Damm, Mathias Peter (1895-1957)

Senest ændret den 6. december 2017 19:15

Persondata
Født: 03/09-1895, Gøtterup, Tirslund Sogn
Død: 10/01-1957, Gram, Gram Sogn
Uddannelse: Landmand
Erhverv: Fjerkræavler
Bopæl: Gøtterup, Tirslund Sogn
Hustru: Ingeborg Callesen
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Maj 1915
Udtrådt:
Enhed(er): Grenadier Regiment 89, Infanterie-Regiment 342, 10. Kompagnie, II.Ersatzbataillon Reserve Infanterie Regiment 61, Infanterie-Regiment „Generalfeldmarschall von Mackensen“ (3. Westpreußisches) Nr. 129, Armierungs Bataillon Nr. 178
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet: –

Mathias Damm var en bror til Rasmus Henriksen Damm (1897-1978) og Frederik Damm (1900-1984). Faderen Andreas Damm (1870-1951) deltog også i krigen. Han blev indkaldt i maj 1915 sammen med sin fætter Nis Hansen Høeg (1895-1976) og kom til Schwerin, hvor rekrutuddannelsen fandt sted de følgende 3 måneder.

Derefter blev Mathias Damm sendt til Østfronten, hvor han deltog i kampene mod russerne. I september 1915 fik han alvorlige bylder i det ene ben og problemer med mave og hoved. Han kom på lazaret de følgende måneder. Hans helbred var skrøbeligt, så han kom på rekonvalescens på kasernen i byen Suwalki frem til marts 1916, hvor han kom i tjeneste igen. Dog bag fronten.

I august 1916 var Mathias Damm ved fronten i Galizien. Resten af året frem til april 1917 deltog han i stillingskrig i Kurland. I nogle måneder blev han trukket tilbage bag fronten, men i september 1917 måtte han atter deltage i kampene. Han fik tildelt jernkorset II Klasse.

I november 1917 blev han overført til Vestfronten, hvor han deltog i de hårde kampe.  Her blev han i april 1918 såret af granatsplinter i ben, arme og ryg. Derefter blev han overført til lazaret i Württemberg, hvor han opholdt sig til september 1918.

Tilbagetrækningen over grænsen til Tyskland skete den 29. november. Han var tilbage i hjemmet den 16. december. Hans krigstjeneste havde varet i 3½ år, og han havde kun været hjemme på orlov 2 gange.

Mathias Damm var meget interesseret i driften af sit hjem i Gøtterup. Der blev udvekslet mange hundrede breve mellem ham og hjemmet, og han viser tydeligt, hvor optaget han var af det, der skete derhjemme. Hans hjem blev i efteråret 1916 berørt af Sikringsstilling Nord.

Hans breve indeholder mest hilsener, men der er også mange kommentarer om forsinkede eller manglende breve og pakker. Der er kommentarer til de daglige gøremål og enkelte steder skarpe kommentarer. En af hans skarpe kommentarer blev sendt hjem den 1. oktober 1917. Da skriver han om fætteren Nis Høeg, der har forelsket sig i en tysk bypige:

”Jeg havde ikke troet, han var så forrykt at hente sin mor, som intet tysk ord kan tale eller forstå en tysk svigerdatter, tilmed en købstadsfrøken, som har lige så megen anelse om bondehusholdning i Nordslesvig som en ko ved om det er søndag eller mandag. Det havde jeg ikke troet. Men han har jo alle dage skullet have noget ekstra for. Dog kan det være lidet lysteligt for tante at tænke på, at en sådan indvandret jomfru skal afløse hende og pleje hende på sine gamle dage. At onkel er tilfreds hermed er da nok tvivlsomt, og jeg tror nok, at det blot er den omstændighed, at de nu har fået deres søn nogenlunde rask hjem trods krig og svære sår, at han kan takke for, at de giver deres samtykke”

Lidt senere i brevet skriver han:

”Pigen kan jo være god og nyttig nok, men et gammelt ord siger, at lige børn leger bedst, og det kan da umuligt kaldes lige,  en nordslesvigsk bondesøn af den gamle strævsomme slags  og så en tysk købstadsfrøken, som vel aldrig har prøvet andet end hvad hun gad, brodere og hækle og gå i kino og til dans.- Mathias (Høeg) vil da vist også få en søvnløs nat derinde i Sibirien, når han får det at vide, thi det var da ikke rigtig tilpas, dengang han ville forlove sig med Guste, og det var da en pige, som de vidste hvad hun duede til og kunne tale fornuftigt dansk”.

For at opmuntre de unge soldater opfordrede kejser Wilhelm unge piger til at skrive til soldaterne i felten. Den opfordring fulgte Margrethe Callesen og begyndte på et brev til fætteren Mathias Damm. Så skulle hun ud at malke. I mellemtiden kom søsteren Ingeborg og så brevet. Hun skrev brevet færdigt. ”Du kan bare fortsætte, så skriver jeg i stedet til fætter Rasmus,” sagde Margrethe. Som sagt så gjort. Brevvekslingen begyndte i november 1917 og fortsatte til Mathias Damm kom hjem få uger før jul 1918. Hver af de to søstre blev senere gift med deres penneven!

Mathias Damm overtog sit barndomshjem i Gøtterup og blev fjerkræavler.

Efter krigen
Medlem af DSK Toftlund afdeling.

Kilder

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Mathias Damm til højre for banjoen. Under lazaretopholdet i Blaubeuren i Württemberg.
Opbevaringstaske tilhørt Mathias Damm.

3 tanker om “Damm, Mathias Peter (1895-1957)”

  1. Mathias Peter Damm, der var min morfar, var ikke gift med Margrethe Callesen, men med Ingeborg Callesen. Fejlen skyldes sikkert, at tre søskende fra hver af to nabogårde i Gøtterup ved Toftlund indgik ægteskab. Margrethe Callesens ægtefælle hed Rasmus Damm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918