1.januar 1916 Nytårsprædiken der skurer sønderjyderne i ørene. Brev fra Jørgen til Inger.

Senest ændret den 4. januar 2016 11:44

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

(Efter en kort juleferie hjemme i Fjelstrup er Jørgen atter tilbage ved fronten.)

Husum d. 1. januar 1916

Min kære Inger! …

Nu har vi så fejret nytårsaften hver for sig denne gang, og vi vil håbe, at vi næste gang kan være sammen og fejre nytårsaften i fred og ro, hjemme i Fjelstrup. I går aftes var vi alle kommanderet til kirke, hele kirken var fuld af militær. Der havde først været gudstjeneste for civile, så denne gang kom vi til at sidde ned i kirken. Prædikenen, som blev holdt, var ellers ikke så rar at høre på for nordslesvigere. Det hele var kun lov og pris for alle de sejre, som tyskerne mener at have vundet, og det skurrer jo i vore ører. Der var flerstemmig sang, og det lød meget smukt. Bataljonsmusikken var også mødt og spillede sammen med orglet, men det lød ikke godt, syntes jeg, for det var alt for stærkt….

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *