsbæk, tidligere i Dynt ved Broager, der stod ved 31. regiment 10. Kompagni, er ifølge Meddelelse fra hans Feldwebel-Løjtnant savnet siden den 25. Februar. I Meddelelsen staar der, at alt tyder hen til, at han er falden i fransk Fangenskab.

Anders Christensens ældste Søn, Kristian, der stod ved 61. Regiments 10. Kompagni, har været savnet siden August 1914. Hans sidste Brev var skrevet den 17. August, og deri hed det bl.a.: “Nu gaar vi gennem Allenstein og saa over den russiske Grænse. Forhaabentlig ses vi snart igen” Alle Efterforskninger efter ham har været forgæves; men derfor er jo ikke ethvert Haab om, at han kan være falden i russisk Fangenskab, helt udelukket.

Fra Provinsen.

Kæreste med en russisk Fange. Tjenestepige Johanne Tychsen i Bredevad i Bylderup Sogn er bleven arresteret for at have spillet Kæreste med en Russer. “Tondernsche Zeitung” kalder hende et æreløst Kvindfolk, som fortjener at stilles i Gabestokken.

Tyveri af Levnedsmidler. Hos en Kone i St. Hansgade i Flensborg er der ved Indbrud i Kælderen blevet stjaalet 2 Pund Mejerismør og en  stor Medisterpølse. Sagen er meldt til Politiet, og dette har allerede et temmelig sikkert Spor af Tyveknægten.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

11. marts 1916. Et mærkeligt Tilfælde

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Falden.
Landmand Christen Jepsen fra Broagerland er den 27. februar falden under et Stormangreb i Champagne.

Død paa Lasaret.
Møller Bonnichsen fra Østergade i Haderslev, der var indkaldt som Landstormand, er den 8. Marts afgaaet ved Døden paa Lasarettet i Sønderborg efter 4 dages svære Lidelser. han efterlader sig Hustru og Børn.

I Bedring.
Gæstgiver Thomas Madsen fra Aabøl ved Toftlund, der efter endt Uddannelse i Efteraaret blev sendt til Frankrig, blev, efter at have været der i nogen Tid, syg af Lungebetændelse og indlagt paa et Lasaret. han er nu saavidt helbredet, at han er kommen hjem paa Rekreationsorlov.

Forfremmet.
Seminarist Nis Jakobsen, ældste Søn af Banegaardsforvalter Jakobsen i Dynt ved Broager, der i Januar blev dekoreret med Jernkorset, er nu bleven forfremmet til Løjtnant. Den unge Jakobsen har besøgt Seminariet i Haderslev.

Dekoreret.
Frederik Bojsen, Søn af pensioneret Lærer Bojsen i Aabenraa, der siden Krigens Begyndelse har staaet som Sanitetsgefrejter ved 86. Regimets 9. Kompagni, har for udvist Tapperhed og Snarraadighed under de haarde Kampe den 27. februar d. A. faaet overrakt Jernkorset.

Vagtmand Hjemme.
Andreas Nissen fra Fogderup ved Ravsted kom forleden Dag hjem og overtog Posten som Vagtmand over fangerne i Fogderup.

Hjemme paa Orlov.
Niels Lorentsen fra Tiset ved Gram, der ligger i Trier, og Marius Schmidt fra Gram, der er med ved Vestfronten, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Æg til Saarede og Syge. i Avnbøl i Sundeved er det ved Lærer Bonnichsen blevet foretaget en Indsamling af Æg til de Saarede og Syge paa Lasaretterne i Sønderborg. Der var indtil i Torsdags samlet 339 Stykker, og man ventede at faa en Del flere.

Et mærkeligt Tilfælde. (Dvp.) En russisk Fange i Kær paa Als fik forleden Brev hjemmefra med Meddelelse om, at hans Hustru paa Gaarden (Fangen er Landmand) har to Krigsfanger, en fra Vollerup og en fra Kær. Det viste sig da, at den russiske Fanges Husbond i Kær er Tjenestekarl hos hans Hustru i Rusland.

Ikke flygtet. Mejerist Hansen (ikke Clausen) i Toftlund, der, efter hvad “Schleswigsche Grenzpost” meddelte, skulde være deserteret, er ifølge Meddelelse fra Toftlund ikke flygtet. To Dage før hans Orlov var udløben, besøgte han Mejeristen i Spandet, men forsømte Anmeldelsen; det er det hele.

Bekendtgørelser, Nyheder, Sønderjyder

10. marts 1916. Faldne, Saarede og Desertører

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Landmand Hans Christensen fra Humlegaardsbæk ved Haderslev er falden den  25. Februar. Han efterlader sig Hustru og 2 Børn. Den faldnes Bortgang rammer Familien saa meget des haardere, som Fru Christensen i længere Tid har ligget paa Sygehuset.

Paa Lasaret.
Landmand H. Hørmann fra Mejlby Mark, der en Tid lang har været med paa Østfronten, er bleven overført til et Lasaret i Berlin, hvor han har faaet en Taa amputeret.

Savnede.
Næstældste Søn af Sygekasserendant Friedrichs i Haderslev er ifølge “Schl.Grp.” bleven meldt som savnet. Hans Løjtnant har skrevet til Forældrene, at deres Søn savnes, men han havde ikke været blandt de Døde, som man havde begrevet. der er derfor begrundet Haab om, at den Savnede er falden i Fangenskab.

Fra Provinsen.

Anholdt ved Grænsen. Mejeribestyrer Clausen, som i flere Aar havde bestyret Toftlund Mejeri, blev for et halvt Aar siden indkaldt, men har flere Gange været hjemme og tilset Mejeriet. Militærforvaltningen havde i disse Dage sendt en anden Mejerist, og da Clausen var hjemme, forsøgte han at komme over Grænsen i Stedet for igen at møde ved sin Afdeling. han er ifølge “Kieler Zeitung” imidlertid bleven anholdt af Grænsevagten ved Gjelsbro og ført til Düsseldorf som Desertør.

Brødkortene. Magistraten i Haderslev offentliggør den 7. Marts 1916 følgende:
§ 1. De Børn, som endnu ikke er et Aar gamle, faar ingen Børdkort.
§ 2. De ved Gennemførelse af § 1 sparede Brødkort udstedes som Tillægskort (350 Gram pr. person og Uge) efter frit Skøn af Magistraten til den Befolkning, som har svært Arbejde, eller andre Personer.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

9. Marts 1916: “Da bliver Kvindfolk til Hyæner!”

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Efter halvandet Aars smertelig Uvished har Enke Anna Bertelsen i Bolderslev ifølge “Fl.Av.” modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes ældste Søn Jes er falden den 23. August 1914 ved Mons i Frankrig; han blev kun 23 Aar gammel. Sørgegudstjenesten afholdes Søndag Formiddag den 19. Marts i Bjolderup Kirke, hvor Pastor Hoeck tager.

I disse Dage er der igen kommet et Dødsbudsskab fra Felten til Dybbøl, idet der er indløbet Meddelelse om, at Snedkermester Chr. Hansen dersteds er falden i Kampene ved Verdun. Der er ifølge “Fl.Av.” nu den 16. Faldne der fra Sognet, foruden 4 andre, der har været savnede siden September 1914, og hvis Tilbagevendes der nu kun er meget ringe Sandsynlighed for.

Peter Jakobsen fra Ulkebøl har den 29. Februar fundet Døden paa Slagmarken, ramt af et Skud i Hovedet. Han blev 24 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 19. Marts om Eftermiddagen Kl. 3 i Ulkebøl Kirke.

Peder Christian Rasmussen fra Haderslev, der var indkaldt som Forstærkningsreservist, er falden den 29. Februar, paa den tredje Dag efter at han var indtraadt i sit Kompagni. Der vil blive holdt en Mindegudstjeneste for ham Onsdag den 15. Marts om Aftenen Kl. 8 i Gammel Haderslev Kirke.

Politibetjent Møller og hustru i Toftlund modtog i Gaar den sørgelige Efterretning, at deres eneste Søn er falden ved Verdun.
Ligeledes modtog Thomas Schøtt og Hustru i Toftlund det Sorgens Budskab, at deres Søn, der tjente som Feldwebel-Løjtnant, er falden ved Verdun.

Døde paa Lasaret.
Oskar Weimann, Søn af Kødsynsmand Oskar Weismann i Aabenraa, der i Fjor under Strabadserne i Felten paadrog sig en Lungeturberkulose, er i Forgaars Formiddags efter lang Tids Sygdom afgaaet ved Døden paa Kredssygehuset i Aabenraa i en Alder af 34 Aar.
Gustav Adolf Madsen, Søn af Enke Christine Madsen i Hvinderup ved Kristiansfelt, er fjernt fra sit Hjem afgaaet ved Døden som Følge af en haard Sygdom, næppe 25 Aar gammel. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham Onsdag den 15. Marts om Aftenen Kl. 7 i Tyrstrup Kirke.

Fra Provinsen.

Kommunalt Kartoffelsalg. I Morgen Fredag, fra om Formiddagen Klokken 9 af lader Aabenraa By sælge en Del Kartofler. Foreløbig kan der dog kun sælges Portioner paa 10 Pund for 50 Penning til de Borgere, hvis Forraad er sluppet helt op. Hvem der har Kartofler i sin Besiddelse eller til sin Raadighed og alligevel køber eller søger at købe af Byens Forraad, gør sig strafskyldig. Imidlertid er der gjort Anstalter til at forskaffe større Mængder Kartofter.

Smør, Margarine og Flæsk. “Dybbøl-Posten” skriver:
I Sønderborg er der altid Trængsel i Smørbutikkerne.  I en Butik, hvor der hvor Onsdag er et begrænset Kvantum Margarine at faa, er Gaden til disse Tider sort af mennesker, og en Politibetjent maa holde Orden.
En Slagter i Byen havde i Gaar slagtet to Svin. Men Klokken 9 i Gaar Morges var alt udsolgt.

Det er hverken Savn eller Nød, men Folks egen Gridskhed, der volder saadanne Tilstande. Enhver vil være først ved Truget og render under Stormløbet skaanselløst sin svagere Næste over Ende. Vi maa sande Schillers Ord: “Da bliver Kvindfolk til Hyæner!”

Tag det bare med til mere Ro, der falder nok endnu en Bid af til hver; endnu hersker der jo hverken Nød eller Sult, men kun et unødvendigt kapløb om at komme først til truget for at faa den bedste Stump.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

8. Marts 1916: Faldne, Saarede og Kærlighedsgaver

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten

Faldne.
Købmand Heinrich Popp fra Vester Sottrup er ifølge “A.T.” falden under Kampene i Champagne. Han var ældste Søn af tidligere Degn og Lærer Popp i Felsted. Den Faldne efterlader sig Enke og 3 smaa Børn.
En Søn af Retsassistent Landau i Haderslev, der har været med i Felten siden Krigens Begyndelse, er ifølge “S.Gr.” falden. Den unge Mand var Ingeniør.

Død paa Lasaret.
Gefr. Jørgen Krogh fra Lysabildskov, der tidligere har været meldt saaret, er ifølge den sidste preussiske Tabsliste død paa et Krigslasaret.

Saarede.
Jørgen Jørgensen, en Søn af Gaardejer Nis Jørgensen i Alslev ved Jordkær er ifølge “A.T.” den 24. Februar under Kampen ved Verdun bleven saaret af et Skud i det ene Ben.
Johan Johansen, en Søn af Rentier Andreas Johansen ved Jordkær Station, er den 26. Februar ligeledes ved Verdun bleven saaret af et Skud i det ene Ben.

I Bedring.
Landmand Jonas Brodersen, en Søn af Rentier Brodersen i Rødekro, der for længere Tid siden under Strabadserne ved Østfronten blev syg og derpaa kom paa er Lasaret i Berlin, er ifølge “A.T.” nu saa vidt helbredet, at han har kunnet komme hjem paa en 14 Dages Rekreations-Orlov.

Ved Vagtmandskabet hjemme.
Gaardejer Hans Hejsel fra Tumbøl ved Felsted, der har gjort Tjeneste som Vagtmand ved en Fangelejr i Elsas, er ifølge “A.T.” nu bleven forflyttet til Tumbøl i samme Egenskab.

Forfremmede.
Seminarist Andersen fra Rugbjerg ved Rødekro er ifølge “A.T.” fornylig bleven forfremmet til Løjtnant. Andersen, der har kæmpet med ved Vest og Øst og er Indehaver af jernkorset af første og anden Klasse, staar nu ved Verdun.
En Søn af Pastor Christiansen i Tyrstrup, der har været med ved Vestfronten, og for nogen Tid siden tog Studentereksamen ved Realgymnasiet i Berlin-Lockwitz, er ifølge “S.Gr.” bleven forfremmet til Underofficer og staar nu ved et Artilleri-Regiment ved Verdun.

Fra Provinsen.

Kærlighedsgaver. I en Rundskrivelse fra Overpræsidenten meddeles, at der i Tiden fra 16. Januar til 15. Februar i Aar er blevet sendt 19 Vognladninger med Kærlighedsgaver bort fra Modtagelsesstedet i Altona.
Der trænges for Tiden meget til Røgtobak og Konserves; Overpræsidenten beder derfor om ved Indsamling af Gaver særlig at tage Hensyn dertil.

Af alkoholiske Drikkevarer ønskes kun Øl, Rødvin og let, uforfalsket Landvin.
Efter hvad Modtagelsesstederne i Altona meddeler, er den Saft og Marmelade, der indleveredes som Gave i Anledning af Kejserindens Fødselsdag snart opbrugt.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

7. marts 1916. Død på hjemrejsen og brasekartofler uden fedt

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Saarede.
Landstormsmand de Cuveland, en Søn af tidligere Postsekretær de Cuveland i Aabenraa er bleven saaret under Kampene ved Verdun. Han befinder sig ifølge “A.T.” for Tiden i Reserve-Lasarettet Wadgassen ved Saarfloden.

Oskar Peters, en Søn af Landmand J. Peters i Mejlby ved Lindtrup, har skrevet hjem, at han under kampene i Champagne er bleven ramt i højre Overarm af en Geværkugle og er bleven indlagt paa et Lasaret.

Paa Lasaret.
Gaardejer Mads Due fra Kastrup ved Gram, der har været med i Frankrig siden i September Maaned i Fjor, er kommen paa et Lasaret paa Grund af Blodforgiftning i den ene Haand.

Savnede.
Om Gaardejer Hans Petersen fra Kastrup ved Gram, der har været med i Frankrig, meddeles, at han er savnet.

Hjemme paa Orlov.
Barber Mikkelsen fra Gramby, der ligger paa Lasaret i Flensborg, og Hans Schmidt fra Tiset, der ligger i Garnison i Bremen, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Om Stegning af Kartofler næsten uden Fedt skriver Wolffs Efterretningstjeneste for Ernæringsspørgsmaal, at man kan smelte en lille Smule Fedt i Panden og derefter straks hælde det af igen. Saa kommes Kartoffelmos i Panden, dækkes med et tæt Laag og steges et Kvarter. derefter vendes Kartoffelmassen og steges igen et Kvarter. Man kan ogsaa blande Klipfisk eller Marmelade eller frugtmos i Kartoffelmassen.

Et Flugtforsøg. (S.Z.) Fire russiske Fanger, der var satte i Arbejde i Himmark i Svenstrup Sogn, blev i Fredags Morges sendte ud paa Marken. Kort Tid efter var de forsvundne. Men noget senere blev de anholdte i Helved og derpaa om Eftermiddagen førte med Togen til Sønderborg. Ved deres Ankomst til Helved havde de spurgt, om de var i Danmark.

Død paa Hjemrejsen. (V.T.) Gefreiter Hans Johansen fra Sønder-Løgum har, efter hvad hans Søskende har faaet Vished om, fundet Døden ved et Ulykkestilfælde paa sin første Orlovsrejse hjem, efter at han havde staaet halvandet Aar paa tre forskellige Krigsskuepladser.

Sønderjyder

7. marts 1916. Kresten Andresen: “[…] kun Gud ved, om jeg har det værste bag mig”

Skriv en kommentar

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i vinteren 1915-16 befandt sig ved Loretto.

Ullerup den 7. marts 1916

Kære alle sammen!
Jeg er pludselig i lørdags kommet hjem på en syvdages orlov og rejser til fronten igen på søndag. Det er mærkeligt at finde alt ved det gamle nu efter så lang tids forløb – tænk, der er i dag akkurat nitten måneder, siden jeg tog hjemmefra, og jeg synes, det må være endnu meget længere siden.

Jeg er ikke mere ved trainet, men er atter kommet til infanteriet. Jeg har set og oplevet en del, og kun Gud ved, om jeg har det værste bag mig, eller om det står i vente. Og nu sidder jeg nede i min stue ved mit sorte skrivebord og skriver til jer. Lige før jeg rejste dernedefra, fik jeg brev fra Eja; mange tak for det; det glæder mig altid at høre fra jer.

Jeg er for resten ved rigtig god sundhed og godt humør; de siger alle herhjemme, at jeg har ikke forandret mig spor, og det er jo glædeligt at høre. Det må nu drage mod enden med krigen; den vil sikkert få et godt udfald for os, og det er jo hovedsagen.

Her er hård vinter for tiden; dernede var det ved at blive forår; kornet var næsten overalt sået, og buske stod med svulmende knopper. Nu vil jeg håbe, at tiden ikke er fjern, da jeg kan komme helt hjem. Det er så kedeligt at skulle tage afsted igen.

Hils alle bekendte dernede.

Jeres hengivne Kresten Andresen

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

6. marts 1916. Saarede, Savnede og Dekorerede

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Saarede.
Underofficer Callsen fra Sønderborg, der tjener ved 86. Regiment, er ifølge “S.Z.” den 28. Februar bleven saaret paa den vestlige krigsskueplads, idet han blev ramt i Hovedet af to Granatsplinter. Han befinder sig nu paa Lasarettet i Nürtingen i Württemberg.

Savnede.
Gaardejer Andreas Hansen i Tiset modtog i Fredags fra vedkommende Kompagnis Feldwebel Meddelelse om, at hans Søstersøn, Gaardejer Hans P.P Petersen fra Kastrup, der er Enkemand og deltog som Landstormsmand i Krigen paa Vestfronten, er savnet. Man frygter for, at han er falden.

Dekorerede.
Johan Petersen, en Søn af Enke Cathrine Petersen på Vingelhy i Hostrupskov ved Aabenraa, der kor kort Tid siden under Kampen i Frankrig blev saaret i venstre Skulder af et Granatskud og nu ligger paa et Lasaret i Nürnberg, har faaet tildelt Jernkorset.
Toldopsynsmand Stegmann fra Sønderborg, der tjener som Feldwebelløjtnant i Reserve-Infanteri-Regiment Nr. 266, har faaet tildelt det lybækske Hanseatkors. Stegmann er i Forvejen allerede Indehaver af Jernkorset og det meklenborgske Fortjenstkors.

Hjemme paa Orlov.
Niels Jacobsen, Søn af Gartner Chr. Jacobsen i Aabenraa, der ligger i Garnison i Neumünster, og Baber Nissen fra Toftlund, der for nogen Tid siden blev saaret i den ene Arm, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Uddeling af Svinekød. I Dag lader Toftlund Kommune 3 Svin slagte til Uddeling i Portioner paa 2 til 5 Pund efter Familiens Størrelse.
Da Slagterne i Toftlund er indkaldte til Hæren, er Kommunen nødsaget til at afhjælpe Kødnøden i Byen.

Fastsættelse af Brødpriserne. Magistraten i Flensborg har med Virkning straks fastsat følgende Priser for Brød: For et Rugbrød til 4 Pund 65 Penning, et Rug-Sigtebrød til 2 Pund 50, et Hvedebrød til 2 Pund 60, et Hvedebrød til 1 Pund 30 og et Hvedebrød til 50 Gram 4 Penning. Fremstilling af smaa Brød til 100 Gram er forbudt.

Flygtede. I det sidste Nummer af “Offentlige Kundgørelser for Regeringsdistriktet Slesvig” efterlyses følgende Mænd paa Grund af Faneflugt: Jes Jessen Bork fra Hoptrup, sidst bosat i Halk, Friedrich Eduard Thiering fra Slesvig og Willy Gätjens fra Hamburg.
Desuden efterlyses Joachim Christian Adolf Stieper fra Kiel, der har overskredet den ham givne Orlov fra 13. til 26. Januar i Aar, og Albert Roscher fra Hamborg, der uden Tilladelse har fjernet sig fra sin Troppeafdeling.

Hjemmefronten

5.marts 1916. Det er knapt med gryn og sukker i Haderslev. Brev fra Inger til Jørgen

Skriv en kommentar

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 5. marts 16. Søndag

Min kære Jørgen!

I dag har jeg tænkt så meget på dig og længtes efter dig. Nu er det fjorten dage siden, jeg besøgte dig, og så kan vi jo snart begynde at glæde os til det næste besøg. I går talte jeg med Bertha, hun ventede næsten Hans hjem lidt igen. Hun klagede sig jo lidt, og jeg synes da ellers, hun har helt god grund til at være tilfreds. Hans, som slet ikke er tildelt transport eller sligt. Hun bad mig, om jeg ikke kunne besørge hende nogle havregryn fra Anslet Mølle, og det lovede jeg. Nu er det jo, om Hans [førstekarlen, aøs] er tilfreds, når han skal køre derop for det; men vi kan jo også lade andet male ved samme lejlighed. Det er så knapt med gryn i Haderslev, de kan kun få 2 pd. ad gangen, syntes jeg hun sagde. Og sukker biir det også knapt med. Jeg er glad ved, at jeg fik en sæk sukker bestilt hos Møllers, for nu er det vist galt nok at få en hel sæk. Ja, hvad skal det da blive til, det er ikke at forstå…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

4. Marts 1916. Frikendt for hjælp til faneflugt – og andre nyheder fra Hejmdal

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Paa Lasaret.
Købmand M. Martensens Hustru i Nordborg har ifølge “Dvp.” faaet Efterretning fra sin Mand om, at han paa Grund af Sygdom er bleven indlagt paa et Feltlasaret. Martensen har siden Indkaldelsen været ved Vestfronten.

Savnet.
Landstormsmand Gaardejer Hans Juhls Hustru i Ladegaard II ved Hammelev har ifølge “Dv.” i disse Dage modtaget Efterretning fra sin Mands Kompagni, at hendes Mand har været savnet siden en Fægtning den 25. Februar i Aar. Man formoder, at han er falden i fransk Fangenskab, og Kompagniets Feldwebel beder fru Juhl om at give ham Efterretning, saafremt hun skulle faa Meddelelse om den Savnede.

I Fangenskab.
I Søndags modtog Høker Møllers Hustru i Slagergade i Haderslev ifølge “Dv.” gennem “Røde Kors” i København Efterretning fra sin Mand, der er i fangenskab i Rusland. Hun havde intet hørt fra ham siden August i Fjor og henvendte sig derfor til “Røde Kors” i København, der nu bragte hende den glædelige Efterretning.

Hjemme paa Orlov.
Handelsbetjent Fritz Clausen, en Søn af Lygtetænder Andreas Clausen i markgade Nr. 10 i Aabenraa, der tjener som Gardejæger ved Vestfronten, Bybud Peter Poulsen fra Toftlund, der har ligget i Garnison i Husum, og Landmand Niels Møller fra Allerup er for Tiden hjemme paa Orlov. Peter Poulsen har faaet Hjemlov paa ubestemt Tid, Niels Møller er kommen hjem for at faa sin Lade rejst, der faldt i Stormen.

Fra Provinsen.

Anklaget for Medhjælp til Faneflugt.

