Tag-arkiv: hjemmefronten

19. februar 1916. Lønninger, faldne, sårede og fangne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Danske karles lønfordringer.

Som eksempel på de fordringer danske karle kan drive det til at stille ved tjeneste på ejendomme i Sønderjylland, kan anføres, at en karl, som nu tjener hos en gårdejer i Raaager [Roager] for 400 kr. i vinter, forlanger 1000 kr. for sommertjenesten! Det ville blive 1400 kr. årlig foruden kost og bolig.

At der af karle fra Danmark forlanges noget mere i løn end ellers er rimeligt nok under hensyn til hele den ekstraordinære situation, men det vidner for meget om hensynsløs pengegriskhed, når fordringerne skrues så højt op, som ovenfor nævnt – fordringer, der heldigvis er så overdrevne, at de naturligvis ikke fyldestgøres.

Dygtige danske karle kan imidlertid ikke blot få en god og bedre løn i Sønderjylland nu end herhjemme, men de kan også bidrage på en smuk måde til at række sønderjyderne en hjælpende hånd under de vanskelige forhold, hvor mange gårdes drift er afhængig af den arbejdskraft, der kan fås udefra.

Men kun dygtige karle, der vil gøre et reelt arbejde, bør tage derned. Nogle karle fra Mariager-egnen – 3 i tal – forlod for nogen tid siden deres tjeneste i Nordslesvig, og da de kom tilbage til Danmark, angav de som grund hertil den dårlige kost, de havde fået. Vi har erfaret, deres udtalelse er ganske usandfærdig. Maden var både god og rigelig. Men trangen til at arbejde var ikke stor hos d’hrr., og for den ene karls vedkommende var forholdet det, at han var den første til at gå i seng, men den sidste til at stå op, den første, der mødte ved maden, men den sidste til at bestille noget. Og sådan skal det jo heller ikke være.

Men som sagt, dygtige og flinke karle kan have både glæde og udbytte af at yde deres arbejde på sønderjyske gårde den kommende sommer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade –

  • Christian Christensen, en søn af fisker Hans Christensen i Mintebjerg på Als, er faldet den 3. september i fjor, knap 20 år gl. Nu først har familien fået officielt meddelelse om hans død.
  • Knud Juhl, som af landmand Simon Juhl i Strandelhjørn ved Bevtoft, er falden den 13. december i fjor. Hans pårørende har ifølge ”Dannevirke” søgt om at få hans lig sendt hjem; dette er dog blevet nægtet, fordi han ligger for nær ved frontlinjen.
  • Anker Frank fra Jels er faldet.
  • Slagtermester Schwartz i Toftlund har fået bud gennem ”Røde Kors” om, at hans ældste søn siden 30. august f.a. har befundet sig i russisk fangenskab.

18.februar 1916. Johannes Nielsen har mistet sine tre dygtige sønner. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 18. febr. 1916

Min egen kære Jørgen!

Dit kort har jeg fået, jeg hentede det selv på posthuset, da jeg gik fra kirken, og jeg blev rigtignok glad ved det. Jeg synes næsten ikke, man kan rigtig fatte det, at du sådan (!) har haft lykken med dig; og vi skal jo vist også være lidt varsomme med at glæde os for meget. Alting er så uberegneligt nu. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tro, at vi har lov til at sende en stille tak opad, for det er da som om Vorherre har holdt sin hånd over dig denne gang, og vi fik de fjorten gode dage herhjemme. Nu tror jeg, at det kan gå bedre for os begge. Nu har vi dem at mindes, og så et lille bitte håb til den næste ansøgning.

– Præsten holdt en lang tale i eftermiddag med megen salvelse, og mange gange »I elskelige« i. Til tider var det helt godt, men summen af det hele var jo da, at det var fuldstændig i sin orden, at Johannes Nielsen havde mistet sine 3 dygtige sønner, og det skulle de jo finde dem i og takke for. Præsten mener det såmænd vist godt nok; men det er den kedelige måde han har at sige det på. Man får nu det indtryk af ham, at han slet ikke er så ked af krigen endnu. Salmerne, vi sang, var det bedste. »Hvorfor skulle jeg forsage« og »Tænk, når en gang«. De passede godt begge to. Der var mange mennesker, men allermest kvinder, kun en lille part mænd, men hvor skulle de også komme fra. Det ser så underligt ud med alle de tomme stole ved den ene side…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

17.februar 1916. Jørgens orlov redder ham fra at komme til fronten. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

 

Husum d. 17.2.1916

Min kære gode hustru og små piger!

Gudskelov at jeg kom hjem til jer de 14 dage. Det har sikkert reddet mig fra at komme til fronten, og lige straks kommer der vist ingen bort. Det mener de da ikke på skriverstuen. Hans C. rejser på orlov en af dagene. Nu er det tomt i salen, for der er ikke kommet erstatning for dem, der rejste. De stakler, som sådan skulle bort, det gør mig så ondt for alle mine gode kammerater. Mange af dem havde været meget bedrøvede.

Mit tornyster og alt mit tøj er borte, men det gør ikke noget. Mit gevær er også kommet med, det er jeg glad ved. Vil du ikke sende mig et pd. smør en af dagene, for Delfs ville gerne købe noget. Jeg tror, det kan være til gavn for mig. Skriveren sagde til mig, at du skulle bare søge om at få mig hjem igen om fjorten dage, for det skulle nok lykkes. Til sædetiden. I morgen får du et brev, kære Inger.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

10. februar 1916. Toftlund: Mejeriet lukket pga. indkaldelser

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Mejeriet i Toftlund,

Der forleden igen måtte standse på grund af mejeristens indkaldelse, holdes, da mejeristen trods ansøgningen ikke er vendt tilbage, stadig lukket.

Leverandørerne kører mælken til mejerierne i Branderup, Rabøl, Arrild og Bevtoft. Manglen af mælk i Toftlund er meget følelig.

23.januar 1916. Vi savnede dig til at synge for. Brev fra Inger til Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, søndag d. 23. jan. 16

Min kære Jørgen!

Hvor jeg dog blev glad ved dit brev i formiddag, du er rigtignok også flink til at skrive. Mon det da virkelig skulle blive sådan, at I der er lidt ældre kan få lov at blive her hjemad? Sikken glæde det ville være. Nu har det stået så truende for os hele vinteren, det at komme til fronten, så det er jo næsten ikke rigtig at fatte, om det skulle være sådan, at du blev skånet for det. Men biir det sådan, så skal vi rigtig huske at takke Vorherre derfor. Å, det er så trygt at lægge alt i hans hånd og ikke tage selv. Det synes jeg får øjnene op for, mere og mere. Jeg er næsten også helt vis på, at I får orlov, for der er nu noget i gære, de har nok kaldt alt for mange af de gamle ind; folk, som kunne gøre mere gavn ved at være hjemme og passe deres bedrift, end ved at skrælle kartofler og lave parademarch et eller andet sted langt hjemmefra. Peter Refshau- ge talte om det i går, han havde det fra Hans P. Hanssen, det var nok bleven påtalt i Rigsdagen og klaget over, at militæret var så eneherskende og upraktisk. Han mente nu, at der var ingen fare for, at Eriksen f.eks. kom ind, for han er jo da uundværlig herhjemme, og så kan Fedder kanske også hytte sig.

— Ja, vi var jo til fødselsdag i går, mor og jeg. Børnene blev jo så hjemme, Marie nævnte da heller slet ikke at de skulle komme med, så jeg tænkte nok, at der kom vist mange fremmede. P. Refs- hauges, Nis Thuesens, Eriksens, og så jo de sædvanlige. Ja, de Kjestruper og de Stubommer ikke, de skulle vente til en anden dag, og de Vindrupper heller ikke, de har mund og klovsyge blandt ungkvæget, og de venter Nis hjem i næste uge. Marie talte om, hvis du nu også kunne komme, mens han var hjemme, så skulle vi jo komme hen ad Hauge på en gang. Det kunne også være rart, stakkels Nis, han har nok alligevel lidt meget og tit været i fare. Hans gevær er en gang blevet skudt ud af hånden på ham. Jeg skulle hilse dig fra Gunder Refshauge. Dinne spillede lidt for os, men jeg tror vi manglede dig til at synge for, for der var ingen rigtig klem i det.

I dag har vi haft besøg af Katrine Ravn fra Christiansfeld, hun er jo altid så flink til at ordne mine hatte og vil jo næsten ingen ting have for det, så syntes jeg hun skulle over, mens mor var her. Hun har lavet mig en pæn pelshue af mors gamle krave, og du kan da heller ikke tænke, hvor pæn den er. Hele historien kostede 3,50, så det er en billig hue, og så har hun siddet i eftermiddag og kruset min fjer igen, så nu er det ikke at se på den, at den blev våd i Husum. – Jeg sender dig en halv rullepølse i denne uge, og et stykke godt ost, jeg har det netop nu, og en kage kan du jo vist også have længere hen i ugen. Agnete snakker stadigvæk om far, hun siger det tit »far kommer« nu ser det jo også ud som om det kunne passe for hende, lille stump.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

22.januar 1916. Udsigt til orlov for soldater over 30 år. Brev fra Jørgen til Inger.

    Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 22.1.1916

…Jeg er blevet så glad ved at høre, at vi der er over 30 år gamle, ikke kommer bort lige straks, det er god udsigt til at vi får orlov. Alle, som ikke er 30 år gamle, kan derimod ikke komme hjem, det sagde over løjtnanten i går. Nu er alle de unge i rekrutdepotet jo også uddannede, så jeg tænker nok de kommer bort før os…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

10.januar 1916. Soldaterne får tjenestefri da englænderne rømmer Gallipoli. Brev fra Jørgen til Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum 10. januar 1916

I eftermiddag har vi fri for tjeneste på grund af, at Gallipoli er rømmet af englænderne, og nu flager de her i Husum af bare glæde. Sejren er vist ikke så stor som der bliver fortalt. Th. Ellegaard er omme hos Fru Petersen og har lige fået kaffen sammen med Hans og Bertha. Det er godt, vi har det sted at søge hen til, for i Hensens Have er det ikke rart at være lige for tiden, der synger og spiller de i højen sky. Det er fordi, vi har fået fri.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

1.januar 1916 Nytårsprædiken der skurer sønderjyderne i ørene. Brev fra Jørgen til Inger.

Senest ændret den 4. januar 2016 11:44

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

(Efter en kort juleferie hjemme i Fjelstrup er Jørgen atter tilbage ved fronten.)

Læs mere

20. december 1915. Fængsling af sønderjyske kvinder

Senest ændret den 26. januar 2016 22:25

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Når sønderjyske kvinder fængsles.

Den 3. december blev der, som tidligere nævnt, pludselig foretaget en række fængslinger i vesteregnen, deriblandt også af 4 sønderjyske kvinder. Om den fremgangsmåde, der er anvendt overfor disse, skal vi, uden at gå i enkeltheder, anføre nogle træk, der er karakteristisk for den hensynsløshed, der – sikkert imod regeringsmyndighedernes vidende og vilje – af visse lavere myndigheder øves mod dele af en befolkning, der udviser en pligtopfyldelse og loyalitet, som har vundet den tyske regerings og den tyske hærledelses uskrømtede ros.

I forbindelse med arrestationerne fandt der omfattende husundersøgelse sted af kriminalbetjente. I hvert eneste rum i hele lejligheden blev skuffer, skabe og overhovedet ethvert aflukker gennemrodet og alt, hvad der fandtes af beskrevet, halet frem og efter endt gennemsyn kastet til side, så det flød overalt i huset i den ubeskriveligste uorden.

Om aftenen førtes de arresterede damer til Tønder, hvor de – til trods for, at kriminalbetjentene gentagne gange havde forsikret, at der kunde overnattes på hotel – blev ført direkte til arrestbygningen og der hensættes i hver sin bælgmørke celle med et par ord om, at der fandtes både seng og ”kloset”, med at de i øvrigt selv måtte orientere sig, dvs. famle sig omkring i mørket.

Et par tæpper på den indretning, der skulle forestille seng, udbredte en meget ilde lugt, og ”klosettet” spredte i det lille tæt lukkede mørkekammer en ulidelig stank, der næsten var ved at tage vejret fra beboerne.

I sådanne rum måtte damerne overnatte til næste morgen.

Den 4. december førtes arrestanterne til Flensborg, og de fire kvinder hensattes i hver sit værelse, hvor der var så koldt, at der var meget vanskeligt at holde varmen.

Her hensad damerne så indtil den 10. december om middagen, da de pludselig fik meddelelse om, at de var løsladt og kunne gå, hvorhen de vilde uden at der under deres ophold i Flensborg var blevet afholdt spor af forhør over dem og end ikke stillet et eneste spørgsmål til dem.

Da de blev løsladt, må myndighederne selvfølgelig være blevet klar over, at damerne intet strafbart havde begået, men man viste dem ikke engang det hensyn at meddele, at den mistanke, for hvilken de havde måttet døje fængsel i 8 dage, havde vist sig at være ugrundet.

Det er at håbe, at de højere myndigheder vil blive sat i kundskab om denne sag og tage den under nærmere overvejelse.

15.december 1915. Nu indkaldes også de hjemløse. Brev fra Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, onsdag d. 15.12.15.

…Nu skal de hjemløse* også melde sig. Anne i Stubbom havde været så meget ked af det forleden søndag i Hauge. Nu er hun jo bange for, at Niels også skal komme med. Det kan såmænd også gerne gå så galt. Det ser ud, som om de samler sammen på folk for at have dem parat til foråret. Man skal vist ikke glæde sig til den tid, sådan som man ellers altid længes efter foråret. Det vil vist blive en slem tid. Nu er der temmelig roligt allevegne, og der falder da vist heller ikke så mange. En af bagerens sønner er blevet såret i hånden, Frederik er det, og det er vist temmeligt slemt, den anden er også på lazaret. Hans far sagde, at det var nærmest af utøj, at han var syg. De to yngste var på session sidste torsdag, den ene blev taget og den anden sat 3 måneder tilbage…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*Se leksikon

9. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 26. januar 2016 21:34

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Et forbud mod at fotografere.

Den kommanderende general i Altona har forbudt at fotografere og tegne luftskibshaller, luftskibe og flyvemaskiner samt at sælge postkort, planer og tegninger deraf. At fotografere og tegne på offentlige gader og pladser må kun ske med særlig tilladelse.

Intet forbud mod bagning af julekager.

Efter hvad der meddeles ”Berliner Tageblatt” fra kompetent side, har man ikke påtænkt at forbyde julebagning til jul; men der kræver forhandlinger om med henblik på den øjeblikkelige knaphed på smør og fedt at begrænse bagning af sådanne kager, der forlanger meget smør og fedt.

Krigens følger i Husum

Af en regnskabsopgørelse, der forleden blev fremlagt i et byrådsmøde i Husum af byrådskassereren, fremgår ifølge ”Dannevirke”, at der ved årets slutning vil være en underbalance af 100.000 mark, heri indbefattet udlæg, som Riget skal godtgøre byen. Særlig værd at lægge mærke til er, at den planlagte indtægt ved markederne helt er udeblevne. De store kvægmarkeder har nemlig været standsede som følge af mund- og klovsyge.

Det manglende beløb skal optages som 4½% lån, der skal afbetales med 5½%.

Hun glemte passet

Fru Kirstine Jacobsen af Tønder var i tirsdags for landsretten i Flensborg anklaget for at være rejst fra Tønder til Bredebro uden pas. Fru Jacobsen, som havde syv børn hjemme, havde ifølge “Flensborg Avis” haft travlt før hun rejste og glemte passet.

Loven lyder som mindste straf på én dags fængsel, som retten også idømte den anklagede, mens den anbefalede hende at søge om benådning.

Der forelå en nødstilstand

Tjenestekarl Anton Hansen af Råager [Roager] , født i Danmark, var anklaget, fordi han havde forladt amtsdistriktet uden at indhente amtsforstanderens tilladelse. Hansen havde ifølge “Flensborg Avis” fået en lammelse i den ene side af ansigtet og måtte hurtigst til lægen i Gram. For at få tilladelse til dette, skulle han til Skærbæk for at have amtsforstanderens tilladelse. Retten erkendte, at der her forelå en nødstilstand, så den anklagede frikendtes.

Til advarsel

Landmand Peder Pedersen fra Danmark, der tjente i Skodborg, er af amtsretten i Rødding bleven idømt fire ugers fængsel for ikke, hver gang han gik over grænsen, at have meldt det til amtsforstander Rafalski i Rødding. Bladene meddeler dette som advarsel for alle, der mener, at den af generalkommandoen befalede til- og afmelding for udlændinge er overflødig.

Grøntsager, løg, surkål og ferskvandsfisk

På grund af forbundsrådsforordning er der til reguleringen af priserne for grøntsager, løg og surkål blevet bestemt, at der for så vidt der skal fastsættes højestepriser for detailhandelen må følgende priser for pundet af bedste vare ikke overskrides:

Hvidkål 5 penning, rødkål 7 penning, savoykål 6 penning, kålrabi 5 penning, gulerødder 8 penning, løg 15 penning, surkål 16 penning.

Disse bestemmelser træder i kraft med den 13. december.

For ferskvandsfisk må højestepriserne i detailhandel pr. pund ikke overstige:

Karper 1 mark 30 penning, suder 1 mark 50 penning, gedder 1 mark 25 penning, brasen på 1 kilogram og derover 1 mark, under 1 kilogram 75 penning, under 1 pund 65 penning. Hvis fiskene er døde, nedsættes priserne med 20 procent.

Bestemmelserne træder i kraft den 13. december.

 

3. december 1915. Ribe Stiftstidende: Syd for Grænsen under krigen

Senest ændret den 28. januar 2016 18:06

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Høje kvægpriser.

Gårdejer P. Hansen og P. Iversen i Sønderborg solgte forleden hver 26 staldstude til en pris af hver 775 henholdsvis 750 mark ved levering til foråret.

Et godt resultat.

En indsamling blandt de mere velstillede i Møgeltønder sogn har indbragt omtrent 12.000 mark til hjælp for de mindrebemidlede i vinterens løb.

Byg for svin.

Rumænsk byg er blevet stillet til rådighed for en billig pris til fedning af en halv million svin til henved 200 pund vægt. Landmændene skal så forpligte sig til at levere de dermed fedede svin i månederne februar, marts, april og maj 1916 til en pris, som senere vil blive fastsat.

Kontrolassistenten dømtes.

Besværlig kontrol.

Ved landsretten i Flensborg forhandledes i tirsdags en sag mod formanden for kontrolforeningen i Københoved, landmand Hans Christensen dersteds, der beskyldes for overtrædelse af belejringsloven. Forseelsen bestod i, at foreningens kontrolassistentinde, frøken Karen Lund, som er hans undersåt, havde opholdt sig over 24 timer hos den anklagede uden at være anmeldt.

Frøken Lund havde ifølge ”Hejmdal” haft bolig hos en landmand, hos hvem hun også var anmeldt. Hendes gerning var at overvåge mælkemængden og smørproduktionen hos foreningens medlemmer, og hun opholdt sig derfor den ene dag på den ene gård og den næste dag på den anden, alt efter tur. Gerningen måtte nødvendigvis føre med sig, at hun tilbragte natten på den pågældende gård.

Da opholdet hos hvert enkelt medlem for det meste varede over 24 timer, krævede amtsforstanderen i henhold til loven vedrørende anmeldelsespligten, at frøknen hvert sted skulle an- og frameldes.

For at udøve sin gerning opholdt assistentinden sig i juli hos den anklagede Christensen, og da der ikke skete nogen anmeldelse, stillede amtsforstanderen straffekrav.

Dommen lød på én dags fængsel. Domfældelsen måtte ske på grund af generalkommandoens anordning vedrørende anmeldelsespligten for udlændinge.

Faldne, sårede og fangne

Efter Nordslesvigske blade.

  • En søn, Kristian af fisker Rasmus Thomsen i Spramshuse ved Barsmarkstrand er falden den 6. november.
  • Marcus Enemark fra Agerskov er den 22. november falden ved Appy i Frankrig, 20 år gl.
  • Gårdejer Jakob Schmidt fra Nørre Løgum er falden i Frankrig den 24. november, 27 år gl. Den faldne, der kun har været gift godt et år, efterlader sig enke og et lille barn, der netop blev født den dag, faderen faldt.
  • Anders Aarup fra Tiset ved Gram er i Frankrig bleven såret i den ene hånd og derefter kommet på lazaret.
  • I den sidste tabsliste opføres Adolf Lassen fra Løjt Kirkeby som såret.

24. november 1915. Jørgen er stadig ikke kommet til fronten. Brev fra Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 24. novbr. 1915

Kære Inger og små piger!

Tak for jeres sidste besøg, børnene taler vist derom endnu. Jeg håber da, at I er kommen godt hjem, og at der ikke har været noget i vejen derhjemme. Det er godt, at bedstemor kan være hos jer. Jeg vil håbe, at vi bliver her så længe, at du kan besøge mig igen og, hvis det er muligt, tage lille Agnete med herop. Alt er roligt her endnu og går i den gamle gænge. Plants er ikke kommen hertil endnu, og vi længes heller ikke efter ham…

Nu da vi har fået underofficer Hagge, som du jo nok kender, kan det sagtens gå an at være her, før var det en slem tid. Hvorfor den slyngel, jeg mener min forrige underofficer, således ville plage mig, det forstår jeg ikke, men han havde ikke været ved fronten før. Hagge derimod har været der, så han forstår bedre, hvad det er at være soldat. Det er ikke hans ønske, at vi skal plages. Havde vi haft fred, så kunne vi nu have sunget, ind under jul, hvor er det trist, og alle de mange andre gode sange ved vore møder i gymnastikhuset, men nu er det kommet helt anderledes, og så er det godt at have alle de gode minder at leve på, fra en svunden tid.

Den tid, som vi nu oplever, skulle gerne sætte sit præg på os for livet senere.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

8.november 1915. Russisk krigsfange på gården i Fjelstrup. Brev fra Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

 Fjelstrup, d. 8. nov. 1915 … (fortsat fra 5. nov.)

Karlene tager roer op om dagen. Hans har i dag fået russeren sat i gang med det. Maskinen lavede noget slemt griseri, så den kørte de med igen. Russeren er vant til bondearbejde, så karlene mener, at han kan nok gøre gavn. Jeg har givet ham dine træsko. Han havde nogle usle støvler på med hul i, han blev glad da han fik tøjet, en trøje og vest af dit og et par strømper og så de træsko. Han havde noget tyndt tøj på, så han frøs jo, den stakkel. Han ser lidt ked ud, men det kommer jo nok, karlene er flinke ved ham…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

5.november 1915. Humøret stiger hos Inger. Brev fra Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, fredag d. 5. nov.

Kære Jørgen!

Du skal rigtignok have mange tak for dit brev, jeg blev helt godt i humør ved at læse det. Det var som dukkede der et lille håb op om, at det måske kunne gå bedre, end vi har tænkt os det…

– Nu er det jo først, man biir klog på, hvordan de herrer skal omgås. Jeg morede mig over, at han havde sagt det om konerne ved parolen. Han tør ikke sige det til os, og så får 1 det bagefter, det er heller ikke nogen heltegerning. Jeg gad vide, om han har fået de cigarer. Det var skam nogle fine med mavebælte på. Vi havde så travlt, da vi købte dem, så vi tog lige for hånden, og betalte dem vist dyrt, 30 pf pr., styk, der var 25 i kassen. Nej, det skulle vi vist hellere have ladet være, og den soldat skulle nu heller ikke have set det. Det var ham, som talte til os, da vi ordnede din kuffert inde i salen…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

3.november 1915. Det er umilitærsk at få konen til at spørge om orlov. Brev fra Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 3. november 1915

Kære Inger! …

Resultatet af appellen blev, at det hele blev kasseret, og vi måtte møde igen den følgende dag kl.l. Det er i vor fritid, og det er derfor at feldweblen* hitter på sådant. Han kan ikke unde os at have frihed. I formiddag har vi holdt en lille øvelse for majoren, som hedder Gotse. Han lader til at være en stram soldat, men jeg tror ellers at han er et godt menneske. Ved talen, som han holdt i går, sagde han, at han ville hjælpe enhver, især af de ældre som havde familie, til at få orlov. Det var noget, som gjorde indtryk på os. Havde jeg nu ikke været tildelt transporten, kunne jeg måske være kommet hjem til jer en lille tid, du kan jo godt gøre et forsøg derpå, kære Inger. Det koster jo ikke noget. I formiddag spurgte han enhver af os, hvor vi var fra, samt hvor gamle vi var, og han sagde, at det ikke nyttede stort at sende de ældste af os til fronten, for vi kunne alligevel ikke holde det ud. Så det kan jo være, vi slipper lettere derfra, end vi tror. Da vi så kom hjem i middags, sagde løjtnanten, at vi havde fri hele eftermiddagen. Plants stod ved siden af. Det har nok ikke passet ham, den herre…

Ved parolen i går aftes blev det oplæst for os, at det var umilitærisk at sende vore koner ned at spørge os fri. Så nu ved vi, hvad vi har at rette os efter for fremtiden, men det har vi ikke behov at bryde os stort om. Har han måske fået cigarerne som vi talte om?

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

*Se leksikon

3.november 1915. Man står så hjælpeløs. Brev fra Inger.

Senest ændret den 29. juli 2016 10:17

    Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup d. 3. nov. 1915

Kæreste Jørgen! …

Fru Thuesen rejste ikke med os hjem, hun må jo være bleven en dag længere. Det biir heller ikke så dyrt for hende som vi andre, jeg betalte 38 M og 50 pf. Isak er her nu; men jeg har ikke talt med ham om løn eller nogen ting, måske han helst vil have sit i dagløn. Russeren kommer nok snart. Jeg ved ikke, hvordan Hans vil stille det an; men det skal han jo nok forstå. I dag har jeg ikke haft lyst til at drøfte det med dem. Dagen i dag har været lidt lang og sejg for mig, men nu vil jeg gå lidt tidlig i seng, og jeg kan altid sove, heldigvis, så går det nok bedre i morgen. Det gør mig så ondt for jer, og man står så hjælpeløs, og magter kun selv så lidt over for alt dette ulykkelige.

Peter Bramsen fra Fellum kom til Neumiinster sidste mandag, han var meget ked af det, sagde Fru Nielsen i Haderslev, og det er jo ikke så underlig. Minna Kjeld kom jeg til at rejse med fra Vojens, hun kom jo fra Hans i Rendsborg. Han har det helt godt, han er ved trænet, så han har nok haft held med sig. Jeg kan da ikke vide, hvor længe Fedder hytter sig.

Nu husker I jo da nok at få den lille pude hentet. Jeg er glad ved, at vi fik det lavet om og fik gode dun i den. Nu til slut mange kærlige hilsner fra alle børnene og fra din egen Inger. Bedstemor beder hilse.

Vi fik jo en kasse cigarer til P., og vi ærgrede os såmænd over det bagefter, for han har alligevel ingen fortjent. Og så kom der en soldat ind lige i det samme og fik jo at se, at vi købte dem. Det var en, som kendte os. Det skulle heller ikke have været. I dag er der kommet afslag på min sidste ansøgning fra jeres major; men det kunne man jo nok tænke sig

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

27.oktober. 1915. Der synges på dansk i lejren i Husum. Brev fra Jørgen.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum. d. 27.10.1915

Min kære gode hustru! …

I går var vi henne at få nyt tøj, og i dag har vi »passet tøjet på« samt syet navn i hvert stykke. Havde jeg nu haft dig her, så kunne du have hjulpet mig dermed, men det har endda gået bedre, end jeg havde troet. Da jeg først fik begyndt dermed, gik det ganske godt. Jeg gik op på loftet til H. Christiansen og Dall. Inde på Dalis stue er der dejlig varme, og der har vi tre så siddet og syet det meste af eftermiddagen og haft det helt gemytligt. Aagesen bor også på samme stue, og så endte det med, at vi kom til at synge. Vi sang mange af vore gode danske sange, og det blev jeg da meget glad ved. Ja, det lyder mærkeligt, at vi i en sådan sørgelig tid kunne komme til at synge. Sindet lettes ved at komme til at synge vore gode hjemlige sange.

Hver dag går man og hører på det evindelige tyske skrål om piger, krig og sejr. Jeg er så led og ked af alle disse sange. Jeg tager tit min lille grønne sangbog og går udenfor, hvor der er lidt ro og læser eller synger deraf. Den bog er jeg allermest glad ved at have med…

Jeg har i dag fået brev og en pakke fra søster Christine. Marie fra Stubbom har også sendt mig et kort, det er smukt af dem at tænke på os. Bertha C. kommer måske på fredag, men det skal du gøre, som du selv synes. Jeg ved jo ikke, hvor meget fritid vi får de søgnedage, men på søndag ville vi gerne være rigtig meget sammen.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

25.oktober 1915. Hvornår vil de gode tider komme igen? Brev fra Inger.

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, mandag d. 25.10.1915

Kære, kære Jørgen!

Ja, bedrøvet blev jeg rigtignok, da jeg i aften fik dit brev. Jeg har jo nok kunnet sige mig selv, at i Husum kunne I ikke blive ved at holde, men så håbede jeg altid, at der kunne ske et eller andet, så I kunne blive fri for at komme med. Men der sker jo ikke noget, der tyder på fred, og så er der jo ikke andet at gøre end finde sig i det, hvor svært det end er. Det gør mig så ondt, så ondt for jer, I stakler, vi herhjemme må jo ikke klage os. Men hvornår vil de gode dage da komme igen, da vi kan være sammen med vore små børn igen, for den tid kommer, det tror jeg fuldt og fast, og hvor vi så vil takke Vorherre og aldrig glemme ham. Det har vi jo vist gjort før, da vi havde det så godt.

Fru Thuesen telefonerede i aften, om vi skulle tage afsted til Husum nu en af dagene, eller vi skulle vente til lørdag. Vi blev så enige om at se tiden an, for du ville jo telefonere, hvis der skete noget. En trøst er det da, I gode kammerater kommer med hverandre, at være ene mellem lutter fremmede ville da være alt for trist, men det sker jo også….

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

24.oktober 1915. Jørgen håber Inger kan nå et sidste besøg før han sendes til fronten. Brev fra Jørgen

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum, søndag d. 24.10.1915

Min kære Inger og småpiger!

Mange tak for dit brev, hvori du fortæller om Th. Ellegårds uheld. Det var jo kedeligt for Th., men jeg vil dog ikke beklage ham, for så kommer han dog ikke i felten for det første. Nu må du ikke blive bedrøvet, kære Inger, men nu bliver vi vist ikke så ret længe i Husum mere. Der skal en stor transport bort fra vort komp., ca. 80 mand, og jeg er også derimellem sammen med de fleste af mine kammerater. I lans Christiansen og Th. skal også med, så det vil blive en slem forskrækkelse for dem. De kommer i aften… Jeg er glad ved, at jeg har billedet af dig og børnene.

Vil du så komme og besøge mig på lørdag og søndag, kære Inger, for til den tid tror jeg nok, at vi er her endnu, og skulle det være, at vi skulle komme afsted før, skal jeg nok lade dig det vide pr. telefon. Men jeg tror ikke, der er fare for, at vi kommer bort i denne uge. Nu må du ikke sørge for meget, kære, vi har jo været forberedt længe på, at den tid ville komme, at vi skulle bort…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

23.oktober 1915. Der skrælles æbler og nippes hyldebær. Brev fra Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, fredag aften (poststempel 23.10.1915)

Kære Jørgen!

Det er nok ved at blive en regel, at jeg skal have et brev skrevet til dig, inden jeg går i seng, ellers synes jeg ikke, det er helt rigtig. Tak for dit brev, som jeg fik nu i aften. Det glæder mig, at du nok vil have »Nationaltidende« tilsendt, for ved du hvad, der var en tid, hvor jeg syntes, at I gik alt for meget op i det soldaterværk, men det kan vel ikke være andet, især i førstningen. Nu er I jo allerede gamle i tjenesten.

Jeg har talt med Trinne Ellegård pr. telefon i aften, og hun fortalte, at Thomas havde fået sin venstre hånd så slemt skamferet i presseren til dampmaskinen. Dr Jacobsen havde syet den sammen på otte steder, og nu havde han meget slemme smerter i den. Hun vidste jo ikke, om han skulle til Husum på søndag. Det skal han vel nok, men sådan som han var i dag, syntes hun næsten ikke, han kunne rejse…

Vil du nu huske, når du skriver, at give mig lidt besked om, hvad jeg må købe ind, og hvad der skal betales, og hvad der kan vente. Vi har vel penge til gode hos Møller? I morgen aften tænkte jeg at gå til Hauge, for Jens biir nok ikke færdig til at komme her. Jeg skal jo også have det ordnet med sygekassen. Skau havde været her i eftermiddag, det var da nu så ærgerligt, at jeg igen var ude; men han fik jo da kaffe og sad og snakkede en god time med mor. Børnene er så glad ved bedstemor, og hun strikker jo strømper til os. I dag har An-Mari været her og skåret æbler og nippet hyldebær. Paul er i Slesvig nu, han er nok puttet ind. Han og en til ville nok ikke lystre længere. Jeg skulle hilse fra Skau og fra P. Refshauge, Ausbøl, ham talte jeg med i Haderslev.

I dag var Bachmann her for at sige farvel. De rejser nu, vistnok til fronten. Han skal være feldwebelløjtnant.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

16. oktober 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, Saarede og indførelse af Sødmælkskort

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
Smaabanearbejder Vilhelm Rasmussen fra Løjt Kirkeby er ifølge meddelelse fra hans Kompagni den 22. September falden under et Stormangreb i Rusland. Han efterlader Enke og 2 smaa Børn.

I Onsdags indløb ifølge “Dbp.” den sørgelige Efterretning, at Hjulmager Lorens Jakobsen fra Stenderup i Sundeved er falden i Rusland. Han efterlader sig Hustru og Børn. En Svoger til ham døde for et Par Uger siden paa et Lasaret.

Andreas Hansen fra Skelde, Søn af Jes Peter Hansen i Midtskov, er falden i Rusland den 27. September. En Mindegudstjeneste for ham afholdes Søndag den 7. November om Eftermiddagen Kl. 2½ i Broager Kirke.

Tømrer Oliver Schmidt fra Haderslev er den 16. Juli falden i Rusland, 30 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og 4 Børn. der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham i morgen, Søndag, Eftermiddag kl. 5 i frue Kirke i Haderslev.

Gaardejer Christian Finnemann i Hundebøl ved Rødding, der har 2 Sønner med i krigen, fik Torsdags et Brevkort, han havde skrevet til sin yngste Søn Nis, der i Foraaret indkaldtes som Rekrut og senere kom til Rusland, tilbage med Paaskriften “falden.” Af denne Efterretning fremkaldte dyb Sorg i Hjemmet behøver vel næppe at tilføjes. – Den ældste Søn er med i Frankrig.

Carl Peters, Søn af Landmand Carl Peters i Vesterland paa Sild, er ifølge “T-Ztg.” falden under et Stormangreb ved Vestfronten, 22 Aar gammel.

Enke Marie Outzen ved Svinetorvet i Tønder har modtaget Meddelelse om, at hendes yngste Søn, maler Magnus Outzen, er falden paa den østlige Krigsskueplads. Han blev kun 20 Aar gammel. Enke Outzen har endnu en Søn og to Svigersønner med i Felten.

Mejerist Johan Karl Jens, Søn af C. Johs. Jens i Flensborg, er falden under den sidste Tids Kampe i Champagne.

Arkitekt Karl Timmermann fra Flensborg, Holm 7, der tjente som Løjtnant og Kompagnifører ved et Infanteriregiment, er falden paa den østlige krigsskueplads, 32 Aar gammel.

Døde paa Lasaret.
Fisker Thomas Thomsen fra Hostrupskov ved Aabenraa er ifølge Meddelelse til hans Forældre den 7. Juli afgaaet ved Døden paa et reserve-Hospital i Halicz i Galicien og bleven jordfæstet paa den derværende katolske Kirkegaard. Thomas Thomsen har været savnet siden først i Juli; alle Efterforskninger efter ham har været forgæves, indtil hans Forældre i Dag modtog den sørgelige Efterretning fra Krigsministeriet.

Hans Paulsen, søn af Edvard Paulsen i Ullumbjerg ved Sønder Løgum, er den 4. Oktober afgaaet ved Døden efter at være bleven haardt saaret i kampene i Champagne 2 Dage i Forvejen.

Saarede.
Paul Jørgensen, Søn af Murer Peter Jørgensen i Løjtkirkeby, er ved Østfronten bleven saaret i den ene Arm. Han er bleven indlagt paa et Lasaret i Osterrode i Østpreussen.

Claus Lausten fra Fol er bleven let saaret i Baghovedet af et Strejfskud. Den unge Mand har i kort Tid deltaget i Kampene i Kurland og ligger nu paa et Lasaret i Tilsit.

Carl Timmerman og Hustru i Allerup fik i Gaar Underretning fra deres Søn, Hans Timmerman, at han under Kampene i Frankrig er bleven saaret i venstre Fod af en Granatsplint.

Ligeledes har Skomagermester Birk i Toftlund faaet Underretning om, at hans Søn, Christian Birk, er bleven saaret af en Granatsplint i den ene Arm.
Arbejdsmand Peter Lyck i Rurup har faaet Meddelelse om, at hans eneste Søn der ligeledes er med i Frankrig, er blevet saaret af en Granatsplint.

Savnet.
En Søn af M.M. Møller fra Stormklokken i Haderslev, der har været med i kampene i Champagne, har ifølge “S.G.” været savnet siden den 25. September.

En anden Søn af Møller, der for længere Tid siden ved Østfronten blev saaret af et Shrapnelskud i højre Overarm, ligger paa et Lasaret i Berlin.

Hjemme paa Orlov.
Bogbinder Georg Kempf fra Kirkegaardsvejen i Aabenraa kom i Gaar hjem fra krigsskuepladsen i Rusland paa en 14 Dages Orlov.

Underofficer Toftmann fra Storegade 68 i Haderslev har faaet Orlov i 5 Uger. Toftmann ligger ifølge “Dv.” ved Landstormen i Galicien.

Fra Provinsen.

Sødmælkskort. Borgmesteren i Haderslev bekendtgør, at der af hensyn til Smaabørnene vil blive uddelt Sødmælkskort i Raadstue Nr. 10. De gælder for en Maaned og maa fornyes i Raadhuset. Enhver, som faar et saadant Kort, og det faar kun de Familier, der har spæde Børn, er berettiget til at faa en Liter Sødmælk dagligt. Borgmesteren haaber, at Byens Borgere af Hensyn til Pattebørnsplejen vil rette sig efter denne Ordning.

14. oktober 1915. Faldne, Saarede – og kvindelige Postbude i Frifelt!

Senest ændret den 15. oktober 2015 20:03

Dagens nyt fra Hjemdal.
(I denne udgave af avisen, der findes på Aabenraa Bibliotek, er blækket flere steder udtværet, hvilket gør den svær at læse. Vi beklager eventuelle fejl.)

Fra Felten.

Faldne.
L. Thomsen og Hustru i Felsted har modtaget det Sorgens Budskab, at deres Søn Christian er falden i Rusland den 28. September. Den Faldne, der kun havde været ved (ulæseligt, sværten i avisen er udtværet, red. ) 8 Uger, blev ikke mere en godt 20 Aar gammel.

Hjuler Mathias Burhøj fra Tandsryd paa Als er den 17. September falden i Rusland i sit 26. Leveaar. En Sørgegudstjeneste vil blive afholdt paa Søndag Formiddag Kl. 9½ i Tandslet Kirke.

Cecilie Andersen fra Asserballe Station paa Als har i disse Dage fra en Feldwebel faaet meddelelse om, at hendes mand Peter Andersen den 13. September er falden i Rusland, ramt af en Kugle i Hovedet. En Sørgegudstjeneste for ham er bekendt til Søndag den 24. Oktober i Asserballe Kirke.

Enke Anne Katrine Hansen i Himmark paa Als har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Søn, Hans Hulvei Petersen, den 17. September er falden i Slaget ved Grodno. Han blev 27 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 17. Oktober om Eftermiddagen Kl. 3 i Svenstrup Kirke.

Typograf Karl Griesbacher, der indtil kort før krigens Udbrud var beskæftiget i Haderslev, er falden den 24. September, 20 Aar gammel.

Enke Sophie Refshauge i Sillerup ved Fjelstrup meddeler, at hendes Søn Christian er falden i Rusland den 2. August.

Arbejdsmand Carsten Petersen fra Holt ved Medelby er ifølge “Fl.N.” falden paa Slagmarken.

Heinrich Burmeister, en Søn af Snedker Otto Burmeister i Nørre Haksted, er falden paa den østlige Krigsskueplads. En Broder til ham har allerede for nogen Tid siden lidt samme Skæbne.

Lorens Friis og Hustru, født Hansen, i Flensborg, Terrassegade 9, har modtaget Meddelelse om, at deres Søn Hans den 5. Oktober er falden paa den vestlige Krigsskueplads, ramt af et Artilleri-Projektil. Den Faldne blev kun 30 Aar gammel.

Slagter Herman Chr. Wilhelmsen fra Flensborg, Sandberg 21, er den 16. September falden paa den østlige Krigsskueplads, 39 Aar gammel. Han efterlader sig Enke og en Datter.

Døde paa Lasaret.
Peter Roth, Søn af Rentier Joh. Roth i Felsted, der for nogen Tid siden blev haardt saaret i Galicien, er nu, efter hvad der meddeles til hans Paarørende, Bukket under for siden Saar. Roth var ifølge “A.T.” gift.
I de sidste Tabslister meddeles, at Helmuth Løhøffel v. Løwensprung fra Flensborg og Christian Sørensen fra Lundsgaards Mark i Sundeved er død paa lasaret som Følge af deres Saar.

Død i Fangenskab.
Ifølge den sidste Tabsliste er Hans Knude fra Strandelhjørn ved Bevtoft død i Fangenskab.

Paa Lasaret.
Fru Renkwitz i Haderslev har fra et Lasaret ved Østfronten faaet Meddelelse om, at hendes Mand, der for nogen Tid siden blev haardt saaret, er saa lidende, at hun maatte rejse afsted derhen straks, hvis hun vilde se ham endnu engang. Renkwitz har ifølge “S.Gr.” været saaret én Gang før.

Peter Schmidt, yngste Søn af Enke Magdalene Schmidt i Tiset ved Gram, der har været med ved fronten helt fra Krigens Begyndelse af, og som for nogen Tid siden blev saaret i Frankrig af et Skud i den ene Arm, ligger for Tiden paa Lasaret i Slesvig, men er nu saa vidt helbredet, at han formenes snart at skulle til Fronten igen. Han har flere Gange søgt om Hjemlov, men denne er hidtil bleven ham nægtet. Imidlertid antages det, at den nu vil blive bevilget, da hans Moder for Øjeblikket ligger meget syg.

Savnede.
“S.Ztg.” meddeler, at købmand Paul Schults Paarørende i Sønderborg endnu ikke har hørt fra ham. Det formodes, at han er falden i russisk Fangenskab sammen med Købmand V. Birkedal og Gaardejer Hans Hansen i Oksbøl.
Breve til Gaardejer Chr. Duus paa Lysholm paa Als, der har været med siden krigens Begyndelse, er iflg. “Dbp.” siden i Mandags komne tilbage med Paaskrift “savnet”. For nogen Tid siden var Duus hjemme paa Orlov, da hans Hustru var død, medens han var ved fronten.

Om Vognmand C. Christiansen fra Nørre-Haksted, der i længere Tid har været savnet, har man endnu stadig slet ingen Efterretning faaet.

I Fangenskab.
Kontormedhjælper Rasmussen fra Søndergade i Haderslev, der i nogen Tid har været savnet, her nu skrevet hjem, at han befinder sig i russisk Fangenskab.

I Gaar modtog Bygmester Høghs Hustru i Toftlund Meddelelse fra sin Mand om, at han siden 30. August i Aar befinder sig i russisk Fangenskab og har det godt. Høgh beder i Brevet at meddele Slagter Schwartz i Toftlund, at deres Søn ligeledes er i russisk Fangenskab. Begge to har været opførte i tabslisterne som savnede.

Et glædeligt Budskab har ifølge flensborgske Blade opvarter Walter Lahns Hustru i Flensborg modtaget. For nogle Ugers siden meddeltes det hende, at hendes Mand var falden paa den østlige Krigsskueplads; nu har hun imidlertid faaet et Kort fra sin Mand, der befinder sig i russisk Fangenskab og for Tiden ligger paa et Lasaret i Moskva.

Fire Brødre.
I Reservelasaret 6 i Altona-Bahrenfeld afgik fornylig Marius Ravn fra Haderslev ved Døden som Følge af en Lungelidelse. Han var den 17. Oktober i Fjor falden i fransk Fangenskab, men kom ved den første Udveksling af krigsfanger tilbage. Han var ifølge “S.Gr.” den yngste af 4 Brødre i Felten. Af de 3 andre har reservist Jokum Ravn været saaret 2 Gange i Frankrig og er atter nu i Felten. Landstormmand Mads Ravn blev i Marts Maaned indkaldt som Rekrut, rykkede de 1. Juni i Felten, blev i begyndelse af August saaret i Rusland og er for Tiden hjemme paa Orlov. Den fjerde og ældste Broder, Niels Ravn er paa Vejen til Østfronten.

Hjemme paa Orlov.
Jørgen Johansen fra Tumbøl i Felsted Sogn, der bliver uddannet som Landstormand, er ifølge “A.T.” for Tiden hjemme paa Orlov.
Sadelmager Godske Hansen fra Toftlund er 14 Dage hjemme paa Orlov; han er Landstormmand og bliver uddannet i Slesvig.
Gartner Hansen fra Gram, der deltager i Krigen i Rusland, er kommen hjem paa Orlov til 1. November.
Ligeledes er Henrik Lindahl fra Gram kommen hjem paa Orlov i 8 Dage.
En Søn af Enke Magdalene Schmidt i Tiset, der er indkaldt som Landeværnsmand og ligger i Flensborg, er for Tiden hjemme paa en 14 Dages Orlov.
Lærer. M. Petersen fra Tønder, der ligger ved Garde-Kyrasserne i Berlin, er ifølge “V.T.” i disse Dage hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Kvindelige Postbude. I denne Tid, da der kniber med at faa Mænd til at besørge Postgangen, har Kvinderne flere Steder faaet Lov til at besørge den. Fra Frifelt Postagentur udbærer to Kvinder nu Postsagerne hver Dag i det omkringliggende Distrikt. Da Vejene over heden er ret lange, er det et besværligt Arbejde, de har paataget sig.

Forhøjede Mælkepriser. (Dv.) Mejeriet i Rødding har forhøjet Prisen paa Sødmælk med 5 Penning pr. Liter, saa Mælken nu koster 20 Penning pr. Liter. Skummet Mælk og Kærnemælk, som før kostede 5 Penning pr. Liter, koster nu 6 Penning pr. Liter.

13. oktober 1915. Nyt fra Hejmdal: Faldne, Saarede og hjemme paa Orlov

Senest ændret den 19. marts 2018 12:41

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Fronten.

Faldne.
Hans Christian Jensen og Hustru i Seggelund ved Kristiansfelt har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres eneste Søn, Peter Petersen Jensen, er falden under et Stormangreb i Rusland den 17. September. Han blev 26 Aar gammel. En Mindegudstjeneste agtes afholdt Torsdagen den 19. Oktober om Eftermiddagen Klokken 2½ i Tyrstrup Kirke.

Ifølge Meddelelse fra en kammerat er landmand Thomas Christensen, Søn af Gaardejer Niels Christensen i Stenderup ved Rødding, der deltog i Krigen i Frankrig som Infanterist, for nyligt falden under en Kamp med Haandgranater.

Købmand A.H. Petersen i Løgumkloster er falden paa den østlige Krigsskueplads den 24. September. For den Faldne, der blev 25 Aar gammel, holdes der en Sørgegudstjeneste Onsdag Aften den 20. Oktober i Missionshuset.

Forleden har Uldvarefabrikant O.R. Amstrup og Hustru i Højer ifølge “V.T.” modtaget Budskabet om, at deres eneste Søn Jens er falden paa Valpladsen i Rusland. Jens Amstrup hørte til de saakaldte Hjemløse, men meldte sig sidste Efteraar frivilligt og blev antagen. Efter den sædvanlige Uddannelsestid kom han til Rusland, hvor han altsaa nu har fundet Døden – Jens Amstrup var efter manges Udsagn en sjælden brav og dygtig ung Mand, sine Forældres Haab og Glæde.

Mathias Nissen i Brarup har ifølge “V.T.” modtaget det Sorgens Budskab, at hans eneste Søn, Jakob Nissen er falden i kampene ved Vilna.

Baadebygger Johannes Sørensen fra Flensborg er den 22. September falden under en træfning paa den østlige Krigsskueplads i en Alder af 24 Aar.

Jørgen Petersen og Hustru, født Iversen i Flensborg, Stiftgade 7, har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Jørgen er falden paa den østlige Krigsskueplads under et Stormangreb den 16. September. Han blev kun 21 Aar gammel.

Død paa Lasaret.
Enke Marie Jepsen i Flensborg, Mariegade 38, har modtaget den sørgelige Meddelelse, at hendes Søn Lorens er død af Blodgang paa Krigslasarettet i Grodsno. Han blev 19 Aar gammel.

Saarede.
Gaardejer J. Steffensen i Pøl ved Nordborg modtog ifølge “Dbp.” i Søndags Meddelelse fra vestfronten, at hans Søn var bleven let saaret for anden Gang og ført til et Lasaret.

Enke Jørgensen i Smedegade i Haderslev har faaet Meddelelse fra sin Søn, Kontorist Andreas Tørring Jørgensen, at han er bleven saaret i det venstre Øje af en Granatsplint. Synet vil han desværre komme til at miste. Lægen mente dog nok, at han kunde beholde Øjet- Jørgensen ligger ifølge “Mdm.” paa et Krigslasaret i Frankrig.

Fotograf Deertz fra Haderslev er ifølge “S.Gr.” under Kampene i Flandern bleven saaret af et Skud i de ene Knæskal.

Landmand Peter Olesen, Søn af Chr. Frederik Olesen i Rødding, der sidste Efteraar blev indkaldt som Rekrut ved Infanteriet og deltager i Kampene i Frankrig, er, ifølge meddelelse til Hjemmet fra hans ven og Kammerat, Smed Johan Lindberg fra Rødding, bleven saaret under en kamp med Haandgranater. Dog menes hans Saar ikke at være livsfarlige.

I Fangenskab.
Familien Dalberg i Sønderborg, Hotel “Hohenzollern” har ifølge “S.Z.” modtaget den glædelige Efterretning, at deres Søn, der allerede officielt var bleven erklæret for død, befinder sig som saaret i russisk Fangenskab. Han har selv skrevet hjem.

Musketer Jørgen Bork, Søn af Rentier Peter Bork i Hoptrup, har ifølge “Dv.” meddelt sin Fader, at han er falden i russisk Fangenskab, er sund og rask og har det godt. Kortet er skrevet den 16. September. – Som meddelt, har han været savnet siden Slaget ved Tarnopol de 13. September.

Rico Petersen fra Flensborg, St. Jørgensgade 10, er den 25. September falden paa den østlige Krigsskueplads, næppe 23 Aar gammel.

Christian Hansen en Søn af Johannes Hansen i Flensborg, Adelbygade 37, er den 10. September falden i Rusland i en Alder er næppe 23 Aar.

Tilskadekommen.
Ernst Henning, Søn af Enke Henning Sildegade i Aabenraa, blev forleden paa Krigsskuepladsen i Frankrig ramt af et nedfaldende Stykke træ og derved forslaaet saa slemt, at han maatte paa Lasaret. Han er nu kommen godt paa Sygehuset i Aabenraa.

Tilbage til Lasarettet.
Hans Nissen, Søn af rentier Nis Nissen i Nordborg, er efter fem Ugers Hjemlov atter rejst tilbage til Lasarettet i Münster, hvortil han blev sendt efter at være bleven saaret. Hans skal ifølge “Fl.Av.” nu have en Granatsplint i Kinden taget ud.

Hjemme paa Orlov.
Arbejdsmand Niels Bruhn fra Aabenraa, der har været indkaldt siden Krigens begyndelse og i lang Tid laa i Skyttegravene i Franskrig, indtil han blev syg og kom paa et Lasaret i Vestfalen, er for Tiden hjemme paa Rekreations-Orlov.

Landmand Peder Lej fra Damkobbel paa Kajnæs, der siden Krigens Begyndelse har ligget paa Østfronten og ikke har været hjemme før, er ifølge “Dbp.” nu kommen hjem paa en 5 Ugers Orlov.

Postbud Carsten Carstensen fra Moltrupvej i Haderslev er ifølge Dv.” i Søndags kommen hjem paa 11 Dages Orlov. Han har, som meddelt, faaet Jernkorset for udvist Tapperhed i Rusland. Carstensen har været med i Krigen siden dens Begyndelse.

Gaardejer Gunde Wind fra Gastrupgaarde ved Rødding, der er indkaldt som ikke uddannet Landstormmand og ligger i Lybæk, er i denne Tid hjemme paa 3 Ugers Orlov.

Cementstensfabrikant Adolf Ehlers fra Rødding, der som gammel Landstormmand gør Vagttjeneste ved Fangebevogtningen i Meklenborg, er for Tiden hjemme paa en kort Orlov.

Gaardejer Nis Roos paa Brændstrup mark, der som Reservist ved Gardeinfanteriet har deltaget i Krigen saavel i Frankrig som Rusland lige siden Begyndelsen i Fjor, og har deltaget i mange haarde Kampe, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Difteritis paa Kajnæs. (Dbp.) For anden Gang i Sommer har Difteritis hjemsøgt forskellige Familier paa Kajnæs. Lykkeligvis har Smitten ingen Ofte krævet, derimod har det hos adskillige af de Angrebne maatte foretages Operationer. Bredsten Skolen har været lukket, men er nu atter bleven aabnet.

Udmærkelse. (S.Z.) Pioner Clausen, Søn af Aftægtsmand Jacob Clausen i Ketting, har paa den vestlige Krigsskueplads erhvervet sig den württenbergske Fortjenstorden for Tapperhed og Troskab. Han staar nu ved en Minekasterafdeling.

22. september 1915. Bekendtgørelse: Kun togbillet mod forevisning af pas

Det er herefter kun muligt at købe togbillet i grænseområdet – dvs. nord for linjen Sønderborg-Tinglev-Tønder-Højer sluse – mod forevisning af pas, ligesom passet skal medbringes og forevises mod forlangende.

Civile eller militærpersoner, der antræffes med falsk pas, skal straks anholdes og føres til nærmeste politi- eller militærmyndighed.

03609HBekanntmachung1915

Grenzausweise

Nach Korpsverordnung III c Nr. 57951/5134 vom 21. 7. 15 und / IIIc Nr. 78070/8204 vom 7. 8. 15 (K. V. Bl. 1915 Nr. 1772 und 1966) / haben im Grenzgebiet alle Personen stets einen Ausweis oder Pass bei / sich zu führen./

Es hat sich sie Notwendigkeit einer schärferen Kontrolle des Eisen- / bahnverkehrs im Grenzgebiet (nördlich Eisenbahnlinie Sonderburg-Tingleff-/Tondern-Hoyerschleuse) ergeben. /

Vom 1. Oktober 1915 an sind Fahrkarten für Voll- und Kleinbahnen / nur gegen Vorzeigung dieses Ausweises oder Passes auszuhändigen. / Dieser Ausweis oder Pass ist auch bei der Bahnsperre vorzuzeigen. In /den Zügen haben die Bahnbeamten bei Revision der Fahrkarten auch die /Ausweise oder Pässe anzusehen. /

Zivil- und Militärpersonen, die ohne oder  mit falschem Ausweis / angetroffen werden, sind festzunehmen und der nächsten Polizei- oder / Militärbehörde zuzuführen. /

Altona, den 10. September 1915. / Der stellvertretende kommandierende General. /gez. v. Roehl /Genral der Artillerie. /

Vorstehende Anordnung bringe ich hierdurch zur allgemeinen Kenntnis. /

Anträge auf Ausfertigung von Grenzausweisen und Pässen sind bei der / Ortspolizeibehörde zu stellen. /

Sonderburg, den 22. September 1915.  / Der königliche Landrat. /  Schönberg. /

10. september 1915 – Jørgen Friis: Telefonsamtale på tysk

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 10. september 1915

Min kære Inger og småpiger! …

I går aftes var jeg omme hos Fru Petersen, det var derfra jeg telefonerede til dig. Hvor var det da rart at tale med dig, om end det måtte ske på tysk. Jeg var sammen J. Lindberg, H.Christiansen, Adolfsen fra Haderslev, og så husker du nok, der var en soldat der sidste søndag aften, han var der også. Han er fra Kolsnap og hedder K. Kristensen, et meget flinkt menneske. Det er hyggelige aftener vi der tilbringer sammen.

Jeg sad og glædede mig over de smukke blomster som du havde med herud til Fru Petersen, de er endnu lige så smukke, som da de kom. De er groet i vor have, og du har plantet dem og passet dem. Det er derfor jeg er så glad ved dem. Det er godt, at vi har det dejlige sted at samles om aftenen. Dersom jeg var kommen til Haderslev, ville jeg have savnet mine kammerater meget, og når jeg så tilmed kunne risikere at komme til fronten noget før, sammen med fremmede mennesker, så havde det været meget kedeligt, så hellere blive her. Jeg må jo heller ikke klage, for vi har det godt nok, og nu stoler jeg også fuldt og fast på, at du nok skal få mig hjem en lille tid…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

1. september 1915 – Inger Friis: “At man sådan skal tigge”

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, d. 1. sept. 1915

Kære Jørgen!

Jeg synes ikke rigtig, jeg kan komme i gang med at skrive til dig i aften, for det er så kedeligt med den ansøgning, jeg stolede på landråden, men nu gør jeg det ikke mere. Man kan næsten ingen stole på mere, der er så meget ondt i verden for tiden. I dag har jeg fået det skriftligt fra landråden gennem Thaysen, at han anerkender ikke, at det er nødvendig, at du kommer hjem.

Gården er ikke stor nok, vi har karle nok, og jeg har to svogre i nærheden som kan have opsyn. Ja, er det ikke fortrædeligt, som om landråden har den mindste forstand på at drive en gård. Hidtil er det gået godt med høsten, men det værste er jo da også tilbage, og nu hælder det vand ned, så det hele kan blive broget nok endnu. Jeg må vist hellere selv komme ud til den herre igen, for nu har jeg måske mere mod end den første gang. Da vidste jeg heller ikke rigtig, hvor meget jeg turde sige, men nu har jeg afslaget skriftlig. Ja, sikke dokumenter man får samlet sammen. At man sådan skal tigge. Vi bilder os ind at være frie folk; men de tider er nok forbi, Gud alene ved, hvordan de næste bliver, om bedre eller ringere. Jeg er så ked af det hele, hidindtil er det ellers gået så godt, men det er jo den orlov, jeg har gået og glædet mig til, nu synes jeg alting ser så sort ud. Men det kan jo blive godt igen, måske kommer det alligevel inden vi tænker på. Thaysen telefonerede i morges, at han havde fået brev fra dig, og nu ville han selv gå til landråden igen, det kunne jo da være, at det kunne hjælpe. Jeg tror nok, at det gør Thaysen ondt, at landråden ikke vil anbefale den…

I morgen skal Andreas Kay, Kristian Rasmussen og Peter Huberg melde sig i Haderslev, fortalte post Gellert, de to første er af andet opbud. De mangler nok folk; men det går jo også strengt til i Rusland. 84’erne lider nok meget der, skriver Niels Nissen hjem. Nu ses vi jo så på lørdag, kunne du endda være på banegården og tage imod os, men jeg kan jo få et bybud til at tage min kuffert. Skal vi så ikke gå lige til Hensens G. og spise til aften der hos dig, og så følges ad hen til Fru Petersen, når børnene skal i seng? Så sparer vi de 1,50 M. Bothilde kommer nok herover på søndag, så kan lille Agnete jo sagtens. Nu masser af kærlige hilsner fra os alle fire.

Din heng. Inger.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

1. september 1915 – Jørgen Friis: Høstorlov afslået

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Husum d. 1. september 1915

Min kære Inger!

I eftermiddag har jeg fået brev fra Thaysen, men det var ikke meget opmuntrende. Han skrev deri, at min ansøgning om høstorlov var bleven afslået. Jeg tænker det er mest hans skyld, for dersom han bare havde anbefalet ansøgningen, skulle den nok være gået igennem, men det skal jo nu være således for os, kære Inger. Jeg venter dig nu ganske bestemt herud på lørdag, lad det så bare gå med høsten, som det kan. Dersom de ikke vil lade mig komme hjem og hjælpe lidt, lad det så bare blive til, hvad det kan…

I aften har vi et forfærdeligt regnvejr. Dersom det sådan bliver ved, kan det blive vanskeligt at få høsten bjerget, men det kan jo være, at krigen skal endes på denne måde. Gud give at vi snart kunne få fred…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

 

31. august 1915 – Inger Friis: Anmodning om orlov stoppet

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, blev det begyndelsen på en 3 år lang korrespondance mellem ham og hustruen Inger, om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, tirsdag aften, d. 31. aug. 1915

I går eftermiddag var Marie Lindberg her, og det var jo ikke gode budskaber, hun kom med. Jeg telefonerede straks til Møller, og han lovede jo så at skrive en ansøgning med det samme. I formiddag cyklede jeg så over til Thaysen med den, og han fortalte mig så sammenhængen med de ansøgninger, og jeg forundrede mig meget. Det er landrådens skyld, at den ikke er kommen til Husum, han ville ikke anbefale den, for jeg havde to svogre, som kunne hjælpe mig, og så kunne det godt gøre det. Begge ansøgninger, både den jeg har sendt og den Thaysen har sendt, er ikke kommen videre end på landrådskontoret. Jeg har jo nu i dag været hos landråden og leveret den ny ansøgning ind, men om den nu hjælper, det ved jeg ikke. Han sagde kun »ich will es versuchen«. Jeg syntes egentlig han var så utilnærmelig, og han talte jo da slet ikke om, at han ikke kunne anbefale den første, så jeg kunne slet ikke komme i snak med ham, ellers skulle jeg jo da nok have forklaret ham, hvordan det står til…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

27. august 1915 – Flensborg Avis: “Fader og Sønner ved Hæren”

Fader og Sønner ved Hæren. (Dv.)
Forarbejder Riis hos Tømmermester Jürgensen i Haderslev, der har tjent som Underofficer og paa Mandag fylder 46 Aar, er bleven indkaldt som Landstormsmand til Tjeneste i Hæren. Han har mistet en Søn, en ligger paa Lazarettet, og en nittenaarig Søn er tagen til Soldat ved sidste Session.

Faldne 
Blikkenslager V. Kückelhahn og Hustru i Graasten er blevne Haardt ramte af Krigen. I Mandags Aftes modtog de fra Lazarettet i Ostrov den sørgelige Efterretning, at deres Yngste Søn Vilhelm var død den 16. Avgust som Følge af et Skud i Underlivet og var bleven begravet den 17de. Den unge Mand, der stod ved en Maskingeværafdeling, havde allerede en Gang tidligere været saaret og havde først en kort Tid igen været ved sin Afdeling, da han ramtes af den dræbende Kugle. Kückelhahns ældste Søn ligger paa et Lazaret mod Vest med Blindtarmsbetændelse, og af Familiens Svigersøn savnes ethvert Spor.

Forstærkningsreservist Albert Jürgensen, Søn af H. N. Jürgensen i Flensborg, er den 26. Avgust død af sine Saar paa et Lazaret i Heilbronn.

Fusiler Otto Herrmann, Lagerist hos Firmaet Christian Böhm i Flensborg, er falden paa Valpladsen i Rusland. Af dette Firmas 30 Funktionærer staar 21 i Felten, og af dem er tre allerede faldne.

Død af sine Saar. En Søn af Gaardejer Henr. Petsersen paa Kværs lykke, Chr. Petersen, er efter sikkert Forlydende død paa Lazarettet af sine Saar. Det unge Menneske har kun i kortere Tid deltaget i Krigen.

Falden i Frankrig. Pensioneret Lærer H. Behrendsen Mathildegade i Flensborg har i Aftes modtaget den sørgelige Meddelelse fra Kompagniføreren, at hans Søn, Lærer Henrik Behrendsen fra Kelstrup, som har været savnet siden Juni Maaned, er falden i Slaget ved Moulin.

(Dv.) Murer Langendorf og hustru i Jomfrugangen i Haderslev har i Onsdags modtaget den Efterretning, at deres eneste Søn, Tømrer Hans Langendorf er falden i Kamp østpaa.

Ifølge den 311. Tabsliste er Andreas Hansen af Endrupskov, der stod ved 213. Regiments 12. Kompagni, død i fransk Fangenskab. Hidtil var han opført som saaret.

Paa Lazaret
Landmand Edlev Lorensen fra Øster Gasse ved Skærbæk, som blev indkaldt ved Krigens Begyndelse og nu var med mod Ost, er paa Grund af Revmatisme kommen paa et Lazaret i Halle.

I Fangenskab (Hmd.)
Gaardejer Andreas Brodersen i Øster Terp har fra sin Søn, Mathias Brodersen, der har været savnet siden den 28. Avgust 1914, faaet den glædelige Meddelelse, at han er i Fangenstab i Vladivostok i Sibirien og har det godt.

Forfremmelser og Udmærkelser
Officersaspirant v. Helmolt af Flensborg (239.Reserve-Infanteriregiment) og Fændrik Walther (86. Fusilerregiment) er blevne forfremmede til Løjtnanter.

Frivillig Christian Behrendsen, Søn af tidligere Førstelærer Behrendsen, Bismarckgade 52, er bleven forfremmet til Underofficer og har faaet Jernkorset.

Toldopsynsmand Grotsch af Flensborg, der ifølge et flensborgsk Blad gør Tjeneste ved en Landstormsbataillon i Bryssel, er bleven forfremmet til Officersstedfortræder. Hans eneste Søn staar som Gefrejter ved et Maskingevær-Kompagni paa Vestfronten.

Løjtnant i Reserven Greger Gregersen af Vesebykær ved Flensborg har erhvervet sig Jernkorset af første og anden Klasse.

Rigt flagsmykket
var Byen i Gaar Eftermiddags og i Dag i Anledning af Sejren ved Brest-Litovsk. I Middags ringede Kirkeklokkerne.

Kredsmuseet i Haderslev
vil blive aabnet nu om  en fjorten
Dages Tid. Opstillingen af Samlingerne har begyndt, og Museet vil ifølge “Dannevirke” under Opstillingen være fuldstændig lukke.