18. maj 1915. Vagtmand til desertør: “Jeg tror, du er tumbet!”

Martin Falkenberg, Gram, tilhørte de ældste årgange og blev derfor i første omgang sendt på vagttjeneste. I 1915 gik han vagt ved Jels-Troldkær.

Vi var alle Danske, og der blev naturligvis ikke talt Tysk undtagen netop Kommandosproget. — Efter nogen Tids Forløb kom vi nærmere til Grænsen. Jeg kom til Jels Troldkær, i Nærheden af mit Fødested. Her skulde vi bevogte Grænsen, og det var vi vel nok de rigtige Gutter til.

Da jeg en Dag gik Vagt paa Vejen, der fører mod Skudstrup og Skodborg, ca. 50 Meter fra Grænsen, havde jeg en lille Oplevelse. Medens jeg stod og stoppede min Pibe ved et tæt Buskads, stod der pludseligt, da jeg vendte mig om, lige ved Siden af mig en ung Mand med en stor Kuffert i hver Haand. Han blev helt bestyrtet, da han saa mig, og paa mit Udbrud „Naa?“ spurgte han, om han dog ikke nok maatte faa Lov til at gaa over Grænsen.

Jeg svarede: „Jeg tror, du er tumbet! Vil du se, du kommer tilbage, ellers skyder jeg dig!“ Han kiggede lidt paa mig og begyndte lidt smaat og skuffet at gaa tilbage.

Saa tog jeg Bøssen paa Nakken og gik, uden at se mig om, bort; men jeg lagde den ene Haand om paa Ryggen og gjorde nogle Kast med den, — og det kunde jeg jo ikke gøre ved. Da jeg var gaaet ca. hundrede Meter, vendte jeg mig om og saa da til min store Glæde, at han allerede var kommet langt ind i Danmark.

En anden Gang stod jeg ved Grænsetoldstedet og talte med en dansk Grænsegendarm. Pludselig siger Gendarmen: „Se lige derned!’

— Jeg sagde, at jeg ikke kunde se noget. „Nej“ , svarede han, „du ser jo ikke saa godt.

– At det var en Mand, der vilde over Grænsen, var vi jo godt nok klar over, men da jeg som min Mening holdt paa, at det ikke var en Overløber, men en Smugler, maatte det jo være Grænsegendarmens Opgave at tage Affære, og medens vi med et lunt Smil i Øjenkrogene stod og „smaaskændtes” om dette Tilfælde, var Manden allerede kommet et godt Stykke ind i det forjættede Land, og saa havde jeg i hvert Fald ikke mere noget at gøre med denne Sag.

En skønne Dag blev vi dog desværre afløst af Hamborgere og kom til Karpaterne.

DSK-årbøger 1946
.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *