14. januar 1919. “Plan om at rejse en Flensborg-Bevægelse i Kongeriget”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Aftenmøde i Mellemslesvigsk Udvalg paa Sommers Hotel og efter Lukketid paa “Flensborg Avis’s” Kontor.

A. Grau forelægger Plan om at rejse en Flensborg-Bevægelse i Kongeriget, vil have de bedste Talere af Sted.Læs videre

14. januar 1919. Udenrigsministeriets instruks til den danske gesandt i Paris

Den 14. januar 1919 tilstiller udenrigsministeren den danske gesandt i Paris, kammerherre Bernhoft en instruktion, hvori det bl. a. hedder:

For Danmark er det nordslesvigske spørgsmål udelukkende et nationalt spørgsmål. Den danske nation håber og længes efter, at alle, der taler og føler dansk, forenes i kongeriget Danmark, men en anden interesse end den nationale knytter sig ikke til dette spørgsmål, idet Danmarks styrke som stat ikke forøges ved besiddelsen af en større del af Slesvig end den, hvor befolkningen virkelig ønsker at slutte sig til Danmark, medens en sådan større besiddelse vil skabe Danmark store politiske og administrative vanskeligheder.Læs videre

14. januar 1919. Søren Larsen-Kjær når til Berlin: “Det var i de Dage, at Liebknechtaffæren udspilledes”

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Om Aftenen standsede Toget i Fyrstenvälde, saa var vi nær ved Berlin, som vi dog ikke fik Lov til at anløbe, da det var i de Dage, at Liebknechtaffæren udspilledes.Læs videre

13. januar 1919. Bitterhed i Valsbøl: “Har vi da ikke kæmpet og lidt – maaske mere, end nogen aner?”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Til Valsbøl. Et Møde i Kroen afbrydes.

Smukt Privatmøde i Lorens Jepsens gamle Stuer. Mange Haandtryk.

Lorens Jepsens bitre Brev fra Fangenskabet: “Har vi da ikke kæmpet og lidt – maaske mere, end nogen aner.Læs videre

12. januar 1919. H.C. Brodersen arbejder i Rion es Montagne og der bliver “…spundet skumle Planer.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, fra efteråret 1915 til foråret 1916 var han i Leib-Kompagni 118, og efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni.

 Vi  er  atter  paa  bar  Bund,  og  Sulten  gnaver  i  Indvoldene.Læs videre

12. januar 1919. Ballade på afstemningsmøde i Ellund

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

A. Grau tilbage fra en Københavnsrejse, ser mørkt; nødvendigt samle sig om Flensborg, lade andet fare.

Eftermiddag vellykket Møde i Padborg trods den kolde Sal. Mærkeligt at staa der, efter at Clausen-Linjen er proklameret.Læs videre

11. januar 1919. Ernst Christiansen til afstemningsmøde i Nyskovkro

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Til Møde i Nyskovkro. Glad ved at se gamle Kampfæller fra Egnen.

Mere stilfærdigt Møde og mere dansk trods tyske Sprog.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P.… Læs videre

10. januar 1919. Chresten Fauerholm kan endelig vende hjem

Chresten J. Fauerholm, Blans Østermark, deltog i Første Verdenskrig. Han blev indsat på vestfronten i 1918 i Infanterie-Regiment 397, 2. MGK (Maskingeværkompagni).

Da våbenhvilen var en kendsgerning, gik vi tilbage, og samme aften tog vi toget med vogne og heste, geværer, køkken og proviant o. s. v.

Næste morgen var vi i det fransksindede Lothringen, hvor vi ikke blev velvilligt modtaget.Læs videre

10. januar 1920. Dr. Koester: Flensborg står over for en hungersnød. Afstemningszonerne skal fortsat levere fødevarer – til gengæld vil de modtage kul og andre industriprodukter

Statskommissær for Provinsen Slesvig-Holsten, Dr. Adolf Koster, Flensborg , udsendte o. 10. Jan. 1920 følgende Opraab til Befolkningen i det slesvigske Afstemningsomraade :

Den tyske Regering har truffet følgende Aftale med den internationale Kommission for

Slesvig: Afstemningsomraadet danner en selvstændig økonomisk Enhed, d. v. s. alle Landbrugsprodukter i Afstemningsomraadet er
først og fremmest bestemte til dets egen Befolkning.Læs videre

10. januar 1919. Dansk afstemningsmøde i Oversø – succes eller fiasko?

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

l Charabanc til et af Mellemslesvigsk Udvalg indvarslet Møde i Oversø. Lorens Büchert i sort Frakke med Jernkors er en udmærket Ordstyrer.

Læreren prøver at lave Spektakler.Læs videre

9. januar 1919. Kloppenborg-Skrumsager kommer til Flensborg

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

Kloppenborg kommer med Aftentoget til Flensborg.

Hen paa Aftenen til stærkt besøgt “Ydun-Møde” (den selskabelige
Forening “Ydun” holdt i 1919 en Række nationale Møder). Nævner ved Kaffebordet vor dobbelte Front, vore Venner nordpaa, Kloppenborgs Askov-Tale; nu kommer han for at hjælpe.Læs videre

9. januar 1919. Det konservative Folkeparti stiller spørgsmål til ministeren

Af Rigsdagspartiernes politiske Forhandlingsudvalgs Protokol.

Møde 9. Jan. 1919:

Det konservative Folkeparti ønskede at stille Ministeriet følgende Spørgsmaal:

1. Agter Regeringen at tage Skridt til at sende en Delegation til Paris, som kan være til Stede under de præliminære Fredsforhandlinger, og som rummer alsidig Indsigt, saavel politisk som økonomisk? Delegationen vil da være til Stede, naar Afgørelse træffes om Spørgsmaal, der berører Danmarks politiske og økonomiske Interesser.Læs videre

8. januar 1919. Telegram fra udenrigsministeren til den danske gesandt i Paris

Det danske udenrigsministerium sendte den 8. januar nedenstående telegram, til Gesandten i Paris, Bernhoft:

Den danske Regering er meget taknemlig for de i Deres Telegram indeholdte Oplysninger, der særlig gaar ud paa, at det er at forudsætte, at en Person, repræsenterende den kgl. Regering vil blive tilkaldt til Behandling af Spørgsmaalet.

Den danske Regering har under disse Omstændigheder til Hensigt at lade sig repræsentere af Dem og at give Dem de nødvendige Instruktioner i saa Henseende.Læs videre

8. januar 1919. “Det er en mærkelig fornemmelse at skulle sværge, når man ved, at dem man sværger troskab, er religionsfornægtere.”

Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han har ligget på lazaret siden marts, men blev udskrevet til garnisonen i oktober. Nu venter han bare på hjemsendelsen.

Den 8. januar 1919
I dag skete der endelig noget spændende. Alle soldater her fra Lübeck blev taget i ed af soldaterrådet.

Det er en mærkelig fornemmelse at skulle sværge, når man ved, at dem man sværger troskab, er religionsfornægtere.Læs videre

8. januar 1919. “I Allenstein begravede vi vore døde.” Søren Larsen-Kjær på vej hjem

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

I Allenstein begravede vi vore døde. Me­ningen var at tage dem med til Hamborg, men under de givne Forhold lod det sig ikke gøre.Læs videre

8. januar 1919. Desertøren Jens Heise dukker op på sin mors fødselsdag!

Sønderjyden Jens Heise fra Sydals forsøgte at desertere i efteråret 1917, men det mislykkedes. I stedet tilbragte han det følgende halvandet år skjult hjemme på sit eget loft.

Det er denne historie, der har inspireret til Karsten Skovs roman “Knacker”, der igen har været forlæg for filmen “I krig og kærlighed.” Nedenfor er den gengivet i N.… Læs videre

7. januar 1919. Den tyske rigsregering vil på en ærlig og loyal måde vil gennemføre den fri selvbestemmelsesrets princip i Nordslesvig

Deutsche Allg. Zeit. (Berlin) indeholdt 7. Jan. 1919 følgende officiøse Meddelelse:

Til Beroligelse i Nordslesvig

De tyske Nordslesvigere har i betydningsfulde nationale Tilkendegivelser givet Udtryk for deres Troskab mod Riget. Navnlig har Byen Flensborgs Befolkning bekendt sig til en varm og stærk solidarisk Bevidsthed med det tyske Folk i fire store Forsamlinger den 16. December.

I de Resolutioner, som blev vedtagne, udtales en lidenskabelig Protest mod Nordslesvigs Afstaaelse.Læs videre

7. januar 1919. “Hvor var det godt at faa Snavs og Lus af sig og faa nyt og rent Linned paa Kroppen” – Søren Larsen-Kjær endelig i Tyskland

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Endelig d. 7. Jan. overskred vi den tyske Grænse. Glæden var stor! Musikken spillede : „Nu takker alle Gud”, og forskelligfarvede Raketter blev sendt til Vejrs.Læs videre

6. januar 1919. Søren Larsen-Kjær på vej hjem fra Ukraine: “Polakkerne tilføjede os ikke mindste Fortræd”

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Den 6. Jan. ved Middag dampede vi af. Alligevel var alt ikke saa ligetil, idet Polakker­ne havde besat store Dele af Øst- og Vestpreus­sen, hvorfor der herskede Krigstilstand mellem Tyskland og Polen.Læs videre

Forelæsningsrække i Sønderborg om afslutningen på Første Verdenskrig

Folkeuniversitet i Sønderborg afholder i januar måned 2019 en foredragsrække med titlen Første Verdenskrigs afslutning – og tiden derefter.

Det første foredrag bliver holdt onsdag den 16. januar og handler om våbenstilstanden den 11. november 1918 og soldaternes hjemvenden fra fronten.

Våbenstilstanden var et stort øjeblik for de soldater, der levede længe nok til at opleve den.… Læs videre

5. januar 1919. “Da brast Flensborg af din hånd, Christiansen!”

På et møde på Askov Højskole den 4.-5.januar 1919 mellem ledende personligheder og politikere fra Danmark og Sønderjylland forsøgte Aabenraa- og Flensborg-fløjen at opnå et kompromis, som de i enighed kunne kæmpe om under den kommende afstemningskamp. Det lykkedes ikke.

Historikeren René Rasmussen skriver i: “Sydslesvigs danske historie” (2009) om mødet på Askov Højskole:

“Navnlig Flensborg-bevægelsen voksede sig stærk i Danmark og Nordslesvig, hvorimod Dannevirkebevægelsen forblev  en  mindre,  men  dog ganske slagkraftig og indflydelsesrig gruppe, ledet med stor oratorisk – om end knap så stor taktisk – dygtighed af Flensborg Avis’ redaktør, Ernst Christiansen.Læs videre

5. januar 1919. Kan der opnås enighed? Ernst Christiansens dagbogsoptegnelser fra mødet i Askov

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke.

Lørdag og- Søndag 4. og 5., Askov-Møde; førende Repræsentanter for alle danske Partier. Vi maa have banet Vej gennem Pigtraadsspærringen paa Skrumsagers Bro over Kongeaaen.

En københavnsk Deltager hævder fortroligt til mig, at de allierede har bestemt sig for Danevirke-Linjen.Læs videre

5. januar 1919. “Vi vilde overhovedet ikke slaas; vi vilde hjem.” Søren Larsen-Kjær i Ukraine.

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev på en farefuld færd mod vest.

Endelig blev det Dag, og vort Soldaterraad fik atter fat i Obersten gennem Telefonen. Han sagde, at han skulde gøre, hvad han kunde, men han havde Elementer i sin Hær, som brændte af Hævnlyst, fordi vi havde skudt paa Russerne i Korosten.Læs videre

4. januar 1919. I kamp på en banegård i Ukraine! “Russerne skød fra en Række Træskure i nærheden af Stationen”

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. Den 3. januar 1919 forlod hans tog banegården i Kiev.

Den 4. Januar om Morgenen nærmede vi os Krydsstationen Korosten, hvor vi skulde ind paa Linjen efter Kovel. Landskabet her er flere Steder opfyldt af smaa Klippepartier og overstrøet med store Klippestykker.Læs videre

3. januar 1919. Prisen for en lokomotivfører ud af Ukraine: 1.000 rubler og 50 liter brændevin!

Søren Larsen-Kjær fra Skodborg tilhørte 3. Landstormsbatl. Ved årsskiftet 1918/1919 var hans enhed på vej hjem fra Ukraine. I Kiev oplever de stor nød og elendighed.

Det er derfor ikke at undres over, at vi læng­tes efter at komme bort fra Kiew.

Vort Soldatterraad gjorde vist ogsaa alt muligt derfor; men den eneste Maade at klare den paa var at anvende Bestikkelse.Læs videre

3. januar 1919. Telegram fra gesandten i Paris til udenrigsministeren

Gesandten i Paris, Bernhoft, sendte 3. Jan. 1919 følgende Telegram til Udenrigsministeriet:

Ifølge Oplysninger, som jeg har indhentet paa Quai d’Orsay [dvs. det franske udenrigsministerium], vil de forberedende Samtaler finde Sted omkring Midten af Januar, og ved Slutningen af samme Maaned ventes Forhandlingerne paabegyndt om Fredspræliminærerne, under hvilke Spørgsmaalet Slesvig vil komme frem.

Det menes, at en af den danske Regering bemyndiget Person vil blive tilkaldt under Behandlingen af Sagen.Læs videre

3. januar 1919. Den slesvig-holstenske provinslanddag: Kun kommuner med 2/3 dansk flertal skal afstås!

På Provinslanddagens Møde i Kiel 3. Jan. 1919 vedtoges enstemmigt følgende Resolution:

I
Provinsen Slesvig-Holsten er i hele sin nuværende Udstrækning et historisk, statsretligt, økonomisk og kulturelt sammenhørende Hele.
I Nordslesvig bor overalt Tyske og Danske blandet. Kun i begrænsede Distrikter findes et overvejende dansk Flertal. En retfærdig Adskillelse af Omraaderne er ikke mulig og kan ikke engang opnaas ad Selvbestemmelsesrettens Vej.Læs videre

2. januar 1919. “Jeg fatter ikke, at jeg ikke snart bliver sendt hjem, jeg bestiller ikke en døjt!”

Peter Madsen fra Ullerup gjorde krigstjeneste i Infanterie-Regiment Nr. 162. Han har ligget på lazaret siden marts, men blev udskrevet til garnisonen i oktober. Nu venter han bare på hjemsendelsen.

Jeg skulle egentlig have været på vagt i juledagene, men så meldte jeg mig syg, og doktoren sendte mig til regimentsdoktoren, da jeg samtidig søgte om at blive hjemsendt.Læs videre