Tag-arkiv: hjemmefronten

2. august 1914. “Det hele udspinder fra en bagatel, som ingen er interesseret i.”

Senest ændret den 28. januar 2016 13:40

“Kære Lillesøster

Du længes vist efter at høre lidt fra os herhjemme. Der er jo også en hel del at melde, så jeg forskrækker dig vel ikke, når jeg går lige løs på tingene.

Det tegner til at blive alvor nu med krigen. Der er allerede indkaldt. I dag har vi første mobildag her i Tyskland. Jeg skal stille på 3. dag, altså tirsdag. Nikolaj skal stille straks og er allerede rejst i dag. Christine og han var lige hjemme et smut i går. De var ikke videre fornøjede. Nis har vi ikke hørt fra. Han er vel sagtens også i gang. Jeg skal også have skrevet til ham i dag, om det kan lade sig gøre.

Man ved jo næsten ikke, hvorhen man skal skrive. Til dig kan vi ikke skrive sådan uden videre. I går kunne man kun skrive åbne breve og postkort. I dag er det efter forlydende helt forbudt.

Da Anna Buhrkal er cyklet til Danmark i dag, fik jeg hende til at skrive et kort til dig derovre. Nu kommer imidlertid tante Jette herover med lille Hans. Hun mener at være i stand til at få dette brev over grænsen. (…).

Grænsen er delvist spærret. Danske undersåtter flygter, udvises, indespærres osv. Unge mænd indkaldes. Dags morgen rejste allerede ca. 30 her fra byen. Det er næsten udelukkende gifte mænd som Mathias Mygind, Anders Højer og så fremdeles. Du kan vel omtrent tænke dig, hvordan kvinder og børn forholder sig.

Man skulle næsten ikke holde sådan noget for muligt i vor oplyste tid. Jeg forstår ikke, at nogen kan påtage sig ansvaret derfor.

Det hele udspinder fra en bagatel, som ingen er interesseret i. Og vi må hjælpe et folk som vi … Nå, breve kan vel brydes i sådanne tider.”

9. jægerbataillons 3. kompagni på march fra Noyon til Dives omkring 1. april 1915. Adskillige sønderjyder gjorde tjeneste her ved jægerne fra Ratzeburg, bl.a. Peter Kræmer. Udover Ravnsgaard fra Christiansfeld, som har sendt dette kort hjem, nævner foruden Kræmer H. Kock, Mølby og H. Moos, Nybøl.

2. august 1914. “Udsigt til god høst i Nordslesvig”

Senest ændret den 28. januar 2016 13:17

Aabenraa-avisen Hejmdal beretter efter “Nordslesvigsk landbrugs- og Mejeri-Tidende” om udsigten til en god høst:

En god Avl staar paa Marken, og Høsten staar for Døren. Tiden turde da være belejlig til et Par Bemærkninger om Høst og Hjembjærgning. Disse Arbejder bør foregaa under indtrykket af, at man arbejder med store Værdier; det er største Delen af frugten for et Aars Arbejde, der skal bringes i Sikkerhed.

Høsten er ikke den travleste Tid. Det var den i gamle Dage, da alting maatte gøres med Haandkraft, men ved den Udbredelse, Høst- og Selvbinder-Maskiner nu har faaet, er Kornhøsten i det højeste den næst travleste Aarstid. Alligevel er det af stor Vigtighed at have solid Haandkraft i passende Udstrækning til Raadighed i den forestaaende August Maaned. Ikke at forglemme Maskiner, som er i Orden, og hvortil man har nogle af de mest almindelige Reservedele liggende […]

Hejmdal

1. august 1914. Krigstilstand og mobilisering oplevet i Broager

Senest ændret den 6. december 2023 11:42

Hans Petersen fra Skodsbøl oplevede proklameringen af den truende krigsfare, mens han gik i marken bag selvbinderen:

”Fulde af Spænding var de sidste Julidage. Hvor end man mødtes, blev der talt om Krig. Jeg tjente den Gang som Forkarl hos Peter Andersen i Mølmark. Den 29. Juli 1914, da jeg var oppe ved Smeden for at faa en Hest skoet, sagde han til mig:

– ”Nu skal du se, en af Dagene gaar Krigen løs, og du og jeg er jo iblandt de første, som skal møde.”

– ”Aa, det bliver vel ikke til noget,” siger jeg; ”det har før været nær ved; men Uvejret er alligevel trukket over.”

Den 30. Juli 1914 var jeg ude for at høste Hvede med Selvbinderen. Hveden var god, og Maskinen gik udmærket, saa det var en Lyst at sidde paa Maskinen og se, at Arbejdet skred godt fremad. Det var da ogsaa en Skam, sad jeg og tænkte, hvis vi nu skulde faa Krig midt i denne travle Tid, og hvorledes faar de Høsten bjerget, naar vi alle skal af Sted? — Holdt! T-r-r-r. Garnet var sprunget for nogle Minutter siden; det havde jeg under mine Betragtninger slet ikke mærket. Jeg fik Bindegarnet i Orden, et Spring op paa Maskinen, et Opmuntringsraab til Hestene, et Knald med Pisken og fremad gik det igen.  

Hen paa Eftermiddagen kørte Jens Byllemos forbi mig paa Vejen hjem fra Broager. Han raabte noget til mig, som jeg dog ikke kunde forstaa for Maskinens Arbejden. Men da han var kommen hjem og havde spændt fra, stod han op paa Diget og blev ved at raabe. ”Der maa dog være noget særligt,” tænkte jeg og holdt Hestene. —”Mobil,” lød det over til mig.  

Aldrig har et Ord gjort en saadan Virkning paa mig og i et Nu fremkaldt saa mange Tanker, som i dette Øjeblik løb rundt i min Hjerne. Det var mig, som om jeg havde set noget stygt. Ordet havde for mig en frastødende, uhyggelig Klang som af skarpt, gennemtrængende Staal og Jern. ”Ja, saa maa du nok være fri for i Dag,” sagde Andersen; ”du har jo vist noget at ordne, inden du skal af Sted.” Saa gav jeg ham Tømmen og gik hjem for at ordne mine Sager.

Om Aftenen var jeg i Broager. Der var et stort Røre paa Gaderne. I Klynger paa 4 eller 5 spadserede man med hinanden under Armen op og ned ad Gaden. Ogsaa i Gadedørene og paa Fortovene stod man sammen i Klynger og talte dæmpet. Der hvilede et Tryk over os alle ligesom under Forudanelsen af en Ulykke. 

De følgende Dage gik med at sige Farvel og paa Gensyn til Venner og Familie. Jeg var netop inde at sige Farvel til Lorens Madsen i Broager, da Gendarmen kom og arresterede ham som statsfarlig. Madsen tog det med Bo og trøstede Børnene og sin fortvivlede Hustru.

Tung var Afskeden for mig i Hjemmet, det Hjem, jeg elskede saa højt, og som gemte saa mange kære Minder. Jeg gik endnu en Gang rundt i Stuerne og kastede et sidste Blik paa de gamle, kendte Billeder og Væguret, som vi Børn havde foræret Far til Fødselsdag. Og saa ”Farvel Far,” ”Farvel Mor,” ”Farvel, mit kære, lille Hjem; vi ses maaske aldrig — aldrig mer igen.”

1914-08-01 Mobiliseringsordre avis

(Hans Petersen, ”Et Aar i Krig”)

1. august 1914. Krigsforberedelserne mærkes

Senest ændret den 28. januar 2016 13:02

Ribe Stiftstidende følger udviklingen syd for Kongeåen:

Krigsforberedelserne mærkes

Den pludselig indtraadte Krigstilstand i Tyskland og deraf følgende brudte Trafikforbindelse har allerede haft betydelige Prisstigninger til Følge her i Ribe; saaledes betaltes et almindeligt 8 Punds Rugbrød i Formiddags med 80 Øre.

Ingen post sydfra

Alle Postsager sydfra er udeblevet siden i Aftes med 7-Toget. Den skal nu først undersøges – og det kan tage Tid!

Han kunne ikke høste sin Rug syd for Grænsen!

En Mand paa denne Side af Grænsen har i Gaar solgt sin Fenne med Rug søndenaa, da han paa Grund af den indtraadte Krigstilstand ikke ville kunne føre sit Korn hertil.

Om Vejenes Spærring paa tysk side langs Grænsen

har vi meddelt udførlige Oplysninger i vor Ekstraudgave i Formiddags. Som meddelt var Hovedlandevejen til Tønder ikke spærret. I Formiddags begyndte man imidlertid at indrette Spærring ved det tyske Toldsted i Hvidding. Spærringen indrettes som en lang Bom, der spænder fra den ene Side af Vejen til den anden. Endnu i Eftermiddag ved Halvfemtiden var Vejen dog ikke spærret, men Passagen aaben for baade Køretøjer, Cykler og Personer.

For ivrig Sognefoged

I Hejls misforstod Sognefogeden, der er Lægsforstander, Ordren om Indkaldelsen til Kystartilleriet og Flaaden og antog den for en almindelig Mobiliseringsordre, hvorfor han i sit Hastværk øjeblikkelig lod ringe med Kirkeklokken.

Ingen tysk Mobilisering endnu!

Overfor gentagne haardnakkede Rygter om Mobilisering i Tyskland skal vi meddele, at der endnu i Eftermiddag kl. 4 ikke var udgaaet nogen saadan Ordre, man at der derimod – i Lighed med, hvad der er sket herhjemme – er udstedt ekstraordinære Indkaldelser i mindre Omfang.

C.G. d'Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende
C.G. d’Obry Willemoës, redaktør af Ribe Stiftstidende

1. august 1914. Hejmdal: “Vore danske landsmænd vil gøre deres pligt!”

Senest ændret den 28. januar 2016 12:57

“Hejmdal”, den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssens avis, bringer søndag morgen i et særnummer en ledende artikel. Heri hedder det bl.a.:

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Kommer Krigen alligevel, saa er vi overbevist om, at vore danske Landsmænd vil gøre deres Pligt, selv om den er tung, og vise, at Nordslesvigernes Indflydelse og Pligttroskab er stærk nok til at staa sin Prøve i de tungeste Tider.

31. juli 1914. På cykel rundt med mobiliseringsordren

Senest ændret den 4. december 2020 9:29

H.C. Brodersen var postbud i Nordborg. Det var hans opgave at cykle ud med mobiliseringsordren, da den tikkede ind på postkontoret.

Saa var den Dags Arbejde overstaaet. Jeg havde lige afleveret mine Sager til Postassistenten, der kvitterede for Afregningens Rigtighed, da Telegrafen paa hans Skrivebord gav sig til at tikke. „Mobilmachung !”

Det lød som en Hvisken, da han ligesom for sig selv gentog, hvad han aflæste paa Telegrafens Papirstrimmel. Han sprang op fra sin Stol, og med et Smæld lukkede han Lemmen ud til det ventende Publikum.

„Mobilmachung!” raabte han ud over Lokalet. Vi trængte sammen om Assistenten og Postmesteren, der nu ogsaa var kommet tilstede.

 „Ja, mine Herrer, saa gaar det løs,” sagde Postmesteren, og det lød, som om han følte en Lettelse for den knugende og trykkende Uvished, vi alle nu i de sidste 8 Dage havde følt med Hensyn til de diplomatiske Forviklinger, der var opstaaet.

Et Øjeblik efter var vi alle — 9 Mand stærk — i fuld Virksomhed, og det blev ikke Fyraften denne Gang, thi enhver af os skulde i sit Distrikt udbringe Mobiliseringsordren til de forskellige Kommuneforstandere.

 „Hvorhen i den Fart, Postbud?” raabte Præsten i Oksbøl, da jeg rundede Hjørnet af hans Have, der laa ud til Vejen.

 „Mobil, Hr. Pastor,” raabte jeg tilbage over Skuldrene, medens jeg dog bremsede op og kom tilbage til Præsten, der stod lænet op til sin Havelaage og røg sin Aftenpibe.

Han havde næsten hver Dag i de sidste 4 Uger, siden Revolverskudene faldt dernede i Serajevo, spurgt mig, hvad jeg mente om den politiske Situation, og da han nu fik at vide, at der i Henhold til „allerhochste Erlass”, var anordnet Mobilisering, mente han, at det havde Kejseren ikke villet.

„Gud beskærme Kongen og vort kære Fædreland,” bad han og tilføjede, „den Krig er os paatvunget!”

Det havde jeg ingen Mening om, og uden at indlade mig paa yderligere Diskussion herom, sprang jeg atter paa Cyklen for at bringe min daarlige Nyhed videre. Hos Kommuneforstanderen i den næste By blev jeg modtaget med Ordene:

„Det kun’ æ minsæl nok tænk’ the di it kun sty’ sæ.”

Jeg, der svedte, saa Vandet drev af mig, blev budt indenfor.

„Faa en Taar Øl,” sagde Kommuneforstanderen, „og tag den med Ro. Det hele bliver ikke saa slemt, og til Jul er det overstaaet, og I er hjemme igen.”

 Jeg overhørte imidlertid hans gode Raad om at tage Sagen med Ro, thi da jeg sveddryppende og udaset kom tilbage til Posthuset, var det med en knækket Styrestang paa Cyklen.

 

31. juli 1914. Haderslev Dagblad: Krigen, kornpriserne og mund & klovsygen

Senest ændret den 28. januar 2016 12:51

Udover udsigten til krig er Nordslesvig plaget af mund- og klovsyge. Haderslev Dagblad (Hejmdals lokaludgave for Haderslev) kan således berette om nye tilfælde af sygdommen i Aabenraa Amt:

“Mund- og Klovsygen har yderligere bredt sig i det allerede smittede Område i Aabenraa Amt. Der er nemlig Konstateret nye Tilfælde i følgende Landmænds Besætninger: Jørgensen, Rasmus Hejsel og Peter Poulsen, Alslev; Rasker, Bolderslev Skov og Kommuneforstander Th. Thomsen Mællerup Mark.

Kommuneforstander Thomsens Kvæg havde været smittet i en fjorten Dages Tid, uden at man vidste det.”

Haderslev Dagblad kommenterer kornrationerne og kornpriserne i forbindelse med udsigten til krig:

[…] Tyskland har også begyndt at holde igen på sin Kornbeholdning. Fra Hoibæk meddeles saaledes, at Dampmøllen der havde bestilt en større Sending tysk Rug. I Stedet for Rugen kom imidlertid en Meddelelse om, at Rugen ikke vilde blive afsendt af Hensyn til den spændte politiske Situation.

31. juli 1914. Truende krigsfare: Grænsen spærres. Al myndighed overgår til militæret!

Senest ændret den 27. januar 2016 22:09

Grænsen ved Vester Vedsted - spærret!
Grænsen ved Vester Vedsted – spærret!

Det meddeles officielt: Tyskland befinder sig nu i truende krigsfare.
Den kommanderende general i Altona meddeler, at al offentlig myndighed inden for Det 9. Armékorps’ område, herunder provinsen Slesvig-Holsten, hermed overgår til ham:

”Civilforvaltningen og de kommunale myndigheder har at adlyde mine befalinger og pålæg.”

Overpræsidenten for Slesvig-Holsten, von Bülow, meddeler: ”Al privat færdsel over grænsen til Danmark ved fodgængere, ryttere og køretøjer af enhver art må i herefter kun ske over Høkkelbjerg, Skodborg, Foldingbro, Gelsbro og Hviding. Det er forbudt at anvende alle andre overgangssteder.”

Ordrerne bliver snart fulgt af handling: Broer afbrydes, veje graves op, grænsespærringer etableres og bevæbnede soldater posteres ved grænseovergangene mod nord. Grænsen til Danmark blev hermetisk lukket.

Boghandler Niels Hansen, Toftlund
Boghandler Niels Hansen, Toftlund

Boghandler Niels Hansen i Toftlund fortæller om en rejse med genvordigheder:

”Fredag den 31. juli var jeg i Kolding på en årlig forretningsrejse, hvor jeg som sædvanlig ville gøre mine årlige juleindkøb. (…) Da jeg som dansk boghandler havde mange forretningsforbindelser i det gamle land, tog jeg også denne gang, som så ofte før, min post med over grænsen og lagde brevene i postkassen i Vamdrup. (…).

Jeg rejste tilbage fra Kolding om eftermiddagen, og da vi kom til Sommersted station, stod gendarmen og hele toldpersonalet på perronen. I en barsk kommandotone gav gendarmen ordre til, at alle passagerer skulle forlade toget, men lade deres rejsetøj ligge. Toget blev så grundigt gennemsøgt. På vor forespørgsel om, hvad der var i vejen, blev der svaret, at det vidste de ikke og det angik ikke os.

Selv om det hele blev taget med et vist humør, som vi altid var vant til at tage en situation, hvor den preussiske gendarm greb ind, så følte jeg dog inderst inde, at der måtte være sket noget, som ikke var godt. Efter at revisionen var foretaget, fik vi på samme vist ordre til at tage plads i toget.

I Vojens gik toldeftersynet ret hurtigt, og jeg gik ud til rutebilen; men bilføreren meddelte, at han ikke måtte køre uden tilladelse. Vejen var spærret uden for Vojens, og han kunne ikke komme igennem uden tilladelse. Manden var ikke klar over, hvem der kunne give ham denne; men endelig fik han oplyst, at amtsforstanderen var manden. Han gik til amtsforstanderen, og efter en times forsinkelse kørte bilen ad Toftlund til.

Et stykke uden for Vojens by, hvor vejene krydser, var der spærret med jernbaneskinner tværs over vejen, og et par baneembedsmænd holdt vagt. Her fik vi at vide, at der var erklæret krigstilstand, og at det var skyld i spærringen. Bilføreren foreviste sin tilladelse, og så susede bilen videre ad Bevtoft til.

Der taltes ikke blandt passagererne, enhver sad med sine egne tanker. En stille, dejlig juliaften var det, solen var gået ned, og den byggede sit guldslot i vesterled. Vinden var næsten stille, kun en svag luftning gik over de gule marker, hvor rugen stod moden til høst.

Naturen stemte til andagt og glæde, men i sindet var der mørke tanker. Hvad nu? Skulle alt det dejlige nu formørkes, de bugnende marker ødelægges af krigens vilde leg? Skulle vi nu rives fra hus og hjem for at tage del i det skrækkelige, som krigen er? (…)

Da vi kom til Toftlund, flokkedes folk om os for at høre, om vi vidste mere nyt, end det, som allerede var kendt.”

(Niels Hansen i: Jes Sarup (udg.): ”Bavnerne brænder”, Kbh. 1934).

30. juli 1914. Krigsskibene forlader Sønderborg havn

Senest ændret den 16. juli 2016 13:41

SMS Wetting forlader Sønderborg havn
SMS Wettin forlader Sønderborg havn

Som følge af proklameringen af truende krigsfare fyres der op under kedlerne på krigsskibene i Sønderborg havn. Ved skibsartilleriskolen ligger bl.a. linjeskibet SMS Wettin og krydseren SMS Danzig.

Skønt allerede forældede, mobiliseres også de svære krydsere SMS Prinz Heinrich, SMS Prinz Adalbert samt den lette krydser SMS Undine.

Sønderborgskibene skal sættes ind i Østersøen. De skal bl.a. lægge miner ud mod Rusland, beskytte den tyske skibstrafik og forhindre engelske krigsskibe og u-både i at trænge ind i tyskkontrolleret farvand.

SMS Danzig forlader Sønderborg havn
SMS Augsburg eller SMS Stuttgart forlader Sønderborg havn. Teksten siger ganske vist SMS Danzig, men det kan ikke passe pga. placeringen af den bageste skorsten.

Skibene har været brugt til uddannelse at skibsartillerister til den kejserlige tyske flåde. Mange sønderjyder i den tyske marine har fået deres uddannelse her.

Med mere end 2.000 matroser og officerer har skibsartilleriskolen sat sit præg på Sønderborg.

En anonym sønderjyde har i DSK-årbøgerne 1945 beskrevet skibenes afgang:

Stadig det samme rastløse liv og røre, men dertil kom endnu et andet, mere trist og hjerteskærende billede. Overalt, hvorhen man så, kunne man se marinesoldater tage en alvorlig og rørende afsked med deres kærester, for manges vedkommende for aldrig at gense hinanden mere.

Også officerer og befalingsmænd stod og trykkede deres grædende søstre, kærester og hustruer til deres bryst, det var et hjerteskærende og tankevækkende billede. Et øredøvende hyl fra sirenen kalder besætningen om bord. Alle omfavner og kysser hinanden, mange par læber, øjne og hænder finder hinanden for at modtage det sidste indtryk, det sidste billede af den elskede, og så iler alle mod den store, grå stålkolos, som ventende ligger ved kajen og hvirvler store sorte røgskyer op i den klare aftenluft.

Kun én officershustru vil ikke slippe den elskede mand, hun omklamrer ham grædende og vil ikke slippe ham. Da lyder sirenen for anden gang, højere og mere vedholdende end før. Han må ligefrem rive sig løs fra sin hustru for at efterkomme sin pligt og komme rettidigt om bord. Den lille hustru falder bevidstløs om i armene på de omkringstående, som bærer hende bort.

Senere samme aften forlod skibene Sønderborg:

Aftenen var lun og stille, ikke en vind rørte sig, Havet lå spejlblankt, ikke en krusning. Pludselig høres nede fra Sønderborg et kraftigt, trefoldigt hurra, og krydseren Augsburg glider ganske langsomt og majestætisk gennem Alssund ud i Østersøen. I den lange søkikkert kunde jeg se, at der fra land blev vinket med lommetørklæder og hatte, og fra skibet med kasketter. Det gled ganske sagte til tonerne af Deutschland, Deutschland über alles ud til blinkbøjen, hvor det ændrede kurs efter fyrskibet

Idealiseret postkort: En sømand tager afsked med sin kæreste
Idealiseret postkort: En sømand tager afsked med sin kæreste

En film om skibsartilleriskolen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=hz_jJJ_Od80

I bogen “Sønderborgs Soldater. Kasernen i Sønderborg 1907-2014” (2015) fortælles bl.a. om tiden som tysk marinestation.

DSK-årbøger 1945

21. juli 1914. Udflugt til Dybbøl under politibevogtning

Senest ændret den 27. januar 2016 13:08

En indsender skriver under mærket “A.G.” til Flensborg Avis om Slog Herreds Ungdomsforenings udflugt til Dybbøl:

Under Politiopsyn

Den, der i Søndags kom til Dybbøl, kunne godt faa Indtrykket af, at han opholdt sig i et Land, der stod umiddelbart foran et Oprør. Paa Dybbøl fandtes i Søndags nemlig en hel Flok Gendarmer, og de havde travlt allerede fra Morgenstunden af.

