Tag-arkiv: grænsebevogtning

Aviser

9. februar 1916. Syd for grænsen: Søhelt og smørforbud

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fængslet kommuneforstander.

Kommuneforstander Jens Jørgensen i Harreby, en mand på 75-76 år, er bleven arresteret og førtes til Rødding, hvorfra han menes at være ført til Flensborg.

Om årsagen til fængslingen er os endnu intet bekendt.

Landmænd der ikke selv må lave smør – kærner plomberes!

I det sidste nummer af ”Haderslev Kredsblad” findes en kundgørelse fra den stedfortrædende kommanderende general i Altona, hvori det forbydes landmændene at skumme deres mælk og selv kærne smør af fløden, for så vidt dette ikke er sket før den 15.januar 1916.

Alle kærner som er taget i brug efter 15. januar, skal plomberes så de ikke kan benyttes. Mælkeleverandører skal levere det samme kvantum mælk til deres mejerier og mælkehandlere, som de har leveret i december 1915.

”Appams” fører.

Til ”Sonderburger Zeitung” skrives fra Aabenraa blandt andet:

Nu har også vor by sin søhelt. Efter hvad der nu er blevet sikkert fastslået, er den meget nævnte løjtnant Berg, der bragte Appam til Norfolk, den forhenværende kaptajn Hans Berg. Berg er 39 år gammel og født i Skovby (Løjt). Han var fører af damperen Gamma fra det forhenværende rederi Arenkiel & Klausen på rejser til England, Amerika og til Østersøstationerne.

Han aftjente sin værnepligt som enårig-frivillig ved marinen og gik af som overmatros. Som sådan blev han snart efter krigens udbrud indkaldt til Marinen, tog i tidens løb del i et officerskursus og forfremmedes til løjtnant. Under en orlov i fjor sagde han til sin hustru, at hun skulle være ubekymret, ifald hun ikke hørte fra ham i længere tid, og kun antage, at han havde det godt. I lang tid har hans hustru heller ikke hørt fra ham og har ikke kunnet skrive til ham, da hans opholdssted var ubekendt.

Klager over kontrollen ved grænserne.

I en redegørelse fra Wolffs Telegramkontor i Berlin om fremsatte klager over den tyske kontrol ved grænserne, forklares, at en sådan kontrol, er nødvendig, da den sker af hensyn til fædrelandet for at bevare det for skade, og derefter hedder det til slutning:

”Det er småligt at klage og besvære sig over en kort ubekvemmelighed eller skrap behandling i en tid, hvor tusinder derude ofrer liv og sundhed for fædrelandet. For tiden står så stort på spil, at det synes næsten latterligt at spilde ord over sådanne klager.”

Krigshjælpen i Aabenraa Kreds.

I Aabenraa kreds vil der ifølge ”Hejmdal” fra krigens udbrud til den 31. marts 1916, da dette regnskabsår sluttes, i alt være blevet udbetalt ca. 1.448.000 mark til familieunderstøttelser.

Af denne store sum erstatter Riget ifølge lovkredsen ca. 828.000 mark. Af resten har staten siden 1. januar 1915 overtaget to trediedele, kredsudvalget antager, at den vil fortsætte dermed til regnskabsårets slutning.

Den del af krigshjælpen, fra 1. august 1914 til 31. marts 1916, der må betales af kredsen beløber sig herefter kun til ca. 259.200 mark.

Spar på brødet.

Ifølge ”Berliner Tageblatt” har kultusministeriet udstedt en forordning om, at alle embedsmænd ved skoletilsynet, lærere og lærerinder fra nu af skal henvise i skolen til nødvendigheden af at spare på brødet. En lignende forordning er udstedt til præsterne om, at de fra prædikestolen skal præke lignende belæringer og oplysninger. Her er et område, skriver bladet, hvor patriotismen kan vise sig på en virkningsfuld måde.

I det sidste nummer af Aabenraa kredsblad offentliggør landråd Siemon 10 paragraffer angående reguleringen af forbruget af brødkorn og mel i Åbenrå amt.

Den vigtige afvigelse fra de hidtil gældende bestemmelser går ud på, at der herefter i hver uge kun må sælges i alt 1750 gram brød og 175 gram mel (rug-, hvede-, havre- og bygmel) til hver person, medens det hidtilværende kvantum var 2000 gram brød og 175 gram mel.

En Nordslesviger tjener hos prins Oscar af Prøjsen.

En af gårdejer og hestehandler Jeppe Nielsens sønner i Stenderup ved Rødding, Peter Nielsen, der ved krigens udbrud lå som aktiv soldat ved garden i Potsdam og siden har været med ved fronten i Rusland, var ifølge ”Dannevirke” allerede før krigen tjener hos prins Oscar. Nielsen har også nu under krigen beholdt denne stilling, som han endnu beklæder.

Ikke kategoriseret

16. december 1915. Syd for grænsen under krigen

Skriv en kommentar

Senest ændret den 26. januar 2016 22:10

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

De hjemløse og optantbørnene

Skal, som meddelt, nu også melde sig til lægdsrullen. Denne bestemmelse har haft til følge, at såvel hjemløse som optantbørn, der er kommet over grænsen fra Kongeriget med dansk pas, i disse dage er blevet forhindrede i at vende tilbage til Kongeriget – i alt fald foreløbig.

Tørvestrøelse.

Det meddeles, at såvel tørvestrøelse som tørvesmuld er beslaglagte og kun står til rådighed i ringe mængder. Befolkningen anmodes derfor indtrængende om at omgås de nævnte ting meget sparsomt. Der søges efter et erstatningsmiddel.

Tobaksrygning forbudt for børn under 16 år.

Generalkommandoen i Altona bekendtgør følgende forordning, som sundhedskontoret i Lybæk har udstedt den 10. marts 1915:

For i sundhedens interesse at sætte en stopper for tobaksrygningen hos ungdommelige personer, som i den sidste tid stadig har grebet mere om sig, har sundhedskontoret anordnet følgende: Personer under 16 år er det forbudt at ryge tobak, cigarer eller cigaretter. De, der er forpligtelse til at føre tilsyn med de ungdommelige personer, er ligeledes ansvarlige for, at forbuddet overholdes. Det er endvidere forbudt at sælge eller at afgive tobakspriser, tobak, cigarer eller cigaretter til personer under 16 år. De ungdommelige personer selv, samt de der skal føre tilsyn med dem, er medansvarlige for, at dette forbud overholdes. Overtrædelse straffes med en pengebøde på indtil 60 mark eller med indtil 14 dages arrest.

Ikke kategoriseret

2. december 1915. Ribe Stiftstidende: Brændt feltpost og andre nyheder

Skriv en kommentar

Senest ændret den 26. januar 2016 15:12

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Brændte feltpakker.

Overpostdirektionen meddeler, at en bivogn med feltpostpakker er kommen i brand mellem Osnabrück og Münster. Det lykkedes at redde 5/6 af vognens indhold, der bestod af 30.000 feltpakker; der er bleven henved 5.000 pakker ødelagt af ilden.

Pakkerne kom fra postsamlingsstedet i Hamburg og var bestemt til tropperne vestpå. Det drejer sig om sendinger, der fra 23. – 24. november om eftermiddagen har ligget der til bearbejdelse. Sendingerne var fra overpostdirektionsområderne Hamborg, Bremen, Kiel og Schwerin.

Årsagen til branden antages at være den forbudte afsendelse af tændstikker og andre brandfarlige sager, hvis forsendelse der ikke kan advares nok imod.

Krigens indflydelse på jernbanerne.

De prøjsiske jernbanedirektioner opfordrer i en bekendtgørelse de rejsende til i vintermånederne at tage varmt tøj på. Det hedder i bekendtgørelsen:

I den forestående vinter må opvarmningskedelvognene, der ellers i lange tog tjener til tillægsopvarmning, atter ligesom i fjor især anvendes i lazaret- og sygetog. Det kan derfor forekomme, at der i enkelte tilfælde ikke kan opnås en tilstrækkelig opvarmning af kupeerne.

Det rejsende publikum anmodes derfor om at forsyne sig med den nødvendige vinterbeklædning og med de af krigen betingede overordentlige omstændigheder for øje at ville bære over med forekommende mangler af den nævnte art.

Hvad grænseboerne ikke må nu.

Ifølge telegram til ”Nationaltidende” træffes der nu særlige foranstaltninger for at hindre overgange ved grænsen. Bladet erfarer følgende:

Beboerne langs grænsen i Skovrup, hvor i den senere tid flere tyske værnepligtige siges at være flygtet over, har nu fra de tyske militærmyndigheder fået påbud om, at de ikke må færdes på deres marker uden militærledsagelse. De skal i hvert enkelt tilfælde, når de ønsker at udføre markarbejde på deres avlinger henvende sig til vagten og få tildelt en soldat til ledsager.

Ikke kategoriseret

18. juni 1915. På flugt gennem Vadehavet

1 kommentar

Senest ændret den 7. marts 2017 12:49

Hans Hostrup, Egebæk ved Hviding, hjalp desertører over grænsen til Danmark.

Da Krigen brød ud i August 1914, var jeg 16 Aar gammel, min Bror 17, og det faldt os ikke et Øjeblik ind, at Indkaldelsen til den tyske Hær skulde kunne naa os.

Men Tiden gik, og i Foraaret 1915 ”forsvandt” min Bror. Da min Fødeby Høgsbro i Hviding Sogn ligger ved Vesterhavet, lige Syd for den danske Grænse, var det paa det Tidspunkt let nok at komme over til Danmark.

I Foraaret begyndte Flugten nordpaa at tage Fart, og jeg hjalp en Del af mine Efterskolekammerater og andre over Grænsen.

Det foregik altid over Vadehavet, i Førstningen om Dagen, og senere, da Bevogtningen blev mere skrap, om Natten. Soldaterne vovede sig ikke derud ved den Tid, saa naar vi først var forbi Patruljerne, der gik langs Stranden, gik det hele af sig selv.

Jeg fulgte saa med langs med Havkanten, til vi naaede tæt op til Grænsen og skød da et par Skud med et Jagtgevær. Saa vidste Vedkommende, at nu kunde han roligt sætte Kursen efter Lysskæret fra Ribe og vilde da før eller senere naa den frelsende Kyst.

Engang var jeg med et Par Stykker. Det var midt paa Eftermiddagen. Vi gik ud fra Rejsby Aa og var kun kommet nogle faa Hundrede Meter ud, da der pludselig dukkede fire tyske Soldater op over det lave Dige. Vi stak i Løb; det kan nok være, der kom Gang i Pusselankerne. Da der var 5— 6 Tommer Vand, havde vi taget vore Benklæder af for at kunne bevæge os mere frit. En af Soldaterne forfulgte os, til vi naaede Grænselinien; men saa var vi jo i Danmark og i god Behold.

Mærkeligt nok blev der ikke skudt efter os. De har nok antaget os tre flygtende Skikkelser, med Skjorten flagrende bagud, for et Skib for fulde Sejl. Da jeg kom hjem igen, hørte jeg nemlig, at Soldaterne havde sat Byen paa den anden Ende ved at fortælle, „at nu var det da for galt; saadan en Frækhed; nu sejler Flygtningene til Danmark ved højlys Dag lige for Næsen af os.“ Med lidt livlig Fantasi kunde de nok komme paa den Tanke, da som bekendt Vand og Luftspejling i Forening gør, at f. Eks. en Havmaage paa Vandet antager uhyre Dimensioner.

Nu var jeg jo kommet til Danmark; men det var ikke min Hensigt at blive der, og til Trods for min i Vester Vedsted boende Families Overtalelsesforsøg om ikke at vende hjem igen sneg jeg mig samme Eftermiddag tilbage over Grænsen, langs med Grøfterne og med en Engskovl paa Nakken.

Senere blev Vagtkæden flyttet direkte ned til Grænsen. Da havde det ikke kunnet lade sig gøre at gaa over ved Dagslys. Udkigsposten i Hviding Kirketaarn blev dog, saa vidt jeg ved, bibeholdt; men jeg gav ikke ret meget for deres Holden Udkig.

Der skete senere Henvendelser til min Far om Hjælp; men han afviste dem, dog uden min Viden. Han mente, at det efterhaanden blev for farligt et Foretagende. Det var jeg dog ikke tilfreds med. Jeg var gaaet med paa den værste og syntes, det var sjovt at narre Tyskerne.

Før jeg blev indkaldt, var jeg et Par Gange i Danmark efter forskellige Ting, som vi manglede. Saa fik jeg Lov til at gaa over hos de Soldater, der var indkvarterede hos os.

DSK-årbøger, 1951

Krigens forløb

18. maj 1915. Vagtmand til desertør: “Jeg tror, du er tumbet!”

Skriv en kommentar

Senest ændret den 16. juli 2016 14:02

Martin Falkenberg, Gram, tilhørte de ældste årgange og blev derfor i første omgang sendt på vagttjeneste. I 1915 gik han vagt ved Jels-Troldkær.

Vi var alle Danske, og der blev naturligvis ikke talt Tysk undtagen netop Kommandosproget. — Efter nogen Tids Forløb kom vi nærmere til Grænsen. Jeg kom til Jels Troldkær, i Nærheden af mit Fødested. Her skulde vi bevogte Grænsen, og det var vi vel nok de rigtige Gutter til.

Da jeg en Dag gik Vagt paa Vejen, der fører mod Skudstrup og Skodborg, ca. 50 Meter fra Grænsen, havde jeg en lille Oplevelse. Medens jeg stod og stoppede min Pibe ved et tæt Buskads, stod der pludseligt, da jeg vendte mig om, lige ved Siden af mig en ung Mand med en stor Kuffert i hver Haand. Han blev helt bestyrtet, da han saa mig, og paa mit Udbrud „Naa?“ spurgte han, om han dog ikke nok maatte faa Lov til at gaa over Grænsen.

Jeg svarede: „Jeg tror, du er tumbet! Vil du se, du kommer tilbage, ellers skyder jeg dig!“ Han kiggede lidt paa mig og begyndte lidt smaat og skuffet at gaa tilbage.

Saa tog jeg Bøssen paa Nakken og gik, uden at se mig om, bort; men jeg lagde den ene Haand om paa Ryggen og gjorde nogle Kast med den, — og det kunde jeg jo ikke gøre ved. Da jeg var gaaet ca. hundrede Meter, vendte jeg mig om og saa da til min store Glæde, at han allerede var kommet langt ind i Danmark.

En anden Gang stod jeg ved Grænsetoldstedet og talte med en dansk Grænsegendarm. Pludselig siger Gendarmen: „Se lige derned!’

— Jeg sagde, at jeg ikke kunde se noget. „Nej“ , svarede han, „du ser jo ikke saa godt.

– At det var en Mand, der vilde over Grænsen, var vi jo godt nok klar over, men da jeg som min Mening holdt paa, at det ikke var en Overløber, men en Smugler, maatte det jo være Grænsegendarmens Opgave at tage Affære, og medens vi med et lunt Smil i Øjenkrogene stod og „smaaskændtes” om dette Tilfælde, var Manden allerede kommet et godt Stykke ind i det forjættede Land, og saa havde jeg i hvert Fald ikke mere noget at gøre med denne Sag.

En skønne Dag blev vi dog desværre afløst af Hamborgere og kom til Karpaterne.

DSK-årbøger 1946
.

Aviser, Nyheder

8. maj 1915. Arrestationer i Sønderjylland

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Hvor forsigtig man bør være baade i sin Optræden og i sin Tale, fremgaar af en Række Arrestationer i de sidste Dage.

Saaledes er en ung Pige, der af Uvidenhed har rejst paa et Pas, der ikke er tilstrækkelig for en Optant, bleven arresteret i Toftlund og sendt til Flensborg.

En pensioneret Lærer Jensen, tidligere i Skærbæk nu i Aabenraa, er paa Besøg førstnævnte Sted bleven anholdt og ført til Flensborg. Jensen anses i Almindelighed for at være en meget forsigtig Mand.

Endnu kan nævnes, at Kommuneforstander Knudsen i Vinum er arresteret og ført til Flensborg — efter Sigende fordi han har kritiseret Behandlingen af Fanger – , og endelig er ogsaa en Møller Sørensen paa Rømø bleven arresteret.

Aviser, Nyheder

4. maj 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig: Mangel på kartofler og soldater

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Landstormen

Ved sessionen over landstormens 2. opbud – mænd mellem 39 og 45 år, der aldrig har været soldater – mødte der den 28. april 250 i Haderslev by og Vilstrup distrikt, og af dem blev kun 3 kasserede.

Færdslen til Danmark

Al privatfærdsel til Danmark af fodgængere, ryttere, køretøjer osv. må indtil videre kun ske ad landevejen forbi toldstederne Høkkelbjerg, Skodborg, Foldingbro, Gjelsbro og Hvidding.

Overtrædelser straffes med fængsel indtil et år.

Kartoffelmangel

Fra kommuner i Aabenraa-omegnen, hvor der råder kartoffelmangel, er der bleven rettet forespørgsler til Hejmdal, navnlig fra de bemidledes side, om der muligvis kunne købes kartofler af Aabenraa bys kommunale beholdninger.

Bladets redaktion har indhentet oplysninger på kompetent sted og kan meddelem at der af byens beholdninger ikke kan sælges udenfor byen. De indkøb af kartofler, byen har foretaget, er kun sket i et omfang, beregnet til at dække byens eget behov.

Breve, adresserede til gæstgiverier

Den stedfortrædende generalkommando bekendtgør, at det er forbudt ejerne af gæstgiverier i deres lokaler at udlevere postsendinger til personer, der ikke er tagne ind på deres gæstgiverier og anmeldte hos politiet som sådanne.

Overtrædelse af denne bestemmelse (af gæstgiveren eller hans personale) straffes, såfremt lovene ikke hjemler højere straf, med indtil ét års fængsel.

Den tysk-østerrigske sejr

I Galizien under den tyske general Macksensens ledelse har langs grænsen, hvor der flages overalt i dag, antaget mægtige dimensioner. Allerede i aftes vidste man at fortælle, at 120.000-180.000 russere var taget tilfange. I dag forslog dette tal ikke længer – det var vokset til 200.000-300.000!

En Zeppeliner

Passerede i middags i nærheden af grænsen fra øst til vest og gik over havet, hvor den stod nordpå.

Aviser, Hjemmefronten

27. april 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen.

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under Krigen

Efter nordslesvigske blade

– Lærer Karl Elley, Der deltog i Krigen som Gefr., har den 14 april fundet døden på Valpladsen. Elley, har var lærer i Skodborgskov, er en søn af enke Dora Elley i Kværs ved Gråsten. Han blev kun 22 år gammel.
– Madsens Enke i Skast har uventet modtaget meddelelse om, at hendes søn underofficer Jens Madsen, som hun troede i sikkerhed ved Feltkøkkenet, var bleven hårdt såret på vejen til Skyttegraven og er død af såret.
– Til familien A. Therkildsen Øster Gasse er der indløbet meddelelse om, at deres søn, kommis Therkildsen, er falden.
– Forstærkningsmand Fritz Wulf, Sønderborg, er bleven let såret i kampene fra 7. til 9 april.
– I sidste tabslister meddeles, at musketer Otto Gøttsche, Haderslev, er bleven let såret ved kampene fra 3. til 10. april.
– Fra Toftlund meddelelse, at H. Chr. Andersen og hustru eneste søn Bertel har fundet døden på Valpladsen. Han var 22 år gammel.
– Ifølge indløben meddelelse til familien er Fritz Bergmann, søn af Bergmanns enke i Vimtrup falden.
– Underofficer i Reserven Dahn, der var antal ved den kommunale kasse i Haderslev, er bleven såret for tredje gang, denne gang i venstre hånd. Han var desuden været syg.
– Christian Petersen af Tinglev der den 10. oktober i fjor bukker under for sine sår på reservelazarettet i Hamm.
– Thomas Holm af Uge Mark, der var Matros på ”Gneisenau”, er falden i fangenskab.
 – Joh. Schrøder af Sønderby er efter den sidste Tabsliste død på et feltlazaret den 11. februar.

Skotøjspriserne – en stor forhøjelse

Skomagerlavet i Flensborg har i disse dage afholdt en stærkt besøgt generalforsamling, på hvilken man på grund af de stadig stigende læderpriser – der forlanges allerede nu indtil 10 mark for pundet – vedtog af forhøje priserne for reparationer til omtrent det dobbelte af, hvad der hidtil er blevet betalt. Herresåler med hæle koster ifølge ”Flensborg Avis” nu 7-8 Mark, damesåler 2 mark mindre. Beslutningen skal have tilbagevirkende kraft fra 1. april. På mødet nævntes , at prisen for militærstøvler i løbet af krigen var stregen fra 9 mark 50 penning til 30 mark.

Dr. Thomsen i Skærbæk

begav sig i lørdags atter til fronten i Frankrig.

Husk passet

”Dannevirke” henviser på ny til de strenge pasbestemmelser og skriver: I den sidste tid er igen et antal personer af landsretten i Flensborg blevne idømte mindst 1 dags fængsel, fordi de er rejse ud af deres hjemlige kommune uden at have pas med. Foruden at man bliver standset i sin rejse, kan det medfører andre ulemper ikke at have sit forskrevne pas i orden og i lommen. Hvem der træffes uden pas i strækningen mellem grænsen og linjen Lyksborg – Flensborg – Tønder – Højer Sluse, disse byer indbefattede, kan idømmes mindst 1 – en – dags fængsel samt omkostningerne.

Husk derfor passet. Man bør altid have det hos sig, når man forlader sit hjem!

Aviser, Nyheder

26. april 1915. Rygter: Anlægges der skyttegrave ved grænsen til Danmark?

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for Grænsen under Krigen

De militære Foranstaltninger i Nordslesvig

Et urigtigt Sensations-Telegram

„Berlingske Tidende” for Torsdag den 22. April indeholdt følgende sen­sationelle Privattelegram fra Vamdrup:

“Syd for Grænsen træffes der i den sidste Tid omfattende militære Forholdsregler. Vagt­tjenesten ved Grænsen, der hidtil har været besørget af Landstormsfolk, er bleven skær­pet, og tværs over den nordlige Del af Lan­det anlægges Skyttegrave og foretages andre Forsvarsforanstaltninger.

Samtidig er store Troppemasser, et halvt Hundred Tusind Mand med et meget stærkt Artilleri, samlede paa Linien Flensborg Tøn­der.

Disse Foranstaltninger i Forbindelse med andre Omstændigheder, bl. a. den, at Telegraf-forbindelsen med Udlandet var afbrudt hele Mandagen, har fremkaldt stærk Nervøsitet hos Befolkningen i Hertugdømmerne.

Myndighederne har derfor nu anset det for nødvendigt at udsende en beroligende Er­klæring, hvori det hedder, at ‘Provinsens Beliggenhed ved Grænsen nødvendiggør for­skellige Sikrings- og Forberedelsesforanstaltninger. Befolkningen advares imidlertid ind­trængende imod at blive ængstelig af den Grund. Under en saa langvarig Krig kan man ikke undlade at tage Hensyn til enhver Mulighed for Sikring og Afværgelse, ogsaa saadanne, der tager Sigte paa Begivenheder, som ikke falder indenfor Sandsynlighedens Grænse.’

Da dette Telegram, der for det vig­tigste Indholds Vedkommende er ganske fejlagtigt, allerede har foranlediget og formentlig vil foranledige yderligere Forespørgsler hos os, skal vi oplyse, at der — som vi tidligere har med­delt — nok er paabegyndt Gravning af Skyttegrave syd for Vojens, foreløbig fuldt feltmæssigt indrettede med Pigtraadsforhindringer, men at der dog hidtil kun er gravet nogle faa Kilometer.

Ved Spandet, her vest paa, er man ligeledes begyndt at grave, men ikke i saa stor Udstrækning som ved Vojens. Det er foreløbig det hele.

Om store Troppemasser paa 50,000 Mand paa Linien Flensborg—Tønder foreligger der intet som helst, og der foreligger heller intet om et meget stærkt Artilleri i samme Egn. Med­delelsen er, ligesom et lignende Rygte for nogle Uger siden, ren og skær Op­digt.

Ud over Bladene og Telegrafkon­torerne har ikke ret mange Mennesker været vidende om, at Telegrafen har været standset sidste Mandag, og Be­folkningen har derfor ikke kunnet blive nervøs heraf. Dersom der er bleven mere Ner­vøsitet hos Befolkningen, hidrører den rimeligvis fra de tiltagende Indkaldelser til Fronten og ikke af de Skyttegrav­ninger, der nu foretages.

Og, som sagt, Troppemasserne og det meget Artilleri, er en gammel Krønnike, der verserede i visse Egne for 3—4 Uger siden og kun var et af de mange løse Rygter, der flyver omkring — til Skade for Egnen paa begge Sider Grænsen, til Gavn for ingen.

Aviser, Nyheder

10. april 1915. Anholdt! Forsøgte at smugle brev over grænsen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under Krigen

Det bødes der for

Karlen med Brevet i Strømpen
Onsdag før Paaske var en ung Karl fra Guldager efter Besøg søndenaa paa Vej tilbage hertil sammen med sin Kæ­reste. Ved Grænsen underkastedes de det sædvanlige Eftersyn, og den tyske Bevogtning var omtrent færdig med Undersøgelsen, da den fandt et Brev i hans Strømpe! Om Brevets Indhold forlyder intet udover, at det var skrevet fra en Kone søndenaa til en Kone heroppe. Karlen blev øjeblikkelig anholdt og se­nere ført til Skærbæk, hvor en nær­mere Undersøgelse fandt Sted hos Distriktskommandøren. Karlen er senere ført til Flensborg, hvor der antagelig venter ham 1 á 2 Maaneders Fæng­selsophold.

Karlen, der ikke havde Papirerne i Orden
En Karl fra Vesterenge i Ribe Her­red havde i Fjor Tjeneste hos Gaardejer Jensen i Harreby, søndenaa. Den 1. Novbr. skiftede han Bopæl, idet han tog Tjeneste som Daglejer hos Naboen, Gaardejer S. Hansen. Karlen forsømte imidlertid at faa ordnet de foreskrevne Fra- og Tilflytningspapirer hos Myn­dighederne, og da han nogen Tid efter kom til Ribe og som hjemmehø­rende i Herredet fik udleveret et Pas og atter kom ned over Grænsen, blev han anholdt af den tyske Grænsebevogtning paa Grund af den ovennævnte Uorden med Hensyn til hans Opholdspapirer. Han blev ført til Rødding og derfra til Flensborg, hvor han nu har siddet fængslet en Maanedstid.

Vi finder Anledning til at indskærpe for de danske, der tager paa Besøg eller tager Arbejde i Nordslesvig, at de uvægerlig retter sig efter de Paabud, de tyske Myndigheder har givet, og retter sig efter dem indtil det yderste. Vil man gøre Krav paa Tilladelse til at færdes søndenaa for Tiden, er det kun Ret og rimeligt, at man til Gengæld ikke overtræder de af Krigs­forholdene dikterede Paabud til Sikringsforanstaltninger. Vil man ikke ind­rette sig herefter, maa man tage Føl­gerne, som de falder, uden at beklage sig.

Under alle Omstændigheder maa det fraraades — og skarpt misbilliges — at følge de ovennævnte Karles Eksempel, der kan virke skadeligt paa det allerede forud i mange Henseender vanskelige Samkvem mellem begge Si­der af Grænsen.

Aviser, Nyheder

6. april 1915. Grænsebevogtningen udskiftes. Knaphed på arbejdskraft

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for Grænsen under Krigen
Af Grænsebevogtnings-Mandskabet, blandt hvilket ogsaa befinder sig en Del Elsasser, dirigeredes en Del af disse, til hvilke man ikke nærede en ubegrænset Tillid, Paaskelørdag sydpaa. Paaskesøndag førtes yderligere en Del af Mandskabet, der efter foretaget Læge­undersøgelse var fundet felttjenstdygtig og under 35 Aar, ligeledes sydpaa, formentlig for senere at afgaa til Fron­ten.

Kniber det med Arbejdskraften?
Paa flere Egne siges det at knibe for Landboerne med Arbejdskraften og at det navnlig volder nogen Vanskelighed at faa udført Forårspløjningen og Sæd­lægningen — til hvilken sidste der er udleveret 300 Pund Korn pr. Hektar. Det paastaas, at der — i alt Fald nogle Steder — den 15. Marts er traadt en Bestemmelse i Kraft, hvorefter Kon­trakter med udenlandsk Arbejdskraft ikke maa indgaas paa mindre end et Aar.

Aviser, Nyheder

27. marts 1915. Ved Kongeågrænsen

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Syd for grænsen under Krigen
Slusen i Grænseskellet

Ved Egerisgaard i Nærheden af Sønderskov Mølle er der et Kanal-Anlæg til Overrisling af Engene paa begge Sider af Kongeaaen, anlagt af et Selskab, der tæller Medlemmer paa begge Sider Grænsen. Til dette Anlæg hører en Sluse i Aaen, ved Hjælp af hvilken Vandet kan sættes ind paa dansk eller paa tysk Side.

Ved Krigens Udbrud blev denne Sluse ligesom alle andre Overgange over Kongeaaen straks afbrudt paa den tyske Side til ikke ringe Gene for Ejerne af Kanalanlæget. Dettes tyske Medlemmer indgik derfor til Generalkommandoen i Altona med Andragende om at maatte bringe Slusen i Orden, saaledes at den atter kunde fungere. Ansøgningen blev bevilget og Slusen gjort i Stand.

Da 3die Landstormsbataillon i De­cember overtog Vagten langs Grænsen, fandt imidlertid den paagældende Kom­pagnikommandør, at Sluseovergangen var farlig, og beordrede den afbrudt i Løbet af faa Timer. Det blev den saa igen, men Kanalselskabets Medlemmer sønden Grænsen indgik atter med en Ansøgning til Generalkommandoen i Altona om at maatte bringe Slusen i Orden. Paa dette Andragende er der indløbet imødekommende Svar i disse Dage, hvorefter Slusen igen er bleven istandsat. Den derved etablerede Over­gang bevogtes paa tysk Side af en fast Postering.

Spredte Efterretninger
Landstorms Infanteribataillon Nr. 3, der indtil 11 Marts besørgede Vagttjenesten langs Grænsen, ligger nu i P a c h e r n i Mecklen-borg. Man venter imidlertid, at Batadlonen gaar videre mod Fronten i nær Fremtid.

Blandt den nuværende Grænsevagts­styrke — Bataillon Nr. 17 af 7de Armékorps — der, som bekendt er sammensat af Mænd af højst forskellige Aldre og Egne, foretages der i denne Tid Lægeeftersyn, antagelig for at udtage Folk til Tjeneste ved Fronten.

Ved Broen »Frihed« i Nærheden af Skibelund Krat har Tyskerne nu fjernet det hidtilværende Pigtraadshegn, medens Broen stadig er afbrudt ved Fjernelse af Planker paa dens tyske Side.

Kongeåen 1915 6a41-018
“På ensom vagt ved Kongeåen 1915”

 

Ikke kategoriseret

26. marts 1915. Triste forhold i fangelejrene i Nordslesvig

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for Kongeåen

Syd for Grænsen under Krigen

Triste Forhold i Fangelejre i Nordslesvig
Det er selvsagt, at det i Alminde­lighed er forbundet med mangehaande Savn at opholde sig som Krigsfange i fremmed Land, men værre bliver For­holdene naturligvis, naar der begynder at blive Knaphed med Levnedsmidler, og Fangernes Antal tilmed er stort. Der er, navnlig fra svejtsiske Officerers Side, fremkommen meget anerkendende Udtalelser efter deres Besøg i forskel­lige Lejre for Krigsfanger i Tyskland.

Og det er kun glædeligt. Saa meget større Grund er der derfor til at hen­lede rette Vedkommendes Opmærk­somhed paa Lejre, hvor Fangerne lider Nød, saaledes at Manglerne eventuelt kan rettes.

Om Forholdene i en saadan Fange­lejr i Nordslesvig, beliggende ved Bajstrup sydfor Tinglev, er der dernede fra tilgaaet os Beretninger, af hvilke vi her anfører følgende:

Lejren, ved Bajstrup bestaar af en meget stor Grund, ind­hegnet med to Pigtraadshegn, det ene indenfor det andet og ca. 2 Meter høje.
I hver Ende af Pladsen er af ru Bræd­der — beklædt med Tagpap baade paa Tag og Vægge — opført en mægtig enetages Barakke, der har Plads til 1000 Mand. Paa hver Side at Ind­gangen ligger en mindre Bygning med Plads for Køkken, Vagtlokaler, Opholds­rum for Vagt og Køkkenpersonale m. v.

Fangerne, hvis Tal paa dette Sted udgør ca. 2000, ligger i Barakkerne paa Træunderlag med lidt Halm over, saa lidt, at de styrter sig som Vilde over de Halmlæs, der kører ind paa Pladsen, for at sikre sig så meget som muligt deraf.

Fangernes Kost

er under de herskende Dyrtidsforhold meget knap. Om Morgenen et Stykke Brød med Kaffe, om Middagen væsent­ligst Roer og Kartofler i en eller anden kogt Form; om Aftenen Grynsuppe. Maden er imidlertid saa utilstrækkelig, at det er en ren Ynk at se f. Eks. Krigsfanger, der har haft Arbejde uden­for Lejren, vende tilbage til denne. De styrter sig som besatte over de Roebunker, som ligger udenfor Lejren i Nærheden af den store Køkkenbygning, og skønt Vagtmandskabet søger at for­hindre det, ser man Fangerne tage Roerne og med Graadighed fortære dem raa.

Penge hjælper intet
Blandt Fangerne, der i denne Lejr gennemgaaende synes ret velklædte og bestaar baade af Russere, Franskmænd, Belgiere og Englændere, er der ikke saa faa, som er vel beslaaet med Penge, og som gerne vilde tilkøbe sig god Mad. Men det er forgæves — de har kun Lov til at købe for en Snes Pfennig om Dagen.

Øjenvidner beretter at have set Rus­sere samle Kartoffelskræl og lignende op af Renestenen og spise det raat!

I Lejren ved Løgumkloster er For­holdene af lignende Art, i enkelte Retninger endnu tristere.

Der er her ikke Tale om nogen An­klage fra en enkelt f. Eks. dansk Side, nej Egnens Befolkning er i sin Helhed ilde berørt deraf. En af Tyskernes Førstemænd her, Kommuneforstander Raben, har i Vidners Nærværelse ud­talt med Harme, at „dette er Forhold, som Tyskland ikke kan være bekendt overfor Udlandet”; og en anden af Eg­nens fremstaaende Tyskere, Førstelærer Petersen i Bajstrup, har indsendt An­dragende til Myndighederne om at søge Fangernes Forplejning forbedret!

I de ca. 4 Uger, Fangerne har haft Ophold her, er der forefaldet flere Til­fælde af Hungertyfus.

Ikke regeringens skyld

Den betaler 1 Mark og 20 Pfennig pr. Fange om Dagen

Regeringen har næppe været vi­dende om, at Forholdene er saa slette, og kan heller næppe gøres direkte an­svarlig derfor, da den betaler 1 M. 20 Pf. for Fangernes Forplejning pr. Dag, heri ganske vist indbefattet Udgiften til Fangeejren eller i alt Fald en Del af dens Opførelse.

Som tidligere omtalt, er det en Enkeltmand, der har taget Driften — og dermed Forplejningen — af samtlige Fangelejre i Nordslesvig i Entreprise; han har derefter igen over­draget Forplejningen paa nye Hænder mod en betydelig mindre Betaling, for­mentlig ca. 80 Pfennig pr. Fange pr. Dag — i Løgumkloster endog kun 50 —55 Pf. pr. Dag.

Naar den sidst­nævnte Entreprenør naturligvis ogsaa vil tjene mest muligt paa Forretningen, kan man sige sig selv, at der ikke bli­ver mange Pfenning tilbage til Proviant og Køkkenbetjening m.v. Og med de dyre Priser paa Levnedsmidler i Øjeblikket vil det ikke være muligt at fremstille tilstrækkeligt nærende Mad i den fornødne Mængde.

Vore Hjemmelsmænd udtaler sluttelig, at de føler sig overbeviste om, at den tyske Regering, som forudsættes at være uvidende om de her nævnte Forhold, sikkert vil skride energisk ind for at skabe mere menneskelige Kaar for deres Fanger naar den forhaabentlig nu faar Kundskab om de virkelige Forhold.

Major v. Bötticher,

der var Chef for 3die Infanteri-Landstorms-bataillon, som havde Grænsevagten her indtil omkring 11. Marts, da Bataillonen blev be­ordret til Mecklenburg, er død dér i Ludwigs-lust den 19 Marts. Major Bötticher, der havde deltaget i Krigen 1870, var Soldat af den gamle Skole. Mens Bataillonen udførte Grænsevagten havde han sit Kvarter paa Gram Slot.

En Dansker falden?
Paa en af de sidste tyske Tabs­lister findes ifølge „Jyllandsposten” Overmaskinmester Christian Hansen af Esbjerg opført som savnet. Udfor hans Navn staar en Stjerne, hvilket betyder, at han rimeligvis er dræbt.

Tyske Ungdomskompagnier

– en Slags Spejderkorps — fra Aaben­raa og Haderslev holdt i Søndags Felt­øvelse ved Hoptrup. „Schleswische Grenzpost” bringer en længere, be­gejstret Omtale af Øvelsen og meddeler med Anerkendelse, at de unge Del­tagere, da de skiltes, tilraabte hinanden: ,Gud straffe England!”

Russiske krigsfanger Løgumkloster
Russiske krigsfanger undersøges ved ankomsten til krigsfangelejren i Løgumkloster 1915 (Museum Sønderjylland)

 

 

Aviser, Nyheder

22. februar 1915. Anholdte danskere atter løsladt

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Grosserer I. C. Clausen af Kolding løsladt af Haderslev Arrest

Grosserer I. C. Clausen, Indehaver af Tarmsliberiet i Kolding, blev som bekendt Søndag den 7de Februar paa Hjemrejse fra Hamborg, anholdt i Som­mersted og Dagen efter indsat i Arre­sten i Haderslev. I Lørdags er han løsladt og om Aftenen vendt tilbage til Kolding.

Om denne Arrestation, der er et talende Vidnesbyrd saavel om den Ner­vøsitet, der hersker hos visse nord­slesvigske Myndigheder, som om den Mangel paa Hensyn, der kan vises de paa Mistanke anholdte, meddeler vi føl­gende Enkeltheder af Interesse:

Aarsagen til Anholdelsen var en maskinskreven Seddel med Uddrag af et Foredrag om 42 Centimeters Mørsere, holdt i Ingeniørforeningen i Düsseldorff, og ikke blot udsendt i Tyskland, men ogsaa til nevtrale Lande. Hr. Clausen havde faaet den af en Bekendt paa en Restaurant i Hamborg.

Efter Anholdelsen i Sommersted maatte Hr. Clausen overnatte i det derværende Vagtlokale sammen med 8 Soldater og en Dame, og han fik an­vist Soveleje paa Gulvet. Da den 62- aarige Mand næste Morgen bad om at maatte vaske sig, blev der svaret ham, at han kunde gøre Toilette ude i Gaarden under Vandhanen. Opad Dagen blev Grosserer Clausen ført til Haders­lev, og med en Soldat paa hver Side og fulgt af en Hoben nysgerrige maatte han spadsere fra Banegaarden gennem Byens Gader til Arresten. I denne har Opholdet i de forløbne 14 Dage været upaaklageligt, idet den Anholdte fik Tilladelse til at tage egen Forplej­ning.

Efter Anholdelsen blev Sagen herom sendt til Rigsretsadvokaturen i Leipzig. Fra Familiens Side skete der Henven­delse til Udenrigsministeriet i Køben­havn, og den danske Gesandt i Berlin, , Grev Moltke, satte sig snarest i Be­vægelse for at udvirke Hr. Clausens Løsladelse. Det lykkedes ham saa godt, at der allerede i Lørdags fra Rigsrets­advokaturen indløb telegrafisk Ordre til Myndighederne i Haderslev om at løslade Clausen. Forinden dette imid­lertid kunde ske, maatte ogsaa Gene­ralkommandoens Ordre hertil foreligge, og den indløb om Eftermiddagen. En kort Meddelelse til Hr. Clausen om, at han var fri og kunde rejse hjem var alt, hvad der blev sagt ham. En Undskyldning for, at der forelaa en Fejltagelse eller at Anholdelsen havde været ubegrundet, gaves ikke.

Atter løsladt

Dyrlæge Hansen i Skærbæk, der i Maanedens Begyndelse blev sat un­der Anholdelse og interneret i Flens­borg, blev, som vi erfare, løsladt i Fredags.

 

Nyheder

17. februar 1915. Nye indkaldelser, flagning og pasproblemer

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

De nye Indkaldelser

De Indkaldelser, der i disse Dage finder Sted af Landstormens 2det Op­bud (Folk, der tidligere hverken har været indkaldt eller uddannet til Mili­tærtjeneste) omfatter Mænd i Alderen fra det 18de til det 29de Aar.

Flagning langs Grænsen

I Anledning af Budskabet om den nye tyske Sejr i Østprøjsen efter det nu sluttede 9 Dages Slag, hvilket Bud­skab blev opslaaet fra Morgenstunden i Dag, her der været almindelig Flag­ning, bl.. a. langs Grænsen.

Overflødige Anstrengelser

I sidste Uge var det for enkelte Distrikter, navnlig sydfor den vestlige Del af Grænsen, meget vanskeligt at erhverve Pas til Besøg nord for Grænsen, og i Mandags blev Vagt­styrken paa forskellige Strækninger fordoblede, ligesom der kategorisk nægtedes Pas til Besøg i Ribe eller dennes Nærhed.

Disse Foranstaltninger blev truffet af de lokale Myndigheder med det aarlige Fastelavns- møde i Ribe for Øje, hvortil der ogsaa plejer at komme en Del Besøgende fra Nordslesvig.

Disse Kraftanstrengelser var imidlertid ved denne Lejlighed ganske spildt, thi der var i Aar ikke indvarslet til det sædvanlige Møde.

Aviser, Nyheder

16. januar 1915. Skærpelse af pastvang ved udlandsrejser

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Passene fra Sønderjylland og til Udlandet
„Dannevirke” gør opmærksom paa, at de Pas, som er eller skal udstedes for Personer, som vil rejse fra Sønderjyl­land til Udlandet, fra 15. Januar maa være forsynede med Ejermandens egen­hændige Underskrift, og Politimyndig­heden skal attestere, at Passets Ejer virkelig med egen Haand har skrevet sit Navn paa Passet.

Hvem der allerede har et Uden­landspas, maa derfor inden 15. Januar have denne Formalitet i Orden, da et Udenlandspas for Fremtiden ikke mere er gyldigt, naar det ikke er forsynet med Ejerens egenhændige Underskrift, hvis Rigtighed er attesteret af den stedlige Politimyndighed.

Aviser, Nyheder

14. januar 1915. Grænsebevogtning og ekspropriation af havre

Skriv en kommentar

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen
Hvor gennemført den tyske Be­vogtning af Grænsen er
faar man et talende Indtryk af, naar man passerer den her nordfra. Det er nemlig ikke nok med, at man har sit Pas i den nøjagtigste Orden – uden det nytter det overhovedet ikke at ville passere – men man maa til den kon­trolhavende opgive, hvorfra man kom­mer og hvorhen man vil, hvilket bliver indfart i en dertil rubriceret Protokol, hvor man, naar de forskellige Spørgsmaal er besvarede tilfredsstillende, slut­telig skriver sit Navn i den dertil ind­rettede Rubrik. Ved Visitationen, der ofte kan være meget let og indskrænke sig til Spørgsmaal, men ogsaa til Tider kan være ret indgaaende, lægges der navnlig Vægt paa, at Vedkommende ikke medfører Breve.

Naar man igen passerer Grænsen paa Vejen til Kon­geriget, maa man atter til Protokollen opgive, hvor man har været osv, og man maa atter indføre sit Navn, selv om det er det samme Toldsted, hvor man kom over.

Der eksproprieres Havre!
Det er ikke til at undres over, om det nu, da der under Krigen er brugt saa uhyre Masser af Havre, begynder at knibe med dens Tilvejebringelse. For at komme lettest og hurtigst over Vanskelighederne ved dens Tilstedekomst, foretages der kort og godt Eks­propriation, idet hver enkelt Kommune faar Ordre til at levere et nærmere be­tegnet Kvantum. Da der er mange Steder, hvor Kornet ikke er aftærsket, beordres der, hvor der er Mangel paa den fornødne Arbejdskraft, Mandskab hertil for at være behjælpelig med Tærskningen.

Aviser, Nyheder

10. januar 1915. Pastvang ved indenlandsrejser i Sønderjylland

Skriv en kommentar

Pastvangen

“Dannevirke” skriver:

Enhver, som vil ud at rejse, bør være forsynet med det foreskrevne Indenlandspas; man kan ellers udsætte sig for at blive hindret i at fortsætte sin Rejse. Eftersynet med Passene haandhæves nemlig nu ikke alene paa Statsbanerne og ved Grænsen, men ogsaa for de Rejsende, som kører med Smaabanerne i Haderslev, i det mindste vestpaa.

En Rejsende, som i Lørdags rejste med Smaabanen til Rødding, maatte fremvise sit Pas ikke færre end 6 Gange, skriver “Dannevirke”, og Rejsende til Skodborg maatte i Søndags paa Henrejsen fremvise Pas baade ved Sommersted Smaabanestation og ved Sommersted-Vest. I Søndags Aftes blev de paa Tilbagevejen reviderede i Sommersted By. Fire Rejsende paa denne Strækning maatte i Søndags Aftes forlade Toget, da de ikke havde Pas med.

Husk derfor at faa Passet med, saa snart man forlader Byen! Man ved ikke, naar det bliver afkrævet én.”

014 komp
Dannevirke-Modersmaalet udkom i Haderslev

 

Aviser, Nyheder, Sønderjyder

6. januar 1915. Krigsenker fra Kongeriget

2 kommentarer

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede rigsdanske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hustruerne fra denne Side Grænsen
De to nordslesvigske Soldater, P. Østergaard fra Astrup og Chr. Skov fra Fjersted, der ifølge det i Gaar bragte Brev fra Vestfronten enten ere faldne eller taget tilfange, havde begge deres Hustruer her fra Høm, idet Chr. Skov var gift med en Datter af Hus­ejer Niels Gram og P. Østergaard med en Datter af Enkefru Voss.

Den tyske Grænsevogtnings-styrke
Som bekendt  blev  den tyske Be­vogtnings-Styrke langs Grænsen forøget forholdsvis  stærkt   i   Begyndelsen   af November for at hindre for megen og uvedkommende Passage over Grænsen. Om Militærmyndighederne nu har fun­det det  unødvendigt at  have  et saa stærkt Grænseopsyn  eller om de har fundet   det   mere nødvendigt at samle Tropper andetsteds, skal vi ikke nær­mere granske, men blot konstatere, at Styrken  i  disse Dage  paa forskellige Steder formindskes.

Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side
Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side
Aviser, Nyheder

28. december 1914. Dansker arresteret for uforsigtigt brev

Skriv en kommentar

Senest ændret den 7. januar 2015 13:58

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

En Dansker arresteret for et uforsigtigt Brev

Lærer Andersen i Aalsø har ifølge “Djursland” modtaget den foruroligende Meddelelse, at hans søn, Gartner Axel Andersen, der boede hos en Slægtning i Skodborg, er bleven arresteret af Prøjserne. Grunden til Arrestationen skal være den, at han i et Brev hjem til forældrene har udtalt sig noget uforsigtigt. Han indleverede Brevet paa Postkontoret i Skodborg og besøgte derefter sin Søster, der bor i Danmark lige nord for Grænsen. som bekendt er der for Tiden Brevcensur i Tyskland, og den prøjsiske Censur maa altsaa have fundet Brevet skadeligt for Tysklands Sikkerhed. Da Andersen kom tilbage, blev han øjeblikkelig arresteret og har nu i 3 Uger siddet i Arresten i Skodborg.

Sagen skal paadømmes i Flensborg, men hvilket Udfald den vil faa, er ikke til at sige. I slige Sager farer Prøjserne haardt frem, som man vil vide.

Aviser, Nyheder

23. december 1914. Grænsespærring og udskrivning af soldater

Skriv en kommentar

Senest ændret den 7. januar 2015 12:39

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Spærringen ved Vedsted forstærkes
Som bekendt er der i Grænseskellet over Hovedlandevejen ved Vedsted Toldsted af Tyskerne anbragt en forsvarlig Bom. Den maa imidlertid ikke forekomme det tyske Grænseopsyn tilstrækkelig, thi i Gaar blev en halv Snes Meter syd for Bommen anbragt et Pigtraadshegn tværs over Vejen bestaaende af 4 Rader Pigtraad over hinanden

Stor Udskrivningsprocent
I Arnumumiddelbart ved Grænsen har der været holdt Session i Dag for distrikterne Toftlund, Bevtoft, Agerskov, Branderup, Skærbæk, Hvidding og Raaager [Roager]. Der fremstilledes ca. 600, hvoraf ikke mindre end 95 procent blev erklæret tjenstdygtige til Militærtjeneste.

Aviser, Nyheder

24. november 1914. Nyt fra Sønderjylland: Kvindelige kriminalbetjente!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 14. marts 2016 8:53

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede avis i Danmark om forholdene syd for Kongeåen

Dansk Undersaat, Karlen Jens Chr. Oscar Mikkelsen, født den 15. juni 1879 i Olderup paa Sjælland, er blevet udvist af Landraaden i Sønderborg.

Foruden ved Hvidding er det blevet ansat kvindelige Kriminalbetjente ved Sommersted og Høkkelbjerg til undersøgelse af kvindelige Rejsende, der passerer Grænsen.

Johann Friedrichsen af Frifeldt er falden i Frankrig, og til Roager er der indløbet Efterretninger om, at Maler Chr. Brink er død som følge af et Saar i Benet. Afdøde efterlader Enke og tre uforsørgede Børn. Endvidere er der indløbet Efterretning om, at Landmand E. Andersens Søn, Peter Andersen, er død af Tyfus.

Kommuneforstander Jensen, Hvidding, har modtaget Meddelelse om, at en af hans Sønner er falden på den vestlige Krigsskueplads. Jensen har endnu fem Sønner, der er indkaldt, og en syvende, som kan vente det. En af Sønnerne, der i Begyndelsen af Krigen fik en Kugle gennem Armen, har for Tiden Orlov og er paa Besøg i Hjemmet.

Chefen for den tyske Grænsebevogtningsstyrke i det vestlige Distrikt, Oberleutnant Braun i Skærbæk, er den 19. ds. udnævnt til Kaptajn, men vedbliver i sin nuværende Funktion.

Kvindelige flyarbejdere 07006F00193
Når mændene var i krig, rykkede kvinderne ind på mange arbejdspladser, der hidtil var forbeholdt mænd. Her er det kvindelige arbejdere på en flyvemaskinefabrik.

 

Aviser, Nyheder

17. november 1914. Også indskrænkninger i grænsepassagen mod vest

Skriv en kommentar

Senest ændret den 22. februar 2016 17:03

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den Indskrænkning af Trafikken over Grænsen, der i Lørdags effektueredes ved Taps paa Landsdelens østlige Side, er i dag ligeledes traadt i Kraft for det vestlige Distrikts Vedkommende. Ikke blot er Automobilkørslen standset, men fra i Eftermiddag kl. 4 er det end ikke tilladt Børn at passere Grænsen i Smaaærinder, således som det hidtil er sket.

På de af Konsulaterne og de tyske Myndigheder visende Pas forlanges nu Fotografi.

Ogsaa paa Vestbanen er Trafikken blevet lidt indskrænket. Saaledes gik hidtil daglig et Særtog fra Hvidding sydpaa kl. 10.00 Formiddag, medførende Kvæg og Heste. Dette tog løb sidste gang i Gaar, og Kvæg og Heste, der nu indgaard i Vedsted Station kl 6.19 Morgen og kl. 9.18 Formiddag, ver herefter først afgaa fra Hvidding kl. 11.33 Formiddag. Hvis der imidlertid er en Transport paa 10 Vogne og derover vil der blive sat Særtog i Gang fra Hvidding kl. 10.10.

Grænsen ved Vester Vedsted - spærret!
Grænsen ved Vester Vedsted – spærret!

 

Aviser, Nyheder

13. november 1914. “Kaffesladder eller Spiritusfantasi”. Grænsebevogtningen skærpes

Skriv en kommentar

Senest ændret den 22. februar 2016 16:41

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen om forholdene syd for grænsen.

Sønderjylland og Krigen.
Langs Grænsen.
Som allerede meddelt i Slutningen af Oktober er Grænsebevogtningen bleven skærpet paa den sydlige Side og den tyske Bevogtningsstyrke er nu yderligere bleven forholdsvis stærkt forøget — ikke af Hensyn til Befolkningen, men for at hindre Uvedkommende i at færdes frem og tilbage over Grænsen udenfor de sædvanlige Færdselsveje, der for Tiden gaar over Egebæk, Gjelsbro, Foldingbro, Skodborghus, Jels, Taps og Kær Mølle.

I det hele maa det fremhæves, at Forholdet mellem den tyske Bevogtningsstyrke og Grænsebefolkningen er særdeles velvilligt, og at man fra Opsynets Side søger at stille sig saa imødekommende, som Krigstilstanden med dens Forholdsregler paa nogen Maade tillader.

Ledende artikel: Sønderjylland og Krigen

Grænsebevogtningens Skærpelse gav sig i Aftes, Søndag, stærkere udslag ved Toldgrænsen ved Taps syd for Kolding. Mellem Kolding og Haderslev har hidtil – trods Krigen regelmæssigt kørt to Rute-Automobiler – Bil-Omnibusser – tilhørende henholdsvis Fragtkørerne Rudolph i Kolding og Hyllelund i Christiansfeldt. De har hidtil besørget baade Person-og Kommissionstrafik paa Ruten, men i Aftes blev Rudolphs Bil paa Tilbagevejen fra Haderslev til Kolding standset ved det tyske Toldsted og der blev nægtet den Tilladelse til at komme over paa dansk Grund. Og da Hyllelunds Bil kom fra dansk Side og ville sydpaa, blev den ligeledes standset – den maatte ikke kommer over for den tyske Grænseopsyn.

Efter hvad vi erfarer maa Aarsagen til denne pludselige Standsning af de to Biler – der vakte betydelig Opsigt i Egnen og særligt da i Kolding – søges i en fra Generalkommandoen i Altona Søndag Eftermiddag indløben Ordre om at standse Automobiltransporten over Grænsen.

I Dagene omkring den 6.-8. Oktober var der i den vestlige Del af Nordslesvig Tale om at forbyde Mænd i alderen 18-55 Aar med Bopæl søndenaa at passere Grænsen, og man satte dette i Forbindelse med de da paatænkte Indkaldelser, hvorunder man ville søge at hindre Personer i eventuelt at unddrage sig saadan Indkaldelse. Nu meddeles det atter – denne Gang fra den østlige Del af Nordslesvig – at der er kommen eller der forventes Forbud imod, at tyske Undersaatter i Alderen 18-45 Aar passerer Grænsen. For Værnepligtiges Vedkommende har saadant Forbud, som sagt, virket i den vestlige Del allerede i længere Tid.

Passagen over Grænsen er, som tidligere meddelt, i det hele bleven noget vanskeligere, og Kravene for Passage skærpet. En Arbejder fra Taps f.Eks., der i lang Tid daglig har passeret Grænsen for at arbejde i Nordslesvig, havde paa et hængende Haar i Lørdags Aftes ikke faaet Lov til at passere Grænsen tilbage til Taps, og først efter at Overkontrollørens Tilladelse var indhentet, fik han Lov til at passere, men samtidig fik han Ordre til at skaffe et forskriftsmæssigt udstedt Pas.

Der cirkulerer igen taabelige Rygter om Troppekoncentrationer i Nordslesvig. Hvad der sker og til Dels er sket i denne Tid indskrænker sig til Forskydning af mindre Styrker og, som nyligt meddelt, til Forøgelse af Bevogtningsstyrken ved Grænsen. Denne sidste har hidtil været besørget af 3-4 Kompagnier og er nu bleven forøget med et Par Kompagnier, det er det hele, og det er saare naturlig og lige til, naar man sydfra regner med Muligheden af, at f.Eks. engelske eller andre mindre velsete Personer kunne tænkes at gøre sig et Ærinde paa tysk Grund ad denne Vej. Derfor afpatrouilleres Grænsen fra Vesterhavet til Lillebælt ogsaa nu meget omhyggeligt, og dertil kræves selvfølgelig et større Mandskab end tidligere, da man nøjedes med Bevogtning af Overgangene.

Allehaande Rygter om større Troppesamlinger, om Afbrydelse af Danmarks diplomatiske Forbindelse med England etc. er det rene Opspind – Kaffesladder eller Spiritusfantasi, som man nu burde være forskaanet for.

Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side
Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side
Aviser, Nyheder

17. september 1914. De sønderjyske blade under skarp censur.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 5. februar 2016 10:37

Ribe Stiftstidende gik for at være det mest velinformerede blad nord for Kongeåen:

Sønderjylland og Krigen

Som af os bebudet er der nu på flere steder – måske endog de fleste – langs grænsen sket lettelser i den af Tyskland siden krigstilstandens indtræden påbudte grænsespærring, og forbindelsen mellem grænseegnenes forgår nu de fleste steder uden alt for store bryderier, selvom der naturligvis må iagttages visse formaliteter.

I kystdistrikterne opretholdes endnu forbud mod at tænde lys om aftenen og mod at færdes på landevejene efter kl. 9, medens det synes, som om det er hævet for den midterste del af landet.

Som bekendt udkommer de dansk-nordslesvigske blade atter, men under censur. Og censuren er skarp, kan man se Bladene må kun optage stof vedrørende krigen i en af de såkaldte militære prøvelseskontor i Berlin godkendt form. Dette gælder for øvrigt ikke blot danske, men også tyske blade, hvis telegrammer fra krigsskuepladserne af de militære myndigheder redigeres gennem de officielle Wolffske Bureau og gennem en række særlig anerkendte korrespondenter, blandt hvilke rigsdagsmand Erzberger i Berlin indtager en fremskudt plads.

Denne måde at redigere på bereder for danske ikke så få overraskelser. Man kan således se blade som Flensborg Avis og Hejmdal indlede meddelelser om krigen med bemærkninger som f.eks. ”Den engelske løgnemelding om Leuwen”, ”Tyskfjendtlige løgneefterretninger” og lignende – udtryk, som man ikke er vant til at finde i disse blade. Imidlertid, bladene må tage meddelelserne nøjagtig i den form, de tilflyder dem, hvis de ikke vil udsætte sig for atter at blive standset i udgivelsen. Vi skylder dog sandheden at tilføje, at en lignende strenghed vises over for de tyske blade. Et tysk blad havde således flyttet et komma i et af de Wolffske Telegrammer, hvorved meningen forandredes noget – det straffedes med, at Bladets udgivelse blev suspenderet for en dag. Et andet tysk blad, ”Kölnische Volkszeitung”, havde optaget en lille notits af selvstændig natur, der ikke passede myndighederne, og udgivelsen blev suspenderet i to dage!

Mærkeligt er det at se blade som ”Modersmaalet” og ”Dannevirke” i den danske tekst bruge tyske stedbetegnelser som ”Nordschleswig”, ”Apenrade”, ”Hadersleben” osv. Det er ingen hemmelighed, at der ikke ligger aktive tropper i Nordslesvig, medens der derimod efterhånden samles forholdsvis mange landeværnstropper i Angel og egnen omkring Flensborg og Itzehoe, antagelig for derfra at afgå til en af krigsskuepladserne.

Forholdene er i det hele så rolige i grænsegnene, at man burde kunne være fri for nervøse, sensationelle rygter, der før har drevet luftskibe og flyvemaskiner herop i nærheden.

Aviser

5. september 1914. Grænsen spærret ved Hvidding.

Skriv en kommentar

Senest ændret den 2. februar 2016 9:57

Sønderjylland og Krigen

En lille Standsning i Trafikken over Grænsen ved Hvidding.

I middags kl. 12 standsede pludselig al Trafik over Grænsen ved Hvidding, uden at det var muligt at erfare hvorfor. Folk her fra Kongeriget, der var søndenaa og var på vej hjemefter, kunne ikke faa Lov til at passere Bommen, og Folk herfra, som f.Eks. adskillige Hestehandlere, der har Heste staaende paa den anden Side af Grænsen, og som hidtil har passeret uhindret, blev vist tilbage, ligesom Sønderjyder, der skulle hjem herfra, maatte stoppe foran Bommen. Nogen Grund til denne pludselige Standsning angaves ikke.

Ved 2-Tiden ankom Oberstløjtnanten fra Skærbæk, og han gjorde en brat Ende paa Standsningen, hvorunder der imidlertid havde samlet sig en Mængde Mennesker paa begge Sider af Bommen,

Grunden til de 2 Timers Trafikstandsning mener man at skulle søge i en Misforstaaelse fra de underordnede Personales Side.

Telefonforbindelsen

De siden Krigstilstandens Indtrædelse gældende Indskrænkninger for Telefonforbindelserne er bleven ophævede.

Efter hvad der meddeles ”Hejmdal” fra Postvæsenet, gælder Ophævelsen af Indskrænkningerne ogsaa Nordslesvig. Der kan saaledes atter faas Telefonforbindelse over alt, dog undtaget Kiel og Brunsbüttelkoog.

Kapt. C.C. Fischer i Aabenraa,

en af Nordslesvigs mest kendte Mænd og Sprogforeningens mangeaarige Kasserer, fyldte i Lørdags 70 Aar. Hensigten var at fejre denne dag med en særlig Festlighed maatte opgives paa Grund af Krigstilstanden.

Den nordslesvigske Presse

Efter at Generalkommandoen i Altona havde anordnet, at de danske Blade maatte udgaa paa Dansk, er ”Hejmdal” udgaaet regelmæssigt siden 27. August, ”Flensborg Avis” siden 28. August, ”Dannevirke-Modersmaalet” siden 1. September, mens ”Dybbøl Posten i Gaar udsendte sit første Nummer.

De danske Blade i Nordslesvig udgaar saaledes atter regelmæssigt, men er, hvad der i øvrigt gælder hele Pressen i Tyskland uden Hensyn til Partiafskygninger, streng Censur underkastet.

Faldne og Saarede

En ogsaa heroppe kendt Nordslesviger, Jørgen Jessen i Spandet, er ifølge indløbet Brev fra Broderen, som staar ved samme Kompagni, den 23. August falden i Kamp mod Englænderne. Han fik hovedet gennemboret af 2 Kugler i næsten samme Øjeblik.

Jørgen Jessen var den ene af tre Brødre, der stod ved samme Kompagni.

Blandt de saarede finder vi i 18de Tabsliste fra Spandet Jeppe Frederik Lindeloff og Konrad Carl Waje, der begge er let saarede.

Ribe Stiftstidende

Nyheder

2. september 1914. H.P. Hanssen arbejder på løsladelse af civilfangerne

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 14:15

Ribe Stiftstidende orienterer om situationen syd for Kongeåen

Sønderjylland og Krigen

Rigsdagsmand H.P. Hanssen-Nørremølle har i den forløbne Tid arbejdet meget energisk paa at faa de fængslede Sønderjyder løsladt, i hvilken Anledning han har konfereret med Overkommandoen. Hvorvidt hans Anstrengelser skal krones med Held, vil Fremtiden vise.

Foreløbig har der været Tale om at lade indhente nærmere Oplysninger i de paagældende Jurisdiktioner om, hvorvidt de har foretaget sig Handlinger, der kan berettige til vedblivende at holde dem fængslet. Og saadanne Oplysninger er, som vi erfarer, allerede indhentet adskillige Steder.

Rigsdagsmand H.P. Hanssen
Rigsdagsmand H.P. Hanssen

Forbudet mod at have tændt Lys om Aftenen og mod at færdes paa Landevejene efter Kl. 9. om Aftenen, der blev udstedt omkring den 18. August, blev for nogle Dage siden ophævet, men er nu atter traadt i Kraft i Gaar. Forbudet siges at være begrundet med, at man vil udelukke enhver Mulighed for, at der ved Lys skulle kunne gives Vejledning til Uvedkommende navnlig paa Søen. Hvor paapasselig man er i den Henseende ses af, at da man i Søndags Aftes saa Lysbøjen ved Esbjerg – som man ikke kender søndenaa – og antog det for Lyssignaler, blev straks næste Morgen (i Gaar) et Zeppelin-Luftskib dirigeret langs Kysten op til vest for Fanø for at underkaste denne Strækning et nøjere Eftersyn.

I øvrigt er Civilposterne ved Broer og Baner mv. nu afløst af Militærposter. Ved Hvidding staar der Vagt helt ud til Stranden.

Overfor de mangfoldige Rygter og forkerte Meddelelser, der er i Omløb, skal vi oplyse, at der vedblivende ikke findes nogen større Troppestyrke i Nordslesvig – hvilket da ogsaa ville være ganske overflødigt.

Aviser

27. august 1914. Sønderjylland under krigen

2 kommentarer

Senest ændret den 1. februar 2016 8:53

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Indkaldelserne

For nogen Tid siden udgik Ordre til, at Mandskabet indtil 45 Aar skulle møde til den saakaldte Kontrolforsamling den 10. September. Imidlertid er der i Gaar opslaaet Plakater med Paabud om, at de uddannede Mandskab har at møde uopholdeligt og afrejse med Tog, saaledes at de stiller i Flensborg i Morgen, Fredag. For det ikke uddannede Mandskabs vedkommende er Mødedagen vedblivende den 10. September.

Svineavlen og Krigen

I det nordlige og mellemste Slesvig gør der sig den Mærkelighed gældende, at Landboerne for Tiden ikke kan komme af med deres Svin. Der har i de sidste 6 Ugers Tid ikke været nogen Efterspørgsel og er det ikke endnu. Det betyder for mange et ikke ringe pekuniært Tab.

Sild omspændt af Pigtraad

Ved Krigens Begyndelse blev der bl.a. i Tønder opkøbt masser af Pigtråd, der sammen med en Del Krigsmateriel og Tropper førtes over til Sild. Efter hvad beboerne derfra meddelte, kunne man i Tiden derefter se en Mængde Mennesker i Arbejde med at nedramme Pæle og trække Pigtråd, og nu erfarer vi, at hele Øen efterhaanden er bleven omspændt med Pigtraadshegn.

Pontonbroen over Alssund afbrudt

Pontonbroen mellem Sundeved og Als er, efter Meddelelser fra Rejsende, blevet afbrudt og Færgefart etableret.

Aviser, Nyheder

26. august 1914. Grænsebommen ved Hvidding sprængt af automobil!

Skriv en kommentar

Senest ændret den 1. februar 2016 8:47

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Sønderjylland og Krigen

Der er ny truffet en ny Bestemmelse vedrørende Passagertrafikken ad Landevejen over Grænsen ved Hvidding. Enhver, der herfra vil have Tilladelse til at tage over Grænsen på det Punkt, maa først være forsynet med Pas hos den preussiske Militærmyndighed i Skærbæk (f.T. Oberleutnant …) hvorom man henvender sig til Vagtmesteren ved Grænsen, som saa rekvirerer Passet i Skærbæk.

For Folk søndenaa på Vesteregnen, der vil herop, gælder den samme Bestemmelse: De skal for at kunne komme tilbage igen være forsynet med Pas fra den samme Myndighed. Kommune- eller Amtsforstanderens Udstedelse af Pas er altsaa foreløbig indstillet for Vesteregnens vedkommende, medens den endnu gælder for andre Egne af Sønderjylland.

Grænsespærring ved Hvidding sprængt

I Aftes Klokken 10:20 kom forskellige Danske, der havde været i Sønderjylland for at sælge Kreaturer, kørende op mod Hvidding i Bil, tilhørende Chauffør Fritz Monsen i Tønder. I Nærheden af Hvidding Kro raabte Passagererne til ham, at han skulle bremse, men Chaufføren, der havde stærk Fart paa, ænsede ikke dette, og kort efter fór Bilen mod den Spærrebom, der er lagt tværs over Vejen af den tyske Grænsevagt. Bommen knækkede med et Brag, medens Bilen endnu kørte videre og standsede ud for det danske Toldsted.

Heldigvis – men mærkeligt nok – kom ingen til Skade. Selve Bilen blev noget ramponeret, men dog ikke mere, end at Chaufføren under Militær Bevogtning kunne køre den tilbage til Skærbæk, hvor der venter ham en større Bøde.  Chaufføren hævder, at Bremsen svigtede.