Tag-arkiv: Sikringsstilling Nord

Hjemmefronten

20. september 1918 – Fra Efterretningssektionens journal: “… den ene blev skudt, de to andre fanget.”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachementet mod Fcia

1. Foruden i Rødekro findes ogsaa Radiostation i Tønder (Bladmeddelelser om en Station i Rødding er urigtig)

2. I nat vilde 3 Russere over Grænsen, den ene blev skudt, de to andre fanget.

3. Ved Mjolden Plantage lige V. for Døstrup er opført et Batteri med 2 svære c 30 cm Marinekanoner. Ammunitionsbane fra Døstrup Station til Batteriet.

4. Det hedder sig, at der er tilført den gamle Befæstningslinie i Nordslesvig nogle 21 cm Kanoner, antagelig som Erstatning for de Kanoner, der i sin Tid blev ført bort.

5. Det menes, at det feltduelige Mandskab af Grænsevagten i nær Fremtid skal afløses af ældre Mandskab.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

10. september 1918 – Fra Efterretningssektionens journal: ”dänisch-deutsche” eller ”deutsche”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

D. m. Frcia:

1.
Ved 21. tyske Landstormbataillon (den østrigske Grænsebatl) har 2. og 4. Komp. byttet Standplads, saaledes at Komperne nu ligger saaledes regnet fra Øst:
2. Komp: Aller (omspænder fra Lillebælt til ca. 500 m V.f. Fiskebæk Kær)
1. Komp: Christiansfeld (omspænder fra 2. til Haderslevchausséen incl.)
4. Komp: Christiansfeld (omspænder fra 1´til S.f. Brenore Mer) og
3. Komp: Frørup (omspænder fra 4´ S.f. Ødis-Branderup).

2.
En Overløber har meddelt ”B”, at Soldaterne ved Fronten flere Gange har raabt ”Blutsauger” efter Hindenburg, saa denne har maattet hørt det. Ligeledes fortalt ham, at naar Sønderjyderne ved Fronten har bedt om Orlov, blev der altid spurgt dem, om de var ”dänisch-deutsche” eller ”deutsche”; svarede de bekræftende paa det sidste, kunde de været ret sikre paa at faa Orlov.

3.
En Flygtnings Skitse over nogle udførte Stilinger paa Slesvigs Vestkyst vedlægges.

Bilag: Et Flygtnings Skitse over militære Stillinger paa Slesvigs Vestkyst ved P. Eliassen

Skitse over den vestligste del af  Sikringsstillingen, indført i Efterretningssektionens journal 10/10-1918 (Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

 

Sønderjyder

22. maj 1918: Frederik Tychsen – Den vanskelige afsked

3 kommentarer

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet deltagere ved den tyske forårsoffensiv. Han var midlertidigt hjemme på en kort orlov i Agerskov.

Den sidste morgen og den sidste formiddag kom. Jeg skulle med toget kl. 12 fra Agerskov. Moder var helt syg. Hun fik krampeanfald, men kom dog op, inden jeg rejste. Jeg fik mit tornyster pakket, og desforuden fik jeg en god madpakke med skinke, smør, brød osv.

Lidt før 11 holdt vi andagt sammen, vi bad sammen – og så måtte jeg sige farvel. Far, Alfred og Anne gik med mig til toget, mor kunne næsten ikke slippe mig, hun blev ved med at løbe bag efter mig idel gentagende: ”Lad mig favne dig endnu en gang, min stakkels dreng”.

Jeg måtte rive mig løs, men endnu en gang kom moder løbende efter mig ned af marken (vi boede denne gang ca. 1 km uden for byen, syd for byen). Jeg vendte mig om mange gange og så tilbage, men stadig stod mor og vinkede.

Jeg kom med toget, og da jeg kørte efter Rangstrup, kunne jeg se huset bag ved kirken, og jeg kunne se, at mor og Marie stod og vinkede med hver et lagen. Det var det sidste glimt af dem derhjemme – og jeg satte mig hen på bænken og trak et tungt befrielsessuk – den sværeste afsked jeg nogen sinde havde taget, var overstået – jeg kom fra fronten, og gik lige til fronten igen.

Far og mor sørgede, og selv var man ked af det, så det hele var slet ikke let. Alle tænkte vi på, at det var usikkert, om vi fik hinanden at se mere. I Over Jerstal kom jeg med statsbanen. Her var en transport udsultede straffefanger, de ventede også på toget og skulle sydpå. Straffefangerne blev anvendt i vid målestok ved anlæg af den befæstede stilling i Sønderjylland.

I toget traf jeg sammen med Povl Jørgensen fra Bovlund. Jeg havde ikke set ham, siden jeg gik i skole. Han tjente den gang hos Marius Tap, og hans langfinger og ringfinger var fra fødsel af sammenvokset på begge hænder, det kunne jeg huske, og dette kunne jeg kende ham på.

Jeg talte ham til, og vi rejste så sammen til Køln. Povl Jørgensen var hestepasser på et hestelazaret, langt bag ved fronten, og derfor følte han sig sikker. Men i det første brev, jeg modtog hjemmefra efter denne orlov, meddelte de mig, at Povl Jørgensen, Bovlund, var blevet dræbt af en flyverbombe.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

Hjemmefronten

8. maj 1918 – Fra Efterretningssektionens journal: “mange Tropper er trukket bort …”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.
Bekræftelse paa at mange Tropper er trukket bort fra Sønderjylland. De 21 cm Kanoner, der tidligere har været i Batteri ved Hoptrup, er borte. Skyttegravslinien omtales som forfalden. En overløben Sachser hævder, at Forholdet mellem Preusserne og Sachserne bliver mere og mere spændt.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

6. april 1918 – Fra Efterretningssektionens journal: “alvorligt Mytteri …”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detch. m. Fcia.

  1. Fra forskellige og hinanden ganske uafhængige Kilder meddeles at der i Dagene o. 1/4 har været et alvorligt Mytteri paa 2 Krydsere af Bevogtningsflaaden ved Helgoland. De andre Skibe skal have beskudt de 2 Krydsere.

  2. Alle Landmænd i den tyske Vagttj. især her ved Grænsen har i Anledning af Forsvarsarbeiderne faaet en længere Orlov.
    Nogen – men langt fra tilstrækkelig – Erstatning er tilgaaet, og Posternes Antal er derfor noget formindsket, ligesom Vagttjenesten er bleven længere for de tilbageblevne (Vagt: hvert andet Døgn og 1´ Vagtdøgn: 3h paa Vagt og 3h vagtfri).

  3. Det bekræftes – som meldt ved F58 Pkt 2 af 30/3 Form. at Kanoner, Ammunition og Pigtraad er ført bort fra den befæstede Linie i Nordslesvig.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

17. december – Fra Efterretningssektionens journal: pigtrådsspærringer i sø

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

D.m. Fcia

Paategning paa en Melding (dersertørmelding) fra Kolding Rytteri (Oplevelser paa Krigsskuepladsen) Ot.E E.

—– I Haderslev er kun ganske faa Soldater, c. 200 Mand og 29-30´Batl. Kun den halve Kaserne var belagt.
En Sø ved Hoptrup skal Tyskerne have ledet Vandet ud af, dernæst anbragt Pigtraadsspærringer i den og ledt Vandet ind i den.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

12. december – Fra Efterretningssektionens journal: Skærpede forhold hos grænsevagterne

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detch. m. Fcia.

1. Vagttjenesten ved de tyske Grænsebatailloner er i de sidste Dage bliver ret betydeligt skærpet. Saaledes skal anføres:
a. Mandskabet kommer ikke som tidligere stadig paa Post samme Sted. Posternes Fordeling tilgaar Vagtkommandøren i forseglet Konvolut og offentliggøres først, naar Mandskabet er savnet paa Vagten.
b. Bataillonen lader Stadighed 4 Uoff. inspicere i selve Postkæden og 2 Uoff. med Posten bag denne for at anholde Personer, der ikke er forsynet med Pas. Navnlig Patrouillerne bag Kæden skal anholde mange.
c. Vagt[—-] straffes strængt, særlig Posternes Samtale med Uvedkommende.

2. En paalidelig Kilde meddeler:
a. Under et Ophold hos nogle Slægtninge i Skovby har vedkommende Person hørt nogle tyske Off. udtalt, at al det meget Fæstningsværk i Nordslesvig ikke var til nogen Nytte, da Anlæggene ikke er tidsvarende. (Lignende Udtalelser er ogsaa fra anden Side meddelt Detch.).
b. Det i Skovby værende og tidligere indmeldte Ammunitionsdepot ligger umiddelbart op ad Laden til den største Gaard i Byen og er tæt fyldt med Ammunition.

3. Fredsønsker og Misfornøjelser blandt Soldaterne.

4. Tyske Vagtposter fra Gravenshoved har meddelt, at der smugles meget søværts gennem Lillebælt (er meddelt de stedlige Myndigheder).

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

6. december – Fra Efterretningssektionens journal: Straffefanger erstattet med arbejdssoldater

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detch. m. Fcia.

Fra Forbindelse over Grænsen

  1. Det forlyder, at næsten alle Straffefanger er taget bort fra Arbejdet paa Stillingen og erstattet med Armeringstropper (søges bekræftet)

  2. Soldater, der f.T. er hjemme fra Orlov, har faaet 10 Dages Ekstraorlov.

  3. De nye Krigslokomotiver er lige saa daarlige, som de gamle. Pakningen er Papir og altid utæt. Der haves ingen Asbest.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

24. november 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Befolkningen … stormede Bagerbutikkerne”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detach. m. Fcia.

1. Paalidelig Forbindelse over Grænsen.

a. For knap en Maaend siden afgik fra Flensborg en Troppetransport paa ca 2500 Mand. Paa Banegaarden var der fuldt af Koner og Børn, og da disse blev jagede bort, blev Soldatern rasende og demonstre[re]de, bl.a. ved at kaste Geværerne fra sig. Der blev saa rekvireret en Afd. af 86´ Rgt., der drev Soldaterne ud i Vognene. Da Toget satte i Bevægelse blev alle Vinduer brudt.

b. Ved Afrejse af en Troppetransport fra Byen Slesvig paa 1500-2000 Md skete samtidig lignende Spetakler.

c. I Flensborg ligger endnu mange Tropper, Hjemmelsmanden mener c 4000 Md, iberegnet de 17 aarige og lieg indkaldte ubrugbare.

d. Ved Mørvig er opstillet en traadløs Telegrafstation samt en Vandflyverskole med 32 Maskiner (6/11 styrtede 2 Maskiner ned paa Harrislev Mark, hvorved dræbtes 3 Off. og 1 menig).

e. For 3-6 Uger siden standsede i Flensborg Uddelingen af det sædvanlige halve Pund Gryn pr. Hoved om Ugen. Befolkningen krævede forgæves mere Brød og stormede Bagerbutikkerne 30-40 Kvinder blev fængslede og idømte 3-4 Ugers Fængsel. Faa Dage efter begyndte Optøjerne paany. En Afd. af 86´Rgt. samt Brandvæsenet blev da beordret ud.

Rationerne er pr. civil ugentlig 7 Pund, ½ Pund Gryn, 40 gr Smør, 1700 gr. Brød, 80 gr. Sukker, 380 gr. Kød, Mælk kun til Børn fra 1-6 Aar.
Priserne var følgende
Skinke 16-18 Mk pr Pund
Smør 12-14 – – –
Sæbe 3-4 – – –
Æg 0,50-0,60 – – –

Fra anden paalidelig Kilde:
Fra Toftlund afgik d. 14-15 ds. et Komp. Straffefanger til Nordfrankrig. Endnu findes i Byen 3 Komp. Straffefanger; desuden er en Landstormbatl. Indkvarteret i Omegnen.

3.
a. Ved en Mængde Overgangssteder ved Grænsen er Opgravningerne kastede til; Bommene staar derimod endnu.

b. Det forlyde med stor Sikkerhed og er i dag bekræftet fra ny Kilde, at 24´Batl. (den vestligste) i næste Uge skal afgaa mod S. (sikkert til Bevogtning af Jernbanen ved Rødekro), og at den skal erstattes med en anden B.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

19. november 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Som Straf var 6 blevet skud”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 21. november 2017 8:55

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detch. m. Fcia.
En Desertør (Uoff. for Braunschweig) er inat[?] gaaet over Grænsen og har fortalt:

a. i Braunschweig laa …… [sic!]

b. ved Hoptrup i Sønderjylland saa han flere Undterstände, samt baade Marine- og Fodartilleri; sidstenævnte hørte til 93´ Fordartilleriregiment. Ved Landevejen V. f. Hoptrup fandtes en Observationsstandplads.

c. Ernæringsforholdene er meget slette; Soldaterne havde, hvor han havde været, ikke faaet Kartofler de sidste Maaneder.

d. Ved Marineoprøret i Kiel havde Soldaterne bl.a. kastet en Officer i Vandet fra et af Skibene. Som Straf var 6 blevet skudt, og mange andre straffede.

e. Foran Raadhuset i Hamborg er opstillet Maskingeværer for at skræmme Befolkningen.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

4. november 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: En dansk grænseoverløber

1 kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

Paategning paa Melding fra Lunderskov-Afsnittet: Oplysninger fra en Desertør. Melding er saalydende:

Den paa Andet Bro optagne Desertør Navn er Carl Emil Rasmussen, der er født i Odense, og hvis Fader er bosiddende i Nyborg som Redaktør og Vægter.

Han er dansk Marinesoldat, permitteret 17/2 14. Han sejlede paa Amerika til Foraaret 1917. Rejst 24/4 over Gedser til Berlin efter at være ansat som Jernbanearbejder af en tysk Agent Kjøbenhavn ved Navn ”Fülsing”; da han kom til Berlin fik han Ordre til at skulle arbejde paa en Fabrik i Meisen i Sachsen. Fabrikken ligger udenfor Byen i en Landsby, der hedder Mehnen. Her arbejdede han i 3 Maaneder for en Kontrakt, som man sagde, at han havde underskrevet, men man havde kalkeret hans Navn over fra Jernbanearbejderkontrakten.

Han kom nu til ”Røde Kro”, hvor han arbejdede paa en Fæstning (med Cementfundament og Opstilling af Kanoner). Dette varede 7 Uger, hvorfra han blev sendt til Aarøsund, hvor han arbejdede paa et Batteri mod Lillebælt (Støbning af et Krudtkammer), dette varede i 3 Uger, og dette er nu 4 Uger siden.

Kontrakten ophørte nu, og han søgte derfor i Haderslev Pas til Danmark, og da dette blev nægtet, om Tilladelse til at søge Arbejde paa Landet. Denne Tilladelse opnaaede han paa Betingelse af, at han skulde søge Plads gennem en tysk Agent. Han fik nu Plads paa Domænegaarden Lundgaard ved Knagmølle og var her 14 Dage. Han gik fra Gaarden iaftes Kl. 6, svømmede over Kongeaaen, hvorfra han gik N. paa, indtil han standsedes af Post Nr. 2 og indbragtes til Vagten. Da han svømmede over Aaen, blev der affyret 2 Skud efter ham.

Kosten var særlig sløj i Sachsen: 3 pund Kartofler, 1½ pund Rugbrød og 50 g Fedtstof o.l. Den varme Mad bestod af varme Roer, malet Græs og Kløver. Mel og Gryn fandtes ikke. Soldaterne ved Grænsen har det bedre, faar saaledes 1 pund Brød om Dagen. For 14 Dage siden stormede Kvinder og Børn en Slagterbutik i Flensborg.

Arbejdstiden var 12 Timer daglig med en Løn af 72 Pf.p. Time.
Manden har intet Kendskab til Styrkeforhold, men vedlagde følgende 2 Skitser, som han har tegnet efter Hukommelsen af de Fæstningsværker, hvor han har arbejdet.

(Disse Oplysninger er fremskaffet af Kornet Ahrenfeldt, der var Vagtkommandør paa Andet Bro). ”Desertøren” var civil og afleveredes til Gendarmstationen Skodborghus.

Det er den samme Mand, som er omtalt i Detachmentets Melding 190 af 1/11 dst.

(Bilaget aftegnet; i E-Arkivet)

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

1. november 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “…et Batteri for 8 svære Kanoner”

1 kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia
En dansksindet Desertør, der har arbejdet paa forskellige Steder i Sønderjylland, og som gør et meget paalideligt Indtryk, har fortalt.

  1. a. Ved Aarøsund findes nu et Batteri for 8 svære Kanoner med en Besætning af 1 Fregattenkapitän som Obef., 1 Oblt., 2 Feldw [—], 8 Uoff. 216 Marinere (sidstnævnte i 3 Barakker à 96, 80, 40 Md).
    Ved Forskel er et Ammunitionsmagasin af Jernbeton med Dimensioner 8x6x3. Fra Magazin til Kanoner er et dobbelt Jernbanespor til Transport af Ammunition.
    Udenfor Batteriet ligger Panserbatteriet Kurfürst med 250 Mands Besætning.

    b. fra Årø er en Kommandostation af Jernbeton med skudsikre Rum; endvidere 2 svære Kanoner med 32 Mand Besætning.

    c. ved Rødekro staar 4 svære Kanoner, 2 N. og 2 S.Ø. for Banen; endvidere et Ammunitionsmagasin (8x6x3) samt en Br[—-]stationer med 12 Mands Besætning: Endelig er der i Barakker indkvarteret 20 Mand, der laver Pigtraadsspærringer og anbringer Miner under Vejen.

  2. En sønderjysk, meget støt og paalidelig Uoff., der fra Fronten (Riga) er hjemme med Orlov, har til Forbindelse over Grænsen fortalt,

    a. (Murren, da Kejseren talte til Tropperne, uden at der blev skredet ind).

    b. Mand og Mand imellem tales der om, at den saakaldte ”Urlaubssperre” er etableret for at forhindre Mandskabet i at komme hjem og se Elendigheden og blive paavirket.

  3. Det hedder sig, at Christiansfeld i Vinter skal aflastes for Indkvartering. Derimod skal Fjeldstrup have 60 Mand.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

27. oktober 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “24 cm Kanoner indskudt”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

1. Fremsendelse af en Beretning om afhøring af 2 sønderjyske Desertører. Disse har angaaende Forholdene i Sønderjylland berettet,

a. i Haderslev ligger 31´ Landstormbatl (c. 600 Md.) og 1 Ersatzbatl af Landwehrregiment 84 (c. 1000 Md). Røde Husaer fra Stolp i Pommern ventedes dertil.

b. i Befæstningslinien i Nordslesvig findes 2 Rækker Skyttegrave med c 200 m Afstand. Kun Opholdsrummene er gravet og støbt færdige. Pigtraaden er opsat. 13´ og 32´ Landsturmbataillon har Bevogtning af henholdsvis den nordligste og sydligste Skyttegravslinie. Bevogtningen foregaar ved Patrouillering.

c. ved Skovby staar 4 Stk. 10,5 cm Skibskyts, ved Abbkjær ogsaa Artilleri.

d. fra Bevtofte og vespaa betjenes Skytset af Mandskab af F.A.R. 46. Umiddelbart S.f. Betofte staar 2 Batterier à 4 K[anoner]. (7,5 cm); disse Batteriers Mandskab er indkvarteret i Galsted. Ved Agerskov og i Allerup samt længer V. paa er ogsaa Artilleri (Kaliber 12,5-15 cm).

e. i Neder Jerstal er 30 Pontoner paa Vogne; i Vedsted (ved Skovby) andre 30 Pontonter; i Bevtoft er indkvarteret 50 Heste, der bruges til Arbeide.

g. Over Aaen mellem Bevtofte og Hjartbro er anlagt flere Dæmninger, saaledes at det omliggende Terrain kan sættes under Vand.

h. Der findes c 12,000 Straffefanger i Barakker paa følgende Steder: Skovby (1800), Galsted, Hyrup II, Agerskov, Højrup II (mellem Toftlund og Spandet).

Der er taget en Udskrift og Bilagt (findes i E-Arkivet) Bilaget øvrigt Indhold var Beretning fra Fronterne uden særlig Interese for Gk.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

24. oktober 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “24 cm Kanoner indskudt”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Frcia.

Gennem H.
a. Det er den 22 ds. meddelt de tyske Vagtposter ved Grænsen, at Mandskabet af den tyske Hær ikke kan faa Orlov bevilget i Tidsrummet indtil 11/3 1918. De, der f.T. har Orlov, er dog ikke tilbagekaldt.

b. I disse Dage graves en dyb Skyttegravslinie i Terrainet umiddelbart N.f. Skodborg-Københoved. Den begynder ved Domænegaarden Sundbüllgaard og fortsætter mod V., Front mod N.

c. Den 13´ds. Blev en Del nye 24 cm Kanoner indskudt i Terrainet omkring Arrild.
Et 21 cm Batteri er opført mellem Toftlund og Agerskov paa sidstenævnte Strækning udbedres stadig den gamle Skyttegravslinie, navnlig traceres der flere Linier lidt sydligere.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

16. oktober 1917 – En 100-års fødselar: Bunkeren ved Vedsted Sø

1 kommentar

I bakkerne syd for Vedsted Sø ligger flere bunkers fra den tyske forsvarsstilling Sicherrungsstellung Nord. Anlæggelsen af stillingen begyndte i september 1916, og stod på i de følgende år. En af de yngste bunkers er formodentlig en flankeringsbunker på hjørnet af Lille Vedbølvej og  Skovvej. På  indersiden lige over indgangen er – da pudsen var våd – blevet indridset: ”XVI/X/1917”, dvs. 16/10/1917.  I sikringsstillingen findes et par bunkere med årstal, men ingen andre er udstyret med en præcis dato. Da pudsningen har udgjort sidste trin i bunkerens færdiggørelse, kan man med nogen ret hævde, at den i dag fylder 100 år.

Under datoen ses et “G”, men resten af navnet er kalket til af nedsivende vand. Men rundt omkring i bunkeren kan man finde flere navnetræk. Nogle er ridset i pudsen, mens andre er skrevet med blyant og et enkelt med kridt. De stammer formodentlig ikke fra de straffefanger, der stod for det hårde arbejde ved bygningen af stillingen, men er snarere navne på arbejdssoldater eller måske endda nogle de ingeniørtropper, der ledede arbejdede.

Forslag til flankeringsbunker i de tyske forskrifter for stillingskrig. Grundplanen er omtrent identisk med bunkeren ved Lille Vedbølvej, men bunkeren er var ikke så lav.

Bunkeren, der ligger højt og synligt, var camoufleret som gravhøj. Den skulle huse et maskingevær med skudfelt mod sydøst langs sikringsstillingens første og anden skyttegravslinje. Bunkeren består af ét rum med otte par køjekroge. Midt i den østlige mur er et skydeskår til maskingeværet, syd derfor et observationshul, og nordligst en dobbeltsmiget lysskakt. Funktionen af den træbeklædte niche i loftet over skydeskåret er uvis. Måske skyldes det, at bunkerens udformning er tillempet fra en lavloftet bunker, hvor nichen gjorde det muligt at åbne maskingeværet ved ladefejl.

Bunkeren ligger 100 meter inde på en mark, men landmanden har venligt givet lov til, at interesserede må krydse marken fra Lille Skovbølvej, så de kan besøge bunkeren. Er der nogen der skulle have lyst til et aflægge et fødselsdagsvisit, skal de dog huske gummistøvler, da man sikkert både skal krydse en pløjemark og der nok står vand i bunkeren.

Læse mere om sikringsstillingen på hjemmesiderne verdenskrigensspor.dk og sikringsstillingnord.dk

 

Hjemmefronten

27. september 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Skydeøvelser mod Tømmerflaade”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

1. I Sønderballe (midtvejs mellem Haderslev og Aabenraa) findes c 100 m Ø. for den nordligste Gaard 4 Stk. 18 c/m Kanoner i faste Stillinger; c 50 m nordligere ligeledes 4 Stk. svære Kanoner (Kaliber ukendt) og atter 50 m nordligere 2 Kanoner (Kaliber ukendt). Disse Kanoner kan beskyde den smalle Landtange mellem Sønderballe og Vilstrup.
Yderligere staar 4 Kanoner (Kaliber ukendt) pa den nordlige Pynt paa Øen Barsø i sidstenævnte 2 Batterier holdes ofte Skydeøvelser mod Tømmerflaade i Bæltet.
Alle Kanondeplacementer bevogtes stærkt. Meddelelsen stammer fra paalidelig Kilde.

2. Fra samme Kilde:
Umiddelbart Ø.f. Sydligste Gaard i Hoptrup er placeret en fart Maskingeværafd.

3a. Fra Flensborg er i de sidste Dage afgaaet pr. Jernbane 3-4000 Md. (17aarige Rekrutter) samt hele Landstormbatl. 24. Efter Togpersonalets Udsagn er de afgaaet til Düsseldorf, hvor der f.T. er betydelige Troppesamlinger.
b. Arbejdet i ”Kobbermølle” ved Flensbg er stærkt indskrænket p.G.af Kulmangel. Man er i færd med et tage Kobbertagene af Kirkerne i Flensborg.

4. Fra et Øjenvidne:
Paa 2 Punkter i Frørup – c 300 m S.f. Brenore Toldsted (Erik Jensens Mark) og c 500 m V. for Toldstedet (Erik Elgaards Mark) – opholder sig til Stadighed 3-7 Md om Dagen. Saavidt det kan ses fra Tingkær Skov i Kikkert, graver de Skyttegrave (bekræftes ogsaa af de tyske Vagtposter, der mener, at det er af Frygt for mulig engelsk Landgang i Jylland).

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

22. september 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “…ventes en Del Indkaldelser i Slesvig”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detch. m. Frcia.
1. En Statsembedsmand i Nærheden af Kolding har meddelt Detchet følgende: ”En Fisker Jacob Jensen i Hals har meddelt, at da han for ca. 7 Aar siden arbejdede i Korsør, købte Tyskerne derværende – i umiddelbar Nærhed af Storebælt beliggende – Fabrik for Tilvirkning af Fiskemel, hvor de i Gulvet indrettede store Cementunderlag, forsynet med store Øskner. Den Gang Tillagde han ikke Sagen nogen Betydning, men senere er han bleven betænkelig derved og har derfor ment det rigtigst at bringe Sagen frem.

2. Fra forskellige kilder forlyder det, at der i den befæstede Linie i Nordslesvig skal staa i alt ca. 15.000 Mand Fodart. & Pionerer. Det bekræfter sig, at det er i sin Tid til Haderslev og Omegn ankommer Rytteri d. 11´ ds. har forladt Egnen og er draget Syd paa.

3. I Oktober og November Maaned ventes en Del Indkaldelser i Slesvig.

4. Gennem ”U”:
I Haderslev skal 1/11 d.s. afleveres 8000 kreaturer og d. 1/1 1918 yderligere 1/8 af det tiloversblevne Antal.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Hjemmefronten

12. september 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “4 x 18 cm lange Kanoner”

2 kommentarer

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Okdoen E-Sektion. (tilintetgøres).
1. Paa Genner Mark, N.f. Smedegaard, staar 4 x 18 cm lange Kanoner. Ved Hovgaard staar 4 Kanoner af samme Kaliber. Desuden den tidligere omtalte Dæmning ud for Slivsøen er der 3/4 Mil fra Kysten i Hoptruplavningen, V.f. Chausséen, anlagt en anden Dæmning, som tillader at sætte Lavningen under Vand helt op til Østergaard Mølle.
Desuden Oplysninger om Forhold i Tyskland (de samme i det væsenlige som for Bilagene til Indg. E. 808/1917)

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Krigens forløb

1. september 1917. Desertøren Claus Clausen på tvangsarbejde i Nordslesvig

Skriv en kommentar

Claus Clausen, Harres pr. Bredebro, gjorde krigstjeneste som garnisonssoldat. I foråret 1917 besluttede han at desertere. Hjemme på orlov gik han gennem Vadehavet mod nord, men for vild og blev fanget den 26. maj. Han blev den 30. juli 1917 idømt 5 år og 3 måneders fæstningsarrest. Han blev efter et hårdt ophold på fæstningen Hyi i Belgien i slutningen af august ført til fæstningen i Danzig.

Her havde vi det noget bedre end i Belgien. Vi syede Knapper i Uniformsjakker; men Tiden blev lang for os. Et enkelt Brev fik jeg hjemmefra; Pakker måtte vi ikke modtage. Brevene skulde skrives på Tysk, ellers gik de ikke igennem.

Nogle Fanger fortalte mig, at der af og til gik Transporter til Nordslesvig, hvor Fangerne arbejdede ved en Grænsebefæstning. Jeg tænkte: Nu må du passe dit Snit.

Så en Morgen ved Appellen råbte Feldwebelen på frivillige til Arbejdskompagnierne i Nordslesvig. I et Spring var jeg derhenne. Der blev talt af fra højre; og jeg nåede lige at komme med. Jeg priste min Lykke.

Så gik Turen da nu hjem igen til Nordslesvig, glad i Sind var jeg, kan man forstå. Ved Middagstid blev jeg dog kaldt op på Skrivestuen. Hvad nu? Mon de skulde have opdaget, at jeg var fra Nordslesvig?

Der lå et Brev til mig, skrevet på Dansk. Feldwebelen viste mig Konvolutten med min Adresse på og spurgte mig, hvem det var fra — hvad han naturligvis godt vidste forinden, da Brevet var åbnet og læst. Brevet var fra min Bedstemor, som ikke kunde skrive Tysk, svarede jeg. Han nikkede. Jeg skulde så læse Brevet og oversætte det. Alt var godt, og jeg fik Brevet med.

Endelig kom vi så af Sted mod Nord. Rejsen gik ind over Mecklenborg, forbi Rostock,hvor jeg havde varet en tre Måneder i Forvejen, og endte i Hovslund.

Herfra skulde vi så marchere til Skovby, et Par km Nordøst for Stationen. Der lå 4 Arbejdskompagnier i en Lejr, 1000 Mand i alt. Det var ved Middagstid, vi stod opstillede på Banegården, og jeg hørte en Mor kalde på sin lille Purk på mit eget Modersmål: „Ka do no kom ind te Unnen!“

Det klang frydeligt i mine Øren, og jeg glemte næsten helt, at jeg var Fange og ikke måtte flytte mig fra Pletten uden på Kommando.

Vi kom så til Skovby og blev fordelt til Kompagnierne.

DSK-årbøger 1947

Ikke kategoriseret

27. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “En Russer fortæller”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

En Overløber (Elsasser) meddeler om Disloceringen i Elsass-Lothringen m.m.
I Linien Løgumkloster-Tinglev arbejdes paa Skyttegrave; der er allerede anbragt 3 Rækker Pigtraad foran Gravene, alt skal være færdigt til Juli, hvor man venter Angreb af Englændere, Amerikanere og Skandinaver nordfra.
Der omtales derefter Ernæringen i Magdeburg.

En Russer fortæller,
– at der er store Ammunitionsmagazinger i Skovby,
– at der ved Neder Jersdal er stærkt befæstet med Skyttegrave, Miner og svære Kanoner,
– at der er Skyttegrave fra Hoptrup over Sdr. Vilstrup, Kelstrup og videre mod Aarø Sund. –
– at Marineinfanteriet ved Hoptrup har Mærket ”Marineinf.Div.I” i Huen,
– at Ernæringen er yderst slet i Slesvig.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

27. juni 1917 – Mathias Damm: “… Arbeidet er sluppet op”

1 kommentar

Senest ændret den 16. september 2017 21:54

Mathias Damm var landmand i Gøttrup. Han blev indkaldt i foråret 1915 og kom til at gøre tjeneste på østfronten. I slutningen af juni 1917 var han hjemme på orlov på den fædrende gård, der lå midt i Sikringsstilling Nord.

den 27 Juni.

Kære Fader!
Jeg vil nu skrive lidt til dig, for Arbeidet er sluppet op. Vi har alle de Roer udtyndet, som duer og de andre er nu ved at komme op, da de har faaet Regn. Igaar skulde vi havt Hø opsat, men saa gav det sig til at øsregne og i Nat har det ogsaa regnet og tordnet, naa, for min Skyld gærne, min Nattero forstyrres ikke deraf. Det kunde nu godt give godt Veir, til vi havde vort Hø bjærget, thi Jorden er opblødt, og Græs og Kom kan nok gro for den Ting. Dog ser det ikke meget ud efter Høveir idag.

Vi har idag faaet opryddet i Loen og nu er de ved at rydde op paa Gangen derude. Kornet staar forresten godt, og det kan jo nok være det kan blive til noget. Roerne ligesaa. Der er kun en Ager udtyndet til Syd.

I disse Dage er der slet ingen Arbeidsfolk her i Nærheden. Om det er Regnveiret der er Skyld deri er vist vanskelig. Jeg bryder mig forresten heller ikke om de Hr. Der var en forleden, som ikke kunde taale, at jeg sagde Godmorgen. Men det skal han jo vide. Det var ialfald ligesaa meget til Folkene som til ham jeg sagde det.

Moder er ved at reparere min gamle Vest, men det er nok nærved at det blot er Knapperne der duer. De sagde, da jeg kom, at den kunde nok sige ‘Du” til din. Cathrine er ude at luge i Haven, saa vi er alligevel mægtig i Gang. Haaber du kan tage det lidt mere med Ro, og det ikke maa vare for længe inden du kommer hjem igjen.

Og nu blot mange Hilsner fra os alle din Søn
Mathias.

(Renskrift af Alan Damm, Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot, N.12.113)

Ikke kategoriseret

22. juni 1917 – Mathias Damm: “… Der løber og kører en Herre rundt i disse Dag”

1 kommentar

Senest ændret den 16. september 2017 21:54

Mathias Damm var landmand i Gøttrup. Han blev indkaldt i foråret 1915 og kom til at gøre tjeneste på østfronten. I slutningen af juni 1917 var han hjemme på orlov på den fædrende gård, der lå midt i Sikringsstilling Nord.

Gøtterup d. 22. Juni Middag.

Kære Fader!
Nu kan du tro vi har faaet Regn. Det begyndte i Nat med en god Tordenbyge og nu har det øsregnet siden Kl 9. Men vi kunne jo nok bruge det. Jeg var ellers efter Maskinen og vilde have været til at slaa Græs, men det faar jeg jo nok. Men nu er man jo nødt til at rende efter Hesten en gang til.

Moder er ved at bage saa dem hindrer det ikke. Imorgen ville de vaske, saa maa det jo vistnok blive Tørveir. S.B. kom ogsaa herud at slaa Græs for Anne, om han er bleven færdig er vist et Spørgsmaal. Thi i et saadant Veir, kan han da ikke slaa.

Onkel fik nok sit Agergræs slaaet igaar. Saa Maskinen bruger han jo ikke i de første Dage. Vi have jo ogsaa omtrent Halvdelen af Tørvene opstillet paa Benene. De andre kunne nok ligge en Tur endnu. Gamle Klippert er kommen paa Sygehuset, han er nok meget daarlig. Wilhelm er atter hjemme paa Orlov. Han var her i Aftes.

Der løber og kører en Herre rundt i disse Dage og maaler alt det Land der er rodet i. De skal jo vist nøie beregnes, at man ikke skulde faa for mange Penge.

Vi skulle nu til at have Onden. Hvis du vil have en Skefuld Bønner, maa du skynde dig. Nu blot mange Hilsner fra Moder og os alle
Mathias.

(Renskrift af Alan Damm, Museum Sønderjylland – Museet på Sønderborg Slot, N.12.113)

Ikke kategoriseret

22. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… at tyske Kvinder nu søges engagerede til Hæren”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

En Overløber beretter:
– at der den 16-17´ ds. er ankommet en Mængde Pionértropper til Haderslev for at arbejde paa Forstærkning af Skyttegravene,
– at der tillige i de sidste Dage er sendt en hel Del Kanonammunition til Haderslev, hvor Magasinerne efterhaanden er helt fyldte, og
– at der i den senere Tid er kommet Rytteri til Haderslev, hvor Hestene formentlig skal lejes ud til Høstarbejde;

En tysk Forretningsmand skal f.T. være beskæftiget med at overtale de tyske Overløbere i Grænseegnen til at vende tilbage til Tyskland; samme Mand har udtalt, at han senere vilde berejse hele Danmark i samme Ærinde.

Det paastaas, at tyske Kvinder nu søges engagerede til Hæren til særligt Arbejde ved Fronterne.

I Skodborg Kommune er der udskrevet 150 Stk. Kvæg til Udlevering 1/7 d.k.[?]

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

8. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… meget stærke Forsvarsværker””

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

Gennem paalidelig Forbindelse.

En Landstormmand fra Foel har i lang Tid arbejdet paa en Ammunitonsfabrik i Hamborg og er nu sammen med 120 andre Arbejdere bleven afskediget p.G. af manglende Materiale.

Der siges blandt Soldater fra Hoptrupegnen, at Stillingen i Nordslesvig er færdig til 15/6, hvorfor Arbejdet i den senere Tid er blevet kendeligt forceret; der arbejdes mest af Straffefanger; dog skal der i forrige Uge være kommet en Pionerstyrke til Hjælp til Over Jersdal.

En Korngrosserer i Haderslev skal have udtalt, at der mangler Brødkorn til 2 Maaneder. Vintersæden staar elendigt og bliver daarligere for hver Dag, Tørken varer.

Dæmningen ved Slifsølavningen er langt fra færdig; et nyt Sluseværk er indrettet ved Søens Udløb.

I Skovby og Hyttekobbelskov er anlagt meget stærke Forsvarsværker samt et Par høje Observationstaarne.

En Mand fra Haderslev fortæller, at Folk antager, at Tyskland skal mangle 20 Mil. Centner Brødkorn for at komme igennem.

32´Lstbatl. er flyttet til Haderslev, hvor den har faaet udleveret fuld Udrustning[?] og holder Øvelse hver Dag.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Aviser, Hjemmefronten

7. juni 1917. Tysk James Bond i Kolding

Skriv en kommentar

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende var meget velinformeret om situationen syd for Kongeåen. Hans talrige kontakter forsynede ham med oplysninger, som han ofte ikke kunne bringe i sin avis.

Eli: Den tyske sikringsstyrke i Stubbom syd for Hejlsfjord er i færd med at lave skyttegrave ud til Hejlsbugt.

Dette sætter man i forbindelse med den omstændighed, at man for nogle dage siden så et tysk opmålingsfartøj lodninger i Hejlsbugt.

Skytte[-grav] nord for Haderslev Fjord

En russer – der er kommet 4 over grænsen s.f. Kolding i dag, hvoraf de 3 var gået øst om Haderslev Fjord, meddeler, at de ikke ret langt n.f. Haderslev stødte på en skyttegravslinje.

Efter det lukkede Rigsdagsmøde
Minister Stauning
Der fremkom efter det lukkede Rigsdagsmøde den       i  ”Berlingske Tidende” og i ”Nationaltidende” meddelelse om, at der var rettet angreb mod minister Stauning for hans optræden i Stokholm.
Som bekendt dementeres dette officiøst gennem Ritz.Bur.
Der blev heller ikke rettet noget angreb på Stauning i Rigsdagsmødet, men derimod i det bagefter stedfindende ministermøde, hvor I.C. Christensen stærkt kritiserede hans optræden, ligesom Rottbøl fandt, at dette I.C. C’s angreb ikke var uberettiget, hvortil Stauning svarede, at han først og fremmest var international socialdemokrat, og at den stilling han havde fået i ministeriet havde han ikke valgt selv, men fået overdraget af partiet.
Udenrigsministeren Scavenius var, som sædvanlig, ved at tabe hovedet, da denne udtalelse kunne tyde på en mulig sprængning af ministeriet, men mødet havde dog den følge, at Stauning nu ikke rejser til konferencen i Stokholm.
Når Stauning derfor i et interview til journalist har udtalt, at det ikke var givet, at han fik lejlighed til at komme til Stokholm, står dette i forbindelse med det på ministermødet forefaldne.

Spionage
Eli: Det tyske paskontors bestyrer i Kolding v. Küchler, har siden sin ankomst været bekendt som en stor elsker af det smukke køn. Han har længe levet sammen med en husholderske som af flere af husets gæster kaldes frøken men af andre frue.

Vedkommende dame er nu rejst, og Herr V. Küchler har meget ofte damebesøg fra byen. Blandt disse besøgende er en telefondame frk. Jensen, datter af en portør ved Sydbanen. Hun havde kun været en kort tid på centralen som elev, da man opdagede, at hun var noget letlevende.

Samtidig kom der en påstand op om, at hun ved visse lejligheder holdt herr v. Küchler underrettet om telefonsamtaler, navnlig med 861 (militærets). Der ymtedes om, at hun samtidig med at stille 861 i forbindelse med folk i byen, stillede paskontoret med, men centralen har dog stillet sig meget tvivlende om, at hun virkelig har udført det.

Hun blev imidlertid afskediget, dog vel nærmere p.g.a. letsindighed og desuden for urenlighed, idet hun 2 gange har vist sig at være befængt med lus.

Af redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger

Ikke kategoriseret

7. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… russiske Fanger og Slesvigere over Grænsen”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

Der er gaaet mange baade russiske Fanger og Slesvigere over Grænsen i de sidste Dage. Detachmentet har talt med 4 Russere og 6 Slesvigere. Egentlige Nyheder bringer ingen af dem; alle angiver Stemningen som meget trykket i Tyskland; man mener ikke, at Landet kan holde til Høsten.

To af Russerne fortæller, at der i en Bue N. om Haderslev er gravet Skyttegrave, paa enkelte Steder i 2 Linier; aller Gravene har Pigtraadsbælte foran.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

4. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… rekognosceres og udstikkes en ny Skyttegravslinie”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

Gennem H.
Fra Ribe meldes, at der er ankommet 40 Pontoner for Vogne med 400 Md. Ingeniører og 200 Heste til Vedsted. Styrken skal være kommet fra Rusland.
– Samme Kilde meddeler, at der nu rekognosceres og udstikkes en ny Skyttegravslinie c 10 km. S.f. den allerede anlagte, samt at mindre Styrker paa 50-70 Md. er ankommet til en Del Byer N.f. Kielerkanalen.

Gennem Lunderskovsafsnittet.
– En paalidelig Mand fra Skraj meddeler, at der er kommet 40-60 Pontoner til Over Jersdal (rimeligvis de samme som ovenfor nævnt) samt 20 til Toftlund.
– at der graves Skyttegrave ved Skrydstrup,
– at der stadig ankommer en Mængde Cement og Pigtraad til Over Jersdal.
– at reparerede belgiske og russiske Kanoner, 25 c/m, fordeles til den befæstede Linie.
Samme Kilde beretter, at Kreaturbesætningerne i Slesvig nu er omtrent kun halvt saa store som før og meget magre og sløje, samt at Foraarstilsaaningen er meget mangelfuld.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

15. maj 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… næsten dagligt kommer de bærende med en syg eller død.”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Okdoen E-Sektion

1. Over Hovslund er til Skovby i de sidste Dage ankommet flere svære Kanoner (mindst 21 cm og antagelig Skibsskyts) V.f. Skovby ved Vedsbølvejen.
4-5 svære Kanoner udladedes for nylig ved Rødekro Station.

2. der er i Vinter ved Enden Banelinien fra Hovslund St. til Skovby St. bygget et stort Udsigtstaarn.

3. Tidligere Melding om svæt Skyts ved Gassehøje er nærmere bekendt som 4 Stk. Skyts og meget af meget svært Kaliber (c. 38. cm).

4. I Skovby er indkvarteret 3-400 Marinesoldater. I Barakkerne her ligger c 800 Straffesoldater, de lever elendigt, og næsten dagligt kommer de bærende med en syg eller død.

5. I Lockstedt Lager ligger i Øjeblikket c 8000 Md. og der afgaa stadig Transporter til Vestfronten.

6. Til Haderslev er ankommen et Marinefartøj med 1000 Md., der opmaaler Chauseen.

7. Besøg af Off. ved Hejlsminde

8. Session i Haderslev.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

14. maj 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Hindenburglinien er stærk”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

1. Gennem B. (ny Mand, navnet opgivet)

a. Det bekræftes, at næsten alt Rytteri fra Haderslev og Omegn er paa Foraarsarbejde i Mecklenburg.

b. I Aabenraa er kun ”meget lidt” Fodfolk.

c. Arbejdet paa den befæstede Linie i Nordslesvig fortsættes meget ivrigt; det er væsenligst Jernbanearbejder.

d. Nøden i Tyskland er meget stor, navnlig i Byerne; en Soldat, der fra Vestfronten er hjemme paa Orlov, meddeler, at Hindenburglinien er stærk, men at det tyske Artilleri er det engelske ganske underlegen. En Svoger til ovennævnte Soldat er hjemme fra Østfronten (Riga) og meddeler, at der fraterniseres stærkt med Russerne. De fleste tyske Tropper er her ført bort. Nøden paa Østfronten er overordentlig stor, og han (Svogeren) var saa udsultet, at alle hans Paarørende græd, da de fik ham at se, og hans egen Børn kunde ikke kende ham.
En nordslesvigsk Redaktør meddeler, at Befolkningen i Berlin er saa udsultet, at den ikke synes at kunne gøre Oprør.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

Ikke kategoriseret

11. maj 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Alle blev taget …”

Skriv en kommentar

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

Fra meget paalidelig Kilde

a. Kysten syd for Hjelsminde har i den sidste Tid ofte været besøgt af tyske Officerer. I sidste Uge var en Stab paa 6 Officerer, som med Kort i Haanden syntes at have Opmærksomheen henvendt paa Brandsø.

b. Ved Gasse Høje er opstillet 4 Kanoner af meget svært Kaliber (38 cm).

c. I April Maaned har der i Haderslev været Session over 17-aarige. Alle blev taget – hovedsagelig til Artilleriet og Rytteriet.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)