Ved Titiden lykkedes det en Gendarm at overraske et større Hold Cyklister ved Bøffelkobbel, mens disse ganske ugenert stod og tog den bekendte Grav i Øjesyn. Det var saadan noget som 50 unge Mennesker, nærmest fra Slogs Herred, under Ledelse af Gaardejer Hans Brink fra Rørkær. Man sikrede sig Hr. Brinks Navn og opløste derefter Toget, idet Gendarmen kommanderede de unge frem i Hold paa fire, der saa med passende Afstande cyklede op til Dybbøl, hvor der var flere Gendarmer. 

Der maatte ikke tales paa Dybbøl, det vil sige, ingen Forklaring gives, og en af Gendarmerne fulgte samvittighedsfuldt Hans Brink. Men Indskrifterne har man dog ikke forbudt Folk at læse endnu, og Gravene, de danske Grave, er endnu ikke afspærrede, saa dem fik de unge Lov til at besøge, selvfølgelig under Politiopsyn.

Der kom, mens de unge gik omkring deroppe, en Del danske Turister, som saaledes fik en levende Illustration af, hvorledes deres Landsmænd har det under Fremmedherredømmet.

Da de unge cyklede ad Sønderborg til, mødte de en anden Flok Nordslesvigere, der ogsaa kunne glæde sig ved Politiets Bevågenhed. Et Hold danske Lystrejsende var der ogsaa i Søndags under Politiopsyn. De havde faaet Lov til at komme i Land, imod at de gav Løfte om ikke at besøge danske Forsamlingshuse, mens de var her.

(…)

Det vil blive husket, dette. Og dybest vil det brænde sig i de unges Bevidsthed, der selv tyste og tavse som vore Fædres Grave maatte besøge disse. De vil forstaa, om de ikke har forstaaet det før, at de hører til et erobret, et fredløst Folk, der end ikke paa deres Fædres Grave er uden for Kampens Larm og Bulder.

Og de vil forstaa, at vore Modstandere end ikke standser deres Fremfærd imod os over for de Følelser, der griber os paa de Steder, hvor vore Fædre hviler og sover den evige Søvn i den hjemlige Jord, der kun bliver os dobbelt kær under Fremmeherredømmets tunge Kaar.

“A.G.” er uden tvivl Andreas Grau, der selv stod for en lignende udflugt til Sankelmark og Dannevirke i maj 1914

1914-05-25 Dannevirke-tur

12. juli 1914. Danske turister i Nordslesvig udvises. Skarpe reaktioner i Danmark.

Senest ændret den 27. januar 2016 22:11

Flensborg Avis beretter om reaktionerne i Danmark på de seneste udvisninger af danske turister i Sønderjylland. Danske turister, der har indlogeret sig på det splinternye Sønderborghus i Sønderborg, har fået otte dage til at forlade Nordslesvig – dvs. de fire kredse Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg. Det står turisterne frit for at rejse længere sydpå.

Herom skriver danske aviser bl.a.:

“Politiken”:

“Meddelelsen om de preussiske Myndigheders Fremfærd over for danske Turister vil selvfølgelig vække betydelig Opsigt. Til hvert af de to største Forsamlingshuse i Nordslesvig – Folkehjem i Aabenraa og Sønderborghus i Sønderborg – er der knyttet et Gæstehjem. Det synes nu – efter de foreliggende Telegrammer at dømme – som om Myndighederne nu vil forsøge paa ved Trussel om Udvisning at berøve dem den Del af deres Gæster og saaledes tilføje dem et økonomisk Tab. Endnu mærkeligere er dog den Oplysning, at kongerigske Turister for Fremtiden kun maa opholde sig i otte Dage i de nordslesvigske Kredse. Paa Forhaand vægrer man sig ved at tro, at en saadan almindelig Bestemmelse skulle være truffet, og man maa unægtelig med Interesse afvente Oplysninger om, hvorfra et saadant Forbud er udgaaet, og om dets nærmere Karakter.”

“Kristeligt Dagblad”:

“Hvis det var den preussiske Statsregerings Hensigt at ophidse den danske Befolkning her i Kongeriget til Ubesindigheder, der kun ville blive Tyskland et Paaskud til at stille et Ultimatum, saa maa det vistnok siges, at den da maatte følge en lignende Fremgangsmaade som den, der har været praktiseret over for Danmark og dets fredelige Borgere siden sidste Sommer (…)

Man behøver blot at tænke sig den her optrukne Linje forlænget ved Hjælp af et Forbud mod, at danske Rejsende overhovedet staar af ved en nordslesvigsk Jernbanestation.

Og et Forbud mod, at en dansk Undersaat passerer Kongeaagrænsen til Fods, paa Cykel eller til Vogns.

Og et Forbud mod de danske Statsbaners Billetsalg mod at sælge Billetter til Stationer mellem Vamdrup og Flensborg eller Kiel.

Vi kan ikke se rettere, end at alt dette ligger i Forlængelse af den i Gaar optrukne Linje.

Imidlertid kan det vel næppe under de forhaandenværende europæiske Forhold antages, at Preussen tør paatage sig Ansvaret for en sådan ’Provokatør’-Virksomhed.” (…).

Spørgsmaalet bliver, om det nu ikke snart er paa Tide, at vi her i Danmark tog ved Lære af Begivenhederne sydpaa. Om det ikke snart ville være i Overensstemmelse med national Værdighed, hvis vi blandt andet blev en kende mindre imødekommende over for den tyske Turiststrøm her i Danmark.

Vi har aldrig hørt til dem, der med synderlig Begejstring saa vort Fædreland overrendt af turister. Og vi har endnu mndre været tilbøjelige til at anse det for en god national Egenskab at bejle til Tyskernes Gunst ved at simulere, at vi talte lige saa godt Tysk som Dansk her i København. Det er simpelthen heller ikke sandt – naturligvis.

Under alle omstændigheder: Er en dansk Turist Kontrabande inden for Tysklands Grænser, saa forekommer det os ganske vist paa Tide, at vi tager under Overvejelse, hvorledes vi kan bringe den Ligevægt og Jævnstillethed til Veje, som er nødvendig mellem de to Stater, der nyder den samme Selvstændigheds Ret.

For: Vi vil ikke drikke Dus med dem, der spytter i vort Krus.”

Ungdomsmøde Sønderborghus 21-06-1914
Sønderborghus – Ungdomsmøde 21 juni 1914 i gården. Landdagsmand Kloppenborg-Skrumsager taler. Læg mærke til gendamen med notesblokken neden for talerstolen.

12. juli 1914. Udvisningerne: “Den der sår vind, skal høste storm!”

Senest ændret den 27. januar 2016 22:11

Flensborg Avis samler op på de seneste reaktioner på den nye tyske kurs i Nordslesvig med udvisninger fra danske statsborgere:

Tvangspolitikkens Bersærkergang – Opmærksomheden vækkes

Magthavernes Felttog mod de danske Undersaatter begynder allerede at vække Opmærksomhed. De fleste tyske blade indeholder Meddelelser derom.

Nogle af dem knytter bemærkninger dertil. “Berliner Tageblatt” skriver, at Køllerkursen i de sidste dage igen har hersket i Nordslesvig – “Neue Hamburger Zeitung”: Vi Tyskere frygter, lader det til, intet mere end den danske Tilflytning!” – “Flensburger Annoncenblatt”: “Tror man virkelig at opnaa om end kun det alleringeste med slige smaalige Forholdsregler?”

Dannevirke skrev i Fredags: “Vi har i de senere Aar fra Tid til anden haft et Tilbagefald til Køllerpolitikken. Nu synes man imidlertid ved de sidste Forholdsregler at ville overgaa denne. Det er tydeligt nok, at man netop nu paa Aarets travleste Tid har begyndt et almindeligt Felttog mod danske Undersaatter.

Hvor omfattende Forholdsreglerne er, kan endnu vanskeligt overses, mens dette skrives; derimod skal der ingen Spaadomsevne til at forudsige Følgerne: Sindene kommer i Bevægelse, Harmen over Tvangsregimentet øges, Modsætningen mellem dansk og tysk uddybes. Vore Modstandere vil sikkert lige så lidt faa Glæde af denne Krig mod skikkelige og uskyldige danske Arbejdstagere, som de havde Resultater at notere i Køllertiden.

Den, der saar Vind, skal høste Storm.”

 

11. juli 1914. Dagens udvisninger

Senest ændret den 27. januar 2016 22:12

I 1914 genoptog de preussiske myndigheder udvisninger af danske statsborgere som våben imod den danske bevægelse i Sønderjylland. Udvisninger af danske statsborgere havde tidligere kendetegnet den såkaldt “Köller-politik” i årene 1897-1903. Udvisningerne ramte navnlig tjenestefolk (karle, piger, svende og lærlinge), og de skete for at genere deres sønderjyske arbejdsgivere, som myndighederne ikke kunne udvise, fordi de var preussiske statsborgere. Flensborg Avis opsummerer den 11. juli de foregående dages udvisninger.

Dagens Bortvisninger

Forfølgelse mod de danske Undersåtter fortsættes med usvækket Kraft. Der skrives fra Hygum:

Gaardejer P.J. Petersens Karl af Bavngaard fik forleden Ordre til at møde hos Amtsforstanderen i Rødding. Amtsforstanderen meddelte ham, at han maatte forlade sin Plads inden otte Dage; i modsat Fald ville han blive udvist. Det stod ham imidlertid frit for at tage Ophold længere sydpaa, hvad Karlen dog betakker sig for. Han rejser atter til Kongeriget.

1914-07-11 Tønder Domhus 252-678
Udvisning af dansk arbejdskraft truer byggeriet af Tønder Domhus

Fra Tønder skrives i Gaar: I dag blev en Lærling fra København, som skulle tiltræde hos Jernkræmmer M.C. Christiansen, bortvist af Politiet. Det er ikke blide Ord, der falder fra de tyske Arbejdsgivere her i Byen. Det store Arbejde paa den nye Rets- og Fængselsbygning, som er forestående og kræver en Masse Arbejdskraft, truer med at blive forsinket. I saa Fald kan den preussiske Justitsforvaltning takke den preussiske Politiforvaltning derfor. Det er underlige Tilstande.

Ogsaa i Haderslev er der sket en hel Række Bortvisninger. En Karetmagersvend, Adler Gustavsen fra Malling, der var sysselsat hos vognfabrikant Haugaard, har faaet Ordre til at flytte syd paa eller tage tilbage til Kongeriget inden otte Dage. En Lærling, Gunder Christensen fra Øster Vraa i Vendsyssel, der var hos Købmand A. Thomsen, er det gaaet paa samme Maade. To Svende hos Stenhugger Steffen Møller i Sønder Otting, N.P. C. Petersen fra Fredericia og N. Jørgensen fra Bornholm, og en Svend A. Hansen fra København hos Stenhugger Petersen i Haderslev, er blevne bortviste. Endelig er Smedesvend Jakobsen fra Fakse, der var sysselsat hos Smedemester Gadeberg, bleven udvist.

“Det er meget betegnende”, skriver Dannevirke, “naar man paa Politiforvaltningen har sagt til en af de udviste, at der ikke forelå noget imod ham personlig. Det er nemlig Köllerpolitikkens gamle Program: Principalerne [arbejdsgiverne], der skal rammes, mens andre ventes at blive tæmmede. Imidlertid er de Arbejdsgivere, som det er gaaet ud over i Haderslev, netop for en stor Del meget stilfærdige og rolige Folk, som kun sjælden tager Del i Politik. Des mere er der Grund til at ryste paa Hovedet. Men det er formodentlig den nye storstilede og konsekvente Politik til den tyske Kulturs hævdelse, som er indledet paa denne opsigtsvækkende Maade.”

 

8. juli 1914. “Kun krystere lader sig kyse!”

Senest ændret den 27. januar 2016 10:59

Flensborg Avis’ ledende artikel i dag handler om formanden for Den tyske Forening, amtsdommer Hahns, tale i Sønderborg forleden. Lederen med overskriften “Skræmmeskud” forudser, at en ny, stærk undertrykkelsespolitik mod de danske sønderjyder er under opsejling.

Hvad Tvangsstyret angaar, da bider den sønderjyske Danskhed selvfølgelig Mærke i Tidens Fremtoninger. Men det er kun Krystere, der lader sig kyse. Vi ved af Erfaring, at der i Politik som i saa meget andet er en evig Bølgegang. Det skal gaa opad en Tid med Haan og Fornærmelser, med Tvang og med Tryk imod os; men der er Grænser for, hvad selv Preussere kan hitte paa, og naar Den tyske Forenings Universalmidler viser sig bestandig at have den modsatte Virkning, maa vel omsider nogle af de blinde blive seende.

Hovedsagen er, at vor Sags Skæbne raader vi selv over. Bevarer vi vor Ro, Sindigheden parret med Nidkærhed, Dygtigheden til at løfte nye Opgaver, husker vi, at Sammenhold giver Styrke, saa blinker vore Rækker ikke for Skræmmeskud og viger ikke for Vold.

 

4. juli 1914. Den tyske Forening: Sønderjyder agiterer som serbere

Senest ændret den 27. januar 2016 10:18

Flensburger Norddeutsche Zeitung refererer fra Den tyske Forening for det nordlige Slesvigs sommerhalvårsmøde lørdag den 4. juli på kurhuset i Sønderborg. Referatet er gengivet efter Flensborg Avis den 7.7. 1914.

Amtsdommer Dr. Hahn, Nordborg.
Amtsdommer Dr. Hahn, Nordborg.

Formanden, amtsdommer Hahn fra Nordborg, aflagde beretning og sagde bl.a. om de danske sønderjyder:

Med den alvorligste Bekymring maa fastslaas, at Modstanderne aabent arbejder hen til det nordlige Slesvigs Forening med Danmark, at en fræk Agitation ophidser Befolkningen til Kogepunktet, og at den forleder Ungdommen, som ikke selv kan dømme, ja Børn; ligeledes tvinger de loyale Indbyggere under et jammerligt Aag, at den skaber Forbitrelse og Had paa alle Livsomraader, ikke mindst for at hævde sig selv. Ikke mindre maa der ankes over, at chauvinistiske Kredse i det danske Nabofolk fremdeles drister sig til på utilladelig Maade at gribe ind i Nordgrænselandets indrepreussiske anliggender. Endnu stadig fanatiserer de danske Folkehøjskoler den nordslesvigske Ungdom, gør de taalte Demonstrationsture og Ophidsningstalere Nordslesvigerne forbitrede, forbereder Understøttelsen af dansk Folkeliv i Nordgrænselandet den haabede Overgang til Danmark, undergraver religiøse Indflydelser den slesvig-holstenske Landskirke. (…)

Denne farlige danske Agitation i Indlandet bæres og muliggøres ved Hjælpen fra det danske Folk. Derved, og ved den førhen skildrede grænseløse Ophidsning, er der i Nordgrænselandet opstaaet en Tilstand, som kommer nær op til den Aabne Opstand imod den lovlige Regering. Det ophobede Tændstof skaber Frygt for slemme Udskejelser, hvis ikke Makinationernes Ild slukkes. Erkendelsen af de uholdbare Tilstande i Nordgrænselandet, hvor tysk Sindelag er tvunget ned med Vold, Fædrelandskærligheden traadt under Fod, det tyske Borgerskab mishandles, har brudt sig Vej i vide tyske Kredse. (…)

 I det indre maa der gennemføres en stærk og følgestreng Politik for at tæmme det danske Overmod, skarp Indgriben paa rette og fremtrædende Sted maa lære, at preussisk Magt er fast grundet i Landet, maa vise Myndighederne, at Styrets Tøjle ikke slæber. (…)

Stillingen i Nordslesvig kræver bydende ét: Hertil og ikke videre. Hvor nationalistisk Koghede fører hen, viser Begivenhederne i Rigslandet, viser i værste Form de sørgelige Begivenheder i Bosnien, Snigmordet på det østerrigske Tronfølgerpar, som er bukket under for serbisk Propaganda, der er blevet næret i Udlandet. Derved er Serbere og andre Slaver hadfyldte tyskerfjender. Protestagitationens Venner og Læremestre!”

 

 

28. juni 1914. Den tyske sejrsfest på Dybbøl 1914

Senest ændret den 15. februar 2016 11:51

I 1914 var der gået 50 år siden krigen i 1864. For Det tyske Kejserrige var Dybbøl-jubilæet en anledning til at mindes den glorværdige sejr 50 år tidligere, fejre Tysklands samling og glæde sig over landets nuværende status som dominerende stormagt i Europa. Det var også en anledning til at vise, at den gamle slesvig-holstenske drøm om et selvstændigt hertugdømme var veget til fordel for en fælles, preussisk og tysk nationalfølelse. Endelig var det naturligvis en anledning til at fastslå, at landet var tysk – og ville vedblive at være det.

Festlighederne var blevet indledt på stormdagen den 18. april, men jubilæumsåret kulminerede denne weekend med tre dages festligheder fra den 27. til den 29. juni 1914, omkring årsdagen for overgangen til Als, der cementerede Preussens sejr i krigen i 1864.

Krigen mod Danmark i 1864 var den første af tre krige, der havde ført til Tysklands samling i 1870/71. Tyskland havde ikke været i krig siden – 43 års fred var det foreløbig blevet til. Kejser Wilhelm II, der indtog tronen i 1888, havde i 1913 fejret sit 25-års regeringsjubilæum som ”fredskejseren.”

Kejser Wilhelm II selv kunne desværre ikke være til stede på Dybbøl. Men det Hohenzollerske hus var til stede i skikkelse af kejserens bror, prins Heinrich. Han havde i en tale i Sønderborg tre år tidligere forsikret, at hvad den tyske ørn én gang havde slået sin klo i, dét slap den aldrig nogen sinde igen.

1914-06-28 Prinz Heinrich i Sønderborg
Prins Heinrich i Sønderborg 1914 (Museum Sønderjylland)

I sin tale til veteranerne på Dybbøl sagde prins Heinrich bl.a. : ”Dagen i dag skal ikke blot være en mindedag, men den skal tale til os om, at det, som De har skabt ved Deres uegennyttige hengivelse, Deres opofrelse og deres dødsmod, skal vi fastholde, og jeg håber, at i fremtiden vil tysk ånd og tysk væsen trænge igennem til vort nordgrænselands grænse.”

Men kort efter prins Heinrichs tale kom et ekspresbud og stak ham et telegram i hånden. Det meddelte, at det østrig-ungarske tronfølgerpar netop var blevet skudt i Sarajevo. Festlighederne blev afkortet og de højtstående personer brød op og hastede til Berlin.

En film om jubilæumsfestlighederne kan ses her:

 

14. juni 1914. Dansk årsmøde i Haderslev

Senest ændret den 15. februar 2016 11:50

Der var dansk årsmøde denne weekend. De dansksindede sønderjyders tre store foreninger, Sprogforeningen, Vælgerforeningen og Skoleforeningen, holdt generalforsamling. Sprogforeningens opgave er at bevare det danske sprog i Nordslesvig, Vælgerforeningen er de danske sønderjyders politiske organisation og Skoleforeningen sørger for, at dansksindede børn kan komme på efterskole og højskole i Danmark efter endt tysk skolegang hjemme i Nordslesvig.

Som altid blev der gjort status for det forgangne års arbejde og udstukket retningslinjer for det kommende år. Hvordan holder vi stillingen? Og hvordan ser fremtiden ud? Er der behov for yderligere organisering? De to nyeste organisationer var også repræsenteret: Landeværnet og Nordslesvigsk Kreditforening skal forhindre tysk opkøb af danskejede landbrug.

Lige siden 1902 har de danske nordslesvigere mødtes til årsmøde, men aldrig har der været samlet så mange som i år. Man skønner, at henved 10.000 dansksindede sønderjyder var mødt frem for at høre deres leder, rigsdagsmand H.P. Hanssen.

1914-06-14 H P Hanssen taler
H.P. Hanssen taler på årsmødet i Haderslev 1914 (Museum Sønderjylland).

H.P. Hanssen glædede sig over, at de danske sønderjyder stod stærkere end i mange år – og bedre organiseret end nogensinde. Talen var båret af en stærk tro på fremtiden og udstrålede trods og selvsikkerhed. Han sagde bl.a.: ”Den historiske udvikling viser dag for dag tydeligere, at de undertrykte nationaliteter ikke går til grunde, men lever og trives, at deres folkeliv styrkes og højnes under voldsregimentet. Men en politik, der ikke blot er skrigende uretfærdig og moralsk forkastelig, men også resultatløs, kan ikke opretholdes i længden. Derfor er voldspolitikkens bankerot uundgåelig.”

Og med en hentydning til de samtidige tyske sejrsfester på Dybbøl i anledningen for 50-året for sejren over Danmark i 1864, afsluttede han sin tale med at citere Hostrups digt ”Til fjenden”: “Du kan vel kro dig af døgnets kår / og af sejren, den har dig skabt. Men du fører en kamp imod tusinde år / og i den har du visselig tabt.”

En film om årsmødet kan ses her:

Talen kan høres i et fyldigere uddrag her: (Museum Sønderjylland)

 

25. maj 1914. Nordslesvigsk Ungdomsforening på udflugt til Dannevirke

Senest ændret den 23. juli 2016 8:32

Den 25. maj 1914 tog De nordslesvigske Ungdomsforeninger på udflugt til Dannevirke. Under vejs ville de besøge mindestederne for de slesvigske krige.

Hundredevis af unge mødtes med cykler på Flensborg banegård og cyklede derefter i samlet flok mod syd.

Men de preussiske myndigheder havde fået nys om sagen og sendte et par beredne gendarmer med flokken. De forbød sammenstimlen og taler ved mindestederne.

Men det forstærkede blot oplevelsen af at være i under tvangsstyre, når opholdene ved mindestederne i stedet blev andægtige og tavse – og med udsigt til en preussisk gendarm til hest.

Ungdomsforeningerne var opstået på Als lige omkring århundredeskiftet. Det var Andreas Grau fra Bro ved Augustenborg, der var drivkraften i bevægelsen. Han fik organiseret de unge på Als i en række ungdomsforeninger, og da Als var gennemorganiseret, så fortsatte han og hans medhjælpere ud over hele Nordslesvig.

Op imod Første Verdenskrig var hele Nordslesvig gennemtrukket af ungdomsforeninger, og Andreas Grau tog til Flensborg for at arbejde ved Flensborg Avis. I Flensborg og Mellemslesvig påbegyndte han også organiseringen af de unge med henblik på at rulle tyskheden tilbage.

1914-05-25 Dannevirke-tur
Nordslesvigsk Ungdomsforening på vejen mod Dannevirke. Andreas Grau lidt til venstre i billedet med nålestribet jakkesæt. (Museum Sønderjylland)