Tag-arkiv: mod fronten

24. april 1918: “ingen kunne give mig oplysning om, hvor batteri 407 lå” – Frederik Tychsen søger efter sit batteri

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet indlogeret i en lille fransk by ved navn La Vallee Mulatre. Efter en længere indlæggelse på lazarettet med difteritis, var han nu igen på vej mod fronten.

Gruny var en temmelig stor landsby, men den var fuldstændig jævnet med jorden. Jeg gik gade op og gade ned, og mange steder lyste et svagt skær op fra kældrene; men alle vegne var der overfyldt med soldater, så der var ikke tale om at fa den mindste plads.

Jeg var klar over, at jeg måtte se at finde mit batteri hurtigst muligt, brød havde jeg ikke mere af, og batteriet var i bevægelse og skiftede således plads hver dag. Jeg gik så videre i retningen til Herly.

Først kom jeg til Gremery, derfra til Etaion, og hen på natten nåede jeg Herly. Det havde regnet hele aftenen – en mild sommerregn – og klokken har været mellem 12-1, da jeg kom til byen. Hele byen var skudt sammen, der var kældre nok, men alle fyldt med militær. Jeg kunne ingen steder komme under tag.

Der var stilhed alle vegne, og jeg gik og traskede på gaderne. Af og til mødte jeg en vagtpost eller en patroullie, de holdt mig an, men ingen kunne give mig oplysning om, hvor batteri 407 lå. Jeg fandt kirken, gik ind i den håbende på at finde en tør plet. Men den var også skudt sammen, Ydermurene stod kun tilbage.

Men omme på den nordre side fandt jeg et lille skur, og her stod over døren: “Kommandantur”. Jeg skimtede et svagt lys, bankede på og gik ind. Her boede en sergent og en Unteroffizier. De kunne fortælle mig, at batteriet lå uden for byen i en skov og skulle blive der et par dage.

Jeg var blevet våd, og de indbød mig til at blive til morgenstunden, og jeg fik lov til at ligge på gulvet ved siden af deres brix. De var to meget flinke mennesker, og om morgenen fik jeg en kop varm kaffe af dem og et lille stykke brød. Jeg fik mig også vasket, og efter vi havde talt noget sammen, sagde jeg ”auf wiedersehn” og tak. Disse to gode mennesker hørte til et badisk regiment og talte med en Schwarzwalder accent.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

21. april 1918: “Det var en temmelig lang marchtur” – Frederik Tychsen søger efter sit batteri

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet indlogeret i en lille fransk by ved navn La Vallee Mulatre. Efter en længere indlæggelse på lazarettet med difteritis, var han nu igen på vej mod fronten.

Den næste dag måtte vi af sted, da vi ikke kunne blive længere. Vi gik så til Etreux. Det var en temmelig lang marchtur. Det var imidlertid nødvendigt at begynde at sælge ud af inventaret for at få lidt penge til brød og andre levnedsmidler.

Vi gik så ind til den civile befolkning og byttede til brød og fik nogle Franc for en overfrakke. Befolkningen kunne meget vel bruge beklædningsgenstande, de var alle fattige, og tøj var næsten ikke til at betale.

Hen på eftermiddagen nåede vi Etreux; vi gik hen til Zersprängten Sammelstelle og fik den sædvanlige ration; vi fik et logi anvist i en lade – noget trådværk spændt over nogle lægter, men her var både koldt og uhyggeligt. Og tøjet havde vi ikke ret meget af.

Om aftenen gik jeg hen til byens bager og prøvede på at købe lidt brød, men det ville ikke lykkes. Vi lå og frøs hele natten, og om morgenen besluttede vi at gå tilbage til Fresnoy le Grand.

Vi traskede af sted, vi solgte, hvad vi kunne sælge for at få nogen mad og penge. Kappen blev solgt, tæppet, snøreskoene osv., vi regnede med, at når vi kom til fronten, kunne vi sagtens få noget igen.

Hen imod aften kom vi til Fresnoy le Grand igen. Vi fik noget at spise, selv om vi havde været der for to dage siden. Vi gik tidlig til ro, halmsækkene og varme i kakkelovnen, hvad kunne man vel forlange mere. De gamle landstormssoldater vågede hele natten ved kakkelovnen og drog omsorg for, at der var ro og orden.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

 

18. april 1918: “Vi fik en halmpose at ligge på” – Frederik Tychsen samler kræfter inden genforeningen med fronten

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Fra starten af marts 1918 var batteriet indlogeret i en lille fransk by ved navn La Vallee Mulatre. Efter en længere indlæggelse på lazarettet med difteritis, var han nu igen på vej mod fronten.

Her bag ved fronten var der alle vegne et kontor, hvor man kunne få oplysning om, hvor tropperne var henne, de gav besked og alle de oplysninger, man ønskede, tillige fik vi forplejning, men hver gang vi havde modtaget mad eller penge, blev det noteret i Soldbuch (soldaterbogen), så man kunne kun få proviant for en dag ad gangen, og kun til en mand – og forplejningen var meget knap tilmålt. Et sådant sted blev kaldt “Zersprängten Sammelstelle” (samlingssted for splittede). Men vi kunne kun modtage mad en gang på et sådant sted, så måtte vi se at komme videre.

Det var hen imod aften, vi ankom til Busigny, og derfor fik vi anvist et nattelogi oppe på et loft. Vi gik op og lagde vor tornyster, derefter gik vi rundt i byen og fandt en biograf, vi overværede forestillingen – det kostede 10 Pfennig.

Da vi kom tilbage til Imwiehe, jeg samt manden fra Bataljon 615, var der vel en 100 mand på loftet foruden os. Den næste morgen blev vi vækket, og nu måtte vise at komme af sted, og vi fik ikke mere at spise. Vi gik så om på banegården og ventede, til der kom et godstog.

Vi kravlede op på en af vognene, toget satte sig i bevægelse, og så standsede det først i Fresnoy le Grand. Nu var det på høje tid at komme af toget, og vi stod af og meldte os ved Zersprängten Sammelstelle.

Her fik vi straks proviant og brød for én dag samt hver en dagløn – jeg fik 63 Pfennig, I Zoldbug blev noteret: „Verpflegung und Lohnung empfangen flir 20. April 1918” (forplejning og lønning for den 20. april 1918).

Vi gik på landet til bønderne og købte brød og mælk, og hen imod aften gik vi tilbage til Fresnoy le Grand, og her fik vi et ganske udmærket natteleje. Vi fik en halmpose at ligge på, og så sad der en mand fra landstormen og passede kakkelovnen, der blev fyret om natten, for at vi ikke skulle fryse. Det var dejligt.

 

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.