Ved Landsrettet i Flensborg forhandledes i Gaar en sag imod Møller Siegbert Anon Viborg i Terp ved Øster Lindet, som beskyldes for at have været sin Nabo, gaardejer Morten Jensen, behjælpelig ved at flygte over Grænsen for at unddrage sig Værnepligten.

Sagens Sammenhæng er i korthed følgende: Morten Jensen, som var anmeldt til Lægdsrullen, og den Anklagede foretog den 7. januar i Aar en Køretur og naaede tilsidst til Skudstrup Mark, hvorfra den førstnævnte forsvandt ag Grænsen til, medens Viborg bragte Køretøjet hjem.
Anklagen lade nu denne til Last, at han fra første Færd af havde været klar over Køreturens egentlige Formaal og saaledes havde begunstiget den anden ved Flugten.

Den Anklagede nægtede at have kendt Jensens Planer fra først af. Den Flygtede havde den nævnte Dag bedt den Anklagede om at tage med ud paa Kvæghandel, og først undervejs var Jensen fremkommen med Kørerturens sande Formaal. De var tilsidst naaede ud til Landmand Grosbøl paa Skudstrup Mark, hvorfra Jensen saa var forsvundet, medens den Anklagede var kommen i Samtale med Grosbøl. I Henhold til et undervejs givet Løfte havde Viborg saa taget den Forsvundnes Køretøj med hjem.

Ved Vidneafhøringen kom det til et lille Mellemværende, da den flygtede Morten Jensens Hustru skulde afhøres. Hun nægtede nemlig at aflægge Ed med den Begrundelse, at hun ikke kunde taale den Sindsbevægelse, Edsaflæggelsen for hendes Vedkommende vilde medføre. Da Formanden ikke formaaede at rokke ved Vidnets Nægtelse, trak Retten sig tilbage. Efter en kort Raadslagning idømtes Vidnet en Ordensstraf paa 200 Mark.
Efter Vidneafhøringen tog Statsadvokaten Ordet. Han androg paa 10 Maaneders Fængsel.

Dommen lød paa, at den Anklagede frikendtes. Retten stillede sig paa det Standpunkt, at, omendskønt der forelaa stærk Mistanke, var de foreliggende Beviser mod den Anklagede ikke fyldestgørende nok til en Domsfældelse.

Bekendtgørelser, Hjemmefronten, Nyheder, Sønderjyder

3. Marts 1916: Brændevin, Gryn og Spisefedt

Skriv en kommentar

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Dekoreret.
Otto Toft, en Søn af Slagermester Toft i Søndergade i Aabenraa, har faaet tildelt Jernkorset.

Hjemme paa Orlov.
Murer Christian Klemmensen og Sadelmester Marius Hansen fra Skærbæk, der for over et halvt Aar siden blev saaret og siden den Tid har ligget paa Lasaret, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Brændevinen. Paa grund af den store Trang til Spiritus til tekniske Formaal har Rigskansleren indtil videre helt forbudt Udlevering af Drikke-Brændevin til andre en Hæren, Sygehuse, Medicinfabrikker osv.

Uddeling af Gryn til Smaakaarsfolk. Som Tideligere meddelt, har Bønderne i Avnbøl i Sundeved bevilget 400 Pund Smør til Soldaterne. Nu vil der i en nær Fremtid blive uddelt en Del gryn til Smaarkaarsfolk i Avnbøl Kommune. I den knappe og dyre Tid er der mange, der glæder sig til at modtage denne Gave, og de offervillige Givere kan være sikre paa Modtagernes Taknemmelighed.

Forraadsopgørelse af Spisefedt. (Fl.Av.) Magistraten i Flensborg offentliggør en Bekendtgørelse, hvorefter alle Handlende og Nærringsdrivende, der befatter sig med Salg af Smør og andet Spisefedt, til senest i Dag, Fredag, nøjagtigt skal anmelde, hvilke Mængde Smør eller andet Spisefedt de har købt og solgt i Februar Maaned.

En Forandring af Højestprisen for Kaal har Magistraten i Flensborg udstedt i Gaar. Derefter koster Hvidkaal 8 Penning og Kaalrabi 5 Penning Pundet i Detailhandlen