Inger og Jørgen Friis

4.april 1916. Der laves adressemærker til hele kompagniet. Brev fra Jørgen til Inger

Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Locksted d. 4.4.16

Kære kære Inger!

Jeg har nok gjort dig bange i går med mit brevkort her fra lejren. Vi var larap kommet hertil, så kom der en og fortalte, at nu skulle der en stor transport inddeles, og først og fremmest skulle de ældre med. Han fortalte endda, at vi kanske skulle af sted til Husum med det samme for at blive indklædt. Jeg blev jo meget urolig derved, for man kan jo aldrig vide, når det bliver alvor. Det var imidlertid ikke så slemt: Det var kun vore adr., vi skulle give op, for at der kunne laves mærker til os. Det var ikke blot vi ældre, men det er hele komp. Du har god tro til, at jeg kommer hjem til jer, kære Inger, og det er godt, for jeg ville da så gerne hjem en gang endnu, men jeg er ikke helt sikker på at det lykkes…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *